Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
|
|
- Frederikke Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne forskel?
2 Molekylers bevægelse Denne simple model viser at molekylerne bevæger sig med samme fart. Virkeligheden er anderledes. Hastigheden afhænger af temperaturen af gassen.
3 Atmosfærefordampning Gassers hastighed følger en såkaldt Maxwell-Boltzmann-fordeling. dn = f (v)dv 3/ 2 m dn =( 2 π k T ) 4 π v 2 exp( m v2 2 k T )dv I middel gælder at: 1 2 m < v2 >= 3 2 k T.
4 Undvigelseshastighed = v 2 G M esc R Beregninger viser, at hvis v m < 1 6 v esc kan planeten holde på sin atmosfære. Solen kan varme op og nogle molekyler flyver væk. Er der vulkaner tilføres nye molekyler med jævne mellemrum.
5 CO 2 -kredsløbet CO 2 tilføres fra vulkaner. (CO 2 presses ud af kalken ved de høje temperaturer og tryk.) CO 2 udvaskes via regnen. (H 2 CO 3 ) Vandet ender i havet, og alger bruger det i deres skeletter. (CaCO 3 ) Døde alger aflejres på havbunden, og de ender i undergrunden. (Pladetektonik.) H 2 O+ CO 2 H 2 CO 3. H 2 CO 3 + H 2 O H 3 O + + HCO 3 -.
6 Vejret i en halv Myr
7 Vejret de seneste 600 Myr
8 Planeters form En rigtig planet er RUND. En rigtig planet har ryddet sin bane for rester. (Pånær evt. måner.) En rigtig planet kredser om Solen. En rigtig planet har ikke egen energiproduktion. (Af betydning.)
9 Hvorfor runde planeter? F G = G M m r 2 F skal være stor nok til at kvase store sten, så planeten bliver pænt rund. Det tryk, der skal til for at knuse et materiale kaldes for knusestyrken.
10 Hvad med bjerge? Bjerge er plastiske. Vi modellerer dem som store sten, der ligger på overfladen.
11 Mauna Kea, Hawaii
12 Venus
13 Mars tch?v=xopudztnt24
14 Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne forskel?
15 Molekylers bevægelse Denne simple model viser at molekylerne bevæger sig med samme fart. Virkeligheden er anderledes. Hastigheden afhænger af temperaturen af gassen. Klippet er taget fra le/software/astro/
16 Atmosfærefordampning Gassers hastighed følger en såkaldt Maxwell-Boltzmann-fordeling. dn = f (v)dv 3/ 2 m dn =( 2 π k T ) 4 π v 2 exp( m v2 2 k T )dv I middel gælder at: 1 2 m < v2 >= 3 2 k T.
17 Undvigelseshastighed v esc = 2 G M R Beregninger viser, at hvis v m < 1 6 v esc kan planeten holde på sin atmosfære. Solen kan varme op og nogle molekyler flyver væk. Er der vulkaner tilføres nye molekyler med jævne mellemrum. Bemærk: Hvis der ikke tilføres nye molekyler vil en atmosfære ligeså stille fordampe, for der vil altid være nogle få molekyler med stor hastighed. Når de forsvinder indstiller den resterende gas sig, så dens hastighedsfordeling stadigvæk tilfredstiller MBfordelingen. Men det kan tage MEGET lang tid at fordampe helt.
18 CO 2 -kredsløbet CO 2 tilføres fra vulkaner. (CO 2 presses ud af kalken ved de høje temperaturer og tryk.) CO 2 udvaskes via regnen. (H 2 CO 3 ) Vandet ender i havet, og alger bruger det i deres skeletter. (CaCO 3 ) Døde alger aflejres på havbunden, og de ender i undergrunden. (Pladetektonik.) H 2 O+ CO 2 H 2 CO 3. H 2 CO 3 + H 2 O H 3 O + + HCO 3 -. Hele kredsløbet tager ca ½ million år. Ændrer vi det, f.eks. ved at hente kulstofforbindelser op fra jorden for at brænde dem af, ændres indholdet af kuldioxid i atmosfæren.
19 Vejret i en halv Myr
20 Vejret de seneste 600 Myr
21 Planeters form En rigtig planet er RUND. En rigtig planet har ryddet sin bane for rester. (Pånær evt. måner.) En rigtig planet kredser om Solen. En rigtig planet har ikke egen energiproduktion. (Af betydning.)
22 Hvorfor runde planeter? F G = G M m r 2 F skal være stor nok til at kvase store sten, så planeten bliver pænt rund. Det tryk, der skal til for at knuse et materiale kaldes for knusestyrken. Hvis der ikke er 'nok' materiale vil trykket ikke blive stort nok til at knuse store sten/klipper. Derved bliver kloden amorf man kalder den en asteroide eller en småplanet.
23 Hvad med bjerge? Bjerge er plastiske. Vi modellerer dem som store sten, der ligger på overfladen. Mount Everest. (Billedkilde: Mount_Everest_as_seen_from_Drukair 2_PLW_edit.jpg
24 Mauna Kea, Hawaii Mauna Kea er højest målt ift. sin base: Wikipedia har leveret fotografiet.
25 Venus
26 Mars tch?v=xopudztnt24
Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereLærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Læs mere5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereVenus relative størrelse og fase
Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen
Læs mereVelkommen til Solsystemet!
Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereMISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond
BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereEt temanummer om astronomi og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Læs mereSærtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Læs mereUndervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereEt temanummer om astronomi, og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereSØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014
SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.204 SITE VIEWS 9 0 2 8 2 3 5 4 6 7 Baggrund Projektområdet ligger placeret vest for Søndersø by. Området er omgivet af skøn natur. Projektområdet omkranses af en række skoler
Læs mereSolsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren
Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereDengang det hele begyndte
TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereMit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske
TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereVores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Læs mereDrømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.
Læs mereVulkaner. i solsystemet. andre steder
Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,
Læs mereNattehimlen juli 2018
Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereUDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!
UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og
Læs mereUniverset udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Læs mereLysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009
Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Jordens sfærer en 33 intro til geografi Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 3 Undersøgelse i naturfag Formidling Ordkendskab Læringsmål Jeg kan
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereKør miljørigtigt og spar både penge og CO 2
Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereIDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin April-Maj 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold NF Geografi C-niveau Michael
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mereNattehimlen januar 2018
Nattehimlen januar 2018 Fuldmåne (Credit: Luc Viatour/Wikipedia) Godt nytår! 2018 bliver en travl måned med stjernekiggeri. Januar bringer adskillige klare planeter tilbage på himlen, især i det årle morgengry.
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereVejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011
Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Geografi C niveau Karim
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereMarvel Comics. Publications. Marvel Comics lavede tegneserier med mange superhelte,
Læs og lær om Hulk Marvel Comics Marvel Comics er et forlag, som laver tegneserier med forskellige super -helte. Marvel Comics startede i 1939. Dengang hed det Timely Publications. Marvel Comics lavede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs meredigital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori
digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereLærervejledning - Quasars verden - vores fysiske virkelighed. Quasars verden. - vores fysiske virkelighed. Lærervejledning
Quasars verden - vores fysiske virkelighed Lærervejledning 1 Quasars verden - vores fysiske virkelighed set med andre øjne Quasars verden er et webbaseret undervisningstilbud fra Tycho Brahe Planetarium,
Læs mereDansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereKometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.
Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereMundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mere