SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
|
|
|
- Olivia Juhl
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt en gennemgang af indsatsen på folkesundhedsområdet med særligt fokus på ulighed i sundhed. Formålet med punktet er derfor at give udvalget et indblik i det tværmagistratslige arbejde og implementering af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen samt et indblik i MSOs egen udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen med fokus på folkesundhedsdelen. MSO ønsker på den baggrund at drøfte følgende med udvalget: Hvad giver drøftelsen anledning til i forhold til udmøntningen i MSO? Og hvordan kan drøftelsen om ulighed i sundhed tages med ind i andre udvalg? MSOs rolle i sundhedspolitikken og sundhedsaftalen MSOs rolle i forhold til sundhedspolitikken og sundhedsaftalen er todelt. På den ene side har MSO ansvaret for det tværgående samarbejde om sundhedspolitikken i Aarhus Kommune samt ansvaret for sundhedsaftalen og koordinering med Region Midtjylland om denne. På den anden side har MSO ansvaret for udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen i egen organisation. Dette notat og drøftelsen på udvalgsmødet vil forsøge at belyse begge roller. Side 1 af 5 SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Sundhedsstab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: Direkte telefon: Direkte [email protected] Sag: 16/ Sagsbehandler: Jes Bak Sørensen Det tværgående samarbejde om sundhedspolitikken og sundhedsaftalen Det tværgående strategiske ansvar i Aarhus Kommune for sundhedspolitikken og sundhedsaftalen ligger hos MSO. Kommunen har via sundhedsloven ansvaret for, ved vedtagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis igennem etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. I forbindelse med strukturreformen i 2007 og sundhedsloven fik kommunen tildelt følgende opgaver: 1. Hovedansvar for sundhedsfremme og forebyggelse 2. Sundhedsaftaler med regionen 3. Medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen 4. Genoptræning Aarhus Kommunes sundhedspolitik samt sundhedsaftalen for Region Midtjylland fokuserer på sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Både Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalen har særligt fokus på at reducere ulighed i sundhed gennem fokus på grupper af borgere med store sundhedsudfordringer, samt gennem fokus på trivsel, bevægelse, rygning,
2 alkohol og mad og måltider. Udfordringen skal løses ved at have fokus på mere sundhed for pengene (særligt brug af bedste eksisterende viden og kompetenceudvikling af personale med borgerkontakt) og samarbejde og samskabelse (med alle de aktører, der kan påvirke borgernes sundhed og trivsel). Side 2 af 5 Sundhedspolitikken har Direktørgruppen som styregruppe og sundhedsaftalen har Direktørforum som styregruppe. Samarbejdet på tværs af magistratsafdelingerne sker i Sundhedsstyregruppen, og hver magistratsafdeling har ansvar for udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen i egen organisation og indenfor egen kerneopgave og ramme. Udmøntningen og implementeringen af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen foregår i samarbejde på tværs, hvor der udarbejdes dynamiske handleplaner, der indeholder de konkrete og prioriterede indsatser, der understøtter de fælles mål. MSO følger løbende op på implementeringen af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen og de dynamiske handleplaner i dialog med magistratsafdelingerne og eksterne aktører. Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalen bruges som løftestang for det tværgående samarbejde ved at have et løbende fokus på at øge lighed i sundhed gennem forbedring af generelle forhold og rammer samt målrettede indsatser til grupper af borgere med særlige sundhedsudfordringer. Årligt og første gang i juni 2016 afleverer MSO en sundhedsredegørelse til Direktørgruppen, der anvendes til en efterfølgende bilateral dialog om indsatserne i handleplanerne eksempelvis i forhold til om der er målgrupper for hvem vi mangler indsatser, om de eksisterende indsatser har den ønskede virkning og nye indsatser skal tages i anvendelse mm. Efter sundhedspolitikkens udløb i 2018 udarbejdes en samlet evaluering med afsæt i de årlige sundhedsredegørelser. Udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen Da udvalget har efterspurgt en gennemgang af indsatserne på Folkesundhedsområdet vil det primære udgangspunkt være Sundhedspolitikken. Som tidligere nævnt spiller målene fra Sundhedsaftalen om reduktionen af ulighed i sundhed gennem fokus på grupper af borgere med store sundhedsudfordringer ind i dette. Der er på nuværende tidspunkt cirka 100 konkrete indsatser under Sundhedspolitikken på tværs af Aarhus Kommune og eksterne aktører heraf cirka 65 indsatser hvor MSO er helt eller delvist involveret. Indsatserne fordeler sig under de nationale mål for danskernes sundhed, der har følgende overskrifter: 1) Mere lighed i sundhed, 2) bedre trivsel for børn
3 og voksne, 3) færre rygere, 4) mindre alkohol, 5) færre overvægtige børn, 6) mere bevægelse. Hvert af de nationale mål er udmøntet i 1-4 spor. Sporene er kort beskrevet nedenfor sammen med eksempler på indsatser med MSO involvering (enten alene eller i samarbejde med andre) for hvert spor. Side 3 af 5 Sporene under hvert enkelt af de nationale mål er udvalgt i dialog med alle magistratsafdelinger på baggrund af eksisterende viden på området, lokale udfordringer og muligheder i Aarhus. Der er stor overensstemmelse mellem de temaer, som byrådet nåede frem til under temadrøftelsen af ulighed i sundhed og nedenstående. Fremadrettet vil udmøntningen af sundhedspolitikken blive fokuseret endnu mere på de emner, som byrådet nåede frem til, det drejer sig om følgende: Forebyggelse Tidlig indsats Inddragelse af foreninger Samarbejde på tværs Kommunikation Særlig udsatte grupper Satsningsområder, spor og eksempler på MSO indsatser i sundhedspolitikken Lighed i sundhed Spor 1: Målrettede indsatser til udsatte grupper Spor 2: Udvikling af metoder til at nå nye målgrupper. Spor 3: Sammenhæng i handlingen af og forebyggelse af psykiske og somatiske sygdomme. SPIR (sundhedsfremme på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner) Dit Liv din sundhed (forebyggende helbredsundersøgelser til borgere i almene boligområder). Fællesskabsagenterne (frivillige der fremmer sundhed i socialt udfordrede boligområder). Sund livsstilsforløb (tilbud til motionsuvante borgere). Nye veje (tilbud til unge med nydiagnosticeret bipolar lidelse eller psykose). Bedre trivsel for børn og voksne Spor 1: Tidlig indsats, forebyggelsesstrategi og borgere med kronisk sygdom). Pårørende indsats (tilbud til pårørende til forældre-samarbejde Food Maker (indsatser til unge med fokus på mad og sundhed). Spor 2: Styrket sammenhæng i sundheds- socialog beskæftigelsesindsat- Livsstilsindsats i beskæftigelsesindsatsen (alle sygemeldte i kategori 2 får ret til et lær at leve med -kursus om at mestre job efter en
4 serne. Spor 3: Tidlig opsporing af mistrivsel og forebyggelse af langvarig stress. Spor 4: Trivselsfremmende rammer og strukturer. Færre rygere Spor 1: Forebyggelse af rygestart, fremme af røgfrie miljøer og rekruttering til rygestop. Mindre alkohol Spor 1: Tidlig opsporing ved frontpersonale Spor 2: Forebyggende indsats mod sundhedsskadeligt forbrug af alkohol. Spor 3: Opgør med tabuet om alkoholafhængighed. Færre overvægtige børn Spor 1: Adgang for borgerne til at vælge sund mad og sunde spisemiljøer. Spor 2: Målrettede indsatser til at holde normalvægten/forebygge overvægt. Mere bevægelse sygemelding) Forløbsprogram for mennesker med depression, type2diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Forebyggelse af mistrivsel, ensomhed og social isolation blandt ældre (Borgere på 65+ som ikke, eller i begrænset omfang, modtager pleje og praktisk hjælp og som er i risiko for psykosocial mistrivsel) Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning (klimatilpasning, bypark og rehabilitering i og omkring Marselisborg- Centeret). Fremme af røgfrie miljøer på ungdomsuddannelser, arbejdspladser, væresteder og institutioner for psykisk sårbare. Rekruttering til rygestop (en styrket opsøgende indsats i eksisterende kontakter med særlige grupper af borgere). Styrkelse af indsats til borgere med KOL Er du med doktor? (borgere i almen praksis med et skadeligt/stort forbrug af alkohol). Undervisning af frontpersonale (frontpersonaler med direkte borgerkontakt i MSO og MSB). Samskabelse, unge og alkohol (Unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, 13-16årige). Rusmidler og trivsel (1 års studerende på HHX på Aarhus Business College og erhvervsuddannelserne) Undervisning AUH (nedbryde tabu og styrke indsatsen til de sundhedsprofessionelle, der har behov for hjælp). Styrket ernæringsfaglighed i borgerforløb (Borgere, der modtager pleje) Side 4 af 5
5 Spor 1: Fremme af bevægelse og øget fysisk aktivitet for motionsuvante grupper Spor 2: Fremme af en sund og naturlig bevægelseskultur i alle Aarhus Kommunes institutioner. Spor 3: Fremme af aktiv transport og bedre anvendelse af byens rum til fysisk aktivitet. Seniorer i idrætsforeningerne Selvtræning på lokalcentrene Arbejdspladsen i bevægelse. Side 5 af 5.
1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Sundhedspolitikken i MSO
Sundhedspolitikken i MSO indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Annemarie Zacho Broe, sundhedschef i Sundhed og Omsorg og Otto Ohrt, leder af Sundhedsstrategisk Stab i Sundhed og Omsorg 1 Sundhedspolitikken
Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG
Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et
Sundhed på tværs. 27. februar 2014
Sundhed på tværs 27. februar 2014 Program I 10.00-10.45 Morgenmad og netværk 10.45-10.50 Velkomst Jes Bak Sørensen, Aarhus Kommune kl. 10.00 morgenmad Del I: Udvikling af sundhedspolitikker udfordringer
Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Københavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Randers Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Sundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
