Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har udarbejdet vedlagte Sundhedsaftale om samarbejdet på sundhedsområdet. Sundhedsaftale er nu sendt til godkendelse i de enkelte kommuner. Aftalen sendes derefter til endelig godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Det er skrevet ind i sundhedsaftalen, at der skal sikres gennemsigtighed både i forhold til aktivitet og økonomi. Udviklingen af sundhedsvæsenet betyder omlægning af opgavevaretagelsen. Der skal være enighed mellem region og kommuner, før der sker opgaveoverdragelser, og at der i den enkelte kommune løbende sker en politisk og økonomisk prioritering af hvilke nye indsatser, der iværksættes. 2. Beslutningspunkter At 1) Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen godkendes 3. Baggrund Regioner og kommuner er via Sundhedsloven forpligtet til i hver valgperiode at indgå en sundhedsaftale om samarbejdet på sundhedsområdet. Som noget nyt udarbejdes der for perioden kun én sundhedsaftale i hver region. Sundhedsaftale side 1 af 6

2 Sundhedsaftalen er udarbejdet i to dele: a) en politisk del "Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser, og b) selve Sundhedsaftalen Den politiske del af Sundhedsaftalen omfatter de politiske visioner, mål og værdier for samarbejdet mellem region og kommuner på sundhedsområdet. Sundhedsaftalen omsætter af de politiske visioner, mål og værdier til konkrete handlinger og indsatser. Sundhedsaftalen bygger på 3 politiske visioner for et fælles sundhedsvæsen: et sundhedsvæsen på borgerens præmisser sundhedsløsninger tæt på borgeren mere lighed i sundhed Udmøntningen af de politiske visioner sker i Sundhedsaftalen indenfor områderne: forebyggelse behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering sundheds-it og digitale arbejdsgange indsatser til særlige målgrupper f.eks. borgere med psykisk sygdom, sårbare gravide, den ældre medicinske patient, borgere med kroniske sygdomme Sundhedsaftalens forslag til sundhedsfremme og forebyggelses indsatser ligger i tråd med Aarhus Kommunes sundhedspolitik. 4. Effekt Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på sundhedsaftalen og konkrete indsatser. Der er formuleret følgende konkrete mål og sigtelinjer: Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser Flere borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom Behovet for akutte indlæggelser reduceres Mindske social ulighed i sundhed Øge sundheden for socialt udsatte borgere Sundhedsaftale side 2 af 6

3 Øge sundheden for børn og unge Øge sundheden for borgere med psykisk sygdom Sundhedsaftalens mål understøtter de nationale sundhedsmål, og dermed også de mål, der er fastsat i Aarhus Kommunes sundhedspolitik. 5. Ydelse Sundhedsaftale indeholder både forslag til meget konkrete indsatser og hensigtserklæringer om områder og målgrupper, der skal arbejdes videre med indenfor de kommende 4 år. Nogle af forslagene/indsatserne er allerede undervejs og under udarbejdelse. Andre kræver konkret udvikling, afprøvning, evaluering og efterfølgende politisk drøftelse og prioritering om evt. implementering eller videreførelse. I Aarhus Kommune sker der en tæt tværmagistratslig koordinering af implementering af sundhedsaftalen i de samarbejdsfora, der er oprettet på sundhedsområdet bl.a. koordinering på direktørniveau mellem MSO, MBU og MSB samt i Styregruppen for Sundhed. Der er udarbejdet et forslag til en fælles regionalkommunal implementeringsplan for Sundhedsaftalen som strækker sig over de kommende fire år. Det betyder, at indsatserne i sundhedsaftalen vil blive implementeret løbende i hele aftaleperioden. Nogle af de første områder, der skal arbejdes med i 2015, er bl.a.: samarbejdet mellem hospital, praktiserende læger og kommuner om at forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser bl.a. ved tidlig opsporing/at være bedre på forkant for at undgå, at borgerens nedsatte funktionsniveau udvikler sig til hospitalsindlæggelse. Styrket forebyggelsesindsats overfor borgere med psykisk sygdom Sikre at der sker henvisning til de kommunale sundhedstilbud Styrket samarbejde om henvisning til børn- og unge psykiatrien Sundhedsaftale side 3 af 6

4 Styrket forebyggelse for børn med overvægt En stor del af indholdet i sundhedsaftalen kræver et tæt samspil mellem hospital, kommuner og almen praksis. Samarbejdet med de praktiserende læger aftales via Praksisplanen for almen praksis, som forventes sendt i høring i juni Organisering Samarbejdet om implementering af sundhedsaftalen mellem region og de 19 kommuner sker på politisk niveau i Sundhedskoordinationsudvalget og på administrativt niveau i styregrupper på sundheds-/socialdirektørniveau. Det lokale samarbejde om implementering af sundhedsaftalen i Aarhus området sker administrativt i Direktørforum, hvor direktører og forvaltningschefer fra MSO, MSB og MBU mødes med hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital, repræsentanter fra PLO (de praktiserende læger) og Region Midtjylland (både sundhed og psykiatri). Den tætte koordinering af indsatserne på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet sker i Styregruppen for sundhed (sundhedspolitikken). I forbindelse med høring af udkast til sundhedsaftale i september oktober 2014 har der været en bred inddragelse både af forvaltningsniveau og det politiske niveau. På temamødet for Aarhus Byråd blev der givet input til Aarhus Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale: 1) Systemets præmisser vs. borgernes præmisser Der blev lagt vægt på, at borgerne i højere grad skal opleve systemet som dialogbaseret. Borgerne skal ikke mærke forskelle mellem forvaltningerne. Øget gennemsigtighed i systemet og implementeringen er en nødvendighed hvis borgerne skal undgå at blive tabt mellem forvaltningerne. 2) Nye samarbejdsformer med Regionen Sundhedsaftale side 4 af 6

5 De mange indgangsdøre til kommunen er forstyrrende fra et borgerperspektiv. Der blev talt meget om udviklingen af nye fælles løsninger og forretningsmodeller på tværs af kommunen og regionen. Aarhus Kommune har derfor i høringssvaret opfordret til, at der udpeges særlige områder, som har til formål at være øvebane for forsøg med fælles økonomi på tværs af kommune og region. 3) Ulighed i sundhed skal løses gennem både målrettede indsatser samt indsatser for alle Der blev på temamødet talt om, at skabe nogle konkrete rammer, som skaber positive ændringer. Der er ønske om at skabe en helhedsorienteret indsats, der tager hånd om alle de udfordringer en borger måtte have. I høringssvaret fra Aarhus Kommune er der derfor lagt op til et større samspil mellem somatisk og psykiatri samt et direkte fokus på mental sundhed. 7. Ressourcer Alle dele af sundhedsvæsenet er underlagt stram økonomisk styring. Det er derfor vigtigt, at midlerne bruges på den mest effektive måde, og med størst effekt for borgerne. Det er skrevet ind i sundhedsaftalen, at der skal sikres gennemsigtighed både i forhold til aktivitet og økonomi. Udviklingen af sundhedsvæsenet betyder omlægning af opgavevaretagelsen. Det betyder, at der skal være enighed mellem region og kommuner, før der sker opgaveoverdragelser, og at der i den enkelte kommune løbende sker en politisk og økonomisk prioritering af hvilke nye indsatser, der iværksættes. Bilag Bilag 1: Politisk del af Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Mere sundhed i det nære på borgernes præmisser Bilag 2: Sundhedsaftale mellem Region Sundhedsaftale side 5 af 6

6 Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Bilag 3: Høringssvar fra Ældrerådet Bilag 4: Høringssvar fra Handicaprådet Bilag 5: Bilag 5 - Udtalelse fra Fælles MED Udvalget Tidligere beslutninger Magistraten har den 27. oktober 2014 godkendt Aarhus Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale , som blev lavet på baggrund af Byrådet temamøde 22. oktober 2014 Sundhedsstrategisk stab Tlf.: Lix: 44 Sagsbehandler: Hanne Linnemann Tlf.: E-post: [email protected] Sundhedsaftale side 6 af 6