Årsskrift 2011/2012. Dis København Nord

Transkript

1 Årsskrift 2011/2012 Dis København Nord Smørum smedje August Wilhem Jensen Venligst udlånt af Jens Langkow 2. årgang

2 Formandens beretning I denne sæson er vi ca. 100 betalende medlemmer, hvilket vi er godt tilfredse med. I gennemsnit er vi 40 deltagere til foredragsaftnerne. Til Slægtscaféerne er vi ca. 20 medlemmer. Jeg vil starte med at takke bestyrelsen for det store arbejde, de har lagt for dagen i det forgangne år. Esther har haft en del mere at se til end sidste år, idet vi nu har foredragsholdere, der får honorarer, og det skal der søges om tilskud til. Vi skal huske, at alle bestyrelsesmedlemmer arbejder frivilligt. Vi startede sæsonen i september med, at Hans Peter holdt et godt foredrag om udvandrere. Preben lod den røde tråd gå videre i vores Slægtscafé 14 dage efter. Oktober indledte vi med emnet "Min far var færgemand, apoteker, smed m.m., som Erik Kann så fremragende fortalte om. Og Erik fulgte så op med den røde tråd 14 dage efter i vores Slægtscafé. I november havde vi igen Hans Peter, men her fortalte han om dødsattester og medicinalberetninger. Preben fulgte den røde tråd ved den efterfølgende Slægtscafé. December havde vi traditionen tro juleafslutning. Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling holdt et yderst godt foredrag om juletraditioner op gennem tiden. Desværre var der ikke ret mange, der kom, så vi havde masser af gløgg, æbleskiver med mere til overs. Så er vi kommet ind i det nye år, hvor Michael Dupont gav os en god oplevelse ved at fortælle om pasprotokoller. Jeg vidste ikke, at der fandtes så mange forskellige pasprotokoller. 14 dage efter havde vi Slægtscafé, hvor vi stillede spørgsmål og ved fælles hjælp søgte svarene. Februar måned startede med, at Hans Peter fortalte om brandforsikringer, og det var som altid fantastisk. Hans Peter fulgte op på Slægtscaféen med den røde tråd. Så kom vi til marts måned, hvor emnet Blandt slagsbrødre, uægte børn, redelige bønder og borgere eller noget om reviderede regnskaber blev fortalt af Erik Kann. Desværre kunne jeg ikke få et lokale til Slægtscaféen, så Erik kunne ikke føre den røde tråd videre. Så kommer vi til i dag, hvor vi har generalforsamling. Jeg ved godt, det er en dårlig dag lige op til Påsken, men det var eneste mulighed for at få et lokale. Om 14 dage kommer Jørgen Mikkelsen og fortæller om politiarkivalier. Foredraget giver en præsentation af nogle af de vigtigste kildetyper i politiarkiverne og, hvad de kan bruges til. Der omtales bl.a. strafferegistre, straffeakter samt anholdelses-, anmeldelses-, alimentations- og navneforandringsprotokoller. Den 2. maj er der afslutning, hvor vi hygger i Slægtscaféen. 2

3 Hjemmesiden Vi er nu kommet ind på DIS-Danmarks hjemmeside, hvor jeg har tastet vores program ind for foråret. Det nye program kommer også snart. Hans Peter fortsætter med hjemmesiden men vil trække sig fra bestyrelsen. Idé-bank Erik Kann kom sidste år med et fremragende forslag. Mængden af input har dog været begrænset. Men jeg håber, at I får tid i år til at komme med emner til idé-banken, nu hvor vi har mulighed for at sætte "kød på slægten". Se hvad Erik har sat ind. Da harddisken opgav ævred Af Henrik Prætorius 2011 blev året, hvor jeg red en kæphest, der hed "Skriv din egen historie". Jeg fik gjort det selv, og for at inspirere andre til også at gøre det, fik jeg skrevet artiklen i "Slægt og Data" Nr. 2/2011. Jeg kendte jo savnet ved at vide så umådeligt lidt om mine forældre, før jeg selv kom til og blev en del af familien. Det. syntes jeg ikke, skulle ske for vores børn, så nu er det gjort, og det var egentlig en rigtig hyggelig sag at få skrevet. Det er jo et rigtigt tilbageblik man får, og man bliver mindet om mange begivenheder i det, der også for en selv kan føles som en fjern fortid. Vi ved jo, at interessen for sagen først kommer på et senere tidspunkt, men nu er den der, og opbevaret på print. Så er den sikret og går ikke tabt, hvis computeren en dag skulle svigte. Og det skete faktisk for mig omkring årsskiftet, idet harddisken opgav ævred og ikke lod sig vække til live igen. Det var forfærdeligt, selvom jeg havde sikkerhedskopier, der ikke var alt for gamle. Der måtte en ny computer til, som naturligvis arbejder ganske anderledes end den, jeg gennem mange år var vant til. Derfor er det mit nytårsønske for alle andre, at I tager hyppige sikkerhedskopier. Så er alting noget nemmere og er kun en lille ulejlighed. Og man bliver rigtig lykkelig for det, hvis uheldet er ude. 3

4 100 g blandede bolsjer eller noget om de statslige arkivers diverse samlinger Af Erik Kann Vi kender det alle: Efter først at have jublet over endelig at have fundet frem til det rette sogn, hvor anerne formodes at have levet i flere hundrede år, kommer vi atter helt ned på jorden ved konstateringen af, at fordi præstegården brændte i 17xx, er der først bevaret kirkebøger fra 17xx. ØV, øv, øv. Rent instinktivt går vejen for de fleste straks til i håbet om, at en eller anden har fundet nogle brugbare oplysninger fra sognet. Bare man ikke glemmer, at der er andet end nettet Så længe man ikke glemmer, at der er andet i denne verden end Internettet, fejler metoden i og for sig ikke noget. Men uden at gå dybere ind i den problemstilling vil jeg hævde, at der for mange i højere og højere grad bliver lighedstegn mellem, hvad der findes på Internettet, og hvad der eksisterer af tilgængelige kilder. Og det er ærligt og redeligt rigtig synd thi der er meget mere mellem himmel og jord! Formålet med denne artikel I det efterfølgende vil jeg fornuftigvis begrænse mig til at omtale en ganske lille bitte del af arkivmaterialet uden for Internettet. Men man skal bestemt ikke tage fejl - her ligger kæmpemæssige skatte, og de venter på at blive benyttet!!! Min påstand kan måske bestemt underbygges ved at henvise til de flittigt benyttede Nygaards sedler Dejligt at de er på nettet, men deres oprindelse er faktisk nøjagtigt det samme sted som det kildemateriale, jeg agter at omtale!!! - nemlig de statslige arkivers samlinger af diverse materialer. Der findes sådanne diverse materialer rigtig mange forskellige steder, men jeg ser altså alene på det, der befinder sig i Statens Arkiver. Diverse materialer Indholdsmæssigt er der virkelig tale om diverse. Samlingerne er opstået ved afleveringer af alskens materialer fra slægts- og lokalhistorikere. I virkeligheden er situationen uhyggelig velkendt: Hvad skal der ske med mine ting den dag, jeg ikke er her mere? Diverse samlingerne i Statens Arkiver består af materialer afleveret af slægts- og lokalhistorikere, der ikke nøjedes med at stille spørgsmålet men rent faktisk også handlede, således at vi i dag kan have gavn af deres indsats. Store indholdsmæssige forskelle Når man benytter materialerne, skal man være forberedt på store forskelle. Det kan være alt fra virkelige store samlinger som eksempelvis Nygaards sedler til enkelte papirer om et afgrænset emne. Noget er færdigt, andet knapt påbegyndt. Variansen er kæmpemæssig. Et par eksempler Lad os starte med det indledende eksempel fra den brændte kirkebog. Hvis sognet var Ubberud sogn i Odense herred, Odense amt ville et opslag i ArkivalierOnline fortælle, at kirkebogen først er bevaret fra Men vender man sig nu til de mange diverse samlinger, finder man på 4

5 Landsarkivet i Odense C. Brandts kirkebogsuddrag. Det viser sig, at den gode C. Brandt blandt andet har arbejdet med Ubberud sogns kirkebøger, inden de er gået tabt. Derved er i hvert fald visse uddrag af dette sogns kirkebøger tilgængelige fra en periode før Et andet eksempel kunne være en slægtsforsker, som har aner fra Askov Mølle i Snesere sogn, Præstø amt. I noget der hedder Topografisk samling, finder man rent faktisk en hel pakke med dokumenter, udelukkende omhandlende Askov Mølle!!! Et sidste eksempel kunne være en slægtsforsker, der arbejder med aner fra Skibby og Aidt sogn. I Landsarkivet i Viborg findes i Håndskriftssamlingen, gruppe H6 (41) under nummer 17: Manuskripter vedr. Skibby og Aidt sogn. Benyttelsen Indrømmet - samlingerne er vanskelige at gå til. Det er der flere grunde til: a) Registreringen afspejler deres mere eller mindre tilfældige afleveringshistorie. Det bedste man faktisk kan gøre, er at gennembladre de tilgængelige registreringer systematisk. Tit er der en helt overordnet systematisk at forholde sig til. Lad mig som eksempel gengive et udsnit af systematikken fra gruppen diverse samlinger fra det nu hedengangne sjællandske landsarkiv: Manuskriptsamlingen opdelt i: Personalhistorie i almindelighed Speciel personalhistorie Topografi Diverse b) Samlingerne er ofte benævnt (opkaldt) efter giverens navn. Det er ikke umiddelbart enkelt at gennemskue indholdet af Viggo Holms samlinger eller Rigistrator Langes personalhistoriske samlinger. c) Samlingerne er langt fra alle registrerede i Daisy, og selv om de er det, er det langt fra med en indholdsmæssig specifikation, der gør dem umiddelbar søgbare. Hvad gør man så? Mit bedste råd er at starte med at gennemse de såkaldte guider fra landsarkiverne. De udtrykker en trods alt rimelig systematisk registrering og kan derved være ganske nyttige i den videre jagt på indholdet af disse samlinger. På DIS København Nords hjemmeside under idé-banken har jeg lavet en liste med de nøjagtige titler for disse guider og suppleret med en række forhåbentlig andre nyttige tips. 5

6 Bogreolen Her kan du se, hvilke bøger andre har haft glæde af at læse: Slægtsforskerens ABC Af Jørgen Green og Michael Green Schmidt Håndborg for lokalhistorikere Af Johan Hvidtfeldt Nu er det længe siden og Når dagene strenges Af Hanne Reintoft Désirée Af Annemarie Selinko Find din slægt og gør den levende Af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen Mærkedage Af Jens Smærup Sørensen Slavernes slægt Af Alex Frank Larsen 6

7 Et glimt fra en af sæsonens mange møder Sæson 2012/2013 Efteråret september: Jordmoderuddannelsen og andre højere uddannelser, v/hans Peter Poulsen 19. september: Slægtscafé - Den røde tråd fra 5. september og andre spørgsmål, v/preben Aagaard Nielsen 3. oktober: Vis mig dine pantebreve og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Thomine Jensen, født 1846, død Uden de helt store vanskeligheder kan vi kortlægge alle større tildragelser i hendes liv lige fra konfirmation over børnefødsler til begravelsen i Hjørring i Men hvordan var hun som menneske, var hun streng eller blid, beregnende eller naiv? Takket være nærstudier i skøde- og panteprotokoller fra Børglum herred er det lykkedes at få et ganske godt indtryk af hendes karakter og præferencer. Foredraget afdækker Thomines historie samtidig med, at det byder på gennemgang af tinglysningsarkivalier, foged- og auktionsprotokoller og meget, meget mere. v/seniorforsker ved Kennedy Centret Erik Kann 24. oktober: Slægtscafé den røde tråd fra 3. oktober, v/erik Kann 7. november: Det Kgl. Bibliotek. Hvordan kan vi som slægtsforskere bruge Det Kgl. Biblioteks kort- og billedafdeling?, v/henrik Dupont 21. november: Slægtscafé den røde tråd fra 7. november, v/preben Aagaard Nielsen 5. december: Juleafslutning 7

8 Foråret januar: Kæltringer, lusepustere og undermålere, v/lektor emeritus Asger Thomsen. De fleste danskere kender første halvdel af 1800-tallet som den højt besungne "guldalder", en blomstringstid for billedkunst og litteratur. Men medaljen har en bagside. En stor gruppe af daglejere, husmænd, indsiddere, boligløse, tiggere, syge og handicappede udgjorde et fattigproletariat, som led ufatteligt ondt og var helt uden rettigheder og økonomiske midler. Et socialt bistandssystem af betydning havde endnu ikke set dagens lys. For overhovedet at overleve greb mange af disse mennesker derfor til grov kriminalitet. Det kunne lade sig gøre, fordi retsvæsenet her i enevældens sidste tid var ineffektivt og magtesløst, samtidig med at lovgivningen var utidssvarende og domfældelserne ofte urimeligt strenge og udelukkende havde præventive formål. Men hvem var forbryderne som personer, hvordan kom de ind på den kriminelle løbebane, og hvad var samfundets holdning til deres gerning? 23. januar: Slægtscafé, v/ Preben Aagaard Nielsen 6. februar: Foredrag, Søens folk. Det var i sagens natur nødvendigt at tillade søens folk at rejse rundt, men det var også nødvendigt at sikre opfyldelsen af deres værnepligt. Dette sker bl.a. gennem søruller, søpatenter, og fra 1861 søfartsbøger. v/hans Peter Poulsen 20. februar: Slægtscafé, v/preben Aagaard Nielsen 6. marts: Med tog og damper i 16 timer. Om arkivalier vedrørende transport i Danmark omkring Foredraget præsenterer transportmuligheder omkring 1900 og gennemgår arkivalier, der kan være relevante i den forbindelse. v/seniorkonsulent ved Kennedy Centret Erik Kann. 20. marts: Slægtscafé, v/ Erik Kann 3. april: Generalforsamling 17. april: Slægtscafé, v/preben Aagaard Nielsen 1. maj: Afslutning på sæsonen Formand: Ann Christensen christensen.ann@gmail.com Næstformand: Jens Erik Langkow je.langkow@4040.dk Kasserer: Esther Højbjerg esther@mailone.dk Sekretær: Bestyrelsesmedlem: Suppleanter: Jørgen Brabrand Preben Aagaard Nielsen Slægtscafé: Preben Aagaard Nielsen preben.aagaard@gmail.com Hjemmesiden: Hans Peter Poulsen HPP@HPP.dk Årsskrift: Ann Christensen Jens Erik Langkow Revisor Hanne Graulung Revisorsuppleant: 8