UDVIKLINGSPROJEKTER Vi tænker i vand for fremtiden
|
|
|
- Bjarne Lorenzen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVIKLINGSPROJEKTER Vi tænker i vand for fremtiden
2 Oversigt Fremtidens Renseanlæg (Billund BioRefinery) Fremtidens Drikkevandsforsyning Miljøeffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand... 4 Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand Intelligent Strategisk Kloaksanering Vandeffektive mejerier et partnerskab på vejen mod det vandløse mejeri... 6 NomiGas (Novel Microbiological Platform for Optimization of Biogas Production) SmartGrid-modul til Kolding Central Renseanlæg... 7 Waste-2-Energy Smart Grid Upgrade... 7 SALTSKYL BIO2BOOST... 8 Avanceret onlinemåling af overløbskvalitet Regn under fremtidens klima... 9 Måling af stof i overløb fra fælleskloak... 9 Ressourceeffektivisering af anlæg til opvarmning/køling af bygninger med grundvand Optimering af mikrobiologien på biologiske renseanlæg og i rådnetanke Operativ model til varsling og styring (OMOVAST) Optimerede filterskylningsprocedurer på vandværker Avanceret Energistyring af RenseAnlægget (AVERA) LaGas Næste generation af biologiske teknologier....11
3 Krüger satser på innovation Markeder over hele verden efterspørger nye vandteknologier. Krüger er en international virksomhed og har i mange år gennemført et selvstændigt udviklingsprogram, hvis resultater er omsat i bane brydende teknologier til gavn for vand- og spildevandshåndtering over hele kloden. Aktuelt har vi over 20 aktive udviklingsprojekter, og flere er på vej. Nøglen til succesrig udvikling ligger i det tætte partnerskab med danske forsyninger, industrier og universiteter. Alle bidrager ud fra deres specifikke forudsætninger og tilfører dermed projekterne de nødvendige praktiske, teoretiske og kommercielle kompetencer. På den måde når vi i mål og kommer frem til ny teknologi, som retter sig mod virkelige udfordringer ude hos kunderne og løser dem effektivt. 3
4 Fremtidens Renseanlæg (Billund BioRefinery) Fyrtårnsprojektet Fremtidens Renseanlæg er det hidtil mest ambitiøse udviklingsprojekt inden for dansk spildevandsteknologi. Som led i projektet opgraderes Grindsted Renseanlæg til en ny type virksomhed, hvor spildevand og husholdningsaffald er råstof for produktion af rent vand, biogas og organisk gødning. Anlægget får navnet Billund BioRefinery og skal fungere som internationalt udstillingsvindue for dansk spildevandsteknologi. Deltagere: Billund Kommune, Billund Vand A/S, Krüger A/S Fremtidens Drikkevandsforsyning Fyrtårnsprojektet Fremtidens Drikkevandsforsyning er et samlet bud på de udfordringer, som forsyninger og virksomheder i branchen står overfor ved vandproduktion- og distribution. Krüger deltager i et delprojekt, hvor formålet er at udvikle intelligent realtidstolkning af vandkvalitetsmålinger med henblik på at optimere energiforbrug, drift og forsyningssikkerhed. Fyrtårnsprojektet skal bidrage til at styrke dansk teknologieksport. Deltagere: Alectia, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Grontmij, HOFOR, Ringkøbing-Skjern Forsyning, Silhorko, VandCenterSyd, Aarhus Vand og Krüger A/S Miljøeffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand Spildevand fra hospitaler indeholder miljøskadelige lægemiddelrester, som ikke fjernes i den kommunale spildevandsrensning. Formålet med projektet er at udvikle et energi- og miljøeffektivt system til rensning af særligt kritiske spildevandsstrømme fra hospitaler. Systemet baseres på en teknologi, der kombinerer MBBR (Moving Bed Bio Reactor) med ozonoxidation. Deltagere: Teknologisk Institut, DTU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus og Krüger A/S Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand Ovenstående projekt peger på, at hospitalsspildevand kan renses effektivt med MBBR efterfulgt af kemisk oxidation. Men skal det ske decentralt på 4
5 hospitalerne eller på centrale renseanlæg. Projektet benchmarker strategier og teknologier og identificerer den miljømæssigt bedste og billigste løsning. Resultatet vil få betydning for valget af fremtidige løsninger i Danmark og danne grundlag for eksport. Deltagere: Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Air Liquide, Aarhus Vand, Herning Vand, Det Nye Universitetshospital, Skejby og Krüger A/S Intelligent Strategisk Kloaksanering Når danske spildevandsselskaber sanerer ledningsnettet, sker det på grundlag af et kriterium for forventet teknisk levetid. Konsekvensen er, at mange ledningsafsnit renoveres før nødvendigt, så spildevandsselskaberne ikke får tilstrækkelig fordel af fortidens investeringer. Projektet udvikler en IT-løsning, som optimerer det langsigtede udbytte ved at tage både tekniske og økonomiske hensyn. Deltagere: Artogis A/S, Sønderborg Forsyning A/S, Varde Forsyning A/S, Vejen Forsyning A/S, Kolding Spildevand A/S og Krüger A/S 5
6 Vandeffektive mejerier et partnerskab på vejen mod det vandløse mejeri Ifølge Naturstyrelsen kan danske mejerier spare procent af vandforbruget, uden at det går ud over fødevaresikkerheden. Men det kræver, at teknologien, lovgivningen og samarbejdsformerne er på plads. Projektet skal gøre det muligt at realisere potentialet, der svarer til en samlet værdi på 30 mio. kr. om året i Danmark. Globalt står fødevarebranchen i dag for 70 procent af verdens samlede vandforbrug. Nye teknologier på området åbner store eksportmuligheder. Deltagere: Arla, Them Mejeri. Thise Mejeri, Mammen Mejeri, Nørager Mejeri, Landbrug og Fødevarer, Fødevarestyrelsen, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, DSS, Grundfos, Kamstrup, Ecolab, Novozymes, DTU Fødevareinstituttet, DTU Miljø, CBS IKL, Vestforsyning A/S, Krüger A/S 6
7 NomiGas (Novel Microbiological Platform for Optimization of Biogas Production) Jo bedre vi kender de mikrobiologiske processer bag udviklingen af biogas, desto lettere har vi ved at gøre produktionen effektiv. Formålet med projektet er at skabe overblik på de relevante mikroorganismers arvemasse samt at finde de indikatormekanismer, der kan optimere den biologiske omsætning. Projektet understøtter regeringens mål om en væsentlig forøgelse af biogasproduktionen frem mod Deltagere: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Dansk Teknologisk Institut, Lund Universitet, Helmholtz Centre for Enviromental Research, Advanced Water Management Centre, University of Vienna, Maabjerg Bioenergi, Billund Vand, Primozone Production AB, Krüger A/S SmartGrid-modul til Kolding Central Renseanlæg Renseanlæg kan få en nøglerolle i fremtidens energiforsyning. Men det kræver en teknologi, som gør det muligt for anlæggene at anvende alternative energikilder, uden at forsyningssikkerheden svækkes. Formålet med projektet er at udvikle et SmartGrid-modul til STAR-styringen på Kolding Centralrenseanlæg, så energiforbrug og egen el-produktion følger udbuddet af vindenergi på el-nettet. Deltagere: Actility S.A., Energi Danmark A/S, Kolding Spildevand A/S, Krüger A/S Waste-2-Energy Smart Grid Upgrade Styring er nøgleordet, hvis renseanlæg skal spille en rolle i fremtidens energiforsyning. En erhvervspost.doc videreudvikler på Kolding Centralrenseanlægs kommende SmartGrid-modul, der kombinerer forsyningssikkerhed med køb og salg af el fra henholdsvis vind og biogas. Modulet er en applikation til Krügers styresystem STAR Utility Solutions og integrerer data fra onlinesensorer, radarer, vejr- og afstrømningsmodeller samt modeller for afløb og renseanlæg. Deltagere: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Krüger A/S 7
8 SALTSKYL Belastningen af grundvandsressourcen kan mindskes betydeligt, hvis vi bliver bedre til at bruge sekundavand til formål, hvor vandkvaliteten ikke skal leve op til drikkevandskrav. Formålet med SALTSKYL-projektet er at teste mulighederne for at anvende saltholdigt grundvand til toiletskyl i den nye bydel på Nordhavn i København. Ideen ventes at mindske rentvandsforbruget med 17 procent. Deltagere: DHI, DTU Miljø, Grontmij A/S, HOFOR A/S, Københavns Kommune, Naturstyrelsen, Aalborg Universitet, Krüger A/S BIO2BOOST Biologiske sandfiltre er effektive i forbindelse med produktion af drikkevand, men kan være vanskelige at aktivere. Det er en ulempe i forbindelse med indkøring af nye værker, etablering af midlertidig vandforsyning ved forsyningssvigt mv. Formålet med projektet er at udvikle mikrobielle produkter eller såkaldte starterkulturer, som gør det muligt for ikke-specialister at aktivere filtrene under kontrollerede forhold. Deltagere: GEUS, HOFOR A/S og Krüger A/S 8
9 Avanceret onlinemåling af overløbskvalitet Nye teknologier til intelligent styring gør det muligt at kontrollere overløb fra kloak i forbindelse med ekstreme nedbørssituationer. Formålet med projektet er at udvikle det bagvedliggende måleapparatur, så det bliver muligt i realtid at konstatere sammensætningen af spildevandet på et givet sted og derigennem prioritere styringen til fordel for den mindst skadelige miljøpåvirkning. Deltagere: DTU, AUC, DMI, DHI, HOFOR, BIOFOS, Aarhus Vand og Krüger A/S Regn under fremtidens klima Adgang til historiske nedbørsmålinger er afgørende for, at danske forsyninger kan opretholde afløbssystemer, som er i stand til at håndtere de aktuelle nedbørsmønstre. Projektet, der bygger på de seneste forskningsresultater, leverer metoder, regndata og beregningsstrukturer, som forsyninger og andre kan anvende til klimatilpasning af afløbssystemer. Deltagere: DHI, DTU, Greve Forsyning, Aarhus Vand og Krüger A/S Måling af stof i overløb fra fælleskloak Ændringerne i nedbørsmønstrene belaster vores afløbssystemer. Formålet med projektet er at gennemføre en række forsøg og målinger og på det grundlag etablere en software-sensor til karakterisering af overløbsvand samt en vejledning, der hjælper danske forsyningsselskaber med at beregne, måle og prioritere afstrømning og overløb fra kloaksystemer. Desuden skal det være lettere at dokumentere investeringerne i miljø og service. Deltagere: AAU, DTU, DHI, Aarhus Vand og Krüger A/S 9
10 Ressourceeffektivisering af anlæg til opvarmning/køling af bygninger med grundvand Grundvandet i Danmark kan bruges til at køle og opvarme bygninger. Sender man vandet gennem en varmeveksler i sommerhalvåret, vil det afgive kulde, gør man det samme om efteråret, vil det have modsat effekt. Formålet med projektet er at afgøre, om den efterfølgende grundvandsopvarmning, som sker i sommerhalvåret, medfører sundhedsskadelig bakterieudvikling mv. Deltagere: DTU, Enopsol ApS og Krüger A/S Optimering af mikrobiologien på biologiske renseanlæg og i rådnetanke Med 16S-amplikon-metoden er det muligt hurtigt og præcist at analysere bakteriekulturerne i aktivslamprocesserne på renseanlæg og i rådnetanke. Formålet med projektet er at undersøge, hvad der sker med bakterierne, når driften af anlægget ændres. Potentialet er blandt andet bedre rensning, mindre kemikalie- og energiforbrug, færre udgifter til slamhåndtering samt øget biogasproduktion. Deltagere: Aalborg Universitet, Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Viborg Spildevand A/S, Hjørring Vandselskab og Krüger A/S Operativ model til varsling og styring (OMOVAST) I dag har spildevandsanlæg i Københavnsområdet to timer til at indstille sig på et kommende regnvejr. Formålet med OMOVAST er at udvikle og demonstrere en operativ model, der kan varsle ekstreme nedbørshændelser samt angive lokalitet og udbredelse af oversvømmelser endnu tidligere og mere præcist end i dag. Deltagere: HOFOR, BIOFOS, DMI og Krüger A/S Optimerede filterskylningsprocedurer på vandværker Vandværker, der behandler jernholdigt hårdt grundvand, skal ofte udskifte filtermaterialer på grund af voksende filterkorn. I projektet opstilles parallelle forsøgsfiltre, som benyttes til at teste forskellige filteropbygninger og skylleprocedurer. Projektets formål er at optimere procedurerne for filterskylninger og dermed blandt andet forbedre drikkevandets kvalitet og effektivisere driften. Deltagere: Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. og Krüger A/S 10
11 Avanceret Energistyring af RenseAnlægget (AVERA) Med avancerede styresystemer og filtrering er det i princippet muligt at optimere udtaget af organisk stof fra biologiske renseanlæg, uden at den biologiske proces går i stå. Herved øges biogasproduktionen, mens energiforbruget til beluftning sænkes. Formålet med projektet er at teste og udvikle den styring og filterdrift, som er nødvendig for at gøre ideen interessant for forsyningerne. Deltagere: HOFOR, BIOFOS, Frederikshavn Forsyning og Krüger A/S LaGas Biologisk spildevandsbehandling er årsag til udledning af lattergas, som nedbryder ozonlaget med en effekt 300 gange større end CO2. Projektet undersøger de biologiske processer bag fænomenet. I forlængelse heraf opstiller det prognosemodeller, som forudsiger udledningen under varierende drifts- og belastningsforhold, og udvikler modforanstaltninger. Deltagere: Institut for Vand og Miljøteknologi (DTU Miljø), Institut af Kemiteknik (DTU), Syddansk Universitet Danmark, Unisense A/S BIOFOS, Veolia Water, Krüger A/S Næste generation af biologiske teknologier Membrane bioreaktorer (MBR) er en ny teknologi med store potentialer inden for spildevandsrensning. Projektet forbedrer MBR, så den kan anvendes i fuld skala. Deltagere: Alfa Laval Nakskov A/S, DTU, Grundfos Biobooster A/S, Wiens Universitet, DHI, Teknologisk Institut, Krüger A/S, Lynettefællesskabet I/S, Novozymes A/S, TU-Delf, AAU samt Aalborg, Lundtofte og Bjerregrav Renseanlæg 11
12 Krügers andele af det internationale marked for vandløsninger vokser år for år. Det skyldes, at vi hele tiden udvikler nye unikke teknologier, som løser vores kunders problemer bedre end konkurrenternes. Samtidig har vi et verdensomspændende teknisk og kommercielt netværk blandt andet gennem vores moderselskab Veolia. Kombinationen skaffer eksportindtægter og danske arbejdspladser. Udvikling er den stærkeste platform for fremtidig vækst. Leif Bentsen Direktør, Krüger Danmark Læs mere om nuværende og afsluttede udviklingsprojekter på Kontakt Markedschef Theis Nikolaj Gadegaard Krüger A/S Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg Tlf: Maj
Stor værdi i udvikling af vandteknologi også for samfundet
Stor værdi i udvikling af vandteknologi også for samfundet Et nyt innovationsregnskab fra VTU-Fonden dokumenterer en betydelig gevinst ved offentlig investering og støtte til vandteknologiprojekter. 53
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
VUDP VUDP HVORDAN FÅR MAN FINANSIERING? TANJA NIELSEN, DANVA
VUDP HVORDAN FÅR MAN FINANSIERING? TANJA NIELSEN, DANVA VUDP Etableret i 2016 i regi af DANVA VUDP bidrag er frivillige bidrag fra vandselskaber i år 8,3 mio. kr. DANVAs bestyrelse fungerer også som bestyrelse
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Vandsektoren viser vejen
2014 #01 SmartGrid omstiller renseanlæg til alternativ energi Skive sikrer drikkevand for fremtiden Morsø Forsyning vil udnytte ledig kapacitet Termisk oprensning sælger industrigrund 3 5 10 14 Vandsektoren
Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen
Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +
FRA SPILD TIL RESSOURCER
FRA SPILD TIL RESSOURCER Fra at tænke på affald som spild vil vi i højere grad tænke cirkulært i ressourcer. DIVERSITET Fra at omgåes de samme specialer vil professionalisering handle mere om at arbejde
Naturstyrelsens arbejde med fremme af dansk vandteknologi. Katrine Rafn Kontorchef Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand, Naturstyrelsen
Naturstyrelsens arbejde med fremme af dansk vandteknologi Katrine Rafn Kontorchef Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand, Naturstyrelsen Vandvisionsmøde 1. december 2015 Hovedbudskaber 1. Branchen går
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer
Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN
ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN 2 OVERORDNEDE FORMÅL Industrielle løsninger til besparelse af vandressourcer Nuværende forbrug af drikkevand
Middelfart Spildevand en moderne virksomhed
Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens
KLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
NETVÆRKSMØDE. Om vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde. 25. februar 2015, Teknologisk Institut, Aarhus
NETVÆRKSMØDE Om vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25. februar 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Et bud på fremtidens innovative vandbehandling inden for grundvandsforurening og drikkevandsforsyning
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS
Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS To spor Status for MERMISS pilotprojektet Præsentation af kortlægningsresultater for udledning af lægemidler fra AUH Parterne i
Hvad og hvem er DANETV?
Hvad og hvem er DANETV? Dansk Center for Klima- og Miljøteknologi verifikation - DANETV Et samarbejde mellem 5 GTS (Godkendte Teknologiske Service Institutter) DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology,
Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY
STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM
Fordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune.
Fordele og ulemper ved blødgjort vand Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune. Disposition Påvirkning af sundhedseffekter, herunder udtalelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed
Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov
Det ny vandhus i Køge &Testfaciliteter i vandhuset Muligheder og behov Presentation af projektet Hvorfor, hvor og hvad Forsyningssikkerhed og modernet vandbehandling Fremtiden & fleksibilitet Videns center
Miljøfremmede stoffer i renseanlæg
Miljøfremmede stoffer i renseanlæg Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Miljøfremmede stoffer og andre mikro-forureningsstoffer har efterhånden været i fokus i mange år. Flere interessegrupper
VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt
MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål
Grønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Miljøeffektiv teknologi
Miljøeffektiv teknologi - Samstyring mellem afløbssystem og renseanlæg Ole Fritz Adeler Agenda Definition af samstyring og miljøeffektiv teknologi Radar, prognose og varsling Styring af Spildevandssystem
et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes
HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Grønne hospitaler, innovation og grøn vækst. Ved Anne Marie Jakobsen/specialkonsulent Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden
Grønne hospitaler, innovation og grøn vækst Ved Anne Marie Jakobsen/specialkonsulent Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden TEM konference: Nordic Center for Sustainable Healthcare 28.maj 2015
Vandeffektive mejerier- møde 30. september og 1. oktober
Vandeffektive mejerier- møde 30. september og 1. oktober 13.00 Velkomst v/ Palle Lindgaard-Jørgensen, DHI Resultater siden mødet i partnerskabet 10. marts 2015: Klassifikation af vandtyper og klassifikationen
