k o g n i t i v p o e t i k
|
|
- Katrine Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 k o g n i t i v p o e t i k
3 Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion Mads Rosendahl Thomsen og Svend Erik Larsen (red.): Litteraturhistoriografi Karen-Margrethe Simonsen, Helle Porsdam og Henrik Skov Nielsen (red.): Lov og litteratur Hans Hauge (red.): Postkolonialisme Følgende bind er under udarbejdelse: Jørgen Dines Johansen og Marie Lund Klujeff (red.): Genre Lilian Munk Rosing og Tania Ørum (red.): Feminisme Dan Ringgaard og Anne-Marie Mai (red.): Sted
4 k o g n i t i v p o e t i k a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g
5 kognitiv poetik er sat med Sabon Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Redaktører af dette bind: Line Brandt og Frank Kjørup Serieredaktører: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen Omslag og tilrettelægning: Kitte Fennestad Alle tekster i dette bind er oversat af Per Aage Brandt, bortset fra Ritorika mekhanizm smysloporozjdenija af Jurij M. Lotman, som er oversat af Alex Fryszman og Nina Møller Andersen Printed in Denmark 2009 ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax
6 i n d h o l d Line Brandt / Frank Kjørup I n t r o d u k t i o n 7 Jurij M. Lotman R e t o r i k k e n e n b e t y d n i n g s - p r o d u c e r e n d e m e k a n i s m e 43 George Lakoff / Mark Turner D e n m e t a f o r i s k e s t r u k t u r i é t e n k e l t d i g t 83 Reuven Tsur A s p e k t e r a f k o g n i t i v p o e t i k 113 Mark Turner D o b b e l t f o k u s e r e d e f o r t æ l l i n g e r 153 Eve Sweetser H v i s r i m e r h v i s r æ s o n? L y d o g b e t y d n i n g i C y r a n o d e B e r g e r a c 183
7 O M F O R F A T T E R N E 217 B I B L I O G R A F I 219 s t i k o r d s r e g i s t e r 233
8 L i n e B r a n d t / F r a n k K j ø r u p I n t r o d u k t i o n T e r m e n Hvad er kognitiv poetik? Lad os i første omgang se nærmere på selve betegnelsen, dernæst på lidt af den historiske baggrund for det betegnede. Poetik (fra græsk poiein, jf. poiesis, skabelse, frembringelse) er læren om det sprogkunstneriske fænomen, som fra klassisk tid betegnes poesi, på dansk digtning, og som i moderne tid oftere kaldes litteratur, herunder den ligeledes klassisk etablerede inddeling af litteraturen i genrerne dramatik, epik og lyrik. Aristoteles Poetik, den første af slagsen, er hovedsagelig en dramaets teori, som særlig behandler den dramatiske undergenre tragedien. Ifølge moderne sprogbrug betegner poetik imidlertid snarere almen litteraturteori (undertiden specielt lyrikkens teori, jf. den praksis at identificere poesi enten med versificeret eller/og lyrisk digtning). Det er i den generelle litteraturteoretiske betydning, at ordet anvendes i forbindelsen kognitiv poetik. Og hermed til det nærmere specificerende led i denne forbindelse: Kognitiv (fra latin cognoscere, at erkende) betyder det samme som det foranstillede adjektiv i forbindelsen cognitive science, den amerikansk udspringende kognitionsforskning, som siden begyndelsen af 1970 erne har udgjort en voksende, i stigende grad globalt forskningsdagsordenssættende bestræbelse for udforskning af den ultimative gåde:
9 8 L i n e B r a n d t / F r a n k K j ø r u p menneskesindets struktur og virkemåde. Som det bemærkes i temanummeret Udforskning af det kognitive i tidsskriftet Psyke & Logos (nr. 2, 1988): Cognitive Science betegner en tværvidenskabelig bestræbelse [ ] på at belyse menneskelig erkendelse, viden, tænkning og problemløsning med en fællesbetegnelse kognition (Karpatschof og Larsen 1988: 202), idet følgende humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige discipliner oplistes som værende omfattet af det tværvidenskabelige samarbejde: psykologi, lingvistik, filosofi, antropologi, pædagogik, økonomi, datalogi, neurovidenskab med den reservation, at [d]ecideret samfunds- og kulturvidenskabelige discipliner er forsvundet fra fagrækken (antropologi, pædagogik, økonomi) ifølge den toneangivende amerikanske udvikling (Karpatschof og Larsen 1988: 204). Anderledes inklusivt er perspektivet i det sidste nummer af tidsskriftet Litteratur & Samfund med temaet Kognition og ånd, hvori redaktionen kan opregne, at der [u]nder denne hat [ Cognitive Science kognitionsforskning ] samles dele af datalogien, matematikken, neurofysiologien, psykologien, lingvistikken, filosofien, antropologien, litteraturteorien og så videre for at samle sig om spørgsmålet om how the mind works (Bjertrup m.fl. 1992: 5). Den kognitive vending, som inden for humaniora har givet sig udslag i et betragteligt antal forskningsbidrag gennem de seneste cirka tyve år, har været tydelig at spore også i litteraturvidenskaben. De sidste års udvikling inden for kognitive litteraturstudier aftegner sig i titler som Mark Turners Reading Minds: The Study of English in the Age of Cognitive Science (1991), Peter Stockwells Cognitive Poetics: An Introduction (2002) med opfølgeren Cognitive poetics in practice (Gavins & Steen (red.) 2003) samt antologierne Cognitive Stylistics Language and Cognition in Text Ana-
10 I n t r o d u k t i o n 9 lysis (Semino & Culpeper (red.) 2002) og Narrative Theory and the Cognitive Sciences (Herman (red.) 2003) og Cognitive Poetics. Goals, Gains and Gaps (Brône & Vandaele (red.) 2009). Særnumre af Poetics Today om Literature and the Cognitive Revolution (2002) og The Cognitive Turn? A Debate on Interdisciplinarity (2003) bærer ligeledes vidnesbyrd om, at den teoretiske debat om emnet er langt fra at forstumme. Sandelig, kognitionsforskningen, denne interesse for udforskning af menneskesindet og -ånden, er over os! De mest frugtbare resultater har imidlertid indtil videre ikke nødvendigvis skiltet med det kognitive. Et eksempel er Fred Lerdahl og Ray Jackendoff (1983), der arbejder med en sammentænkning af musik-, gestalt- og chomskyansk teori, og som forstår sig selv som et bidrag til cognitive science, men samtidig kalder deres teori A Generative Theory of Tonal Music. Deres orientering mod det kognitive består i grundlæggende hypoteser om menneskesindets perceptuelle præferencer for visse musikalske strukturer frem for andre. På denne således fundamentalt kognitivt informerede, men ikke eksplicit kognitive teoribygning, baserer sig i anden omgang Richard D. Curetons versteori, Rhythmic Phrasing in English Verse (1992), atter en bestræbelse, som ifølge sin selvforståelse er en del af et kognitionsforskningsmæssigt paradigme uden dog åbenlyst at fremstå som repræsentant for et kognitivt tiltag. (Bemærk modsætningsvis Jackendoffs solo-udviklingsarbejde med de perceptuelle gestaltprincipper på lingvistisk grund allerede i Semantics and Cognition (1983). Omvendt ser vi med tiden, i takt med at det kognitive får status af buzzword, flere og flere eksempler på titler med kognitiv X-ik, Y-logi, Z-grafi, osv.) Det, at bevægelser eller grupperinger inden for forskning har både deres hårde kerne af faglige die-hards og deres mere
11 10 L i n e B r a n d t / F r a n k K j ø r u p omskiftelige medløbere, hører nu engang med til videnskabssociologiens ABC. Uden tvivl skal den prestige, som i vores samtids kultur generelt er neurovidenskab/hjerneforskning til del, tages med i betragtning, når vi skal forstå det kognitives popularitet i dag. Bemærkelsesværdig er under alle omstændigheder den betydningsændring, som selve ordet kognitiv de seneste små fyrre år har undergået fra det snævre til det stadig mere omfattende. Ordet er gået fra at betegne bevidsthedsfænomener af snævert intellektuel karakter problemløsningsmæssige, rationelle, logiske og sproglige, sidstnævnte i den snævreste forstand informationskommunikerende (Roman Jakobson (1960) tilbyder i sin sproglige kommunikationsmodel symptomatisk nok netop kognitiv som et synonym for den sprogfunktion, som dér betegnes den referentielle eller denotative), til at betegne en videre kreds af bevidsthedsfænomener, ja, ikke sjældent omfattende bevidstheden i sin helhed. Og undertiden endda mere til, således at kognitionsbegrebet bringes til at inkludere såkaldt under- eller ubevidste fænomener i form af eksempelvis følelsesmæssig respons på givne perceptuelle eller sensoriske stimuli (for en gendragning af definitoriske grænser mellem erkendelses- og følelsesmæssige fænomener, se Jensen og Skov (red.): Følelser og kognition (2007)). I denne antologi vil vi således se Reuven Tsur interessere sig for affektive, ikke nødvendigvis bevidst forekommende former for kognitiv læserrespons på stimuli i form af poetisk tekst. Heri er Tsur, som vi skal vende tilbage til lidt senere, foregrebet af en central nykritisk skikkelse som I.A. Richards, der i det teoretiske hovedværk Principles of Literary Criticism (1931), oversat til dansk som Litteraturkritikkens principper (1968), taler om visse af de måder, metre fungerer på i poesien og disses evne
12 I n t r o d u k t i o n 11 til mere indirekte at kontrollere emotioner. (Richards 1968 [1931]: 127). H i s t o r i e n Inden for det, som nu kaldes kognitiv poetik, siges der at eksistere to teoretiske hovedretninger, hver især karakteriseret ved at lægge accenten forskelligt: kognitiv poetik, som ser kognitionens mønstre illustreret i det poetiske, og kognitiv poetik, som ser poesiens mønstre og spørger til det kognitive. Historisk interessant er det imidlertid, at begge retninger afviser enhver snæver identificering af det kognitive med det neurale og altså begge insisterer på ikke at sætte lighedstegn mellem kognitionsforskning og neurovidenskab. I.A. Richards, der med sin litteraturpsykologiske formalisme på en vis måde er forløber for den senere kognitive poetik, gør sig sporadiske overvejelser over hjernens rolle i litterær perception, dog på et hypotetisk snarere end empirisk informeret plan. Således erkendes problemer i relation til perceptionen af [d]ette net af forventninger, tilfredsstillelser, skuffelser, overraskelser, som kæden af stavelser fremkalder, kort sagt rytmen (Richards 1968 [1931]: 120), at beløbe sig til spørgsmål om kombination og koordination af impulser som er for subtile til vores nuværende undersøgelsesmidler (Richards 1968 [1931]: 121). Spørgsmålet er, om dette i grunden ikke stadig kan siges at være gældende. I 1970 ernes USA begyndte de første litteraturteoretiske applikationer af den på dette tidspunkt indflydelsesrige tese om den hemisfærisk højre/venstredelte hjerne at vise sig i enkelte, imidlertid aldrig indflydelsesrige bidrag, således Earl Miner (1976) og M.W. Booth (1978). Neurovidenskab er dog ved hjælp af moderne observationsmetoder, inklusive scannings-
MODERNE LITTERATURTEORI
MODERNE LITTERATURTEORI Sted REDAKTION Anne-Marie Mai Dan Ringgaard AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Sted Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet:
Læs mereJacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion
narratologi Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi Jacob Bøggild, Stefan Iversen
Læs mereLitteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen
Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereKathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag
Aarhus Universitetsforlag Kathrine Vitus Paedagoger perkere og Etniske minoritetsbørn i det sociale system Pædagoger og perkere Kathrine Vitus Pædagoger og perkere Etniske minoritetsbørn i det sociale
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereverden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag
verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereDet sociale arbejdes daglige praksis
Det sociale arbejdes daglige praksis Det sociale arbejdes daglige praksis Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed REDIGERET AF BAGGA BJERGE OG BODIL SELMER AARHUS UNIVERSITETSFORLAG a Det sociale
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereLyd, litteratur og musik
Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008
Læs mereJOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G
JOYCE og DANMARK Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen AARHUS UNIVERSITET SFORL A G Joyce og Danmark Joyce og Danmark Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen aarhus universitetsforlag
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereKunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine
Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til
Læs mereKOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet
1 1 6.6.1991/NOB KOGNITIONSFORSKNING Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet Hvad sker der, hvis man handler efter følgende model: Man tager dele af en fem-seks eller flere vidt forskellige, etablerede
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereLene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende
Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereVerden af i går og digtere af i dag Litteraturdage 15. - 20. februar 2012. Løgumkloster Refugium
Verden af i går og digtere af i dag Litteraturdage 15. - 20. februar 2012 Løgumkloster Refugium Litteraturdage 15. 20. februar 2012 Medvirkende: Thorkild Borup-Jensen, forfatter, foredragsholder Gudrun
Læs mereSamfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf
Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereverdenslitterær kritik og teori
verdenslitterær kritik og teori Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen. Serieredaktionen består af Inger Hunnerup Dalsgaard, Søren R. Fauth, Jesper Hede, Steen Bille Jørgensen,
Læs mereK a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse
K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereStudieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Læs mereHvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser?
75 Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser? Lisser Rye Ejersbo, DPU, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Forståelse af matematiklæreres praksis et socialt
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereKoner & kællinger -Herrer & homies. Simon Fougt, sifo@zyssinc.dk 1
Kønsidentitet i litteraturen Intro Manden Herman Bang: Fratelli Bedini (uddrag) Kvinden Amalie Skram: Forrådt (uddrag) Kort oplæg om mandeidentitet og kvindeidentitet Præsentationen af bogen og udviklingen
Læs mere1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!
1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab.
Læs mereNye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling?
Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling? Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 30589820 Baggrund Behov for udvikling af flere nye
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereÅrsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk
Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for
Læs mereRettelsesblad til Latin - tilvalg, 2012 (deltidsuddannelse) Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere
Rettelsesblad til Latin - tilvalg, 2012 (deltidsuddannelse) Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere Tilføjelser er anført med rødt. 1 11. Petitum I forbindelse med teksteksaminer
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar
Læs mereKognitionsforskning Findes Gud i hjernen?
Kognitionsforskning Findes Gud i hjernen? Introduktion til emnet; motivation To fagområder forsøger at bruge hinandens metoder og arbejdsfelter for at vinde nyt terræn. For at undersøge dette nye forskningsområde,
Læs mereEN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?
EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Jeg vil forsøge kort at svare på spørgsmålet, om kognitionsforskning
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mereStefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.
G e n r e Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi Jacob Bøggild, Stefan Iversen
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereSara Dalgaard Christoffersen
5 / Sara Dalgaard Christoffersen ISSN-nummer: 2245-9855. Sara Dalgaard Christoffersen ABSTRACTS The main theme of this article concerns ways of understanding theory of education, pedagogy, as an independent
Læs mereDansk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber. Dansk 1a-10 Kataloger over ikke-skriftligt materiale
DANSK Dansk 1a Nationalbibliografi Dansk 1a-1 Indledende skrifter. Bibliografinøgler Dansk 1a-2 Retrospektive bogfortegnelser Dansk 1a-3 Løbende bogfortegnelser Dansk 1a-4 Periodicafortegnelser Dansk 1a-5
Læs mereLidt biologisk historik
Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mereGymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Læs mereFalsifikation og paradigmer
Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereHvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child
Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs merewittgenstein om religion og religiøsitet
wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet Redigeret af Anne-Marie Christensen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Wittgenstein om religion og religiøsitet er sat med Sabon
Læs mereSystematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:
Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mere3 x 1 times danseprogram til brug i skolen - et begyndermateriale
Forord I skolerne hersker der nok ingen tvivl om, at man for at tilgodese trinmål i såvel idræt som musik har brug for at inddrage dans i undervisningen. Der er nok heller ingen tvivl om det gavnlige ved
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereIndhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring
Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs mereJazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner
Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mere