Målsætning og Kvalitetsstandarder for

Transkript

1 Målsætning og Kvalitetsstandarder for Støttecentret Skrænten Nyborg kommune Revideret April 2008

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Målsætning for hjemmevejlederne Personalets ressourcer Personalets værdigrundlag Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk bistand Formidling og kontakt til samarbejdspartnere Økonomi Vejledning og planlægning Synliggøre brugerens behov Udviklingsprocesser Sociale relationer Ernæring og motion Personlig hygiejne. 25 2

3 3.10. Ledsagelse Højtider Vedligehold af bolig Afslutning. 33 3

4 1. Indledning. Hjemmevejlederne og ledende hjemmevejleder ved Skrænten, har i fællesskab udarbejdet kvalitetsstandarder for: Støttecentret Skrænten Skrænten Ullerslev, i Nyborg kommune. Disse standarder skal synliggøre, hvad Skrænten tilbyder, og de vil løbende blive evalueret og tilrettet. Målgruppe: Kommende brugere, deres pårørende, politikere og andre, som måtte have interesse. 4

5 2. Målsætning for hjemmevejlederne. Med respekt for det enkelte menneskes værdisæt og med fokus på brugerens ressourcer og integritet, arbejdes der målrettet for: - at styrke den enkelte i en realistisk og positiv selvopfattelse. - at styrke den enkeltes selvværd og selvtillid. - at styrke praktiske og sociale færdigheder, således at den enkelte får optimale muligheder for at styrke evnen til/skabe mulighed for socialt og kulturelt samvær. - at give støtte til at fremme den enkeltes livskvalitet. - at anerkende det enkelte menneskes værdi. - at anerkende livets mangfoldighed og dermed møde et hvert liv med respekt. - at udøve omsorgsarbejde. - at sætte realistiske mål i samarbejde med brugerne Personalets ressourcer. Det faste personale har en, for området, relevant uddannelse. Vi tager udgangspunkt i, at forskellighed i faglighed og personlighed skal betragtes som en styrke, der har en positiv indvirkning på det pædagogiske mål. Personalet har forskellige egenskaber og styrker, der samlet set betyder, at tilbuddet til brugerne præges af mangfoldighed. I øvrigt betragter vi disse forhold, som en ressource i arbejdet med brugerne: - samarbejde med andre faggrupper. - mulighed for supervision i arbejdet. - mulighed for selvstændighed i arbejdsplanlægningen. 5

6 - et personligt ansvar i dagligdagen. - kollegial omsorg og et godt arbejdsmiljø. - mulighed for studerende, hvilket kan bidrage til nye synsvinkler Personalets Værdigrundlag. Hjemmevejledergruppen på Skrænten har udarbejdet et værdigrundlag, som er det sæt af værdier, som alle medarbejdere i støttecentret til enhver tid har pligt til, at forsøge at leve op til. Samtidig er det hver enkelt medarbejders pligt, at undre sig, når de ser nogle handlinger, der efter deres opfattelse strider mod værdigrundlaget. Både i arbejdet med brugerne, og i de indbyrdes relationer personalet imellem. Værdigrundlaget vil løbende være genstand for justeringer og ændringer, i takt med udviklingen i samfundet, bruger- og personalegruppen, samt de rammer, ressourcer og betingelser, der er for arbejdet. Kendskab til egne ressourcer: er udgangspunktet for arbejdet med relationer mellem mennesker. Det indebærer bl.a.: - at være bevidst om egne normer, værdier, styrker og begrænsninger. - at kunne sige til og fra, i forhold til arbejdsopgaver. - at kunne give og modtage konstruktiv kritik. - at kunne bruge sig selv i arbejdet, personligt, fagligt og professionelt. Det giver sikkerhed i handling og samvær med brugeren. Rummelighed: at kunne bære, men ikke nødvendigvis acceptere, det vi oplever i den arbejdsmæssige relation, samt at vi kan fastholde ansvaret, der hvor det er. Det indebærer bl.a.: - at vi kan rumme andre menneskers forskellighed. - at vi kan rumme andre menneskers adfærd og følelser. 6

7 - at vi kan rumme kaos. - at vi kan rumme hinanden og støtte hinanden kollegialt. Det giver tryghed i hverdagen. Engagement: en nødvendig forudsætning i arbejdet som hjemmevejleder. Det indebærer bl.a.: - ansvarlighed at udføre opgaver på eget initiativ og efter trufne beslutninger. - fleksibilitet i forhold til f. eks. arbejdsopgaver og arbejdstider. - omstillingsparathed i forhold til nye udfordringer. - handlekraft at være undrende, lyttende og igangsættende. Det giver glæde i arbejdet. Empati: være lyttende og forstående over for et andet menneskes situation og handlemønstre. Det indebærer bl.a.: - at anerkende, at det enkelte menneske har værdi, og at det dermed har krav på at blive mødt med værdighed og respekt. - at kunne lytte aktivt og være i dialog. - at være nærværende. - at anerkende livets mangfoldighed. - at være bevidst om, at man arbejder i private hjem. - at være omsorgsfuld over for brugeren. - at være omsorgsfuld over for kolleger. - at være bevidst om egen magt. Det giver en positiv og værdig atmosfære. Faglighed og villighed, til at bruge sig selv i arbejdet: Det indebærer bl.a.: - at være omstillingsvillig. - at være ansvarlig. - at være åben for udvikling personligt, teoretisk og praktisk. - at være bevidst om egne holdninger og normer. - at kunne reflektere og evt. omsætte det til ny handlemåde. - at være positiv. 7

8 - at modtage supervision og indgå i kompetenceudvikling. - at have professionel distance. Det er med til at sikre professionalisme i arbejdet. Samarbejde: evnen til at kunne arbejde frem mod et fælles mål. Det indebærer bl.a.: - at kunne møde en kollega med respekt for den andens faglighed og personlighed. - at være fleksibel og kunne indgå i en værdig dialog. - at kunne se muligheder. - at være aktivt lyttende. - at være ansvarlig overfor opgaveløsning og det fælles mål. Det er med til at sikre en arbejdsplads i udvikling. Synliggørelse: Det sker bl.a. igennem handleplaner, på baggrund af: - samtale/interviews med brugeren Ved kollegialt samarbejde, på baggrund af: - observationer - refleksioner - diskussioner - faglig erfaring - kurser - relevant efteruddannelse - supervision Det synliggøres i kvalitetsstandarderne og i virksomhedsplanen. 8

9 3. Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk bistand. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 85 i lov om Social service. Hjælp og støtte til, at brugeren klarer livet på en så tryg og værdig måde, som muligt. At støtte brugeren i at opnå en, for den enkelte, optimal livskvalitet. At brugeren får mulighed for, at skabe et liv på egne præmisser. At brugeren kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske og sociale funktioner. At udvikle metoder og rammer, der giver muligheden for, at udtrykke og realisere ønsker. - Rådgivning og vejledning, samt støtte til brugeren praktisk, psykisk og socialt. - ved arrangementer, lægebesøg, bank osv. - i forbindelse med brugerens normale frigørelsesproces fra familien - med samtale - til at vedligeholde bolig - til at læse og forstå forskellige skrivelser - til afklaring i forhold til arbejdssituation - i udviklingsprocesser, der gør, at brugeren accepterer egne begrænsninger, og udvikler kompenserende handlemuligheder - formidling og kontakt mellem bruger, samarbejdspartnere og det øvrige samfund - at synliggøre brugerens behov - at skabe kontinuitet i brugerens dagligdag, og hjælpe denne med at skabe struktur i hverdagen - at udvikle og fastholde sociale relationer - at skabe mulighed for oplevelser, der understøtter brugerens mulighed for at indgå i sociale relationer, og udvikle sig psykisk og fysisk - at formidle kultur og normer - råd og vejledning om seksualitet, og brugerens begrænsninger, i forhold til et normalt familiemønster 5. Hvilke opgaver indgår ikke i Tilsyn om natten. Opgaver, som ikke har et pædagogisk sigte. 9

10 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Servicelovens

11 3.2. Formidling og kontakt til samarbejdspartnere. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 85 i lov om Social service. At vejlede brugeren i, at kunne modtage/forstå og videregive informationer. At skabe mulighed for, at fungere som en accepteret del af samfundet. Dvs. fastholde, evt. skabe, kontakt til samarbejdspartnere og familie. Dette skal medvirke til, at synliggøre det pædagogiske arbejde med brugerne. Formidle kontakt til: - værkstedet/arbejdspladsen - familie/venner/kærester - sagsbehandler - bank - sundhedsvæsenet (læge, tandlæge, m.fl.) - frisør - hjemmeplejen - aktiviteter - klub - det lokale miljø handlende CSV Sydøst (skole) m.v. - hjælpe brugeren med specifikke ønsker Opgaver, som ikke har et pædagogisk sigte. Eks.: Hvis brugeren selv kan tage kontakt. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. 11

12 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Servicelovens

13 3.3. Økonomi. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? 85 i lov om Social service. Hjælp og støtte til, at brugeren kan klare den økonomiske del. At der er økonomisk dækning til faste udgifter, f. eks husleje, mad m.v., samt til andre basale behov. At give brugeren pengeforståelse. - støtte og vejledning til at udarbejde et budget og eventuelt lave faste aftaler med bank om, hvornår der hæves penge. - støtte og vejledning ved indkøb, såvel store som små ting, samt for prisbevidste indkøb. - hjælp og vejledning i aftale om afdragsordninger på lån. - hjælp og vejledning i at ansøge om hjælp til eks.v. briller, tænder, medicin efterfølgende at formidle kontakt videre. Eks.v. til sagsbehandler. - hjælp og vejledning i at udfylde og indbetale girokort. - rådgivning vedrørende forbrug/overforbrug. - være opmærksom på at der ikke sker misbrug imellem brugerne. - lære brugeren selvstændighed i forhold til egen økonomi. Opgaver, som ikke har pædagogisk sigte. F.eks.: administrere lommepenge. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. 13

14 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Brugerens retssikkerhed, jf. bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Servicelovens

15 3.4. Vejledning og planlægning. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 85 i lov om Social service. Hjælp til at skabe struktur på dagligdagen. Ved at påpege muligheder og konsekvenser af sine handlinger, hjælper vi brugeren, så dennes hverdag fungerer bedst muligt. - At skabe overblik og tryghed i hverdagen. - At skabe nye handle- og valgmuligheder for den enkelte. Vejledning/hjælp til: - påklædning - hygiejne - helbred kronisk sygdom - ernæring - transport - indkøb - tandlæge - speciallæge/læge, massør/fysioterapeut - medicin - prævention - hjemmevejledning (hvem kommer hvornår) - rutiner/tøjvask, skifte sengetøj, rengøring - planlægning af ugen - fritid - arbejde - kæreste - styring af økonomi Hvis en færdighed ikke kan udvikles, er målet at opretholde status quo/afvikling. Afvikling: langsom proces, hvor gøremål tilpasses det aktuelle funktionsniveau. 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage Opgaver, som ikke har et pædagogisk sigte. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. 7. Ydelsens omfang? Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. 15

16 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Servicelovens

17 3.5. Synliggøre brugerens behov. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 85 i lov om Social service. Synliggørelse af brugerens egne behov (bevidste og ubevidste). At bistå brugeren i, at blive bevidst om egne behov. Om nødvendigt for brugeren, og efter dennes ønske, synliggøre overfor familie, professionelle og relevante myndigheder. Kontinuerlige samtaler med brugeren, for at afdække dennes behov. Det er pædagogens opgave, at støtte og give mulighed for, at brugeren kan få udlevet de reelle behov, forudsat at de er lovlige og i overensstemmelse med de gældende normer i samfundet. Opgaver, der ikke har et pædagogisk sigte. For eks. at stille i udsigt for brugeren, at alle behov kan tilfredsstilles. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder.. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks.for vikarer. Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. 12. Hvordan følges op på Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. 17

18 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Servicelovens

19 3.6. Udviklingsprocesser. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 85 i lov om Social service. At hjælpe brugeren til erkendelse af egne muligheder og begrænsninger. At brugeren lærer at leve med sine begrænsninger og styrkes i at udvikle kompenserende handlemuligheder. - skabe rammer og betingelser for, at brugeren kan forvalte eget liv - støtte og vejledning i at styrke selvværd og selvtillid - støtte og vejledning i selverkendelse - lære brugeren at acceptere sig selv - støtte og vejledning i klar og tydelig tale - støtte og vejledning i at være ærlig og konkret - støtte og vejledning i åbenhed - møde den enkelte bruger på det udviklingstrin han/hun står, livserfaring taget i betragtning. - støtte og vejledning i at lære samfundets normer at kende - støtte og vejledning i at brugeren møder nye mennesker nye udfordringer overskrider grænser samler op på oplevelser, og drager erfaringer. - at præsentere valgmuligheder for brugeren - at tage hensyn til aktivitetsniveau: brugerens formåen, hvor funktionsniveau tages i betragtning. - at se muligheder i stedet for begrænsninger - evt. at hjælpe med at arrangere ferieture uden hjemmevejleder - evt. hjælp til kørekort - støtte op om at lære at læse, skrive og regne Opgaver som ikke har pædagogisk sigte. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. 19

20 10. Kompetencekrav til udførelsen? 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Servicelovens

21 3.7. Sociale relationer. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 85 i lov om Social service. Behovet for sociale relationer, og behovet for oplevelser. Bryde evt. isolation og udvikle/vedligeholde sociale relationer. Skabe muligheder for oplevelser, og dermed bryde en eventuel isolation, ensomhed og kedsomhed. - orientere om tilbud - gennem samtale rådgive, motivere og øge selvforståelsen ( finde balance mellem egne behov og samfundets spilleregler) - prioritering i forhold til, hvad brugeren kan overskue - formidle kontakt til klubber, foreninger osv. - hjælp til kontakt, til venner og familie - ledsage til forskellige arrangementer - formidle højskoleophold - opfølgning i forbindelse med brugerens deltagelse i aktiviteter, f.eks. til undervisning på aftenskole osv. - bearbejde oplevelser - hjælp til at tilmelde/framelde tilbud, eks.v. aftenskole- og reklametilbud - formidle skik og brug - støtte til at vælge og fravælge venner (realistiske venner) 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer Opgaver, som ikke har et pædagogisk sigte. For eks., når brugeren selv kan. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. 21

22 10. Kompetencekrav til udførelsen? 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Servicelovens

23 3.8. Ernæring og motion. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 85 i lov om Social service. At brugeren får vejledning om ernæringsrigtig kost, og motion. At bibringe brugeren en forståelse af forbindelsen, mellem sund kost/motion og det psykiske/fysiske velbefindende. Vejledning i: - planlægning af indkøb - madlavning - almen hygiejne - køkkenhygiejne - økonomi, i forbindelse med madindkøb - i form af samtaler, i forbindelse med over/undervægt generelt Evt. formidle kontakt til diætist Tilskyndelse til fysisk aktivitet 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer Daglig madlavning. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Der kan visiteres til den kommunale madordning. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. 10. Kompetencekrav til udførelsen? Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. 23

24 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Arbejdsmiljøloven, der kræver, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 38. Servicelovens

25 3.9. Personlig hygiejne. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 85 i lov om Social service. Støtte til personlig hygiejne. - at forebygge sygdomme - skabe grobund for venskaber/sociale relationer/kærester m.v. - accept af personer fra omverdenen - modvirke social isolation Rådgivning og vejledning til: - tandbørstning - hårvask - toiletbesøg - bad - intim hygiejne - barbering - frisør - negle - fodpleje - påklædning - tørre sig om munden - vaske hænder - hygiejne i forhold til mad - hudpleje - vask af tøj - skifte tøj - rede hår Personalet hjælper ikke brugeren i bad. I visse tilfælde, f.eks. hvis en bruger har brækket et ben, kan denne hjælp dog ydes. Hvis det er en af modsat køn, vil der blive tilkaldt hjemmehjælp. 6. Hvem kan modtage Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. 25

26 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks.for vikarer. Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Arbejdsmiljøloven, der kræver, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 38. Servicelovens

27 3.10. Ledsagelse. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 85 i lov om Social service. At ledsage brugeren i de tilfælde, hvor der er behov for fysisk og/eller psykisk støtte. - at sikre, at brugeren får og forstår de nødvendige/rigtige informationer. - at styrke det sociale fællesskab/familierelationer. - at styrke en socialt acceptabel adfærd. For eksempel ledsagelse til: - indkøb - læge/tandlæge/speciallæge m.v. - offentlige kontorer - frisør - sport/fritidsaktiviteter/café - fester - familie kontakt/besøg/fester - ferie/weekendture/udflugter - biografture - kæreste/ venner Ledsagelse uden pædagogisk sigte. For eks., hvor brugeren selv kan. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. 27

28 10. Kompetencekrav til udførelsen? 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. I tilfælde af følgeudgifter, vurderes det i hvert enkelt tilfælde, hvor meget brugeren skal betale. Der udarbejdes handleplaner, ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Arbejdsmiljøloven, der kræver at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 38. Servicelovens

29 3.11. Højtider. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? 85 i lov om Social service. Deltagelse i højtider, på egne præmisser. At skabe og vedligeholde traditioner, samt give mulighed for, at deltage i højtider, sammen med andre. Støtte og vejledning til: - hvor og hvordan kan højtiden holdes - pynte, bage, klippe og klistre - sange/historier, der hører højtiden til - indhente ønskesedler, indkøb af gaver + aflevere dem - planlægning af familiebesøg, kirkebesøg, kirkegårdsbesøg - tilmelding til arrangementer - planlægning af praktisk hjælp med tøj, gaver m.v., til helligdage - hjælpe med, at personer uden tætte eller tæt på relationer, får mad i helligdagene - snak og psykisk støtte til brugere med svagt eller intet netværk Personalet deltager ikke i måltider og fest, jule- og nytårsaften. Det er efter brugernes ønske. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Nej. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring indenfor området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks.for vikarer. 29

30 11. Hvad koster ydelsen for brugeren? 12. Hvordan følges op på 13. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ingen betaling for den socialpædagogiske bistand. I tilfælde af følgeudgifter, betaler brugeren selv. Der udarbejdes handleplaner ved ændring af behov, og mindst hvert andet år. For beboere uden arbejde, hvert år. Medarbejderne har tavshedspligt, efter straffelovens 152. Arbejdsmiljøloven, der kræver, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 38. Servicelovens

31 3.12. Vedligehold af bolig. 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke opgaver indgår i 5. Hvilke opgaver indgår ikke i 6. Hvem kan modtage 7. Ydelsens omfang? 8. Er der valgmuligheder med hensyn til leverandør? 9. Hvem leverer 10. Kompetencekrav til udførelsen? 85 i lov om Social service. Vejledning af brugeren i, at holde boligen i sundhedsmæssig forsvarlig stand, og i henhold til betingelserne for det gældende lejemål. At give brugeren en forståelse for vigtigheden af, at overholde reglerne for lejemålet og en forståelse for et sundt indeklima. Vejledning i: - oprydning og rengøring - at kontakte vicevært, håndværkere, m.m. - indkøb af rengøringsartikler - at kontakte hjemmeservice - småreperationer, f. eks. skifte sikringer - samling af møbler maling af lejlighed osv. Rengøring, der ikke har et pædagogisk sigte. Opgaver, der kræver håndværksekspertise. Personer, som har behov herfor, på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Visitation til hjemmevejledning foretages af ledende sagsbehandler, i samarbejde med ledende hjemmevejleder. Ved udeboende fastsættes timetallet, ud fra en helhedsvurdering af personens støttebehov og individuelle handleplan. Hjemmeservice-ordninger. Håndværkerfirmaer. Medarbejdere i hjemmevejledergruppen. Medarbejdere med en pædagogisk, eller tilsvarende uddannelse. Gerne med erfaring inden for området, ellers kræver det oplæring, særlige evner og interesser. Eks. for vikarer. 31