Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning"

Transkript

1 Hånd om paragrafferne / 1 3. udgave Børn og unge med udviklingshæmning

2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet stiller ganske vist en række tilbud i udsigt, men det kan være noget af en udfordring at finde ud af, hvilke muligheder der er for hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler og meget mere. Landsforeningen LEV gennemgår i denne pjece de vigtigste love og paragraffer på området. Kommunen og forældrene Kommunen skal sørge for, at opgaver og tilbud til børn, unge og deres familier udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at de fremmer børnenes og de unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette er vigtigt, da det er familien, der oplever problemerne og udfordringerne tæt på, og det er dem, som kan bidrage med viden om, hvordan dagligdagen former sig. Uanset hvilke problemer et barn eller en ung og deres familie måtte have, er de en del af en familie, og det er væsentligt at betragte familien som en enhed. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes så tidligt og sammenhængende som muligt, så begyndende problemer hos barnet så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte families forhold. Mulighed for rådgivning Kommunen skal tilbyde, at forældre med børn og unge kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen skal desuden tilbyde gratis rådgivning, konsulentbistand, undersøgelse og behandling i forhold til blandt andet udviklingshæmmede børn og unge og deres familier, hvor en tidlig indsats kan bidrage til at eventuelle langtidsvirkninger og senfølger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne formindskes. Tilbud om familievejledning Kommunen skal tilbyde familievejledning inden for tre måneder efter, at den har fået kendskab til, at et barn har fået konstateret en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, uanset om det drejer sig om et nyfødt barn eller et barn, hvor funktionsnedsættelse konstateres under opvæksten. Dette tilbud skal altså gives til familier, der får et udviklingshæmmet barn. Familievejledningen skal give en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorerne. Vejledningen skal også indeholde et tilbud om formidling af kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk. Familievejledningen skal så vidt muligt gives ved besøg i hjemmet. Familievejlederen har ikke kompetence til at træffe afgørelse om hjælpen til familien, men skal formidle kontakt til socialforvaltningen. 2 3

3 børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge Rådgivning og udredning ved VISO Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, i daglig tale blot kaldet VISO, har som formål at bistå både kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mere komplicerede og specialiserede enkeltsager. Man kan som borger selv henvende sig direkte til VISO. VISO kan ligeledes yde gratis vejledende udredning til kommuner og borgere i sager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune. Det er kun kommunen, der kan henvende sig til VISO med henblik på udredning. Undersøgelser, servicelovens 50 Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte eller behandling på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen undersøge barnets forhold. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der omfatter barnets: Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold (eller forhold i daginstitution) Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold Undersøgelsen skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. Kommunen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets og familiens forhold. Omfanget af undersøgelsen må ikke være større, end formålet tilsiger og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader. Handleplaner, servicelovens 140 Når der iværksættes støtte efter servicelovens 52, skal kommunen udarbejde en handleplan. Handleplanen skal bygge på 50-undersøgelsen og skal beskrive: Formålet med indsatsen Den indsats, der er nødvendig for at opnå formålet Opstille konkrete mål i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten Indsatsens forventede varighed En handleplan sikrer, at familien inddrages direkte i deres egen sag, og den kan samtidig fungere som et koordineringsredskab i forhold til de mange fagpersoner, familien møder. Handleplanen er en samarbejdsaftale mellem familien og kommunen, og den skal sikre kvaliteten af indsatsen overfor familien ved at tydeliggøre målene med og indholdet i indsatsen. Det kan derfor være en god idé, at der udarbejdes en handleplan i samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og forældrene, når der f.eks. er behov for omfattende støtte til familien, eller når der er mange fagpersoner involveret, også selvom der ikke er iværksat støtte efter 52. Støtte til behandling og træning, servicelovens 32 Kommunen skal tilbyde hjælp til børn med udviklingshæmning, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for særlig støtte og behandling. Det kan f.eks. være behov for behandling ved fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, psykolog eller et behov for en pædagogisk indsats målrettet barnets udviklingsmuligheder. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud eller i forbindelse med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet (hjemmetræning). Kommunen skal kortlægge barnets/den unges behov på baggrund af faglige undersøgelser og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling, samt visitere barnet/den unge til et tilbud. Forældrene og barnet eller den unge skal inddrages i udredningsforløbet. Kommunen skal sammen med forældrene vurdere, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller den unge. Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det tilbud, der anvises af kommunen, kan kommunen godkende, at forældrene træner deres barn helt eller delvist i hjemmet. Træningen kan foregå efter konventionelle metoder eller efter alternative metoder. Det er en betingelse, at et tilbud i hjemmet kan imødekomme barnets eller den unges behov, og at forældrene er i stand til at varetage opgaven. Hjemmetræningens metoder og målene med den skal være dokumenterbare. Når kommunen har godkendt, at forældre træner deres barn eller den unge i hjemmet, har forældrene ret til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i servicelovens 42 (se næste side). Man har desuden ret til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., der er forbundet med hjemmetræningen. Udgifterne hertil kan ikke overstige et beløb på kr. årligt (2013). Dagtilbud til børn og unge Som udgangspunkt skal alle børn optages i et almindeligt dagtilbud (for eksempel vuggestue, børnehave eller dagpleje). Udviklingshæmmede børn og unge under 18 år, der har et særligt behov for støtte og behandling, som ikke kan opfyldes i et almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven, skal tilbydes en plads i et særligt dagtilbud eller et særligt klubtilbud, der er oprettet efter bestemmelserne i Lov om social service. Forældre til børn med udviklingshæmning betaler som udgangspunkt for kommunale dagtilbud efter de samme regler som andre forældre. Specielt gælder dog, at når et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, hæves kommunens tilskud med et beløb, der svarer til 50 pct. af forældrenes egenbetaling. Ved optagelse i en halvtidsplads eller derunder fastsættes tilskuddet til 100 pct. af bruttodriftsudgifterne. Kommunen yder 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvis et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne er optaget i dagtilbuddet alene eller hovedsageligt af behandlingsmæssige grunde. På tilsvarende vis er ophold i et særligt klubtilbud vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn eller ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne deltager i klubtilbuddet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Går barnet i en skolefritidsordning (SFO) reguleres forældrenes betaling for opholdet efter folkeskoleloven. Der er mulighed for søskendetilskud og økonomisk, behandlingsmæssigt og pædagogiskfripladstilskud. 4 5

4 børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge Merudgiftsydelse, servicelovens 41 Kommunen skal efter servicelovens 41 yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med udviklingshæmning. Det er en forudsætning, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Bestemmelsen giver således mulighed for at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne. Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien normalt ville have afholdt. Dækning af merudgifter gives som en fast månedlig ydelse, der beregnes ud fra dokumenterede og sandsynliggjorte merudgifter. Ydelsen er uafhængig af indkomst og er skattefri. Der kan ikke ydes dækning af merudgifter, hvis de samlede merudgifter er mindre end kr. for et år (2013). Forældrene skal have kopi af den oversigt, der er udfærdiget, som grund for udmåling af ydelsen. Det anbefales, at man gemmer de væsentligste kvitteringer, så man lettere kan dokumentere de faktiske udgifter specielt det første år, eller hvis der sker væsentlige ændringer. Merudgifter kan f.eks. være ekstra udgifter til kost og diætpræparater, medicin, transport, handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende, beklædning og fodtøj, hospitalsophold, vask og personlig hygiejne. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, f.eks. til et kursus eller merudgifter til en ferie, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Merudgiftsydelsen er ikke en tidsbegrænset ydelse, som forudsætter en fornyet ansøgning. Kommunen kan fastsætte en opfølgningsdato, hvilket ikke er det samme som en udløbsdato, og må altså ikke tidsbegrænse ydelsen. Aflastning Et barn med udviklingshæmning kræver ofte en større daglig pleje og omsorg end andre børn. Ved at tilbyde aflastning kan kommunen give en familie overskud og energi til bedre at kunne klare hverdagen. Aflastning kan gives efter flere bestemmelser i Lov om social service og kan gives efter flere bestemmelser i Lov om social service. Det kan være i almindelige eller særlige dagtilbud til børn eller efter reglerne om personlig hjælp og pleje ( 84), ved privat antaget hjælp, hvor udgiften indregnes i merudgiftsydelsen, eller i anbringelsessteder for børn og unge. ( 84 eller ). Aflastning (både time- og døgnaflastning) der gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for at give forældrene tid til eventuelle andre søskende, ydes efter 84. Er der derimod tale om et behov for aflastning på grund af barnets eller den unges særlige behov for støtte, skal timeaflastning iværksættes efter 41 og døgnaflastning servicelovens 52, hvor der skal være gennemført en forudgående 50-undersøgelse. Det skal konkret vurderes, hvilket omfang aflastningen skal have. Der bør tages hensyn til, hvorvidt der er tale om en enlig forsørger eller om der er to til at tage sig af barnet, som også bør kunne aflastes på samme tid. Derudover skal der tages hensyn til, om der er søskende, som kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed. Erfaringer peger på, at forældre til meget omsorgskrævende børn mindst bør aflastes en aften om ugen, en weekend om måneden og tre uger om året. Tabt arbejdsfortjeneste, servicelovens 42 Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med udviklingshæmning. Der kan være tale om kompensation i få timer ugentligt i en periode til fuld tid over flere år. 6 7

5 børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge Det er en betingelse, at barnet forsørges i hjemmet, og at det er nødvendigt for en eller begge forældre helt eller delvist at ophøre med deres beskæftigelse for at passe barnet. Man kan få tabt arbejdsfortjeneste, selvom barnet er i dagtilbud eller skole eller på anden måde passes, plejes og trænes udenfor hjemmet. Bevillingen beror på et konkret skøn ud fra barnets og familiens behov. Både lønmodtagere og selvstændige kan få tabt arbejdsfortjeneste. Det er som en hovedregel den seneste lønindtægt, der lægges til grund for beregningen, dog højst med et beløb på kr kr.om måneden, der således udgør et loft for ydelsens størrelse. Bevilges der ikke fuld tabt arbejdsfortjeneste, reduceres loftet forholdsmæssigt i forhold til den andel, de bevilgede timer udgør af den samlede arbejdstid. Personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, er omfattet af de tidligere regler, og ydelsen begrænses derfor ikke af loftet. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Der indregnes bidrag til arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der ydes ikke bidrag til privatoprettede pensionsordninger. Personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, er berettiget til et tillæg til ferieformål. Beregningsgrundlaget Ydelsesloftet reguleres hvert år d. 1. jan. med satsreguleringsprocenten. Personer, der ikke er ramte af loftet, reguleres ligeledes med satsreguleringsprocenten. Når man modtager tabt arbejdsfortjeneste reguleres beløbet udelukkende hvert år til 1. januar, og man kompenseres dermed ikke i forhold til evt. lønstigninger. Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse og er ikke tidsbegrænset. Kommunen kan kun fastsætte en tidsbegrænset periode, hvis der foreligger en aftale med forældrene om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastlagt periode. Det er i sådan en situation en forudsætning, at man fra bevillingens start kan se, hvornår bevillingen skal ophøre. En opfølgning på ydelsen, der er fastsat af administrative grunde, falder ikke ind under bestemmelsen om, at tilskuddet ydes i en på forhånd fastsat periode. Kommunen kan derimod fastsætte en opfølgningsdato, og modtageren af hjælpen har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for støtten. Særlig støtte efter servicelovens 52 Kommunen skal træffe afgørelse om støtte efter 52, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte. Forud for iværksættelse af støtten skal der foretages en socialfaglig undersøgelse efter 50 (se side 4) og udarbejdes en handleplan efter 140 (se side 4). Kommunen skal altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket igennem undersøgelsen. Det kan f.eks. dreje sig om praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, aflastning i en plejefamilie eller på en døgninstitution/opholdssted, anbringelse af barnet uden for hjemmet eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk pædagogisk støtte. Hjælpemidler, servicelovens 112 Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til børn og unge med udviklingshæmning, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Ved vurdering af behovet for hjælpemidler til børn lægger man vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Eksempler på hjælpemidler: Ortopædisk fodtøj Kørestol Særlig stol, seng og lignende Kommunikationshjælpemidler og testmaterialer Hjælpemidler kan bevilges som udlån, naturalhjælp eller som en kontantydelse til køb af hjælpemidlet. Hjælpen er ikke skattepligtig og afhænger ikke af familiens økonomiske situation. Der gives tilskud til reparation af hjælpemidlet, men normalt ikke til drift af det. Hjælpemidler, der skal bruges i forbindelse med undervisning, kan ikke ydes efter den sociale lovgivning, men skal afholdes af undervisningssektoren. Ansøgning herom skal normalt behandles af PPR. Forbrugsgoder, servicelovens 113 Ved et forbrugsgode forstår man en ting, der kan købes i almindelige forretninger, og som ikke er specielt udviklet til personer med en funktionsnedsættelse. Kommunen kan yde hjælp til køb af et forbrugsgode, hvis det fungerer som et hjælpemiddel for et barn med udviklingshæmning. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Kommunen yder ligeledes hjælp, hvis forbrugsgodet er en del af et informations- og kommunikationsteknologisk hjælpemiddel (typisk specialprogrammer og lignende). Hjælpen udgør 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art, såfremt beløbet overstiger 500 kroner. 8 9

6 børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge børn og unge Støtte til bil, servicelovens 114 Kommunen skal yde støtte til køb af bil til børn og unge med udviklingshæmning med en betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes. Forældrene søger støtten på barnets vegne, men det er barnet, der skal stå som ansøger, og det er barnets funktionsevne, kørselsbehov mv., der er afgørende for, om der kan ydes støtte til bil. Hvis der bevilges støtte til bil, registreres barnet som ejer af bilen og forældrene som brugere. Boligindretning, servicelovens 116 Kommunen skal yde hjælp til indretning af familiens bolig, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for barnet med udviklingshæmning. Der skal være søgt om boligændringen, før den påbegyndes! Hjælpen kan ydes, uanset om der er tale om lejebolig, ejerbolig, hus, bofællesskab, eller om der er tale om ophold hos familie, plejefamilie eller lignende. Hjælp til boligindretning kan også ydes, selvom barnet har ophold på en døgninstitution, hvis barnet ofte har ophold i hjemmet. I de ganske særlige tilfælde, hvor familiens nuværende bolig ikke kan gøres egnet, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig. 10 Det er dog en betingelse, at der ikke kan anvises en bolig, som dækker familiens behov. Ledsageordning, servicelovens 45 Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til hjemmeboende børn og unge med udviklingshæmning mellem 12 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af deres handicap. Formålet med ledsagelse til de unge er at medvirke til deres selvstændiggørelse og integration i samfundet. Unge med udviklingshæmning har som andre unge behov for at komme hjemmefra, gøre indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter, uden at det altid er forældrene, der ledsager dem. En person, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege ledsageren. Derefter skal pågældende godkendes og ansættes af kommunen. Alment gældende regler Når man er part i en sag (for eksempel forældre til et barn under 18 år med udviklingshæmning), har man ret til at lade sig bistå eller repræsentere af andre. Ligeledes har man ret til at få aktindsigt i sagens dokumenter. Hvis kommunen ikke giver medhold i en ansøgning, har man ret til at få en skriftlig afgørelse. Afgørelsen skal begrundes, og der skal vedlægges en klagevejledning. Det er vigtigt at overholde klagefristen, der som hovedregel er på fire uger, fra man modtager afslaget, idet klageinstansen ellers vil afvise at behandle klagen. Få mere at vide Du kan læse mere om gældende love, regler og bestemmelser i Landsforeningen LEVs to øvrige pjecer i serien Hånd om paragrafferne : Hånd om paragrafferne 18 år og hvad så Hånd om paragrafferne voksne Rådgivning og vejledning Du er som medlem af LEV meget velkommen til at kontakte Landsforeningen LEVs telefonrådgivning på tlf , såfremt du har brug for yderligere råd og vejledning. Opkaldet er gratis. Du kan også benytte dig af LEVs netrådgivning, ved at udfylde rådgivningsformularen på Se desuden følgende hjemmesider: Landsforeningen LEV Gældende love og regler KLAP: Om beskæftigelse for voksne med udviklingshæmning Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Best Buddies: Venskaber mellem udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede Oversigt over forskellige sociale tilbud og botilbud LEV Connect: Familienetværk Hånd om paragrafferne 2. udgave /2? 18 år og hvad så Forældredialog: Hvad skal der ske i folkeskolen? SMUT: Guide til et sundere liv GRAM: Forebyggelse og reduktion af mobning på værksteder Læs bl.a. om værgemål Læs bl.a. om værgemål Læs bl.a. om ViHS - Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri VISO: Rådgivning til borgere og fagfolk HANDI Forsikringsservice: Forsikringer til handicappede Hånd om pa ragrafferne Voksne /3 2. udgave 11

7 Dansk handicappolitik hviler på Solidaritetsprincippet: Som indebærer, at alle har et ansvar for andre hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at mange ydelser er finansieret gennem skattebetaling LEV anbefaler At der sker en tidlig indsats, når det formodes, at barnet har udviklingshæmning eller et andet handicap Sektoransvarlighedsprincippet: Som indebærer, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller andet, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne Kompensationsprincippet: Som indebærer, at mennesker med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne heraf Det skal dog bemærkes, at der til trods for kompensationsprincippet lægges vægt på, a) at borgeren med funktionsnedsættelse og dennes familie har mulighed for selv at varetage de opgaver, der følger af handicappet, idet der i familiebegrebet ligger en naturlig omsorgsforpligtelse samt, b) at familien kan fungere så normalt som muligt og skal kompenseres for funktionsnedsættelsen At tilbud, der omfatter børn og unge med udviklingshæmning, tilrettelægges i samarbejde med forældrene At der udarbejdes en skriftlig handleplan i samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og forældrene også selvom der ikke er iværksat foranstaltninger i henhold til 32 eller 52 Udgivet april Fotos: Hans Juhl Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Tåstrup Tlf lev@lev.dk

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 2. udgave Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring.

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 4. udgave 2 Børn og unge med udviklingshæmning Kommunen og forældrene Kommunen skal sørge for, at opgaver og tilbud til børn, unge og deres

Læs mere

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse

Læs mere

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 2. 18 år og hvad så?

Hånd om paragrafferne / 2. 18 år og hvad så? Hånd om paragrafferne / 2 3. udgave 18 år og hvad så? 2 18 år og hvad så? Tillykke, jeres barn fylder 18 år og bliver i juridisk forstand myndig. Men for forældre til et ungt menneske med udviklingshæmning

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 3. 3. udgave. Voksne

Hånd om paragrafferne / 3. 3. udgave. Voksne Hånd om paragrafferne / 3 3. udgave Voksne 2 Voksne Voksne mennesker med udviklingshæmning har ret til en række ydelser fra kommunen. I denne pjece kan du læse om mulighederne for hjælp og støtte. Helhedsorienteret

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til

Læs mere

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 2. 18 år og hvad så?

Hånd om paragrafferne / 2. 18 år og hvad så? Hånd om paragrafferne / 2 18 år og hvad så? 2 18 år og hvad så? Tillykke, jeres barn fylder 18 år og bliver i juridisk forstand myndig. Men for forældre til et ungt menneske med udviklingshæmning kan overgangen

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Målgruppe Mål med ydelsen Ydelsens indhold Kriterier for tildeling af indsatsen Forældre til et barn/en ung,

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Servicestandard for merudgifter

Servicestandard for merudgifter Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer

Læs mere

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie 06.17 Handicapteamet Fagcenter børn & Familie Handicapteamet -en del af Fagcenter Børn & Familie. Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge

Læs mere

Støtte til familier med børn med medfødt immundefekt

Støtte til familier med børn med medfødt immundefekt Støtte til familier med børn med medfødt immundefekt Sea West, d. 30. juni 2008 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Det bør du kunne forvente af kommunen En viden om forældres reaktioner

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009 Støttemuligheder efter Lov om social service Fensmarkskolen 28.10.2009 Kommunens opdeling - Skoleforvaltning - PPR pædagogisk psykologisk rådgivning - Socialforvaltning - Handicaprådgivning Specialbistand

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr. 01.07.16: Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a Stk. 1 Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden,

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Serviceloven i voksenperspektiv

Serviceloven i voksenperspektiv Serviceloven i voksenperspektiv Aspergerforeningen Århus 15.3.2010 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den

Læs mere

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige

Læs mere

Dækning af merudgifter

Dækning af merudgifter Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere

Læs mere

5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet

5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 11 Kvalitetsstandard for hjemmetræning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service

Støttemuligheder efter Lov om social service Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2 VÆRDIGRUNDLAG...2 SERVICEMÅL...3 VISITATION/ANSØGNING...3 LOVGIVNING...3

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 3. Voksne

Hånd om paragrafferne / 3. Voksne Hånd om paragrafferne / 3 Voksne 2 Voksne Voksne mennesker med udviklingshæmning har ret til en række ydelser fra kommunen. I denne pjece kan du læse om mulighederne for hjælp og støtte. Helhedsorienteret

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Støttemuligheder til børn.

Støttemuligheder til børn. Støttemuligheder til børn. Kreds Trekanten 26.9.2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Tuesday, 27 September 2016 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens

Læs mere

Forholdene er af væsentlig betydning for såvel den unge som for forældrene.

Forholdene er af væsentlig betydning for såvel den unge som for forældrene. Brøndby Kommune Fra ung til voksen med særlige behov Snart 18 år - HVAD så? Denne handleguide henvender sig dels til de unge med særlige behov, der er på vej til at overgå til voksenlivet og deres forældre

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning KEN nr 9073 af 20/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. november 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2113-32948 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Hjælp til alvorligt syge og handicappede

Hjælp til alvorligt syge og handicappede Hjælp til alvorligt syge og handicappede xx 91 91 Hjælp til alvorligt syge og handicappede Når kommunen bevilger handicapkompenserende ydelser, sker det på baggrund af en vurdering af funktionsevnen. I

Læs mere

Sag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd

Sag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd Sag: 27.00.00-P23-2-16 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard for udlånshjælpemidler... 7

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på er i og udmelding af tids for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,

Læs mere

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-3-14 Dato:18.11. Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er 2015 Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-1-15 Dato: 29.10. Bilag 1 Tids 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte er i Opfølgning

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Gældende fra maj 2017 Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning 1 2 Politiske målsætninger Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune lægger vægt på, at du bevarer dine

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Oplæg om DUKH og retssikkerhed

Oplæg om DUKH og retssikkerhed Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Oplæg for Danmarks Bløderforening d. 9. september 2017 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke Dagens program Præsentation af DUKH Støttemuligheder: Sociale rettigheder og pligter Klagemuligheder Pause

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard Børn og Familie Februar Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard 11 Generelt om 11 Servicelovens 11 spænder over en bred vifte af forebyggende indsatser over for børn/unge og deres familier lige fra åben og anonym rådgivning til en konkret indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge

Læs mere

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde

Læs mere

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtteforanstaltninger, der som oftest kommer på tale for en familie med et barn eller

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 2 18 år og hvad så?

Hånd om paragrafferne / 2 18 år og hvad så? Hånd om paragrafferne / 2 18 år og hvad så? 4. udgave 18 år og hvad så? Kommunens rådgivning Det er vigtigt, at kommunen tilbyder rådgivning i forbindelse med overgangen fra ydelser efter børnereglerne

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag

Ankestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag KEN nr 10858 af 12/10/2015 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 2014-213-60295 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Støttemuligheder til børn.

Støttemuligheder til børn. Støttemuligheder til børn. Kreds Østjylland 30.11.2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 01 December 2016 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Serviceloven - sagsbehandlingstider Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,

Læs mere

Page 1 of 8 45 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere