Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016
|
|
|
- Augusta Astrup
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2
3 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE AF DISKRIMINATION MEDBORGERSKAB HANDLER OM AT DELTAGE AKTIVT I SAMFUNDET OG HAVE TILLID TIL DE GRUNDLÆGGENDE SPILLEREGLER, SOM DET DEMOKRATISKE FÆLLESSKAB BYGGER PÅ. DET KRÆVER, UD OVER LIGE ADGANG TIL UDDANNELSE OG JOB, AT DEN ENKELTE OPLEVER SIG SOM EN ANERKENDT OG LIGEVÆRDIG DEL AF FÆLLESSKABET. Hvis København skal vedblive med at være en åben og tryg by præget af sammenhængskraft, skal diskrimination bekæmpes. Undersøgelser viser, at københavnere med anden etnisk baggrund end dansk hyppigere oplever diskrimination. I handleplanen præsenteres derfor indsatser, som målrettet sætter ind mod byens udfordringer med diskrimination. Indsatserne har særligt fokus på unge og afholdes i vid udstrækning på skoler og uddannelsesinstitutioner, der udgør et trygt rum for den vanskelige dialog med de unge om deres oplevelser med diskrimination og social kontrol. Indsatsen på skolerne kan dog ikke stå alene, og der sættes derfor også ind med en indsats i byens rum, hvor bl.a. religiøse trossamfund, etniske minoritetsgrupper og homoseksuelle fortsat oplever diskrimination i København. Handleplanen for bekæmpelse af diskrimination indeholder i alt fire indsatser. Den samlede økonomiske ramme for indsatserne er på 4,9 mio. kr. i Bekæmpelse af diskrimination 1. Bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi 2. Et trygt natteliv 3. Ungeagenter 4. Dialogaktiviteter på skoler Handleplanens indsatser udfoldes enkeltvis på de følgende sider. 3
4 1. BEKÆMPELSE AF DISKRIMINATION HVER FJERDE UNGE KØBENHAVNER HAR OPLEVET DISKRIMINATION. BLANDT KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK GÆLDER DET 43 PCT. DISKRIMINATION INDVIRKER NEGATIVT PÅ TILHØRSFORHOLDET OG OPLEVELSEN AF MEDBORGERSKAB. I VÆRSTE FALD KAN DISKRIMINATION FØRE TIL MODBORGERSKAB. DERFOR ER BEKÆMPELSE AF DISKRIMINATION ET PRIORITERET INDSATSOMRÅDE I KØBENHAVNS KOMMUNE. Indsats i 2016 En effektiv bekæmpelse af diskrimination kræver en bred indsats på flere fronter. Indsatsen fokuseres i 2016 derfor på nedenstående fire tiltag. Indsatsen finansieres i 2016 af 4,9 mio. kr. fordelt på 0,8 mio. kr. fra Integrationsaftale , en årlig bevilling fra Borgerrepræsentationen på 0,5 mio. kr., puljemidler på 0,6 mio. kr. fra Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig samt 2,5 mio. kr. fra Budget 2016 til Styrket medborgerskab og 0,5 mio. kr. fra Budget 2016 til Bedre integration i København. Indsats Resultater Effekt Bekæmpelse af antisemitisme Indsatsen forventes årligt at nå ud til borgere i København og islamofobi (ny indsats i 2016) Dialogambassadører forventes derudover årligt at nå ud til 300 lærere og elever De muslimske og jødiske trossamfund bliver opkvalificeret i at registrere diskrimination Et trygt Indsatsen forventes årligt at nå ud til unge natteliv københavnere (ny indsats i 2016) Dokumentation og kortlægning af de restaurationer, der diskriminerer i nattelivet Større tryghed for kvinder og LGBT-personer i nattelivet Ungeagenter 60 erhvervsskoleelever uddannes til at rådgive andre (igangsat i 2015) unge om handlemuligheder ift. diskrimination Indsatsen forventes at nå op mod unge københavnere Færre elever falder fra uddannelsen pga. dårlig trivsel eller diskrimination Dialogaktivitet Indsatsen forventes årligt at nå ud til er på skoler københavnske skoleelever (igangsat i 2015) Eleverne får øget viden om handlemuligheder og konsekvenser af diskrimination Lærerne får øget viden om og indsigt i at modvirke diskrimination At bekæmpe diskrimination og fordomme ved at øge viden blandt københavnerne om islam og jødedom samt styrke samarbejdet mellem de religiøse grupper At færre unge københavnere oplever diskrimination i nattelivet At flere unge gennemfører deres ungdomsuddannelse og færre oplever diskrimination At bekæmpe fordomme og skabe debat med henblik på mere rummelige skoler og uddannelsesinstitutioner Bekæmpelse af diskrimination 4,9 mio. kr.* 2 mio. kr. 6,9 mio. kr. * Der afsættes herunder et ½ årsværk i BIF til styring og opfølgning på indsatserne (0,3 mio. kr.). 4
5 1.1 BEKÆMPELSE AF ANTISEMITISME OG ISLAMOFOBI DISKRIMINATION AF BÅDE JØDER OG MUSLIMER ER ET STIGENDE PROBLEM. BÅDE DET JØDISKE OG DET MUSLIMSKE SAMFUND I DANMARK MELDER OM ØGET DISKRIMINATION. 43 PCT. AF DE UNGE KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, SOM HAR OPLEVET DISKRIMINATION, ANGIVER RELIGION SOM ÅRSAG. Hvad tilbyder vi københavnerne? borgere får årligt større viden om jødedom og islam elever og 300 lærere på uddannelsesinstitutioner får større indsigt i fredelig sameksistens mellem jøder og muslimer De muslimske og jødiske mindretal i København bliver opkvalificeret i at registrere hændelser af diskrimination Hvad gør vi? Erfaringer fra det jødiske holocaust-museum i Paris Shoah Memorial viser, at øget kendskab til jødedom begrænser omfanget af diskrimination. Derfor gives der midler til, at Det Jødiske Samfund i Danmark etablerer et informationscenter i København, der tilbyder opkvalificering af lærere på skoler og ungdomsuddannelser om det jødiske mindretal i byen. Informationscentret skal tilbyde undervisning i registrering af diskrimination over for religiøse mindretal. Samtidig gives midler til tilbud fra Muslimernes Fællesråd, der indeholder oplysning og opkvalificering om det muslimske mindretal i Danmark. Repræsentanter fra det jødiske og muslimske mindretal skal derudover sammen etablere et korps af dialogambassadører, som tager ud på uddannelsesinstitutioner, skoler og klubber. Dialogambassadørerne vil indgå i tæt samarbejde med BIF, BUF og SSP. Midlerne til indsatsen gives for en 4-årig periode. I afsættes dermed årligt 1,7 mio. kr. fra Budget 2016 til bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi. Herunder afsættes årligt 0,3 mio. kr. til, at dialogambassadørerne forankres hos SSP i samarbejde med BUF. Bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi 1,7 mio. kr.* 0 kr.** 1,7 mio. kr. *Midlerne udmøntes for perioden **Indsatsen iværksættes i
6 1.2 ET TRYGT NATTELIV DISKRIMINATION I NATTELIVET ER FORTSAT EN UDFORDRING I KØBENHAVN. 111 AF DE 359 REGISTRERINGER OM DISKRIMINATION, SOM FORVALTNINGEN HAR MODTAGET VIA APPEN STEMPLET, OMHANDLER DISKRIMINATION I NATTELIVET (OKTOBER OKTOBER 2015). DISKRIMINATION I NATTELIVET ER ET UDBREDT FÆNOMEN FOR UNGE, F.EKS. I FORM AF TILRÅB OG CHIKANE AF KVINDER, NÆGTET INDGANG TIL RESTAURATIONER FOR UNGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK SAMT DISKRIMINATION AF LGBT-PERSONER. BLANDT DE UNGE KØBENHAVNERE, DER HAR OPLEVET DISKRIMINATION, HAR 50 PCT. OPLEVET DISKRIMINATION I NATTELIVET. Hvad tilbyder vi københavnerne? Indsatsen når årligt ud til unge københavnere Dokumentation og kortlægning af de restaurationer i byen, der diskriminerer i nattelivet Større tryghed for kvinder og LGBTpersoner i nattelivet Hvad gør vi? Kun få tilfælde af diskrimination bliver anmeldt til politiet. Det er derfor vigtigt at sætte bedre ind over for diskrimination i nattelivet. Efter norsk model vil der blive foretaget systematiske tests, som skal dokumentere eventuelle brud på lovgivningen om ulovlig forskelsbehandling. Disse tests foregår ved, at en gruppe af unge med forskellig baggrund (køn, alder, etnicitet osv.) tester indgangen til diverse restaurationer for at dokumentere, om dørmændene diskriminerer. Indsatsen indeholder desuden fortsat promovering og udbredelse af Stempletappen, som er et redskab for borgere til anonymt at kunne registrere oplevelser af diskrimination. Sideløbende etableres et dialogforum med deltagelse af alle nattelivets relevante aktører, herunder restauratører, natklubber, Københavns Politi, Borgerrådgiveren, uddannelsesinstitutioner samt repræsentanter fra Københavns Kommune. Formålet er at styrke dialogen mellem aktørerne og finde løsninger på, hvordan lovgivningen om ulovlig forskelsbehandling bedst efterleves i nattelivet, og hvordan krænkelser, chikane og diskrimination i nattelivet kan forebygges. Der vil i 2016 være et særligt fokus på at udvikle tiltag, der forebygger krænkelser af kvinder og LGBT-personer i nattelivet, f.eks. gennem dialogaktiviteter på skoler og en bred oplysningskampagne i byens rum. Denne indsats suppleres af undervisning om ligestilling inden for rammerne af kommunens modtagelses- og integrationsaktiviteter for flygtninge. I 2016 afsættes 0,5 mio. kr. fra Budget 2016 til indsatsen. Et trygt natteliv 0,5 mio. kr. 0 kr.* 0,5 mio. kr. *Indsatsen iværksættes i
7 1.3 UNGEAGENTER ELEVER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK OPLEVER DISKRIMINATION PÅ BYENS ERHVERVSSKOLER. EKSPERTTÆNKETANKEN FOR INTEGRATION PEGER PÅ, AT OPLEVELSER AF DISKRIMINATION KAN MEDVIRKE TIL ELEVERNES STORE FRAFALD FRA ERHVERVSSKOLERNE. EN UNDERSØGELSE FRA INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER VISER DESUDEN, AT 80 PCT. AF PRAKTIKVEJLEDERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE HAR OPLEVET EN VIRKSOMHED BEDE DEM SKELE TIL ELEVENS ETNICITET I FORBINDELSE MED OPRETTELSE AF EN PRAKTIKPLADS. Hvad tilbyder vi københavnerne? 60 erhvervsskoleelever får viden om diskrimination og handlemuligheder i forhold til diskrimination, som de kan bruge til at hjælpe andre Op mod unge københavnere kan søge hjælp og rådgivning om trivsel og diskrimination hos jævnaldrende Hvad gør vi? Knap 80 pct. af de 25 ungeagenter, som forvaltningen uddannede i 2015, har oplevet diskrimination af minoriteter på deres skole. I 2016 får et nyt hold erhvervsskoleelever derfor en miniuddannelse til ungeagent. På uddannelsen lærer de bl.a. om diskrimination, rettigheder og teknikker i at rådgive andre. Den vejledning, som ungeagenterne efterfølgende tilbyder andre elever, skal foregå på skoler, i praktikophold og på de sociale medier. Indsatsen er støttet med en 2-årig bevilling fra Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig. I 2015 var efterspørgslen så stor blandt elever på erhvervsskolerne, at måltallet i 2016 opjusteres fra 25 til 30 ungeagenter. Fra Budget 2016 afsættes der midler til ½ årsværk og uddannelse af yderligere 30 ungeagenter, hvorved der samlet uddannes 60 ungeagenter i Resultater fra en ekstern evaluering af indsatsen viser, at 82 pct. af ungeagenterne ved mere om, hvordan de kan hjælpe og vejlede elever, der føler sig diskrimineret, efter at have gennemført uddannelsen. I 2016 er der afsat 1,1 mio. kr. til indsatsen, hvoraf 0,6 mio. kr. er fra bevillingen fra ministeriet, og 0,5 mio. kr. er fra Budget 2016 til Bedre integration i København. Ungeagenter 1,1 mio. kr. 0,7 mio. kr. 1,8 mio. kr. 7
8 1.4 DIALOGAKTIVITETER PÅ SKOLER HVIS DISKRIMINATION SKAL BEKÆMPES, ER DET VIGTIGT AT INDDRAGE FOLKESKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER, DA DET ER HER, DEN VÆSENTLIGSTE DANNELSE FOR BØRN OG UNGE FINDER STED. MED DIALOGAKTIVITETER SKABES REFLEKSION OVER FORDOMME, DISKRIMINATION OG INTOLERANCE, SAMTIDIG MED AT BÅDE ELEVER OG LÆRERE FÅR ØGET VIDEN OM RETTIGHEDER OG HANDLEMULIGHEDER. Hvad tilbyder vi københavnerne? elever får større viden om rettigheder og handlemuligheder i forhold til diskrimination og hadforbrydelser Mere rummelige uddannelsesinstitutioner Hvad gør vi? Københavnske unge skal have styrket viden om handlemuligheder til at bekæmpe den diskrimination, der finder sted i byen. Gennem eksterne leverandører (som f.eks. teatergruppen C:NTACT) tilbyder forvaltningen også i 2016 en lang række dialogaktiviteter, som lærere på skoler og ungdomsuddannelser kan bestille gratis. Disse tilbud dækker over alt fra mediernes magt, forumteater om at føle sig fremmed i sit eget land og oplæg baseret på personlige fortællinger om at være en dobbeltminoritet. Med Integrationsaftale blev det besluttet, at dialogaktiviteterne skal nå ud til elever årligt. På baggrund af resultater for 2015 opjusteres målet til elever i Efterspørgslen på de enkelte aktiviteter i 2015 vil bruges som erfaring i fastlæggelsen af det endelige aktivitetskatalog for Resultater fra en ekstern evaluering af indsatsen viser, at 85 pct. af deltagerne tilkendegiver, at aktiviteterne i nogen eller høj grad er en god måde at lære om fordomme og diskrimination på, og 81 pct. af deltagerne tilkendegiver, at de efter dialogaktiviteterne vil være mere opmærksomme på fordomme og diskrimination på skolen. I 2016 afsættes 0,8 mio. kr. fra Integrationsaftale til indsatsen. Forvaltningen har siden 2007 fået en fast årlig bevilling fra BR på 0,5 mio. kr. til indsatsen mod diskrimination. I både 2015 og 2016 anvendes disse midler til at udbrede yderligere dialogaktiviteter. Dialogaktiviteter 1,3 mio. kr. 1,3 mio. kr. 2,6 mio. kr. 8
9 9
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
INTRODUKTION BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET VIL NEDBRINGE MERLEDIGHEDEN FOR KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, HJÆLPE FLERE UNGE IGENNEM UDDANNELSE OG STYRKE KØBENHAVNERNES MEDBORGERSKAB
2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol ( )
2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol (2017-0192647) Bilag 1. Anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol Sagsfremstilling Indstilling
INTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter
Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til V, K og LA Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0226833 Dokumentnr.
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
HANDLEPLAN VINK Styrket indsats mod radikalisering
HANDLEPLAN 2016-17 VINK Styrket indsats mod radikalisering Handleplan 2016-17: VINK Styrket indsats mod radikalisering April 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
begrebskatalog drop diskrimination
begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel
Lige i natten. - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination
Lige i natten - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination Lige i natten - En pjece om et fair natteliv uden diskrimination Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2018 Publikationen kan frit
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resumé af resultater... 5 3.
Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere
Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,
Integration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) November 2016 Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk 2 Indholdsfortegnelse
Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter
Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget
7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret [email protected] [email protected] W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
begrebskatalog drop diskrimination
begrebskatalog drop diskrimination 1 kolofon begrebskatalog Tilrettelæggelse: Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Mandana Zarrehparvar (ansv.) Grafisk design:
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL
FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE, FORÆLDRE OG FAGPERSONER Denne pjece er henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og forældre i Københavns Kommune. Pjecen er en
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON
[] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud
Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune
Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de
De konkrete initiativer, der følger af restaurationsplan og budget er:
NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Notat om status på implementering af restaurationsplanen Baggrund KFU og TMU vedtog i møder i december 2013 udmøntningen af 3,8 mio. kr. i 2014 og 3,5 mio. kr. de efterfølgende
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Principper for og organisering af virksomhedsindsatsen. Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Principper for og organisering af virksomhedsindsatsen Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1 Visionen Vision Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: [email protected], mobil 23629501 Indsatser
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret
Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
