Seks vandringer i fiktionens skov

Transkript

1

2 Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard

3 Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the Fictional Woods 1994 The President and Fellows of Harvard College Published by arrangement with Tönnheim Literary Agency, Sweden All rights reserved Oversat af Søren Søgaard Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Serieredaktør: Kirsten Rasmussen Forlagsredaktion: Claus Sylvest Grafisk tilrettelægning af omslag og indhold: Svend Erik Andersen Omslagsillustration: Skovtur, 1996 (olie på lærred) af Thor Lindeneg Foto af Erik Jeppesen Foto på flap: Polfoto Tryk: Narayana Press, Gylling 1. udgave 1. oplag 2006 ISBN ISBN Side 75: Scener vi gerne ville se: Musketeren, som ikke fik pigen af Phil Interlandi fra Mad Magazine nr E. C. Publications, Inc., bringes efter aftale med Tönnheim Literary Agency.

4 Indhold Forord til den danske udgave af Birte Sørensen 5 Kapitel 1 At gå ind i skoven 13 Kapitel 2 Skoven ved Loisy 45 Kapitel 3 At dvæle i skoven 72 Kapitel 4 Mulige skove 104 Kapitel 5 Den besynderlige sag om Rue Servandoni 133 Kapitel 6 Fiktive protokoller 159 Noter 190 Register 196

5 This page intentionally left blank

6 5 Forord til den danske udgave De fleste danskere kender Umberto Eco gennem romanen Rosens navn og filmen af samme navn. Ud over denne skønlitterære roman og en del flere har Umberto Eco som kulturjournalist skrevet artikler og essays. Hertil kommer hans hovedvirke: den æstetiske og sprogteoretiske forskning og formidling, der bl.a. sætter fokus på forholdet mellem sprog og litteratur. Mange af Ecos teoretiske værker er vanskeligt tilgængelige, da han er semiotiker, og den tegnteoretiske tilgang til sprog og litteratur er kompleks. Hvor Eco skriver om litteratur, er han imidlertid både lettere tilgængelig og alligevel udfordrende og inspirerende. Derfor har han direkte eller indirekte betydet meget for den receptionsorienterede litteraturpædagogik i Danmark. Det er lærerigt at beskæftige sig med Ecos tanker om forholdet mellem tekst og læser, da formålet med det litteraturpædagogiske arbejde er at skabe et frugtbart møde mellem teksten og eleverne. Umberto Eco siger i Lector in fabula (1979), at spørgsmålet om fortolkningen, om dens friheder og vildfarelser altid har løbet gennem hans forfatterskab. 1 I The Open Work (1962, engelsk oversættelse 1989) var Eco først og fremmest optaget af at fremhæve værkets principielt åbne karakter og den tilsva- 1 Her citeret fra Finn Frandsen: Umberto Eco og semiotikken, s. 11 (Århus Universitetsforlag, 2000).

7 6 F ORORD rende store betydning, læseren derfor får for fortolkningen, mens han i de senere bøger lægger vægten på at beskrive forholdet mellem teksten og læseren som komplekst og mere dialogisk. Man kan nemlig ikke er hans hovedsynspunkt lægge alle mulige fortolkninger ind i en tekst, hvis man vil forstå den og ikke bare bruge den til sit eget private brug. Dette synspunkt kan man se i den engelsksprogede The role of the reader fra 1979, i Fortolkning og overfortolkning 2 og ligeledes her i Seks vandringer i fiktionens skov, der oprindelig er fra Det, der adskiller denne sidste bog fra de øvrige, er, at Eco her koncentrerer sig om litteratur. Vandringerne i fiktionens skov er seks Norton-forelæsninger, som Umberto Eco holder på Harvard Universitet i I kraft af at der er tale om forelæsninger, har sproget et mundtligt, næsten causerende præg, og Eco giver mange eksempler på det, han lægger vægten på i hver af de seks forelæsninger. Det betyder dog ikke, at bogen er ateoretisk og overfladisk. Det lykkes Eco gennem de seks forelæsninger at få introduceret en række helt centrale litteraturpædagogiske begreber. Ganske vist vil mange af Ecos litterære eksempler være fremmede for den danske læser, men de vanskeligste af dem bruges flere gange, så man til sidst føler en vis fortrolighed med dem. Det lønner sig derfor at følge Eco ind i skoven og hen ad de mange forskellige stier i fiktionens skov og at sætte sig grundigt ind i det, man møder undervejs.ved vejs ende er Eco altid nået frem til en væsentlig pointe, der står lysende klart. Hertil kommer, at eksemplerne også tages fra mere velkendt populærlitteratur 2 Udgivet på dansk i 1995, red. Stefan Collin og oversat af Mikael Brødsgaard og Keld B. Jessen (Systime).