Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen
|
|
- Erik Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen Juni 2013 Vers. 2.0
2 2
3 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund, Kolding og Fredericia kommuner. 2. udgave juni 2013 SSP-Samrådet Sydøstjyllands Politikreds Redigeret af: Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen SSP-konsulent Benny Husted, kredsformand for SSP-Samrådet 3
4 Indhold INDLEDNING... 6 METODE KRIMINALITET TYVERI INDBRUD VOLD HÆRVÆRK KNIVE ALKOHOL ALKOHOLFORBRUG FLERTALSMISFORSTÅELSER HVEM DRIKKER? RYGNING OMFANG AF RYGNING FLERTALSMISFORSTÅELSER EUFORISERENDE STOFFER STOFFER HASH OG POT FLERTALSMISFORSTÅELSER UDVALGTE SAMMENLIGNINGER SOCIALE MEDIER CHAT OG SMS SEKSUEL OPFØRSEL BILLEDER PÅ NETTET SEKSUALITET SEKSUEL DEBUT SALG AF SEX SUNDHED GENERELT MOTION SØVN TILFREDSHED MED UDSEENDE OG VÆGT SYGDOM TRIVSEL I SKOLEN GENERELT PJÆK MOBNING TRIVSEL GENERELT ENSOMHED
5 9.2 VOLD I HJEMMET RELATION TIL FORÆLDRE PSYKISK SYGDOM FRITIDSJOB FRITIDSAKTIVITETER TABEL- OG FIGUROVERSIGT
6 Indledning Baggrund for undersøgelsen: SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds gennemførte i 2009 en Ungeprofilundersøgelse med deltagelse af ca unge fra 7., 8. og 9. klasser i 5 af kredsens kommuner. Undersøgelsen har efterfølgende dannet grundlag for tilrettelæggelse af den kriminalpræventive indsats i hele kredsen. Ungeprofilundersøgelsen i 2009 var delvis finansieret af støtte fra Bikubenfonden og støtte fra Det Kriminalpræventive Råd. Målet med Ungeprofilundersøgelsen var at få en nulpunktsmåling. Dels af hvordan det lokalt så ud med unges trivsel og erfaringer med rusmidler og kriminalitet for på denne baggrund at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatser. Derudover for senere i at kunne måle effekten af indsatserne, samt sikre et nyt udgangspunkt for den fremtidige indsats. Ungeprofilundersøgelsen er derfor så deltaljeret, at man kan se, hvordan den enkelte årgang på den enkelte skole forholder sig til undersøgelsens problemstillinger. Det var et oprindeligt ønske, at Ungeprofilundersøgelsen kunne danne model for andre undersøgelser, for på sigt at kunne etablere en ensartet dansk undersøgelsesmodel, som kunne danne grundlag for sammenligninger på landsplan. SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds har derfor siden 2009 arbejdet med at udvikle Ungeprofilundersøgelsen yderligere, så den bl.a. på en række punkter bliver direkte sammenlignelig med andre undersøgelser. Særligt har der været samarbejde med professor Flemming Balvig omkring dette. SSP-Samrådet har endvidere valgt at stille spørgeskema og alle data fra Ungeprofilundersøgelserne til rådighed for forskere og andre som ønsker at lave undersøgelser med udgangspunkt i data Ungeprofilundersøgelsen eller udvikle nye sammenlignelige undersøgelser. I forbindelse med tilsagn om støtte til undersøgelsen i 2009, ønskede Det Kriminalpræventive Råd, at støtten skulle gå til videreudvikling af spørgeskemaet. I forbindelse med undersøgelsen i er derfor arbejdet med mulighed for at afdække de unges ressourcer, hvilket er udmøntet i et særligt tillæg om Social kapital i undersøgelsen. Hvad er ungeprofilundersøgelserne? En folkeskoleundersøgelse for 7., 8. og 9. klasses elever i Skanderborg Kommune, Billund Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune og Fredericia Kommune. I alt omkring deltagere. (besvarelsesprocent 82%). Gennemført i 2009 og. En Ungdomsuddannelsesundersøgelse for Ungdomsuddannelser (10. klasse, Gymnasier, Handelsskoler, Landbrugsskoler, VUC, SOSU, Tekniske skoler, Produktionsskoler, kontanthjælpsmodtagere under 25 år) i Skanderborg Kommune, Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune og Billund Kommune. I alt deltagere (besvarelsesprocent Ca. 62%). Gennemført i. Mål med undersøgelsen At udvikle et fælles internetbaseret livsstilsundersøgelseskoncept/monitoreringskoncept en ungeprofil, som kan gentages med få års mellemrum. At sikre et opdateret billede af unges trivsel, rusmiddelforbrug og kriminalitetserfaring som kan sammenlignes med Ungeprofilundersøgelsen 2009, samt på visse områder sammenlignes med andre undersøgelser. At give den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution et pålideligt billede af, om der blandt egne unge er problemstillinger, som har et omfang, der kan forøge risikoen for mistrivsel og øget frafald, samtidig med at det vil give mulighed for at spotte og sætte ind over for eventuelle problemer. 6
7 At medvirke til at give et godt grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige kriminalpræventive indsats i SSP-samarbejdet i politikredsen. Hvordan Undersøgelsen gennemføres elektronisk, og det tager omkring en time at besvare spørgeskemaet. Hver elev modtager en kode. Koden betyder, at elevens besvarelse kan identificeres ned på årgangsniveau. På ressourcespørgsmål kan man gå ned på klasseniveau. Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. nov. 15. dec. Undersøgelsen blev også gennemført i Det forventes, at undersøgelsen fremadrettet også kan laves med tre års mellemrum. Dermed kan resultaterne på sigt sammenlignes. Hvad spørger vi om? Trivsel i skolen, oplevelse af faglig dygtighed, pjæk, mobning, skoleskift. Social kapital i klassefællesskabet. Chatadfærd, Seksuel adfærd, også på nettet. Forhold i hjemmet og til forældre. Fritid, socialt tilhørsforhold. Sundhed, søvn. Festkultur, rygning, alkohol, alkoholdebut, flertalsmisforståelser, hash, stoffer. Kriminalitet, trusler, tyveri, vold, hærværk, osv. I Ungdomsuddannelsesundersøgelsen spørges også om: Trafikadfærd bl.a. spirituskørsel. Metodik Spørgeskemaet er besvaret i skoletiden for at få så høj en svarprocent som muligt. Besvarelsen er foregået i enkelt bordsopstilling, så vidt muligt som ved eksamen. Spørgeskemaet er prøvet på en testgruppe inden endelig gennemførelse. Der indgår kontrolspørgsmål i spørgeskemaet for at tage højde for de respondenter der bevidst besvarer spørgeskemaet forkert. Output Folkeskoleundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte kommuner. (Nærværende rapport, I sidder med nu). Skolefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan eleverne har svaret på alle spørgsmålene fordelt på årgange. Skolerapport med sammenligning med samme skole i 2009, kommunen som helhed samt kredsen på udvalgte spørgsmål. Kommunefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan kommunens unge har svaret på de enkelte spørgsmål, fordelt på skoleårgange. Specialrapporter der indeholder særlige trækninger på bestemte målgrupper eller problemstillinger fx specialklasser, unge der føler sig fremmede osv. Der udarbejdes også et særligt tillæg om social kapital. 7
8 Output ungdomsuddannelsesundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte typer af uddannelse. Skolerapport hvor skolerne kan se de enkelte elevårganges svar, sammenlignet med kredsgennemsnittet for tilsvarende uddannelsestype. Fx Gymnasiet kan se egne tal, samt kredsgennemsnittet for gymnasier. SOSU kan se egne tal, samt kredstal for SOSU-uddannelser. Hvordan arbejder vi videre med undersøgelsens resultater? I de enkelte kommuner drøfter den lokale SSP-konsulent resultaterne med de relevante politiske udvalg. De enkelte kommuners SSP-konsulenter drøfter videre med de enkelte skoler og de lokale SSPnetværk, hvilke problemstillinger man lokalt ønsker at arbejde videre med. I SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds påbegyndes et metodeudviklingsarbejde i samarbejde med VISO. Metodeudviklingsarbejdet skal munde ud i en værktøjskasse af metoder, som kan anvendes målrettet over for de problemstillinger der ønskes at arbejde med. Såfremt den enkelte kommune vælger det, vil de klasser som viser sig at have den højeste grad af social kapital, og samtidigt har et lavt kriminalitetsniveau blive undersøgt nærmere. Målet er at afdække særlige forhold som andre klasser kan lære af. Undersøgelsens resultater implementeres i SSP-konsulenternes foredrags- og undervisningsvirksomhed, og danner særligt grundlag for videre arbejde med social pejling. Undersøgelsens resultater danner grundlag for videreuddannelse af de mange medarbejdere fra de involverede kommuner, som arbejder med trivsel, kriminalitet, rusmidler mv. Forskning: Det er væsentligt at påpege at undersøgelsens rapporter primært er et arbejdsredskab for SSPnetværkene i politikredsen. Rapporterne er ikke tænkt som et forskningsmæssigt tiltag. SSP-Samrådet stiller alle data til rådighed for forskere, som ønsker at dykke dybere ned i undersøgelsens mange data. Den eneste betingelse er at man efterfølgende orienterer SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds om resultaterne. Dataene lægges senere ud i Dansk Data Arkiv. Kommer der flere undersøgelser i fremtiden? SSP-Samrådet arbejder med at finde mulighed for at udvikle et undersøgelseskoncept, som kan sikre at man fremover hurtigere kan gennemføre analysearbejdet af en undersøgelse. Målet er at gennemføre næste undersøgelse i God fornøjelse med det videre arbejde. På vegne af SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds Benny Husted Formand for SSP-Samrådet i Sydøstjylland 8
9 Metode Respondenter Alle elever på 7., 8. og 9. årgang på skoler i de deltagende kommuner har været potentielle respondenter. Alle skoler har modtaget informationsmateriale samt koder, der er brugt til at besvarelse af skemaet. Spørgeskema Spørgeskemaet tager udgangspunkt i spørgeskemaet fra 2009, for at sikre de bedste betingelser for sammenligning. Der er dog også nye områder, der berøres i -undersøgelsen som fx adfærd omkring og oplevelser med sociale medier. I og med, at dette er en trivselsundersøgelse, der sigter mod at skabe et bredt billede af unges hverdag og trivsel i, er spørgeskemaet meget bredt. Overordnet kan spørgeskemaets spørgsmål inddeles i følgende temaer: Kriminalitet Alkohol Rygning Euforiserende stoffer Sociale medier Seksualitet Sundhed Trivsel i skolen Trivsel generelt For at sikre spørgeskemaets validitet, er spørgeskemaet testet på omkring 60 elever i 7. og 8. klasse på en skole i en ikke-deltagende kommune. Ved at være til stede under besvarelsen af spørgeskemaet, blev spørgsmålene diskuteret og eventuelle uklarheder og misforståelser blev identificeret. Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået i november. Dette er samme tidspunkt på året, som 2009-undersøgelsen blev gennemført på. På den måde sikres det, at data kan sammenlignes på årgange på tværs af undersøgelserne. Hver elev har fået udleveret en unik kode, der gav adgang til spørgeskemaet elektronisk. På den måde sikres, at eleverne kun kunne besvare spørgeskemaet én gang. Den unikke kode kan ikke kobles til den enkelte elev, men til klasse, skole og kommune. Der er blevet lagt meget vægt på, at skemaet besvares i skoletiden og i eksamensopstilling. Eleverne har dermed ikke talt sammen om spørgsmålene, og har kunnet besvare spørgsmålene helt anonymt. Det er desuden blevet lagt vægt på, at elever der ikke var til stede ved besvarelsen af spørgeskemaet i klassen, har fået tid på et andet tidspunkt til at udfylde skemaet. På denne måde har de fraværende elever fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, så de falder ud af undersøgelsen. Fordi skemaet blev udfyldt i skoletiden, har der desuden været en lærer tilstede, der har kunnet besvare eventuelle spørgsmål, eleverne måtte have. Datagrundlag Undersøgelsens datagrundlag kan betegnes som populationsdata. Dette set i forhold til den relativt høje svarprocent på 79,5 % betyder, at undersøgelsen giver et grundigt billede af trivslen blandt 7. til 9. klasserne i de deltagne kommuner. At der er tale om populationsdata betyder dog også, at der ikke haves noget 9
10 billede af, hvem der ikke deltager. Som tidligere nævnt er der dog i undersøgelsen lagt stor vægt på, at alle elever har fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, selvom de ikke var til stede den dag, undersøgelsen blev gennemført. Der er nødvendigt at tage hensyn til, at der for adfærdsspørgsmål er tale om selvrapportering. Dette betyder, at det ikke nødvendigvis afspejler faktisk adfærd, og der kan være tale om under- eller overdrivelser. Analyse Analysen bygger på frekvenser, og der er altså ikke tale om beregninger, der involverer signifikanstests eller kontrollerer for andre sammenhænge. Dette skyldes, at undersøgelsen formål er at fungere som arbejdsredskab for de lokale SSP-konsulenter. Frekvenser præsenteres primært fordelt på henholdsvis køn, årgang og kommune. Da frekvenserne primært fordeles på køn, årgang og kommune er det relevant at se svarfordelingen på disse. I forhold til køn ses det, at i Fredericia Kommune har en lidt større andel af piger besvaret spørgeskemaet. Der er dog generelt så lille en forskel kønsfordelingen, at det ikke er noget, der skal tages højde for i fortolkning. Kønsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Dreng 51,7% 50,2% 49,8% 49,8% 50,7% 47,9% 50,2% Pige 48,3% 49,8% 50,2% 50,2% 49,3% 52,1% 49,8% I forhold til årgange ses det, at der for hele kredsen har været en undervægt at besvarelser fra elever i 9. klasse. Dette giver god mening i forhold til, at netop i 9. klasser tager nogle elever på efterskole. Der er dog forskel på årgangsfordelingen i de forskellige kommuner. Billund Kommune skiller sig ud ved at have en relativt større andel af 7. klasses elever end det er tilfældet i de andre kommuner. Samtidig har de en mindre andel af 9. klasses elever. Dette er relevant at tage med i fortolkninger af frekvenser fordelt på kommuner i de tilfælde, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Derudover bør det bemærkes, at Kolding og Fredericia har den relativt største andel af 9. klasses elever, hvilket ligeledes kan påvirke resultater, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Årgangsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 7. klasse 36,7% 36,0% 34,8% 42,6% 33,0% 33,9% 35,6% 8. klasse 32,9% 34,9% 38,4% 33,4% 34,1% 32,7% 34,3% 9. klasse 30,5% 29,2% 26,8% 24,0% 32,9% 33,5% 30,1% Datarens Resultaterne bygger på data, der er renset for to ting. Det første er specialklasseelever, der skulle have gået i 10., 11. eller 12. klasse. Elever der altså rent aldersmæssigt ligger udenfor folkeskolen. Det drejer sig i alt om 15 elever. 5 elever fra Skanderborg Kommune og 10 elever fra Hedensted Kommune. Den anden gruppe af besvarelser, der er sorteret fra, er gruppen af unge, der har angivet at de har prøvet stoffet Rotamin. Spørgsmålet om Rotamin (der er et fiktivt stof) fungerer som kontrolspørgsmål og er med til at identificere de unge, der har angivet et urealistisk forbrug af stoffer, og hvis besvarelser derfor ikke er pålidelige. Gruppen af unge, der har angivet at bruge Rotamin, er derfor frasorteret alle dele af undersøgelsen. Ved at fjerne disse respondenter fjernes respondenter, der med sandsynlighed har en form forbrug af stoffer og alkohol, og derfor kan resultaterne vise et lavere forbrug, end hvad der reelt er tilfældet. I alt er 10
11 64 elever frasorteret på baggrund af kontrolspørgsmålet om Rotamin. Dette svarer til 0,64 % af det samlede antal respondenter, hvilket vurderes at være en lille andel. Besvarelser, der er fjernet på baggrund af spørgsmålet om Rotamin, er fordelt således, at flest unge fra Skanderborg, Horsens, Kolding og Fredericia er frasorteret. Antal unge der har angivet, at have prøvet det fiktive stof Rotamin. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia I alt Svarprocenter Undersøgelsen bygger efter datarensning på i alt 9993 besvarelser. Dette svarer til en svarprocent på 79,5. Af nedenstående tabel fremgår det desuden, at selvom svarprocenterne varierer fra kommune til kommune, har alle kommuner meget tilfredsstillende svarprocenter. Svarprocenter fordelt på kommune. Antal besvarelser Antal elever Svarprocent Skanderborg ,8% Horsens ,4% Hedensted ,3% Billund ,0% Kolding ,9% Fredericia ,8% I alt ,5% Begrænsninger i sammenligningen med 2009-resultater Hvor det er muligt og giver mening, er resultaterne fra undersøgelsen sammenlignet med undersøgelsen fra Disse sammenligninger er dog ikke uproblematiske grundet forskelle i undersøgelserne. Det bør bemærkes, at Fredericia Kommune indgår i -tallene, men ikke deltog i Fredericia Kommune skiller sig på flere områder ud, hvilket bør derfor tages med i totaltolkninger på tværs af undersøgelser. Som nævnt i forrige afsnit er respondenter, der har angivet, at de har prøve Rotamin, blevet frasorteret i alle dele af analysen. Dette var ikke tilfældet i 2009, hvor unge, der har angivet at have prøvet Rotamin, kun er frasorteret i de dele af undersøgelsen, der handler om stoffer, alkohol og rygning. Denne forskel skal ses i lyset af, at relativt få respondenter er frasorteret. Af metodiske pointer fra 2009-undersøgelsen bør det i øvrigt nævnes, at svarprocenten i Billund Kommune var 47% og markant lavere end de andre kommuners. Også Koldings var med sine 61,6% ligeledes en smule lav. Derfor bør og -tal fra disse kommuner sammenlignes med forsigtighed. Opsummering af opmærksomhedspunkter før læsning af rapporten. Der er, i det omfang det giver mening, sammenlignet med tal fra Hvis ikke andet fremgår, er resultaterne fra. Årgangsfordelingen i besvarelserne på kommuneniveau er forskellig. Man skal derfor være varsom i sammenligningen af frekvenser fordelt på kommune. -undersøgelsens resultater bygger på tal, hvor der indgår tal fra Fredericia Kommune, der ikke deltog i undersøgelsen i Derfor skal tallene fra de to undersøgelser sammenlignes med forsigtighed. 11
12 Der er tale om populationsdata med en svarprocent på 79,5. Dette må siges at være en tilfredsstillende svarprocent, men vi kan ikke sige noget om, hvilke elever, der ikke har svaret. Der er tale om selvrapporteret adfærd, hvilket ikke er det samme som faktisk adfærd. Generelle regler for læsning af opsummeringer som indleder hvert afsnit: Før hvert afsnit, er samlet væsentlige opsummeringer fra det tema som påbegyndes efterfølgende. Der opsummeres på kredsresultater Der beskrives hvordan den forholdsmæssige udvikling har været siden sidste undersøgelse i 2009 Så vidt det har været relevant er der tilføjet faglige kommentarer, hvor der kan være sket generelle ændringer i lovgivning, de faglige tilgange, metoder mv. Der er ikke draget konklusioner, da dette overlades til de lokale SSP-konsulenter, og SSP-netværk. rapporten er primært arbejdsredskab for SSP-Samarbejdet til identifikation af problemstillinger og udvikling siden Konklusioner er derfor fravalgte i denne rapport. Enkelte steder er antallet af respondenter anderledes. Dette skyldes at det kun er en del af populationen er der spurgt. Fx Alle der har angivet at have drukket alkohol er blevet spurgt om hvor ofte de har været fulde. De som aldrig har drukket alkohol er ikke blevet spurgt. Desuden er der i den sidste del af undersøgelsen et lidt lavere antal respondenter, dette skyldes at enkelte ikke har nået at svare på disse spørgsmål. Rapporten er udarbejdet af Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen og SSP-konsulenterne i Sydøstjyllands politikreds. 12
13 1. Kriminalitet Kriminalitetsudviklingen fra 2009 til : Generelt er unge blevet mere lovlydige i perioden fra 2009 til. På alle kriminalitetsområder som blev målt i begge undersøgelser er kriminaliteten faldet med ca. 30%. Væsentlige forudsætninger: Det er væsentligt at være opmærksom på at nedenstående tal ikke kan sammenlignes med andre statistikker omkring unges kriminalitet, hvis disse statistikker har udgangspunkt i antal sigtede eller dømte. Denne undersøgelse er derimod unges selvrapportering omkring deres egen adfærd. Alkohol og cigaretter derhjemme: Færre unge har taget øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Det er faldet ca. 31% til 14,6% (21,2% i 2009) Samme udvikling gør sig gældende omkring tyveri af cigaretter derhjemme med et fald på 35,7%. Til 6,3% (9,8% i 2009) I perioden er der sket ændringer i lovgivningen omkring salg af alkohol og tobak, dette kan være medvirkende til den positive udvikling. Den største del af forandringen kan skyldes, at det i samme periode er lykkes at nedbringe unges alkoholforbrug og deres rygning væsentligt, hvorfor behovet for at stjæle dette fra forældrene dermed er blevet mindre. Brugstyveri: Unges tyverier af cykler er faldet med 36% til 5,5% (8,6% i 2009), knallerttyveri er faldet med 40% til 1,9% (3,2% i 2009) og biltyveri er faldet med 24 % til 1,6% (2,1% i 2009). Der er ca. dobbelt så mange drenge som piger der har begået brugstyveri. Butikstyverier og tyverier fra omklædningsrum: Unges butikstyverier er faldet med 21,3% til 5,9% (7,5% i 2009). Drenge laver en del flere butikstyverier end piger, men faldet siden 2009 er størst for drengenes vedkommende. Unges tyverier fra omklædningsrum og garderober er faldet med 35% til 1,9% (3,1% i 2009) Taget noget ved brug af trusler og tvang: Antallet af unge som har taget noget ved brug af trusler eller tvang faldet med 33,3% til 2,2% (3,3% i 2009). Der er stadig flere drenge end piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang for hver 3 drenge er der 2 piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang At tage noget fra andre ved at brug af trussel eller tvang er lovmæssigt at betragte som røveri. 13
14 Taget imod noget som man troede eller vidste var stjålet: Antallet af unge der her taget i mod noget de troede eller vidste var stjålet er faldet med 22% til 6,4% (8,2% i 2009). Faldet er størst blandt drengene, idet det er på 25% til 7,7% (10,2% i 2009). Dette betragtes som hæleri. Indbrud: Antallet af unge der har lavet indbrud er faldet med 35% til 1,3% ( i 2009). Det er primært drenge der laver denne type kriminalitet. For hver pige, der har lavet indbrud, er der 4 drenge, der har lavet indbrud. Fra 2009 til er der ikke forskel i omfanget af indbrud fordelt på type af indbrudssteder. Det er samme niveau for forretninger, virksomheder, lager, sommerhuse, lejligheder eller hus. Det er markant, at det er 8. klasses eleverne der er mest aktive omkring denne type kriminalitet. Konflikt med politiet for overtrædelser af straffeloven: Vold: Antallet af unge der har været i konflikt med politiet på grund af overtrædelser er straffeloven er faldet med 12% til 5,8%. (6,6%i 2009). Langt de fleste har dog kun været i konflikt med politiet en gang. 1,5% har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven mere end én gang. Det er primært drengene, der har været i konflikt med politiet omkring 4 drenge for hver pige. Det kan have haft indflydelse på dette punkt, at den kriminelle lavalder fra var nedsat til 14 år. For 7. klasses eleverne har flere været i konflikt med politiet én gang i (2,7%) i forhold til 2009, hvor det var 1,2%. De unge som ofte mobber andre har ca. 6 gange så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. af en straffelovsovertrædelse i forhold til de som ikke mobber andre. De som bliver mobbet ofte har ca. dobbelt så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. en straffelovsovertrædelse. Voldsspørgsmål var ikke med i undersøgelsen i 2009, hvorfor ikke fortælles om udviklingen. 13,6% af de unge angiver at være blevet truet med tæsk. Tallet er for piger er 10,8%. For drenge 16,5%. 7,5% har været udsat for at få tæsk af andre. 7,7% har slået eller tæsket andre. Der er næsten 3 gange så mange drenge, der har slået eller tæsket andre (11,1%), mens tallet for pigerne er 4,3%. Hærværk: Hærværksspørgsmålet var ikke med i 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke sammenlignes. 5,6% har lavet graffiti. Pigerne er overraskende aktive med 4,3% mod drengenes 6,9%. Den hyppigste hærværksaktivitet er ødelæggelse af gadelygter, sidespejle, vejskilte mv. Det har 8,2% af unge lavet. Der er dobbelt så mange drenge (11,1%) som piger(5,3%) der laver denne type hærværk. 6,5% har lavet hærværk på skoler. 2,3% i ungdomsklubben. Også her er der ca. dobbelt så mange drenge som piger. 14
15 2,8% har med vilje sat ild på noget. Dette er en klar drengegerning, idet ca. 2,5 gange så mange drenge som piger har sat ild på. Knive: Knivspørgsmålet var ikke med I 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke kan sammenlignes. 2,5% af de unge har haft en ulovlig kniv med, hvor det ikke var tilladt. Der er stor forskel på drengenes og pigernes svar. 3,9% af drengene har haft en kniv med, hvor det ikke var lovligt, mens tallet for pigerne er 1,1%. 15
16 1.1 Tyveri Figur viser, at der har fra 2009 til har været et fald i procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet derhjemme. Dette er tilfældet for både tyveri af cigaretter, øl, vil eller spiritus og penge. Derudover ses en lille tendens imod, at faldet blandt drengene har været størst. Figur 1.1.1: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på køn 2 22,2% 21,2% 20,2% 19,7% 19,6% 2 19,5% 1 16,7% 15,4% 16,0% 14,2% 14,6% 1 1 9,8% 9,9% 9,8% 5,9% 6,6% 6,3% Dreng Pige I alt Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser et fald i andelen af tyverier. Derudover ses det, at tendensen i er den samme som i 2009; at procentdelen af tyverier hjemme stiger med klassetrin i større eller mindre grad. Figur 1.1.2: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på årgang 3 27,0% ,2% 7,2% 11,5% 8,1% 6,7% 4,3% 14,1% 23,9% 20,4% 20,7% 20,4% 18,0% 16,1% 8,2% 16,8% 16,4% 1 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :
17 Figur viser, at der i alle kommuner har været i fald i procentdelen af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder. Billund er stadig den kommune, hvor færrest elever har angivet, at har stjålet derhjemme. Der ses dog en tendens i forhold til klassetrin, og da en forholdsvis stor del af Billunds deltagere går i 7. klasse, kan dette være forklaringen på de lave tal. Fredericia er den kommune, hvor flest elever har angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Horsens var i 2009 den kommune, hvor flest elever havde angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Figur 1.1.3: Procentdel af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 8,3% 11,9% 10,6% 6,2% 6,5% 6,8% 7,6% 4,9% 9,3% 5,6% 7,5% 9,8% 6,3% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Figur 1.1.4: Procentdel af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune ,7% 16,0% 20,3% 12,8% 22,3% 16,8% 21,0% 12,9% 19,9% 14,1% 21,2% 14,8% 14,6% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt
18 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder. Især i Horsens har faldet været stort. Figur 1.1.5: Procentdel af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 2 21,7% 2 19,6% 2 18,2% 17,2% 16,6% 17,2% 17,7% 15,3% 15,8% 16,0% 14,2% 1 13,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet fra 8,6% i 2009 til 5,5 % i. Derudover ses det, at langt flere drenge end piger, har prøvet at stjæle en cykel. Den samme tendens ser vi for procentdelen af unge, der har prøvet at stjæle en knallert eller scooter samt bil. Desuden er drengene også overrepræsenterede i disse kategorier. Figur 1.1.6: Procentdel af unge, der har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på køn 1 11,1% 1 8,6% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 7,1% 3,9% 5,5% 4,6% 1,8% 3,2% 2,9% 3,0% 1,9% 2,1% 0,9% 1,2% 2,6% 1,6% 0,8% Dreng Pige I alt Stjålet en cykel Stjålet en knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt
19 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel stiger med klassetrin. Det samme er tilfældet for knallert eller scootertyveri samt biltyveri. Figur 1.1.7: Procentdel af unge, som har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 14,0% 1 11,8% 1 8,7% 8,8% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 3,2% 2,2% 3,8% 3,9% 2,6% 1,4% 1,8% 2,5% 1,8% 2,2% 1,8% 1,8% 1,2% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cykel Stjålet knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at andelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet i alle kommuner fra 2009 til. Figur 1.1.8: Procentdel af unge, der har stjålet en cykel de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,7% 1,2% 1,6% 0,9% 1,1% 3,2% 1,9% 3,6% 1,0% 2,8% 2,3% 2,7% 0,9% 3,4% 1,8% 1,9% 0,6% 0,6% 0,7% 4,1% 4,9% 4,0% 5,3% 1,4% 0,9% 1,4% 1,9% 0,2% 0,7% 4,2% 4,4% 3,6% 4,0% 3,1% 2,1% 2,4% 2,4% 2,9% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt
20 Figur viser at der i alle kommuner på nær Skanderborg har været et fald i andelen af unge, der angiver at have stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder. Især i Horsens Kommune har faldet været stort. Den største andel af unge, der har stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder findes i Fredericia. Figur 1.1.9: Procentdel af unge, der har stjålet en knallert eller en scooter de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 0,7% 0,5% 0,7% 1,8% 1,4% 1,6% 0,4% 0,7% 1,9% 1,2% 1,3% 0,4% 0,6% 1,1% 0,5% 0,5% 0,8% 0,4% 0,5% 1,0% 0,6% 0,4% 0,4% 0,5% 0,3% 0,6% 0,6% 1,5% 0,5% 1,3% 0,2% 1,0% 0,9% 0,4% 0,6% 0,9% 1,3% 0,9% 0,4% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at andelen af unge, der har angivet at have stjålet en bil er faldet fra 2,1% til 1,6%. Faldet er størst i Horsens Kommune. Fredericia ligger højest med 2,5 %, mens Billund ligger lavest med 1,2 %. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en bil, fordelt på kommune 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,9% 0,7% 1,7% 1,1% 0,3% 0,7% 0,6% 0,4% 0,9% 0,4% 0,6% 0,6% 0,4% 0,2% 0,4% 0,2% 0,2% 0,4% 0,2% 0,4% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,8% 0,6% 0,7% 0,6% 0,7% 0,6% 1,0% 1,1% 0,4% 0,4% 0,4% 0,2% 0,5% 0,7% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt
Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen november 2013 Vers. 3.0 2 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet
Læs mereUngeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.
Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde
Læs mereUngeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.
Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mere2015 Resultater fra SSP s indledende analyse
Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereEr du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds
Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 GRUNDLAG Kolding
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereBillund Kommunes Ungeprofilundersøgelse 2017
s Ungeprofilundersøgelse 7., 8., og 9. klassetrin. Indledning har i oktober og november deltaget i en landsdækkende undersøgelse af unges trivsel, kaldet Ungeprofilundersøgelsen. Det er fjerde gang kommunen
Læs mereRapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018
Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018 Årstal: 2017/2018 Område: UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Rapportniveau: Institution Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune Genereret
Læs mereKirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang
Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds
Læs merePartnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen: Hvad er Ungeprofilundersøgelsen? Indledning I Rødovre kommune har vi valgt at deltage i undersøgelsen i udskolingen på de seks skoler. 7 9 klasse har derfor i
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark Halsnæs Kommune 2015/2016 Resultater fra Ungeprofilundersøgelsen Udskolingen 7. 9. årgang Resumé af Ungeprofilundersøgelsen 2015/2016 i Halsnæs
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereUngeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat
Ungeprofilundersøgelsen 2012 Fredericia Kommune Samlet resultat Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds 1 Hvor populær synes
Læs mereUngeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune
Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010
Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG
Læs mereReferat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)
Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereRapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 31. maj 2018
Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 31. maj 2018 Årstal: 2017/2018 Område: UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Rapportniveau: Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Struer Kommune Genereret d. 31-05-2018
Læs mereUngeprofil 2014. Esbjerg Kommune
Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie Riishøj, Det
Læs mereAnalyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008
Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereAlle de andre gør det! -
Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereUngeprofil 2014. Aabenraa kommune
Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereSpørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København
Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i
Læs mereAnalysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.
Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 44% beelser: 65 Beder Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 66% beelser: 68 Tovshøjskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 78% beelser: 579 Højvangskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 79% beelser: 5 Hasle Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 68% beelser: 98 Katrinebjergskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereLivsstilsundersøgelsen 2011
Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab... 10
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6% beelser: 7 Heltidsundervisningen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereBornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007
Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: Specialtilbud OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 13 SOSU Østjylland
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 8% beelser: SOSU Østjylland OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereUNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi
Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereForord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1
Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 48% beelser: 44 EUD OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereUngeprofilundersøgelsen 2015
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Spørgeskema til unge 15-25- årige Version: 10. november 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forskema... 4 Baggrund... 5 Trivsel... 7 Sundhed... 8 Alkohol... 11 Tobak...
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mere788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.
Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6 beelser: Tech OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever i -.
Læs mere1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11
1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereUngeprofil Fanø kommune
Ungeprofil 2014 Fanø kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Syd
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 29 Svarprocent: 7% beelser: 4.995 Syd OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 29 I maj og juni 29 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Èn undersøgelse om unge i Danmark Halsnæs Kommune 2016/2017 Resultater fra Ungeprofilundersøgelsen Udskolingen 7. 9. årgang Resumé af Ungeprofilundersøgelsen 2016/2017 i Halsnæs
Læs mereMy Story. Undersøgelsen
My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Øst
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 7% beelser: 3.8 Øst OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereRAPPORT SUNDHEDSPROFIL
RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,
Læs mereUnge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec
11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs mereForebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i 7. - 9. kl., SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 14.15 14.45 - Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune De afgørende sammenhæng for risikoadfærd og
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 22% Antal besvarelser: 9 Aarhus Business college
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: 9 Business college OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereDe næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mere