2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
|
|
|
- Lærke Lindholm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune.
2 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale af følgende bilag: Bilag 1: FK + FF Skybrudsorganisation Bilag 2: Projektsekretariatets opgaver 2. DEFINITIONER 2.1. Medfinansieringsprojekter: Klimatilpasningsprojekter, som er ejet af Frederiksberg Kommune eller private, og som er medfinansieret af Frederiksberg Kloak A/S Spildevandstekniske projekter: spildevandstekniske anlæg - fx kloakledninger, bygværker og tunneller, som er ejet af Frederiksberg Forsyning Forbundne projekter: Spildevands-, klimatilpasnings-, og skybrudsprojekter uanset ejerskab - i det omfang de kan påvirke den hydrauliske funktion Skybrudsprojektpakke: Skybruds- og klimatilpasningsprojekter, der er vedtaget i Frederiksberg Kommune til udførsel over en årrække. 3. BAGGRUND OG FORMÅL 3.1 Frederiksberg Kommune har vedtaget en klimatilpasningsplan samt skybrudskonkretiseringsplaner, der via en række konkrete projekter har til formål at håndtere stigende vandmængder som følge af fremtidige klimaændringer, og sikre Kommunen mod fremtidige påvirkninger af skybrud. Planerne omfatter samtlige kommunale skybrudsprojekter på Frederiksberg og danner grundlag for en rammeansøgning til Forsyningssekretariatet. 3.2 Et fortløbende samarbejde og en tværgående koordinering mellem Kommune og Forsyning er en forudsætning for at sikre den sammenhængende hydrauliske funktion i og synergi med øvrige anlægsprojekter i Kommunen og derved sikre en samfundsøkonomisk optimering af investeringen. Afhængigheden af og samspillet med andre kommuner og forsyningsselskaber sikres i de såkaldte 4- og 7-partsaftaler, der er godkendt hos Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning. 4- og 7-partsaftalerne regulerer koordineringen af samarbejdet om gennemførslen af skybrudsprojekterne på tværs af kommune- og forsyningsgrænserne.
3 3.3 Kommunen forpligter sig til etablering af konkrete anlæg ved prioritering i skybrudsprojektpakker, der vedtages af Frederiksberg Kommune. Kommunen og forsyningen er ved indgåelsen af denne aftale forpligtet til, i videst mulig omfang at inddrage hydrauliske og dermed planlægningsmæssige hensyn i deres anlæg samt i prioriteringen af rækkefølgen af Forbundne projekter. 3.4 Frederiksberg Kloak beslutter løbende igangsættelse af projekter, der har til formål at opfylde de servicemål, der er opstillet for selskabet. I sin planlægning inddrager selskabet dels de overordnede hydrauliske hensyn, dels hensynet til byudvikling. 3.5 Denne aftale fastsætter de overordnede rammer for samarbejdet om det samlede arbejde med at skybrudssikre Frederiksberg. 4. SAMARBEJDET 4.1 Parterne samarbejder om at koordinere udvikling, planlægning, kommunikation, etablering, anlæg og efterfølgende drift og vedligeholdelse af de - i Forbundne projekter - omfattede projektanlæg på de vilkår, der fremgår af denne aftale. Hensigten er således at opnå enighed om, hvilke projekter, som anbefales igangsat med respekt for afsnit Parterne er enige om at optimere projektøkonomien i de forbundne projekter bl.a. ved at prioritere løbende indbyrdes koordinering af planlægning og implementering af parternes respektive projektanlæg og de fælles finansierede anlæg. 4.3 Parterne er enige om - i videst muligt omfang - at koordinere projekterne således, at der tages hensyn til begge parters politikker og øvrige anlægsprojekter. 4.4 Parterne deltager i samarbejder med øvrige interessenter om skybrudsplanlægning. Forpligtelser, som opstår i forbindelse med disse samarbejder, inddrages i parternes fælles planlægning. 4.5 Parterne er videre enige om at prioritere og samarbejde om samspillet med byens borgere og erhverv omkring de enkelte projekter samt at sikre, at implementeringen af projekterne sker med mindst mulig gene for byen. 4.6 Parterne skal til stadighed drage omsorg for, at projektet har den fornødne forankring i parternes respektive ledelser således, at processerne afpasses med parternes respektive årshjul og øvrige forpligtelser og at det til stadighed er muligt at træffe de nødvendige beslutninger undervejs i projektet med den hastighed omstændighederne kræver.
4 5. SAMARBEJDETS ORGANISERING Det overordnede ansvar for anbefalinger vedrørende Forbundne projekter varetages af en Skybrudsstyregruppe, som handler på mandat fra henholdsvis Kommunalbestyrelse og bestyrelse. Styregruppen træffer på baggrund af oplæg fra nedsatte arbejdsgrupper beslutninger om projekter vedrørende klimatilpasning og skybrud, idet de overordnede rammer for arbejdet fastsættes af Kommunalbestyrelse og bestyrelse. 5.1 Styregruppen kan igangsætte aktiviteter for at fremme samarbejdet mellem parterne samt etablere arbejdsgrupper om specifikke emner. Styregruppen består af 4 faste medlemmer - 2 fra hver part. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak er repræsenteret i Styregruppen ved de relevante personer, der kan sikre den overordnede fremdrift i arbejdet med klimatilpasning og skybrudshåndtering. Styregruppen mødes efter behov - dog minimum én gang om måneden. 5.2 Parterne nedsætter i fællesskab et Projektsekretariat, der består af 3 gennemgående projektledere: 2 repræsenteret ved Frederiksberg Kommune og én repræsenteret ved Frederiksberg Kloak. De tre projektledere forbereder og deltager i styregruppens møder - som bindeled til arbejdsgrupperne. Hver part udpeger projektlederne. Projektsekretariatet fastsætter selv sin forretningsorden og mødes efter behov - dog mindst hver 2. uge. 5.3 Projektsekretariatet har ansvaret for at følge op på fremdriften i de projekter eller aktiviteter, som styregruppen igangsætter. Projektsekretariatet skal også forberede anbefalinger til, hvilke aktiviteter der skal igangsættes, sikre koordinering med andre kommuner og vandselskaber samt følge op på den overordnede økonomi for det samlede skybrudsprojekt. Projektsekretariatet har således en række overordnede opgaver, der omfatter projekt- og økonomistyring, planlægning og koordinering, tekniske forhold, intern og ekstern kommunikation, dokumentation af gennemførte projekters effekter og øvrige forhold. Projektsekretariatets faste opgaver er oplistet i bilag 2. Ændringer til bilag 2 vedtages af Styregruppen. Parterne udpeger en række ressourcepersoner, der vil være involveret i arbejdet med klima- og skybrudssikring. Denne ressourcegruppe vil være udførende på en række af de opgaver, som varetages af Projektsekretariatet. Projektsekretariatet kan på baggrund af beslutninger i Styregruppen, eller hvis den vurderer det nødvendigt, nedsætte arbejdsgrupper om specifikke emner eller projekter.
5 Arbejdsgrupperne er tidsbegrænsede og der besluttes en selvstændig projektorganisering for hver arbejdsgruppe. Arbejdet i hver arbejdsgruppe beskrives med mål og aktiviteter før igangsættelsen. Projektsekretariatet kan vælge at indkalde medarbejdere fra de nedsatte arbejdsgrupper til sine møder i det omfang det er relevant. 5.4 Beslutninger, der vedrører de overordnede rammer, træffes i enighed mellem parterne i Styregruppen. Øvrige beslutninger træffes tilsvarende i enighed i henholdsvis Projektsekretariatet og i arbejdsgrupperne. Væsentlige eller principielle spørgsmål forelægges for Frederiksberg Kloaks bestyrelse og Byog Miljøudvalget i Kommunen. 6. KOMMUNIKATION 6.1 Parterne er enige om løbende at informere hinanden om ethvert forhold, som har betydning for gennemførelse af det samlede projekt. Herunder skal de loyalt udveksle information, data og dokumentation, der er relevant for aftalens opfyldelse. 6.2 Der udarbejdes referat af alle møder mellem parterne, og alle beslutninger skal være skriftlige. 6.3 Parterne er hver især ansvarlige for kontinuerlig og systematisk opdatering i GIS med adgang for begge parter. 6.4 Parterne er enige om - så vidt muligt - at koordinere intern og ekstern kommunikation om arbejdet med klimatilpasning og skybrudshåndtering. Der udarbejdes en fælles kommunikationsplan - både for anlægsprojekter og for øvrige igangsatte aktiviteter 7. OMKOSTNINGSFORDELING 7.1 Lønudgifter til parternes respektive medarbejdere i samarbejdet betales af den part hos hvem, medarbejderen er ansat - med mindre andet aftales. 7.2 Såfremt Frederiksberg Kloak skal arbejde på kommunalt ejede anlæg, deltager selskabet i dette arbejde mod betaling.
6 7.3 Udgifter i forbindelse med fælles finansierede anlæg fordeles som udgangspunkt mellem parterne efter principperne i typologikatalog, der er et bilag til rammekontrakten. Fællesudgifter til projektering og opgravning m.v. fordeles forholdsmæssigt mellem parterne. Den nøjagtige udgiftsfordeling vil fremgå af projektbeskrivelserne for de enkelte skybrudsprojekter og ansøgningen til Forsyningssekretariatet. 8. EVALUERING 8.1 Parterne er enige om at foretage en løbende evaluering og justering af samarbejdet med henblik på at sikre, at implementeringen af skybrudsplanen til stadighed foregår på den mest hensigtsmæssige måde. 8.2 Projektsekretariatet udarbejder årligt en redegørelse for de planlagte og gennemførte projekter og aktiviteter med eventuelle anbefalinger til forbedringer af organisering, samarbejde eller andet relevant. Styregruppen vurderer om redegørelsen skal føre til ændringer i aktiviteter eller processer, og hvem der skal gennemføre ændringerne. 9. ÆNDRINGER AF SAMARBEJDSAFTALEN 9.1 Enhver generel ændring til eller konkret fravigelse fra samarbejdsaftalens bestemmelser er alene gyldig, såfremt den besluttes ved enighed i Styregruppen. 10. UNDERSKRIFTER Frederiksberg, den Frederiksberg, den For Frederiksberg Kommune: For Frederiksberg Kloak: Jørgen Glenthøj /Torben Kjærgaard Pernille Høxbro / Søren Krøigaard
7 Bilag 1
8 Bilag 2 Projektsekretariatet har en række faste opgaver: 1) Udarbejde forslag til projektpakker på baggrund af bl.a. den overordnede rammeansøgning, der årligt vedtages af By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune. I den konkrete udførsel af konkretiseringsplanerne udarbejdes pakker med projekter fra planen, som sættes i gang. Selve processerne ift. gennemførsel af projekterne - herunder myndighedsbehandling - følger det i øvrigt fastlagte procedurer. 2) Sikre den gennemgående hydrauliske funktion i de Forbudne projekter uanset ejerforhold. De projekter, der gennemføres, skal følge den overordnede hydrauliske plan. Projektsekretariatet skal sikre, at alle projekter eller aktiviteter overholder denne plan. 3) Drøfte og orientere om spørgsmål vedrørende anlæg, der indvirker på den hydrauliske funktion, planlægning af projekter og myndighedsmæssige udfordringer. Såfremt der opstår spørgsmål vedrørende de anlæg aftalen omfatter, kan disse drøftes i projektsekretariatet. 4) Sikre at de enkelte projekter, uanset ejerforhold, koordineres med øvrige anlægsprojekter i Frederiksberg Kommune og selskaberne i Frederiksberg Energi Koncernen. Projektsekretariatet følger op på de forbundne anlæg også i forhold til projekter, der kan have en indirekte betydning for disse. 5) Koordinere grænseoverskridende skybrudsprojekter med tilstødende kommuner, vandselskaber, ledningsejere og øvrige interessenter samt møder i 7- og 4- partssamarbejdet samt andre relevante fora. 6) Koordinere ekstern kommunikation af det samlede skybrudsprojekt. Projektsekretariatet drøfter kommunikation vedrørende parternes projekter og særligt relateret til at fremme accepten af disse blandt borgere og virksomheder. 7) Afklare spørgsmål om private medfinansieringsprojekter i forhold til den samlede skybrudsplan. 8) Afklare behovet for anvendelsen af nye løsningstypologier jf. typologikataloget. Såfremt der opstår behov for at definere nye typologier, sørger projektsekretariatet for en grundig proces, der fører til en generel accept af den nye typologi. 9) Afklare spørgsmål vedrørende omkostningsfordelingen i medfinansieringsprojekter. Det vil være den enkelte projektgruppe, som udarbejder fordelingsnøgle i forhold til omkostningsfordeling. Såfremt der er usikkerheder, som skal afklares, sker dette først i Projektsekretariatet.
9 10) Afklare væsentlige ændringer i planlagte eller implementerede projekter eks. i forbindelse med nye typologier eller væsentligt ændrede forudsætninger. Projektsekretariatet drøfter væsentlige ændringer til projekter på baggrund af oplæg fra arbejdsgruppen. Formålet er at afklare ændringens konsekvens(er). 11) Afklare behovet for igangsættelse af nye projekter. Projektideer drøftes i projektsekretariatet, der kan beslutte nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på at forberede projektbeskrivelse, budget m.v. 12) Vurdere forespørgsler om nedlæggelse af eksisterende projekter. Såfremt der er et ønske om, at et af de forbundne projekter ikke længere skal bestå, drøftes konsekvenserne i Projektsekretariatet herunder spørgsmålet om erstatningskapacitet. 13) Afklare væsentlige spørgsmål om drift- og vedligeholdelse af medfinansieringsprojekter og opfyldelse af servicemål. Projektsekretariatet sikrer, at der er klare beskrivelser af drift og vedligeholdsforpligtelser, og at disse modsvarer de aftalte kapacitetskrav. Såfremt der er udeståender vedrørende anlæggenes drift, der ikke kan afklares i arbejdsgruppen, kan spørgsmålet behandles i projektsekretariatet med henblik på afklaring. 14) Afklare øvrige spørgsmål af betydning for gennemførelse af det samlede skybrudsprojekt. 15) Foretage løbende evaluering af de gennemførte projekter og samarbejdet mellem parterne. Erfaringsopsamling og evaluering danner udgangspunkt for at projektsekretariatet enten igangsætter justeringer af processer eller procedurer af egen drift eller forelægger oplæg til ændringer for styregruppen. De faste opgaver for projektsekretariatet kan suppleres med forslag til nye eller ændrede opgaver, som forelægges styregruppen. 16) Sørge for løbende dokumentation af de hydrauliske og økonomiske effekter af de gennemførte projekter. Projektsekretariatet sørger for, at der er data tilgængelige fra de gennemførte projekter, som dokumenterer både projektets faktiske hydrauliske effekt samt omkostninger til drift og anlæg. 17) Koordinere fælles Klimatilpasning/spildevandsplan(er), samt bidrage til øvrige relevante planer i og uden for Kommunen. Projektsekretariatet sørger for drøftelse af relevante planer for at sikre at målet om en sammenhængende hydraulisk løsning for Frederiksberg er reflekteret i både kommunale planer og i Frederiksberg Kloaks strategier.
SAMARBEJDSAFTALE. mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR)
SAMARBEJDSAFTALE mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR) i forbindelse med implementering af klima- og skybrudsprojekter i København Maj 2015 BAGGRUND
7 PARTS AFTALE. mellem
7 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE, GLADSAXE KOMMUNE, GENTOFTE KOMMUNE, HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, FREDERIKSBERG KLOAK A/S, & NORDVAND A/S om koordinering af Fælles klimatilpasningsprojekter
Den samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
Forretningsudvikling og forsyning
Forretningsudvikling og forsyning 1 Agenda Frederiksberg Forsyning Hvorfor forretningsudvikling? Forretningsudviklings miljø Resultater Den der ikke er under udvikling, er under afvikling 2 Frederiksberg
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected]
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected] Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 [email protected] www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Vedr.: Drejebog/Handleplan Selskabsdannelse Forsyningen. Punkt. 1.2.1 Politisk beslutningsgrundlag, overvejelser om organisationsmodel.
17. april 2008 NOTAT: Slettet: 16. april 2008 Vedr.: Drejebog/Handleplan Selskabsdannelse Forsyningen. Punkt. 1.2.1 Politisk beslutningsgrundlag, overvejelser om organisationsmodel. Kommunes vandforsyning,
Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats
Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats Ledernetværk (referencegruppe) BUU/SU Styregruppe: Direktør Børn og Unge (formand) Centerchef Børn og Unge Centerchef Familie og Handicap Centerchef Sundhed
Investeringsaftale og Samarbejdsaftale
Bilag 7 til Investeringsaftale Tiltrædelsesaftale Investeringsaftale og Samarbejdsaftale (Store projekter) Projektnavn Side 1 af 5 Mellem [navn] Adresse Postnr. og by CVR-nr.: (herefter benævnt [navn]
Projektbeskrivelse version 9
Bilag 12 Bilag til soc. udv. møde Projektbeskrivelse version 9 Projekttitel: Opgavestiller: Anledning: Fælleskommunal tandregulering Kommunalbestyrelserne i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj,
Aftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB
BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD
BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i
Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Læsevejledning Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: at sende ansøgningen til Forsyningssekretariatet
Klimabyen for fremtiden
Klimabyen for fremtiden 1 Klimabyen for fremtiden Frederiksberg skal være en klimaby for fremtiden. Det er en af de fire hjørnestene i Frederiksbergstrategien. Klimabyen for fremtiden omfatter tre mål,
Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC [email protected]
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC [email protected] Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
DCF Forretningsorden
FORSLAG: FORRETNINGSORDEN OG ORGANISATONSMAGT DCF Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen. - Forretningsudvalget. - Sekretariatslederen
Temadag om separering af afløbssystemer
Temadag om separering af afløbssystemer Jura og økonomi ved separering 1 Problemstillinger ved separat kloakering Egne erfaringer et udpluk Kommunen laver tillæg til spildevandsplanen for et byomdannelsesområde,
Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet
Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København
Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema
Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.
Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder
Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København Sekretariat Nyropsgade 1, 5. sal 1602 København
EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur
NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet
Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner ([email protected]) og KL ([email protected]) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Overblik over aftale for Ældre og Handicap
Overblik over aftale for Ældre og Handicap 1. Beskriv kort processen for formulering af målene i aftalen Aftalen for 2015 er blevet evalueret i LMU med henblik på at afklare, hvilke mål, det ville være
Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport
Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...
Lokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Tranbjerg Dagtilbud 2015-16 Bilag 1 Indhold 1 Bilag... 3 1.1 Bilag 1: Årsplan for bestyrelsens arbejde med læreplanstemaer... 3 1.2 Bilag 2: Legetøjspolitik... 4 1.3 Bilag 3: SMTTE
Forretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne
Forretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne Bestyrelsen Valg og konstituering af bestyrelse Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og består af en formand, næstformand
Gennem fusion mellem vandselskaber til større enheder vil der kunne opnås konsolidering og robusthed til at kunne imødegå disse udfordringer.
Udkast til kommissorium Undersøgelse af muligheder for formelt samarbejde/fusion af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Hørsholm, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk,
Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd
Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig
Center for Velfærdsteknologi i Aalborg Kommune Bolig for Alle. Idegrundlag og Vision og Formålsbeskrivelse
Center for Velfærdsteknologi i Aalborg Kommune Bolig for Alle Idegrundlag og Vision og Formålsbeskrivelse Indholdsfortegnelse IDEGRUNDLAG OG PROJEKTGPLAN... 3 IDEGRUNDLAG OG PROJEKTETS FORMÅL... 4 MÅLGRUPPER
OVERSIGT OVER INDSATER I SPILDEVANDSPLAN
OVERSIGT OVER INDSATER I SPILDEVANDSPLAN 2019-2031 REGNVAND FRAKOBLET KLOAKKEN (se side 41 i Spildevandsplan 2019 2031) Frederiksberg Kommunes mål er, at 30 % regnvand skal afkobles fra spildevandssystemet
Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,
Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Om Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
