Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Transkript

1 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger. Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) skal indledningsvist takke for muligheden for at kommentere på de nordiske Forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier. Overordnet set er det glædeligt at se, at der er blevet taget stilling til en række af de problematikker, der tidligere er blevet fremhævet som værende uafklaret, men standpunktet giver stadig efter DRF s opfattelse mulighed for tvivl på nogle områder. Generelt set giver den nuværende fortolkning som ovenfor anført afklaring på en række punkter, men efter DRF s opfattelse er det primære problem, at den teknologiske udvikling og de sociale mediers konstante udvikling i faciliteter og brugsmuligheder gør, at det forekommer som en nærmest umulig opgave at sikre sig en nogenlunde tidssvarende og opdateret vejledning. DRF kunne godt tænke sig at vide, om det har været muligt for Forbrugerombudsmanden at indlede en dialog med nogle af de sociale medier i relation til at drøfte de overordnede problematikker. DRF er naturligvis bekendt med at ikke alle de sociale medier er lige samarbejdsvillige, men vil til trods herfor opfordre til, at man søger denne vej i fald det ikke allerede er sket. Mange af de udfordringer, der ligger i at overholde 6 er jo som bekendt i høj grad faciliteret af de applikationer, som de sociale medier stiller til rådighed. For en række mindre virksomheder, kan det derfor være ganske uoverskueligt at skulle specialudvikle applikationer, der lever op til lovens krav, fremfor at gøre brug af de standardapplikationer, som de sociale medier stiller til rådighed. På denne baggrund kan det som erhvervsdrivende være meget svært at danne sig et

2 overblik over, hvornår man træder ved siden af, når man optræder i de sociale medier. Vedrørende bannerreklamer. Under afsnit 3 om forbuddet mod uanmodet elektronisk markedsføring, ser DRF gerne at problematikken omkring bannerreklamer på sociale medier behandles nærmere. Særligt situationen, hvor bannerreklamerne på de sociale medier som bekendt tilpasses den enkelte bruger, baseret på dennes data som er oplyst den sociale tjeneste, eller grupper/interesser som brugeren har tilmeldt sig. Eksempelvis en bruger tilmelder sig en social tjeneste, og tilkendegiver her, at denne er interesseret i fodbold, rejser og litteratur. Efterfølgende modtager brugeren bannerreklamer om netop fodbold, rejser og litteratur efter at, denne er logget på den sociale tjeneste DRF ønsker i denne sammenhæng at udtrykke vores bekymring over sådanne reklamer, der i øvrigt ofte præsenteres relativt mangelfuldt for så vidt angår kravene til identifikation. Det er en kendt sag, at en brugers personlige data benyttes af enten de sociale medier, og eller anden tredjepart til direkte markedsføring, baseret på brugerens personlige informationer. Om disse alene er baseret på brugerens præferencer eller såkaldte cookies, kan DRF ikke med sikkerhed udtale sig om. Henset til karakteren af disse reklamer, når de fremtræder i de sociale medier og ikke bare på en given hjemmeside, synes det efter DRF s opfattelse relevant, at undersøge om bannerreklamer, der er baseret på brugeroplyst information, eller cookies opbevaret på brugerens terminal, kunne betragtes som uanmodet elektronisk markedsføring. DRF mener, at man bør overveje, hvorvidt det må anses at være tilfældet, netop ud fra den betragtning, at når brugeren optræder på et socialt medie, må denne forudsættes ikke at være indstillet på at kunne risikere at modtage reklamer i samme omfang, som andre steder på nettet, hvor reklamerne identificeres tydeligere. Efter DRF s opfattelse må kravet omkring brugen af et offentligt kommunikationsnet i dette tilfælde betragtes som værende overholdt. Ligeledes synes kravet om, at markedsføringen tilstiles brugeren, at være opfyldt, da markedsføringen, ofte via brug af behavioral targeting, jo netop tilrettes direkte den individuelle bruger af det sociale medie, og derfor må de specifikt udvalgte bannerreklamer på den baggrund antages kun at blive vist i den sammenhæng netop for denne individuelle bruger og ed udgangspunkt i dennes valg af præferencer og eventuel ageren på internettet. 2

3 Det er DRF s opfattelse, at man ud fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt bør overveje at fortolke direktiv 2002/58EF, artikel 2 litra h s definition af elektronisk post udvidende, således at kravet om lagring synes at være opfyldt i de situationer, hvor man kan påvise at udvalget og sammensætningen af de brugerspecifikke bannerreklamer bl.a. er opnået via læsning og registrering af cookies. Vedrørende bemærkningerne i note 12. De i note 12 beskrevne fortolkninger omkring definition af elektronisk post i relation til fx Facebook giver anledning til følgende bemærkninger. Det er DRF s opfattelse, at der er behov for en tydeligere afgrænsning og stillingtagen til spørgsmålet om brugerens muligheder for, at forhindre modtagelsen af en given henvendelse. DRF ser det gerne uddybet, at den i noten omtalte mulighed for at forhindre meddelelsen, ikke må medføre, at modtageren derigennem forhindres i, at modtage andre meddelelser. Her menes der de privatindstillinger, som de sociale medier ofte giver mulighed for at tilpasse. Den nuværende fortolkning har den lidt uhensigtsmæssige konsekvens, at enhver information på brugerens nyhedsside med tilkendegivelse af at ven synes godt om en side på Facebook i princippet vil være at betragte som en overtrædelse af reglerne under hensyn til de manglende muligheder for at takke nej til sådanne oplysninger. Der er ikke tale om en meddelelse direkte fra den erhvervsdrivende, men alene en automatisk konsekvens af de applikationer, som Facebook stiller til rådighed. Dette illustrerer med al tydelighed, at der er behov for en dialog med Facebook omkring udviklingen af brugerindstillingerne og applikationerne. DRF finder det således betænkeligt, at udkastets nuværende form i princippet kriminaliserer størstedelen af de erhvervsdrivende, der agerer på Facebook, og skal på den baggrund opfordre til at afklaring af denne problematik eller tilkendegivelse fra Forbrugerombudsmanden på, hvordan man har påtænkt at reagere overfor alle de potentielle overtrædelser, der i så fald må antages at være. En mere pragmatisk tilgang på fortolkningen ville være ønskelig. Vedrørende punkt Under afsnittet defineres der, hvornår en handling anses for at været præmieret eller belønnet. DRF vil opfordre til, at der tages stilling til, hvorvidt følgende situationer betragtes som omfattet af begrebet præmiering eller belønning. Der tænkes her på den situation, hvor den erhvervsdrivende via direkte opfordring på sin side gør opmærksom på, at når siden fx har nået x-antal tilhængere, så vil man kunne købe en ydelse med en tilsvarende rabat eller lignende tiltag. Et eksempel kunne være en konkurrence om et gavekort til en rejse for alle de brugere, der bliver tilhængere af den pågældende side. Den erhvervsdrivende 3

4 skriver så på siden, at præmiens størrelse modsvares af antallet af tilhængere på en given dato og gør derfor opmærksom på, at jo flere der tilmelder sig siden, jo større præmie får man mulighed for at vinde. Vil en sådan fremgangsmåde være at betragte som en situation, der vil være underlagt det i note 12 omtalte fokus grundet det særlige incitament eller skal der mere til, før der er tale om et sådant incitament? Krav til samtykke. Kravene til det forudgående samtykke kunne efter DRF s opfattelse godt blive understreget yderligere eller eksemplificeret. Den generelle vejledning fra juli 2010 har en god gennemgang af begreberne informeret og konkretiseret, men disse synes ikke at være helt i overensstemmelse med de betragtninger, der gør sig gældende i nærværende udkast, der i øvrigt ikke anvender begrebet konkretiseret, men derimod udtrykkeligt. Skal sidstnævnte begreb sidestilles med den anden vejlednings brug af konkretiseret? Under alle omstændigheder ville det være hensigtsmæssigt, om man forholdt sig lidt mere konkret til de sociale mediers standardapplikationers måde at indhente samtykke på, eftersom disse efter DRF s ikke ligefrem altid synes at opfylde kravene til at være informeret og konkretiseret tilstrækkeligt. Det ville være ønskeligt, såfremt Forbrugerombudsmanden således mere konkret i vejledningen kunne udtale sig om, hvorvidt denne betragter disse standardapplikationers indhentelse som overholdende forarbejdernes krav til indhentelsen, formen og indholdet af samtykket. Vedrørende punkt 4 om markedsføring rettet mod børn og unge. DRF kan fuldt ud tilslutte sig Forbrugerombudsmandens betragtninger omkring markedsføring rettet mod børn og unge, og således alene en enkelt bemærkning til udkastet. Det fremgår af punkt 4.9, at i de tilfælde, hvor der måtte være reger, der indeholder forbud mod markedsføring af bestemte produkter overfor børn og unge, har den erhvervsdrivende en pligt til at kontrollere alderen på brugerne af de sociale medier, hvor den erhvervsdrivende har tiltænkt sig at markedsføre de produkter, der ikke må markedsføres overfor børn. Det anføres i udkastet, at den erhvervsdrivendes pligt til at kontrollere er en løbende pligt og at den erhvervsdrivende som led i opfyldelsen af denne pligt skal bruge de bedst mulige tekniske foranstaltninger. Det lyder umiddelbart meget fornuftigt, men det var ønskeligt, at man kunne eksemplificere og konkretisere yderligere, hvad der ligger i begrebet bedst mulige tekniske foranstaltninger. Tænkes der på foranstaltninger, den erhvervsdrivende selv udvikler eller tænkes 4

5 der på de foranstaltninger, som det pågældende sociale medie stiller til rådighed eller noget helt tredje? Skal det fortolkes derhen, at man som erhvervsdrivende skal afholde sig fra at markedsføre sig på sociale medier, der ikke stiller direkte krav om verifikation af alder i forbindelse med en brugers oprettelse af profil? Afsluttende bemærkninger. Overordnet set er der tale om et godt og brugbart udkast, men som redegjort ovenfor synes der efter DRF s opfattelse visse steder behov for yderligere konkretiseringer, eksemplificeringer og afklaringer. DRF håber, at der i forbindelse med udfærdigelsen og offentliggørelsen af de nordiske Forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier, vil være tale om en informationskampagne til de erhvervsdrivende, der efterfølges af en effektiv håndhævelse. Behovet for den effektive håndhævelse er naturligvis en følge af den stigende brug af Facebook og andre sociale medier i næsten alle brancher i markedsføringsmæssig sammenhæng, og disse tiltag er efter DRF s opfattelse blevet mere udpræget og desværre til dels også mere aggressive i markedsføringsmæssig forstand, især efter forbuddet mod købsbetingende konkurrencer blev ophævet. For at sikre lige konkurrencevilkår er det således af afgørende betydning, at der fra politisk hold sikres tilstrækkeligt med midler til at Forbrugerombudsmanden rent faktisk udøve tilsyn med reglerne og håndhæve disse. DRF stiller naturligvis gerne op til et møde for at redegøre yderligere for synspunkerne i dette svar og fortælle om den erfaring og de udfordringer, DRF har været stillet overfor i relation til DRF s medlemmers samt deres konkurrenters brug af de sociale i markedsføringsmæssig henseende. Med venlig hilsen DANMARKS REJSEBUREAU FORENING Jakob Hahn Afdelingschef Nils Hornemann Juridisk konsulent 5