Teknik og implementeringsmøde, referat

Transkript

1 Teknik og implementeringsmøde, referat Tid 27. maj 2014 Sted Påfuglen, Erritsø Deltagere Annemette L. Carlsen Fritz Beck Ulrich Ida Joel Anette Krogh Kim Kristensen Niels Toftensberg Kristoffer Mitens Kris Kristensen Marie Christensen Søren Ilum Andersen Susanne M. Sørensen Henrik Hjorth Hansen Per Valentin Nielsen Lars B. Harboe John Pedersen Jens Skovby Jens Rahn Christian Odgaard Martin Christensen Jørn Kjær Mogens Juul Sass-Petersen Verner Jensen Karsten Feddersen Henrik Lang Petersen Mariann Nørring Larsen Steen Jungdal Energi Fyn NRGi Scanenergi Syd Energi TREFOR DONG Energy DONG Energy SEAS-NVE NEAS Energi Midt Energi Nord Sonlinc KMD CGI Danmark Energi Midt EG Utility 6. juni 2014 MMH/XVJE Fraværende Anette Gade Andersen Energi Danmark Simon Jørgensen Energi Danmark Tina Lykke Skafsgaard Hentze Energi Danmark Michael H. Troelsen EG Utility Kopi Referent Engrosmodellens hjemmeside Mette Nymark Hansen Næste møde 26. juni 2014 kl Dagsorden 1. Referat fra sidste møde 2. Siden sidst 3. Usability projektet planlagte ændringer 4. Leveranceplan 5. Datamigrering status og plan 6. Datakonsistens revideret plan 7. End to end test status og plan 8. Cut-over 9. Eventuelt Dok. 14/ /7

2 1. Godkendelse af referat fra sidste møde Ingen kommentarer 2. Siden sidst BRS er, RSM er og XML-skemaer i deres nuværende udgave danner baggrund for den leveranceplan, der er udarbejdet. Lovforslaget er endnu ikke vedtaget, men projektets omfang (scope) betragtes som låst, dog med respekt for den igangværende høring af forskrifterne. 3. Usability projektet planlagte ændringer Gennemgang af præsentation v/ Janine Lindberg. Janine gennemgik forløb og status vedr. indsamling af input til forbedringer af DataHub markedsportalen samt gav eksempler på de løsningsforslag, der er udarbejdet på baggrund af input fra de adspurgte. Hvilken leverancemodel lægges ud over forbedringerne? Scrum? Vandfald? Her i den første del forløbet er der udarbejdet en prototype, hvor de interviewede får mulighed for at kommentere den og komme med yderligere input. Herefter foretages de nødvendige tilpasninger, og den endelige løsning leveres når det er færdigt. En forudsætning for at få engrosmodellen i drift er, at IT-leverandører og markedsaktører får frigivet ressourcer f.eks. ved at få indarbejdet API er og derved spare tid. Særligt Søg-målepunkts-API vil lette arbejdet hos aktørerne. Udfordringen i forhold til udviklingen er, at vi ikke har et API i dag, og vi derfor skal finde en ny løsning, der er sikkerhedsmæssigt i orden. Denne opgave er større end ventet og trækker desværre på de samme ressourcer, som arbejder med udviklingen af engrosmodellen. Når først API-løsningsformen er valgt og implementeret er det lettere at tilføje de enkelte API er. Hvor er genvejsmenuen i den nye version? Den forventes at være overflødig, idet menustrukturen bliver optimeret. Hvordan går det med at få tilføjet yderligere genveje? Det er indmeldt for længe siden, og vi fik at vide at det ikke var svært. har valgt ikke at bruge flere ressourcer på at tilføje genveje nu, hvor GUI-forbedringerne er på vej. Hvordan går det med performance forbedringerne? arbejder på at finde et optimalt niveau for performance, som passer til den gennemsnitlige belastning over en periode, og ikke kun en månedlig peak. Herudover har vi behov for at analysere nærmere, hvor den reele flaskehals er i relation til GUI-performance. Når det er gennemført, vil vi opstille SLA er, så I ved hvilken performance, I kan forvente. Kris (SEAS-NVE): Optimeringen af GUI en er allerede en væsentlig performance forbedring. 4. Leveringsplan Gennemgang af præsentation Engrosmodel plus leveringsplan v/ Jørn Kjær Dok. 14/ /7

3 I præsentation blev det fremhævet, at der er en række BRS er, som ikke kan leveres til 1/ og som derfor først kan blive pilot-testet fra 1/ Derudover er der en række BRS er, som først bliver leveret direkte til aktørernes End-to-end test d. 1/ Udskydelsen foretages for at sikre en realistisk plan for udvikling af de væsentligste BRS er, som er afgørende for, at E2E testen kan gennemføres. De udskudte BRS er er således dem, der har mindst betydning for pilot-testen. Kris (SEAS-NVE): Gælder de udestående BRS er begge roller? (både Net og EL) Jørn: Ja Det blev diskuteret i hvilket omfang IT-leverandører og aktører skal godkendes: Systemgodkendelsen af IT-leverandørerne foregår i ATS systemet og skal være gennemført d. 1/ , mens den formelle aktør-godkendelse finder sted i slutningen af E2E-test forløbet. Der skal aftales en proces med hver enkelt IT-leverandør, om hvornår ITleverandørens kunder kan påbegynde E2E-testen, idet vi ikke ønsker at starte denne før it-leverandøren har meldt klar. Der er ikke en formel E2Egodkendelse for hver IT-leverandør. Kris (SEAS-NVE): det vil være en god ide med en dialog om succeskriterier/acceptkriterier for gennemførelse af test (og godkendelse). Rammerne for E2E-godkendelse er stadig en gennemførelse af de specificerede testcases. Der kan dog blive tale om en form for individualisering på de enkelte aktørers gennemførelse af E2E testcases afhængig af konkret rolle og anvendelse af DataHub. Er der nogen risici forbundet med, at enkelte BRS er først leveres senere? Der er en mindre risiko forbundet med, at der skal implementeres ekstra funktionalitet på E2E-testsystemet under en kørende test. Det betyder bl.a. at der inden overførsel til E2E-testsystemet skal gennemføres en meget grundig test og at der også skal gennemføres en regressionstest i E2E-testmiljøet for at sikre, at eksisterende funktionalitet ikke påvirkes i forbindelse med tilføjelsen af den ny funktionalitet. Datoen for godkendelse i ATS blev diskuteret. Der stilles spørgsmål til, om det er nødvendigt at være ATS godkendt så lang tid før E2E. Der blev ikke konkluderet på denne sag. Er der mere der kan forventes at blive udskudt? Og hvor meget skal der til, før de overordnede datoer bliver nødt til at blive flyttet? Vi har bevidst udskudt nogle enkelte BRS er for at give luft til at sikre den første leverance. Vi vil hellere have en realistisk forventning til leverandøren, end at presse unødigt på. Der er på nuværende tidspunkt ikke behov for at justere på de overordnede datoer, og vi vil naturligvis løbende melde ud, hvis tidsplanerne kommer under pres. Henrik (Sonlinc) foreslår at få delt processerne ud i E2E-testen, så alle aktører ikke prøver de samme processer af på samme tid. Dok. 14/ /7

4 Annemette (EnergiFyn): Opfordrer til at testdrejebøgerne (eller tilknyttende information) tydeliggør, hvilke processer der ikke kan køres før en given dato. Generelt forventes aktørerne at få rigeligt at se til, selvom de sidste BRS er ikke er med i første omgang. Aktørerne gav udtryk for, at det er fornuftigt at udskyde de sidste småting for at give luft til en realistisk plan. Der skal ikke replanlægges på baggrund af denne forskydning, da det vil være for stor en risiko for projektet. Det blev anerkendt, at melder ærligt ud i god tid. Per (KMD) efterlyser forståelse for de økonomiske konsekvenser for ITleverandørerne som følge af forsinkede leverancer. Den helt store leverance 1/11 er fortsat den største for it-leverandørerne, men der kommer et par efterfølgende leverancer. Det blev foreslået, at ITleverandørerne udvikler færdig som planlagt. Hvis det kan hjælpe ITleverandørerne til at lave en bedre udviklingsplan, er vi åbne for at diskutere hvornår de skal være færdige med ATS (se diskussionen herom tidligere på mødet) Retningslinjer vedr. håndtering af ændringer Jørn præsenterede forslag (se powerpoint vedr. leveringsplan). ønsker et forum, hvor der kan opnås enighed om, hvornår og hvordan en ændring implementeres mest hensigtsmæssigt. Der blev foreslået en proces, hvor ændringsønsker indsendes forud for TI-møderne, hvorefter de vil blive behandlet på møderne. Fejl i f.eks. XML-skemaer kan dog indmeldes udenom TI-gruppen. Det understreges, at scope er låst og ovenstående vedrører kun ændringer, som er en væsentlig hindring for den praktiske gennemførelse af processerne. Forslaget om styringsmodellen blev taget godt imod vil blive anvendt indtil 1/ , hvorefter en mere tæt styring af ændringer er nødvendig. Henrik (Sonlinc): jeg ønsker et eksempel på, hvordan engrosfakturaen skal opbygges på baggrund af de værdier og priser der meldes ind/hentes fra Datahub. Et dokument som beskriver et eksempel, inklusiv beregningerne, vil blive sendt ud snarest muligt. Der henvises dog til BRS erne og H3, som tilsammen beskriver beregningerne. 5. Datamigreringsstrategi Gennemgang af præsentation v/ Steen Jungdal Grundlæggende er strategien for migrering den samme som oprindeligt udmeldt bort set fra at datoerne er ændret til Derudover er der sket enkelte udvidelser til strategien for at håndtere de ekstra migreringsdata som den ny målerhåndtering indebærer, og der er ændret på forløbet, således at hele migreringen kan afsluttes inden go-live. Der er altså ikke længere en postdatamigreringsfase. Hvornår er et målepunkt nyt? Dok. 14/ /7

5 Et målepunkt er nyt, når det ikke eksisterer i den nuværende DataHub. Mange af de tekniske målepunkter i den nuværende DataHub skal have ny målepunktstype, men er ikke nye målepunkter (D04 til D12). De nye målepunkter er f.eks. målepunkter til registrering af leverance til net og leverance fra net i forbindelse med nettoafregningsgruppe 6 (solceller), som ikke eksisterer på DataHub i dag. Det er vigtigt at understrege, at målepunkterne ikke skifter filtype undervejs i migreringen. Dvs. hvis der migreres et nyt målepunkt og der efterfølgende sker ændringer til dette målepunkt, vil det stadig skulle betragtes og migreres som et nyt målepunkt indtil go-live. Kommer der en detaljeret plan for det 8 måneder lange migreringsforløb? F.eks. med minimum antal migreringer. Ja, planen vil indeholde, hvor mange gange der skal køres samt KPI er på kvaliteten af loads. Er der nogen opfølgning på, om elleverandørerne forstår de data, der pushes ud til dem? Systemerne kan sagtens bygges, så de kan modtage alt det data, der migreres ind, men hvad med det, der kommer ud? Der er stadig nogle udeståender i forhold til at give klar besked til elleverandørerne om, hvor de kan finde data og hvordan de skal anvendes. Det er en kommunikationsopgave overfor elleverandørerne, som både og ITleverandørerne skal løfte. 6. Datakonsistens Gennemgang af præsentation v/henrik Lang Er telefonisk kontakt vedr. status på datarettelser tilstrækkelig? Nej, vi vil fremover have skriftlig dokumentation. Dvs. hvis du har haft ringet, vil support sende en mail og bede dig bekræfte. Hvad gør I ved målepunkter med status aktiv/inaktiv? Vi checker med netvirksomheden, før vi sletter elleverandøren på de inaktive målepunkter. Ifølge vores eksterne tidsplaner skulle vi have opnået konsistente data på nuværende tidspunkt. Vi skal derfor give en grundig rapportering bl.a. til direktørgruppen. Som meddelt er processen for datakonsistens projektet lagt om og vi får derfor til dels nye milepæle. For at få en klar status på datakonsistens generelt er der en spørgeskemaundersøgelse i gang, som vi forventer gennemført inden næste møde i direktørgruppen. efterspurgte input til, hvordan processen mellem el og net kan optimeres i forbindelse med rettelse af fejl vedrørende elleverandør. Nedenstående forslag blev nævnt: Marie (NEAS): måske sendes information til en forkert person? Der ønskes en mere formel stamdatakontakt/ansvarlig. Kristoffer (Dong): en løsning kunne være incitamenter for aktørerne i form af pres oppefra via direktørgruppen. Dok. 14/ /7

6 Søren (EnergiMidt): vi modtager såkaldte bulk-changes. Men de er svære at forstå bør specificere hvad de forventer at få retur fra rettelserne. Susanne (Energi Nord): Mit forslag er, at forløbet vedr. datarettelser for elleverandørerne tilrettelægges ligeså simpelt som for netvirksomhederne. 7. End to End test Gennemgang af præsentation v/ Mariann Nørring Larsen Ligger ATS-planen også i testgruppen? Nej, men hvis testgruppen har nogle kommentarer til den, er de velkomne. Hvornår kender vi indholdet af uddannelsen? Det er endnu uklart, hvornår der bliver meldt noget ud. Uddannelsesaktiviteterne koordineres sammen med Dansk Energi, og der er stadig enkelte udeståender. kan bistå med uddannelse i processer og forskrifter, mens den mere tekniske/praktiske uddannelse i aktørernes systemer skal varetages af IT-leverandørerne. Bliver informationer og andet materiale sendt til IT-leverandørerne eller aktørerne? De bliver sendt til den test-ansvarlige hos aktørerne, men er generelt tilgængelige på projektets hjemmeside. Hvad ligger der i Kopi af produktion ENDK og aktører synkront? Vi kan ikke tage en back-up på samme tid alle sammen, men det skal helst ske relativt tæt på hinanden for at undgå for mange fejl som følge af dårlig synkronisering. Formålet er at forberede data til testsystemet hos og hos de enkelte aktører. sender information ud om denne proces snarest muligt, så aktørerne kan nå at bestille en back-up til testbrug i tide. Vejledning om test af afregning er det kun engrosafregning? Vejledningen vil omfatte en beskrivelse af, hvordan elleverandøren kan hente og anvende omkostningsgrundlaget for den enkelte kunde på DataHub og også en beskrivelse af, hvordan engrosafregningsgrundlaget mellem elleverandør og netvirksomhed beregnes og videreformidles fra DataHub. Tager drejebøgerne højde for forholdene omkring målerhåndtering? De er færdige, i det omfang projektomfanget er færdigt. Drejebøgerne vil naturligvis blive tilpasset i takt med at evt. ændringer kommer ind. Kommer der mere beskrivelse af ATS test og testcases? Ja, der er lavet testcase beskrivelser, som ligger klar. De ligger på ATS s hjemmeside. Selve vejledningen ligger i ATS en. Kommer der info om forventet oppetid i E2E perioden? Der er servicetid fra 8-16, men systemerne lukkes ikke ned udenfor denne periode. Dok. 14/ /7

7 Bliver vejledningerne samlet eller er de enkeltstående? Vejledningerne kommer til at ligge i test-projektrummet. Hvorvidt de samles er op til indholdet i de enkelte vejledninger. Kan vi få et tilsvarende deltabillede på ændringerne til E2E strategien, som vi fik på datamigreringsstrategien? Der er som udgangspunkt ikke ændret andet end datoer i E2E-test strategien. Der er dog lavet lidt om i forhold til test af forsyningspligt, men vi har ikke taget det ud af strategien, da der fortsat er mulighed for at teste forsyningspligt blot på en lidt anden måde end først planlagt. Er der en særlig rækkefølge i, hvordan de enkelte tests/testcases/brs er skal gennemføres? Nej, det afhænger helt af, hvordan det individuelle system hos aktøren er sat op. Kan I melde ud løbende under E2E testen, hvilke kendte fejl der er? Ja, det vil vi gøre vi forventer dog ikke, at der vil være mange fejl efter pilotfasen. 8. Cut-over Gennemgang af præsentation v/ Karsten Feddersen Væsentligste observationer: Ønske om klare beslutningspunkter for direktørgruppe i forbindelse med go-live Skepsis vedrørende administration af nettoafregningsgruppe 6 - overgangsløsningen _ forslag om særligt LYNC-møde vedrørende dette punkt (måske andre deltagere - økonomifolk) Lang diskussion omkring lukkeperiode forslaget, der bliver taget med videre til dialogforum, er, at DataHub lukker ned mandag den og at DataHub genåbner torsdag den Aktørerne skal senest åbne deres systemer mandag den Eventuelt Dato og behov for næste møde blev diskuteret. Datoen fastholdes til d. 26/6 som oprindeligt indkaldt. Mødets form fysisk eller LYNC udmeldes senere. Hvad sker der med målerhåndteringsgruppen? Der kommer et mellemfase dokument ud til gruppen indenfor få dage og før sommerferien kommer der et fyldigt bilag vedr. nettoafregning. Der forventes at blive afholdt flere møder i gruppen, således at der er enighed om modellen. Hvad er status vedr. årsagskoder på requests (f.eks. anmodning om afbrydelse) Afbrydelsesprocessen er ikke afklaret endnu, men emnet behandles og vil i sidste instans sandsynligvis havne i direktørgruppen. Kristoffer (DONG) og Kris (SEAS-NVE) opfordrer til, at have processen vedr. årsagskoder for øje. De valgte årsagskoder (rent it-mæssigt) kan få konsekvens for de processer, der skal etableres omkring dem. Dok. 14/ /7