MODERNE LITTERATURTEORI

Transkript

1 MODERNE LITTERATURTEORI Sted REDAKTION Anne-Marie Mai Dan Ringgaard AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2

3 Sted

4 Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion Mads Rosendahl Thomsen og Svend Erik Larsen (red.): Litteraturhistoriografi Karen-Margrethe Simonsen, Helle Porsdam og Henrik Skov Nielsen (red.): Lov og litteratur Hans Hauge (red.): Postkolonialisme Line Brandt og Frank Kjørup (red.): Kognitiv poetik Jørgen Dines Johansen og Marie Lund Klujeff (red.): Genre Jens Bjerring-Hansen og Torben Jelsbak (red.): Boghistorie Følgende bind er under udarbejdelse: Lilian Munk Rosing og Tania Ørum(red.): Feminisme

5 STED aarhus universitetsforlag

6 Sted Moderne litteraturteori 9 er sat med Sabon Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010 Redaktører af dette bind: Dan Ringgaard og Anne-Marie Mai Serieredaktører: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen Omslag og tilrettelægning: Kitte Fennestad Oversættelser i dette bind: Niels Lyngsø Certeau, Michel de: Marches dans la ville Augé, Marc: Des lieux aux non-lieux og Epilogue Lefebvre, Henri: Vue de la fenêtre Henrik Mossin Casey, Edward S: How to Get from Space to Place in a Fairly Short Stretch of Time: Phenomenological Prolegomena Massey, Doreen: A Global Sense of Place Valdés, Mario J.: Rethinking the History of Literary History Moretti, Franco: The novel, the nation-state Rigby, Kate: The Rediscovery of Place ISBN ISSN Aarhus Universitetsforlag Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV Fax Udgives med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond

7 INDHOLD Anne-Marie Mai / Dan Ringgaard INTRODUKTION 7 Michel De Certeau VANDRINGER I BYEN 35 Marc Augé IKKESTEDER 57 Henri Lefebvre SET FRA VINDUET 69 Edward S. Casey HVORDAN MAN KOMMER FRA RUMMET TIL STEDET PÅ GANSKE KORT TID 83 Doreen Massey EN GLOBAL FORNEMMELSE FOR STED 129 Kate Rigby GENOPDAGELSEN AF STEDET 149

8 Franco Moretti ROMAN OG NATIONALSTATEN 177 Mario J. Valdés AT GENTÆNKE LITTERATURHISTORIENS HISTORIE 193 OM FORFATTERNE 205 BIBLIOGRAFI 209 Index 223

9 Anne-Marie Mai / Dan Ringgaard INTRODUKTION Termen Ordet stedsteori er ikke en knæsat term, og stedsteorien har, ligesom sit emne, uskarpe grænser. Den breder sig over mange videnskaber og fletter sig ind i en række andre emner og begreber. Opmærksomheden og refleksionen over stedet strækker sig fra geografi over sociologi og antropologi og videre over filosofi til arkitektur, kunsthistorie og litteraturvidenskab. Interessen for stedet går i forbindelse med emner så forskellige som globalisering, økologi, identitet, køn, postkolonialisme, urbanisering, natur og hjemstavn og arbejder ofte under dække af andre, tilgrænsende begreber som landskab, rum, topografi og kartografi. Stedsteorien er altså ikke en teoridannelse, skabt inden for en bestemt videnskab under stadig diskussion og løbende afprøvning, men en samling af teorier, hentet mange steder fra. Denne samling af teorier indgår i et mere omfattende kredsløb, i migrerende ideer, greb og termer, der gerne skulle udfordre og berige de gældende forestillinger, hvor de måtte dumpe ned. Men tilsammen udgør de for broget en flok til, at de kan samles i en foreløbigt gældende opfattelse. Interessen for og udviklingen af stedsteorien kan skyldes flere ting. Aktuelt kaster globaliseringen stedet ud i en krise. Det sker ikke så meget pga. den uniformering, som lader til

10 8 Anne-Marie Mai / Dan Ringgaard at være en del af globaliseringen, og som truer med at gøre mange steder ens. Krisen hænger mere fundamentalt sammen med, at globaliseringen ændrer og omfordeler de rum, vi lever i. I den proces genopfindes det lokale og det regionale på bekostning af det nationale. I det omfang et steds identitet er relationel, i det omfang identiteten bestemmes af stedets forhold til andre steder, betyder globaliseringen, at stederne forandres. Forandringen kræver, at vi omdefinerer stederne og muligvis hele vores forestilling om, hvad steder er. En anden årsag til interessen for steder kan findes i udviklingen inden for de humanistiske videnskaber. De fænomenologiske, postkoloniale, kulturanalytiske og etisk-politiske vendinger, der har præget humaniora de seneste to tiår, lader sig alle tænke med udgangspunkt i stedet. Man taler endda, inspireret af Michel Foucaults profetier i bl.a. foredraget Andre rum (holdt i 1967), om en rumlig vending. Man kan også se stedsteorien i rækken af det, man i den angelsaksiske verden har kaldt adjacent discourses, tilstødende diskurser, der har skabt forbindelser som lov & litteratur, biologi & litteratur, arkæologi & litteratur og altså også geografi & litteratur. Det er alle forbindelser, der i stedet for at benytte litteraturvidenskabens gængse hjælpevidenskaber etablerer mere uprøvede perspektiver og nye åbninger i litteraturvidenskaben. Endelig, og langt væk fra de aktuelle begrundelser, så er stedet fundamentalt for vores eksistens og derfor altid interessant. Vi kan ikke være nogen steder, uden at der er steder. Intet kan finde sted uden sted. Der skal tre ting til, for at vi kan kalde noget et sted, skriver geografen Tim Cresswell i bogen Place: A Short Introduction (2004). Det er placering (location), fysisk form (locale) og så fornemmelsen for stedet (sense of place). Fornemmelsen for stedet er, ikke mindst i den engelsktalende

11 INTRODUKTION 9 verden, et traditionsrigt udtryk, der indeholder alle hånde subjektive forbindelser til stedet, og som rækker tilbage til romernes genius loci, de guddomme eller skytsånder, der beskyttede steder og ejendomme. Det er en udbredt opfattelse, at et sted er andet og mere, end hvad vi måske så kan kalde en lokalitet. Et sted opstår først i mødet med et subjekt, der sanser, erindrer og har viden om det pågældende sted eller andre steder. Fortsætter vi hos Cresswell hvis bog er et godt sted at begynde lader stedet sig definere negativt i forhold til rum og landskab. I modsætning til rum, som i en moderne filosofisk tradition fra Kant og Descartes er kvalitetsløst, er sted til i tid, det er konkret, har en fysisk form, og det siger den, der møder det, noget. I modsætning til landskab, som under påvirkning af især landskabsmaleriet er en meget visuel idé og ofte har betragteren uden for sig, oven over sig, berøvet krop og bevægelse, er stedet noget, man er omgivet af, er midt i. Disse bestemmelser er ahistoriske. De tager ikke stilling til, hvordan vores opfattelse af stedet har ændret sig over tid. De er også, som de præsenteres her og til en begyndelse, med nødvendighed omtrentlige og almene, fordi de bruges vidt forskelligt i de traditioner, som udgør stedsteorien. Historien Præsentationen af disse traditioner og med dem ikke stedets, men stedsteoriens moderne historie kan passende begynde tæt på litteraturvidenskaben og (med inspiration fra musikhistorien) med tre store B er: Bakhtin, Benjamin og Bachelard. Med sit begreb om kronotopen fra Kronotopen. Tiden og rummet i romanen (skrevet ), betoner Mikhail Bakhtin forbindelsen mellem tid og rum i romanen i opposition til, hvad han betragter som en ellers ensidig

12 10 Anne-Marie Mai / Dan Ringgaard interesse for tiden i fortællingen. Han viser, hvordan kronotopen i løbet af romanhistorien giver stedet en mere og mere konkret udformning, hvordan den samtidig gestalter eller anskueliggør tiden, bliver centrum for handlingens omslag og bidrager til en dialogisk relation mellem verden omkring værket og værkets verden. Kronotopbegrebet peger på, at et bestemt sted har en bestemt tidslighed og en bestemt og fundamental funktion i handlingen og åbner studiet af romanens genrehistorie. Samtidig bruger Bakhtin kronotopbegrebet til at diskutere, hvordan romangenre, historie og livsverden forbinder sig i historiske rum, som forandrer sig. Han peger på, hvordan de litterære kronotoper former læserens forestilling om tid og rum. De litterære kronotoper gør os på en måde i stand til at se verden, men vores erfaringer fornyr samtidig hele tiden læsningen af de litterære kronotoper. Stedet som rum i tid er med andre ord ikke til at komme udenom, heller ikke i litteraturen, og Bah ktin leverer et til formålet yderst operativt begreb. Walter Benjamins tekster om Paris passager, Baudelaires Paris, men også om Benjamins barndom i Berlin, udgør skelsættende bidrag til den moderne metropols sociologi og fænomenologi. Her kan man følge studiet af chokket og perceptionsbombardementet som metropolens dominerende erfaringsmodus, af flanørens æstetisk overfølsomme og melankolsk allegoriserende flakken omkring i en vital og brutal verden af varer, og forståelsen af disse ambulante praksissers og bestemte steders forankring i materialhistoriske forskydninger, der kalder på både kritik og fascination, har uddybet vores forståelse af storbyen som modernitetens vigtigste sted. Og det sker vel at mærke via stadige krydslæsninger mellem litteratur, filosofi og den aktuelle historiske virkelighed på samme måde som vi lægger op til med denne antologi. En