Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Transkript

1 Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: , siumut@siumut.gl

2 Aallaqqaasiut Folketingimut 18. juni 2015 qinersisussanngorpugut. Siumut pisarnermisut Folketingimut isertitaqarniarluni sisamanik piukkunnarluinnartunik qineqqusaartitsivoq. Folketingimi sulinermi nunatta nipaa ersarissoq ingerlateqqissavarput, naalakkersuinikkummi Naalagaaffeqatigiiffimmi paaseqatigiissutissavut amerlaqaat. Akisussaaffiit pisussaaffiillu Nunatta Naalagaaffimmiit tigusassai peqqissaartumik nalilersorneqarlutillu suliarineqassapput, inuussutissalerinermut tunngasut, nunat allamiunut tunngasut, politeeqarnermut eqqartuussiveqarnermullu tunngasut, sullivinni avatagiisit pillugit oqartussaaneq, nunanut allanut illersornersumullu tunngatillugu nunatta nammineq isumaqatigiinniartalernissaa ilanngullugu. Tamakku tamarmik pisariaqarput nunatta imminut napatittumik ingerlalernissaa suleqatigiinnikkut anguniarlugu, Free Association tunngavigalugu. Naalagaaffeqatigiiffimmi innuttaasugut tamatta inuttut atugarisatsigut assigiinnerusumik periarfissaqarluta atugaqarnissarput anguniarlugu Siumut suleqqissaaq. Taamaammat Nunatta Folketingimi nipaa ersarissoq angorusukkukku Siumup qineqqusaartitaasa arlaat qinerniariuk. Kim Kielsen, Siulittaasoq Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et formål, at få repræsentant(er) ind. Vi vil føre Grønlands klare stemme videre i Folketinget, vi har nemlig mange politiske emner at arbejde for til fælles forståelse i Rigsfællesskabet. Ansvar og forpligtelser, som skal overtages fra staten, skal nøje vurderes og behandles, det være sig veterinærog fødevareområdet, udlændingeområdet, politi- og justitsom-rådet, arbejdsmiljøområdet og forhandlingsretten på forsvars- og sikkerhedspolitisk område. Der er vigtigt for Siumut at overtage førnævnte sagsområder, som et led i vort fortsatte arbejde for at skabe et selvbærende Grønland, i samarbejde og Free Association med Danmark. Siumut vil fortsætte sit arbejde for, at alle borgere i Rigsfælleskabet gives samme muligheder og mere lige levevilkår. Vær med til at sikre at vort land for en klar stemme i Folktinget, dette opnår du bedst ved at stemme på en af kandidaterne fra Siumut. Kim Kielsen, Siulittaasoq 2

3 Kalaallit Nunaat Amerikap Avannarliup, Ruslandip Europallu akornanni Nunatta Inissisimanera pissaaneqarniuunnermi pingaarutilerujussuu voq. Tamatumani Danskit iluanaarnerpaasimapput, soorlulusooq NATO-mut akiliutai minnerujuaannarsimasut nunanut allanut naleqqiullugit. Allarpassuarnik aamma pitsaaquteqarpoq, Dansk-immi ilisimatusarnikkut sakkutooqarnikkullu industriiat annertusisimaqaaq nunatta inissisimanera pissutsigalugu. Ajutooratarsinnaaneq tamaat Nunatta nammappaa, sakkutooqarnikkummi ikkussukkat annertuumik mingutsitsisut nunassisimatinneqarput. USA sakkutooqarfini pillugu imminut akisussaatikkumanngilaq. Nunarput siunissami namminersulivittariaqarpoq, pitsaaqutaalu nammineq iluanaarutigalugit. Kalaallit Nunatta nammineq nuna qanoq aamma sumut atorneqassanersoq nammineq isumaqatigiissutigalugu akilersortissavaa aammalu akiliutigineqartut toqqaannartumik nunatsinnut akilerneqartariaqarlutik. Nuna akeqanngitsumik tunniutiinnavissinnaanngilarput ajutooratarsinnaanera aamma naleqassaaq. Nunatta qanoq aamma sumut atorneqarnera uagut nammineq oqartussaaffigissavarput, minnerunngitsumik qanoq qaqugulu atorneqassanersoq. Free Association Siumut siullerpaajulluni tikkuartorpaa nunarsuarmioqatigiinni akuerineqarsimasoq Free Association-imik atilik; Nunatta Danskillu akunnerminni aaqqissuussineq nutaaq siunissamut piukkullugu atugassiatut atorneqarsinnaasoq. Aaqqissuussineq kif faanngissusermik tunngaveqartoq atorneqareerpoq New Zealandip aamma Cook Islandi akunnerminni, Hollandi aamma Antillerne akunnerminni atorpaat, tamannalu suli tigussaasumik Danskit Nunattalu akunnerminni aaqqissuussinertut atussallugu misissorneqarnikuunngilaq. Siumup folketingemi sulinerminni misissorluarniarpaa taamaasilluni aaqqissuussinissami pitsaaqutaasut ajoqutaasinnaasullu qulaajaneqarniassammata. Aaqqissuussineq atulissappat Nunatta periarfissarilissavaa nunarsuarmioqatigiinni isumaqatiginninniarnermi aammalu kattuffissuarnut soqutigisaqaqatigiinnut allanut oqaloqatiginninnermi Nunatta erfalasua atorlugu peqataasinnaasalissammat Danskinik suleqateqarnerput innarlernagu atorunnaarsinnagulu. Grønland Grønlands placering mellem det Nordamerikanske kontinent og Rusland samt Europa er af stor geopolitisk betydning. Danmark har draget den største fordel af denne vigtige geostrategiske placering, hvor det bl.a. har givet Danmark lavere kontingent i NATO. Samtidig kommer andre fordele, der bl.a. giver den danske forsknings- og militærindustri større mulighed for at få flere ordrer. Grønland bærer samtlige risici, hvor landet ligger land til militærinstallationer, som forurener kraftigt. USA stiller sig uden ansvar ved sine militæranlæg. Grønland må fremover have selvbestemmelse, og få glæde af fordelene. På samme måde må brug af grønlandsk territorium aftales og afdrages direkte med Grønland. Det er ikke nok at stille faciliteter til rådighed og bare overtage risikoen uden modregning. Grønland må have større indflydelse over, hvad landet bliver brugt til, og ikke mindst hvordan og hvornår! Free Association Siumut var de første til at pege på den internationalt anerkendte ordning, der hedder Free Association som en model for forholdet mellem Grønland og Danmark i fremtiden. Modellen, som bl.a. allerede findes mellem New Zealand og Cook Island, og Holland og Antillerne, er aldrig blevet undersøgt for alvor i forhold til en mulighed for Danmark/Grønland. Det vil Siumut arbejde på sker i den kommende tid i regi af Folketinget, således at fordele og ulemper ved denne ordning bliver ordentligt belyst. Ordningen vil sikre Grønland mulighed for at deltage i internationale forhandlinger og organisationer under eget flag uden at samarbejdet med Danmark ophører. 3

4 Aningaasat kaajalukaarnerisa misissornissaat Siumut danskit akileraartarnermut naalakkersuisuanit siusinnerusukkut neriorsorneqarsimavoq nunatsinniik aningaasanik annissuinersuarmi suleqatigiittoqarsinnaasoq minnerunngit su mik nunanut akileraarfiunngitsunut. Danskit nammineq ukiorpaalunni misissuinerminni danskit aningaaserivii pinngitsaa li simavaat paasissutissanik naammalluartunik tunisissasut. Danskit taamalinermi akileraarutitigut millionerpaalunnik pissar sisimapput, naak oorit pineqartut akileraarnaveersaarutigalugit toqqorterluarneqarsimagaluartut. Siumup Folketingimi sulissutiginiarpaa Nunarput peqataatinneqartalissasoq aningaasanik annissuinermi akileraarutitigullu akiliinaveersaarnermi misissuisoqassatillugu. Eqqartuussiveqarneq Siumut Nunatsinnut parnaarussivissamik suliniuteqarluni pissarsiniarnermi sallersaajuarpoq, pineqaatissinneqarsimasut naammaginartunik atugassaqartinneqarnissaat isumannaallisarlugu, aammalu Nunatsinni eqqartuusiveqarnikkut atugassarititat pineqaatissinneqartartullu eqqarsaatigalugit atugassanik naammaginartunik piumasaqarnikkut suliniuteqarsimalluta. Kangerlussuarmi danskit Naalagaaffiat suliassatut nukinginnartutut inissillugu utaqqiisaagallartumik paarnaarussiviliortipparput, utaqqisut amerlatsippallaaqimmata, aamma aningaasanik ujarleqataalluta suliassat 2013-mi amerlavallaalersimallutik ingerlaqqeriarneq sapilersimasut, imaallaat naammassitinneqarput. Siumut sulis suteqartuassaaq manna angujumallugu; tassalu danskit naa lak kersuisuisa eqqartuusiveqarnermut naammalluartunik aningaasaliinissaat sulissutigalugu, danskit nammineq nunaminni eqqartuusiveqarnikkut inissisimanerannut naapertorlugu minnerujumanata, kiisalu sulissuteqartuassalluta Nunatsinni tamakkunani sulisut akissarsiatigut pitsanngorsaavigineqartuarnissaat anguniarlugu. Politiini ikiaroornartulerisunut immikkut ittumik aningaasaliineq Nunatsinni politiini ikiaroornartulerisut hashimik nioqquteqarnermi tunulequtaasunik paasiniaanerminni aningaasassaa leqillutik maalaaruteqarsimapput. Aningaasat millionilillit ukiut tamaasa Nunatsinniit annissorneqartarput. Danskit naalagaaffiat tamatumunnga akisussaavoq. Politiini ikiaroornartuleri sut im mikkoortortaqarfiaraannaavoq ikittunnguaannarnik sulisoqaraluarlutik nakkutiginnittussaapput aaqqissukkamik unioq qutit sillutik ikiaroornartunik nioqquteqartunut aammalu aqqusinermi tuniniaasunut nakkutilliitigalutik. Aningaasassaaleqinertik pis sutigalugu suliffeqarfiit naatsorsuutaannik nakkutiginnillutik misissuisinnaanngillat aammalu ikiaroornartup haship nioqqutiginerani suleqatigiillutik aningaasatigut pinerluttoqarneranik mi sissuisinnaanatik. Eqqartuusivinni suliassanik kinguaattoornermi iliuuserisimasanik immikkut it-tumik aningaasaliinikkut ukiunut pingasunut suliassii soqarsinnaavoq, suliassat ikiaroor nartulerinermi qaleriiaartuartut ikilisinneqarnissaat siunertaralugu. Pengestrømsanalyser Siumut har opnået tilsagn fra den tidligere danske skatteminister om et samarbejde omkring en analyse af pengestrømmene ud af Grønland specielt til skattelylande. Danmark har gennem en årrække foretaget en sådan analyse ved at tvinge de danske banker til at opgive de nødvendige oplysninger. Det har skaffet Danmark millioner i nye skatteindtægter, fra formuer, der ellers var gemt i skattely. Siumut i Folketinget vil arbejde på, at Grønland fremover kommer med i alle de analyser omkring kapitalflugt og skattely, som Danmark foretager. Retsvæsenet Siumut har stået forrest i arbejdet med få et fængsel til Grønland, sikre de indsatte ordentlige vilkår, samt kræve rimelige forhold for både retsvæsenet i Grønland og for de mennesker, der er underlagt rettens afgørelser. Vi fik presset staten til at oprette et nødfængsel i Kangerlussuaq, da ventelisten blev for høj, og vi var med til at sikre penge til, at den sags pukkel, der var opstået i 2013, blev afviklet. Siumut vil fortsætte med at kæmpe for, at den danske regering afsætter de nødvendige midler til retsvæsenet i Grønland, så det holdes på niveau med det danske, ligesom vi vil kæmpe for bedre lønforhold til de ansatte i systemet i Grønland. Ekstra bevilling til narkopolitiet i Grønland Narkopolitiet i Grønland har i medierne klaget over manglende ressourcer til at fange hash-bagmænd. Mange millioner forsvinder ud af Grønland hvert år. En indsats er den danske stat ansvarlig for. Narkopolitiet er en relativt lille task force, der arbejder både med organiseret handel og almindelig gadehandel. De har fx ikke ressourcer til at kontrollere kreative virksomhedsregnskaber og konstruktioner, hvor indtægterne kommer fra hashhandel. Der kunne laves en ekstraordinær indsats i tre år, ligesom det man har gjort med synspunkterne i retssystemet, der kan være med til at effektivisere og stabilisere antallet af sager. 4

5 Ajutoorujussuartoqartillugu upalungaarsimanissaq Ajutoorujussuartoqartillugu upalungaarsimanissamik atuuttoq isor nartorsiorneqareerput umiarsuit amerlasuunik ilaasullit aju t oo rujussuassappata piareersimasoqanngimmat. Suliassammi tassani susoqartariaqalermat aningaasaliisoqartariaqalerpoq. Upalungaarsimanissamik iliuusissaq nutaaq SAR-beredskabs-model nalileqqittariaqarpoq kajumissutsiminnik suleqataasussanik ilaqqittariqarnersut nalilersorlugu. Kajumissutsiminnik suleqataallutik upalungaarsimasut Kajumissutsiminnik suleqataallutik upalungaarsimasoqalernissaa sulissutigisariaqarpoq soorlu assersuutigalugu imaassinnaa soq angallataatillit akeqanngitsumik ilaasortaaffigisinnaagaat ujarliummik GPS tracker-imik angallamminni peqalernissaat, taakkuami Arktis Kommandomit malinnaavigineqarsinnaapput. Ajutoortoqartillugu angallatit qanittuaniittut alarmertalimmik kalerrisaarneqarsinnaapput ikiuinissaat siunertaralugu. VHF-toqqat aaqqissuusaanerannut assinguvoq, taamaallaat nutaaliaa nerullutik inuppassuit inuunerannik naleqariartaarsinnaapput. Silaannartatsinnik nakkutilliineq Nunatsinni naalakkersuisunngortut nutaat kissaatigisimavaat misissorumallugu periarfissaqarnersoq Nunatta namminneerluni qulaani silaannap nakkutiginera tigusinnaaneraa. Siumumi folketingimi ilaasortaanerput atorluarlugu sulissutigissavarput misissorneqaqqaassasoq taamatut tigusinermi pissusiusut tamakkiisumik qulaajarneqarnissaat, suliap aallartisarpallaartinnagu. Oqartussaaffinnik tigooraaneq Oqartussaaffiit Namminersornermut inatsimmi Danskit oqartussaaffiiniit Nunatsinnut nuunneqarsinnaasutut taaneqartut sulilu nuunneqarsimanngitsut tamaasa eqqarsaatigalugit, Siumumut pingaaruteqarluinnarpoq tiguniakkat tiguneqarnerminni pitsaassutsimikkut qaffasissuutittuarnissaat, kiisalu qulaajaanikkut missorluarneqartassallutik aningaasatigut sullissinikkullu kingunerisassai, oqartussaaffiit nunatsinnut nuunneqannginnerini. Siu mup folketingimi inissisimanini misissuinernut taamaattunut atorluartarniarpaa. Katastrofe beredskab Det eksisterende beredskab kritiseres for ikke at være gearet til en større skibskatastrofe. Der bør afsættes midler til handling på området. Den nye SAR-beredskabs-model bør også revurderes evt. suppleres med et frivilligt beredskab. Frivilligt beredskab Der bør arbejdes for et frivilligt beredskab eksempelvis hvor alle bådejere gratis kan tilmelde sig en ordning, og få en GPS-tracker på sin båd, som Arktisk Kommando kan følge. I tilfælde af ulykker kan både i nærheden kaldes op via en alarm og vil kunne komme til undsætning. Det er et tidssvarende supplement til det gamle VHF-system og som potentielt redde flere menneskeliv. Kontrol af luftrummet Den nye regering i Grønland har ønsket at undersøge muligheden for, at Grønland selv tager hånd om kontrollen med trafikken gennem det grønlandske luftrum. Siumut vil bruge positionen i folketinget til at sikre, at alle forhold omkring en sådan overtagelse er belyst, inden processen sættes i gang. Overtagelse af sagsområder For alle de sagområder, der ifølge selvstyreloven kan overdrages fra Danmark til Grøn-land, men endnu ikke er blevet det, gælder det for Siumut om dels at sikre, at områderne fastholder en høj standard og dels at der foretages grundige undersøgelser af, hvad det vil betyde, både økonomisk og praktisk, når disse områder skal hjemtages. Siumut vil bruge positionen i Folketinget til at lave disse undersøgelser. 5

6 Nunami allamiunut inatsisip nutarterlugulu nunatsinnut nuunneqarnissaa Nunatsinniit nunanut allanut nuussortut amerlatsikkiartorput suliffeqarnerullu iluani sulisinnaasut ikiliartorusaarlutik. Qallunaat Nunaata nunami allamiunut inatsisaat Nunatsinnut tulluarsagaanngilaq. Inatsisip tamakkiisumik nammineq oqartussaafigilernissaa imaluunniit iluarsartuuteqqinnissaa pisariaqarluinnarpoq, minnerunngitsumik nunami allamiut sulisorinissaat sanaartornerni annertuuni tikisittarnissaat eqqarsaatigalugu. Ilanngullugu aamma kalaallinik ilinniartunik pingasunik saaffigineqarpugut, nunami allamiunik aappaqalersimasunik. Aapparisaasa nunami allamiuneersut Nunarput qimaannartariaqarsimavaat, allaffissornikkut piffissarititaasut sivitsorpallaarmata, naak maani Nunatsinni pissutsinik sungiussilluarsimalereerlutik aammalu sulinissaminnut periarfissaqareerlutik. Danmarkip Nunattalu akornanni billetsit akii Nunatta Danmarkillu akornanni timmisartuussinikkut angalanerup kattulluni aningaasaliiffigineqarsinnaanera misissortariaqarpoq tamattami Air Greenlandimi piginneqataanerput eq qarsaatigalugu tamannami imaassinnaammat billetsinik akikinnerusunik kinguneqartoq, aammalu takornariartitsinikkut siuar saataassammat kiisalu inuussutissarsiornikkut arlalitsigut siuarsaataasinnaalluni. Takornariartitsineq Islandip aningaasaqarniarneranut tunngaviliivoq, soorlulusooq aalisarneq aamma inuussuttaalluartoq. Nunarput takornariaqarnikkut tikeraassallugu minnerpaamik Islanditut soqutiginartigaaq. Timmissartuussinikkut aningaasartuutitigut tapiissutit isertitanik amerlanerusunik kinguneqassaqqaarput aammalu akileraarutitigut isertitassanik annertusaaqataassalluni. Tamannarpiaq aamma siun nersuutigineqarpoq MT/Højgaard Nunatsinni pisortaaneranit, Joannes Niclassen-imit, aviisimi allaatigisami septemberimi 2014-mi. Pisortanut/namminersortunullu aningaasalersueqatigiittarfik Pisortatigoortumik isumaqatigiissut inatsiseqarnikkullu Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ataqatigiissaarilluarnikkut, danskit aningaasaateqarfii Kalaallit Nunaannut aningaasaalersuinissamut soqutiginninnerulersinneqarsinnaapput soorlu mittarfissat nutaat sanaartornissaannut, umiarsualiviliornissanut, takornariaqarnikkut siuarsaanissamut il. Il. Tamanna siusinnerusukkut siunnersuutigineqareerpoq ineriartor-titsinermut Naalakkersuisuusimasumit, Christian F. Bach-imit aamma Anda Uldum-mimit. Tamanna aamma erseqqissaatigineqarpoq qulaani taaneqartumi: Joannes Niclassenip allaaserisaani. Hjemtagelse/revidering af udlændingelovgivningen Flere og flere flytter fra Grønland og arbejdsstyrken bliver gradvist mindre. Den stramme danske udlændingelovgivning er ikke tilpasset grønlandske forhold. En hjemtagelse eller en revidering af loven vil være hensigtsmæssig, særligt i forhold til import af en større udenlandsk arbejdsstyrke ved anlægsprojekter. Jeg har desuden fået tre henvendelser fra grønlandske studerende, der har fået kærester i udlandet. Deres udenlandske kærester har været tvunget til at forlade Grønland, grundet alt for lange sagsbehandlinger, til trods for at de var velintegreret og havde mulighed for arbejde. Billetpriser mellem Grønland og Danmark Det bør undersøges om Rigsfælleskabet kan stå sammen om en investering i flyruten mellem Danmark og Grønland qua deres medejerskab af Air Greenland som evt. vil betyde billigere flybilletter, og derfor langt flere turister og grobund for et voksende erhvervsliv indenfor flere sektorer. Turisterhvervet er bærende for Islands økonomi, på linje med fiskeriet. Grønland er som minimum en mindst lige så interessant destination som Island. Udgifterne til tilskud til flybilletpriserne skal nok blive vendt til indtægter via flere turister og øgede skatteindtægter. Netop dette foreslog direktør for MT/Højgaard i Grønland, Joannes Niclassen, i en kronik i september Etablering af offentlig/privat investeringsfunktion En formel aftale og en lovgivning koordineret mellem Grønland og Danmark, vil kunne skabe interesse for større danske investeringer i Grønland til fx anlæg af nye lufthavne, havne, boost af turisme m.m. Dette er tidligere foreslået af fhv. udviklingsminister, Christian Friis Bach og Anda Uldum. Det bliver også nævnt i ovenstående kronik af Joannes Niclassen. 6

7 Kalaallit inuiaqatigiinni katataasimasut Kalaallit inuiaqatigiinni danskiusuni katataasut pillugit suliniutit pingaarnersiuinermi ullumikkorniit annerusinnaapput. Soorlu assersuutigissagutsigu Aalborgip Kommuneata kalaallinut inuia qatigiinni katataasimasunut immikkut ittumik immikkoorta qarfeqarluni misilittagaqarluarneratigut, tassani innuttaasut kalaallisut oqaluttut siunnersorneqarsinnaapput, ilitsersorneqarsinnaapput neqeroorfigineqarsinnaallutillu isumaginninnermik siunnersortinik, allaffimmi suliaqartunik, tarnip pissusiinik ilisimatuunik sullinneqarput oqaatsitsigut paasineqarlutillu allatigullu paatsoorneqaratik. Pitsaanerpaamik iliuuserisimasaq taamaattoq aamma Odense-mut, Aarhus-imut aammalu Københavnimut, illoqarfissuarnimi tamakkunani aamma kalaalerpassuaqarmat. Suliaq tamannarpiaq Folketingemi pingaarnersiuinermi pingaartitassarivarput aammalu kommunep oqartussaaffianiinnani. Danmarkimi Ilagiit sinniisaat Siumup suliaralugu qulakkeerpaa, Danskit palasimik kalaallimik atorfinitsitsimmata kalaallit nammineq piumassutsiminnik Danmarkimiittut sullinneqarniassammata. Innuttaasut pineqartut ila giinnik pilersitsisariaqarlutik atorfissaqartippaat, Siumumiillu anersaaq taanna anersaaralugu sukkanerpaamik sullissiniarpugut, piviusunngortinnissaa pisariaqalivimmat. Dorisip Statsministeri Finansminiterilu oqaloqatigigai. Doris snakker med Statsministeren og Finansministeren Socialt udsatte i grønlændere Arbejdet for socialt udsatte grønlændere i Danmark kan prioriteres højere end det gøres i dag. Eksempelvis har Aalborg Kommune gode erfaringer med en særlig grønlandsk-afdeling indenfor socialt arbejde, hvor grønlandsktalende borgere kan få råd, vejledning og tilbud fra socialrådgivere, sagsbehandlere og psykologer der forstår dem. Denne best practice kan overføres til Odense, Aarhus og København, hvor der også er mange grønlændere. Dette skal prioriteres i Folketinget og ikke være et kommunalt anliggende. Nunarput pillugu paasisitsiniaaneq Danskit nunarput pillugu suli ilisimasakippallaarput, Nunatsinni inuiaqatigiinni nutaaliaasuni susoqarnersorluunniit naluaat. Tamanna pissutigerpiarlugu kalaallit folketingimi ilaasortaasa suliaat annertuumik paasissutissiinermik imaqarajuttarput; Nunatta Danmarkillu akunneranni susoqarnersoq aamma ilisimaneqanngimmat. Tamanna pisarpoq sumi tamani nunap immikkoortortaani ataatsimiigiartaqattaarnikkut aammalu nunarput nutaar sias satigut sammineqaraangat peqataasarnikkut. Siumut piumassuseqartuarpoq danskit nunarput pillugu oqallinnermi isummersuutaannut peqataajuassalluta, tamannalu ilutigalugu paasititsiniaaneq pitsaanerusoq nunatta innuttaasalu ataqqinarnerat annertunerusumik anguneqarsinnalluni. Puisit amiinik avammut nioqquteqarneq Puisit amii pillugit EU-p politikkia akiorniarlugu Danskit partiivisa EU-milu politikkerit politikkikkut sulinerminni pingaartitsinissaat anguniarlugu qanoq iliuuseqaqqittariaqassaagut. Tamanna iluatsissinnaavoq folketingimi apeqquteqaateqarluni oqallitsitsinikkut, oqallitsitsinertigut, isumasioqatigiisitsinertigut, EU-llu inatsiartuisa ilaasortaanik ataatsimeeqateqartarnikkut aammalu danskit partiivisa akornanni annertuumik isumaqatigiittoqalernissaa anguniarsaralugu. Menighedsråd Det var Siumut, der sikrede, at Danmark ansatte en grønlandsk præst til at betjene de grønlandske borgere i Danmark der opholder sig her af egen fri vilje. De samme borgere har brug for at danne en menighed, og Siumut vil med samme energi gå ind i arbejdet for, at det sker hurtigst muligt. Oplysning om Grønland Danskerne er forsat alt for uvidende om, hvad der sker i nutidens Grønland. Derfor består en stor del af de grønlandske folketingsmedlemmers arbejde i at deltage i oplysende arbejde om Grønland i Danmark. Det sker både ved at rejse ud til møder i hele landet og ved at deltage i mediernes dækning af grønlandske begivenheder. Siumut vil fortsætte med at sætte sit aftryk på den danske debat om Grønland, og dermed arbejde for at skaffe bedre oplysning og dermed større værdighed omkring Grønland og det grønlandske folk i den danske bevidsthed. Eksport af sælskind Der skal fortsat gøres en indsats for at sætte pres på de danske partiers prioritering af EU s sælskindspolitik. Dette kan gøres ved en forespørgselsdebat, konference, seminar, møder med danske EU-parlamentariker samt ved at mobilisere en bred enighed blandt de danske partier. 7

8 Nordpolimut piumasaqaatit Ataasinngornermi decemberip 15-ianni 2014-mi danskit naalakkersuisuisa aammalu nunatta Naalakkersuisuisa issittumi immap naqqanut km2 isut annertussusilimmik piumasaqarpoq tamatumani ilanngullugu Nordpoli aamma piumaneqarpoq. Issittumi immap iluani pisuussuteqarluarnissaa ilimagineqarmat. Nunatta siuttuujuarnissaa pisariqaqaaq pisuussutimmi qanoq agguataassanersut oqartussaaqataaffigissavarput, annerpaartaalu Nunatta pissarsiarissagaa soorunami anguniarparput. Tamanna tunngavigalugu Nunarput folketingi aqqutigalugu sapinngisarput tamaat angutserlugu, Sokkelkommissionip ataatsimiinnerini peqataassaaq aammalu illugiilluni isumaqatiginninniarnissami naalagaaffiit sanilerisatta isumaqatigiinniarnissaannut peqataassalluta. Issittoq Issittoq atomimik sakkusiaqarfiussanngilaq (atomvåbenfri zone). Nunat sanilerisat eqqissisimasumik inooqatiginissaat aammalu sanilerisanik ataqqinnninnissaq pingaartipparput. Akersuunneq pissaaneqarniunnerlu atornagu oqaloqatigiinneq aqqutaassaaq. Nunatta eqqissineq pingaartippaa Issittuniinnaanngitsoq, nunarsuarmioqatigiinnili tamakkiisumik eqqissineqarnissaa pingaartipparput! Alloriarnermi siullermi immitsinnut asannissuseqaqatigiissinnaanerput ilikkaqqaartariaqarpoq. Alloriarnerup appaani paaseqatigiissinnaaneq ilinniartariaqarppoq. Kingornalu akornitsinni attaveqaqatigiissinnaanerput ilinniarlugu. Kalaallit Danmarkimi Nunanilu allani ilinniagaqartut Kalaallit Danmarkimi nunanilumi allani ilinniagaqartut malinnaaffigineqarlutik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsilerfianni ikior neqartarnissaat Siumumiit sulissutigeqqissavarput. Siumumiit isumaqarpugut Nunat allat suleqatigalugit Kalaallit inuussuttut suli amerlanerusut Nunani allani ilinniagaqalernissamut periar fis sinneqartariaqartut, taamaaliornikkut nunani allani attaveqaa tit amerlisarneqassapput, aammalu nunanik allanik suleqateqarneq annertusarneqassalluni. Krav om Nordpolen Mandag 15. december 2014 gjorde den danske regering sammen med Grønlands Selvstyre krav på cirka km2 arktisk havbund, herunder Nordpolen. Der formodes at være store ressourcer under havet omkring Polarhavet. Grønland vil derfor fortsat være aktiv for at sikre størst mulig indflydelse på hvordan ressourcerne fordeles, og at størstedelen tilfalder Grønland. Derfor vil Grønland igennem Folketinget gøre hvad de kan, for at være en del i de efterfølgende konstruktive møder med Sokkelkommissionen og være en del af de efterfølgende bilaterale forhandlinger med nabokyststaterne. Arktis Arktis atomvåbenfri zone. Fredelig sameksistens og respekt for naboer. Dialog frem for konfrontation og magtudøvelse. Grønland er for fred ikke kun i Arktis, men i hele verden! Første skridt må være at lære at elske hinanden. Dernæst lære at forstå hinanden. Derefter at lære at kommunikere med hinanden. Grønlandske studerende i Danmark og udlandet Siumut vil arbejde for, at vi omkring de grønlandske uddannelsessøgende i Danmark og i udlandet til stadighed skal følge godt med i og give den nødvendige hjælp hvis de eventuelt opstår. I Siumut mener vi, at vi i samarbejde med andre lande kan skaffe endnu flere unge i uddannelse, dermed vil vi samtidig få en større udenlandsk kontaktflade og et større netværk ligesom vil vi vil etablere et større samarbejde med andre lande. 8

9 Kalaallit tamarmik pisariaqartinneqarput Kalaallit Danmarkimi Nunanilu allani ilinnikkaminnik naammassinittut Nunatsinni suliffissaqartarnissaat aqqutissiuullugu Danmarkimi ilinniartuutitsinnut nukittuumik ingerlaavartumik siunnersuisarfeqalernissaa Siumumiit sulissutigissuarput. Inuiaqatigiit pisariaqartilluinnarparput Kalaallit ilinniagaqarsimasut tamarmik atorluarneqartarnissaat. Eqqortuusinnaanngilarmi Nunatsinni tikisitanik akisoorujussuarnik ukiumininnguani Nunatsinniittartunik sulisoqartuarneq, massa Kalaallit ilinniar luar simallutik Nunatsinnut uterniaraluartut suliffissaarusimatinneqartut. Siumup qineqqusaartitai: Erik Jensen, Sisimiut Martha Abelsen, Nuuk Pitsi Høegh, Qarqortoq Aleqa Hammond, Nuuk Der er brug for alle veluddannede grønlændere De grønlændere der færdiggør uddannelser i Danmark og udlandet, har ret til og brug for, at der banes bedre vej for, at de kan få arbejde her i landet, hvilket Siumut fortsat vil arbejde for ved at der etableres et rådgivningscenter for vore studerende i Danmark og udlandet. Dette vil vi, fordi samfundet har et særdeles stort behov for, at alle veluddannede grønlændere bliver benyttet fuldt ud. Det kan ikke være rigtigt, at vi fortsat benytter os af udefrakommende arbejdskraft, der alligevel kun er her i ganske kort tid, og det endda på trods af, at mange veluddannede grønlændere gerne vil hjem og have arbejde. Siumuts kandidater: Erik Jensen, Sisimiut Martha Abelsen, Nuuk Pitsi H. Høegh, Qarqortoq Aleqa Hammond, Nuuk 9

10