Tillæg 3 til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2. udgave 2016) Brandsikring af industri og lagerbygninger

Transkript

1 Høringssvar Vedrørende Tillæg 3 til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri (2. udgave 2016) Brandsikring af industri og lagerbygninger Afsender: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI (FRI Brandgruppe) herunder ALECTIA, COWI, MOE, NIRAS, Rambøll og SWECO. Kontaktperson: Inge Ebbensgaard I det følgende findes FRI's samlede høringssvar i form af nummererede punkter først de generelle bemærkninger, og dernæst en række tekstnære bemærkninger og forslag til justeringer. FRI er selvfølgelig meget interesseret i at deltage i det videre arbejde for at sikre en funktionel og sammenhængende brandlovgivning. Generelle bemærkninger: FRI anerkender, at det er en meget omfattende og kompleks opgave at overføre brandmæssige bestemmelser fra et lovgivningsområde til et andet. Det kræver stor omtanke og grundighed, og det kræver, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer. De nuværende bestemmelser, myndighedernes forvaltning af bestemmelserne, og den praktiske anvendelse i byggeriet er udviklet over årtier, og baggrunden for nogle af bestemmelserne fortaber sig i historien, hvilket gør ændringsarbejdet både vanskeligt og tidskrævende. Endvidere kompliceres arbejdet af, at der samtidigt skal ske en ændring fra præskriptive bestemmelser til funktionsbaserede bestemmelser med tilhørende relevante og tilstrækkeligt belyste eksempler, og at der er udstukket en særdeles presset tidsplan for arbejdet. FRI finder det helt afgørende, at der er sammenhæng i den samlede regulering af brandforhold i dansk byggeri. Enhver bekendtgørelse om ændringer i bestemmelserne skal være tilstrækkeligt gennemarbejdet til, at reguleringen af brandforhold hænger sammen, og at de tilhørende vejledninger er fagligt værdifulde, praktisk anvendelige værktøjer, som understøtter vores virke som brandtekniske rådgivere med det formål at skabe brandsikre byggerier, der også tilgodeser andre relevante hensyn som funktionalitet, arkitektur, bygge- og driftsøkonomi med videre. TBST inviterede FRI til orienteringsmøde den 15. juni 2016 om høringsudkastet. Det vil FRI gerne kvittere for, da vi mener det er vigtigt at inddrage alle relevante parter. På mødet blev FRI informeret om, at det aktuelle høringsudkast skal ses som fase 1 i en mere gennemgribende ændring af den samlede regulering af brandsikring af byg- Side 1 (51)

2 geri, og at der følger en fase 2, hvor det er planen at arbejde videre med reglerne og den tilhørende eksempelsamling. FRI har naturligvis forståelse for vanskeligheden i både at skabe et brugbart, sammenhængende, fagligt velunderbygget og dækkende regelværk, og samtidig overholde tidsplanen. Set ud fra et fagligt synspunkt finder FRI det bekymrende, hvis tidsplanen får så høj prioritet, at resultatet bliver et regelkompleks, som reelt er vanskeligere at arbejde med for både rådgivere og de godkendende myndigheder end det allerede i forvejen meget komplicerede regelkompleks. Det vil, set ud fra FRI s synsvinkel, give en bedre og mere sammenhængende brandlovgivning, hvis de på mødet den 15. juni 2016 omtalte faser 1 og 2 slås sammen til én fase, således der ikke udgives ændringsbekendtgørelse og revideret eksempelsamling, før bestemmelserne fra beredskabslovgivningen er fuldt integreret i byggelovgivningen, således denne fremstår gennemarbejdet og med sammenhæng. Ved sammenlægning af de to faser kan der skabes det nødvendige rum for faglig analyse, bearbejdning og dialog med interessenterne i byggebranchen, både på rådgiverog myndighedssiden. Derved kan der skabes basis for en god, sammenhængende regulering af brandforhold i dansk byggeri, som er operationel fra den dag den udgives. FRI vil anbefale, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante interessenter, herunder også FRI, således der er en bred, solid platform for konstruktiv dialog om det videre forløb. De efterfølgende, nummererede bemærkninger er skrevet forud for mødet den 15. juni Derfor kan der være bemærkninger, som kan forekomme irrelevante for TBST set i lyset af de emner, der blev drøftet på mødet. Vi har dog fundet det relevant at fastholde bemærkningerne stort set uændret, da de derved afspejler en samlet, systematisk gennemgang af høringsudkastet, som har givet anledning til såvel indholdsmæssige som redaktionelle bemærkninger. FRI BRAND 01: Generelt om processen med regelændringer på brandområdet FRI finder det uhensigtsmæssigt, at der arbejdes med så voldsomme regelændringer, som der finder sted i øjeblikket, uden at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante interessenter, herunder blandt andre FRI. FRI BRAND 02: Brandsyn Er det hensigten, at der fremadrettet i industri- og lagerbygninger, som ikke er omfattet af beredskabslovgivningens tekniske forskrifter ikke skal foretages brandsyn? FRI BRAND 03: Forhold til bygningsreglementet Trafik- og Byggestyrelsen har tidligere i 2016 haft udkast til ændringer i bygningsreglement 2015 i høring med henblik på at flytte bestemmelserne om visse industri- og lagerbygninger fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen. Den endelige ordlyd af reglementsændringerne er ikke offentliggjort endnu, hvorfor høringssvaret til Tillæg 3 til Eksempelsamlingen kun kan forholde sig til tillægget ud fra høringsudkastet Side 2 (51)

3 til ændringerne i bygningsreglementet. Dette er uhensigtsmæssigt, da FRI havde mange bemærkninger til reglementsændringsudkastet bemærkninger som FRI håber bliver indarbejdet i den endelige reglementstekst. FRI BRAND 04: Forhold til den på blandt andet Energistyrelsens foranledning udarbejdede analyse af reglerne for brandforebyggelse i Byggeloven og Beredskabsloven Energistyrelsen og Beredskabsstyrelsen fik i foråret 2014 udarbejdet en analyse af reglerne for brandforebyggelse i Byggeloven og Beredskabsloven, de tilhørende bekendtgørelser, herunder blandt andet Bygningsreglement 2010 og forskrifterne udstedt i medfør af Beredskabsloven, samt en række vejledninger, blandt andet Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 og Beredskabsstyrelsens vejledninger. Målet med analysen var at kortlægge de problemer, byggeriets aktører både de forvaltende myndigheder og bygherrer/rådgivere oplevede med reglerne om brandsikring af byggeri. Analysen viste, at det i højere grad er kompetenceniveauet og forståelsen af funktionskrav og sikkerhedsniveau, der skaber problemer, end det faktum, at der er to lovgivningsområder, der regulerer brandsikring af byggeri. Beslutningen om at flytte visse industri- og lagerbygninger fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen synes ikke at imødekomme de primære problemstillinger, som analysen afdækkede. FRI anbefaler, at TBST fremadrettet bør overveje, at stille specifikke faglige uddannelseskrav til personer som skal varetage byggesagsbehandlingen. FRI BRAND 05: Forhold til regeringens vækstplan "Vækst og Udvikling i hele Danmark" De overordnede ønsker fra regeringens side i forhold til brandreguleringen er "Enklere brandregulering, mere effektiv byggesagsbehandling og øget konkurrence med henblik på lavere omkostninger ved byggeri". Nedenfor er indsat tre tekstudsnit fra regeringens rapport "Vækst og Udvikling i hele Danmark" fra november Side 3 (51)

4 Det er efter gennemlæsning af høringsudkastets "tillæg 3" FRI s holdning, at målet med vækstudspillet endnu mangler væsentlige elementer for at være fuldt udfoldet. Det bemærkes, at der i vækstudspillet er særligt fokus på højlagre, og på, at de danske brandkrav til højlagre skal tilpasses niveauet i vores nabolande. Det nævnes endvidere, at "det bliver lettere og billigere at opføre store højlagre og visse andre lagerbygninger i Danmark". FRI BRAND 06: Det fremgår ikke direkte af regeringens vækstplan, om man ønsker at reducere omkostningerne ved højlagerbyggeri ved samtidigt at reducere brandsikkerhedsniveauet i bygningerne. Men det formodes at ligge implicit i, at regeringen ønsker at tilpasse brandkravene til det niveau, der findes i nogle af vore nabolande. Men ved læsning af tillægget til Eksempelsamlingen ser det ud som om, at der på højlagerområdet ikke er ret mange ændringer, undtaget brandslukning i højden. Det er således tvivlsomt, om tillægget vil medføre lavere omkostninger ved etablering af højlagre. I den forbindelse vil det være interessant, hvis TBST præciserer, hvilke nabolande der tales om at tilpasse de danske brandkrav til. FRI BRAND 07: For "visse andre lagerbygninger" er der derimod væsentlige lempelser, for eksempel afstandskrav, brandkam og brandkamserstatninger, brandsektionsadskillelser og brandsektionsstørrelser, hvilket samlet set vil give et lavere sikkerhedsniveau end hidtil for "visse andre lagerbygninger". FRI BRAND 08: Generelt er fremgangsmåden og tankerne bag ændringerne svære at gennemskue, og der efterlyses faglige argumenter for de foreslåede løsninger og ændringer. Den "røde tråd" i Eksempelsamlingen er svær at få øje på. Side 4 (51)

5 FRI BRAND 09: Efter FRI's opfattelse vil fagligt forsvarlige løsninger samt hensynet til regeringens ønsker om billigere lagerbyggeri mere forsvarligt kunne opnås, såfremt de brandtekniske løsninger blev fastlagt ud fra risikomæssige betragtninger. Dette vil kræve, at der opstilles risikoacceptkriterier svarende til den fremgangsmåde, der anvendes ved vurdering af virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen (bek. nr. 372 af 25/04/2016) i Danmark. Herunder betragtes blandt andet også konsekvenser af hændelser for det omkringliggende samfund. Det vurderes, at en risikomæssig tilgang endvidere vil give en større frihed til at vælge metoder, hvorpå et acceptabelt sikkerhedsniveau opnås. FRI BRAND 10: Forvaltningen af reglerne flyttes over til byggesagsbehandlerne, hvortil der ikke stilles krav om brandteknisk uddannelse. Størstedelen af regler går endvidere fra at være præskriptive krav til at være funktionskrav, hvilket ikke nødvendigvis gør sagsbehandlingen mere smidig. Det må forventes, at kommunernes redningsberedskab vil komme til at agere faglige sparringspartner for myndigheden, som på byggesager med andre typer byggerier. Så selvom der formelt fremadrettet kun er én myndighed, der skal behandle byggesager med disse industri- og lagerbygninger, så vil der de facto stadig være flere kommunale parter involveret, og sagsgangen vil næppe blive forenklet. FRI BRAND 11: Der er indført en ny graduering af industri- og lagerbygninger "industri- og lagerklasse" (ILK), hvor en bygning henføres til ILK 1 til 5 ud fra brandbelastning og brandudviklingshastighed i brandens vækstfase. Ud fra et fagligt synspunkt er det en god idé at indføre denne nye graduering, da det giver mulighed for en mere nuanceret eksempelsamling, svarende til de store forskelle i brandrisiko, der kan være mellem forskellige typer industri- og lagerbygninger. Men den nye graduering bliver med stor sandsynlighed endnu et hyppigt diskussionspunkt mellem de forvaltende myndigheder og bygherrer samt disses rådgivere. Det er yderst kompliceret at vurdere brandbelastning og brandudviklingshastighed. I dag er det sjældent, at netop industri- og lagerbygninger brandsikres på baggrund af en brandteknisk dimensionering med brandsimuleringer. Men fastlæggelse af brandbelastning og brandudviklingshastighed svarer til de overvejelser, der ofte gøres ved brandteknisk dimensionering. Indførelsen af ILK vil således stille meget store kompetencekrav til både myndigheder og rådgivere, og det vil sandsynligvis ikke blive oplevet som en forenkling af brandreguleringen. Endnu vides det ikke, hvordan en eventuel kommende certificeringsordning for rådgivere kommer til at se ud, men FRI vurderer, at så længe der er parter, som skal blive enige om ILK og andre brandmæssige forhold, så vil der ikke opleves en forenkling af brandreguleringen for de berørte typer bygninger. FRI BRAND 12: Der kan overvejes lempelser på blandt andet brandtekniske installationer i ubemandede lagerbygninger som automatlagre, hvor oplagsformen er omfattet af maskindirektivet. Det virker som om netop disse typer Side 5 (51)

6 lagerbygninger ikke er behandlet i tillægget til Eksempelsamlingen, på trods af, at det netop er sådanne bygninger, industrien ofte efterspørger. Eventuelle lempelser vil dog kræve en ændring i bygningsreglementets kapitel 5.4. FRI BRAND 13: Det nye afsnit 9 omhandler Industri- og lagerbygninger i 1 etage. Hvordan skal lagerafsnit i flere etager håndteres? Efterlades disse bygningstyper (f. eks. Self Storage i sektioner < 600 m 2 ) således at de stadigt skal behandles efter Tekniske Forskrifter? FRI BRAND 14: Redaktionelt Det virker besværligt, at der så mange steder anvendes den meget lange betegnelse "industri- og lagerbygninger i én etage". Det bør indledningsvist anføres, at Eksempelsamlingen ikke omfatter industri- og lagerbygninger i mere end én etage. Derefter kan man nøjes med at skrive "industri- og lagerbygninger". Hvornår udfases de gamle, danske klassifikationsbetegnelser fra Eksempelsamlingen? De nye, europæiske betegnelser har eksistereret i over 10 år. Side 6 (51)

7 Tekstnære bemærkninger: FRI BRAND 15: Forord, side 9 i gældende Eksempelsamling, nyt fjerde afsnit "Dog kan eksemplerne ". Det er ikke tydeligt, hvad der menes med sætningen. Det er generelt uhensigtsmæssigt, at afsnit 2 til 6 udover almengyldige eksempler også omfatter særlige eksempler, der specifikt omtaler industri- og lagerbygninger, når der så derudover kommer et særskilt afsnit 9 netop om samme typer bygninger. Samtlige eksempler, som specifikt omtaler industri- og lagerbygninger, bør enten fjernes (hvis de er uaktuelle) eller flyttes til afsnit 9, således afsnit 9 får status ligesom specialkapitlerne i de gamle bygningsreglementer frem til 2004, dvs. alle generelle eksempler findes i de første kapitler, og de specifikke for industri- og lagerbygninger findes i afsnit 9. Det skal dog stadig forklares, hvilke afsnit TBST foreslår anvendt til produktionsvirksomheder, som udover bygningsreglementet stadig er omfattet af beredskabslovgivningen. Det bemærkes, at Beredskabsstyrelsen har meddelt, at det alene er lagerbygninger, der falder ud af beredskabslovgivningen. Såfremt TBST ikke ønsker at imødekomme ovenstående, bør sætningen som minimum omformuleres, så det er tydeligt, hvordan Eksempelsamlingen skal anvendes. FRI BRAND 16: Forord, side 9 i gældende Eksempelsamling, sjette afsnit "Eksemplerne kan dog ". Redaktionelt: I tredje linje er der byttet om på rækkefølgen af industri- og lagerbygninger i forhold til resten af eksempelsamlingen. Skriv "industri- og lagerbygninger" i stedet for "lager- og industribygninger". FRI BRAND 17: Forord, side 10 i gældende Eksempelsamling, tredje afsnit "Bygninger til brandfarlig ". Er afsnittet fortsat retvisende i forhold til flytning af driftsmæssige forskrifter til byggelovgivningen? Overvej, om afsnittet skal omformuleres. Side 7 (51)

8 FRI BRAND 18: 1.1, side 11 i gældende Eksempelsamling, femte afsnit, "Den sagkyndige erklæring ". Redaktionelt: Sætningen skal omformuleres. Hvad er der, der skal samles? "Den sagkyndige erklæring kan udføres af brandrådgivere, som har tilstrækkelig indsigt til at kunne vurdere, hvorvidt den brandtekniske dokumentation i tilstrækkelig grad belyser bygningens brandsikkerhed, samt hvorvidt bygningens brandsikkerhedsniveau opfylder bygningsreglementets krav". FRI BRAND 19: 1.1, side 16 i gældende Eksempelsamling, ny tilføjelse, "For så vidt angår industri- og lagerbygninger i én etage henvises til afsnit 9.7". Dette er første sted i Eksempelsamlingen, der henvises til industri- og lagerbygninger i én etage. Hvad gælder for industri og lagerbygninger i mere end én etage (TF-visse 6.1.3)? For eksempel ses lagerhoteller i dag udført i mere end én etage. Industri og lagerbygninger i mere end en etage bør inddrages (ILK1- ILK4). Definition af én etage bør præciseres. Er kælder en etage?. FRI BRAND 20: side 19 i høringsudkastet, afsnit 1 Der nævnes sprinkling og iltreducerende anlæg. Andre slukningsmetoder bør ligeledes oplistes, f. eks. et letskumsanlæg eller inertgasanlæg FRI BRAND 21: 1.1, side 20 i gældende Eksempelsamling, nyt afsnit, "I afsnit 9 defineres ". Upræcis formulering: "Kriterier som ". I afsnit 9 defineres ILK lige præcis ud fra brandbelastning og brandudviklingshastighed. "I afsnit 9 defineres forskellige industri- og lagerklasser (ILK) for industri- og lagerbygninger i én etage på baggrund af brandbelastning og brandudviklingshastighed". Side 8 (51)

9 FRI BRAND 22: 2.1, side i gældende Eksempelsamling, sidste afsnit side 25 samt første, andet og eventuelt tredje afsnit side 26. Afsnittene er gentagelser af foregående afsnit, eller har mistet deres betydning, fordi "sikkert sted" nu er beskrevet i 2. udgave. Afsnittene bør slettes. FRI BRAND 23: Side 50 i gældende Eksempelsamling, ny tilføjelse "For industri- og lagerbygninger i én etage ". Tilføjelsen ser ud til at være fejlplaceret, idet afsnittet på side 50 er afsnit om flugtvejstrapper i bygninger, hvor gulv i øverste etage er mellem 22 og 45 m over terræn. Tilføjelsen fjernes. Måske hører tilføjelsen til på side 60 om isoleringsmaterialer? FRI BRAND 24: Side 56 i gældende Eksempelsamling, ny tilføjelse " For industri- og lagerbygninger i én etage ". Tilføjelsen ser ud til at være fejlplaceret, idet afsnittet på side 56 er afsnit om byggevarers og bygningsdeles reaktion på brand. Da der i tillægget henvises til afsnit 3.3, skal tilføjelsen ikke ind på side 56, men derimod på side 66. Tilføjelsen flyttes til side 66. FRI BRAND 25: Side 73 i gældende Eksempelsamling, andet afsnit, "1-etages industriog lagerbygninger ønskes ofte udført ". Eksemplet er direkte relateret til de bygninger, som beskrives i afsnit 9. Medmindre eksemplet er tiltænkt produktionsbygninger, der som nævnt ikke falder ud af beredskabslovgivningen, er det upraktisk, at dette eksempel ikke flyttes til afsnit 9. Eksemplet bør kopieres til et passende sted i afsnit 9, så det både gælder produktionsbygninger i afsnit 2 til 6 samt lagerbygninger i afsnit 9. Side 9 (51)

10 FRI BRAND 26: Side 76 i gældende Eksempelsamling, afsnit 4.1.2, ny tilføjelse "Redningsberedskabet har behov ". Der er intet nyt i, at redningsberedskabet gerne skal have direkte adgang til sprinklercentralen, og at rummet gerne skal udgøre en brandsektion. Men det er nyt, at det omtales i Eksempelsamlingen. Det er anført i DBI's retningslinje for sprinkleranlæg, men denne retningslinje er ikke obligatorisk i dansk byggeri. Derfor er det en lille skærpelse, at sprinklercentralen nu beskrives i Eksempelsamlingen, som ganske vist er en vejledning, men som i praksis bliver retningsgivende for brandsikring af byggeri. FRI mener det er en unødvendig skærpelse. Tilføjelsen fjernes. Hvis TBST ikke ønsker at imødekomme forslaget, bør tilføjelsen flyttes til afsnit 6 om redningsberedskabets indsatsforhold, hvor man så også kan beskrive ønsker til placering af andet kontrol- og indikeringsudstyr for brandtekniske installationer. Endvidere bør det i så fald vel også anføres, at adgangen til sprinklercentralen bør være direkte fra det fri. FRI BRAND 27: Side 86 i gældende Eksempelsamling, ny tilføjelse, om iltreducerende anlæg, andet afsnit "Et iltreducerende anlæg kan udføres, som beskrevet i DSF/prEN Design af iltreducerende systemer til brandforebyggelse". Det er ikke hensigtsmæssigt at henvise til et forslag til en DS. Hvad er gældende, når/hvis den bliver godkendt til en endelig DS? Der kan være ændringer i forhold til forslagsudgaven. Ændringer kan ændre sikkerhedsniveauet i øvrigt i bygningen. Der bør ikke henvises til DSF/prEN 16750, men blot til, at iltreducerende systemer bør udføres i overensstemmelse med en anerkendt standard. Side 10 (51)

11 FRI BRAND 28: Side 86 i gældende Eksempelsamling, ny tilføjelse, om iltreducerende anlæg, tredje afsnit "Opmærksomheden henledes på, at en reduktion af iltniveauet i et rum kan have helbredsmæssige konsenvenser for personer, der opholder sig i rummet. Der henvises til Arbejdstilsynets bestemmelser herom". Det er uhensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynets bestemmelser blandes ind. Der vil være mange andre perifere bestemmelser i anden lovgivning, som man så også burde nævne. Endvidere kan det lede til diskussioner med byggemyndigheden, hvis Arbejdstilsynets bestemmelser skal lægges til grund for den byggetekniske sagsbehandling. Afsnittet om helbredsmæssige konsekvenser og Arbejdstilsynet skal fjernes. Det er irrelevant for brandsikringen, om løsningen er god eller dårlig ud fra et helbredsmæssigt synspunkt. FRI BRAND 29: Side 86 i gældende Eksempelsamling, afsnit 4.2, ny tilføjelse, "Det fremgår endvidere af bygningsreglement 2015, kap. 5.4 stk. 20, ". I høringssvar til udkast til ændring af bygningsreglementet primo 2016 har FRI påpeget, at formuleringen af kap. 5.4 stk. 20 bør ændres, idet der er tale om en efter FRI's opfattelse unødvendig skærpelse, at der ved stabling til mere end 8 m, uanset brandsektionens areal, SKAL etableres sprinkleranlæg. At dømme efter høringsudkastet til tillæg til Eksempelsamlingen bliver FRI's bemærkning tilsyneladende indarbejdet, således sprinklerkravet først gælder ved brandsektioner over 600 m². FRI har dog også kommenteret, at der bør åbnes for andre muligheder end sprinkling. Endvidere ses det, at der ligesom i høringsudkastet til ændringer i bygningsreglementet primo 2016 anvendes begrebet "større brandbelastning". I den høring anbefalede FRI, at begrebet blev beskrevet nærmere. Det er, om muligt, endnu vigtigere, at det beskrives nærmere i Eksempelsamlingen, der skal fungere som vejledning til reglementskravene. Eksempelsamlingen skal naturligvis følge den nye formulering i bygningsreglementet. Men FRI skal endnu en gang opfordre til, at formuleringen af kap. 5.4 stk. 18 og 20 revurderes. Se tidligere høringssvar. Side 11 (51)

12 FRI BRAND 30: Afsnit 4.2, side 86 i gældende Eksempelsamling, første afsnit samt tabel 4.1. Det anføres, at kravene til brandtekniske installationer i BR15 kap. 5.4 en gengivet i tabel 4.1. Det er ikke korrekt, når man fjerner kravene til industri- og lagerbygninger. Enten skal kravene til industri- og lagerbygninger, så komplicerede kravene end måtte være, tilføjes i tabel 4.1, eller også skal der før tabel 4.1 være en direkte henvisning til, at kravene til industri- og lagerbygninger ikke er gengivet i tabellen, og at læseren henvises til bygningsreglementet og til eksemplerne i afsnit 9. FRI BRAND 31: 4.2, side 90 i gældende Eksempelsamling, femte afsnit, "Udformes brandventilationen efter " Der bør være en henvisning til afsnit 9.4.1, idet ILK 4 foreslås udført med 24 m² aerodynamisk frit brandventilationsareal i modsætning til eksemplet i afsnit 4.2 (10 m²). Tilføj til femte afsnit: "For visse bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i én etage bør det aerodynamisk frie brandventilationsareal være større end 10 m². Se afsnit ". FRI BRAND 32: Afsnit 5, side 93 i gældende Eksempelsamling, ny tilføjelse under overskriften, "For industri- og lagerbygninger i én etage henvises tillige til afsnit 9, hvor der er en række eksempler, som kan anvendes ved brandsikring af denne type bygninger". Det er uklart, hvordan ordet "kan" skal fortolkes. Eksempelsamlingens forfattere er i deres gode ret til selv at bestemme, hvornår hvert enkelt eksempel er relevant. Hvis det er hensigten, at der er frit valg mellem at anvende eksemplerne i afsnit 5 og i afsnit 9, så kan ordet "kan" fint blive stående. Hvis det er hensigten, at man for industri- og lagerbygninger i én etage SKAL bruge afsnit 9 og ikke afsnit 5, så bør hele tilføjelsen omformuleres. "Eksemplerne i afsnit 5 gælder ikke for industri- og lagerbygninger i én etage. Der henvises til afsnit 9.". Side 12 (51)

13 FRI BRAND 33: Afsnit 5.1.1, side 93 i gældende Eksempelsamling, tabel 5.1. Der indføres en note om, at tabel 5.1 med eksempler på udførelse af indvendige beklædninger med videre ikke gælder for industri- og lagerbygninger. Hvis det er tilfældet, så skal tabellen revideres. Første række i tabellen skal kun omtale produktionsbygninger, da disse ikke falder ud af beredskabslovgivningen. I anden række skal overskriften ændres, så der står "Anvendelseskategori 1 (undtaget produktionsbygninger samt industri- og lagerbygninger og lignende) og 2". NB: Hvis man starter afsnit 5 med at skrive, at afsnit 5 ikke gælder for industri- og lagerbygninger i én etage, så er noten til tabel 5.1 unødvendig. FRI BRAND 34: Afsnit 5.2.1, side 97 i gældende Eksempelsamling, tabel 5.3. Hvis man starter afsnit 5 med at skrive, at afsnit 5 ikke gælder for industri- og lagerbygninger i én etage, så er noten til tabel 5.3 unødvendig. FRI BRAND 35: Afsnit 5.2.5, side 104 i gældende Eksempelsamling, tabel 5.4. Hvis man starter afsnit 5 med at skrive, at afsnit 5 ikke gælder for industri- og lagerbygninger i én etage, så er noten til tabel 5.4 unødvendig. FRI BRAND 36: Afsnit 5.2.8, side 109 i gældende Eksempelsamling, andet afsnit. Stavefejl. Affattes: " bl.a. som følge af de tilgrænsende bygningsdeles temperaturdeformationer, under en 60 minutters standardbrand på den ene af væggens sider". Side 13 (51)

14 FRI BRAND 37: Afsnit 5.2.8, side 109 i gældende Eksempelsamling, andet afsnit. Der mangler et e i ene.., under en 60 minutters standartbrand på den ene af væggenes sider. FRI BRAND 38: 9.1, side 7 i høringsudkastet Definitionen af, hvornår afsnit 9 skal benyttes er meget vag. Anvendelsen af afsnit 9 afhænger af definitionen af, hvornår et lager er omfattet af beredskabslovgivningen, og denne bekendtgørelse er ikke udgivet. Dermed kendes anvendelsesområdet for afsnit 9 reelt ikke. Derudover nævnes det, at der er tale om bygninger i anvendelseskategori 1 med forøget brandbelastning. Dette er i dag dækket af afsnit 2 til 6 i Eksempelsamlingen, fordelt på over og under 200 MJ/m². I defineres de nye ILK, og her er selv den mindste over de 200 MJ/m² (ILK 1 < 250 MJ/m²), der før blev betragtet som grænsen for "stor brandbelastning". Men hvor den tidligere grænse på 200 MJ/m² relaterer sig til rummets samlede omsluttende overflader, relaterer de nye grænser sig til rummets gulvareal. Endvidere defineres ILK 1 som rent ubrændbart oplag. Dette er til fulde dækket af afsnit 2 til 6 i Eksempelsamlingen. Under definition af ILK 2 omtales kontorformål, som tidligere er understreget behandles efter afsnit 2 til 6 i Eksempelsamlingen. Der mangler konsistens og klarhed i definitionen af ILK. Side 14 (51)

15 FRI BRAND 39: 9.1, side 7 i høringsudkastet, tredje afsnit, første punktum "Eksemplerne i dette afsnit gælder for industri- og lagerbygninger i én etage med bygningsafsnit i anvendelseskategori 1". Afsnittet gælder vel ikke for hele bygningen, når der er et/flere bygningsafsnit, der anvendes som "industri- og lagerbygning"? Det vil i så fald være en dramatisk skærpelse af de hidtidige regler, hvor frasektionerede bygningsafsnit, der ikke var omfattet af beredskabslovgivningens regler kunne udføres alene efter byggelovens bestemmelser. Sætningen bør affattes: "Eksemplerne i dette afsnit gælder for bygningsafsnit i én etage i anvendelseskategori 1, der anvendes som industri- og lagerbygning.". FRI BRAND 40: 9.1, side 7 i høringsudkastet, tredje afsnit, andet punktum "Eksemplerne i dette afsnit adskiller sig fra eksemplerne i afsnit 2 til 6, idet der ligeledes gives eksempler for lagerbygninger, hvor stablingshøjden er over 8 m og for lagerbygninger med større brandbelastning.". Det er med de foreslåede ændringer i Eksempelsamlingen ikke muligt at udføre industri- og lagerbygninger efter afsnit 2 til 6. Eksempelvis gælder tabellerne i afsnit 4 og 5 jo ikke for denne type bygninger. Derfor skal der ikke være nogen bemærkning om, at afsnit 9 omfatter "større brandbelastning" og stablingshøjde over 8 m. Generelt er det særdeles upræcis angivet, hvorledes Eksempelsamlingen fremadrettet skal anvendes ved industri- og lagerbygninger. Se kommentar til "Forord, side 9, nyt fjerde afsnit". Fjern 9.1, side 7 i høringsudkastet, tredje afsnit, andet punktum. FRI BRAND 41: 9.1, side 7 i høringsudkastet, fjerde afsnit, "Kontorbygninger og " Afsnit 9 skal ikke forholde sig til kontorbygninger. Hvis kommentaren til 9.1, side 7 i høringsudkastet, tredje afsnit, andet punktum imødekommes, er det ikke nødvendigt med en særskilt sætning til at forklare, at kontorbygninger i et industrikompleks kan udføres efter afsnit 2 til 6. I øvrigt bør "industribygninger med kontorlignende indretning" eksemplificeres. Hvilke typer indretning/anvendelse tænkes der på? Fjern og/eller præcisér meningen med industribygninger med en kontorlignende indretning i dette afsnit 4. Side 15 (51)

16 FRI BRAND 42: 9.1, side 7 i høringsudkastet, femte afsnit Der vil forventeligt opstå uenighed om, hvorvidt det et det generelle sikkerhedsniveau der skal være det samme, eller sikkerhedsniveauet på de enkelte delområder, der skal være det samme. Kan man f.eks. brandsikre en bygning ved at lade aktive brandsikringstiltag bære størstedelen af sikkerheden, og slække tilsvarende på passive brandsikringstiltag? Det er ikke nødvendigvis altid "muligt", men det er altid "tilladt". Det er fint at beskrive, at man kan opfylde bygningsreglementets krav på flere måder, herunder ved at følge afsnit 9, ved at vælge andre løsninger og sammenligne kvalitativt med afsnit 9 (komparativ analyse) eller ved en brandteknisk dimensionering. Men begrebet komparativ analyse bør beskrives i Eksempelsamlingen. Desuden skal det ikke præciseres, hvad en brandteknisk dimensionering skal eftervise. Det kommer helt an på det konkrete projekt. Desuden bør det være muligt at opfylde bygningsreglementets krav ud fra en risikovurdering hvor aspekter som f.eks. hvor lageret er placeret, bynært eller på "bar" mark langt fra andet byggeri bør kunne inddrages. Det bør præciseres, hvordan sikkerhedsniveauet skal opfattes jævnfør ovenfor. Afsnittet om dokumentationsmetoder affattes: "Det er altid tilladt at eftervise, at sikkerhedsniveauet i bygningsreglementet er tilvejebragt på en anden måde end ved brug af disse eksempler. Det kan eksempelvis ske ved en komparativ analyse, hvor de valgte løsninger sammenlignes med afsnittets eksempler ud fra kvalitative, faglige ræsonnementer og vurderinger med videre. Det kan også ske ved udførelse af en konkret brandteknisk dimensionering.". Risikoacceptkriterier bør opstilles svarende til de acceptkriterier, der anvendes når risikovirksomheder vurderes. Side 16 (51)

17 FRI BRAND 43: Afsnit 9.1.1, side 7 i høringsudkastet, første afsnit. Afsnittet kan skrives noget kortere uden at miste betydning. Afsnittet affattes: "Bygningsreglement 2015, kap definerer seks forskellige anvendelseskategorier ud fra en række kriterier vedrørende antal personer, som kan blive påvirket af en brand, personernes mobilitet samt evne til at erkende og reagere på en brand.". FRI BRAND 44: Afsnit 9.1.1, side 8, bullits (efter afsnit 2) Ordvalg Brandudviklingshastighed bør defineres. Såfremt der tænkes på en α-t 2 tilvækst, bør man benytte betegnelsen brandtilvækstfaktor, som også angivet i Tabel 9.1. FRI BRAND 45: Afsnit 9.1.1, side 8, mellem afsnit 8 og 9 Der foreslås, at der indsættes en under-overskrift, der markerer at efterfølgende afsnit er en beskrivelse af Industri- og lagerklasser, ILK Overskrift: Opdeling i Industri- og lagerklasser ILK Side 17 (51)

18 FRI BRAND 46: Afsnit 9.1.1, side 8 og 9 i høringsudkastet. Industri- og lagerklasser. Tanken bag indførelse af ILK er interessant, og ILK er et oplagt bud på et emne, som en arbejdsgruppe kunne se nærmere på. Det er oplagt, at brandbelastningen kan have stor betydning for brandforløbet i relation til de hensyn, som bygningsreglementet tager sigte på: Personsikkerhed og forsvarlige indsatsforhold for redningsberedskabet. Men brandtilvækstfaktoren tidligt i brandforløbet har typisk ingen stor betydning for indsatsforholdene. TBST har på møde den 15. juni 2016 oplyst, at brandtilvækstfaktoren indgår som kriterie for placering af bygningsafsnit i ILK, fordi der samtidigt indføres eksempler på lempeligere flugtvejsafstande end hidtil. Der er dog derved risiko for, at bygninger med meget lav eller ingen personbelastning, men med et oplag, hvor brandtilvækstfaktoren kommer til at diktere ILK, "påtvinges" et unødvendigt højt sikkerhedsniveau. Dette er især relevant for automatlagre, som er omfattet af maskindirektivet, og hvor bygningen er ubemandet. Det bemærkes, at der i den første del af en brand i et lager vil være en lodret spredning mellem brændbare emballager. Dette kan resultere i en meget hurtig eller super hurtig brandudvikling, uanset at indholdet i den brændbare emballage eventuelt er ubrændbart. Brandtilvæksthastigheden bliver ofte mindre når brandspredningen efterfølgende bliver vandret. Hvilken af udviklingshastighederne skal bruges til vurderingen af ILK? Det er måske mere relevant at kigge på hvor stor brandeffekt branden kan få når den er færdig med sin tilvækst. Der bør skelnes mellem automatlagre og manuelle lagre, det vil sige lagre med personer. Hensynene bag de to kriterier for placering af bygningsafsnit i ILK bør fremgå direkte. Beskriv, at brandtilvækstfaktoren tillægges betydning, fordi den er vigtig for personsikkerheden, og at brandbelastningen tillægges betydning, fordi den spiller en afgørende rolle for brandens intensitet, varighed med videre, og dermed er vigtig både for personsikkerheden og for redningsberedskabets indsatsforhold. Da brandtilvæksten er meget afhængig af stablingshøjden vurderes det at være mere operativt/retvisende at kigge på stablingshøjde i kombination med hvor brændbare de oplagrede produkter er. Side 18 (51)

19 FRI BRAND 47: Afsnit 9.1.1, side 8 i høringsudkastet, første afsnit under tabel 9.1. Der mangler et referencenummer til "Information om brandteknisk dimensionering". Indsæt publikationen som reference. FRI BRAND 48: Afsnit 9.1.1, side 8 og 9 i høringsudkastet, definition af ILK. Er det hensigten, at bygherre fremadrettet konkret skal have vurderet brandbelastning og brandtilvækstfaktor? Det kan være ganske kompliceret. Som hjælp bør TBST indføre en tabel med typiske værdier for brandbelastning og brandtilvækstfaktor for udvalgte produktionsanlæg og oplag, således som man også gør i forskellige standarder for projektering af sprinkleranlæg. Det er irrelevant at nævne "kontorformål" i ILK 2, da kontorafsnit vil være dækket af afsnit 2 til 6 i Eksempelsamlingen. I modsat fald vil der ikke være sammenhæng i eksemplerne. Blandt andet vil der være en markant lempelse af flugtvejsafstanden fra 25 m til 45 m for et kontor, hvis det løses efter afsnit 9. Dette giver ingen mening, da kontorfunktionen jo netop er den samme som enhver anden kontorfunktion. På andre punkter vil det give skærpelser, hvis man udfører kontorafsnit efter afsnit 9. Umiddelbart virker det som om, ILK 1 til 3 svarer til de anvendelser, der ikke mere er omfattet af beredskabslovgivningen (dele af TF-Visse samt TF-Højlagre). ILK 4 ser ud til at svare nogenlunde til dele af TF- Visse. I ILK 1 til 4 ser det ud til, at eksemplerne generelt angiver et lavere sikkerhedsniveau end hidtil. ILK 5 ser ud til at være det, der tidligere var reguleret i TF-Højlagre. Her ser det ud til, at eksemplerne generelt angiver samme sikkerhedsniveau som TF-Højlagre. Det kan være fint, hvis formålet med flytningen af reglerne fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen alene er at forenkle reguleringen, men ikke at lempe reglerne. Side 19 (51)

20 FRI BRAND 49: Afsnit 9.1.1, side 9, vedrørende grænser for de enkelte ILK er Øvre grænse for ILK 3 (at sammenligne med tidligere grænse mellem BR og de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag) er angivet til 1600 MJ/m 2. For at perspektivere denne brandbelastning har vi prøvet at kigge på en blanding af træ og plast, hvor en brandbelastning på 20 MJ/kg ikke er usædvanligt. Her svarer 1600 MJ/m 2 således til 80 kg brændbart materiale pr. m 2 gulvareal. Det er meget lidt for et lager. Det vurderes at grænsen bør ligge højere for nogenlunde at svare til tidligere grænse. Har der været lavet nogen beregninger for nogen typiske lagerbygninger i forbindelse med arbejdet? FRI BRAND 50: Afsnit 9.1.1, side 9 vedrørende brandbelastning pr. m 2 Det er vores vurdering at brandbelastning pr. m2 ikke er et operativt kriterie for bygherre. Hvordan skal for eksempel aluminium håndteres? Det har en meget høj brandbelastning, der dog typisk er svær at aktivere i praksis. Tilsvarende gælder for eksempel fødevarer på dåse, hvor brændværdien af det organiske materiale er svær at aktivere. FRI BRAND 51: Afsnit 9.1.1, side 9 vedrørende grænser for de enkelte ILK er (areal af brandsektioner) Der bør være mindstearealer eller mindste stablingshøjder for de enkelte ILK er. Sådan har det været tidligere for mindre brandsektioner med brandfarligt oplag og det virker fornuftigt, da det samlede "potentiale" er produktet af brandbelastning/m 2 gange antal m 2. Det kunne eksempelvis være, at man kunne gå en ILK ned i klassifikation, hvis man var under et vist areal eller en vis stablingshøjde. Side 20 (51)

21 FRI BRAND 52: Afsnit 9.1.1, side 9 i høringsudkastet, tabel 9.2. "Stor brandbelastning" har hidtil været angivet i forhold til det samlede overfladeareal og ikke kun gulvarealet. Med afsnit 4 og de nye ILKdefinitioner i afsnit 9 er der fremadrettet to forskellige måder at opgøre "stor brandbelastning" på. Det anbefales, at der anvendes samme praksis hele vejen gennem Eksempelsamlingen. FRI BRAND 53: Afsnit 9.1.1, side 9, afsnit 4 + Tabel 9.2 (Stablingshøjde og interval for brandbelastning) Der bør benyttes samme angivelse af hvor stor en brandbelastning der er tale om. I afsnittet er der angivet, at 8 meter er fra gulv for ILK 4, dette bør også være tilfældet for de andre klasser? Stablingshøjden i kolonnen i tabel 9.2 angives som Stablingshøjde over gulv [m] FRI BRAND 54: Afsnit 9.2.1, side 10, afsnit 1 sidste sætning Evakuering skal ske til et sted i det fri eller. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller. FRI BRAND 55: Afsnit 9.2.1, side 10, afsnit 2, tredje linje Skrivefejl: skal være skal være. Den ene..skal være. slettes Side 21 (51)

22 FRI BRAND 56: Afsnit 9.2.1, side 10 i høringsudkastet, fjerde afsnit. Begrebet "større brandbelastning" skal defineres nærmere. Dette er ligeledes kommenteret i forbindelse med høringsudkastet til ændring af bygningsreglementet primo Definér "større brandbelastning". FRI BRAND 57: Afsnit 9.2.1, side 10 i høringsudkastet, sjette afsnit (samt andre steder i afsnit 9). Flugtvejstrapper omtales flere gange både i flugtvejsafsnittet og i andre afsnit, herunder at de skal udføres beskyttet og med niveaufri udgang til det fri. Giver det mening at beskrive, at flugtveje skal udformes som f.eks. beskyttede trapper (flugtvejstrapper), når afsnittet handler om bygninger i én etage? Hvis det handler om trapper fra indskudte etager, så bør dette præciseres. Ellers kan der opstå tvivl om, hvilke afsnit af bygningen, der bør udføres efter afsnit 9, og hvilke der bør udføres efter afsnit 2. Omformulér afsnittet på side 10, så det kun omtaler gange, fjern alle eksempler omkring lukkede flugtvejstrapper, og beskriv kun indvendige og udvendige trapper fra indskudte etager bør beskrives. Disse kan udføres som åbne trapper. FRI BRAND 58: Afsnit 9.2.1, side 10 i høringsudkastet, syvende afsnit. Det er præciseret, hvilke døre der skal have niveaufri adgang. Denne præcisering bør også tilføjes i afsnit 2 i Eksempelsamlingen. Side 22 (51)

23 FRI BRAND 59: Afsnit 9.2.1, side 10 i høringsudkastet, syvende afsnit. Der frarådes flugtveje fra andre brandmæssige enheder gennem bygningsafsnit i ILK 5, fordi ILK 5 udgør en særlig brandrisiko. Men hele strategien i brandsikringsreglerne bygger på, at det kun brænder i én brandsektion ad gangen. Derfor betragtes "sikkert sted i bygningen" eksempelvis som "anden brandsektion". Ved brand et andet sted i bygningen, kan et bygningsafsnit i ILK 5 betragtes som et sikkert sted, hvis det er udført som en selvstændig brandsektion. Derfor er det også rimeligt, at flugtveje fra andre steder i bygningen kan føre til et bygningsafsnit i ILK 5. Se i øvrigt figur 9.25, der indikerer, at der er flugtvej fra varemodtagelsen til lageret, som betragtes som et sikkert sted. Figuren viser en belægningsplan, det vil sige en tegning, der alene anbefales udført i ILK 5. Hvis tilføjelsen skyldes frygt for, at en åben dør mellem en brændende brandsektion og en brandsektion i ILK 5, så bør der i stedet være et mere vidtgående eksempel om, at der ikke bør være dørforbindelse til bygningsafsnit i ILK 5, eller også bør der stå: "Flugtveje fra andre brandmæssige enheder bør ikke føre ind i bygningsafsnit i ILK 5, medmindre der er tale om flugtveje (gange eller trapper), der ikke indrettes til andre formål end trafik. FRI BRAND 60: Afsnit 9.2.2, side 11 til 14 i høringsudkastet Der mangler beskrivelse af lagerlokaler under 150 m², som bør kunne udføres med énflugtvej direkte til terræn i det fri, som det kendes fra afsnit 2 til 6 i Eksempelsamlingen. FRI BRAND 61: Afsnit 9.2.2, side 11, sidste afsnit Det bør præciseres, at der er tale om mindst en udgang.., uanset hvor en brand måtte opstå, altid har adgang til minimum en udgang. Side 23 (51)

24 FRI BRAND 62: Afsnit 9.2.2, ide 12, afsnit 2 Der bør tilføjes ordet og efter ordet hinanden., hvis to af udgangene er uafhængige af hinanden og fører til terræn i det fri. FRI BRAND 63: Afsnit 9.2.2, side 12 og 13 Der skal anvendes samme udtryk for en distance der skal tilbagelægges til en udgang. Der er anvendt både ganglængde og gangafstand. Der anbefales konsekvent at benytte betegnelsen gangafstand. I linje 3 foreslå ordene gå (gangafstand). erstattet af tilbagelægge. FRI BRAND 64: Afsnit 9.2.2, side 13, tabel 9.3 Afstanden til nærmeste udgang Det bør anføres, at der er tale om den maksimale anbefalede afstand til en udgang i tabellen FRI BRAND 65: Afsnit 9.2.2, side 13 i høringsudkastet, tabel 9.3 Der bør tilføjes mulighed for at forlænge flugtvejsafstande ved etablering af ABA og automatisk varsling, som det kendes fra TF i dag. På samme måde bør også overskuelighed kunne retfærdiggøre længere flugtvejsafstande. Det forekommer underligt, at der for ILK 5 ikke skelnes mellem automatlagre og reollagre. I automatlagre tillades i dag flugtvejslængder op til 50 m (vejledning til TF-højlagre, bilag D). 30 m som angivet i tabellen er således en skærpelse for automatlagre. Eksemplet bør ændres, så det svarer til nuværende praksis. Side 24 (51)

25 FRI BRAND 66: Afsnit 9.2.2, side 13 i høringsudkastet, figur 9.3 samt afsnittet lige før og lige efter figuren. Figuren og teksten skaber for megen forvirring. Figur 9.3 viser hvordan man skal måle, hvis indretningen ikke er kendt. Men den skal ikke vise bogstaverne og angive formel for beregning af gangafstand. I øvrigt er figuren forkert, da det er ganglængden til den nærmeste udgang, der skal findes. Hvis man ikke må måle parallelt med væggene, så er den øverste udgang tættest på det blå punkt. Derved er det ikke relevant at angive afstanden til den nederste udgang. Endeligt er det jo ikke muligt udelukkende at måle vinkelret på væggene. Beregningsmetoden er i praksis ubrugelig, med mindre den præciseres. Afsnittet lige under figur 9.3 henviser fejlagtigt til figur 9.3. Det skal være figur 9.4. Endvidere beskrives blinde ender op til 5 m. FRI mener der bør beskrives blinde ender op til 6 m for at sikre sammenhæng i eksemplerne. I afsnit 2 accepteres det eksempelvis, at man flygter op til 6 m gennem en røgfyldt korridor for at nå frem til luftslusen til en sikkerhedstrappe. Disse 6 m bør kunne genfindes i afsnit 9. Afsnittet lige før figur 9.3 tilføjes en præcisering, således det affattes: "Hvor indretningen af afsnittet ikke er kendt på forhånd, kan gangafstanden fra et vilkårligt punkt bestemmes som den korteste afstand til en udgang, hvor der alene antages ganglinjer, der er parallelle med væggene eller vinkelret på væggene, og hvor ganglinjer, der er parallelle med vægge med udgange ligger 6 m fra disse vægge, se figur 9.3.". Figur 9.3 forenkles ved, at A1, A2, B og C samt formeludtrykket fjernes. Til gengæld indføres en 6 m afstandsangivelse. Vores tekst kan lyde kompliceret. Men vores tekst medfører, at man fra det blå punkt ikke blot må måle langs den nederste væg til nærmeste udgang, og at man skal 6 m ud fra væggen, før man må måle parallelt med væggen. Derved tages der højde for en blind ende på 6 m. Side 25 (51)

26 FRI BRAND 67: Figur 9.3, side 13 Der savnes en forklaring vedrørende figur 9.3 på faktor 1,5 der indføres i beregning. Der anbefales, at samme forklaring for figur 9.4 på efterfølgende side rykkes frem, så den forklarer både figur 9.3 og 9.4. FRI BRAND 68: Afsnit 9.2.2, side 14 i høringsudkastet, første afsnit samt figur 9.4. Afsnittet henviser rigtigt til figur 9.4, men der skal ikke stå "i øvrigt". Figuren er jo lige netop til illustration af afsnittet. Der bør, som nævnt, accepteres blinde ender på 6 m i stedet for 5 m. Endeligt bør figuren være så pædagogisk, at den viser hen til den nærmeste udgang og ikke den fjerneste. I det konkrete indretningstilfælde er den højre udgang tættere på end den øverste til venstre. Blind ende ændres fra 5 m til 6 m. Figuren tilpasses, så den måler afstand til den nærmeste flugtvej og ikke den fjerneste. "I øvrigt" fjernes fra første afsnit på side 14. FRI BRAND 69: Afsnit 9.2.3, side 14 og 15, andet afsnit. Det fremgår, at "da en flugtvej skal kunne anvendes i hele evakueringstiden, er det vigtigt, at flugtvejen, f.eks. udformet som gange og trapper, udgør en selvstændig brandmæssig enhed". I afsnit er det angivet, at flugtveje også kan bestå af gangarealer. Det forstås således, at gangarealerne i selve oplagsrummet også udgør en del af flugtvejssystemet. Det er uhensigtsmæssigt at inddække disse åbne gangarealer. Det bør derfor præciseres i afsnit 9.2.3, at der med "gange" menes flugtvejsgange (beskyttede gange), som angivet i Affattes: "Da en flugtvej skal kunne anvendes i hele evakueringstiden, er det vigtigt, at flugtvejen, f.eks. udformet som flugtvejsgange, udgør en selvstændig brandmæssig enhed". Bemærk, at "trapper" ikke er nævnt i forslaget. Se anden kommentar herom. Side 26 (51)

27 FRI BRAND 70: Afsnit 9.2.3, side 14 og 15 om trapper Afsnit 9 forholder sig til industri- og lagerbygninger i én etage. Det er derfor ikke relevant at omtale trapper, undtaget trapper fra indskudte etager. Dette bør præciseres, da der ellers kan opstå tvivl om, hvorvidt eventuelle kontorafsnit i flere etager i tilknytning til industri/lager bør udføres efter afsnit 9 eller afsnit 2. Det er i øvrigt en skærpelse, hvis trapper fra indskudte etager nu anbefales udformet som brandsektioner. Hidtil har det normalt været åbne, interne trapper eller åbne, udvendige trapper. Fjern al tekst om trapper eller præcisér, at det gælder trapper fra indskudte etager. FRI BRAND 71: Afsnit 9.2.4, side 15 En udgang til det fri er tilstrækkeligt til at undgå redningsåbninger for mindre brandceller indrettet til højst 50 personer jfr. eksist. EKS 12. FRI BRAND 72: Afsnit 9.3.1, side 16 i høringsudkastet, punkt 1 under tabel 9.4. Afsnit 9 forholder sig til industri- og lagerbygninger i én etage. Det er derfor ikke relevant at opstille eksempler, der beskriver udvendig brandspredning til underkant af vinduer to etager over den brandramte etage. Desuden beskrives det ikke, om eksemplet i punkt 1 omfatter alle typer brændbar isolering uanset klassifikation. Eksemplet bør relatere sig mere direkte til den type bygninger, det gælder. Eksemplet kunne f.eks. være "Brandspredning på overfladen samt i væggen skal begrænses til en afstand af 6 m over gulvet i brandrummet, og ". Det bør ligeledes præciseres, om eksemplet omfatter alle typer brændbar isolering. Dette er vigtigt, fordi der er tale om klar lempelse i forhold til TF-Visse. Side 27 (51)

28 FRI BRAND 73: Afsnit 9.3.1, side 17 i høringsudkastet, punkt 2 under tabel 9.4. Det er angivet, at isoleringsmaterialer klasse D-s2,d2 kan "anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer". Dette er en formulering, der også findes i Eksempelsamlingens afsnit 3. Erfaringsmæssigt giver den anledning til tvivl. Det bør både i afsnit 3 og afsnit 9 præciseres, hvad der menes. Hvilke begrænsninger og hvilke andre sammenhænge? FRI BRAND 74: Afsnit 9.3.1, side 18 i høringsudkastet, punkt 3 Det konstateres, at der ikke er givet lempelser på isoleringsmaterialer i højlagre. Derimod er der indført en skærpelse for oplag over 8 m, men i brandsektioner på mindre end 600 m², som ikke var omfattet af TF- Højlagre. FRI BRAND 75: Afsnit 9.3.1, side 18 i høringsudkastet, punkt 4 Der er i punkt 4 angivet lempelse på køle- og frostrum facadekonstruktioner. Hvad er anbefalingen for vandrette bygningsdele, som f.eks. tagdæk? Side 28 (51)

29 FRI BRAND 76: Afsnit Afsnit 9.3.2, side 19 til 21, bærende konstruktioner Clad rack systemer vil ikke kunne følge eksemplerne. Der mangler beskrivelse af disse systemer, med mindre de ikke ønskes, hvilket i så fald ikke iagttager regeringens ønske om billigere byggeri og bedre forhold for industrien. FRI BRAND 77: Afsnit 9.3.2, side 21 i høringsudkastet, tabel 9.5. Tabeloverskriften omtaler alle konstruktioner og ikke kun bærende konstruktioner. Det bør præciseres i tabeloverskriften, at der er tale om bærende konstruktioner. FRI BRAND 78: Afsnit Side 21 tabel 9.5, sidste afsnit i rækken om ILK for bygninger i ILK 1 3 med et etageareal på mere end 500 m 2 eller derover. Der foreslås at fjerne ordene mere end. FRI BRAND 79: Afsnit 9.3.2, side 21 i høringsudkastet, tabel 9.5. Det forekommer underligt, at der ved brandsektioner på over 600 m² i ILK 5 anbefales, at bærende konstruktioner udføres som R 120 A2- s1,d0, når der forventeligt ikke stilles krav til indsats i højden. I TF-højlagre var det netop de forventede langvarige og besværlige indsatsforhold i forbindelse med indsats i højden, der affødte kravet om konstruktioner med 120 minutters brandmodstandsevne. Der bør gradueres efter brandsektionsstørrelser og stablingshøjde. Side 29 (51)

30 FRI BRAND 80: Afsnit 9.3.2, side 21 i høringsudkastet, tabel 9.5. Det er uklart, hvilket brandventilationsomfang der foreslås i bygninger i ILK 4 med højst 500 m² etageareal. Bygninger i ILK 5 på højst 600 m² har hidtil indgået i samme kategori i Eksempelsamlingen som bygninger med lavere oplag end 8 m. Høringsudkastet skærper nu eksemplet om bærende konstruktioner, idet reglerne ved let tagkonstruktion og brandventilation ikke længere gælder for bygninger i ILK 5 på højst 600 m². Energistyrelsen har været myndighed for disse lagre siden december 2012, hvor TF-Højlagre trådte i kraft for større højlagre. Derfor forekommer det besynderligt, at der først nu indføres en sådan skærpelse. Beskriv mere præcist: Bygninger i ILK 1-3 med etageareal på højst 500 m². Bygninger i ILK 4 med etageareal på højst 500 m². Bygninger i ILK 1-3 med etageareal over 500 m². Bygninger i ILK 4 med etageareal over 500 m². Oprethold eksemplet med let tagkonstruktion og brandventilation, også for brandsektioner på højst 600 m² med stablingshøjde over 8 m. FRI BRAND 81: Afsnit 9.3.2, side 21 i høringsudkastet, nederste afsnit + side 22 øverste afsnit samt tabel 9.5. Sætningen øverst side 22 er ufuldstændig. Der mangler sammenhæng i eksemplerne. For brandsektioner i ILK 1-4 med let tagkonstruktion og sprinkleranlæg kan bærende konstruktioner udføres som R 15 A2-s1,d0. For de samme brandsektioner med let tagkonstruktion og brandventilation kan bærende konstruktioner i visse tilfælde udføres uden krav til brandmodstandsevnen. I andre sammenhænge sidestilles sprinkleranlæg og brandventilation, men her er det åbenbart stadig bedre at etablere brandventilation end sprinkleranlæg. Hvilken faglig baggrund er der for ikke at sidestille de to typer anlæg, eller for at betragte brandventilation som et bedre system end sprinkling til at beskytte konstruktionerne mod for høje temperaturer? For brandsektioner i ILK 5 på mere end 600 m² beskrives der enten bærende konstruktioner R 120 A2-s1,d0 eller let tagkonstruktion, Side 30 (51)