Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning
|
|
|
- Ida Mia Astrup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var med kortlægning og strategi i forbindelse med klimatilpasningen. Desuden ønskede vi at undersøge finansiering af kortlægningen og hvilke andre parametre, der blev medtaget i kortlægningen, f.eks. tørke, vind mv. Spørgeskemaet blev sendt til 25 kommuner og der blev modtaget 15 besvarelser, hvoraf den ene dog kun havde besvaret en del af spørgsmålene. 87 % af kommunerne havde udarbejdet en kortlægning af, hvor der kan ske oversvømmelser ved skybrud. Der blev primært anvendt bluespot kort. Både kommuner og forsyninger havde betalt for kortlægningen forsyningerne havde dog betalt i flere tilfælde end kommunerne. Mht. egentlig modellering af oversvømmelser var den foretaget i størstedelen af kommunerne, og det var især forsyninger, der havde betalt for dette, men kommunerne havde også betalt en stor del. Halvdelen af kommunerne havde udarbejdet en beredskabsplan for oversvømmelser i forbindelse med skybrud. For havvandsstigninger var det kun 3 kommuner, der havde udarbejdet en kortlægning, heraf havde kun én kommune udarbejdet en strategi. Arbejdet blev hovedsageligt finansieret af kommunen. Der blev spurgt til kortlægning af en lang række øvrige parametre: grundvand, stigende temperatur, tørke og vind. Kun én kommune havde forholdt sig til konsekvenserne af stigende temperatur. I forhold til samarbejdsrelationer i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplaner, var der meget få besvarelser. Dette formodes at afspejle, at en stor del af kommunerne ikke var gået i gang med klimatilpasningsplanerne, da spørgeskemaet blev udsendt. Besvarelserne samt de uddybende bemærkninger indgik i det videre arbejde i arbejdsgruppen for beslutningsstøtte/processer.
2 Besvarelser af spørgeskema Klimatilpasning ved skybrud Har kommunen udarbejdet en kortlægning over hvor der opstår oversvømmelser ved skybrud? (Erfarings-opsamling. Hvor går det galt?) Hvilke elementer indeholder jeres kortlægning? (eks. bluespot, udpegning af områder oversvømmelse mm.) bluespot, MOUSE servicepack 2 bluespot, sorte pletter, baseline beregning af first flush bassinkrav ifm vandplanerne. Erfaringer, indberetninger og hulkort. Kommunen og forsyningsselskabet vil, i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplan, kortlægge udsatte områder ved bluespotkort. Bluespot og lavningskort Oversvømmelseskort, dels baseret på konkrete hændelser (14/ og 2/7-2011). Vi har et bluspot kort, dvs. en ren højdemodel uden dræn og kloak, som er tilgængelige for borgerne via vores hjemme side. Vi er tæt på at have en dynamisk model klar, som både omfatter topografi, dræn og kloakforhold, og som viser, hvordan problemerne udvikler sig over tid ved skybrud 1:1 oplevelser fra år 2007, 2009 og 2010, samt Bluespot kort. Bluespot Udpegning af område med oversvømmelse Indtegning af områder med registrerede oversvømmelser. Simpelt bluespot-kort. bluespotlag vi benytter i vores GIS-system Hvem betaler for at kortlægge konsekvenser af klimaforandringer ved skybrud? Jeg er ikke helt sikker på om forsyningen har betalt også men de har tidligere lavet en klimatilpasningsstrategi, så jeg er ret sikker på de har været indover på de seneste undersøgelser. Har kommunen udarbejdet en strategi og handleplan for at undgå oversvømmelser ved skybrud?
3 Hvem betaler for at udarbejde strategi ved skybrud? Strategien er indtil videre et nyt serviceniveau på 25 års regnhændelse (fremskrevet 25 år pga klimaændringer). Dette vil indgå sammen med andre klimastrategier i den kommende spildevandsplan. Beredskabet bidrager også. Strategien har pt. primært til formål at håndtere problemerne når de opstår, vi skal videre med mere forebyggende tiltag Hvilke modeller er brugt i strategien for skybrud? Hvem betaler for modelleringsarbejdet? - Vi er i gang med arbejdet med klimatilpasningsstrategi, modellering, mv. (mangler mulighed i spørgeskemaet for at svare dette - derfor lidt blandet her med ja/nej afkrydsning...) Overordnet lavet af Spildevandscenter Avedøre. Modelleringsmodeller for kloakker ligger ved forsyningen. For vandløb ligger hos kommunen. Overordnet risikokortlægning ligger hos kommunen.
4 Er der lavet detaljeret modellering af mindre oplande? Hvem betaler for detailmodelleringsarbejdet af mindre kloakoplande? - Vi er ved at sætte gang i detailmodellering. Det der er lavet indtil videre har været finansieret af forsyningen Måske lidt at tage munden for fuld, at der er lavet detailmodellering, men vi er i gang med det Har kommunen udarbejdet en beredskabsplan ved oversvømmelser under og efter skybrud? Hvem betaler for at udøve beredskabet? Kommunen og forsyningen er i gang, og har fordelt opgaven mellem sig. I Byen med fælleskloak samt kloakerede for regnvand, er det Forsyningen, alle andre steder er det kommunen, (sommerhus områderne) Spørgsmålet er uafklaret mellem kommune og forsyning.
5 Hvilket tiltag indgår i strategien for at undgå oversvømmelser? Hvis andre, hvilke: Kommunen er fuldt separatkloakeret, hvilket selvfølgelig også indarbejdes for nye oplandsområder. - etablering af deciderede skybrudsledninger - lokal opmagasinering involvering af borgere og virksomheder Separering af vejvand, overholdelse af afløbskoefficienter, bassiner, Bassiner udvidelse af forsinkelsesbassiner, etablering af nye bassiner, grønne tage regnvand til toiletskyl Klimatilpasning ved havvandsstigninger Har kommunen udarbejdet en kortlægning for nuværende og kommende havvandsstigninger? Hvem betaler for at kortlægge konsekvenser af klimaforandringer ved havvandsstigninger? Har kommunen en strategi for at imødekomme havvandsstigninger? Hvem betaler for at udarbejde strategi for at imødekomme havvandsstigninger?
6 Har kommunen udarbejdet en overordnet modellering af oversvømmelsesrisiko ved havvandsstigninger? Hvem betaler for at modelleringsarbejdet ved havvandsstigning? En del af St. Vejle Å samarbejdet Har kommunen udarbejdet en beredskabsplan for oversvømmelser pga. havvandsstigninger? Øvrige parametre Har kommunen udarbejdet en kortlægning af klimaudviklingens effekt på grundvandet? Har kommunen udarbejdet en kortlægning af konsekvenser ved stigende temperaturer (hedebølger)?
7 Hvem betaler for at udarbejde kortlægningen for klimaforandringernes konsekvenser for temperatur? - Vi er igang med dette ifm. udarbejdelse af klimatilpasningsplan Har kommunen udarbejdet en strategi for at afhjælpe stigende temperaturer (hedebølger)? Har kommunen udarbejdet en risikovurdering ved stigende temperaturer (hedebølger)? Er der lavet beredskabsplan ifm. hedebølge? Har kommunen udarbejdet en kortlægning for tørke? Har kommunen udarbejdet en risikovurdering ved tørke?
8 Har kommunen udarbejdet en kortlægning ved stærkere vindforhold? Hvor oplever du problemer i samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner (sæt kun kryds hvis du oplever problemer) Uddyb gerne Oplever gode samarbejdsreleationer Forsyning og kommune har en fin intern forventning til samarbejdet. Udfordringen ligger i forsyningens muligheder for finansiering, herunder hvor meget forsyningen må bruge midler på anlæg der ikke er tekniske anlæg. Må forsyningen f.eks. investerer i vandløbsreguleringer der kan forsinke vandet, inden det løber ind i tæt bebyggelse. vi oplever faktisk ikke samarbejdsproblemer :o)) Da løsning af opgaven skal involvere mange forskellige interesser (plan, anlæg, byggesag, forsyning, drift mm). har det været svært at få alle med på at vi har et behov samt omfanget af problemet. Det er dog begyndt at blive bedre. Kommunen er ikke gået i gang endnu og spørgsmålet er derfor uafklaret. Der er begrænsede ressourcer til opgaven. Ikke som sådan problemer med samarbejde. Uddyb gerne Planen er et politisk dokument (og bliver en kommunal fastlagt opgave). Forsyningsselskabet deltager i projektgruppen og er væsentlig aktør i drøftelsen af muligheder og vurdering af strategie og handleplaner, samt aktør ift. den fremtidige finansiering af planens handlingsforslag. Vi har haft en tværgående klimatilpasningsgruppe i 3-4 år med repræsentation fra forsyningsselskabet, Den har stået for udarbejdelsen af vores politisk vedtagne klimatilpasningsstrategi fra 2010 og efterfølgende for det systematiske arbejde med at føre den ud i livet. Der er ikke klarhed over forsyningsselskabets medfinansieringsmuligheder. F.eks. er der ikke klarhed over rammerne for miljø- og servicemål.
9 Uddyb gerne Kommunen har allerede haft rådgivere på udkast til udarbejdelse af en klimatilpasningsplan. Vi er i gang med udarbejdelse af både en klimatilpasningsplan og en skybrudsplan. Forventer endeligt udkast til plan inden sommerferien 2012, hvorefter der skal ske politisk behandling mv. Vi har skelet en del til Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, hvilket er oplagt, da vi er stærkt afhængige af et tæt parløb om løsningsmuligheder og strategiske valg mellem København og os. Det er meget svært at have dette overblik, når det stadig står hen i det uvisse, hvilke krav der fra statslig side vil komme til form og indhold :o) men det kommer til at blive forankret i vores tværgående gruppe, og jeg har bragt mig selv i spil i forhold til det lovforberedende arbejde, så det forhåbentlig kan blive en respekteret model, at man laver en klimatilpasningsstrategi, som fortæller hvordan klimatilpasning skal indarbejdes i sektorplanlægning, lokalplanlægning, myndighedsudøvelse, planlægning og projektering af egen projekter osv. Dvs. som en integreret del, af det man foretager sig fremfor at det bliver en ekstra plan ved siden af alle de andre. Opgaven er endnu ikke påbegyndt, så der kan hverken svars ja eller nej på første spørgsmål. Projektgruppe vedr. klimatilpasningsplan er ikke nedsat. Der er dermed ikke skabt et samlet overblik over opgaven. Vi afventer desuden de endelige lovmæssige rammer for planerne. Har du ønsker til noget din kommune/ forsyning kunne bruge hjælp til i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner? (skriv gerne nedenfor) Afklaring på forsyningens handlemuligheder i forhold til forsyningssekretariatet. Jeg tror det ville være godt, hvis der inden for KLIKOVAND blev dannet nogle mindre grupper med udgangspunkt i geografi og fællesproblemer, som udarbejde deres klimatilpasningsplaner sammen, så der sikres en god tværgående koordinering. Jeg tror ikke det er noget man kan gøre i en stor gruppe bortset måske fra fastlæggelse af overordnede rammer som f.eks. struktur og emner som bør tages med. Vi finder at der et behov for videns deling, mellem de forskellige fagområder. Det kan være svært fagligt stof, at viderebringe. Hjælp til dette ville være godt. Det samme gælder for formidling over for borgerne. Ansvar og rollefordeling i udarbejdelse af planer, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og drift af planerne. Ændret lovgivning. LAR løsninger. Mangler det store overblik, men evt. drejebog / skabelon. Vigtigt med tydelig opridsning af lovmæssige krav og hvad der ikke er lovkrav, men vil være hensigtsmæssigt at inddrage. Udvikle et værktøj som hjælp til at beslutte hvilke LAR-løsning, der er nødvendig/bedst for et konkret område. Allerød Kommune har vedtaget et serviceniveau for oversvømmelser for en 25 års regnhændelse. Har kommunen hjemmel til at håndhæve det samme krav hos private ved nybyggeri (oversvømmelse til sokkelhøjde en gang hvert 25. år). Hjælp til jura omkring kommunens krav til størrelse af faskine på privat grund. Tak for din besvarelse. Er der noget du syntes vi mangler at spørge om? Eller har du ønsker til KLIKOVANDS Klimatilpasningsgruppe for klimaplaner? (skriv gerne nedenfor) Som nævnt er det lidt vanskeligt at svare entydigt på ja-nej-spørgsmålene i skemaet, når vi står midt i arbejdet. ved ikke om det lige fremgår hvem, der har svaret, så det kommer her: Christian Madsen, Gentofte Kommune Selve skemaet var meget svært at udfylde, og bliver derfor ikke særligt retvisende. Har besvaret efter bedste evne, men har desværre været nødsaget til give flere svar uden endelig afklaring fra nøglepersoner. Der tages derfor forbehold for fejl i besvarelsen.
10 Samlet status
Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Klimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?
KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013
København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling
KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel [email protected] Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Vand i byer. Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning?
Vand i byer Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning? Præsentation ved adm. direktør Bo Nørbjerg og projektleder Bjarne Lange Odense, 11. september 2012 Fakta om Glostrup Antal
Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune
Samarbejde mellem forsyning og kommune Erfaringer fra Københavns Kommune Margit Lund Christensen, HOFOR Palle D. Sørensen, Center for Park og Natur Grøn og blå by Samarbejde mellem forsyning og kommune
Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Teknisk notat. Rev1 29. august 2012
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Godkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering
Strategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS
Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen
Landsby-LAR - status og muligheder
Landsby-LAR - status og muligheder Evaluering Overordnet planlægning Foranalyse Projektering og udførelse Drift Analyse af eksisterende systemer Spildevandsplan Klimatilpasningsplan Vandhandleplan Før
Tillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Klimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Den samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING
ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING Stevns Kommune Torsdag den 3. april 2014 By, Kultur og Miljø VAND OG KLIMATILPASNING Hvordan har vi grebet opgaven an i Roskilde Kommune? Hvilke
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
LAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN [email protected] HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Klimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt [email protected] Tlf.
DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING DEN 17. FEBRUAR Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt [email protected] Tlf.: 3016 1975 DAGSORDEN Hvor er HV lige nu (bl.a. Klimatilpasningsplan
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune
Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Den kommende spildevandsplan 2014 bliver den første spildevandsplan vedtaget i Furesø Kommune. Spildevandsplanen samler oplysninger om de eksisterende og
