DEN OMFATTENDE PENGEREFORM den
|
|
- Henrik Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 303 Den Kgl. Mønt i Altonas produktion ) Af Michael Märcher De var flittige på Den Kgl. Mønt i Altona efter Statsbankerotten i Museumsinspektør ved Nationalmuseet, Michael Märcher, fortæller om møntstedets virke fra statsbankerotten og frem til Den 1. Slesvigske Krig. DEN OMFATTENDE PENGEREFORM den 5. januar 1813 (Statsbankerotten) satte rigets møntsteder under betydeligt pres. Efter afståelsen af Norge i 1814 havde staten møntsteder i de to største byer, København og Altona. Møntstedet i Altona var i størstedelen af sin tid ( ) det mest aktive og ofte rigets vigtigste møntsted. Den lå nær det vitale metal- og valutamarked i Hamborg. Pengevæsnet var dengang baseret på sølv, og pengepolitikken var i betydelig grad lig mønt- og seddelpolitikken. Et af statens redskaber til at styre møntvæsnet og dele af pengepolitikken var møntstederne. De var afgørende for møntvæsnets og delvist pengevæsnets stabilitet, hvorfor de havde betydning for hele samfundet. Som fabriksanlæg skulle de producere seriefremstillede kvalitetsprodukter, der kunne cirkulere både nationalt og internationalt - og det uden at blive hurtigt nedslidte eller eftergjort af falskmøntnere. Desuden havde møntstederne i størstedelen af tallet pligt til at indsmelte ædelmetal samt udmønte guld og sølv for private kunder. Den daglige leder af møntstederne var møntmesteren. Han havde beslutningskraften og det overordnede ansvar på stedet, der oftest havde omkring specialiserede fastansatte og derudover hyrede et større antal daglejere. Fra sin oprettelse til en omfattende ombygning med etablering af dampkraft i undergik Altonamøntens fysiske rammer ikke store forandringer. Den bestod af fire bygninger på en stor afskærmet grund i den nordlige del af Altona. Hånd- og hestekraft var frem til anlæggets eneste drivkraft : Stilstand, krig og statsbankerot Pengereformen 1813 skulle indføre det nye rigsbankmøntvæsen i hertugdømmerne og i kongeriget, hvor pengevæsnet var brudt sammen. Indførelsen og forsøget på at forene pengevæsnet i kongeriget og hertugdømmerne, der især siden Speciereformen i 1788 havde været adskilt, kom monetært til at vare indtil 1850 erne/ Det skyldtes blandt andet, at reformen fra januar 1813 allerede i oktober samme år blev ændret for hertugdømmernes vedkommende, hvorved adskillelsen fortsatte. Sølv skulle fortsat være eneste gyldige betalingsmiddel i hertugdømmerne, der i første omgang fik lov til at beholde deres sølvbaserede (speciemønt, slesvig-holstensk kurant) omløb, hvori megen udenlandsk sølvmønt i øvrigt cirkulerede. En væsentlig del af rigets møntpolitik frem til
2 304 Sønderjysk Månedsskrift handlede om indførelsen af rigsbankmønten i hertugdømmerne. I kongeriget var der i 1813 ikke længere god sølvmønt i omløb, samtidig var der en generel mangel på skillemønt. Pengereformen betød, at en del af de tidligere udsendte mønter og sedler skulle inddrages og erstattes. Med andre ord skulle omløbet udskiftes - og det kunne kun gå for langsomt. Den ved reformen oprettede Rigsbank havde adskillige opgaver i forhold til pengevæsnet, og den styrede møntproduktionen til kongeriget. Den fik ret til at udstede såkaldte rigsbanktegn i kobber, der var gangbare i kongeriget. Den største forhindring ved møntproduktionen var metalmangel. Rigsbanken overtog finansadministrationens beholdninger af kobber, hvilket sammen med leveringer fra kobberanlæggene i Frederiksværk og Hoherdamm (mellem Hamborg og Lübeck) muliggjorde de første udmøntninger af rigsbanktegn. Udmøntningerne var vellykkede på begge møntsteder, og der var i efteråret 1814 udmøntet tilstrækkeligt til, at kobbermønterne fra før reformen kunne indkaldes. Kobberet derfra muliggjorde nye udmøntninger af rigsbanktegn. Fra midten af 1813 pressede staten kontinuerligt på for, at udmøntninger af den nye hovedmønt, en rigsbankdaler (1 rbd.), kom i gang. Hovedmønt var i perioden mønt produceret efter en møntfod, hvor 18 1/2 rigsbankdaler skulle indeholde 233,855 gram (1 kølnsk vægtmark) rent sølv. Skillemønt var mønter udmøntet efter en dårligere møntfod. 1 rbd. var grundstenen i det nye møntvæsen. Det var vigtigt at få bragt noget hovedmønt i cirkulation i kongeriget og få fremstillet hovedmønt til det sølvbaserede omløb i hertugdømmerne. Der kom dog til at gå næsten et år, før udmøntningerne kom i gang, og det kom ikke til at dreje sig om særligt store udmøntninger. Det skyldtes primært mangel på sølv. Det lykkedes dog i Altona at få produceret 8 og 16 skilling (sk.) i sølv til hertugdømmernes omløb, og fra 1818 havde de to mønter også gyldighed i kongeriget. Hovedmønten en rigsbankdaler i sølv med Frederik VI s portræt, her fra 1819.
3 Den Kgl. Mønt i Altonas produktion Periodens sølvudmøntninger havde formentlig været større, såfremt det havde været tilladt for private at få udmøntet 1 speciedalere (1 spd.). Det blev i perioden vurderet som uhensigtsmæssigt i forhold til reformen, hvor 1 rbd. var grundenheden. Da 1 rbd. fik samme lødighed som 1 spd. og samtidig havde præcis den halve værdi/sølvindhold, var der dog i udstrakt grad tale om en form for videreførelse af den ældre speciemøntfod. Der var tidligere i Altona udmøntet flere millioner 1 spd. for private fra Altona og Hamborg, og allerede i oktober 1813 henvendte flere personer sig og spurgte, om de ikke kunne få udmøntet 1 spd. Det samme skete i 1816 og sikkert flere gange indimellem. 1 spd. var en gammelkendt international handelsmønt, der f.eks. var fordelagtig på grund af dens direkte forhold (1:1) til regnemønten Hamborgsk Bancodaler : Opstart af specie- og guldudmøntninger Med etableringen af Nationalbanken i 1818 og forventningen om en snarlig pariføring af seddelkursen blev der igen arbejdet på at indføre det nye sølvbaserede møntvæsen og erstatte nogle af de cirkulerende sedler, rigsbanktegn samt inden- og udenlandske kurantmønter (mønter produceret efter ringere møntfod end standarden: Hovedmønten). Selvom der blev lagt hårdt ud i med store udmøntninger, hvor målet var at få bragt mønt ud i omløbet, blev 1820 erne en periode med få udmøntninger til det indenrigske omløb. Det havde betydning for udmøntningsaktiviteten, at riget cirka var i en dyb lavkonjunktur med lav valutaindtjening, og Nationalbanken frem til første halvdel af 1830 erne koncentrerede sig om pariføringen. I Altona blev der i perioden udmøntet cirka rbd. i mindre hovedmønt. Sølvforsyningerne blev styret fra København, hvorfra det store vekselererfirma Meyer & Trier fik forbindelser i Hamborg til at levere sølv til møntstedet. Der blev dog i 1819 også sendt inddragne kurantmønter til ommøntning i Altona. Ommøntning var som regel den økonomisk mest fordelagtige måde at udskifte omløbet på. Betydelige og hurtigt gennemførte udmøntninger af kobbermønt var tilstrækkelige til, at de gamle og ringe 1 sk. i sølv blev indkaldt i Operationerne for at udskifte eller øge skillemøntomløbet stoppede imidlertid der. Der blev i 1820 erne hverken indkaldt eller udmøntet yderligere skillemønt. Der blev i perioden stort set kun udmøntet 1 rbd. i Størstedelen blev produceret til det indenrigske omløb eller til Nationalbanken. Større hovedmønt kunne på grund af seddelkursen ikke forblive i omløb. Kun få private fik udmøntet 1 rbd., hvilket siden 1814 havde været mulig mod 2 1/2 % i afgift. Flere og flere private pressede derimod på for at få lov til udmøntning af 1 spd. Det endte med, at der på grund af efterspørgslen og med henblik på at øge sølvmøntomløbet, i januar 1819 blev udsendt en bekendtgørelse om, at det nu var tilladt private at få udmøntet ikke blot 1 spd., men også 1 rbd. til henholdsvis 1 og 1 1/2 % i afgift. Initiativtagerne og dem, der pressede på for specieudmøntninger, var private handelsfolk - primært hamborgske.
4 306 Sønderjysk Månedsskrift En speciedaler i sølv udmøntet i 1822 med Frederik VI s portræt. På den måde kom efterspørgslen hos private til at påvirke møntpolitikken. Begge møntsteder havde i rigeligt at se til, og ændringen i januar 1819 bidrog dertil. Det var i starten især finansadministrationen, Statsgældsdirektionen og Nationalbanken, der fik udmøntet. Statsgældsdirektionen bestyrede siden 1816 statens gæld, og dertil var større mønter nødvendige. Finansadministrationen og Nationalbanken skulle primært bruge større hovedmønter til operationer på seddelmarkedet. Ifølge oktrojen skulle Nationalbanken samle en sølvfond, der i første omgang skulle bruges til at holde og forbedre seddelkursen. I Altona kom der fra gang i udmøntningen af 1 spd., og der blev i 1820 erne udmøntet over 4,5 mio. rbd. i 1 spd. Det drejede sig om store udmøntninger for private fra Hamborg og Altona samt for statens institutioner og Nationalbanken. Langt størstedelen var til brug i udlandet og blev udmøntet direkte til private kunder i udlandet (Hamborg). Initiativet til de senere omfattende guldudmøntninger i Altona kom i februar 1825 fra den betydningsfulde bankier W.S. Warburg i Altona, der i årerne forud havde fået udmøntet hundredtusindvis af 1 spd. Han ønskede at få udmøntet guld. Det vil sige danske 1 og 2 frederikdor (pistoler) efter samme møntfod som pistoler fra f.eks. Preussen, Hannover og Sachsen. Henvendelsen blev straks taget alvorligt, da Warburg var blandt Altonamøntens vigtigste kunder, og det ville være fint igen at få udmøntet dansk guldmønt. Desuden ville udmøntningerne hjælpe med at holde møntstedet beskæftiget, og der kunne muligvis tjenes på udmøntningerne. Afgifterne for 1 og 2 frederikdor blev 3/4 og 1/2 %. Det gav dog kun en lille fortjeneste, men ville stadig være et driftsøkonomisk tilskud. Møntfoden blev nøje tilpasset valutamarkedet i Hamborg. Guldudmøntningerne kom kunde- og produktionsmæssigt godt fra start i 1827, men der var betydelig konkurrence og vist også misundelse fra møntstederne i Berlin og Hannover på grund af de succesfulde guldudmøntninger, som markedet i Hamburg muliggjorde i Altona : Rigsbankmønt og gode konjunkturer Fra 1830 til 1870 erne var der generelt højkonjunktur i riget med eksport af landbrugsprodukter. Eksporten betød, at riget fik tilført anselige mængder ædelmetal. De gode tider og ædelmetallet muliggjorde betydelige udmøntninger for staten og private. De sidste år af 1830 erne og de første af 1840 erne bød på to vigtige
5 Den Kgl. Mønt i Altonas produktion begivenheder for møntstedet. I 1838 nåede seddelkursen endelig pari. Det førte til gen indførelsen af sølvmøntfoden i 1845, hvor blandt andet seddelindløseligheden blev gen etableret. Den havde på sin vis været suspenderet siden Den anden vigtige begivenhed var, at der for alvor kom gang i debatten om og udskiftningerne af møntomløbene. Det skyldtes ikke blot, at de økonomiske muligheder var til stede, men også den politiske udvikling med pengepolitiske debatter i f.eks. stænderforsamlingerne. Spørgsmålet om rigsbankmøntens rolle i hertugdømmerne var således blandt de mest debatterede monetære spørgsmål. Generelt ønskede hertugdømmerne at beholde den slesvig-holstenske kurantmønt som mønt- og regningsenhed og afskaffe rigsbankmønten. Finansadministrationen i København ønskede af økonomiske, politiske og administrative årsager det modsatte, hvilket krævede en udskiftning af omløbet i hertugdømmerne. En af de afgørende beslutninger kom i 1841, hvor hertugdømmernes ønsker blev afvist, og omfattende udmøntninger af rigsbankskillemønt blev iværksat. Der var også problemstillinger vedrørende pengesedlerne. Hverken Rigs- eller Nationalbanken var populære i hertugdømmerne. Et af hovedproblemerne ved indførelsen af den danske rigsbankmønt var, at der gik 96 sk. (rigsbankmønt) på 1 rbd., mens der gik 60 sk. slesvig-holstensk kurant på 1 spd. Med andre ord skulle møntinddelingen/alle pengeberegninger i hertugdømmerne ændres, hvilket i praksis ikke kunne ske, før omløbet var domineret af rigsbankpenge. Der var flere grunde til hertugdømmernes modstand mod rigsbankmønten. Der var praktiske årsager ved overgangen til rigsbankdaleren som regningsenhed. Desuden var der modstand mod indførelsen af kongerigets pengevæsen i hertugdømmerne, da hverken udviklingen i pengevæsnet siden 1700-tallet eller de politiske strømninger talte derfor. Endelig var det for hertugdømmernes handel ikke umiddelbart fordelagtigt med rigsbankmønten, da mange vigtige samhandelspartnere regnede i kurantmønt. For at imødekomme flere af problemerne ved rigsbankmøntens indførelse i hertugdømmerne blev adskillige af periodens mønter forsynet med pålydende angivet i både rigsbankmønt og slesvig-holstensk kurantmønt - og ved møntinddelingerne (pålydenderne) og motiverne blev der også taget hensyn. Skillemønt I genoptog finansadministrationen kampen mod kurantmønten i hertugdømmerne. Muliggjort af de bedre tider og de hidtidige udmøntninger begyndte inddragelsen af kurantmønterne. Et omdrejningspunkt for operationen var Kassen i Rendsborg, der henholdsvis inddrog de fleste gamle og udbetalte mange nye mønter. Fra Rendsborg blev de fleste inddragne mønter sendt til Altonamønten, hvor de blev indsmeltede til barrer eller ommøntet. Den store operation fortsatte indtil Den 1. Slesvigske Krig, og de to møntsteder, primært Altona, nåede at smelte rbd. i kurantskillinger og 4,4 mio. rbd. i større kurantmønt - primært fra hertugdømmernes omløb. Der blev i juli 1841 taget beslutning
6 308 Sønderjysk Månedsskrift om massive udmøntninger af rigsbankmønt, henholdsvis 1/5, 1/2, 1, 2, 3, 4, 8, 16 og 32 sk. Det var ikke kun udmøntninger til erstatning for de i hertugdømmerne inddragne mønter, men også til erstatning for rigsbanktegnene. Nationalbanken besluttede i 1839 at inddrage dem, og 16 sk. blev indkaldt i 1839 og resten (2, 3, 4 og 6 sk.) i 1843, da der var fremstillet nok rigsbankmønt til at muliggøre inddragelsen. Beslutningen betød en omfattende produktion af rigsbankmønt , hvor der på de to møntsteder blev udmøntet over 15 mio. mindre mønter. De forcerede udmøntninger var nødvendige for at erstatte de inddragne mønter i omløbet. Hvis ikke de inddragne mønter blev erstattede, ville der blive mangel på mønt og/eller tomrummet ville efterhånden blive fyldt af udenlandske mønter. Udmøntningerne af sølvskillemønt var så omfattende, at de umiddelbart var tilstrækkelige. Der stod fra 1842 mere end rbd. i 4 sk. på lager i Altona. Kun af den lille kobbermønt 1/5 sk. blev der i perioden udmøntet et mindre parti. Det skete efter anmodning fra Kassen i Rendsborg. Den lille mønttype blev skabt, fordi dens pålydende var hensigtsmæssig til den brøk, der opstod ved omregning fra slesvig-holstensk kurantmønt til rigsbankmønt (1:3 1/5). De store udmøntninger af skillemønt og mindre hovedmønt var tilendebragte i Det betød imidlertid langtfra, at slaget om rigsbankmøntens indførelse i hertugdømmerne var slut. Der blev f.eks. fortsat inddraget og indsmeltet kurantmønt. Møntstedet i Altona lå ved en af fronterne, og møntmesteren rapporterede til København om omløbet og f.eks. de udenlandske mønters rolle deri. Han kunne allerede i juni 1845 meddele, at Nationalbankens sedler på grund af sølvmøntfodens genindførelse så småt var begyndt at cirkulere i hertugdømmerne. Desuden kunne han i midten af 1840 erne fortælle, at der ikke længere cirkulerede store mængder indenrigsk kurantmønt. Der blev indsmeltet mere end 3 mio. rd., mens der blev smeltet under 1/2 mio. rd. Møntstedet i Altona blev besat under Den 1. Slesvigske Krig, som generelt betød en tilbagerulling af den kongerigske pengepolitik. Først de meget store pengereformer i midten af 1850 erne, hvor enorme mængder sølv blev udmøntet i Altona, indførte for alvor et fælles, ensartet pengevæsen i Danmark, Slesvig og Holsten. Den situation blev kort tid efter ændret med udfaldet af Den 2. Slesvigske Krig. Hovedmønt Der blev udmøntet over 18 mio. rbd. i hovedmønt på de to møntsteder. Det var meget i forhold til al tidligere møntproduktion i riget, herunder de omfattende udmøntninger i Altona i slutningen af 1700-tallet. De store udmøntninger blev primært muliggjort af tre forhold: Møntmetal, møntteknologi og private kunder. Der var på grund af møntinddragningerne, markedet i Hamborg og rigets eksport sølv til udmøntningerne - samt behov og efterspørgsel. Det lykkedes endvidere møntstederne, primært Altona, at tiltrække private kunder, hvilket betød sølv og betaling for udmøntning tallets revolutionerende udvik-
7 Den Kgl. Mønt i Altonas produktion skilling i kobber udmøntet ling i møntfremstillingsteknologien betød, at møntstedernes produktionskapacitet blev markant forøget, så udmøntninger i en ny størrelsesorden kunne gennemføres. Et skel i periodens udmøntninger af hovedmønt var omkring 1838, hvor møntstederne begyndte at benytte de efterhånden store mængder inddragen mønt til udmøntning af hovedmønt. Desuden var det før 1838 primært staten, især Bureauet for Udenlandske Betalinger, der fik udmøntet. Kursudviklingen (1 spd. mod banco) og pariføringen i anden halvdel af 1830 erne betød imidlertid, at Nationalbanken og private kunder nu ofte fik udmøntet hovedmønt. Til Altonamøntstedet indkom der betydelige mængder sølv som barrer eller mønt fra en række firmaer i Altona og Hamborg. Møntstedet havde ikke reel konkurrence fra møntstedet i Hamborg, der både var meget mindre og lidt dyrere. Når der skulle udmøntes på baggrund af kursudviklingen på et aktivt, internationalt marked som det hamborgske, der tiltrak sølv fra f.eks. England, Holland og Rusland, skulle de private hurtigt kunne få deres sølv ud- eller ommøntet eller solgt. Altonamønten kunne som regel på grund af beliggenheden - og dermed lavere tids- og transportomkostninger - udkonkurrere møntstederne i f.eks. Schwerin og Hannover ved udmøntninger for hamborgske kunder. Guldmønt Mønten i Altona udmøntede mere end 2,6 mio. danske guldmønter, hvoraf næsten 2,4 mio. var 2 frederikdor/christiandor. Hvis værdien af 1 frederikdor sættes til 7,5 rbd., var det mere end 37,5 mio. rbd. Det var en enorm sum. Helstatens indtægter var eksempelvis på omkring 15 mio. rbd. i ) De mange guldmønter blev næsten alle udmøntet for private kunder i Hamborg og Altona. Der blev kun præget knap guldmønter i København. Staten fik kun produceret få guldmønter. Foruden enkelte udenlandske betalinger fik staten primært udmøntet guld, fordi den havde guldmønter, der skulle ommøntes. Guldmønterne blev næsten alle udmøntet direkte til brug uden for riget - til brug for international storhandel. Motivationen var ikke det indenrigske omløb, men derimod fiskalt og beskæftigelsesmæssigt. Det vil sige at lade andre betale for udmøntning af dansk mønt, vedligeholdelse, udvikling og beskæftigelse af møntstederne samt eventuelt tjene derpå. Med de store guldudmøntninger blev Altonamønten inddraget i de internationale øst-vestgående guldstrømme og facilitering af internatio-
8 310 Sønderjysk Månedsskrift To Frederikdor i guld udmøntet i nal storhandel. Udmøntningerne var muliggjort af tilstedeværelsen af guld samt behovet for om- eller udmøntning. Store dele af guldet kom til Altona og Hamborg vestfra, det vil sige primært fra England, der havde guldfod, men f.eks. også fra Holland. Det foregik næsten helt automatisk, og nationaløkonomen M.L. Nathanson ( ) beskrev det i 1830 erne sådan, at Goldbarren, die man am Freitagsabend von London absendet, schon am folgenden Freitag durch die Altonaische Münze in Frederiksd or verwandelt sieht. 3) Mønterne skulle især bruges i Nordtyskland/Preussen og Rusland. Det handlede primært om køb af korn, uld og andre råvarer til England via især hamborgske handelshuse. En del af mønterne blev udleveret fra møntstedet og siden via Lübeck sejlet til Skt. Petersborg. Der var dog også i blandt andet Pommern og Preussen en del dansk guldmønt i omløb. Det guld, der kom vestfra, var som regel barrer eller engelske guldmønter (sovereigns), der så blev ud- eller ommøntet. Det var som altid møntmetallets skæbne, at det kontinuerligt blev ført rundt, indsmeltet, ud- eller ommøntet fra den ene mønttype til den anden. Møntstedet i Altona producerede megen dansk mønt til brug i Preussen Den lille 1/5 skilling i kobber, som blev udmøntet i perioden
9 Den Kgl. Mønt i Altonas produktion og Rusland, og møntmetal kom også til Altonamønten fra øst i form af f.eks. russiske guldmønter (imperialer). Betalingerne gik nemlig også fra øst mod vest. England var i forhold til Nordtyskland, Rusland etc. kreditor. Mange engelske færdigvarer blev solgt i/importeret via Hamborg, som efter Napoleonskrigene var Englands måske vigtigste eksporthavn i forhold til det europæiske marked. Forsendelserne af ædelmetal betød, at der adskillige gange ikke kunne skaffes guld til udmøntning, når vinteren standsede skibstrafikken. Ligeledes afhang udmøntninger af værdiforholdet mellem guld og sølv. Det umuliggjorde i perioder produktion, f.eks. i starten af 1843, hvor guldprisen i Hamborg var skyhøj. Det var ifølge møntstedet blot midlertidigt, da det dels skyldtes enorme sølvforsyninger fra Kina til England, der så havde købt guld for sølvet, dels at der på grund af is ikke kunne sejles guld fra Skt. Petersborg til Lübeck. Opsummering Møntstedet i Altona spillede en afgørende rolle for genskabelsen af et stabilt pengevæsen i riget efter Statsbankerotten. Møntstedet bidrog således til genrejsning af et stykke vitalt infrastruktur, et velfungerende pengevæsen/betalingsformidling, hvilket var fremmende for stabilitetet og vækst i samfundet. Desuden var møntstedet involveret i faciliteringen af den internationale storhandel i Hamborg ved omfattende produktion af store guld- og sølvmønter for private kunder. Noter 1) Artiklen er baseret på bogen: Michael Märcher: De Kongelige Møntsteder i Altona og København Teknik og produktion, Odense 2012, hvori der kan læses meget mere om møntstedernes teknologi, produktion, bygninger, ansatte, opgaver og om f.eks. besættelsen af møntstedet i Altona under Den 1. Slesvigske Krig, de store møntreformer i 1850 erne og møntstedets nedlæggelse i 1863 lige før Den 2. Slesvigske Krig. 2) Ole Feldbæk: Danmarks økonomiske historie , Herning ) Her citeret efter Axel Ernst: Christiandorer og andre Guldmønter, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 40-43, side 42.
Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010
Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning
Læs mereUdmøntningerne i Wolfenbüttel 1627
Udmøntningerne i Wolfenbüttel 1627 og de 14 eksemplarer i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Af Michael Märcher forlængelse af Sven Aagaards stempelundersøgelse af mønterne fra Wolfenbüttel 1627 på siderne
Læs mereDEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE
DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE af ph.d. Michael Märcher, museumsinspektør på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den Kgl. Mønt på Gammelholm i starten af det 20. århundrede.
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereGianelli vikarierede for Bauert
numismatisk rapport 93 5 - hidtil ubeskrevne Gianelli-mønter Efter nogle travle år ved Mønten i Altona i slutningen 1780 erne stilnede aktiviteterne betydeligt af op gennem 1790 erne og nåede et lavpunkt
Læs mereOversigt over Mønthistorien med særligt Hensyn til Regneenhederne
Oversigt over Mønthistorien med særligt Hensyn til Regneenhederne af dr. phil. Erik Kroman Rigsarkivet 1964 Det ældste danske og nordiske Møntsystem var Marksystemet. En Mark var delt i 8 øre og en øre
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereIndførelsen af den nye seddelserie
17 Indførelsen af den nye seddelserie af Ulrik H. Bie, Sekretariatet UDVIKLINGEN I DET SAMLEDE SEDDELOMLØB Seddelomløbet udgjorde ved udgangen af januar 2000 37,4 mia.kr. Heraf udgjorde 1000-kronesedlen
Læs mereDanm ar ks mønt h i s torie indt i l 1550
De n a r t i l da l e r Danm ar ks mønt h i s torie indt i l 1550 D e n a r, 1 5 8 / 1 5 9, A n t o n i n u s P i u s, s l å e t i R o m, f u n d e t i G u d m e, F y n, 2, 5 6 g Denar til daler Kolofon
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om indførelse af euroen /* KOM/96/0499 ENDEL - CNS 96/0250 */
Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om indførelse af euroen /* KOM/96/0499 ENDEL - CNS 96/0250 */ EF-Tidende nr. C 369 af 07/12/1996 s. 0010 Forslag til Rådets forordning (EF) om indførelse af euroen (96/C
Læs mereMøntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt
Møntkatalog Efterår/Vinter 2012 Den Kgl. Mønt Indhold Nyt fra Den kgl. mønt...5 Tolvte skibsmønt...7 Fiskekutter...9 Tankerne bag motivet...11 Re-design af 10- og 20-kronerne...13 Møntsæt 2012...15 Børnemøntsæt
Læs mereHarald Blåtand kæmpede for den danske mønt
Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med
Læs merePeter Uldalls rejse i 1788
Peter Uldalls rejse i 1788 af Michael Märcher Peter Uldall (fig. 1) blev født i Assens i 1743 og døde i 1798 af et slagtilfælde i København. Efter teologiske og juridiske studier blev han en markant jurist
Læs mereAuktion 513 Lørdag 27. februar 2016
Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereKonsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG
DA Konsolideret TEKST fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer CONSLEG: 2001O0008 01/10/2001 Antal sider: 6 < Kontoret for De Europæiske
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008 K E N D E L S E Scan-Plast Produktion A/S (advokat Charlotte Pors, Vinderup) mod Herning Kommune
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mereChristian IV s 24 skilling 1624
numismatisk rapport 134 5 (H.130, Sieg 74) en enlig svale til brug i Kongsberg (?) I 1624 lod Christian IV udmønte den første 24 skilling i dansk mønthistorie. Herefter skulle der gå over 100 år, før den
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2014
Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange
Læs mereIndførelsen af eurosedler og -mønter
1 Indførelsen af eurosedler og -mønter INDLEDNING Den 1. januar 00 indføres eurosedler og -mønter i de 1 eurolande. 1 Mens sedlerne er ens i alle landene, har mønterne både en national side og en fælles
Læs mereMaria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj, Sekretariatet
25 Falske pengesedler Maria Carlsen og Johanne Dinesen Riishøj, Sekretariatet INDLEDNING Siden foråret 2004 er der fundet en del vellignende falske 00- kronesedler, der også har efterligninger af de nyeste
Læs mereSprogcenteret Bygnaf 14, 1., Haderslev - beretning 2009
UDVALG: Voksenudvalget Stednummer: 560020 Sprogcenteret Bygnaf 14, 1., Haderslev - beretning 2009-1.000 kr. - Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Budget 2009 2009 2009 2009 2010 Driftsramme
Læs mereErhvervslivet forventer vækst
ANALYSE Erhvervslivet forventer vækst Resumé Dansk økonomi er i et opsving. Væksten de sidste tre år har i gennemsnit været på omkring 2 pct., og selvom det ser ud til, at væksten i år bliver lidt lavere,
Læs mereVadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe
Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet
Læs mereIndledning. Problemformulering
Indledning Problemformulering I det norske Videnskabs-Selskabet blev der i 1866 holdt et foredrag med titlen Norges Mynthistorie senere end 1814. Det var skrevet af C.H. Langberg (1811-88), der var norsk
Læs mereAURORAPRISEN. Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm
AURORAPRISEN Mads Nørgaard Bureau: SELIGEMIG Kreativt ansvarlige: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm Det sidste man gider køre. Afhængigt af, om man sidder foran eller slænger sig
Læs mereØkonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne
Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger
Læs mereLov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1)
LOV nr 308 af 17/05/1995 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-05-1995 Økonomi- og Erhvervsministeriet www.retsinformation.dk LOV nr 1051 af 11/12/1996 Yderligere dokumenter: Alle bekendtgørelser m.v. og
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereJacob Kjeldsen. Motivation for Internationalisering
Jacob Kjeldsen Motivation for Internationalisering Agenda 1. Udviklingen i dansk eksport til "de nye markeder" 2. Typiske motiver for internationalisering 3. Indledende (danske) overvejelser 4. Etableringsformer
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereKATALOG SPORVOGNS- OG BUSMÆRKER (POLETTER) FRA ÅRHUS
KATALOG SPORVOGNS- OG BUSMÆRKER (POLETTER) FRA ÅRHUS AARHUS ELEKTRISKE SPORVEJ AARHUS SPORVEJE ÅRHUS SPORVEJE Sporvogns og Bus mærker (poletter) fra Århus AARHUS ELEKTRISKE SPORVEJ I 1903 planlagdes en
Læs mereØkonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien
Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mere5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereAf chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen
Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mereBimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.
Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereDen tidligere SR-regering foreslog i Vækstpakken fra juni 2014 en modernisering af reglerne på dette område.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1134 Offentligt TALEMANUSKRIPT (Det talte ord gælder) Side 1 af 13 Samrådstale spg. BP og BQ vedr. den nye bekendtgørelse for godkendelse
Læs mereSvinebranchens værdikæde
Fakta Svinebranchens værdikæde - Strukturelle forhold Steen E. Navrbjerg Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs meremark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42
mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42 mark_skilling_kroner_ore Side 2 af 42 Arkivernes Informationsserie Mark og skilling, kroner og øre Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år (1640-1989)
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereHan stiftede derfor i 2014 selskabet Sejlshoppen ApS i Aarhus og begyndte at handle med alle former for tilbehør til både og sejlertøj m.v.
BA. ØKONOMI-STUDERENDE Sommereksamen 2016 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 4621010083 International Handelsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle (Den anførte vægtning af opgaverne er vejledende). Baggrund
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereTopledernes forventninger til 2019
Topledernes forventninger til 2019 Februar 2019 Cheføkonom Martin Kyed Tlf. 25157831 / mky@ida.dk Topledernes forventninger til 2019 IDA har spurgt toplederne blandt IDAs medlemmer om deres forsventninger
Læs mereC 284/6 Den Europæiske Unions Tidende
C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereØkonomisk analyse. Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring for hver femte agrovirksomhed
Økonomisk analyse. september 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mere.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH
.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 7.
DANMARKS NATIONALBANK 7. SEPTEMBER 2017 Den danske kontantforsyning En af Nationalbankens kerneopgaver er at udstede sedler og mønter i Danmark. Opgaven løftes i tæt samarbejde med bankerne. Selv om bankerne
Læs mereBA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE
BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE Vintereksamen / Winter exams 2009-2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 27803 Immaterialret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereØkonomisk analyse. Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende udfordring
Økonomisk analyse 4. juli 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.
Læs mereVand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk
Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100
Læs mereNyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012
Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs mereStatus for dansk modeeksport
ANALYSE Status for dansk modeeksport 2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser, og konstaterer blandt andet: Den danske modeeksport (beklædning
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mere(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L
2001D0913 DA 01.01.2009 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 6. december 2001 om udstedelse
Læs mereBA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL. Sommereksamen Ordinær eksamen. Skriftlig prøve: Told- og afgiftsret.
BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL Sommereksamen 2016 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 4621010087 Told- og afgiftsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle herunder høretelefoner Eksamensopgaven består
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mere07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark
7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.
Læs mereNØDPENGESEDLER FRA ALS
Nr. 5 tirsdag den 8. januar 2019 Auktion nr. 470 58. årgang H. C. Petersen: TO NØDPENGESEDLER FRA ALS Der blev i en periode fra 1. jan. 1917 indtil d. 18. maj 1920 udgivet nødpengesedler i mange sønderjydske
Læs mereOprørsregeringens mønter fra Treårskrigen
Nr. 7 tirsdag den 14. marts 2017 Auktion nr. 456 56. årgang Oprørsregeringens mønter fra Treårskrigen 1848-1850 Langt de fleste møntsamlere har i deres samling de to - for det meste ret velbevarede kobbermønter
Læs mereFornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Læs mereAnsøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget
Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mere