Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere
|
|
|
- Klaus Bertram Mørk
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1
2 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere, herunder udviklingen i deres holdning til og anerkendelse af demokratiet og dets spilleregler samt social kontrol, diskrimination og ekstremisme. Målgruppen for opgaven er de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund (jf. Danmarks statistiks definition). Borgere i den samme aldersgruppe med vestlig og dansk baggrund skal indgå som kontrolgrupper. Opgaven er en del af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget integrationspolitik (jf. bilag D) og skal bruges som evaluering af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets tredje mål, der handler om diskrimination, social kontrol, demokratiske værdier og radikalisering (jf. side 11 i bilag D). Opgaven er stillet af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i aftaleteksten den 26. januar (jf. bilag F). 1.1 Beskrivelse af opgaven Opgaven er at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse afgrænset til personer med bopæl i Københavns Kommune i alderen år ud fra seneste befolkningsstatus. Den for opgaven relevante population udgøres af tre delpopulationer (jf. Danmarks Statistiks definition af herkomst): 1. Den ene delpopulation består af personer med ikke-vestligt oprindelsesland (målgruppen) 2. Den anden delpopulation er personer med dansk oprindelsesland (kontrolgruppe) 3. Den tredje delpopulation består af personer med vestligt oprindelsesland (kontrolgruppe) Antallet af respondenter i hver population skal være tilstrækkeligt stort til, at respondenterne kan opdeles på forskellige væsentlige baggrundsvariable som fx beskæftigelsessituation, køn, uddannelsesniveau, husstandsindkomst o. lign. Spørgsmålene er fastsat af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i aftaleteksten den 26. januar Spørgsmålene er en blanding af tidligere integrationsundersøgelser i forvaltningen og nogle nye spørgsmål, som alle kommer fra andre tidligere undersøgelser (jf. bilag F, bilag G og bilag H). Resultaterne i nærværende undersøgelse skal være sammenlignelig med de nævnte tidligere undersøgelser (jf. bilag F, bilag G og bilag H). Derfor er det centralt, at der er nøje redegjort for forvaltningens relevante forudgående undersøgelser og sikret sammenlignelighed med udførelsen af denne opgave. Spørgeskemaet skal endelig indeholde gængse baggrundsspørgsmål. Der kan udarbejdes en kombination af web- og telefonundersøgelse. Fx ved først at tilbyde webløsning efterfulgt af opkald til respondenter, som ikke har svaret, hvor de bliver tilbudt at få tilsendt link på mail eller at gennemføre undersøgelsen i telefonen. Tilbudsgiver kan komme med andre forslag til gennemførslen af undersøgelsen med ord. De på forhånd fastsatte spørgsmål fremgår herunder af de 8 indikatorer. Bemærk at spørgsmålet, der udgør indikator nummer 8, ikke er fastsat endnu. Indikator 1: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som anerkender grundlæggende demokratiske værdier Spørgsmålene fra tænketankens undersøgelse, som indikatoren er baseret på, er følgende (jf. bilag G): 2
3 2. Hvor godt eller dårligt synes du om disse forskellige måder at regere Danmark på: a) At landet har en stærk leder, der ikke behøver bekymre sig om Folketing og valg? b) At eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for landet? c) At militæret styrer landet? d) At man har et demokratisk politisk system? 1. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: e) Politikere, som ikke er religiøse, er uegnede til at bestride offentlige stillinger. f) Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke, hvordan folk stemmer ved valgene. g) Det ville være bedre for Danmark, hvis der var flere mennesker med en stærk religiøs tro i offentlige stillinger. h) Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke regeringsbeslutninger i Danmark. Indikator 2: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle Indikatoren bygger, ligesom i det nationale integrationsbarometer, på svarene på disse seks spørgsmål (jf. Bilag F): 1. Måtte du eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev gift? 2. I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til frit at vælge din nuværendeægtefælle? 3. Har din familie valgt din ægtefælle til dig imod din vilje? 4. Må du, eller tror du, at du må, have en kæreste for din familie? 5. I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig med? 6. Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje? Spørgsmålene fra det nationale integrationsbarometer suppleres med: 7. Måtte du eller tror du, at du måtte bo for dig selv som ugift? 8. Måtte du eller tror du, at du måtte bo sammen med en person af det modsatte køn som ugift? 9. Mener du, at homoseksuelle skal have lov til at dyrke deres seksualitet? Indikator 3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner Indikatoren bygger, ligesom i det nationale integrationsbarometer, på to spørgsmål (jf. bilag F): 1. I hvilken grad føler du, at din familie giver dig lov til frit at vælge uddannelse? 3
4 2. I hvilken grad føler du, at din familie giver dig lov til frit at vælge dine venner? Indikator 4: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikkevestligoprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene Indikatoren bygger, ligesom i det nationale integrationsbarometer, på fire spørgsmål (jf. bilag F): 1. Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at: a) Blive skilt? b) Få forældremyndighed over fælles børn efter en skilsmisse? c) Arve efter et dødsfald i den nærmeste familie? d) Have et arbejde? Indikator 5: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er medlem af en forening Indikatoren er, ligesom i det nationale integrationsbarometer, baseret på spørgsmålet (jf. bilag F): 1. Er du medlem af en forening? Indikator 6: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats Indikatoren er, ligesom i det nationale integrationsbarometer, baseret på spørgsmålet (jf. bilag F): 1. I hvilken grad synes du, at andre i Danmark anerkender den indsats, mennesker med indvandrerbaggrund yder i samfundet? Måling af diskrimination Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har siden 2007 gennemført en årlig integrationsundersøgelse, der har belyst integration og diskrimination i København. For at undgå databrud, samt sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag for diskriminationsindsatsen, foreslår forvaltningen, at diskriminationsspørgsmålene fra tidligere års undersøgelser også indgår i surveyen fremadrettet og dermed også udfolder Integrationspolitikkens mål om bekæmpelse af diskrimination. Indikator 7: Andelen af årige borgere, der oplever diskrimination Indikatoren er, ligesom forrige års integrationsundersøgelser, baseret på spørgsmålet (jf. bilag H bemærk at spørgsmålet er modificeret): 1. Hvor mange gange har du inden for det seneste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, din religion, din etniske oprindelse, handicap, hudfarve, seksualitet, nationalitet eller politisk anskuelse? Herudover stilles følgende spørgsmål for at kunne målrette indsatsen til de mest udsatte grupper og de steder, hvor diskrimination foregår (jf. bilag H): a) Hvorfor er du blevet diskrimineret? b) Hvor har du følt dig diskrimineret? c) Hvordan er du blevet diskrimineret? 4
5 d) Har du anmeldt en eller flere diskriminationshændelser til politiet? e) Har du registreret hændelsen/hændelserne og/eller søgt hjælp? f) I hvor høj grad oplever du, at der er diskrimination i København? Indikator 8: Spørgsmål om Sharia. 1. DER KOMMER HER ET SPØRGSMÅL OM SHARIA, SOM IKKE ER FASTLAGT ENDNU. Krav til opgaven Resultaterne skal være sammenlignelig med de nævnte tidligere undersøgelser (jf. bilag F, bilag G og bilag H), jf. pkt Respondenterne er begrænset til borgere i Københavns kommune i alderen år som er indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund (jf. Danmarks statistiks definition). Borgere i den samme aldersgruppe med vestlig og dansk baggrund skal indgå som kontrolgrupper. Respondenterne skal have mulighed for at blive interviewet på dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk, og somali. Den valgte tilbudsgiver har ansvaret for oversættelse og kvalitetssikring af oversættelsen til disse sprog. Oversættelsen af spørgeskemaer skal være foretaget af en autoriseret oversætter. Tilbuddet skal indeholde en valid bortfaldsanalyse og opregning af data til populationen i Københavns Kommune. De 8 indikatorer skal ordret anvendes i spørgeskemaet. Endelig levering skal finde af sted senest den 6. november Den endelig levering skal bestå af følgende dele: 1. Rapport a. Af rapporten skal fremgå spørgsmål samt index, der fremgår af tidligere undersøgelser (nævnt herover), skal genskabes, så resultaterne kan sammenlignes. b. I rapporten er det centralt, at der udvises forståelse for målgruppen (18-29-årige københavnere med ikke-vestlig baggrund) og tilkendegiver, hvordan der er opnået kontakt med disse. c. I rapporten skal der udarbejdes både frekvenstabeller og krydstabeller for hvert enkelt spørgsmål og undersøgelsens baggrundsvariable for hver delpopulation. Hvor der i de tidligere undersøgelser arbejdes med sammenlægning af nogle spørgsmål, skal disse spørgsmål også lægges sammen i rapporten. Hertil skal der udregnes signifikanstests. d. I rapporten skal der leveres et uddybende metodenotat. e. I rapporten skal der leveres en beskrivelse af, hvordan det er sikret, at interviewene blev gennemført på de aftalte sprog. f. I rapporten skal der leveres en frafaldsanalyse og en beskrivelsen af svarprocenten. 2. Datasæt i SAS a. Datasættet (i SAS) skal indeholde afidentificerede besvarelser 5
6 b. Datasættet (i SAS) skal indeholde vægte som variable. 1.2 Opgavens tidsplan og økonomi Opgaven skal udføres i efteråret 2015 (frist for leverancen er den 6. november 2015). Der er mulighed for forlængelse af opgaven tre gange således, at opgaven også udføres i 2016, 2017 og Prisen for opgaven skal være fast og med en beløbsramme på maks kr. Prisen er for hvert år, opgaven udføres. Den samlede maks. pris er 1,4 mio. kr. 6
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) November 2016 Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk 2 Indholdsfortegnelse
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resumé af resultater... 5 3.
MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer
MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4
MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer
MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 JULI 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 1. Medborgerskabsundersøgelsen 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller
INTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Integration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller
Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller September 2019 Baggrundstabeller1. Medborgerskabsundersøgelsen 2019 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen Udlændinge- og Integrationsministeriet har i en årrække
Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: [email protected] Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter
Ungebarometret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Ungebarometret Undersøgelse af deltagelsen i samfundslivet, oplevet diskrimination, inklusion og værdier blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
gladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: [email protected], mobil 23629501 Indsatser
Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark
NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller
NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOVEMBER 2017 Efterkommeres holdninger adskiller sig fra
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK
DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren
Aarhusmålene Aarhus Kommune
Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil
Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Introduktion til Danmarks Statistiks Forskningsservice med fokus på datasikkerhed. Leif Jensen Forskningsservice
Introduktion til Danmarks Statistiks Forskningsservice med fokus på datasikkerhed Leif Jensen Forskningsservice >> >> Oprettelse af konkrete projekter Hvordan kommer jeg i gang? Hvilke muligheder er der
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol ( )
2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol (2017-0192647) Bilag 1. Anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol Sagsfremstilling Indstilling
Borgerne skal opleve øget tilfredshed med jobcentrets service Langt flere virksomheder skal se fordele ved at samarbejde med jobcentret
Brugerundersøgelser februar-marts 2019 Kerneområdet Alle Kan Bidrage Kerneområdet Alle Kan Bidrage gennemførte februar/marts 2019 to brugerundersøgelser henvendt til henholdsvis borgere og virksomheder.
Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
INTRODUKTION BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET VIL NEDBRINGE MERLEDIGHEDEN FOR KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, HJÆLPE FLERE UNGE IGENNEM UDDANNELSE OG STYRKE KØBENHAVNERNES MEDBORGERSKAB
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret [email protected]
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret [email protected] S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KK notat September 2011 Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 Indhold Indledning Fra Integrations- til Inklusionspolitik... 3 Resumé... 4 1. Om spørgeskemaundersøgelsen...
HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?
Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter
Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
