H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade København Ø Via Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

Transkript

1 H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade København Ø Via Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger omfattet af momsfritagelsen i momsloven 13, stk. 1, nr. 11, litra f - udkast til styresignal Finansrådets anbefalinger 1. juli 2015 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Finansrådet anbefaler, at et krav om mindst 8 medlemmer for at opfylde investeringsforeningsbegrebet opgives. Danmark går enegang i Europa, når det gælder dette krav, og opgives kravet ikke, kan det få uhensigtsmæssige konsekvenser for den finansielle sektor. Telefon mail@finansraadet.dk Finansrådet anbefaler herudover, at styresignalet udskydes, til der foreligger en afgørelse i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid X. Årsagen er, at en afgørelse fra EU-Domstolen i denne sag forventes offentliggjort inden for et par måneder, og hvis denne følger generaladvokatens indstilling, vil blandt andet kravet om mindst 8 medlemmer skulle ændres. Kontakt Frederik Hans-Christian Stæhr Direkte fhc@finansraadet.dk Finansrådets kommentarer til udkastets enkelte afsnit Baggrund og problemstilling I nedenstående afsnit bør der vel retteligt stå UCITSinvesteringsinstitutterne og ikke UCITS-direktivet : Det er således EU-Domstolens vurdering, at kun de institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som er fastsat eller i øvrigt omfattet af UCITS-direktivet samt investeringsinstitutter, som efter en konkret vurdering anses for at fremvise lignende kendetegn som UCITS-investeringsinstitutterne og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-direktivet, kan anses for investeringsforeninger, jf. præmis 23 og 24 i sag C-424/11 og præmis 46 og 47 i sag C-464/12. (Vores understregninger) SKATs opfattelse Det fremgår af udkastet, at SKAT ikke vil lægge vægt på, om det pågældende institut er omfattet af definitionen på en alternativ investeringsfond i FAIF-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU).

2 Finansrådet vil gerne henlede SKATs opmærksomhed på definitionen af en alternativ investeringsfond, som indarbejdet i den danske implementeringslov af direktiv 2011/61/EU: Side 2 3. I denne lov forstås ved: 1) Alternativ investeringsfond: En kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelinger deraf, som a) rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer og b) ikke skal have tilladelse i henhold til de regler, der gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Der findes således lovgivning på området, der netop bygger på det kollektive element, og Finansrådet finder det derfor uhensigtsmæssigt, at SKAT afviser at lægge denne lovgivning til grund. Det er vigtigt for Finansrådet, at vi får en klar men også operationel definition på investeringsforeninger i momsretten. Det er derfor helt afgørende, at vi også i fremtiden har en definition, der omfatter de fleste investeringsforeninger, og kun i mindre omfang skal anvende muligheden for en konkret vurdering. Ved at basere den momsretlige definition på anden lovgivning (UCITS- og FAIF-direktiverne), og om muligt komme med en punktliste over institut-typer, vil SKAT gøre definitionen langt mere operationel for branchen. Finansrådet bidrager gerne til SKATs arbejde ved vurderingen af investeringsinstitutterne. I nedenstående afsnit bør besidder erstattes med fremviser. Dette er i overensstemmelse med resten af styresignalet. Et institut, som uden at være omfattet af UCITS-direktivet, besidder lignende kendetegn som UCITS-investeringsinstitutterne, således at det foretager tilsvarende transaktioner eller besidder sammenlignelige træk i en sådan grad, at det konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne. 1. Kollektiv investering Det fremgår af udkastet, at det er SKATs opfattelse, at der kan stilles krav om, at investeringsinstituttet har som sit primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer, for at instituttet momsmæssigt kan blive kvalificeret som en investeringsforening. Anden faktisk investeringsaktivitet ses således ikke at påvirke vurderingen, når investeringsinstituttet har som sit primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer. SKAT synes dermed ikke at have indlagt et krav om en specifik aktivfordeling for, at der kan være tale om en investeringsforening i momslovens forstand. SKAT bedes tage stilling til, hvorvidt også

3 direkte investeringer i andre typer aktiver kan omfattes af begrebet kollektiv investering så som investering i infrastruktur, ejendomme, vindmølleparker med videre. Side 3 Finansrådet forstår i øvrigt, at SKAT vil lægge vægt på, hvem der er de egentlige investorer. Dette transparensprincip betyder, at antallet af bagvedliggende medlemmer/investorer får relevans, når antallet i eksempelvis funds-of-funds og K/S er skal opgøres. Finansrådet opfordrer til, at dette transparensprincip i endnu højere grad tydeliggøres i styresignalet, idet der umiddelbart i styresignalet både før og efter overskriften Mindst 8 medlemmer omtales dette antal. SKAT kan herunder eksemplificere yderligere, således transparensprincippet fremstår tydeligt for SKATs medarbejdere og de omfattede virksomheder. Mindst 8 medlemmer Finansrådet er ikke enige i SKATs krav om mindst 8 medlemmer, hvilket Finansrådet tidligere har gjort SKAT opmærksom på. Finansrådet anerkender dog samtidig, at SKAT på visse punkter har lempet dette krav herunder i relation til transparensprincippet nævnt oven for. Som Finansrådet tidligere har givet udtryk for, forværrer dette interne danske krav om 8 medlemmer danske investeringsinstitutters evne til at konkurrere, da udenlandske investeringsinstitutter i toneangivende lande - Finansrådet bekendt - ikke er underlagt et tilsvarende krav om 8 medlemmer. Kravet om 8 medlemmer ses således at være et dansk, nationalt skatteretligt begreb, hvorved Danmark stiller nogle investeringsinstitutter bedre end andre. Der er grundlæggende forskel på de hensyn, der bærer momsretten og skatteretten. Finansrådet henviser til tidligere høringssvar, herunder særligt henvisningen til præmis 56 i sag C-464/12, ATP Pensionsservice. Hertil kommer generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, hvorefter 2 medlemmer vil være tilstrækkeligt. Styresignalet forholder sig ikke til de situationer, hvor medlemstal ændres. Såfremt SKAT i første omgang vælger at fastholde kravet om 8 medlemmer, er det Finansrådets vurdering, at hvis et investeringsinstitut på noget tidspunkt har haft 8 medlemmer, men medlemstallet efterfølgende ændres, vil investeringsinstitut være at anse for en investeringsforening i momslovens forstand. Investeringsinstituttet vil stadig fremvise lignende kendetegn som UCITS-investeringsinstitutterne og foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at de stadig kan anses for at konkurrere med UCITS-investeringsinstitutterne. Finansrådet henviser i øvrigt til tidligere høringssvar herom. Effektiv markedsføring Finansrådet opfordrer SKAT til at lade afsnittet udgå. Kravet ses ikke at have et reelt indhold af flere grunde: Det er særdeles vanskeligt at opstille

4 generelle retningslinier for, hvornår markedsføring er effektiv, da relevant - og dermed effektiv markedsføring - vil være meget forskellig alt efter, hvilken investortype det pågældende investeringsinstitut har som målgruppe. Da således hverken SKATs medarbejdere eller investeringsinstitutterne har noget konkret at forholde sig til i forhold til, om SKAT anser kravet for opfyldt, så bliver kravet reelt indholdsløst. Fra investeringsinstituttets side vil det i en række tilfælde slet ikke give mening ikke at foretage effektiv markedsføring, hvorfor kravet i bedste fald ikke har nogen mening alene. Endelig ses kravet at være medtaget i forbindelse med indførelsen af det nationale, danske krav om 8 medlemmer, hvorfor kravet ikke har nogen selvstændig mening i et momsretligt perspektiv. Side 4 Såfremt SKAT alligevel vælger at fastholdet kravet, går Finansrådet ud fra, at kravet om effektiv markedsføring for at bringe antallet af medlemmer op, alene skal være til stede, når investeringsinstituttet starter. I modsat fald vil der ske en forskellig behandling af lukkede og åbne investeringsinstitutter, idet lukkede investeringsinstitutter som lukker med færre end 8 medlemmer ikke kan være omfattet af SKATs definition på trods af, at dette investeringsinstitut stadig vil fremvise lignende kendetegn som UCITSinvesteringsinstitutterne og foretage de samme transaktioner. Investeringsforeninger m.v. opdelt i afdelinger Finansrådet skal bede SKAT uddybe begrundelsen for, at antallet af medlemmer skal opgøres på afdelings-niveau. Henset til EU-Domstolens seneste praksis er det det kollektive element, der er omdrejningspunktet for en vurdering af, hvorvidt der er tale om en investeringsforening i momsretlig forstand. Derfor må en fælles investeringsstrategi, eventuelt udmøntet i en faktuel saminvestering, have forrang for at se på opdeling i afdelinger eller andet, der kan være begrundet i andre forhold. Såfremt kravet om antal medlemmer fremadrettet bliver en del af dansk momsret, er det Finansrådets vurdering, at der er behov for drøftelser mellem sektoren og SKAT. Finansrådet bistår gerne SKAT med at klarlægge de forhold, der måtte være relevante i den forbindelse. 2. Investering i værdipapirer og/ eller andre likvide finansielle aktiver Henvisningen til UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1 og afsnittets overskrift forekommer ikke at være hensigtsmæssigt. Det bemærkes i den forbindelse, at artikel 50, stk. 1 alene omhandler noterede værdipapirer. Definitionen forekommer derfor for smal. Det afgørende bør være, hvorvidt princippet om risikospredning er opfyldt på en sådan måde, at non UCITSinvesteringsinstituttet kan sammenlignes med UCITS-investeringsinstituttet i en sådan grad, at de konkurrerer om de samme midler.

5 Finansrådet bemærker i øvrigt, at det ikke fremgår af UCITS-direktivet, at investering skal ske med henblik på risikospredning, men alene at virksomheden skal bygge på princippet om risikospredning. Side 5 I forhold til begrebet risikospredning er det væsentligt at holde sig for øje, at det er investors risikospredning, og dermed forventningen om eller behovet for løbende afkast, der er relevant. Det er netop derfor investor investerer kollektiv for at opnå en øget grad af risikospredning. Risikospredning, i momsretlig forstand, må dermed forstås relativt, hvilket vil sige, at der er forskel på relevant risikospredning for enkeltpersonen og den institutionelle investor. For blandt andet sidstnævnte vil en relevant risikospredning bestå i, udover noterede værdipapirer, som det fremgår af UCITS-direktivets artikel 50 stk. 1, også af unoterede værdipapirer og ofte også investering i infrastruktur, fast ejendom og andre aktivtyper. I praksis vil kollektive investeringsinstitutter specialisere sig, hvorved investor må investere via forskellige kollektive investeringsinstitutter for at opnå den ønskede risikospredning. På denne måde kommer non-ucits institutter således i konkurrence med UCITS institutter, idet det er de samme midler man konkurrerer om. Finansrådet forstår i øvrigt på styresignalets afsnit 1. Kollektiv investering, at det afgørende er, om investeringsinstituttets primære formål er at foretage kollektiv investering i værdipapirer. Anden faktisk investeringsaktivitet ses således ikke at påvirke vurderingen, hvis investeringsinstituttet har som sit primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT alene stiller betingelse om minimum 1 værdipapir opregnet i UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1 - eksempelvis 1 noteret aktie. SKAT bedes bekræfte dette. Finansrådet finder en sådan betingelse uheldig, af den grund, at investeringsinstitutterne netop specialiserer sig, jf. ovenfor. SKAT bør derfor tage dette til efterretning og tilpasse styresignalets formulering i overensstemmelse hermed. Virkningstidspunkt SKATs praksis, udmøntet i 7-punktslisten, har indtil SKATs udkast til styresignal af 8. juni 2015 været klar og til at agere efter for investeringsinstitutterne. Desværre har den momsmæssige behandling af investeringsforeninger de seneste år været præget af flere udkast til styresignaler med en deraf følgende usikkerhed på området. Generaladvokaten har i maj i forslag til afgørelse i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X foretaget endnu en vurdering af begrebet investeringsforening i momsmæssig forstand. Følger EU-Domstolen generaladvokatens forslag til afgørelse, vil retstilstanden på afgørende punkter blive klarlagt og ændret i forhold til SKATs nuværende udkast til styresignal. Det forventes, at EU-Domstolen vil afgøre sagen inden for nogle måneder. Finansrådet er bekendt med, at SKAT har kendskab til sagen.

6 Sektoren har behov for klarhed, hvilket betyder, at SKAT nødvendigvis må agere i henhold til gældende praksis og undgå at ændre gældende praksis ved vidende, at denne ændring muligvis ikke vil være robust. Side 6 På baggrund af at sag C-595/13, Fiscale Eenheid X forventes afgjort snart, og da den kan klarlægge retstilstanden på væsentlige punkter, opfordrer Finansrådet SKAT til at udskyde styresignalet. Finansrådet henviser til, at det kræver systemændringer og meget administrativt arbejde, at indarbejde nye styresignaler på området. Sektoren ser meget nødigt, at der inden for få måneder skal foretages to systemændringer med dertil hørende administrativt arbejde. Finansrådet drøfter gerne de administrative udfordringer, som udsendelse af to styresignaler umiddelbart efter hinanden kan medføre. -ooo- Finansrådet står til SKATs rådighed, hvis SKAT har spørgsmål eller kommentarer. Med venlig hilsen Frederik Hans-Christian Stæhr Direkte fhc@finansraadet.dk