Råstofplan 2008 Region Nordjylland

Transkript

1 Råstofplan 2008 Region Nordjylland

2 2 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Forord RÅSTOFUDVIKLING REGION NORDJYLLAND Udgivet december 2008 af: Regional Udvikling Plan, Miljø og Infrastruktur Region Nordjylland Niels Bohrs vej Aalborg Ø Telefon Læs mere om Region Nordjylland på Redaktion: Niels Peter Mortensen Fotos: Region Nordjylland Layout og tryk: Prinfo Aalborg

3 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Forord 3 Forord En af Region Nordjyllands vigtige opgaver er at planlægge indvinding af råstoffer i regionen. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinjer for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofplanen er altså Regionsrådets udmelding om, hvor i regionen der kan graves sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv. Den nordjyske råstofsektor er storleverandør af råstoffer og byggematerialer til byggeriet og jordforbedringsprodukter til landbruget. Råstofbranchen spiller således en betydelig rolle for det nordjyske erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at planen sikrer, at der er afsat områder, der er store og attraktive nok til at kunne modsvare vores behov for råstoffer i mange år frem. Men planlægningen skal samtidig sikre en bæredygtig udvikling, hvor vi tager hensyn til miljøbeskyttelse, beskyttelse af vandforsyningen, naturen, arkæologiske interesser og så videre. I arbejdet med råstofplan har Regionsrådet lagt vægt på at finde en god balance mellem disse interesser. I planen er der udlagt tilstrækkeligt med arealer, men der er samtidig udarbejdet retningslinjer, der skal sikre, at indvindingen sker i respekt for det omgivende miljø, hvad enten der er tale om naturområder, drikkevand, landsbymiljøer eller andre boligområder. Ulla Astmann (Foto: Poul Rasmussen) Råstofplan har været undervejs i løbet af 2007 og Der er blevet afholdt en dialogfase, to offentlige høringer, en supplerende høring og et offentligt møde. Mange interessenter er blevet hørt og har fremsendt idéer og forslag til planen. Regionsrådet vil gerne takke for den interesse, der har været, og ikke mindst takke for de mange konstruktive forslag, vi har modtaget. Du kan finde meget mere materiale om råstoffer og råstofplanen på regionens hjemmeside Venlig hilsen Ulla Astmann Formand for Regionsrådet

4 4 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indhold

5 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indhold 5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Ny myndighedsstruktur Offentlighed om planlægningen Hovedmål for råstofplanlægningen Bæredygtig udvikling og effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne Ressourcebeskyttelse Transport Forsyningssikkerhed Råstofindvinding i nabolaget Grundvandsbeskyttelse Landskabspåvirkning Sikring af geologiske profiler Efterbehandling af råstofgrave Grave- og efterbehandlingsplaner Genbrugsmaterialer Retningslinier for råstofindvinding Miljøvurdering af planen Hvad er miljøvurdering Indhold i miljøvurderingen Miljøvurdering Udlæg af grave- og interesseområder Ændringer i retningslinier Bilag Ressourceopgørelse af råstofforekomsterne i graveområderne Kortbilag... 57

6

7 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning 7 Kapitel 1 INDLEDNING Råstofplanlægningen hører under regionerne. Det er i bund og grund en videreførelse af den kortlægning og planlægning, amterne varetog i sin tid. Planlægningen skal ifølge vejledningen om administration af råstofloven sikre, at der er udlagt områder, der kan opfylde behovet for råstoffer i op til 24 år. Ved at udlægge tilstrækkeligt store områder sikrer regionen, at områderne ikke i stedet bliver plantet til med skov, bebygget eller andet, der gør, at råstofindvinding ikke kan lade sig gøre. Råstoffer er defineret som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces, hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. Det er ikke alle råstoffer, det kan betale sig at udnytte. Det kommer an på udbud og efterspørgsel. De faktorer, der bestemmer, hvorvidt det kan betale sig, kan være: - aktiviteten i byggebranchen - større anlægs- og vejarbejder - den tekniske udvikling hos indvinderne - størrelsen og beliggenheden af råstofgraveområder - ejerforhold og landbrugets behov for jord - prisen på importerede råstoffer og sømaterialer - transportomkostninger. Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i 3, fastlægger Regionsrådet overordnede retningslinier for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter 3 i lov om planlægning eller miljømålsloven. Stk. 4. Råstofplanen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan. Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Fakta 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder Regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.

8 8 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis Miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for Regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til Miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter Regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk Der er en lang række hensyn, som kan og skal tages i forbindelse med råstofplanlægningen. Nogle af de væsentligste er: - effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne - transport - begrænsninger i råstofindvindingen i forhold til de øvrige interesser i det åbne land, som nævnt i råstoflovens 3 - råstofindvinding i nabolaget - grundvandsbeskyttelse - landskabspåvirkning - landbrugets arealbehov - efterbehandling af råstofgrave - forsyningsstruktur og udlæg af råstofområder og interesseområder. 1.1 Baggrund En af Region Nordjyllands vigtige opgaver er at lave en råstofplan for hele regionen. Råstofplanen fastlægger, hvor der kan graves sand, grus, sten og ler, kalk og kridt, tørv og sphagnum samt moler. Råstofplanen afløser råstofplanlægningen i de tidligere amters regionplaner, som har status af landsplandirektiver. I råstofplanen for Region Nordjylland skal Regionsrådet på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen fastlægge de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen i planperioden det vil sige for perioden Desuden skal der udpeges råstofgraveområder, der kan opfylde behovet i to planperioder; altså for 24 år.

9 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning 9 Udgangspunktet for planlægningen er de tre tidligere amters regionplaner, Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. Derfor har arbejdet med Råstofplan 2008 taget udgangspunkt i de tidligere regionplaners graveområder og retningslinjer. 1.2 Ny myndighedsstruktur Som led i kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, vedtog Folketinget en ændring af råstofloven. Det betyder, at administrationen af råstofloven deles mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Regionsrådet har ansvaret for kortlægning af råstoffer og planlægning af råstofindvinding. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding. Kommunalbestyrelserne er bundet af den regionale råstofplan i den kommunale planlægning. Når råstofplanen er vedtaget træder den i kraft i stedet for retningslinjerne i Regionplan Samtidig er råstofplanen kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag, når de skal træffe afgørelser om råstofindvinding. Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til råstofloven, men har også sammenhæng med en række andre love, der vedrører råstofindvinding, og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen, jf. råstoflovens 8 om samordningspligten. Det er fortsat Staten, der administrerer råstoffer på havbunden. 1.3 Offentlighed om planlægningen Ifølge loven skulle regionens forslag til den første råstofplan offentliggøres inden den 1. januar Forslaget til råstofplan skal udarbejdes efter råstoflovens 5a og 6a, og proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af råstofplanen er identisk med den tidligere procedure for udarbejdelse og vedtagelse af regionplaner. Proceduren omfatter blandt andet to offentlighedsfaser. Når planen er vedtaget, afløser den Regionplan 2005 som gældende planlægning på råstofområdet. Det betyder, at Regionsrådet, før de kunne skrive et forslag, skulle indkalde idéer, forslag m.v. til, hvad planen skal indeholde. For-offentlighedsfasen blev i Region Nordjylland gennemført i perioden 31. maj til 17. august 2007, og der kom i alt 57 indlæg fra kommuner, organisationer, statslige myndigheder og ikke mindst fra private firmaer og enkeltpersoner til planens indhold. Herudfra blev forslaget til råstofplan 2008 udarbejdet. Regionsrådet besluttede på sit møde den 18. december 2007 at sende forslaget ud i 2. offentlighedsfase i perioden 7. januar marts I 2. offentlighedsfase indkom 68 bemærkninger og indsigelser. En del bemærkninger medførte kun mindre redaktionelle ændringer. I forhold til retningslinjerne for den kommunale administration af planen medførte hø-

10 10 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Indledning ringen ændringer i forhold til en retningslinje og fire redegørelser for retningslinjer. Hvis der kommer større ændringsforslag til forslaget på baggrund af en høring, skal offentligheden have mulighed for at kommentere ændringerne. Derfor besluttede Forretningsudvalget på sit møde den 9. juni at sende 10 af ændringsforslagene fra 2. offentlighedsfase i supplerende høring i perioden 20. juni-25. juli, samt endnu et område den 27. august. Der indkom i alt 27 bemærkninger og indsigelser i den supplerende høring. Ved vedtagelsen af planen blev det besluttet at tage fire graveområder og 3 interesseområder fra forslaget helt ud af planen. Det drejer sig om graveområderne ved Klim Strand og Drastrup, Try og Grindsted samt interesseområderne ved Gunderup, Sdr. herreds Plantage og Kvissel. Desuden blev graveområdet ved Hellum samt interesseområderne ved Søheden Plantage og Rebsenge reduceret i størrelse. Råstofplanen blev endelig vedtaget på Regionsrådsmødet den 18. november 2008.

11

12

13 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen 13 Kapitel 2 Hovedmål for råstofplanlægningen Det overordnede mål med planlægningen er at fastlægge den regionale råstofpolitik inden for rammerne af den nationale råstofpolitik, således som den kommer til udtryk gennem råstofloven. Dette skal ske med henblik på, at råstofinteresserne kan indgå på lige fod med de øvrige arealinteresser i udarbejdelse af den sammenfattende kommuneplanlægning. Gennem afvejningen af de forskellige interesser opnås, at der fastlægges rammer for arealanvendelsen med henblik på, at blandt andet råstoflovens formål kan tilgodeses i den videre planlægning og administration. Råstoflovens formålsparagraffer 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Fakta 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

14 14 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen De regionale målsætninger for indvindingen af råstoffer i Region Nordjylland er blevet til på baggrund af den debat, der har været ført om centrale problemstillinger i for-offentlighedsfasen til udarbejdelse af Råstofplan Målene udtrykker den politik, som Regionsrådet lægger til grund for udarbejdelse af råstofplanen. I takt med at vi bruger råstoffer fra jorden til byggeri, anlægsopgaver, industri og jordforbedring i landbruget, vokser problemerne med at finde nye forekomster med tilsvarende kvaliteter, som dem vi kender i dag. I stedet for at tillade indvinding i områder med store naturværdier skal de teknologiske muligheder for at anvende de kendte forekomster optimalt kortlægges og forbedres. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen, hvilket kan betyde store transportafstande fra indvindingssted til forbrugssted. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i få områder. Det samme gør sig gældende med forekomsterne af ler, kalk og kridt, tørv og sphagnum samt moler. For at minimere transporten med de forskellige råstoffer tilstræbes det i planlægningen, at der, når kvaliteten tillader det, udlægges graveområder med en jævn geografisk fordeling. Råstofarterne moler, teglværksler og kalk/kridt indgår i en landsdækkende forsyningsstruktur. Forarbejdningen af disse råstoffer kræver store investeringer i produktionsanlæg. Der er derfor behov for, at der udlægges graveområder, så de virksomheder, der ligger i Region Nordjylland, er sikret så langt frem i tiden, at de har rimelige muligheder for at foretage investeringer i vedligeholdelse og udvikling af produktionsapparatet. Tørv indvindes specielt i de to graveområder i Store og Lille Vildmose. Presset på de tilgængelige tørveforekomster er blevet øget i de senere år som følge af ønsket om at bevare større dele af Lille Vildmose til naturgenopretning. Produktionen af sphagnum er den dominerende på landsplan, og med de seneste reduktioner af tørvearealerne i nærværende forslag til råstofplan forventes det, at ressourcerne vil række til en indvinding år frem i tiden. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet. Som led i en bæredygtig udvikling skal råstofforekomsterne tilstræbes udnyttet rationelt og anvendes i forhold til deres kvalitet. 2.1 Bæredygtig udvikling og effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne Råstofloven har som det første formål, at råstofindvindingen skal ske som led i en bæredygtig udvikling. På den ene side er råstofindvindingen en proces således, at når råstofferne er indvundet et sted, genskabes de ikke. På den anden side indgår en stor del af råstofferne i kredsløbet igen, når den anvendelse, de var gravet op til, ophører. En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, indgår i genbrug. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer. Genanvendelsen af byggeaffald i Danmark ligger på over 90%. Alligevel erstatter det kun 7% af råstofforbruget. Der kan økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dår-

15 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen 15 lige råstofkvaliteter. Vejdirektoratet valgte således ved anlægget af motorvejene i Vendsyssel at reducere kravene til det sand, der skulle anvendes under asfalten og stabilgruslaget. Var kravene ikke blevet reduceret, skulle langt det meste af dette sand være hentet uden for Vendsyssel. Indpumpet sand fra oprensning af indsejlingen til Hirtshals blev også anvendt i større omfang ved dette anlægsarbejde. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil således fremme brug af alternative materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i byggeri og anlæg. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet og dermed et stort bidrag af CO 2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. 4 i råstofloven giver Miljøministeren mulighed for at fastsætte regler for råstofforbruget, men bestemmelsen har kun været brugt i begrænset omfang ved anlæg af Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Uddrag af råstofloven 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om: 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse, 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter, 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer. Fakta 2.2 Ressourcebeskyttelse Det er i samfundets interesse at beskytte de råstoffer, der er til stede. Derfor må de områder, der med stor sandsynlighed indeholder råstofforekomster i en mængde og kvalitet, der har betydning for samfundet, ikke anvendes til formål, der senere kan hindre eller besværliggøre indvinding. Kommuneplanlægningen - og førhen regionplanlægningen - er med til at afklare i hvilke områder, råstofindvinding ikke kan foregå. For herefter at afklare råstofinteresserne i de øvrige områder skal der gennemføres en detaljeret kortlægning af råstoffernes udbredelse, mængde og kvalitet. Resultatet af kortlægningen skal herefter afvejes med andre arealinteresser. Arealer, der med stor sandsynlighed indeholder egnede råstoffer, skal sikres mod en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse af råstofforekomsterne. I råstofplanlægningen skal det tilstræbes, at en råstofforekomst udnyttes, inden arealet overgår til en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse. Sådanne anvendelser kan for eksempel være byformål, infrastrukturanlæg eller skovtilplantning.

16 16 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen 2.3 Transport Regionen tilstræber en forsyningsstruktur, der skal med virke til en minimering af transporten af råstoffer. Udviklingen i råstofindvindingen har betydet, at råstofferne indvindes fra stadig færre, men samtidig større indvindinger. Denne udvikling har betydet en stadig længere transport af råstofferne. Tidligere kunne fyld- og bundsand ofte hentes i de små, lokale grusgrave. Mange af disse små indvindinger er i dag lukkede. Derfor må lavkvalitetssandet ofte hentes de samme steder, som de mere specialiserede produkter hentes. Disse grave ligger som oftest i større afstand af forbrugsstedet. Skibstransporter kan være et alternativ til lastbiltransporten, når afstanden mellem indvindingssteder og forbrugssteder øges. Dette kræver dog, at der bevares havnefaciliteter til ind- og udlosning af råstofferne. Transport med jernbane har også været nævnt som en mulighed. Dette kræver dogen en infrastruktur, der understøtter brugen af jernbaner. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen. De bedste kvaliteter af sand/grus/sten er kun tilgængelige i bestemte områder. Det samme gælder forekomsterne af ler, kalk/kridt, tørv/sphagnum og moler. De råstoffer, der har de svageste kvalitetskrav, som f.eks. fyld- og bundsikringssand, udgør ca. 50% af sand/grus/sten-indvindingen. Det er samtidig disse materialer, der er mest følsomme overfor lange transportafstande. For at minimere transporten med disse materialer, skal det i råstofplanlægningen tilstræbes, at der bliver udlagt graveområder med en jævn geografisk fordeling. Disse skal have en samlet rummelighed, så forsyningen med de råstoffer, der stilles de svageste kvalitetskrav til, er sikret inden for en rimelig transportafstand. I beregningerne vil indgå mulighederne for at dække dele af forbruget med bagharp eller lignende fra produktion af bedre sand/grus/sten-kvaliteter eller med alternative ressourcer i form af genanvendelse af affaldsprodukter, anvendelse af klapmaterialer eller indlosning af sømaterialer. Med hensyn til de øvrige sand/grus/sten-materialer vil forsyningsstrukturen dække hele regionen. For disse materialers vedkommende er målet derfor, at der i regionen som helhed udlægges graveområder med en rummelighed, så forsyningen er sikret i planperioden.

17 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Forsyningssikkerhed Den detaljerede råstofkortlægning skal være med til at øge forsyningssikkerheden med hensyn til råstoffernes mængder og kvaliteter. Råstofplanlægningen har som mål både at sikre ressourcerne for fremtiden og at skabe sikkerhed for, at de råstofforbrugende virksomheder - og dermed også samfundet - kan være forsynet med egnede råstoffer. En rimelig forsyningssikkerhed kan kun opnås, hvis der til stadighed er egnede arealer til rådighed, der svarer til behovet for at indvinde råstoffer. Størrelsen af de arealer, der er behov for, hvis en rimelig forsyningssikkerhed skal opnås, hænger nøje sammen med kendskabet til forekomsterne. Den detaljerede råstofkortlægning skal medvirke til at øge kendskabet til udbredelsen, mængden og kvaliteten af regionens råstofforekomster. Begrænsninger i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst inden for et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt, vil det samlede arealforbrug til nye råstofgrave stige tilsvarende. Udlæg af graveområder i råstofplanen skal være så store, at forsyningen er sikret i planperioden. De udlagte arealer til råstofindvinding skal være fri for væsentlige konflikter med andre interesser. Regionen tilstræber at være på forkant med kortlægningen af råstofforekomsterne, så der er tilgængelige ressourcer af passende kvalitet og mængde i forhold til behovet. Kulturarven er - ligesom råstofferne - en ressource, der ikke kan genskabes. Museerne anbefaler som regel, at en indvinder får lavet en forundersøgelse efter 25 og 26 i museumsloven. Denne undersøgelse skal betales af indvinder. Hvis forundersøgelsen viser, at der ikke er fortidsminder, kan arealet frigives til råstofindvinding. Hvis der findes skjulte fortidsminder, skal disse måske udgraves, før råstofindvinding kan gå i gang. Virksomheden kan så justere sin graveplan i forhold dertil. Mens der graves på en anden del af matriklen, kan museet foretage sine undersøgelser. Såfremt indvinder vælger at afstå fra en frivillig arkæologisk undersøgelse, og man efterfølgende finder fortidsminder, skal arbejdet standses i den periode, museet foretager sin undersøgelse.

18 18 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Beskyttede naturtyper i form af udyrkede arealer, moser, vandløb og søer samt skove kan ofte ligge som barrierer for råstofindvinding. I den hidtidige råstofforvaltning er der i nogle områder indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der er til hinder for en optimal råstofudnyttelse. Råstofmyndigheden har mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturtyper og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener, at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Landbrugets behov for arealer har i de senere år betydet en intensiv handel med landbrugsejendomme. Mange landbrugsejendomme har også svært ved at afstå jord til råstofindvinding på grund af reglerne om harmonikrav i forbindelse med husdyrhold. Prisen på de råstofholdige arealer er derfor stigende. Der er igennem en årrække sket en udvikling i retning af at stille stadig større krav til kvaliteten af sand/grus/sten-materialer - specielt de materialer, der anvendes til videreforarbejdning. Denne udvikling vil med al sandsynlighed fortsætte og vil komme til at omfatte de fleste områder for anvendelse af sand/grus/sten. Derfor er det især vigtigt at være på forkant med den mere detaljerede kortlægning af sand/grus/sten-forekomsterne. De udlagte graveområder skal være fri for væsentlige konflikter med andre interesser. Dette er vigtigt både af hensyn til indvindere og naboer, men også for bedre at varetage beskyttelsen af natur, miljø og rent drikkevand. Det vil samtidig være med til at fremme graveaktiviteten i området, da indvinderne bedre vil kunne foretage en langsigtet planlægning af deres virksomhed. Inden for de udlagte graveområder vil en indvinder som hovedregel kunne forvente at få en tilladelse til at indvinde råstoffer på vilkår, der er tilpasset de lokale forhold omkring det aktuelle sted.

19 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Råstofindvinding i nabolaget Danmark er tæt befolket, men udviklingen i landbruget har betydet, at stadig flere af de tidligere landbrugsejendomme anvendes til beboelse uden tilknytning til landbruget. Indvinding af råstoffer skal foregå i de i råstofplanen udlagte graveområder. Råstofindvindinger varer ofte forholdsvis længe og inddrager større arealer. Det betyder, at de til tider kan være til stor gene for omgivelserne i den periode, indvindingen foregår. I de enkelte gravetilladelser skal der være vilkår der begrænser støj og støv samt eventuelt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde eller beplantning. De maskiner og den teknologi, der bruges, er generelt blevet mere støjsvage. En af de væsentligste gener i dag er transporten til og fra gravene, som ofte foregår gennem mindre landsbyer og på små veje. Omhyggelig planlægning med anlæg af alternative transportveje ud af området og planlægning af indvindingen, så de mest generende aktiviteter ligger på størst afstand af beboelser, kan medvirke til at minimere generne for naboerne. Større afstande til beboelser betyder på den anden side, at større råstofressourcer ikke bliver udnyttet. Udlægning af graveområder er foretaget på en måde, så arealerne forventes at kunne dække behovet med råstoffer af forskellig kvalitet i planperioden til både nærområdet, fjernere områder og til virksomheder, hvor råstofferne indgår i fremstilling af produkter. En samling af indvindingerne i de udlagte regionale råstofområder vil kunne medvirke til at mindske generne for omgivelserne. Dette skyldes, at løsning af transportproblemer, tilrettelæggelse af indvinding og forarbejdning af råstoffer og lignende vil kunne tilrettelægges bedre, når investeringerne i disse ting har mere langsigtet betydning. Samtidig kan efterbehandlingen og anvendelsen af det enkelte areal efter afsluttet indvinding indgå i en større sammenhæng. Det vil ofte medføre en større og bedre helhed i efterbehandlingen. Det kan også betyde en større variation i anvendelsen og en bedre tilpasning af arealet til omgivelserne. 2.6 Grundvandsbeskyttelse Store dele af de bedste sand/grus/sten-forekomster, der i dag udnyttes, ligger i områder, hvor grundvandet dannes. I Regionplan 2005 er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Råstofindvindingen må ikke medføre forurening af vort vandmiljø. Der er i dag ofte sammenfald mellem vandindvindingsinteresser og råstofinteresser i såvel planlægningen som i den praktiske håndtering af konkrete sager. Dette kan i sagens natur ikke undgås.

20 20 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Ved råstofindvinding graves overjorden bort, og den består ofte af moræneler. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Sikkerhed omkring opbevaring af olie og andet i graven samt håndhævelse af forbudet om deponering af jord i råstofgrave er nogle af de væsentligste tiltag, der kan gøres for at begrænse forureningsrisikoen fra råstofgravene. Derefter er det anvendelsen af arealerne efter indvinding, der udgør den største trussel for grundvandet. Den normale efterbehandling af råstofgrave har også i områder med særlige drikkevandsinteresser været til jordbrug. For de grave, der er placeret i disse områder er der behov for, at arealet fremtidig får en anvendelse, som ikke medfører en forurening af grundvandet. Grundvandet udsættes for en forøget risiko for forurening, når de beskyttende jordlag over magasinet fjernes. Der sker typisk det ved en indvinding af sand, grus og sten, at den beskyttende kappe af muld og overjord (f.eks. lerblandet sand) fjernes og lægges i depoter til brug for efterbehandlingen. Derefter bortgraves råstofforekomsten ofte ned til 2 meter over grundvandsspejlet, hvorefter overjord og muld lægges tilbage ved efterbehandlingen. Når arealet så igen tages i brug til almindelig landbrugsdrift, vil grundvandets beskyttelse være reduceret betydeligt. I mange tilfælde vil der næsten ingen beskyttelse være, fordi overjordsmængden er ringe. Det medfører større risiko for udvaskning af gødningsstoffer og sprøjtemidler til grundvandet. Ved andre former for efterfølgende anvendelse kan der optræde andre typer forureninger, der også let får adgang til grundvandet. I nogle tilfælde vil beskyttelsen af grundvandet dog ikke blive væsentlig forringet ved råstofindvinding. F. eks. ved indvinding af rødbrændende ler efterlades undergrunden næsten urørt. Forholdet mellem sikring af grundvandet og anvendelse af arealer efter endt råstofindvinding kan derfor ikke behandles efter generelle kriterier, men må bedømmes konkret i det enkelte tilfælde.

21 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Landskabspåvirkning Mange landskaber bærer spor efter intensiv råstofindvinding særligt op gennem 60 erne og 70 erne. På baggrund af 60 ernes byggeboom blev råstofloven vedtaget i Siden har det været et mål at koncentrere indvindingen i færre og større felter og indskrænke de åbne grave af hensyn til landskabsoplevelsen. De mest kuperede og geologisk interessante områder er i dag beskyttet gennem regionplanlægningen. Dog har man fundet det uomgængeligt, at der f. eks. graves tørv i Vildmoserne og moler på Mors. Efter råstofindvinding skal området efterbehandles, så der ikke efterlades skæmmende ar i landskabet. Geologisk interessante profiler i gravene skal søges sikret for eftertiden. Mange af de gamle grave står i dag som attraktive naturoaser i et ellers monotont landbrugsland, og nogle af dem indeholder åbne geologiske profiler, hvor man kan høste værdifuld information om Danmarks geologi. 2.8 Sikring af geologiske profiler Tidligere tiders mange små råstofgrave betød, at der overalt i landskabet fandtes små og store profiler, hvor geologien kunne studeres. I de senere år er udviklingen gået henimod færre og større råstofgrave. Det har blandt andet medført, at der er blevet færre geologiske profiler. Tilskridning, overgroning, deponering af affald og udjævning af skrænterne har medført, at en række klassiske studielokaliteter ikke længere er tilgængelige. Denne udvikling har ikke blot betydning for forskningen men i nok så høj grad for de pædagogiske muligheder i folkeskolen og gymnasiet. Flere åbne geologiske profiler kan, som vi har set det i molergravene på Mors eller kridtgrave omkring Aalborg, give adgang til repræsentative lokaliteter, der i sammenhæng kan give overblik over egnens geologiske dannelse i meget bredere omfang, end det er tilfældet i dag.

22 22 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Et vigtigt bidrag til denne opgave kan komme fra råstofsektoren i forbindelse med tilrettelægningen af efterbehandlingen med henblik på at lade profiler stå åbne. Ved denne form for efterbehandling skal der træffes aftaler med ejeren om at sikre offentlighedens adgang til profilet, og om hvem der står for vedligeholdelsen gennem jævnlige oprensninger, så profilet ikke dækkes til og forsvinder. Det må samtidig sikres, at de åbne geologiske profiler ikke må skæmme landskabet eller udgøre en sikkerhedsrisiko ved sammenstyrtning. 2.9 Efterbehandling af råstofgrave Arealer med tilladelse til at indvinde råstoffer skal efterbehandles etapevis/løbende, så de hurtigst muligt kan overgå til andre formål. Traditionelt er råstofgrave i stort omfang overgået til jordbrugsmæssig anvendelse efter endt indvinding. Efterbehandlingen har været fokuseret på at opnå de bedste dyrkningsbetingelser. I de senere år er konflikten mellem landbrugets dyrkningsformer og sikringen af rent drikkevand vokset. Det er ikke længere nok at koncentrere sig om den fysiske efterbehandling. Arealernes efterfølgende anvendelse har fået stadig større betydning for efterbehandlingen. Efterbehandling til naturformål med udvikling af spændende biotoper eller lignende vil dog normalt være en undtagelse og forudsætte en konkret faglig vurdering af behovet og den måde, det skal foregå på. Det må samtidig sikres, at det efterbehandlede område ikke skæmmer landskabet, og at skrænter ikke udgør en sikkerhedsrisiko ved færdsel i området, f.eks. ved sammenstyrtning Grave- og efterbehandlingsplaner Når kommunen giver tilladelse til råstofindvinding, stilles der nogle vilkår om, hvordan et areal i hovedtræk skal se ud, når efterbehandlingen er afsluttet. Disse vilkår er stillet på baggrund af blandt andet kommuneplanen eller den råstofplanlægning, der gælder for området. På baggrund af dette skal ansøgeren udfærdige en grave- og efterbehandlingsplan for det ansøgte indvindingsområde. Efterbehandlingsplanen består af en tekstdel og kortbilag. I teksten beskrives mere detaljeret nogle af de forhold, der er illustreret på kortbilaget. Målene for efterbehandlingen beskrives, og hvordan de nås fortælles i store træk. Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige brug af arealerne kan ske ud fra en samlet vurdering af interesserne i området. Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer. Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor.

23 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen Genbrugsmaterialer Råstofindvinding skal i videst muligt omfang erstattes af genbrugsmaterialer eller oprensnings- og uddybningsmaterialer fra havneindløb og sejlrender. Dette skal medvirke til at udnytte de tilgængelige råstofressourcer bedre, herunder at spare så meget som muligt på de naturbundne ressourcer som led i en bæredygtig udvikling. Naturbundne råstoffer skal i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter/genbrugsmaterialer, hvis de fornødne mængder er til rådighed. Tegl, beton og asfalt, der er de mængdemæssigt største fraktioner af bygge- og anlægsaffald, oparbejdes ved knusning på enten stationære eller mobile knuseanlæg. Til nogle formål, som f.eks. havneudvidelser m.v., kan materialerne dog anvendes uden forudgående oparbejdning. Genbrugsmaterialer er fritaget for råstofafgift, som for tiden er 5 kr/m³. Materialer, der pumpes op fra sejlrender og havneindløb sejles ofte til havs og klappes på større dybde. Mange af disse materialer er anvendelige som erstatning for indvundne råstoffer. F. eks. er der anvendt store mængder sand fra havneindsejlingen i Hirtshals til opbygning af Hirtshals-motorvejen, og Aalborg Portlands Cementfabrik anvender store mængder sand fra blandt andet Hals Barre til cementproduktionen. Flere af disse materialer kunne udnyttes, hvis det blev gjort systematisk. Også disse materialer er fritaget for råstofafgift.

24 24 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Hovedformål for råstofplanlægningen

25 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding 25 Kapitel 3 Retningslinier for råstofindvinding Retningslinie 1 Anvendelse af graveområder Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene. Redegørelse Retningslinien præciserer hensynet til, at den udpegede råstofressource skal kunne udnyttes. Retningslinien åbner på den anden side mulighed for, at der kan planlægges for anden arealanvendelse i et graveområde, når de anvendelige råstofressourcer er udnyttet. Retningslinien er ikke til hinder for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug og fiskeri. Råstofindvinding under grundvandsspejlet skal også vurderes i forhold til de kommende vand og Natura 2000 planer, når de er vedtaget. Administrativt Inden for råstofplanens graveområder er kommunerne forpligtet til at meddele tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper m.v. Der kan ske mindre justeringer ved afgrænsning af råstoftilladelser i forhold til graveområdernes afgrænsning.

26 26 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding Retningslinie 2 Anvendelse af interesseområder Interesseområderne består dels af områder, hvor den endelige afvejning af råstofinteresserne i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet, dels af områder, hvor råstofinteressen først er aktuel efter de 24 år, som er råstofplanens rækkevidde. Indenfor de i råstofplanen udlagte interesseområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse Råstofindvinding inden for interesseområderne kan først finde sted, når der er vedtaget et tillæg til råstofplanen med afgrænsning af råstofområdet. Redegørelse En række råstofholdige arealer er ikke med denne planlægning endeligt afvejet. Udlæg af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse. Det drejer sig for det første om arealer, hvor store og betydningsfulde råstofforekomster ligger, hvor der tillige findes store miljø- eller naturinteresser. I disse områder er der behov for en mere detaljeret afvejning inden en eventuel råstofindvinding kan komme på tale. Det er regionens mål, at disse arealer skal være afvejet, så den endelige afgrænsning kan indgå i den revision af råstofplanen, der skal foregå i 2011: - Søheden Plantage, Brønderslev Kommune - Gøttrup Rimme, Jammerbugt Kommune - Sønder Onsild, Mariagerfjord Kommune - Hjardemål, Thisted Kommune For det andet er der tale om arealer, hvor der er gode formodninger om, at der er råstofforekomster, men hvor kortlægning skal medvirke til at foretage den endelige afgrænsning. Disse undersøgelser skal ligeledes gennmeføres, så forslag til graveområde er klar til revisionen af råstofplanen i 2011: - Ejerslev/Skarrehage, Morsø Kommune - Blære, Vesthimmerlands Kommune - Hellum, Brønderslev Kommune - Ågårdsskov/Fjerritslev, Jammerbugt Kommune - Hurup, Thisted Kommune Endelig er der for det tredje arealer, hvor indvinding af råstoffer først vil skulle foregå på et senere tidspunkt. Disse arealer er omfattet af en anmeldt ret til indvinding efter 1972-lovgivningen, som betyder, at indvinderen har en ret til indvinding frem til 2028:

27 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding 27 - Kridtindvinding ved Sejlflod, Aalborg Kommune - Indvinding af ler ved Sindrup, Thisted Kommune - Indvinding af ler ved Rebsenge, Brønderslev Kommune - Indvinding af ler ved Sundby, Morsø Kommune Administrativt Udlæg af interesseområderne vil betyde, at inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling til om råstofferne skal udnyttes, før arealerne beslaglægges til andre formål. Der vil ikke blive givet samtykke til gravetilladelse inden for interesseområderne, før de fornødne undersøgelser foretaget, og der er vedtaget et tillæg til råstofplanen, der overfører området til graveområde. Retningslinie 3 Indvinding uden for graveområder efter samtykke fra Regionsrådet Ansøgning om råstofindvinding uden for de udlagte graveområder kan normalt ikke imødekommes. Hvor indvindingen har et begrænset omfang såvel i areal som i tid, og hvor andre arealinteresser ikke taler imod, kan der gives tilladelse til mindre udvidelser af eksisterende indvindinger eller kortvarige tilladelser i forbindelse med helt konkrete anlægsprojekter. Før der kan gives tilladelse til indvinding uden for graveområderne, skal Regionsrådet give samtykke dertil. Redegørelse En ny råstofindvinding i et område vil altid påvirke det område, den skal ligge i. Regionsrådet vil derfor altid se på, om det fornødne planmæssige grundlag er til stede, før en ny råstofgrav skal åbnes i et område. Derfor vil der i de fleste tilfælde skulle udarbejdes et tillæg til råstofplanen, før en ny grav kan åbnes. Undtagelsesvis kan regionen give samtykke til indvinding uden for de udlagte graveområder. Disse situationer kan være: - At en eksisterende indvinding kun mangler få års aktivitet, inden gravningen er endelig afsluttet - At en mindre udvidelse af gravningen uden for et eksisterende råstofområde vil betyde en bedre udnyttelse af forekomsten eller en bedre efterbehandling af graven - At der ved større anlægsarbejder findes forekomster af sand af lav kvalitet, som vil medføre en væsentlig reduktion af transportbelastningen i forhold til anlægsarbejdet. Indvindingen skal i sådanne tilfælde være begrænset tidsmæssigt til kun at omfatte den periode, som anlægsarbejdet er i gang - At der er tale om mindre forekomster af rødbrændende ler, hvor indvindingen kun i ringe grad påvirker de landskabelige, jordbrugsmæssige eller biologiske interesser

28 28 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding Administrativt Såfremt ansøgning om råstoftilladelse vedrører et areal uden for de udlagte graveområder, skal Regionsrådet give samtykke. Inden kommunalbestyrelsen forelægger sagen for Regionsrådet, skal ansøgningen være fuldt belyst, de fornødne undersøgelser foretaget, og kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at tilladelse kan gives uden at tilsidesætte andre interesser. Retningslinie 4 Miljøhensyn ved råstofudnyttelse Indvinding af råstoffer og efterbehandling af råstofgrave skal afpasses efter indvindingsmetode og råstofart, på en måde så indvindingen indskrænkes mest muligt i såvel areal som tid. Indvinding og efterbehandling skal tilrettelægges, så hensynet til jordbrugs-, miljø- og naturinteresser varetages på forsvarlig vis. De interesser, der skal tages hensyn til er nævnt i råstoflovens 3. Redegørelse Regionsrådet lægger vægt på, at indvinding af råstoffer foregår, så der opstår færrest muligt gener. Råstoflovens 3 lyder: 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. Det er i samfundets interesse, at der konstant er aktivitet i en råstofgrav. Dermed kan behovet for råstoffer dækkes fra færrest mulige råstofgrave eller indvindingsarealer. Samlet medfører det både færre gener fra graven, og samtidig betyder det, at et areal hurtigst mulig kan overgå til anden anvendelse. Med hensyn til råstofarterne jordbrugskalk og sphagnum kræver indvindingsteknikken, at relativt store arealer er åbne for indvinding. Retningslinie 5 Grundvandsbeskyttelse Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Særlige beskyttelsesforanstaltninger skal foretages i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker.

29 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding 29 Redegørelse Beskyttelsen af grundvand og naturinteresser varetages i regionplan Regionplanernes retningslinjer for beskyttelse af grundvand og naturinteresser afløses af de kommende vand og natura 2000 planer, når disse vedtages i Der er i dag ofte sammenfald mellem råstof- og vandindvindingsinteresser. Dette kan i sagens natur ikke undgås. I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker gælder det om at undgå, at de efterbehandlede råstofgrave efterfølgende anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Anvendelse, som kan medføre forurening af vandmiljøet er almindeligt landbrug, intensivt drevet skovbrug, rekreative arealer uden forbud mod anvendelse af gødning og pesticider, industriformål og tekniske anlæg, bolig- og servicebebyggelse og forurenende ledningsanlæg. Ved valg af de fremtidige anvendelser, vil der i alle tilfælde skulle opstilles vilkår for arealernes drift såsom forbud mod anvendelse af gødning og pesticider og krav til arealernes plantedække. Under disse forudsætninger kan der blive tale om anvendelse til: - Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt. - Tilplantning med skov - Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af dræn og overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer. - Naturarealer uden anden anvendelse. Administrativt Beskyttelsen sker ved, at der i alle tilladelser til ny indvinding af råstoffer i områder med særlige drikkevandsinteresser stilles vilkår om arealets fremtidige anvendelse i overensstemmelse med det oven for nævnte. I særlige tilfælde vil vilkårene kunne frafaldes, så området igen kan overgå til almindelig anvendelse uden restriktioner. Det gælder de steder, hvor indvinderen kan påvise, at de geologiske forhold er sådan efter endt indvinding, så grundvandet er forsvarligt beskyttet. Det kan enten ske ved forundersøgelser eller gennem det kendskab til forholdene, som opnås under indvindingen. Ved fornyelse af tilladelser skal det konkret tages op og tilstræbes, at arealets fremtidige anvendelse pålægges tilsvarende restriktioner. Ved eksisterende tilladelser, som ikke står over for en fornyelse, skal det vurderes, om der skal iværksættes en handlingsplan for at få ændret den fremtidige anvendelse.

30 30 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding Retningslinie 6 Efterbehandling og arealanvendelse efter indvinding Arealer med tilladelse til at indvinde råstoffer skal efterbehandles etapevis/løbende, så de hurtigst mulig kan overgå til andre formål. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdigafgravede arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandværker efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Redegørelse Beskyttelsen af grundvand og naturinteresser varetages i regionplan Regionplanernes retningslinjer for beskyttelse af grundvand og naturinteresser afløses af de kommende vand og natura 2000 planer, når disse vedtages i Det er i alles (indvindere, naboer, samfundet m.m.) interesse, at efterbehandlingen begynder så tidligt som muligt i den enkelte etape og sker løbende, så der ikke er større arealer åbne for gravning af råstoffer end nødvendigt. Derved bliver efterbehandlingen mest målrettet. Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige brug af arealerne kan ske ud fra en samlet vurdering af interesserne i området. Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer. Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor. Færdigudnyttede råstofgrave bør som udgangspunkt efterbehandles til jordbrugsformål, medmindre en anden anvendelse er fastsat i forbindelse med behandling af ansøgning eller ved konkret, forudgående planlægning for den enkelte råstofgrav og efter afvejning af relevante hensyn.

31 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding 31 Retningslinie 7 Tilførsel af jord til råstofgrave Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er ifølge jordforureningslovens 52 forbudt. Regionsrådet kan under visse betingelser give dispensation fra forbudet. Redegørelse Tilførsel af jord i råstofgrave og tidligere råstofgrave er fra den 1. januar 1998 forbudt. Forbudet, som er en del af jordforureningsloven, indeholder en mulighed for Regionsrådet til at give dispensation fra forbudet. Ingen jord er helt ren, da der f. eks. kan være forurening fra udbringning af gødningsstoffer eller pesticider, nedbrydningsprodukter fra brug af pesticider og andre stoffer, som er vanskelige at erkende. Hertil kommer risikoen for ikke opdagede forureninger i den tilførte jord. Jord fra byområder, fra vejarealer, fra opgravninger, hvor der har været kloakeret, eller fra arealer, som har været anvendt til formål, der kan have medført en forurening af undergrunden, gives der som hovedregel ikke dispensation til. Der tillades ikke tilført jord til råstofgrave fra arealer, der er med i regionens registre over forurenede og muligt forurenede områder. Jord fra arealer, der har været anvendt til formål, hvor historikken godtgør, at der kan være risiko for forurening, skal nærmere undersøges f. eks. ved analyser. Hvert enkelt jordparti, der ønskes tilført en råstofgrav, skal vurderes. Region Nordjyllands praksis ved vurdering af dispensationsansøgninger er, at der kun må tilføres jord til råstofgrave, hvor der ikke er risiko for forurening af indvindingsanlæg eller af grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og andre tilsvarende miljømæssige forhold ikke taler imod. En forudsætning for en dispensation er også, at jorden kan placeres i graven uden landskabelige problemer.

32 32 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Retningslinier for råstofindvinding Retningslinie 8 Særlige retningslinier for enkelte områder En række områder er behæftet med særlige retningslinier, og disse opretholdes i nærværende retningslinie for følgende områder: For det på figur viste regionale råstofområde sydvest for Øster Hornum i Rebild Kommune gælder, at gravetilladelse udenfor 1. etape tidligst kan meddeles i For det regionale råstofområde ved Vust i Jammerbugt Kommune skal indvindingen ske i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts og ikke i ferieperioder og på helligdage. Råstofindvinding må ikke ske nærmere end 150 meter fra beboelsesbygninger. De afgravede arealer skal være efterbehandlet, når indvindingsperioden slutter. Figur Etapedeling i graveområdet ved Øster Hornum

33

34 34 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen

35 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen 35 Kapitel 4 Miljøvurdering af planen Miljøvurdering af råstofplaner skal udarbejdes ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. Heri kræves en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammer for arealanvendelse, hvilket er tilfældet med råstofplanen. Miljøvurderingen skal enten foretages i et selvstændigt dokument eller sammen med råstofplanen. Miljøvurderingen kan ses på regionens hjemmeside på Formålsparagraf for lov om miljøvurdering af planer og programmer 1. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Fakta Hensigten med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at miljøhensyn medtages i fysisk planlægning. I dette tilfælde sker det ved at miljøvurdere, om en plan eller program kan have væsentlig indvirkning på miljøet ved gennemførsel. Det er således obligatorisk, at en miljøvurdering skal foretages, og det er samtidigt i fuld overensstemmelse med råstofloven, hvis formål, udover planlægning for indvindingen af råstoffer, er at understøtte en bæredygtig udvikling. 4.1 Hvad er en miljøvurdering I lov om miljøvurdering af planer og programmer og særligt i vejledning om lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemgås procedurer for en miljøvurdering. Procedurerne heri giver et vist spillerum for hver plan eller program til at afgøre, hvad der er hensigtsmæssigt at medtage i en miljøvurdering. Dog er der visse emner, der skal berøres for en korrekt udført miljøvurdering. Dette er uddybet i lov om miljøvurdering af planer og programmers bilag 2. Disse er: - Virkning på miljøet - Væsentlighed af virkningen på miljøet - Afbødende foranstaltninger Påvirkningen af miljøet skal afdækkes og vurderes i sammenligning med alternativer. Et såkaldt 0-alternativ skal som et minimum indgå i denne sammenligning. 0-alternativet er den situation, hvor råstofplanen ikke gennemføres, og hvor man derfor ser på en fremskrivning af den nuværende udvikling i miljøtilstanden eller

36 36 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen en status quo for denne. For råstofplanen er dette alternativ dog ikke relevant, da råstofloven medfører, at en råstofplan skal udarbejdes. I denne miljøvurdering opfattes en uændret videreførsel af regionplanerne for Nordjyllands, Viborg og Århus amter (landsplandirektiverne) derfor som 0-alternativet. Miljøvurderingen vil derfor have som særligt udgangspunkt at beskrive de miljømæssige konsekvenser af de planændringer, der er i forhold til den tidligere regionplanlægning. I tilfælde af, at der er foreslået reduktioner i de hidtidige graveområder er der dog tillige behov for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af disse ændringer. Væsentligheden af virkningerne på miljøet vurderes, og det afgøres, om disse fordrer ændringer i råstofplanen. Afbødende foranstaltninger handler således om at undgå, minimere eller kompensere for negative virkninger på miljøet. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 7, stk. 2, skal detaljeringsgraden for miljøvurderingen følge detaljeringsgraden for de planer og programmer, den foretages på. Detaljeniveauet for beskrivelse og analyse afhænger derfor af planen eller programmets sigte, og da råstofplanen er et strategisk dokument med fokus på overordnede betragtninger, skal en miljøvurdering bære præg heraf. Råstofplanen indgår ikke i direkte sammenhæng med øvrige planer, programmer og strategier. Men det vurderes, at råstofplanen ikke strider mod hverken den regionale udviklingsplan, internationale, nationale eller regionale miljøbeskyttelsesmål og -planer. Derudover er råstofplanen udarbejdet i samarbejde med både kommunerne, repræsentanter for branchen og andre relevante interessenter. 4.2 Indhold i miljøvurderingen Lov om miljøvurdering af planer og programmer og råstofloven fastlægger, at det brede miljøbegreb anvendes som retningsgivende for miljøvurderingen, og dette dækker over følgende faktorer: - biologiske mangfoldighed, - befolkningen, - menneskers sundhed, - fauna, - flora, - jordbund, - vand, - luft, - klimatiske faktorer, - materielle goder, - landskab, - kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt - arkitektonisk og arkæologisk arv. At vurdere disse miljøfaktorer er derfor en naturlig del af en råstofplan og det arbejde, der foretages i udpegningen af egnede graveområder.

37 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen 37 Udover de ovennævnte miljøfaktorer indgår ligeledes informationer, som er indhentet på anden vis. For råstofplanen drejer dette sig blandt andet om de emner, som er blevet fremført ved høringer og gennem dialog direkte med Region Nordjylland. Det er sigtet med denne miljøvurdering at vurdere de indkomne forslag til råstofplanen. Derfor tager miljøvurderingen sit udgangspunkt i de to offentlighedsfaser, der gav 57 indlæg med bemærkninger til planens indhold i foroffentlighedsfasen og 68 bemærkninger i 2. offentlighedsfase samt yderligere 27 bemærkninger i forbindelse med de supplerende høringer. De indkomne bemærkninger behandler flere emner, hvor de, som har relevans for en miljøvurdering, er vist her: Generelt - Forhindre at områder med væsentlige fortidsminder udpeges til graveområde. - Tværfaglig sigte ved at inddrage de tidligere amters regionplaner samt naturpolitik. Transport - At der så vidt muligt bliver udlagt regionale graveområder med en jævn geografisk fordeling, så transporten mindskes. - Transportveje og trafikgener i indvindingsområderne skal indgå i vurderingsgrundlaget for nye graveområder. - Boliggener fra transport mindskes. Råstofindvinding i nabolaget - Støj og støv kan minimeres gennem minimumsafstande og ændrede tilkørselsforhold til råstofgrave. Grundvandsbeskyttelse - At der ikke foretages indvinding under grundvandsspejlet i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande. - Indvinding i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande begrænses. Landskabspåvirkning - Landskabelige forhold bør indgå som kriterium for udlæg af graveområder på samme niveau som andre kriterier. Landbrugets arealbehov - Store sammenhængende graveområder kan påvirke landbrugsstrukturen over lang sigt, da det mindsker de mulige arealer for f.eks. udbringning af husdyrgødning. Efterbehandling af råstofgrave - Resultatet af god efterbehandling kan skabe en forbedret naturoplevelse og sammensætning. - Minimumskrav til efterbehandling af råstofgrave med plantedække. - Efterbehandling kan ske tidligt og løbende, således at ikke større arealer end højst nødvendigt er åbne for udgravning. - At efterbehandlingsvurdering sker individuelt for hver sag.

38 38 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (generelt) - Graveområderne bør udlægges efter langsigtet planlægning, så der i planperioden er rigeligt med råstoffer til rådighed. - Forekomster i igangværende graveområder bør som hovedregel udnyttes til bunds, før nye arealer tages i brug. Disse emner vil gennem miljøvurderingen blive vurderet i forhold til de eksisterende graveområder samt de indkomne forslag fra de to offentlighedsfaser. Forslag til Råstofplan er baseret på de tidligere Nordjyllands, Viborg og Århus amters regionplanlægning for råstoffer, og derfor er væsentlige dele af dette forslag en videreførelse heraf. Selve miljøvurderingen kan ses på regionens hjemmeside på: Miljøvurdering Det fremgår af vejledning til miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr af 22/10/2007), at der ved revision af eksisterende planer som hovedregel kun er ændringer i disse, der kræver en miljøvurdering, og kun hvis ændringerne vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det fremgår tilsvarende af vejledning til råstofloven, at arealudlæg, der allerede er udpeget i en gældende plan, og som indgår i en ny plan, normalt ikke er omfattet. Som tidligere nævnt indeholdt forslaget til råstofplan 84 eksisterende graveområder samt forslag til 65 nye udlæg i råstofplanen. Det var vurderet, at 78 af de eksisterende graveområder skulle fortsættes som hidtil - mens 6 krævede nærmere undersøgelser og vurdering i forhold til forslag om en udtagning af råstofplanen. Derfor blev disse 6 eksisterende samt 65 nye forslag til graveområder vurderet i miljøvurderingen. Forslagene til ændringer og nye udlæg er af så forskellig karakter, at de bliver bedømt forskelligt i miljøvurderingen. Forslag til nye graveområder er fordelt på 10 af de 11 nordjyske kommuner, og denne opdeling anvendes til at sætte rammer for miljøvurderingen. Selve miljøvurderingen er bygget omkring et skema med individuelle vurderinger af de indkomne forslag i forhold til det opsatte sæt af miljøfaktorer samt vurderinger af eksisterende tilladelser, hvilket betyder, at hvert forslag har sin egen særskilte vurdering. De indkomne forslag samt bemærkninger er ligeledes at finde i den tilhørende hvidbog, som ligeledes findes på regionens hjemmeside. Nogle forslag er tilføjelser på eksisterende gravetilladelser, og andre er mindre graveområder der, hvis de medtages, vil muliggøre udnyttelse af en råstofforekomst til bunds, ofte i tilfælde hvor der allerede foregår råstofindvinding. Andre forslag har kendetegn, der gør dem mindre egnede til indstilling. Derudover er udpegningen af råstofgrave samt afvisningen af forslag udarbejdet i et samarbejde med nordjyske interessenter gennem både for-offentlighedsfasen og yderligere dialog gennem følgegruppen om udarbejdelsen af råstofplanen. Endelig er udpegningen behandlet gennem 2. offentlighedsfase, hvor forslaget til Råstofplan 2008 har været fremlagt. Dette betyder, at der er udbredt enighed omkring indholdet i råstofplanen.

39 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen 39 Indstillinger til interesseområder bliver ligeledes behandlet forskelligt, da disse ikke miljøvurderes, ud fra det argument at det ikke er besluttet, om områderne skal udlægges til graveområde eller ej. Dog er det undersøgt, at der ikke er internationale eller nationale miljøbeskyttelsesmål inden for de udlagte områder. I alt vedtages der 70 forslag i forslaget til Råstofplan, hvoraf flere vedtages med særskilte bemærkninger. 17 forslag afvises med baggrund i vurderingen af miljøhensyn, afklaret tidligere i dette kapitel. 4.4 Udlæg af grave- og interesseområder Målet med udlæg af graveområder er, at de problemer, der kan være med at indvinde råstoffer i et område, på forhånd er afdækket, og at indvindingen i området kan foregå efter en sammenhængende plan. Udlæggene har samtidig til opgave at sikre forsyningerne med råstoffer til byggeri, anlægsarbejder eller industriel forarbejdning, hvor det er aktuelt. I forbindelse med råstofplanlægningen bør Regionsrådet være opmærksom på den geografiske fordeling af områderne til råstofindvinding, så der i råstofplanen tilstræbes en forsyningsstruktur, hvor der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter råstoffer inden for regionen af hensyn til at begrænse det samlede transportbehov mest muligt. En sådan balance vil ikke altid kunne opnås inden for den enkelte region, dels på grund af råstofressourcernes geografiske fordeling, dels på grund af varieret efterspørgsel efter de forskellige råstoftyper i forskellige dele af landet. Det kan derfor være nødvendigt at inddrage import af råstoffer eller indvinding på søterritoriet for at sikre forsyningssituationen. Udgangspunktet for Regionsrådets interesseafvejning er retningslinierne i Regionplan 2005, der er ophøjet til landsplandirektiv. Regionplanens hovedstruktur og de forskellige sektorinteresser landskab, naturbeskyttelse, Natura 2000-områder, vandressourcer, grundvandsbeskyttelse, jordbrugsinteresser m.m. udgør grundlaget for udlæg af graveområder og interesseområder. For de udlagte graveområder må der ikke ske ændring af arealanvendelsen i form af byggeri og anlægsarbejder m.v., der kan forhindre udnyttelsen af råstofferne. Ændret arealanvendelse tillades kun, når råstofferne er udnyttet, og det er foreneligt med udnyttelsen af de tilstødende forekomster. Inden for graveområderne prioriteres råstofindvinding højere end andre arealinteresser. Udlæg af interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, med mindre der opnås enighed herom mellem Regionsrådet og de implicerede parter efter en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse, herunder i forbindelse med kommuneplanlægningen i det åbne land. Udlægget af områder til råstofindvinding har taget udgangspunkt i de områder, der var udlagt i de tre amters udlæg af graveområder i Regionplan Det be-

40 40 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen tyder, at de ændringer, der er sket i nærværende plan, skal ses i forhold til de 84 områder, der var med i disse planer. 4.5 Ændringer i retningslinier I forbindelse med udformningen af retningslinierne er følgende ændret i forhold til retningslinierne i Regionplan 2005 for Viborg, Århus og Nordjyllands amter. Retningslinie 1. Anvendelse af graveområder Retningslinien svarer til retningslinier i de tre amters regionplaner. Der er dog tale om en præcisering af, at beskyttelsen kun gælder, indtil råstofferne er indvundet. Den er udbygget med at krav om optimal udnyttelse af råstofferne i graveområderne. Dette var tidligere kun med i Viborg Amts regionplanlægning. Retningslinie 2. Anvendelse af interesseområder Retningslinien er ny i forhold til de tre amters regionplaner, idet ingen af de tre amter opererede med udpegede interesseområder. Viborg Amt havde dog i deres regionplan udpeget en række undersøgelsesområder, hvor det var målet, at der skulle foretages en kortlægning. Disse områder videreføres som interesseområder i denne råstofplan. Den indskærper dog, at kommunerne ikke umiddelbart kan give tilladelse i disse områder, men at der først skal laves et tillæg til råstofplanen. Retningslinie 3. Indvinding uden for graveområder efter samtykke fra Regionsrådet Retningslinien er en skærpelse af tilsvarende retningslinier i de tre amters regionplaner, idet de tilfælde, hvor der kan forventes givet samtykke til tilladelse, er indskrænket til kun at omfatte begrænsede indvindinger i tid eller areal. Den betyder, at der ikke kan åbnes en ny, længerevarende virksomhed eller gives tilladelse til større udvidelser i tid eller areal af eksisterende intensive indvindinger, uden at det sker gennem et tillæg til råstofplanen. Retningslinie 4. Miljøhensyn ved råstofudnyttelse Retningslinien svarer til en retningslinie i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Den er en præcisering i forhold til tilsvarende retningslinier i de tidligere Viborg og Århus amter. Retningslinie 5. Grundvandsbeskyttelse Retningslinien svarer til retningslinier, der var med i de tidligere Nordjyllands og Århus amters regionplanlægning, mens tilsvarende retningslinier ikke fandtes i Viborg Amt. Retningslinie 6. Efterbehandling og arealanvendelse efter indvinding Retningslinien svarer til retningslinier, der var med i de tidligere Nordjyllands og Århus amters regionplanlægning, mens emnet kun var omtalt i redegørelsen til Viborg Amts retningslinier. Retningslinie 7. Tilførsel af jord til råstofgrave En tilsvarende retningslinie fandtes i Nordjyllands Amts regionplanlægning, mens emnet i Viborg og Århus amters regionplaner kun var omtalt i redegørelsen.

41

42 42 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Miljøvurdering af planen

43 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag 43 BILAG Ressourceopgørelse af råstofforekomsterne i graveområderne - Sand/Grus/Sten - Ler - Kalk/Kridt - Moler - Tørv/Sphagnum

44 44 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag Sand/Grus/Sten Figur 1: Indvinding af sand/grus/sten 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding: 4,3 mio. m 3 Den årlige indvinding af sand/grus/sten i Region Nordjylland fremgår af fig. 2. Den store indvinding omkring årtusindskiftet har forbindelse med byggeriet af motorvejene i Vendsyssel, mens stigningen i de seneste år skyldes stigningen i byggeaktiviteten, som er vist på figur 3. Mio. m Figur 2: Produktionen af sand, grus og sten i Region Nordjylland i årene

45 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag 45 Hvor indvindingen foregår, fremgår af figur 1. Som det ses, er der flere områder i regionen, der betyder noget for råstofindvindingen. I Thy, det centrale Himmerland og Mariagerfjord indvindes stabilgrusmaterialer og sten, mens Vendsyssel er domineret af betonsandsproduktion. Omkring Aalborg indvindes der både sandog grusmaterialer. Den skæve fordeling af materialerne i regionen betyder, at der foregår transport over lange afstande med flere af kvalitetsmaterialerne. Stabilgrus og sten transporteres fra de sydlige og vestlige dele til Vendsyssel og Aalborg, mens betonsand ofte går den modsatte vej. Tusinde m Figur 3: Udviklingen i byggeriet i årene (Fuldført byggeri i m 2 ) m 3 pr. år Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Sten > 2 mm Stabilgrus Betonsand + mørtelsand Andet Figur 4: Fordelingen af indvindingen af de forskellige råstoftyper, angivet for hver kommune i perioden fra (m 3 ).

46 46 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag Sten > 2 mm Stabilgrus Betonsand + mørtelsand Andet Total m 3 Figur 5: Fordelingen af de indvundne råstoftyper i Region Nordjylland for hele perioden (m 3 ). Orbicon A/S har for Region Nordjylland foretaget en opgørelse af tilbageværende ressourcer inden for graveområder for sand, grus og sten i det gamle Nordjyllands Amt samt dele af Viborg og Århus Amt, som nu hører under Region Nordjylland. Indenfor Region Nordjylland er der i alt graveområder med sand, grus og sten. Der er foretaget en opgørelse over restressourcen i de enkelte råstofgrave, som findes indenfor de de enkelte graveområder.

47 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag 47 Opgørelse af ressourcer På baggrund af digitale luftfotos fra, 1999, 2004 og 2006, samt sagstabeller med status for graveområderne er der indenfor et hvert område foretaget en opdeling i hhv. færdigafgravede (F), aktive (A), uafgravede arealer (U). Opdelingen er lagret i et ArcGis-tema. Råstofmægtigheden i de uafgravede delområder er vurderet ud fra tilgængelige kortlægningsrapporter, boringsbeskrivelser i Jupiter samt opgivne mængder indvundne råstoffer i indberetningsskemaerne for Hvor der foreligger kortlægningsrapporter er råstofmægtigheden vurderet geologisk ud fra disse. For graveområder hvor der ikke foreligger kortlægningsrapporter er råstofmægtigheden vurderet på baggrund af beskrivelser af boringer i GEUS Jupiterdatabase. Dette gælder specielt for graveområder beliggende i det tidligere Viborg Amt. For aktive delområder er den indvundne mængde sand, grus og sten, som er angivet på indberetningsskemaet for 2006, medtaget i vurderingen af råstofmægtigheden i den resterende del af graveområdet. Nedenstående tabel viser en opgørelse over restressourcen indenfor de 11 nye kommuner fordelt på de 4 produktgrupper betonsand, stabilgrus, sten og andet (Fyld og bundsand m.v.). Nederst i skemaet er angivet det behov, der skønnes at være for de pågældende materialer i de kommende 24 år, beregnet som en simpel fremskrivning af den indvinding, der har været i regionen gennem de sidste 10 år. Som det fremgår af tabellen er materialerne ikke ligeligt fordelt i regionen. Mens betonsand faktisk findes relativt jævnt fordelt i regionen, er stabilgrus- og stenforekomsterne koncentreret i de sydlige og vestlige dele i regionen. Med hensyn til rækkevidden af ressourcerne ses det, at det er kvalitetsmaterialer i form af specielt betonsand, men også andre sten- og grusmaterialer der skal arbejdes videre med i planlægningen for at finde nye arealer, hvor det er muligt at indvinde dem på sigt. Kommuner Betonsand m 3 Stabilgrus m 3 Sten>2mm m 3 Andet m 3 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg I alt Behov

48 48 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag Ler Figur 6: Indvinding af ler 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,2 mio. m 3. Grundlaget for en stor del af den nordjyske teglværksbranche er den specielle geologiske udvikling, som har kendetegnet specielt Vendsyssel. De vigtigste forekomster består af ler aflejret i det hav, der trængte ind over store dele af Vendsyssel i slutningen af sidste istid. Disse forekomster findes udbredt på de store ishavsflader omkring Hjørring og i den østlige og sydøstlige del af Vendsyssel. En anden vigtig forekomst er smeltevandsler, som er aflejret i bakkelandet mellem Hirtshals og Sindal, ved Hals, i den østlige del af Himmerland og i Sydthy. Den måde, hvorpå de to typer teglværksler, henholdsvis rød- og gulbrændende ler forekommer på, er væsentlig forskellig. Mens gulbrændende produceres fra uforvitrede, kalkholdige lerforekomster, det man også kalder blåler, produceres det rødbrændende fra udvaskede, kalkfri lerforekomster. Dette betyder også, at mens det gulbrændende ler ofte graves til stor dybde afhængig af leraflejringens tykkelse, graves det rødbrændende kun til dybder på 1 til 2 meter under jordoverfladen, afhængig af, hvor dybt kalkudvaskningen er nået i det pågældende område. Med en indvinding af rødbrændende ler på over m³ om året, svarer det til, at der bliver indvundet rødbrændende ler på et areal på ca. 10 ha. om året. For at dække forbruget i den tidshorisont, som råstofplanen lægger op til, svarer det til, at der skal udlægges arealer på mindst 250 ha til indvinding af rødbrændende ler. I dag findes der 7 teglværker i Region Nordjylland, nemlig i Bindslev, Sindal, Sæby, Gandrup, Hobro, og 2 i Ydby. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til ca. 1/3 af Danmarks produktion.

49 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag 49 Indvindingen af ler og produktionen af tegl er, i lighed med indvindingen af sand/ grus/sten og produktionen af cement, afhængig af udviklingen i byggeriet. Nedgangen i byggeriet i starten af 80 erne betød også et kraftigt fald for teglværksbranchen. Mio. m3 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Hele Danmark Region Nordjylland Figur 7: Indvindingen af ler i Region Nordjylland sammenlignet med produktionen i hele Danmark Men en stadig mere automatiseret produktion har medført, at der i dag opereres med længere transportafstande af de færdige produkter, end det har været tilfældet tidligere. Samtidig har det betydet, at færre teglværker tegner sig for en større andel af produktionen. Med den teknologiske udvikling har branchen formået endog at forøge produktionen i 90 erne. Dette til trods for at byggeriet i Danmark i denne periode igen har haft en kraftig nedgang. Faldet i lerindvindingen i starten af det nye årti skal blandt andet ses i sammenhæng med, at et af de nordjyske teglværker lukkede. Den lange transport, som gør sig gældende for de færdige produkter, betyder, at længere transport for råvarer også accepteres. Dette har indflydelse på, hvor der skal udlægges graveområder til indvinding af ler. Detailberegninger af ressourcerne i graveområderne er ikke foretaget i denne planlægning. Mens det på grund af indvindingsteknikken vurderes, at der er tilstrækkelige ressourcer af gulbrændende ler, er det vigtigt løbende at revurdere udlæggene til rødbrændende ler. Udlæg af graveområder i Nordjyllands Amt i forbindelse med Regionplan 2001 har medført at der er opnået en større forsyningssikkerhed til de teglværker, der ligger i den del af regionen, mens der i Viborg Amt i 2006 er lavet beregninger, der viser at der er udlagt graveområder til mellem 80 og 130 års indvinding.

50 50 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag Kalk/Kridt Figur 8: Indvinding af kalk/kridt 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding: 2,8 mio. m 3. Kridt til cementfremstilling er så absolut den vigtigste enkeltproduktion i Nordjylland. Efter at have ligget på ca 2 mio. m³ i starten af 90 erne er den siden steget til at ligge på mellem 2,5 og 3 mio. m³ årligt. Den anden vigtige kalk/kridt-produktion er fremstilling af jordbrugskalk. Efter gennem det meste af 80 erne at have ligget på mellem og m³ faldt produktionen i starten af 90 erne til ca m³, som er det niveau den ligger på i dag. Anden anvendelse af kalk/kridt er dels som pulveriseret kalk og kridt som fyldstof i industrien (kalkfiller), dels som foderkridt. Efter at have ligget på omkring m³ op gennem 80 erne er denne produktion faldet til omkring m³ i første halvdel af 90 erne. Siden er den steget til ca m³. Der er i Region Nordjylland udlagt 6 graveområder til indvinding af kalk/kridt, Rørdal, Mjels og Kongerslev i Aalborg kommune, Aggersund i Vesthimmerlands kommune og Hillerslev og Keldstrup i Thisted kommune. For alle de udlagte graveområder gælder, at der med den nuværende indvinding forventes at være ressourcer til mindst 24 års indvinding. Cement Kalk/kridt til cementindustrien indvindes i dag i graveområdet ved Rørdal. Indvindingen foregår her til en dybde af 40 meter under havoverfladen. Den årlige indvinding ligger på 2-3 mio. m 3. Cementfabrikken har, udover disse arealer, reserveret arealer i Sejlflod Bakke med henblik på at sikre forsyningen på længere sigt.

51 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag 51 Jordbrugskalk og industrikalk Kalk/kridt til anvendelse som jordbrugskalk foregår i dag i de 5 andre graveområder. Desuden findes en indvinding ved Poulstrup syd for Aalborg, som er ved at blive afsluttet og efterbehandlet. Kalk/kridt til andre formål indvindes i kalkgravene ved Aggersund og Kongerslev. Mio. m3 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Hele Danmark Region Nordjylland Figur 9: Indvinding af Kalk/Kridt i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele landet Forventningerne til den fremtidige indvinding af kalk/kridt afhænger af udviklingen i de brancher, der aftager produkterne. I de senere år har udviklingen af kalk til cementfabrikation været dominerende. Cementfabrikation Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeri- og anlægsvirksomheden både nationalt og med hensyn til produktion af hvid cement - internationalt. Den fremtidige indvinding af kalk til cementfremstilling vil, udover udviklingen i byggeriet, være påvirket af hvilke større anlæg der sættes i gang, samt udviklingen på de vigtigste eksportmarkeder. Jordbrugskalk Efter en stærk stigning i forbruget af jordbrugskalk i perioden stagnerede forbruget frem til omkring Siden har der været tale om fald i forbruget. Udviklingen siden 1975 hænger formentlig sammen med overskudsproduktionen af landbrugsprodukter inden for EU, hvilket har medført et stagnerende til faldende gødningsforbrug. Den fremtidige udvikling i forbruget af jordbrugskalk vil derfor være meget afhængig af udviklingen i landbruget. Industrikalk Betegnelsen industrikalk omfatter en række anvendelsesområder i bl.a. sukkerindustrien, i foderstof-, asfalt- og gødningsbrancherne samt i plast-, papir-, farve- og lakindustrierne. I de senere år har kalk som absorbent i forbindelse med miljøbeskyttelsesforanstaltninger fået stigende betydning. Dette drejer sig om røggasafsvovling, fjernelse af fosfor fra spildevand og okkerbekæmpelse. Industrikalkbranchen har altid været domineret af relativt få virksomheder, hvis produktion har foregået sideløbende med især produktion af jordbrugskalk.

52 52 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag Moler Figur 10: Indvinding af moler 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,2 mio. m 3. Mio. m3 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, Hele Danmark Region Nordjylland Figur 11: Indvinding af Moler i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele Danmark Indvindingen af Moler er i Danmark koncentreret i Morsø kommune og Skive kommune (Region Midt). Viborg Amt har i Regionplan 2005 udlagt graveområder, så det skønnes, at der er ressourcer til ca års indvinding. Planlægningen af molerindvindingen følges løbende af en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra molerindustrien, de berørte kommuner og regioner og endelig fra By- og Landskabsstyrelsen og GEUS.

53 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag 53 Tørv/Sphagnum Figur 12: Indvinding af tørv/sphagnum 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,3 mio. m 3. Mio. m3 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, Hele Danmark Region Nordjylland Figur 13: Indvinding af tørv/sphagnum i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele Danmark Region Nordjylland er så absolut det vigtigste område i landet, hvad angår indvinding af tørv/sphagnum. Omkring 95 % af landets samlede produktion foregår i Store og Lille Vildmose. Produktionen af tørv/sphagnum har gennem de sidste 16 år ligget nogenlunde konstant omkring m³. Tørv indvindes i Region Nordjylland specielt i de to graveområder i Store og Lille Vildmose. Produktionen af sphagnum fra disse to områder er den altdominerende produktion, også når man ser på tørveindvindingen i hele landet. Mindre mængder sphagnum indvindes også i Måstrup Mose og Hals Mose, mens der enkelte steder foregår små indvindinger af tørv til brændselsbrug.

54 54 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag Der er lavet detaljerede indvindings- og efterbehandlingsplaner for de to regionale råstofområder i 1989 og Planlægningen i Lille Vildmose er siden fulgt op af en fredning, der har betydet afvikling af en stor del af tørveindvindingen, da man bl.a. har tilstræbt, at en større del af tørven skal efterlades på arealet af hensyn til efterbehandlingen. Produktionen af sphagnum er den dominerende på landsplan, og med de seneste reduktioner af tørvearealerne i nærværende forslag til råstofplan forventes det, at ressourcerne vil række til en indvinding år frem i tiden. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have- og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Om det er en faktor, der får nogen reel betydning for tørveindvindingen er dog usikkert.

55 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag 55

56 56 RÅSTOFPLAN REGIONAL UDVIKLING Bilag