Fascismen og nazismen

Transkript

1 Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa gennem 30'erne og 40'erne? liv klogere på det i denne guide, som giver dig et hurtigt overblik, så du blandt andet er bedre klædt på til samtale med kloge middagsgæster. Martine Stock. August 2012.

2 .DK/PLUS 03 Fascismen og nazismen - historisk rids 05 Sammenligning af ideologisk mål 06 Sammenligning af menneskesyn 07 Sammenligning af samfundssyn 2

3 .DK/PLUS Fascismen og nazismen - historisk rids åde fascismen og nazismen voksede frem efter Første Verdenskrig, og de to ideologier har også en hel del fællestræk. I mange sammenhænge bruges fascismen både som fællesbetegnelse for den italienske fascisme, stiftet af enito Mussolini, og om lignende ideologier - herunder nazismen. Lighederne mellem de to ideologier gør, at nazismen ofte betragtes som "tysk fascisme", og begge retninger rummer en ekstrem form for nationalisme. Fascismen knytter sig i særlig grad til Italien, hvor den i 1919 kom til i Milano. I starten af 1920'erne gik Italien gennem en social og politisk krise, og i 1922 trådte fascisterne ind i den italienske regering. Tre år senere, i 1925, monopoliserede de magten og opbyggede et regime og autoritært system, hvor fascisterne, ført an af enito Mussolini, udøvede magten, selvom den daværende konge formelt stadig var statsoverhoved. Det fascistiske regime var et diktatur, hvor partiet Partio Nazionale Fascista FAKTA: Ud over Italien og Tyskland, har en række andre lande gennem tiderne også haft fascistiske bevægelser - herunder Frankrig, Spanien, Rumænien og Ungarn samt en række andre syd- og østeuropæiske lande. (PNF) var det eneste tilladte. Fascismen tog i Italien form som kampgrupper ('I fasci di combattimento'), der først og fremmest værgede krigsveteraner og blandt andet brugte aktivistiske kampformer og vold for at skaffe sig politisk indflydelse. Nazismen - eller 'nationalsocialismen', som ordet er en forkortelse for - var grundlag for den tyske bevægelse Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) og for det nazistiske Tredje Rige , ledet af Adolf Hitler. Men nationalsocialismens historie går tilbage til før 1920, hvor NSDAP blev dannet. Den opstod oprindeligt blandt tysktalende og tysksindede arbejdere og håndværkere i grænseområderne af 3

4 .DK/PLUS Østrig-Ungarn, som følte sig truet af de ikke-tyske nationaliteter. Senere fik nationalsocialismen et nationalt - og senere racistisk - islæt, da den blev til et eksklusivt fællesskab for folk af samme nationalitet. Det nazistiske regime forsøgte efter 1933 at føre det racebaserede fællesskab ud i virkeligheden ved legalt og illegalt at udelukke alle, der ikke havde tysk blod i årerne. Det førte til det ekstreme folkemord på blandt andet Europas jøder, handikappede og homoseksuelle, hvor op mod seks millioner mennesker mistede livet. Denne guide giver dig et hurtigt overblik over, hvordan de to ideologier ser på mennesket, samfundet og hvilket ideologisk mål, de har i sigte. FAKTA: åde fascismen og nazismen er ekstremt nationalistiske, men den afgørende forskel på ideologierne er nazismens raceteori og stærke antisemitiske islæt, som spiller en afgørende rolle i den nazistiske ideologi. 4

5 .DK/PLUS Her er en sammenligning af de ideologiske mål Fælles for begge ideologier er organisme-tanken: At samfundet er en organisme, et folkelegeme, med ét fælles mål frem for mange individuelle. Individerne er en uløselig del af organismen, og formålet er at forbedre den - staten. Der er indenfor nazismen en skarp opdeling mellem, hvem der er hvad i organismen: Hvem træffer beslutninger, og hvem udfører dem. Nazismens fremkomst skete på et tidspunkt, hvor Tyskland havde brug for at samle nationen efter Første Verdenskrig. Det skete gennem skabelsen af fælles fjendebilleder - herunder hadet mod jøderne. Til højre forsøger vi at lave en sammenligning af nazismens og fascismens ideologiske mål. Fascismen Nationen betragtes som en organisme En stat hvor individets og klassernes interesser er underordnet staten Samfundet er ligesom en organisme. Derfor er alle dele nødvendige for, at den trives Samfundet er af den grund afhængig af, at alle medlemmer udfører deres arbejde Der er ingen interessemodsætninger mellem klasser eller grupper i samfundet - samfundet er jo en organisme. Nazismen Nazismen tænker også samfundet som en organisme, hvor alle har en funktion Det samme gør sig gældende for nazismen, der ønsker en stat, der er altdominerende Samfundet opfattes også indenfor nazismen som én organisme og én hjerne i form af det nazistiske parti Folket har forskellige samfundsmæssige funktioner at varetage i organismen - nogle er armen, andre er hjernen. Forsøgte at få arbejderklassen til at koncentrere sig om "højere ideer" end klassekamp i traditionel forstand - disse "højere ideer" var ekstrem nationalisme, racisme og krig 5

6 .DK/PLUS Fascismen Kræver, at det enkelte menneske underkaster sig staten og nationen Nazismen Er præget af racisme og påstod, at der var en såkaldt raceteori, som opdelte verdens folkeslag i racer - og at nogle racer var højere udviklet end andre Sammenligning af nazismens og fascismens menneskesyn Raceteorien byggede på ideen om biologisk overlegenhed. Den tyske nazisme anså en række folkeslag som mindreværdige, hvor den laverestående race var jøderne, der blev set som en trussel mod den germanske race, fordi de tyske nazister hævdede, at jøderne havde forbryderisk anlæg og stor snedighed. Den ariske, eller germanske, race ansås i denne teori som den højest udviklede - "herreracen" - som havde ret til at kue de, som de anså som svagere end dem. Til højre i billedet ser du en sammenligning af de to retningers syn på mennesket. Afviser betydningen af den individuelles frihedsrettigheder Den enkelte kan kun udfolde sig som en del af nationen - "folkelegemet" Målet er en stat, der monopoliserer alle menneskelige aktiviteter - både private og offentlige Styret er altdominerende i forhold til individet 6

7 .DK/PLUS Fascismen Ønsker en stærk stat til at styre og samle nationen. Staten tilbedes i en vis grad Nazismen Samfundet er hierarkisk opbygget og racebetinget Staten skal være autoritær og styre alle dele af samfundslivet og det enkeltes liv - det vil sige totalitær Ønsker også en koncentration af magten og en stærk politisk ledelse Den demokratiske styreform afvises Er ligesom fascisterne antidemokratisk Sammenligning af nazismens og fascismens samfundssyn Fascismen i Italien realiserede dog kun delvist sit mål, da Italien aldrig blev en totalitær stat. I 1943 blev Mussolini afsat af det fascistiske råd. I stedet praktiseres "førerprincippet", hvor en stærk leder har ubegrænset autoritet. Lederen vælges oppefra - ikke nedefra Det gælder også for nazismen, hvor en stærk leder skal føre an Hvor nazismen i Tyskland byggede på racelære og ideen om biologisk overlegenhed, hævdede fascismen i Italien en kulturel overlegenhed med baggrund i det gamle romerrige, som Mussolini ville genopbygge og være kejser i. Kilder - Holocaust-uddannelse.dk - Gyldendals Store Danske - Verden i Dansk Perspektiv, Systime verdenidanskperspektiv.systime.dk 7