Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuiisoqarfiup. Departementet for Uddannelse og Forskning

Transkript

1 Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse og Forskning Ilisimatuut paasissutissiinerat Forskningsenheden informerer Nummer 2 oktober 2011 Nyhedsbrevet udsendes fra Departementet for Uddannelse og Forskning. Nyhedsbrevet viderebringer informationer om emner, der er forskningsrelevante, såsom informationer om forskerseminar, netværksaktiviteter, uddannelses- og kompetenceopbyggende aktiviteter, samarbejdsrelationer, fondsmidler m.v. Nyhedsbrevet formidler først og fremmest informationer om materiale, der bliver kendt for Forskningsenheden, især fra institutioner, organisationer og myndigheder i Grønland og Danmark, de nordiske, europæiske og arktiske lande. Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med forskningsrelevante informationer, der kan have interesse for andre institutioner og enkeltpersoner med forskningsinteresser. Informationer om artikler, tidsskrifter og bøger bringes også, evt. med en kort omtale. Henvendelse til Forskningskoordinator Lone Nukaaraq Møller, tel , lnmo@nanoq.gl. Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuiisoqarfiup nutaarsiassaq nassiuppaa. Sammisat ilisimatusarnermut tunngassuteqartut pillugit paasissutissat nutaarsiassami ingerlateqqinneqarput, soorlu ilisimatusartut isumasioqatigiinnerat pillugu paasissutissat, attaveqatigiit suliaat, ilinniartitaanermik piginnaasatigullu ineriartortitsinermik ingerlatat, suleqatigiinnermut tunngassuteqartut, aningaasaliissutit il.il. Atortussat Ilisimatuunit ilisimaneqalersut pillugit siullertut paasissutissiinerusoq nutaarsiassami saqqummiunneqarpoq, pingaartumik suliffeqarfinnit, Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu kattuffnnit oqartussaqarfinnillu, nunanit avannarlernit, europami issittunilu nunanit. Ilisimatusarnermut tunngassuteqartut paasissutissat suliffeqarfinnut allanut inunnullu ataasiakkaanut ilisimatusarnermik soqutigisalinnut soqutiginarsinnaasunik kikkut tamarmik tunniussaqartarnissaannut peqataaqqullugit aaqqissuisoqarfik kaammattuivoq. Ilanngutassiat, atuagassiat atuakkallu pillugit paasissutissat, naatsumik oqaasertalerneqarsinnaapput. Saaffiginniffissaq, Ilisimatusarnermi ataqatigiissaarisoq Lone Nukaaraq Møller, oqa , lnmo@nanoq.gl. Aaqqissuisoqarfik/Redaktion: Forskningskoordinator Lone Nukaaraq Møller Forskningskoordinator Najaaraq Paniula Forskningsenheden Departementet for Uddannelse og Forskning, Postboks 1029, 3900 Nuuk 1/10

2 Nyt fra forskningsenheden Det er nu efterhånden et fast indlæg, at Forskningsenheden har holdt flyttedag både organisations- og lokalemæssigt. Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke undergik i foråret en ressortændring således, at vi nu hedder Departementet for Uddannelse og Forskning (IIN). Grundet skimmelsvamp i Selvstyrets hovedbygning er vi flyttet til RALs bygning på Aqqusinersuaq 48A overfor tidevandstrappen. En lille afdeling (bl.a. økonomi) sidder i Lærlingekollegiet i Nuussuaq. En god idé er derfor at spørge efter retning, hvis I skal til møde herinde. Dette nyhedsbrev bringer bl.a. beskrivelser af afsluttede Ph.d.-projekter samt annoncering af kommende foredrag. God læsning! Ilisimatusarnermut allaffimmiit nutaarsiassat Kiisa Ilisimatusarnermut immikkoortortap suliffeqarfittut aamma inissisimaffikkut nuussimanerata oqaluttuarinissaa aalajangersimasutut ilanngutassiarineqarnissaa nalinginnaasunngulerpoq. Ilaqutariinnermut, kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfimmi suliassaqarfiit allannguuteqartinneqarput, tassa uagut maanna Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfittut taaguuteqalerluta (IIN). Namminersorlutik Oqartussat allaffeqarfissuarni oqaqarnera peqqutigalugu RAL p illorsuaanut Aqqusinersuaq 48A-mut tidevandstrappip akiannut nuuppugut. Immikkoortortaqarfik mikisunnguaq (ilaatigut aningaasaqarnermut immikkoortortaq) Nuussuarmi Lærlingekollegiemi inissisimavoq. Taamaattumik maanga ataatsimiigiassaguit sumut ingerlanissavit apeqqutiginissaa pitsaasuussaaq. Nutaarsiassami matumani Ph.d.-mi suliniutit aamma oqalugiarnissat nalunaarutigineqarlutillu allaaserineqassapput. Atuarluarina! Inussuk Forskningsenheden har fået udgivet to nye Inussuk publikationer med titlerne: Inherit my Heaven: kalaallit gender relations, af Karla Jessen Williamson samt Den Juridiske Ekspedition af Jan Andersen. Begge publikationer kan købes i Forlaget Atuagkat til 198,00 kr. stykket. Bøgerne kan også bestilles gennem Forlaget Atuagkat (info@forlaget-atuagkat.gl). Inussuk Ilisimatusarnermut allaffimmiit atuagassiat Inussuk marluk ima qulequtallit saqqummersinneqarput: Inherit my Heaven: kalaallit gender relationse, Karla Jessen Williamson-imit allanneqarsimasoq aamma Den Juridiske Eskpedition, Jan Andersen-imit allanneqarsimasoq. Atuagassiat tamarmik Atuakkanik naqiterisitsisarfimmi Atuagkat-ni ataaseq 198,00 kr.-ilerlugu pisiarineqarsinnaapput. Aamma Atuakkanik naqiterisitsisarfik Atuagkat aqqutigalugit inniminnerneqarsinnaapput (info@forlaget-atuagkat.gl) 2/10

3 Genopslag ErhvervsPhD-Stipendium i Grønland Kan forskning styrke jeres virksomhed? Så overvej en ErhvervsPhD. En Erhvervs- PhD-studerende kan forske i lige netop det område jeres virksomhed har brug for. Med ErhvervsPhD-ordningen kan virksomheden få løntilskud, tilskud til betaling af udgifter til universitetet og rejseudgifter. For at styrke forskningsudvikling og forskerrekruttering i Grønland opslår Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse og Forskning hermed et ErhvervsPhD-stipendium til besættelse i Ansøgningen udfærdiges på et særligt skema, der kan rekvireres fra Grønlands Selvstyres hjemmeside på eller ved henvendelse til Departementet for Uddannelse og Forskning på iin@nanoq.gl. Ansøgningen sendes i elektronisk form til iin@nanoq.gl. og en underskrevet papirkopi sendes til Departementet for Uddannelse og Forskning, Postboks 1029, 3900 Nuuk. Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest 1. december Yderligere oplysninger om ErhvervsPhDstipendiet fås på IIN s hjemmeside eller ved henvendelse til Forskningskoordinator Lone Nukaaraq Møller, IIN, tlf eller lnmo@nanoq.gl. Allagarsiuteqqitaq ErhvervsPhD-stipendium Kalaallit Nunaanni Ilisumatusarnerup suliffeqarfissi nukittorsarsinnaavaa? Taava atorfeqartitassi arlaannut Inuussutissarsiornikkut PhD isumaliutigisiuk. Taamaalilluni atorfeqartitarsi sulliffeqarfissi pisariaqartitaasa iluani sammisat arlaat ilisimatusarfigisinnaavaa. Inuussutissarsiornikkut PhD pillugu aaqqissuussineq aqqutigalugu suliffeqarfik ilisimatusarfimmut aamma angalanernut aningaasartuutitigut tapiiffigineqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnerup ineriartortinneqarnera ilisimatuussarsiortarnerlu nukittorsarniarlugit Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfup matumuuna ErhvervsPhD-stipendium 2011-mi inuttalerneqartussanngorlugu inuttassarsiuuppaa. Qinnuteqaat immikkut immersuiffissami allanneqassaaq, taanna pissarsiariniarneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat nittartagaanni uani imaluunniit Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik saaffiginninnikkut una atorlugu: iin@nanoq.gl. Qinnuteqaat qarasaasiakkut uunga nassiunneqassaaq iin@nanoq.gl pappialanngorlugulu assilineqarnera atsiorneqarsimasoq uunga nassiunneqassalluni Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik, Postboks 1029, 3900 Nuuk. Qinnuteqaat Naalakkersuisoqarfimmit tiguneqareersimassaaq kingusinnerpaamik 1. decemberi ErhvervsPhD-stipendia pillugu paasissutissat annertunerusut pissarsiarineqarsinnaapput IIN-ip nittartagaani uani imaluunniit ilisimatusarnermik ataqatigiissaarisoq Lone Nukaaraq Møller oqarasuaat imaluunniit Inmo@nanoq.gl atorlugit saaffigalugu. 3/10

4 Ny Ph.d. Janne Dragsted - Solvarme i Grønland Ph.d.-projektet Solvarme i Grønland fokuserede både på den teoretiske tilgang til solvarme samt den mere praktiske side af solvarme i Grønland. På den teoretiske side er det undersøgt, hvor anvendelige de normalt benyttede matematiske modeller til beregning af solstråling er for forholdene i Grønland, vurderet på baggrund af målinger fra Sisimiut. Derudover er der udarbejdet en parameteranalyse af solvarmeanlæg til det varme brugsvand, der ligger til grund for anbefalinger med hensyn til design af fremtidige anlæg. Ph.d.-projektet samlede ligeledes op på erfaringer fra eksisterende anlæg både hvad angår drift og med hensyn til design og installation. Resultaterne fra projektet viste, at der er et stort potentiale i udnyttelsen af energien fra solen til opvarmning af brugsvand. Både de teoretiske og praktiske undersøgelser viste, at 50 % af det varme brugsvand kan dækkes med energi fra solen. Resultaterne viste også, at det vil være nødvendigt at forsætte forskningen indenfor solvarme i Grønland for at fremme udnyttelsen af energi fra solen. De eksisterende matematiske modeller til beregning af solstråling bør forbedres mhp. forholdene i Grønland. Derudover vil det være hensigtsmæssigt med forsøgsfaciliteter i Grønland, så komponenter såsom solfanger, lagertank og pump kan afprøves under arktiske forhold mhp. at udvikle komponenter specielt egnede til arktiske forhold. En vigtig faktor for succes indenfor solvarme i Grønland er et fortsat arbejde med uddannelse af kvalificerede installatører. Vi ønsker Janne Dragsted tillykke med forsvaret, og held og lykke i fremtiden. Kontakt til Janne: jaa@byg.dtu.dk Ph.d. nutaaq Janne Dragsted - Kalaallit Nunaanni seqernup kissaa Ph.d.-mi suliniummi Solvarme i Grønland -imi seqernup kissaa teoretiskiusumik ineriartortinneqarsinnaanera aamma Kalaallit Nunaanni seqernup kissaanut tunngasut qitiutinneqarput. Teoretiskiusumik sammineqarnerani seqernup qinngornerata matematiskiusumik naatsorsueriaatsit nalinginnaasumik atorneqartartut qanoq annertutigisumik Kalaallit Nunaanni pissutsinut atorneqarsinnaaneri misissorneqarput, Sisimiuni uuttortaasimaneq aallaavigalugu naliliinertut. Saniatigut aamma seqernup kissaa atorlugu kiassaasiorfimmi imermut atorneqartumut uuttortaasimaneq misissoqqissaarneqarpoq, tassa siunissami kiassaasiorfiit ilusilersorneqarnissaannut tunngaviusussamik. Ph.d.-mi suliniut tamarmiusoq aamma tassaavoq kiassaasiorfinnut pioreersuni ingerlatsinikkut, ilusitigut ikkussuinikkullu misilittakkanik katersuiffiusoq. Suliniummi inaarsinerit, seqernup nukiisa imermut atorneqartussamut kissaanermut atorluarneqarnissaannut periarfissaqarluartoq takutippaat. Misissuinerit teoretiskiusut aamma tiussaasutigut, seqernup nukinga atorlugu imermik atorneqartussamik kissaanerup 50%- iata matusinnaagaa takutinneqarpoq. Inaarsinerit aamma, Kalaallit Nunaanni seqernup nukingisa atorluarneqarnissaata siuarsarneqarnissaanut Kalaallit Nunaanni seqernup kissaa pillugu ilisimatusarneq suli ingerlateqqinneqartariaqartoq takutippaat. Seqernup qinngornerinik naatsorsuinissamut ilutsit matematiskiusut piusut Kalaallit Nunaanni pissutsinut tulluuttunngorlugit pitsanngortinneqartariaqarput. Saniatigut aamma Kalaallit Nunaanni misilittaanissamut atortorissaaruit piunissaat naleqquttuussaaq, taamaalilluni atortut, soorlu seqernup kissaanit uunnaaviit, tankit toqqorsiviusut aamma pumpit issittumi pissutini misilittarneqartariaqarlutik, tassa atortorissaarutit issittumi pissutinut immikkut tulluarsakkat ineriartortinneqarsinnaaniassammata. Kalaallit Nunaanni seqernup kissaanut tunnasut iluatsilluassappata pisariaqarluinnartut ilaat tassaavoq ikkussuisartunik piukkunnarluartunik ilinniartitsinerup ingerlanneqaannarnissaa. Janne Dragsted illersuineranik pilluaqqujumavarput siusissamilu ingerlalluarnissaanik kissaallugut. Janne attaveqarfigiuk: jaa@byg.dtu.dk 4/10

5 Rasmus Eisted - Miljøvurdering af affaldssystemet i Grønland Der er ikke tidligere gennemført forskningsmæssige vurderinger af affaldssystemets miljømæssige påvirkninger, hvorfor dette projekt er det første af sin art. Den miljømæssige vurdering af affaldssystemet bygger på modelleringer af det nuværende system og mulige alternative systemer. Datagrundlaget for modelleringerne er delvist indsamlet fra kommunerne og delvist fra gennemførte detaljerede undersøgelser af husholdningsaffaldet og overordnede undersøgelser af erhvervsaffaldet. Samlet set viste undersøgelserne og modelleringerne, at Grønland overordnet set gør det rigtige med forbrænding, udnyttelse af varme fra forbrændingen til fjernvarme og indsamling af farligt affald. Modelleringerne viste dog også, at der er plads til massive forbedringer og at der i fremtiden særligt bør være fokus på det farlige affald. Derudover er det tydeligt, at borgerne har meget lidt kendskab til systemet og at borgerindragelse må prioriteres højt i fremtiden, hvis affaldssystemet skal fungere tilfredsstillende. Vi ønsker Rasmus Eisted tillykke med forsvaret, og held og lykke i fremtiden. Kontakt til Rasmus: raei@sanilin.gl Rasmus Eisted Kalaallit Nunaanni eqqagassalerisarnerup avatangiisinut naleqqiullugu nalilerneqarnera Siusinnerusukkut eqqagassat avatangiisinik sunniineri pillugit ilisimatusarnikkut naliliisoqarsimanngilaq, taamaattumik suliniut manna siullerpaajuvoq. Avatangiisit aallaavigalugit eqqaasarnermik naliliineq massaakut ilusianit aammalu periutsinik atorneqarsinnaasunik allaasinnaasunik aallaaveqarpoq. Ilutsinut paasissutissat ilaatigut kommuninit ilaatigullu angerlarsimaffinnit eqqagassanik misissueqqissaarinernit ingerlanneqarsimasunit aamma suliffeqarfinnit eqqagassanik misissuisimanernit aallaaveqarput. Misissuinerit aamma ilutsit tamaasa isigigaanni, Kalaallit Nunaanni amerlasuutigut ikuallaasarneq, eqqagassanik ikikkaaneq fjernvarmemut atorluarneqartoq aamma eqqakkat ulorianartut katersorneqartarnerat eqqortumik ingerlanneqartoq takutinneqarpoq. Kisiannili aamma ilutsit pillugit annertuumik pitsanngorsaasoqarsinnaanerat aammalu siunissami eqqagassat ulorianartut pingaartillugit qitiusinneqartariaqarnerat takutinneqarput. Saniatigut aamma innuttaasut periutsinik annikitsuinnarmik ilisimasaqarnerat ersarissooq aammalu siunissami eqqagassalerisarneq naammaginartumik ingerlanneqassappat innuttaasut ilanngutitinneqarnissaasa pingaarnerutinneqarnissaa takuneqarsinnaavoq. Rasmus Eisted illersuineranik pilluaqquarput siunissamilu ingerlalluarnissaanik kissaallugu. Rasmus attaveqarfigiuk: raei@sanilin.gl Michael Lynge Pedersen Diabetes mellitus in Greenland For halvtreds år siden var diabetes en meget sjælden tilstand i Grønland. Nyere epidemiologiske studier har imidlertid påvist en høj forekomst på niveau med forholdene blandt Inuit i Alaska og Canada. Det overordnede formål med dette Ph.d.- projekt var at undersøge om implementering af et diabetes program i Grønland ville have målelig effekter på diabetes omsorgen inklusiv diagnostisk aktivitet og screening for komplikationer. To tværsnitsundersøgelser blev udført i 2008 og Michael Lynge Pedersen Diabetes mellitus in Greenland Ukiut 50-it siornatigut diabetes Kalaallit Nunaanni takussaarpianngilaq. Kisianni misissueqqissaarnerit nutaat takutippaa diabetessertut nanatsinni amerlassutsip tungaatigut sanilliunneqalersinnaangorsimasut diabetesertorpassuit Inuit Alaskamiut Canadamiullu akornaniittut assersuutigissagaanni. Uumap ilisamatuutut allaatigisap pingaarnertut siunnertaraa misissussallugu immikkuk diabetes-programmi sulinermi tunngavitut najoqqutarinerup qanoq iluaqutaatigisinnaanera sullissinerup pitsaasusiannut, qanoq misissuilluartigilernermut qanorli nappaatip kingunipilorisinnaasaanut misissuiluarnerulersimanersugut. Kalaallit Nunaanni misissuinerit marluk pisimapput 2008-mi 2010-milu. 5/10

6 Forekomsten af tilfælde med diagnosticeret type 2 diabetes blandt grønlændere steg i løbet af de to år. I samme periode blev der påvist en væsentlig bedre diabetes omsorg. Der var betydelige regionale forskelle i diabetes omsorgen i Kvaliteten var bedst i klinikker, som anvendte en klinisk database. I 2010 var kvaliteten i diabetes omsorgen mere ensartet. Disse forskelle kan være en følge af diabetes programmet. Det konkluderes, at der er sket en forbedring i diabetes omsorgen samtidigt med en stigning i forekomsten af diagnosticeret type 2 diabetes i Grønland. Det anbefales at fastholde fokus på diabetes omsorgen med henblik på at opnå langtidseffekt af programmet. Vi ønsker Michael Lynge Pedersen tillykke med forsvaret, og held og lykke i fremtiden. Ukiut taakkua marluk ingerlanerani kalaallit akornanni diabetes type 2-mik bappaateqalersimasutut nalunaarsorneqartut amerlisimapput. Piffissap taassuma iluani aamma ersersinneqarpoq diabetessertunut katsorsaaneq pitsanngorujussuarsimasoq mi diabetessertunut katsorsaanerup pitsaasusia piffimmiit piffimmut assigiinngitsorujussuusimavoq. Sullissineq ajunnginnerpaasimavoq suliffinni qarasaasiakkut atortorissaarutilinnik (databaser) mi sullissinerup pitsaasusia assigiiaarnerulersimavoq. Taakkuat assigiinngissutsit diabetesprogrammimut tunngaveqarsinnaapput. Isummiunneqarpoq diabetessertunut katsorsaaneq ajunnginnerulersimasoq Kalaallit Nunaanni diabetes type 2-mikpappaatillit amerlisimanerit ilutigalugu. Innersuutigineqarpoq diabetessertunut nakkutilliineq ukkatarineqartuaannarnissaa siunissamut programmip kinguneqarluarnissaa suli anguniaraanni. Michael Lynge Pedersen illersuineranik pilluaqquarput siunissamilu ingerlalluarnissaanik kissaallugu. Videnskabelige foredrag Torsdag 27. oktober kl. 19:30, Ilimmarfik Stiftskontorchef, cand.jur. Morten Nornild, Grønlands Stift. Demokratiets indførelse og udvikling i Kalaallit Nunaanni Ilagiit (Kirken i Grønland) - som led i en ph.d.-afhandling om grønlandsk kirkeret sættes der fokus på menighedsrepræsentationernes indførelse og udvikling Som optakt til 50 året for menighedsrepræsentationernes indførelse 2012 sættes der denne aften fokus på det sidste og afgørende led i udviklingen af den demokratiske folkekirke i Grønland. Siden 1962 har menigheden haft andel i driften og ledelsen af Kirken i Grønland. Aftenen åbnes med et kort resume af de historiske styrelsesforhold på repræsentationssiden, og den tidsånd som bar den efterfølgende udvikling. Oqalugiarnerit ilisimatusarnermut tunngasut Sisamanngorneq 27. oktober nal. 19:30, Ilimmarfik Biskoppeqarfimmi allaffimmi pisortaq, cand.jur. Morten Nornild, Kalaallit Nunaanni biskoppeqarfik. Kalaallit Nunaanni ilagiinni demokratip eqqunneqarnera ineriartorneralu (Kalaallit Nunaanni Oqaluffik) Kalaallit Nunaanni kirkeret pillugu ph.d.- mik allaaserinninnermut atatillugu ilagiit sinniisaasa atuutitinneqalernerat ineriartornerallu qitiutinneqarput. Ilagiit sinniisaasa atuutitinneqalerneranniit ukiut 50- inngornissaannut 2012 aallarnisaatitut unnuk taanna, Kalaallit Nunaanni oqaluffiup demokratiskiusup ineriartornerani ilaasut kingulliit pingaarnerpaallu qitiutinneqassapput imiit ilagiit Kalaallit Nunaanni Oqaluffiup ingerlanneqarneranut aqunneqarneranullu peqataasimapput. Unnuk sinniisoqarnerup oqaluttuarisaanikkut pisortatigut ingerlatsinerup ingerlasimaneranik naatsumik oqaluttuarineqarneranik aallartinneqassaaq. 6/10

7 I anden halvdel af foredraget flyttes fokus til den nyslåede retstilstand efter dels hjemtagelse af kirken som sagsområde, og den i kølvandet herpå følgende Inatsisartutlov om Kirken (Kirkeloven) fra 2010, som for alvor gav menighedsrepræsentationerne mange nye opgaver og ansvarsområder. De folkevalgtes mandat sættes under lys i forhold de pastorale ledelsesembeder (kirkebogsførende præst, provst og biskop), men også isoleret set; Hvad er menighedsrepræsentationernes vigtigste funktioner i dag? Hvor har kirkeretten forsøgt at ansvarliggøre de folkevalgte? Er menighedsrepræsentationen også krum-tappen i den grønlandske folkekirke? Hvad er det økonomiske grundlag for repræsentationernes virke? Undervejs bliver der plads til sammenligninger med nordiske landes tilsvarende forhold. Afslutningsvis forsøges et forsigtigt kig ind i fremtidens måske kommende lovændringsforslag på de folkevalgtes område. Oqalugiarnerup immikkoortuata aappaani qitiutinneqartoq ilaatigut oqaluffiup suliassaqarfittut tiguneqarneratigut inatsisitigut inissisimaffiulersut aammalu Inatsisartut Oqaluffik pillugu inatsisaanni 2010-meersup nassatarisai, tassaasut ilagiit sinniisaannik suliassarpassuarnik amerlasuunik akisussaaffeqarfinnillu pingaaruteqartumik nutaanik nassataqartut qitiutinneqassapput. Innuttaasut toqqagaat palaseqarfimmi aqutsinermut (allattaavissuarnik ingerlatsisut, palasit, prostit aamma biskoppip) suliaannut naleqqiullugit saqqimmiunneqassapput, kisiannili aamma immikkut isiginiarneqarlutik; Ullumikkut ilagiit sinniisaasa pingaarnertut suliasaraat? Kirkeret sutigut innuuttaasunit qinikkat suliaannut akisussaatitsiniaraluarsimava? Aamma ilagiit sinniisaat kalaallit nunaanni oqaluffimmi krumtap - iuppat? Ilagiit sinniisaasa sulinerannut suna aningaasatigut tunngaviua? Oqalugiarnerup ingerlanerani nunani avannarlerni pissutsinut naleqqiussisoqartassaaq. Naggataatigut siunissami innuttaasut toqqagaannut inatsisissanut siunnersuutissanut siunnersuutinut immaqa takkussimaartussanut mianersortunnguamik alakkaasoqassaaq. Torsdag 17. november kl. 19:30, Ilimmarfik Ph.D.-studerende, arkivar Inge Høst Seiding, Grønlands Nationalarkiv. De blandede ægteskaber og Missionen i 17- og 1800-tallets Grønland. Den dansk-norske mission i Grønland beskæftigede sig fra kolonisationens begyndelse, som en hel central del af sit mål, at indføre det kristne ægteskab blandt grønlænderne. I bestræbelserne herpå måtte man dog også overvåge og sanktionere europæerne i Grønland, i særdeleshed når det drejede sig om deres samkvem med kvinder. Intime forhold og ægteskaber mellem europæiske mænd og grønlandske kvinder optog sindene hos både handelens administratorer og missionærerne. Hver især havde parterne et projekt med endemål der både kunne forstyrres og fremmes af den type forbindelser mellem europæere og grønlændere. Sisamanngorneq 17. november nal.. 19:30, Ilimmarfik Ph.D.-mi ilinniagaqartoq, allagaataasivimmi sulialik Inge Høst Seiding, Nunatta allagaateqarfia. 17- aamma 1800-kkunni Kalaallit Nunaanni aappariit naggueqatigiinngitsut aamma Ajoqersuiartortitat. Kalaallit Nunaanni danskit norskillu ajoqersuiartortitaasa nunasiaataanerup aallaqqaataaniilli anguniakkaminni kalaallit akornanni kristumiutut aappariinnerup eqqunneqarnissaa pingaarnersaannut ilaatippaa. Tamanna anguniarlugu ilungersuuteqarnerminni aamma Kalaallit Nunaanni europamiut nakkutigisariaqarsimavaat iliuuseqarfigisariaqartarsimallugillu, pingaartumik arnanik ilaqartarneq pineqaraangat. Angutit europamiut aamma kalaallit arnat akornanni qanigisariinneq imaluunniit aappariinneq niuernermi aqutsisut aamma ajoqersuiartortitat akornanni isummersuutaalluarsimapput. Tamarmik immikkut europamiut kalaallillu akornanni attaveqatigiinnernik taamaattunik akornusiisinnaasunik aamma siuarsaasinnaasunik inaarutaasussanillu suliniuteqarsimapput. 7/10

8 Foredraget vil dreje sig om de såkaldt blandede ægteskaber i krydsfeltet mellem handelsadministration og mission, særligt om hvordan man grundlæggende var enige om betydningen af disse koloniale ægteskaber som formidlingsredskaber og kontaktflade til den grønlandske befolkning, men ofte uenige om administrationen af dem. Bl.a. når missionen lagde vægt på ægteskabet som grundlæggende samfundsinstitution den kristne ramme om menneskets utæmmelige seksualdrift. Oqalugiarnermi niuernermi aqutsisut aamma ajoqersuiartortitat akornanni aappariit naggueqatigiinngitsunik taaneqartartut eqqartorneqassapput, pingaartumik nunasiaatillit aappariit qanoq tunngaviusumik pingaaruteqarnerisa aammalu Kalaallit Nunaanni innuttaasunut attuumassuteqarfittut isumaqatigiissuteqarfiusimaneri, kisiannili aamma amerlasuutigut allaffissornikkut ingerlanneqarnerisa isumaqatigiinngiffiusimanera. Ilaatigut ajoqersuiartortitat aappariinneq inuiaqatigiinni tunngaviusutut pingaartinneqaraangat inuup kinguaassiuutinik atuinermi naammatsissinnaannginneranut kristumiussutsikkut killiliiffia. Kommende konferencer Arctic Futures Symposium 2011 Konferencen foregår d oktober 2011 i Bruxelles, Belgien. Deltagelse er gratis. Som opfølgning på sidste års succesfulde konference, vil Arctic Futures Symposium 2011 endnu en gang være en mulighed for internationale og interdisciplinære grupper at mødes og netværke. Over 2½ dag vil Arctic Futures Symposium 2011 give rum til velinformerede diskussioner på nøgleområder såsom transport og infrastruktur, search and rescue, fremtiden for Arktisk forskning og monitering, økosystemforvaltning, naturressourcer og indenrigsanliggender. Læs mere om konferencen her: ct_detail/arctic_futures_symposium_2011/ Ataatsimeersuarnerit Arctic Futures Symposium 2011 Ataatsimeersuarneq Bruxellimi Belgiemiittumi oktober ingerlanneqassaaq. Peqataaneq akeqanngilaq. Ukioq kingulleq ataatsimeersuarnermut iluatsilluartumut nangitsinertut, Arctic Futures Symbosium 2011 eqimattat nunat assigiingitsut akornanneersut aamma inter-disciplinære grupper naapinnissaminnut attaveqatigiinnissaminnullu periarfissinneqassapput. Ullut pingajuat qiteqqullugu Arctic Futures Symposium sammisat pingaartinneqartut, soorlu angallassineq aamma ataqatigiinnermut aaqqissuussinerit, search and rescue, siunissami Issittumi ilisimatusarneq aamma monitering, pinngortitami ataqatigiinneq, pinngortitap pisassarititai aamma nunani assigiinngitsuni pissutsit pillugit oqallinnernut paasissutilliilluartunut periarfissiissaaq. Ataatsimeersuarnissaq pillugu uani atuarsinnaavutit: ctic_futures_symposium_2011/ 8/10

9 Artek Event 2012 Challenges for the Arctic Building Industry Konference foregår d marts 2012 i Sisimiut. Byggeindustrien i Grønland og i Arktis byder på mange måder på udfordringer, og ikke blot på grund af, at temperatur- og vindforhold er forskellige fra sydligere himmelstrøg. Det har ofte været sagt i andre sammenhænge, at "de særlige forhold i Grønland" har spillet en afgørende faktor i livet - og måske gælder den erklæring også for byggebranchen. Det er sikkert, at byggebranchen i Grønland og i Arktis kan prale af mange gode eksempler på vellykkede projekter. Desværre er der også mange eksempler på projekter, der kunne have været mere dygtigt udført. Historier om skimmelsvamp i løbet af sommeren er ikke nye i Grønland. Dette problem er blevet mere eksponeret i medierne, fordi det blev opdaget i Selvstyrets bygninger i Grønland. Dette er et glimrende eksempel på en af de udfordringer, byggeriet kæmper med. Konferencen har 5 store emner: Design og opbygning af kvalitet - løsninger tilpasset sig den arktiske byggebranche. Byggeri på en tør og sund måde - hvordan? Alternativ energiproduktion i Arktis. Byggesjusk. Lovgivning og kontrol - hvad er realistisk i Grønland? Målet er at nå et bredt publikum og hilser deltagelse fra alle, der har kontakt med og interesse i den arktiske byggebranche. For mere information, læs her: Artek Event 2012 Challenges for the Arctic Building Industry Ataatsimeersuarneq marts 2012 Sisimiuni ingerlanneqassaaq. Kalaallit Nunaanni aamma Issittumi sanaartortut assigiinngitsorpassuartigut unammilligassaqarput, silap kissarnera anorilu peqqutigiinnarnagit nunanut kajasinnerusunut naleqqiullutik assigiinngissuteqarput. Assigiinngitsunut atatillugu Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkoortut inuunermi pingaaruteqartumik pissutaaneri oqaatigineqallattaartarpoq aammalumi immaqa tamanna sanaartornermut atuuppoq. Kalaallit Nunaanni aamma Issittumi sanaartorfiit suliat amerlasuut iluatsilluarneri pillugit tanngassimaarutissaqarnerat qularnanngilaq. Ajoraluartumilli aamma sulianut pitsaanerusumik suliarineqarsinnaasimagaluartunut assersuutissarpassuaqarpoq. Aasap ingerlanerani oquk pillugu oqaluttuat Kalaallit Nunaanni nutaajunngillat. Ajornartorsiut tamanna tusagassiuutini eqqartorneqarluarpoq, tassa Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartusat allaffeqarfianni nassaarineqarmat. Tamakkuupput unamminartunut assersuutit ilaat pitsaalluinnartut, tassaasullu sanaartornermu suliallit sorsutaat. Ataatsimeersuarnermi sammineqartussat annertuut tallimaapput: Ilusilersuineq aamma pitsaassutsimik alliartortitsineq. Panertumik peqqinnartumillu sanaartorneq qanoq? Issittumi nukimmik sanaartorneq alla. Illuliorluni pipallanneq. Inatsisit aamma nakkutiginninneq Kalaallit Nunaanni qanoq ittoq naammassineqarsinnaava? Inuit najuuttut anerkasuujunissaat anguniarneqarpoq, issittumilu sanaartornermut attuumassuteqartut soqutigisaqartullu tamarmik peqataanissaminnut tikilluaqquneqarput. Paasissutissat annertunerusut pissarsiariumallugit uani atuarit: 9/10

10 Links til institutioner og råd Grønlands Selvstyre Grønlands Selvstyre Inatsisartut Suliffeqarfinnut siunnersuisoqatigiinnullu linksit Namminersorlutik Oqartussat Namminersorlutik Oqartussat Inatsisartut Grønlandske institutioner Asiaq Bygge- og Anlægsskolen Grønlands National Museum & Arkiv Groenlandica Grønlands Nationalbibliotek Grønlands Naturinstitut Ilimmarfik Ilisimatusarfik Kangerlussuaq International Science Support Sprogsekretariatet Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit Asiaq Sanaartomermik Ilinniarfik Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Groenlandica Kalaallit Nunaata inuiattut Atuagaateqarfia Pinngortitaleriffik Ilisimatusarfik Ilimmarfik Kangerlussuaq International Science Support Oqaasileriffik Forskningsrelevante links Eskimologi og Arktiske Studier Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland Statens Institut for Folkesundhed Zackenberg forskningsstation zackenberg@dmu.dk Linksit ilisimatusarnermut attuumassutillit Eskimologi og Arktiske Studier tors@hum.ku.dk Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland Statens Institut for Folkesundhed Zackenberg forskningsstation zackenberg@dmu.dk 10/10