Teknik- og implementeringsgruppemøde, referat

Transkript

1 Teknik- og implementeringsgruppemøde, referat Tid 18. februar 2015 kl Sted Påfuglen, Erritsø, 7000 Fredericia Deltagere Navn Virksomhed Tina Lykke Skafsgaard Hentze Energi Danmark Annemette L. Carlsen Energi Fyn Fritz Beck Ulrich NRGi Ida Joel Scanenergi Anette Krogh Syd Energi Erik Jepsen TREFOR Niels Toftensberg DONG Energy Kristoffer Mitens DONG Energy Ask Gismondi Fosdal SEAS-NVE Søren Ilum Andersen Energi Midt Susanne M. Sørensen Energi Nord Per Valentin Nielsen KMD Michael H. Troelsen EG Utility Lars B. Harboe CGI Danmark Jens Rahn Jørn Kjær Verner Jensen Christian Odgaard Mogens Juul Sass-Petersen Karsten Feddersen Hanni Pham SEAS-NVE Martin Christensen 23. februar NVH/XVJE Fraværende Navn Virksomhed Jesper Meik Nielsen NEAS Kenneth Rasmussen Steen Jungdal Henrik Sølvbjerg Larsen KMD Henrik Hjorth Hansen Sonlinc Kopi Referent Næste møde s hjemmeside Nina Viktoria Hedelin, 18. eller 24. marts 2015, Erritsø Dok. 14/ /11

2 Dagsorden 1. Referat fra sidste møde 2. Mindre korrektioner til BRS/RSM 3. Arbejdsgruppen vedrørende flexafregning gennemgang af slutrapport 4. Muligheder for kontrol af afregningsgrundlag 5. Elvarme alternativt forslag 6. Test af afregningsløsning 7. Datamigrering status 8. E2E-test status 9. Datakonsistens status 10. Eventuelt Materiale fra mødet kan findes på følgende link: 1. Referat fra sidste møde Verner gav en opsummering på actions fra sidste møde. Der var enighed om at lave en egentlig actionliste første version findes som bilag til dette referat. Alle henvendelser til Engrosmodellen skal sendes til Engrospostkassen med mindre henvendelsen drejer sig specifikt om test, så kan der sendes direkte til e2etest-mailen: Spørgsmål: Hvordan håndteres EU- minimumsafgift i DataHub afgiften skal fremgå af elleverandørens faktura? opretter ikke EU-minimumsafgiften som en selvstændig afgift, idet den indgår i den samlede elafgift. Elleverandøren må derfor selv håndtere specifikationen på fakturaen. 2. Mindre korrektioner til BRS/RSM v/ Christian Odgaard, Primært er det skemaerne og RSM-guiden, der er sket mindre korrektioner til. Den eneste funktionelle ændring, der er foretaget, er til hullerloggen. Efter flere drøftelser med it-leverandørerne, har det vist sig, at udsendelsen af en positiv kvittering, når der ingen huller er, har skabt flere it-tekniske udfordringer. Det er derfor blevet besluttet, at der ikke udsendes en positiv kvittering, hvis der ikke er huller. Alle korrektionerne kan findes i et excel-ark, indtil næste udgave af dokumenterne publiceres. Der laves særskilte regneark for hhv. skemaerne, RSM og BRS. Regnearkene vil snarest blive publiceret på hjemmesiden. Med hensyn til branchekode blev der spurgt til, om der skal lægges en validering ind (der anvendes fortsat såvel 3 som 4 cifrede koder). Spørgsmålet stammer fra en anbefaling fra datakvalitets gruppen under DE. Der indføres ikke en validering i denne version af DataHub. Dok. 14/ /11

3 3. Arbejdsgruppen vedr. flexafregning gennemgang af slutrapport v/verner Jensen, Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, og der foreligger nu en slutrapport. Denne er sendt ud til Teknik- og implementeringsgruppen til gennemsyn og kommentering. Engrosafregningsgrundlaget kan aldrig være 100% sammenligneligt med grundlaget for faktura til kunde, men når afregningsgrundlaget laves på baggrund af refiksering ved månedens udløb fås et grundlag, der er betydelig bedre sammenligneligt end det hidtil anvendte afregningsgrundlag. Verner gennemgik nye krav til indsendelsesmønster og videreformidling af data. Derudover blev ændringer til tidspunktet for beregning af afregningsgrundlaget for balanceafregning og engrosafregning også uddybet (Ref. bem.: se den generelle mødepræsentation slide 7-8). Model for indfasning af flexafregning Flexafregning er en gennemgribende ændring i branchens daglige arbejde. Flexafregning foreslås derfor først indfaset 3 måneder efter idriftsættelsen af Engrosmodellen. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der etableres et alment tilgængeligt planlægningsgrundlag for udrulningen af flexafregning pr. netområde til aktørerne. Varslingsfristerne for skift afregningsform på det enkelte målepunkt undersøges i øjeblikket af DE. Der er herudover opsat nogle generelle bestemmelser for, hvor hurtigt flexafregning kan iværksættes, fx skal netvirksomheden have indsendt timeværdier for det pågældende målepunkt i min. en måned, før flexafregning kan træde i kraft. For at netvirksomhederne kan anvende de allerede opsatte målere til flexafregning (der ikke alle lever op til kravene i Målerdirektivet), arbejder DE på at sikre dispensation fra de relevante myndigheder. Indsendelsesmønsteret for timeafregnede målepunkter fastholdes, som det er i dag, men beregningskørslerne vil fremover ske om natten. Spørgsmål: Gælder kravet om at 95% af indsendte data skal være målt også for timeafregnede kunder? Nej, det gælder kun for de flexafregnede. Beregninger Aggregeringskørsler gennemføres hver dag om natten og leveres til aktørerne næste dag kl På 5. hverdag køres fikseringskørslen efter månedsskiftet. Fikseringskørslen skal fremover ikke bruges i balance- og engrosafregningen, men alene til at fastlægge residualen og den nye Dok. 14/ /11

4 fordelingskurve. Afregningsgrundlaget skabes på 5. hverdag efter månedsskiftet i forbindelse med refikseringen. Der sker ikke nogen ændringer ift. saldoafregning. Spørgsmål: Bliver der lavet engrosafregning for hver af de tre refikseringer, og kommer der nye månedsaggregeringer? Ja der foretages en korrektion af engrosafregningen ved hver refiksering og der udsendes en revideret månedsaggregering. Fordelingskurven DataHub beregner en ny fordelingskurve til fordeling af målt skabelonforbrug. Fordelingskurven baseres på det fikserede residualforbrug, som tilfældet er i dag, men fordelingskurven normaliseres, således at indfasningen af flexafregning ikke medfører en fejlagtig fordeling af forbruget for de tilbageværende skabelonkunder. Fremadrettet vil det være fordelingskurven, der skal bruges til afregning af slutkunderne. En oversigt over de forskellige kurver og deres anvendelse og formål, vil fremgå af forskrifterne. Anvendelsen af fordelingskurven defineres i næste version af de forskrifter, som forventes sendt i høring primo april. Spørgsmål: Er fordelingskurven kun en man bruger i en overgangsfase? Nej, som det ser ud nu, så bliver det denne kurve, man arbejder med også fremadrettet og i hvert fald indtil Udfordringer med nettoafregningsgruppe 6 Arbejdsgruppen fandt ikke en brugbar løsning for, at kunder i nettoafregningsgruppe 6 også kan flexafregnes. Flexafregning af denne kundegruppe (nettoafregningsgruppe 6) vil indebære en meromkostning for kunderne i forhold til den nuværende model ( kr. afhængigt af dækningsbidraget hos elleverandøren), hvorfor arbejdsgruppen forventer, at det kan blive vanskeligt at gennemføre denne ændring. Meromkostningen skyldes primært en øget momsbetaling. Anbefalingen fra arbejdsgruppen er, at der arbejdes videre med at finde en brugbar løsning på udfordringerne med nettoafregningsgruppe 6. Hvis ikke der findes en løsning, vil nettoafregningsgruppe 6 forblive at være skabelonafregnet indtil 2032, men dette ser arbejdsgruppen ikke som et godt alternativ. Hvis nettoafregningsgruppe 6 i første omgang forbliver skabelonafregnet, kræver det en ændring til den nuværende håndtering af håndteringen af den leverance installationerne har til nettet. Alternativt vil residualen blive negativ i en række timer hvert år. Arbejdsgruppen foreslår derfor: - At aftagepligten opkøber en energimængde hver time svarende til de pågældende VE-installationers leverance til nettet og videresælger energien i engrosmarkedet - Da der i praksis er tale om en lagerudligning af energi, foreslår arbejdsgruppen endvidere, at det er netvirksomhederne, der sælger denne energi til aftagepligten for så på et andet tidspunkt at købe den samme energimængde retur via et forøget nettab Dok. 14/ /11

5 Videre forløb - Slutrapporten drøftes i Dialogforum onsdag i næste uge - Flexarbejdsgruppens anbefalinger indebærer ændringer til forskrifterne (flexafregning griber ind i flere forskrifter end først antaget fleste ændringer er til D1 og H2) - vil bruge arbejdsgruppen til en intern høring af de reviderede forskrifter, inden forskrifterne sendes i ekstern høring - Konsekvenserne for BRS arbejdes der videre med i de næste par måneder. håber at kunne lave et parallelt opdateringsforløb med forskrifterne - Konsekvenserne for it handler primært om driftsmønstrene. forventer ikke store software ændringer hos aktørerne Der var ikke yderligere kommentarer til slutrapporten fra flexafregningsgruppen, der generelt modtager ros og positiv feedback. 4. Muligheder for kontrol af afregningsgrundlag v/martin Christensen, Hvis der opstår fejl eller uoverensstemmelser mellem det fremsendte afregningsgrundlag og aktørens kontrol, kan det skyldes: 1. Inkonsistens mellem de registrerede data 2. Fejl i kontrolberegningen eller aktørens modtagelse af meddelelsen 3. Fejl i DataHub s beregning og eller de fremsendte meddelelser Aktørerne blev informeret om, at der skal tjekkes for pkt.1 og 2, inden der rettes henvendelse til. Martin gennemgik herefter de rapporteringsmuligheder, som DataHub vil stille til rådighed for aktørerne til kontrol af afregningsgrundlaget. Spørgsmål: Får man en rapport pr. afregningstype? Ja. Spørgsmål: Hvornår vil rapporterne være tilgængelige? Rapporterne vil være klar samtidig med start af test af afregningsgrundlaget. Behandles senere på mødet. Kontrolrapporterne vil være særdeles omfangsrige, idet der indgår meget store datamængder i afregningsgrundlaget. Rapporteringen er bygget op således, at man kan starte på et lidt højere aggregeringsniveau og trinvist arbejde sig ned i detaljerne. 5. Elvarme Elvarme i praksis v/karsten Feddersen, Dok. 14/ /11

6 (Ref.bem.: For en detaljeret beskrivelse af den af fremviste model, henvises der til afsnittet om Elvarme i praksis i den generelle mødepræsentation). Spørgsmål: Kan elvarmeindikatoren ikke udgå, når der er et D14 målepunkt med samme information? D14 kan ikke være indikator for, om der er elvarme på målepunktet, da det vil medføre, at det er netvirksomheden, som derved bliver den ansvarlige for at elvarmen er oprettet. D14 er alene et teknisk/fakturerings målepunkt. Spørgsmål: Hvordan håndteres det, hvis der nedlægges et D14 målepunkt for en kunde ifm. fraflytning, kan der så oprettes et nyt D14 for samme målepunkt, når der igen sker en tilflytning? Hvis målepunktet er nedlagt skal der oprettes et nyt. Hvis målepunktet er afkoblet fra parentmålepunktet (E17), kan det atter tilkobles som child, hvis der er behov herfor. Alle elvarmeinstallationer vil blive behandlet ens uanset afregningsformen på forbrugsmålepunktet (E17), dvs. der laves ikke om på beregning af engrosydelserne. Netvirksomhederne ser administrative udfordringer i den foreslåede model fra og processen opfattes som betydelig mere administrativ tung end den hidtil anvendte model. Umiddelbart kan netvirksomhederne ikke se, hvilken rolle, de har i afregningen af elafgifter for den enkelte elvarmekunde, udover forpligtelsen til at afregne med SKAT i henhold til det samlede afregningsgrundlag, som DataHub fremsender. Alternativt forslag fra branchen v/kristoffer Mitens, DONG Energy og Ask Gismondi Fosdal, SEAS-NVE (Ref.bem: Der henvises til den generelle mødepræsentation for en uddybende gennemgang, slide 30-43). Resumé: Elleverandørerne ønsker en løsning, der er harmoniseret på tværs af netområder. Netvirksomhederne ønsker en model, der ikke involverer netvirksomheden i relation til afregning af den enkelte elvarmekunde udover fremsendelse af normalt forbrug og samlet afregning med SKAT. Herudover er der ønske om en løsning, der muliggør en endelig afregning med slutkunden i forbindelse med hjemtagning af forbrugsopgørelser, altså helst ingen korrektion på årsplan eller lignende. Branchen foreslog konkret nedenstående to muligheder, herunder kort opsummeret: Alternativ model 1 ens regneregler - Undgå at oprette D14 målepunkt frem til saldoafregning - Høj/lav takst skal opgøres på månedsbasis (tilpasning af afregningssystemer) Dok. 14/ /11

7 - Netvirksomheden får ingen rolle ift. elvarmeafregning Alternativ model 2 fastholde D14 i DataHub - Fastholdelse af D14 målepunkt - Afkobling af netvirksomheden (skal blot registrere forbruget på E17) - DataHub opretter D14 og giver besked herom til elleverandøren - DataHub opgør kundens forbrug til lav takst Verner kommenterede, at alternativ 1 næppe er realistisk, idet modellen er meget svær at afstemme på tværs af aktørne. Alternativ 2 er en realistisk model, men den indebærer betydelig nyudvikling i DataHub, idet den ikke følger den standardarkitektur, som anvendes i engrosafregningen. Teknik- og implementeringsgruppen besluttede, at der ikke arbejdes videre med alternativ 1. Der var enighed om at følgende udeståender skal afklares snarest: 1. Periodisering/korrektion (kan man dags-/månedsperiodisere?). Der er kommenteret på dette i flere høringssvar til elafgiftsloven. Forhåbentlig kommer der en tilkendegivelse fra SKAT i det lovforslag der fremsættes om kort tid. Hvis dette ikke er tilfældet, må der arbejdes videre med SKAT for at opnå en afklaring. 2. Oprettelse/nedlæggelse af målepunkt, D14: Hvem gør det, og hvordan skal dette foregå? 3. Hvem styrer værdier (ikke målinger) på D14? eller netvirksomhederne? 4. Netvirksomheden info/kontrol. Hvilken rolle skal netvirksomheden have iht. kontrol af elvarme på det enkelte målepunkt? Alle i branchen er enige i, at der skal findes en afklaring og at en løsning skal findes i en standardiseret model for håndtering af elvarmekunderne. En sådan model skal gøre afregningen af slutkunderne ensartet, således at kunden ikke afregnes forskelligt alt afhængig af, hvilken netvirksomhed, kunden har. Action : Ovenstående udfordringer skal undersøges nærmere. Verner kontakter aktørerne i arbejdsgruppen, der har deltaget i arbejdet om de alternative løsningsmodeller. Dertil skal der laves en beregning på, hvordan økonomien ser ud ift. pkt Test af afregningsløsning På grund af tidspres udgik punktet fra mødet. It-leverandørerne indkaldes til et LYNC-møde, hvor afregningstesten vil blive forklaret og gennemgået. (efterfølgende er det aftalt, at gennemgangen foretages i E2E-arbejdgruppen på et kommende LYNCmøde). Slides fra MSPs præsentation er vedlagt referatet. 7. Datamigrering status v/ Jørn Kjær, Der afholdes LYNC-møder hver torsdag i migreringsarbejdsgruppen. Næste fysiske møde er på mandag hos. Dok. 14/ /11

8 Status på migreringspilottest: - Alle filtyper har været kørt igennem testsystemet - Der er nu 4 aktive store it-leverandører i testen, hvilket betyder, at der stadig mangler en enkelt større it-leverandør - Test er gennemført af DONG og SEAS-NVE og langt de fleste fejl er nu luget ud - Forventet frigivelse til produktionsmiljø er den 2. marts 2015 Sizing (Q-releasen) lægges på produktionsmiljøet fredag den 27. februar. har valgt at rykke startdatoen for produktionsmigreringen for ikke at risikere problemer med deployment af Q-releasen. Startdatoen for, hvornår miljøet er klar til produktion, er derfor den 2. marts Næste skridt: Produktionsplanlægning: Udrulning af opkobling af aktører skal planlægges i detaljer. På mandag tages punktet med på det fysiske migreringsmøde, og medbringer en skabelon til formålet. Release-planlægning: Nye releases er nødvendige bl.a. til håndtering af de fire nye stamdatafelter. Der skal laves en releaseplan i migreringsgruppen. 8. E2E-test status v/mogens Juul Saas-Petersen, Testaktivitetsniveauet er langt fra, hvad der fra s side var forventet på nuværende tidpunkt. Action : En generel status på E2E-testen og aktivitetsniveauet vil blive drøftet med it-leverandørerne på næste E2E- LYNC møde. Spørgsmål: Er mængden af gennemførte tests et relevant mål for, hvor vi er med E2E-testen burde der ikke snarere fokuseres på hvilke testcases, der er bestået? Action (Mogens): Til næste Teknik- og implementeringsgruppemøde laves en oversigt, der viser antallet af succesfulde testcases fordelt over BRS-typerne. Nye testdrejebøger er på trapperne, og de vil snarest være at finde på hjemmesiden. 9. Datakonsistens status v/verner Jensen, Der er stadig nogle hængepartier ved den gamle datakonsistensløsning, men omfanget er ikke større end, at opgaven nu overføres til den almindelige driftsorganisation hos. Fokus rettes derfor nu mod den nye løsning, som er klar med. Dok. 14/ /11

9 Før der kan laves en produktionstest af den nye kontrolmetode, skal itleverandørerne have lavet dataudtræk, som der kan testes på. Action : Der skal findes it-leverandører og aktører, som vil deltage i en produktionstest af den nye løsning. Hvis en aktør ikke ønsker at bruge s nye kontrolmetode for datakonsistens, skal der opnås dispensation herfor. Aktøren skal søge om dispensation hos, hvis man ønsker at anvende egen løsning, og skal løbende kunne dokumentere, at der foretages datakonsistenstjek. udarbejder regler for dispensation. Spørgsmål: Hvornår skal man bruge den nye løsning? så gerne, at aktørerne kom i gang allerede nu senest midt på året skulle de fleste aktører meget gerne anvende den nye løsning. 10. Eventuelt Status på projektledelse for datakonsistens Kenneth Rasmussen er stoppet i Engrosmodelprojektet. Verner overtager projektledelsen for datakonsistensgruppen og Jørn for datamigreringsgruppen. Aktørerne vil gerne i højere grad holdes informeret om, hvad der foregår i de forskellige arbejdsgrupper. Kontakter Spørgsmål: Kan der laves en fælles kontaktliste, hvor aktørerne kan få adgang og gå ind og tilføje egne kontaktoplysninger? ser på, om der kan findes en mulighed herfor. Videre arbejde - Fortsat venter vi på fremsættelse af elafgiftsloven og elforsyningsloven (24. februar) - Opstart af cut-over revision (sker på næste Teknik- og implementeringsgruppemøde) - Tæt opfølgning på datamigrering Dok. 14/ /11

10 Bilag: Actionliste ID Status Beskrivelse Løsning Ansvar Forventet løst dato 1 Løst ATS- godkendelse hvad er kravene til godkendelse i forbindelse med den ny version Der er 10 nye testcases for netvirksomheder og 5 for elleverandører. De nye testcases går primært på tilknytninger. Testcasene vil indgå i den version af ATS-systemet, som bliver rullet ud den 1. april Disse testcases skal gennmeføres af alle it-leverandører COO Igang E2E- godkendelse af itleverandører Procedure for allerede gennemførte E2Egodkendelser, hvis der sker ændringer i SW XVJE Løst Oprettelse af priser Der findes en vejledning på hjemmesiden under Nyheder. Dokumentet bliver også lagt under projektaktiviteter for datamigrering. Derudover udarbejdes der en quick guide til produktionsmigrering. Denne lægges også på hjemmesiden. XVJE Igang Ændringslog til BRS, RSM og skemaer Lægges på hjemmeside sammen med dokumenterne COO Igang Spørgsmål: Er mængden af gennemførte tests et relevant mål for, hvor vi er med E2Etesten burde der ikke snarere fokuseres på hvilke testcases, der er bestået? Til næste Teknik- og implementeringsgruppemøde laves en oversigt, der viser antallet af succesfulde testcases fordelt over BRS-typerne MSP Igang Afklaring af håndteringen af elvarme Der skal findes en brugbar løsning på håndteringen af elvarme i samarbejde med branchen XVJE Marts 2015 Dok. 14/ /11

11 ID Status Beskrivelse Løsning Ansvar Forventet løst dato 7 Igang Hvis en aktør ikke ønsker at bruge s nye kontrolmetode for datakonsistens, skal der opnås dispensation herfor. Aktøren skal søge om dispensation hos, hvis man ønsker at anvende egen løsning, og skal løbende kunne dokumentere, at der foretages datakonsistenstjek. 8 Igang Kan der laves en fælles kontaktliste, hvor aktørerne kan få adgang og gå ind og tilføje egne kontaktoplysninger? udarbejder regler for dispensation. ser på, om der kan findes en mulighed herfor. XVJE NVH Marts 2015 Dok. 14/ /11