Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

2 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke. Det afgrænses af P.Knudsens Gade, Gustav Bangs Gade, Louis Pios Gade og Borgmester Christianses Gade. Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe arbejderne kunne nyde grønne områder og havde mulighed for sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på det sunde mennesker dvs. den sunde krop, og derfor opstod foruden boligbyggeri i grønne sunde omgivelser også div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler, der blev bygget efter samme princip. En særlig dansk 2 Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole, markeret med den blå cirkel.

3 variant af at give arbejdernes lys og luft er kolonihaveforeninger, der ud over lyset og luften også gav arbejderne mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug. Det kom til at få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Planlagte byområder De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. har præget Københavns udvikling siden midten af 1800-tallet. Udviklingen har særligt de seneste 100 år været kendetegnet ved de store planer og opførelse af nye bydele uden for byens oprindelige snævre rammer. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægninger af nye boligområder, hvor der fra starten skabes plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger, altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Haveforeningen Frem ligger ud til en lille sø måde man planlægger og anlægger nye boligområder på også i dag. Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede. Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes, blev livet i det offentlige rum også anderledes - der skabtes i højere grad rum for alle befolkningsgrupper. Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader 3

4 Luftfoto af kulturmiljøet Begrundelse Kulturmiljøets bevaringsværdier Kulturmiljøet fremtræder helstøbt med både boliger, offentlige funktioner og grønne områder, og særligt samspillet mellem boliger og haveforening er unikt. Området repræsenterer et særligt fint eksempel på en haveforening, der ikke er blevet overladt til en boligspekulant, men bevaret med henblik på at opfylde bydelens beboeres behov. Haveforeningen har næsten karakter af en grøn oase i byen. Haveforeningen Frem ved Kirkesøen Boligbebyggelsen mod Borgmester Christiansens Gade Sammenhængen mellem skolen, kirken og idrætsarealerne. Bebyggelsen langs Borgmester Christiansens Gade 4

5 Ellebjerg Skole set fra det grønne areal Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Kvarteret omkring Ellebjerg Skole rummer en lille sø og et grønt areal omkranset af Haveforeningen Frem, Ellebjerg Skole, Frederiksholm Kirke, en børneinstitution og en etageboligbebyggelse. Det grønne areal ligger gemt bag områdets bygninger og kan fra de omgivende veje kun ses fra hjørnet af Borgmester Christiansens Gade og Louis Pios Gade. Arealets åbning på hjørnet skaber en grøn forbindelse til friarealerne i bebyggelsen syd for Borgmester Christiansens Gade. Frederiksholm Kirke har mod Louis Pios Gade en lille plads med rækker af stynede træer. Et stort areal umiddelbart bag skolen er omkranset af hække og enkeltstående træer og benyttes som skolens Søen og haveforeningen foran bebyggelsen langs Gustav Bangs Gade 5

6 sportsbane, og mod vest er der indrettet skolehaver og opholdsarealer med et frodigt præg. Fra arealet er der kig mod bygningerne, der smukt afgrænser det grønne rum. Bygningerne er overvejende opført i rød, blank mur og med røde tegltage, og området får derved et helstøbt præg. Delområder og elementer i bebyggelsen Borgmester Christiansens Gade Bebyggelsen langs Borgmester Christiansens Gade er opført i med Povl Baumann og Aage Møller som arkitekter. Bebyggelsens stringente facade, der er opmuret med skiftevis røde og gule sten, er taktfast opdelt af svage murfremspring. Bygningerne er smukt aftrappet efter det faldende terræn, og den opdelte gavl er med til at fremhæve de lodrette linjer. Haveforeningen Frem Haveforeningen Frem fremstår som en tæt bebyggelse af lysthuse, der omkranser Kirkesøen på tre sider, og enkelte haver uden søudsigt skyder sig ind mellem Frederiksholm Kirke og Ellebjerg Skole. Mod syd findes en mindre anløbsbro. Haveforeningen fremtræder som et idyllisk område, beliggende som et grønt åndehul i bydelen, omgivet af høje etageejendomme og institutioner. Området er afskærmet af hække mod de tilgrænsende veje, og mange af bygningerne udnytter den smukke be- Skolen ud mod haveforeningen og søen. 6 liggenhed med terrasseopbygninger m.v. orienteret mod søen. Sårbarhed Uheldige om- og tilbygninger, befæstelse af grønne arealer, fældning af markante træer osv. kan ændre områdets karakter. Udviklingsmuligheder Kulturmiljøet bør udvikles under hensyntagen til de bærende bevaringsværdier. Nuværende sikring - Lignende eksempler - Kilder Bydelsatlas Kongens Enghave København 2014

7 Frederiksholm Kirke. Haveforeningen Frem med udsigt til den bagved beliggende bebyggelse langs P. Knudsens Gade og Gustav Bangs Gade 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk