Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Transkript

1 Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse. Handleplanen, som den foreligger for nuværende, danner grundlag for igangsættelse af et mere beskrivende handlingsfokuseret arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af en overordnet helhedsorienteret handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune ønsker fokus på en helhedsorienteret indsats for unge og at møde de unge i øjenhøjde. Halsnæs Kommune har derfor siden 2010 deltaget i KL s ungepartnerskab sammen med 18 andre kommuner. Projektet har til formål at udvikle redskaber og initiativer der styrker kommunernes forudsætninger for at kunne nå det nationale mål om at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 kan forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 1 25 år efter afslutningen af deres undervisningspligt. Visionen for KL-ungepartnerskabet er at bidrage til, at alle unge træder ind i voksenlivet med forudsætninger for at blive aktive, demokratisk deltagende samfunds-borgere, der kan forsørge sig selv og deres familie. Visionen er dermed også at modvirke udstødelse og marginalisering. Formålet med KL-ungepartnerskabet er på den baggrund at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i kommunerne, så de unge oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem trygt gennem ungdomslivet og ind i voksen-tilværelsen. Målet er på lang sigt, at flere unge i de deltagende kommuner får forudsætninger for at blive selvforsørgende, demokratisk deltagende samfundsborgere. Dette langsigtede mål kan blandt andet opnås gennem følgende delmål: Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse Færre unge skal være på offentlig forsørgelse Færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension. Kommunerne i KL-ungepartnerskabsindsats-projektet skal formulere ambitiøse mål på de tre delmål med udgangspunkt i sammensætningen af deres egen ungegruppe. Som det er fremgået, kræver udviklingen på alle tre punkter, at der sættes ind på en bred front for at indfri disse og evt. andre relevante lokale mål (KL: Projektbeskrivelse En helhedsorienteret ungeindsats). Halsnæs Kommune har formuleret følgende delmål: Øget overgangsfrekvens fra grundskolen til uddannelse. Omkring 5,3 % af en årgang i Halsnæs Kommune fortsætter ikke på uddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Fastholdelse af unge på uddannelser. Hvordan støtter kommunen bedst den enkelte unge? Styrket samarbejde mellem kommunens enheder. Hvordan styrkes det interne samarbejde på tværs af kommunens administrative organiseringer? For at arbejde med disse delmål er der nedsat både en tværorganisationel arbejdsgruppe og styregruppe, bestående af repræsentanter fra relevante samarbejdspartnere, både internt som eksternt for kommune. Denne ungehandleplan er Halsnæs Kommunes formulerede lokale målsætninger for indsatsen. 1 Ungdomsuddannelse betegner tre former for formel uddannelse som unge kan starte på efter 9. eller 10. klasse: - Erhvervsuddannelse (a-kasseberettiget) - Gymnasial uddannelse - Den treårige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU)

2 2. Halsnæs Kommunes udfordringer Halsnæs Kommune har udfordringer på alle tre delmål, men vurderer at den kommunale lokale indsatsen grundlæggende skal omhandler målet at flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Halsnæs Kommune vurderer at, hvis der sker en særlig indsats mod at få flere igennem uddannelse, vil færre unge på offentlig forsørgelse og færre unge under 30 år på førtidspension formentligt i en vis grad kunne være en afledt konsekvens. Handleplanen for ungeindsatsen for Halsnæs Kommune har til hensigt at ligge fokus på at få højnet andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse. Skolerådet (Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen) opgør den faktiske andel af kommunernes elever der gennemfører en ungdomsuddannelse indenfor fem år efter 9. klasse, samt kommunernes individuelle målsætning henholdsvis fem og 25 år efter 9. klasse. Med denne metode opstilles individuelle mål for kommunerne og de 95 procent er derfor regeringens gennemsnitsmål for hele landet. I den seneste opgørelse (maj 2011) efter fem år er status i Halsnæs Kommune 65,18 procent og målet angives til 69,33 procent. Det vil sige at Halsnæs Kommune har en udfordring i at der pt. er en situation, hvor 34,82 procent af et ungdomsårgang ikke umiddelbart har fuldført en ungdomsuddannelse fem år efter 9.kl. Denne procentsats skal højnes og denne handleplan vil beskrive en række områder, mål og initiativer som vurderes at kunne sikre at Halsnæs Kommune som minimum når Skolerådets til enhver tid gældende målsætning for kommunen. Halsnæs Kommune har en opgave i forhold til hvordan kommunen og øvrige relevante aktører kommer i kontakt med de unge og møder de unge i deres situation i forhold til kulturer/ønsker/behov med videre. Halsnæs Kommune skal blive bedre til at skabe gensidig dialog med de unge og findes løsninger som skaber fundament for uddannelse og udvikling. 3. Temaer/indsatsområder Indholdsfortegnelse over tema/indsatsområder Bedre overgange... 3 Håndholdt ungeindsats begrænsning af frafald... 4 Mentorordninger... 5 Tværgående kommunikation og helhedsorienteret videndeling... 6 Halsnæsmodellen... 7 Tilbud til unge med uddannelsespålæg (15-17-årige)... 8 Misbrugsindsatsen... 9 Fælles ungdoms-fritidstilbud Budget... 11

3 Bedre overgange Der er rigtig mange horisontale såvel som vertikale overgange i den unges liv. Overgange i skolen, overgang fra skole til uddannelse eller arbejdsmarked, overgang fra ung til voksen. Der skal fokuseres på, hvordan vi håndterer disse overgange internt og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, med fokus på strukturelle, videns- og datamæssige udfordringer. Samarbejdet såvel internt som eksternt for kommunen skal udvikles med fokus på at skabe de bedste betingelser for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. - At der gennemføres en analyse af hvilke faktorer, der er i spil for de unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, med henblik på afklaring af mulige udviklingsområder. - At der sker en afklaring af eksisterende arbejdsgange vedrørende overlevering. - At der blandt relevante samarbejdspartnere er fælles forståelse omkring målet om uddannelsesfokus. - At der er klarhed over organisatoriske roller/rammer mellem relevante samarbejdspartnere. - At der altid er klarhed om, hvem der er sagsholder for den enkelte unge. - At de relevante samarbejdspartnere ikke taber den unge af syne mellem systemerne. - At unge har nem adgang til alle relevante fagpersoner i Halsnæs Kommune. - Der er gennemført en analyse og optimering af de eksisterende arbejdsgange vedrørende overlevering af den unge mellem folkeskole/ledighed og ungdomsuddannelse og disse arbejdsgange er implementeret. - Der er gennemført en analyse og optimering af de eksisterende arbejdsgange vedrørende overlevering af den unge mellem kommunens forskellige enheder og disse arbejdsgange er implementeret. - Alle aktører besidder en viden om hvilke faktorer der er i spil for de unge og der er videndeling.

4 Håndholdt ungeindsats begrænsning af frafald De fleste unge i Halsnæs Kommune starter på et tidspunkt på en ungdomsuddannelse, men det er ikke alle der gennemfører. For at sikre fastholdelsen er det afgørende at kommunikation, parternes forventninger og helhedsorienteret støtteindsats altid har de unge - og deres udfordringer i fokus. De unge har ofte brug for en socialpædagogisk indsats også kaldet kvalitativ vejledning. Der skal kunne ydes en intensiv og håndholdt indsats, hvor den enkelte unge kan tages i hånden og hjælpes til at kunne komme igennem udfordringer. Der er herunder tale om etablering af en håndholdt uddannelsesvejledning forankret i UU. Det er vejledning, der er målrettet de 10-15% elever, der er i risiko for ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse. De skal holdes i hånden fra marts i 9. klasse til efterårsferien i ungdomsuddannelsen. Indsatsen skal arbejde for at forebygge målgruppens frafald på ungdomsuddannelserne. Hvis de unge alligevel falder fra ungdomsuddannelsen, skal UU vejlederen få fat i dem og håndholde dem, så de for eksempel kommer på EGU, produktionsskole eller får en mentor. - At unge der har brug for det, har adgang til en overgangsmentor. - Tidlig og mere målrettede tilbud for den enkelte frafaldstruede unge. - Øget fokus på vejledning af unge i udskoling i grundskolen, med henblik på at hjælpe dem til rette uddannelse. - Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. - Halsnæs Kommune lever op til den til en hver tid gældende målsætning fra Skolerådet.

5 Mentorordninger Der er i dag mange forskellige muligheder i - og på tværs af de forskellige systemer. Der skal skabes overblik over alle mulighederne, således at de kan udnyttes optimalt og til gavn for den unge. Opgaven bliver at få systemerne til at arbejde bedre sammen. Ansvaret for ungdomsmiljøet på ungdomsuddannelserne ligger hos uddannelsesstederne. Hvor det er muligt - og der er et fælles ønske vil Halsnæs Kommune støtte og bakke op gennem mentorordninger. - At unge der har brug for det, har adgang til en overgangsmentor. - At der organisatorisk altid er klarhed om, hvem der er overgangsmentor for den enkelte unge. - Afklaring af kommunens og samarbejdspartneres allerede eksisterende tilbud. - Videndeling mellem samarbejdspartnere, så alle kender mulighederne og begrænsninger. - Etableringen af en tværgående arbejdsgruppe med henblik på videreudvikling af en overgangsmentorordning. - Øget fokus på vejledning af unge i udskoling i grundskolen, med henblik på at hjælpe dem til rette uddannelse. - Der foreligger erfaringer med at de unge som har benyttet sig af overgangmentor gennemfører en uddannelse. - Færre unge frafalder ungdomsuddannelse, end ved handleplanens vedtagelse.

6 Tværgående kommunikation og helhedsorienteret videndeling Aktørerne omkring de unge skal have nem adgang til et overblik over relevante tilbud med henblik på at den unge kan få den bedst mulige hjælp og støtte. - Samarbejdspartnerne omkring unge udarbejder i fællesskab et indsatskatalog over relevante tilbud. - Tværgående kommunikation og videndeling. - Samarbejdspartneren har nem indgang til en fælles vidensbase. - Organisatorisk tillid og åbenhed omkring videndeling på tværs af enheder og systemer. - Der blandt samarbejdspartnerne omkring de unge er fælles forståelse omkring målet om uddannelsesfokus. - Der er etableret et fast tværfagligt forum, bygget op omkring et forpligtende samarbejde omkring de unge, der sikre dialog og videndeling på tværs af relevante samarbejdspartnere. - Når en sagsbehandler internt eller eksternt for kommunen oplever klarhed over arbejdsgange og indsatser, således at den unge oplever helhed i sagsbehandling.

7 Halsnæsmodellen Halsnæsmodellen blev implementeret i Halsnæs Kommune i I den eksisterende form gælder den kun for børn og unge op til 18 år, men også for voksne unge kan modellen være et vigtigt redskab til bekymringsunge. - Alle relevante aktører har kendskab til og anvender Halsnæsmodellen til daglig inden for nuværende beskrivelse. - Mulighederne for at anvende Halsnæsmodellen til unge over 18 år er undersøgt. Såfremt det er muligt, nedsættes der en arbejdsgruppe der skal udbygge den eksisterende vejledning Halsnæsmodellen med afsnit om unge over 18 år. - At det undersøges om Halsnæsmodellen kan være et tværgående redskab for andre systemer end kommunes, eksempelvis UU eller erhvervsskolerne. - Det kommunale system hænger sammen så ungeindsatsen bliver helhedsorienteret. - Den tidlige indsats er fokuseret og koordineret på tværs af fagområder.

8 Tilbud til unge med uddannelsespålæg (15-17-årige) Der skal være relevante uddannelsesforberedende tilbud til alle unge i kommunen. - At understøtte uddannelsesparatheden for den unge, så den unge selv bliver parat for at tage ansvar for egen uddannelse. - Øget fokus på vejledning af unge i udskoling i grundskolen, med henblik på at hjælpe dem til rette uddannelse. - At den enkelte unge vejledes til valg af uddannelsestilbud og inddrages ved eventuel tilpasningen heraf. - At der sker en afklaring af hvordan kommunen håndterer eksisterende tilbuddene internt. - At udvikle relevante tilbud til de årige, hvor der ikke findes tilstrækkelige tilbud på nuværende tidspunkt. - Der er flere der gennemfører en ungdomsuddannelse. - Der er færre der laver studieskift. - Det kommunale system hænger sammen så ungeindsatsen bliver helhedsorienteret.

9 Misbrugsindsatsen Der skal iværksættes en styrket forebyggende indsats, herunder en familieorienteret indsats, mod alkohol- og stofmisbrug hos unge fra 12 år og opefter, dels i forhold til eventuelt misbrug hos de unge dels i forhold til unge, der præges af et familieliv med alkohol- eller stofmisbrug. - Afklaring af særlige behov for målgruppen årige. - Etablering af et passende tilbud til de årige. - At de relevante samarbejdspartnere omkring den unge har kendskab til tilbuddet og kan formidle kontakt. - Den unge oplever at kunne få misbrugshjælp fra at behovet opdages eller erkendes. - Der er etableret en forebyggende indsats rettet mod unge, baseret på et tværfagligt samarbejde på tværs af systemer med faglig viden om unges misbrug.

10 Fælles ungdoms-fritidstilbud Der skal udarbejdes et oplæg til en samling og udvikling af de nuværende fritidstilbud Ungdomsskole Klub Kulturskole som også inddrager samarbejdsmuligheder med de frivillige organisationer. - At muligheder for samling og udvikling af nuværende fritidstilbud klarlægges og at der udarbejdes en proces. - At der skabes et øget samarbejde og videndeling mellem de forskellige fritidstilbud og frivillige organisationer. - At der sættes fokus på at involvere de unge i stærke netværk i forbindelse med fritidstilbud. - Der er udarbejdet et oplæg til en samling og udvikling af de nuværende fritidstilbud.

11 Budget Økonomien er i dag fordelt på de forskellige fagområder. På trods af indsatser har økonomien en tendens til at danne siloer. Der skal undersøges hvordan økonomien kan struktureres således at midlerne kan anvendes mere optimalt. - At der sker en afklaring af mulighederne for økonomistrukturen. - Der foreligger en undersøgelse af mulighederne for økonomistrukturen.