Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål
|
|
|
- Joachim Gregersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med indkøb, at offentliggøre indkøbspolitikken på vores respektive hjemmesider Bygge- og anlæg Nybyggeri af bygninger I perioden 2012 til 2016 skal mindst 25 % af nybyggeri (arealmæssigt) opført i perioden som minimum være mindst en lavenergiklasse bedre end det til en hver tid gældende Bygningsreglements standard krav. Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Renovering af eksisterende byggeri Det skal bestræbes at opnå en reduktion i energiforbrug og miljøbelastning ved renovering af byggeri. Specifikke krav og anbefalinger til byggeri og renovering Hvert partnerskabsmedlem skal opstille specifikke krav og anbefalinger til nybyggeri og renovering i forhold til: Energi (inkl. el, varme og vedvarende energi), hvor der bl.a. bør henvises til Energistyrelsens indkøbsvejledninger erhverv/vaerktoejer/vejledninger vand (rent vand, beskidt vand og afvanding), materialer, herunder at de anvendte materialer ikke må indeholde stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, evt. PVC og at der så vidt muligt ikke må anvendes trykimprægneret træ, affald, indeklima, sundhed, friarealer, udførselsfasen (herunder krav til byggeplads, anlægsmetoder og transport på og til og fra byggepladsen ), opfølgning/dokumentation, brugeradfærd, transport, genanvendelighed, stramning af rentabilitetskrav ved renovering.
2 Transport Personbiler og varebiler Nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring af personbiler til 5 personer samt varebiler op til 2000 kg skal leve op til Center for Grøn Transports anbefalinger ved offentligt indkøb af energieffektive køretøjer. Anbefaling er euronorm 6 og energimærke A+. Derudover anbefales følgende: Køretøjer med start-stop funktioner Udbredelse af eco-drive kurser (her kan der spares ca. 20% ifølge Center for Grøn Transport) Køretøjer som er 10 % bedre end det gældende energimærke (målt i forhold til udledning af CO2 gram/km) Køretøjer med en støjgrænse på under 3 db under standardkrav Målet er betinget af, at det vurderes udgiftsneutralt eller besparende set i totalomkostningsperspektiv. Individuelle mål og erfaringsudveksling om brændstofreduktion Gennemfører partnerskabet individuelle kortlægninger af bilparken. Fastsætter alle individuelle mål om reduktion af forbruget af fossile brændstoffer (benzin og diesel) til egen transport. De individuelle mål vil blive offentliggjort på Partnerskabets hjemmeside. Metoderne til at reducere brændstoffet kan være flere og individuelle: miljøkrav ved indkøbet fx gennem indkøb af elbiler, mere brændstoføkonomiske biler m.m., kurser i ecodrive, ruteplanlægning, kørselsoptimering og koordinering, afviklingsplan af ældre køretøjer osv. I forlængelse heraf laver partnerskabet en plan for samarbejde og erfaringsudveksling på dette område
3 Fødevarer Årstidens frugt/grønt Vi køber primært årstidens frugt og grønt. Bæredygtighed Minimum 60 % fair trade og/eller økologisk kaffe, the og sukker på rådhuset/centralinstitutionen, og minimum 10% i hele organisationen. Emballage Mål om at alle emballager er PVC- og phtalatfrie samt fri for alle kendte uønskede stoffer jf. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (både transportemballage og anvendelse af emballage mv. i køkkenet). Økologi Alle deltagende medlemmer i Partnerskabet skal gennemføre: 2015: Kortlægning af økologiprocenter både ift..segmenter (køkkentyper daginstitutioner, kantiner, plejehjem etc.) og varegrupper, Etablering af forsøgsordning i udvalgte køkkener eller institutioner med sølv- eller guldmærket (jf. Fødevarestyrelsens spisemærkeordning oekologisk- spisemaerke.dk). Etablering af samarbejdsaftale om fælles udvikling af kursusaktivitet, udarbejdelse af fælles oplysningsmaterialer til borgere samt sparring m.m., Fastsættelse af individuelle mål for økologi procenter i de enkelte medlemmer. Beslutning om et eventuelt fælles mål for økologi.
4 Energi Anbefaling til indkøb af energi (el og varme) Når POGI medlemmer anskaffer vedvarende energi (VE) bør dette give additionalitet af VE i markedet. Additionalitet kan både opnås gennem direkte ejerskab (fx solceller og vindmøller) og indirekte ejerskab (fx fondejerskab). Med additionalitet menes en reel udvidelse af produktionskapaciteten af vedvarende energi i Danmark. Vurdering af energiforhold ved etablering af nye produktområder i POGI Når partnerskabet etablerer nye mål for indkøb, skal betragtninger om energiforhold indgå. Metoder til dette kunne være livscyklusanalyser, vurdering af totalomkostninger og/eller energiforbrug i drift. Partnerskabet undersøger muligheder for finansiering af fælles udvikling af totalomkostningsværktøjer på udvalgte energiforbrugende produkter, hvor partnerskabet har mål eller er ved at udvikle mål. Partnerskabet undersøger mulighederne for at lave en analyse af udviklingstendenser (ca. 5 år frem), som har betydning for kommunernes fremtidige indkøbsmønster og afledte energiforbrug. Trælast Alt tømmer/trævarer indkøbt via trælasthandel skal så vidt muligt fra 2009 være dokumenterbart lovligt og bæredygtigt produceret, jf. Miljøministeriets vejledning om indkøb af lovligt og bæredygtigt træ. Legepladser Alt træ i nyindkøbte legepladser/legeredskaber til udendørs brug skal så vidt muligt senest i løbet af 2010 være dokumenterbart lovligt og bæredygtigt produceret, jf. Miljøministeriets vejledning om køb af lovligt og bæredygtigt træ. Børneartikler Legetøj Alt legetøj, som indkøbes til aldersgruppen 0-6 år, skal være uden phthalater, bromerede flammehæmmere, sundhedsskadelige tungmetaller, organiske opløsningsmidler, kræftfremkaldende azofarvestoffer, formaldehyd og parfume- og duftstoffer. Legetøj, som indkøbes til aldersgruppen 6-14 år, må ikke indeholde allergifremkaldende parfumestoffer samt phthalaterne DEHP, DBP og BBP. Såfremt legetøjet kan komme i munden må legetøjet heller ikke indeholde følgende 3 phthalater: DINP, DIDP og DNOP. Beskæftigelsesmaterialer til børn Beskæftigelsesmaterialer til børn i alderen 3-14 år opfylder kriterierne for A-mærket i mærkningsordningen udarbejdet af Fællesrådet for Formnings- og hobbymaterialer (FFFH). Kriterierne for A-mærkning fremgår under Fællesrådet for Formnings- og hobbymaterialers mærkningsordning fremgår af Beskæftigelsesmaterialer omfatter modellervoks, fingerfarver, våd- og tørfarver samt sminkefarver. Børnebleer Alle indkøbte børnebleer skal opfylde kriterierne for miljømærket Svanen. Børnebleer defineres som alt-i-en engangsbleer. Bleer til børn med specielle behov, f.eks. XL-bleer er undtaget.
5 IT Alle nyindkøbte computere og skærme skal opfylde kravene som beskrevet i Energistyrelsens indkøbsvejledninger erhverv/vaerktoejer/vejledninger. Dette garanterer at produkterne er blandt den bedste fjerdedel af markedet, hvad angår energieffektivitet Papir og tryksager Papir Alt indkøbt papir til print og kopiering er 100 % genbrugspapir og/eller opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten til papirprodukter. Tryksager Al nyindkøb af tryksager, der indkøbes udført i ark off-set, skal opfylde kravene i Svanens eller Blomstens til en hver tid gældende kriteriedokument for tryksager dog kun de dele af kriteriedokumentet, der relaterer sig til selve tryksagen. Se partnerskabets baggrundsdokument for tryksager for yderligere information. Rengøringsartikler Universal- og sanitetsrengøringsmidler Alle universal- og sanitetsrengøringsmidler, som indkøbes eller anvendes i forbindelse med servicekontrakter, opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten. Universal- og sanitetsrengøringsmidler er defineret som i Svanens kriteriedokument af samme navn. Alle indkøbte tekstilvaskemidler og opvaskemidler opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten. Industrivaskemidler er ikke omfattet af målet. Aftørringspapir Alt aftørringspapir er 100 % genbrugspapir og/eller opfylder kriterierne for miljømærket Svanen eller Blomsten. Aftørringspapir omfatter toiletpapir, køkkenruller, jumboruller, papirhåndklæder og papirlommetørklæder. Inden- og udendørs belysning Behovsafklaring Forud for udbud og indkøb af belysning foretages en grundig kortlægning af nuværende og fremtidigt behov for nyt udstyr. For at undgå fejlkøb og overkapacitet skal de konkrete behov opgøres, så det kan vurderes: om eksisterende udstyr kan udnyttes bedre og om behovet kan opfyldes på en ny måde. Under behovsafklaringen bør der være opmærksomhed på det betydelige energibesparelsespotentiale, der ligger i at stille krav om intelligent lysstyring (efter behovet for lys), både ved indendørs anlæg og vejbelysningssystemer. Indendørs belysning lyskilder TCO for lyskilder: Ved udbud af lyskilder til indendørs belysning benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i lyskildens levetid (også betegnet antal brændtimer ) indgår i tilbudsevalueringen. Vær opmærksom på at offentliggøre TCO beregningsmetode samt anvendte standarder/målemetoder i udbudsbekendtgørelsen.
6 Guiden i bilag 1 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud. Guiden i bilag 1 erstattes af link til national TCO beregningsværktøj, når dette offentliggøres. Energieffektivitet for lyskilder: Alt udstyr og alle belysningsanlæg til indendørs belysning skal som minimum opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejled- ning: Det gælder for alle de produktområder, som Indkøbsvejledningen har kriterier for, herunder lyskilder, forkoblinger, belysningsanlæg og lys- styring. Ved rammeaftaler skal nye produkter, som omfattes af aftalen, overholde den til enhver tid gældende indkøbsvejledning på optagelsestidspunktet. Lyskilders brændtimer og kviksølvindhold: Alle lyskilder til indendørs belysning skal opfylde kriterierne i bilag 2. Indendørs belysning belysningsanlæg TCO for belysningsanlæg: Ved udbud af belysningsanlæg til indendørs belysning benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 3 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud. Guiden kan erstattes af nationale retningslinjer for brug af TCO, såfremt sådanne bliver offentlig- gjort. Energieffektivitet for belysningsanlæg: Alt udstyr og alle belysningsanlæg til indendørs belysning skal opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejledning som mindstekrav: Det gælder for alle de produktområder, der er kriterier for i indkøbsvejledningen, fx lyskilder, forkoblinger, belysningsanlæg og lys- styring. Ved rammeaftaler skal nye produkter, som omfattes af aftalen, overholde den til enhver tid gældende indkøbsvejledning på optagelsestidspunktet. Energieffektivitet for belysningsanlæg til hospitaler: Alle belysningsanlæg til indendørs grundbelysning på hospitaler skal opfylde kriteri- erne i bilag 4. Vejbelysning udstyr TCO for lyskilder: Ved udbud af lyskilder til vejbelysning benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 1 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier for udbud af lyskilder til vejbelysning. Guiden kan erstattes af nationale retningslinjer for brug af TCO, såfremt sådanne bliver offentliggjort. Energieffektivitet, vedligehold, kviksølvindhold mv. for vejbelysningsudstyr: Alt udstyr til vejbelysning skal opfylde kriterierne i bilag 5. Vejbelysning systemer TCO for vejbelysningssystemer: Ved udbud af vejbelysningssystemer benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 3 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud af vejbelysnings- systemer. Guiden kan erstattes af nationale retningslinjer for brug af TCO, såfremt sådanne bliver offentliggjort. Energieffektivitet for vejbelysningssystemer: På vejbelysningssystemer er der ikke skal-krav til energieffektiviteten grundet man- gel på anerkendte målestandarder. I stedet kan energieffektivitet indgå som tildelingskriterium efter laveste energiforbrug af det samlede belysningssystem inkl. armaturer, udtrykt i watt/km vejstrækning. Partnerskabsmedlemmet angiver selv vægtning af tildelingskriterier, hvis der opstilles flere tildelingskriterier. Det anbefales dog, at energi som tildelingskriterium vægter mindst 20 % i forhold til alle tildelingskriterier.
7 Vejbelysning installation Lysstyring, affaldsbortskaffelse mv. i forbindelse med installation af vejbelysning: Al installation af vejbelysning skal opfylde kriterierne i bilag 6. Transport af fødevarer og tektiler Følgende kriterier skal stilles i forbindelse med logistik og transport af fødevarer og tekstiler: Nyindkøbte lastbiler skal som minimum opfylde de tekniske krav for euronorm 5 lastbiler Nyindkøbte person- og varebiler skal som minimum overholder euronorm 5. Desuden skal leverandøren følge Trafikstyrelsens anbefalinger i forhold til energimærkning ved indkøb af nye køretøjer til brug på kontrakten. Ovenstående gælder også underleverandører, som leverer transportydelse i Danmark på den konkrete kontrakt. Det anbefales desuden, at Partnerskabsmedlemmet anvender følgende ideer til miljøkrav i forbindelse med logistik og transport af varegrupperne: At køretøjet er dimensioneret i forhold til opgaven for at undgå en unødvendig overdimensionering - evt. gennem en plan for optimering af kapacitetsudnyttelsen At efterspørge så lavt et brændstofforbrug som muligt ved indkøb af tunge køre- tøjer At efterspørge dæk med den bedst mulige kombination af værdier på rullemod- stand, vejgreb og dækstøj At udforme retningslinjer, der begrænser tomgangskørsel Storkøkkenudstyr Behovsafklaring Forud for udbud og indkøb af storkøkkenudstyr foretages en grundig kortlægning af nuværende og fremtidigt behov for nyt udstyr. Det skal undersøges, om eksisterende udstyr kan udnyttes bedre i stedet for at købe nyt fx ved at justere arbejdsprocesser. Ligesom det skal undersøges, hvad der konkret er behov for, så fejlkøb og overkapacitet undgås. Eksempler på overvejelser på storkøkkenområdet kunne være at samle indhold i færre køleskabe eller at investere i køleskabe frem for kølerum. Indhold fra automater med slik, kage eller drikkevarer kan evt. samles, hvis de sjældent bruges. Professionelle køle/fryseskabe TCO for professionelle køle/fryseskabe: Ved udbud af professionelle køle/fryseskabe benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris, så forventede energiomkostninger i levetiden tages med i tilbudsevalueringen. Guiden i bilag 7 kan benyttes til at formulere TCO-kriterier i udbud. Guiden i bilag 7 erstattes af link til national TCO beregningsværktøj, når dette offentliggøres. Alternativt kan det svenske Miljöstyringsråds TCO-værktøj benyttes: Det afgørende, at Partnerskabets medlemmer ved udbud af køle/fryseskabe, hvor der benyttes TCO som økonomisk tildelingskriterium, parallelt med TCO beregningen medtager krav til effektiviteten/kvaliteten af de ønskede produkter i kravspecifikationen. Her i dokumentet stilles krav i forhold til energieffektivitet. På den måde sikres det, at der konkurreres på den billigste TCO pris blandt de mest effektive produkter på markedet. Energieffektivitet for professionelle køle/fryseskabe 1 : Alle indkøbte professionelle køle/fryseskabe skal som minimum opfylde kriterierne i bilag 8. 1 Der er tale om professionelle køle/fryseskabe til storkøkkenformål i storkøkkener med egentlig madproduktion (i modsætning til køkkener, der fx kun bruges til opbevaring, anretning og opvarmning af mad).
8 Køleanlæg til køle/fryserum (condensing units) Energieffektivitet for køleanlæg til køle/fryserum 2 : Alle indkøbte kondensatorenheder til køle/fryserum skal opfyldekriterierne i bilag 9. Blæstkølere/frysere (blast cabinets) Alarm på blæstkølere/frysere (fremmer energirigtig adfærd): Alle blæstkølere/frysere skal have en alarm, som kan hjælpe brugerne med at huske at tage maden ud af den midlertidige opbevaring i blæstkøler/fryser igen og derved undgå unødig nedkøling. Energieffektivitet for blæstkølere/frysere: Ved udbud benyttes blæstkøleres/fryseres energiforbrug som tildelingskriterium. Leverandøren skal oplyse produktets energiforbrug som beskrevet i bilag 10. Dette bliver senere obligatorisk for producenter at oplyse i regi af EU s ecodesigndirektiv, formodentlig med virkning fra 1. juli Dette POGI-mål er således på forkant med forventede kommende lovkrav, og overflødiggøres, når de kommende regler har virkning. Kaffeautomater Dvalefunktion på kaffeautomater: Alle indkøbte kaffeautomater 3 skal opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejledning: Kriterierne i 2013-udgaven medfører, at alle typer kaffeautomater skal have automatisk dvalefunktion, der er aktiveret ved levering, og vejledning om dvalefunktion ved automaten. Køkkenborde med hæve-sænke-funktion Energiforbrug i standby for køkkenborde: Alle indkøbte køkkenborde med hæve-sænke-funktion skal opfylde kriterierne i bilag 11. Professionelle opvaskemaskiner Vandforbrug og energieffektivitet for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner af tanktypen 4 må maksimalt have et vandforbrug på 2,0 liter per kurv/vask ved 2 bars vandtryk. Tunnelopvaskemaskiner kan undtages fra kriteriet. Varmvandstilslutning for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner skal have varmtvandstilslutning hvis der i køkkenet er adgang til en miljøvenlig opvarmningskilde, fx fjernvarme. Der kan ses bort fra kriteriet, hvis det er nødvendigt at behandle vaskevandet med osmoseanlæg eller andre blødgøringsanlæg for at opnå tilstrækkeligt godt opvaske- og skylleresultat. Autodosering for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner skal have eller være forberedte til automatisk dosering af sæbe og afspændingsmiddel. Lydniveau for professionelle opvaskemaskiner: Alle indkøbte professionelle opvaskemaskiner skal opfyldekriterierne i bilag 12. Ventilatorer (til generel rumventilation) Energieffektivitet for ventilatorer: Alle indkøbte ventilatorer til generel rumventilation skal opfylde kriterierne i den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens Indkøbsvejledning: Der kan ikke opstilles mål for energieffektiviteten af speciel punktudsugning til storkøkkener pga. manglende standarder på området. Husholdnings-emhætter Energieffektivitet for husholdningsemhætter: 2 Kondensatorenheder (med kondensator og kompressor), der er placeret separat fra køle/fryserum eller professionelle køle/fryseskabe uden indbygget kondensator og kompressor. Der er altså ikke tale om plug-in køle/fryseskabe med indbygget kondensator og kompressor. 3 Med kaffeautomater menes automater til varme drikke, der typisk står på gangen, dvs. der er ikke tale om traditionelle filterkaffemaskiner. 4 Branchebegreb for opvaskemaskiner med vandtank modsat friskvandsmaskiner, som tager nyt vand ind hver gang.
9 Alle indkøbte husholdnings-emhætter skal opfylde kriterierne i bilag 13. Professionelle ovne Energieffektivitet for professionelle ovne: Ved udbud benyttes ovnens energiforbrug som et delkriterium til tildelingskriteriet Økonomisk mest fordelagtige tilbud. Leverandøren skal oplyse energiforbruget af ovne som defineret og beskrevet i standarderne: DIN Methods for measuring of the energy use from equipment for commercial kitchens part 4 Convection ovens for konvektionsovne og DIN Methods for measuring of the energy use from equipment for commercial kitchens part 7 Multiple deck ovens for bageovne med et eller flere dæk uden konvektion Lydniveau for professionelle ovne: Lydniveauet for professionelle ovne må ikke overstige 70 db(a) målt i henhold til standarden EN Levering af varer Transport ved levering af storkøkkenudstyr og hjælpestoffer: Under udarbejdelse. Afventer arbejde i anden POGI-arbejdsgruppe. Emballage og køkkenredskaber Indholdsstoffer i emballage og redskaber: Al emballage (både transportemballage og anvendelse af emballage mv. i køkkenet) og alle køkkenredskaber skal være fri for PVC- og phtalater samt fri for alle kendte uønskede stoffer jf. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Adfærdskampagne for personale Inden udgangen af 2016 har storkøkkenerne blandt POGI-medlemmer gennemført en kampagne for energi- og miljørigtig adfærd i storkøkkener for køkkenledere og køkkenmedarbejdere. Kampagnen gentages regelmæssigt efter behov. Der kan eventuelt tages udgangspunkt i Energistyrelsens adfærdskampagnemateriale for storkøkkener: Nyindretning af storkøkkener Ved nyindretning af storkøkkener stilles der så vidt muligt krav om, at der skal være el- og vandmålere på relevante køkkensektioner, så el- og vandforbruget kan opgøres separat fra den øvrige ejendom.
10 Bilag 1 TCO for lyskilder til indendørs belysning og lyskilder til vejbelysning Ved angivelse af pris i tilbud skal prisen bestå af en TCO-beregning (total cost of ownership, som er de samlede levetidsomkostninger), der inkluderer elforbrug i brugsfasen for lyskilderne. I nedenstående formel beregnes TCO-prisen pr. brændtime for at muliggøre sammenligning af produkter med forskellig antal brændtimer. Guide til ordregiver: Brug TCO værktøj angivet på Den ansvarlige Indkøber: Alternativt kan nedenstående guide til ordregiver anvendes: Trin I: Definer elpris (indsæt egen faktisk elpris, eller benyt en typisk elpris på 1,67 kr./kwh (uden moms)) Trin II: Bed leverandøren om at angive antal brændtimer, indkøbspris og eleffekt for lyskilderne Trin III: Bed leverandøren udregne TCO pr. brændtime på baggrund af følgende formel: TCO pr. brændtime = (eleffekt * brændtimer * elpris + indkøbspris pr. produkt) brændtimer Eksempel: Antal brændtimer x timer timer Elpris x kr./kwh 1,67 kr./kwh Indkøbspris pr. produkt inkl. leverance x kr./stk. 30 kr./stk. Eleffekt x kw 0,007 kw (svarer til 7 W) TCO = (0,007 kw * t * 1,67 kr./kwh kr./stk.) = 0,01544 kr t Bemærk, at udbyder med fordel kan tilpasse TCO-beregningen til egen situation, Fx ved at inkludere andre omkostninger i forbindelse med drift, vedligehold og bortskaffelse, herunder udgifter til arbejdskraft ved udskiftning af lyskilder.
11 Bilag 2 Brændtimer for lyskilder til indendørs belysning Lyskilder/lampetyper til nye og renoverede installationer og erstatningslyskilder til eksisterende installationer skal mindst have det antal brændtimer, der er anført i nedenstående tabel. Lyskilde/lampetype Brændtimer for lyskilde (antal timer) Halogenglødelamper, lav- volt Kompaktlysstoflamper, globeformet, pæreformet, reflektorudgave, kroneudgave Andre kompaktlysstofrør med særskilt forkoblings- enhed Andre kompaktlysstoflamper med indbygget forkoblingsenhed Cirkelrør T8- lysstofrør med elektromagnetiske forkoblinger (kun eksisterende installationer) Andre lysstofrør Ikke- retningsbestemte HID- lamper (primær brændestilling) Retningsbestemte HID- lamper (primær brændestilling) Retrofit- LED- lamper med indbygget lysstyring Andre LED- lamper Kilde: Tabellen tager udgangspunkt i EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012), men er justeret til det danske marked på baggrund af ekspertvurdering maj Kviksølvindhold i lysstofrør til indendørs belysning Lysstofrør til nye og renoverede installationer og erstatningslyskilder til eksisterende installationer må ikke have et kviksølvindhold, der overstiger værdierne i nedenstående tabel. Kilde: Værdierne i tabellen er lig med EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012) og er i maj 2013 vurderet af ekspert til at være ambitiøse, men stadig med fornuftigt produktvalg på det danske marked 2013.
12 Bilag 3 TCO for indendørs belysningsanlæg og vejbelysningssystemer Ved angivelse af pris i tilbud skal prisen bestå af en TCO-beregning (total cost of ownership, som er de samlede levetidsomkostninger), der inkluderer elforbrug i brugsfasen for anlægget/systemet. Guide til ordregiver: Brug TCO værktøj angivet på Den ansvarlige Indkøber: Alternativt kan nedenstående guide til ordregiver anvendes: Trin I: Angiv parametre som vist i tabel neden for. Trin II: Bed leverandøren om at angive parametre som vist i tabel neden for. Trin III: Bed leverandøren udregne TCO på baggrund af følgende formel TCO (kr.) = system-eleffekt (lyskilde, forkobling og lysstyring) (kw) * driftstimer i systemlevetiden (t) * elpris (kr./kwh) + systemindkøbspris (kr.) + lyskildeindkøbspris (kr./stk.) * antal lyskilder i systemlevetiden (stk.) Eksempel (vejbelysningssystem): Angives af Eksempel Brændtimer for lyskilden (timer) leverandør timer Antal lyskilder i systemlevetiden (stk.) System-eleffekt (lyskilde, forkobling og lysstyring) (kw) (udregning: driftstimer i systemlevetiden divideret med lyskildens brændtimer) 12 stk. leverandør 0,11 kw (svarer til 110 W) Elpris (kr./kwh) udbyder 1,67 kr./kwh Driftstid (timer/år) udbyder Systemlevetid (år) udbyder 15 år Driftstimer i systemlevetiden (timer) (udregning: driftstid gange med systemlevetid) timer Systemindkøbspris (kr.) leverandør kr. Lyskildeindkøbspris (kr./stk.) leverandør 100 kr. TCO = 0,11 kw * t * 1,67 kr./kwh kr. + (100 kr./stk. * 12 stk.) = kr. Bemærk, at udbyder med fordel kan tilpasse TCO-beregningen til egen situation, fx ved at inkludere andre omkostninger i forbindelse med drift, vedligehold og bortskaffelse, herunder udgifter til arbejdskraft ved udskiftning af lyskilder.
13 Bilag 4 Energieffektivitet for belysningsanlæg på hospitaler Belysningsanlæg til hospitaler må maksimalt have det effektoptag, der er anført i nedenstående tabel for den relevante anvendelse: Type Maksimalt effektoptag (watt/m 2 ) eksklusive lysstyringens forbrug Administration/kontor (500 lux) 8 Administration/kontor (200 lux) 6,5 Venteværelse (500 lux) 8 Konferencerum (200 lux) 6 Gangarealer på sengeafsnit (200 lux) 6 Sengestuer (200 lux) 7 Undersøgelsesrum (500 lux) 8 Linnedrum, affaldsrum, depoter (100 lux) 4 Skyllerum (200 lux) 6 Kilde: Kriterier opstillet i POGI-regi på baggrund af projekt i Region Midt Der henvises til Energistyrelsens Indkøbsvejledning for standard for branchens målemetoder.
14 Bilag 5 Vejbelysningsudstyr Tekniske specifikationer Energimærke Lyskilder til vejbelysning skal have mindst følgende energiklasse: Højtryksdamplamper (højtryksnatriumlyskilder (HPS) og metalhalogenlyskilder A+ (MH)) LED A+ Andre lyskilder, fx kompaktlysstofrør A Elektroniske forkoblinger (kompaktlysstofrør) Forkoblinger til kompaktlysstofrør skal altid være elektroniske. Vedligeholdelse (højtryksdamplamper) Højtryksnatriumlyskilder (HPS) og metalhalogenlyskilder (MH) skal have nedenstående vedligeholdelsesfaktorer for lyskildelysstrøm (LLMF) og lyskildeudfald (LSF): Lampetype Brændetimer LLMF LSF MH (W < 405) > 0,80 > 0,90 HPS (W < 75) > 0,83 > 0,96 HPS (75 < W < 605) > 0,90 > 0,96 Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm (LLMF) defineres som forholdet mellem lysstrømmen fra lyskilden på et givet tidspunkt og lyskildens oprindelige lysstrøm. Vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald (LSF) defineres som den andel af det samlede antal lyskilder, som efter en given tid stadig er i funktion under nærmere angivne betingelser og tænd- og slukningshyppighed. Lysstrømmen er en størrelse, der er afledt af strålingsstrømmen (strålingseffekten) under hensyntagen til det menneskelige øjes spektrale følsomhed. W er lampens effekt i Watt. Optisk system (betydning for tilsmudsning) Armaturer skal have et optisk system, som har følgende kapslingsklassificering (eller IP-klassificering, i denne sammenhæng benyttet som kriterium for armaturets modstandsdygtighed over for tilsmudsning, som kan reducere lysudsendelsen): a. IP65 for trafikveje og lignende, hvor der i Danmark typisk anvendes belysningsklasserne L1 til L7b, samt kryds, rundkørsler og lignende, hvor der anvendes belysningsklasserne LE1 til LE5. b. IP54 for lokalveje, pladser og stier og lignende, hvor der anvendes belysningsklasserne E1 til E3. Belysningsklasserne henviser til de danske Vejregler for Vejbelysning. Kviksølvindhold (højtryksdamplamper) Højtryksdamplamper (HPS og MH), må ikke have et kviksølvindhold, der overstiger værdierne i nedenstående tabel, hvor W er lampens effekt i Watt: Lyskildetype Kviksølvindhold (mg/lyskilde) HPS (W < 155) 20 HPS (155 < W < 405) 25 HPS (W > 405) 35 MH (W < 95) 7 MH (95 < W < 245) 16 MH (W > 245) 27 Kviksølvindhold (kompaktlysstofrør) Kompaktlysstofrør til vejbelysning må ikke have et kviksølvindhold, der overstiger værdierne i nedenstående tabel: Lyskildetype Kviksølvindhold (mg/lyskilde) Kompaktlysstofrør 3 Erstatningsplan
15 Denne kontraktbestemmelse skal forhindre, at belysningsprodukter erstattes af ringere produkter på installationsstadiet. Hvis det ikke kan undgås, at produkter erstattes, fordi de oprindeligt specificerede produkter ikke kan fås, skal tilbudsgiveren fremlægge en erstatningsplan og en beregning, der viser, at installationen med erstatningsprodukterne stadig opfylder de relevante kriterier for vejbelysningsdesign: Tilbudsgiveren skal sikre, at belysningsudstyret (herunder lyskilder og armaturer og styringer) er installeret nøjagtig som specificeret i den oprindelige konstruktion. Kilder: Kriterierne er en blanding af EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012), Energistyrelsens Indkøbsvejledning (2013) og kriterier opstillet på baggrund af ekspertvurdering (maj 2013).
16 Bilag 6 Installation af vejbelysning Tekniske specifikationer Vejledninger Tilbudsgiveren skal levere følgende til installation af nye eller renoverede belysningssystemer: demonteringsvejledning til armaturer vejledning i udskiftning af lyskilder og i, hvilke lyskilder der kan bruges i armaturerne, uden at det går ud over den angivne energieffektivitet vejledning i, hvordan man betjener og vedligeholder belysningsstyring vejledning i, hvordan man rekalibrerer og justerer dagslysstyring vejledning i, hvordan man sætter slukketiden på tidsafbrydere, og råd om, hvordan man i den forbindelse bedst opfylder belysningsbehovet uden en overdreven stigning i energiforbruget. Kontraktlige bestemmelser Lysstyring Tilbudsgiveren skal sikre, at nye eller renoverede belysningssystemer og styringer fungerer korrekt og ikke forbruger mere energi end krævet. I tilfælde af dagslysstyring, så skal styringen kalibreres, så den slukker lyset, når dagslyset er tilstrækkeligt. I tilfælde af tidsafbrydere, skal afbryderen sættes til en slukketid, der opfylder belysningsbehovet uden en unødvendig stigning i energiforbruget fx indstilles den til at slukke lyset kl. 8, når dagslys er tilstrækkeligt. Hvis styringerne efter idriftsættelse af systemet ikke forekommer at opfylde alle ovenstående kriterier, skal tilbudsgiveren justere og/eller rekalibrere styringerne, så de opfylder kriterierne. Erstatningsplan Denne kontraktbestemmelse skal forhindre, at belysningsprodukter erstattes af ringere produkter på installationsstadiet. Hvis det ikke kan undgås, at produkter erstattes, fordi de oprindeligt specificerede produkter ikke kan fås, skal tilbudsgiveren fremlægge en erstatningsplan og en beregning, der viser, at installationen med erstatningsprodukterne stadig opfylder de relevante kriterier for vejbelysningsdesign: Tilbudsgiveren skal sikre, at belysningsudstyret (herunder lyskilder og armaturer og styringer) er installeret nøjagtig som specificeret i den oprindelige konstruktion. Affaldsbortskaffelse Tilbudsgiveren skal træffe passende miljøforanstaltninger til at reducere affaldsmængden og nyttiggøre det affald, der produceres i forbindelse med installation af et nyt eller renoveret belysningssystem. Alle brugte lyskilder og armaturer og styringer skal sorteres fra og sendes til nyttiggørelse i overensstemmelse med elektronikaffaldsdirektivet (WEEE-direktivet). Kilder: Kriterierne er en blanding af EU s udvidede grønne indkøbskriterier (2012), Energistyrelsens Indkøbsvejledning (2013) og kriterier opstillet på baggrund af ekspertvurdering (maj 2013).
17 Bilag 7 Ved angivelse af pris i tilbud skal prisen bestå af en TCO-beregning (total cost of ownership), der inkluderer elforbrug i brugsfasen for køle/fryseskabe. Guide til ordregiver: Brug TCO værktøj angivet på Den ansvarlige Indkøber: Alternativt kan nedenstående guide til ordregiver anvendes: Trin I: Angiv produktets levetid (kan sættes til 10 år) og elpris (indsæt jeres faktiske elpris eller benyt en fiktiv elpris på 1,67 kr./kwh (uden moms)) Trin II: Bed leverandøren om at angive indkøbspris og årligt energiforbrug som defineret i EU s kommende energimærkningsordning 5. Det årlige energiforbrug bliver lovmæssigt obligatorisk for producenter at oplyse på energimærket med forventet virkning fra 1. juli Energiforbrugsmålestandarden for ordningen forventes vedtaget i Trin III: Bed leverandøren udregne TCO på baggrund af følgende formel TCO = Årligt energiforbrug * levetid * elpris * antal produkter + indkøbspris Eksempel: Levetid x år 10 år Antal produkter x stk. 3 stk. Elpris x kr./kwh 1,67 kr./kwh Indkøbspris inkl. leverance x kr kr. i alt for 3 stk. Årligt energiforbrug x kwh/år 489 kwh/år TCO = 489 kwh/år * 10 år * 1,67 kr./kwh * 3 stk kr. = kr. 5 Jf. Working Document with regards to the energy labelling of professional storage cabinets pr. juni Det anbefales, at udbyder i perioden indtil vedtagelsen (forventet i 2014) af den nye EU-standard for energimærkning benytter den hidtidige energiforbrugsmålemetode (se denne i Energistyrelsens Indkøbsvejledning 2013 ( På denne måde er det altid muligt for leverandøren at få de nødvendige oplysninger fra producenten. Se endvidere forklaring i bilag 8.
18 Bilag 8 EU har en ny energimærkningsordning og beregningsformel for energieffektivitet under udarbejdelse. Når standarden for måling og test af produkternes energiforbrug er vedtaget, skal denne benyttes, og kriterierne neden for følges (forventet vedtagelse i 2014). Indtil da kan den hidtidige standard benyttes som foreskrevet i Energistyrelsens Indkøbsvejledning ( Kriterier baseret på ny energimærkningsordning (forventet vedtagelse i 2014): Professionelle køle/fryseskabe skal have et energieffektivitetsindeks 7 som angivet i følgende tabel fordelt på de forskellige typer. Måle- og beregningsmetoder fremgår af Anneks VII i EU-Kommissionens forslag om energimærkning af produkterne. Type Energieffektivitetsindeks (EEI) Professionelle køleskabe Professionelle fryseskabe <40 (svarer til A i kommende energimærkeordning) <55 (svarer til B i kommende energimærkeordning) Kriterierne er opstillet på bagrund af ekspertvurdering foretaget i juni 2013 og benytter definitioner fra EU-Kommissionens forslag om energimærkning af produkterne (Working Document with regards to the energy labelling of professional storage cabinets pr. juni 2013) 7 Indekset beregnes ved hjælp af en formel og udtrykker på en sammenlignelig måde produkternes energieffektivitet
19 Bilag 9 Produktgruppen omhandler: Kondensatorenheder (med kondensator og kompressor), der er placeret separat fra køle/fryserum eller professionelle køle/fryseskabe uden indbygget kondensator og kompressor. Der er altså ikke tale om plug-in køle/fryseskabe med indbygget kondensator og kompressor. Køleanlæg til køle/fryserum skal overholde mindsteværdier som angivet i nedenstående tabeller i to trin for de givne kapaciteter. Værdierne er udtryk for produktets energieffektivitet og opgøres ved hjælp af beregningsformler, der resulterer i de to indikatorer COP og SEPR (coefficient of performance og seasonal energy performance ratio). Måle- og beregningsmetoder fremgår af Anneks VI i EU-Kommissionens forslag til ecodesignkrav for køleanlæg til køle/fryserum. Værdier for energieffektivitet benyttes i udbud indtil 1. juli 2015: Operating temperature Rated capacity P A Applicable ratio Value Medium 0.2kW< P A<1kW COP 1.4 1kW< P A<5kW COP 1.6 Low 0.1kW< P A<0.4kW COP kW< P A<2kW COP 0.95 Kriterierne er lig de foreslåede minimumslovkrav for COP, som produkterne skal opfylde pr. 1. juli 2018 i følge EU-Kommissionens forslag til ecodesignkrav for køleanlæg til køle/fryserum (Working document with regard to ecodesign requirements for professional storage cabinets, blast cabinets, condensing units and process chillers) pr. juni Bemærk, at kun COP-værdierne er taget med i POGI-målene, idet branchen ikke for nuværende skal opgøre SEPR-faktoren. Værdier for energieffektivitet benyttes i udbud fra og med 1. juli 2015: Operating temperature Rated capacity P A Applicable ratio Value Medium 0.2kW< P A<1kW COP 1.9 1kW< P A<5kW COP 2.3 5kW< P A<20kW SEPR kW< P A<50kW SEPR 3.5 Low 0.1kW< P A<0.4kW COP kW< P A<2kW COP 1.3 2kW< P A<8kW SEPR 2.0 8kW< P A<20kW SEPR 2.0 Kriterierne er lig med værdierne for bedste teknologi på markedet som angivet i EU-Kommissionens forslag til ecodesignkrav for køleanlæg til køle/fryserum (Working document with regard to ecodesign requirements for professional storage cabinets, blast cabinets, condensing units and process chillers) pr. juni 2013
20 Bilag 10 Energiforbruget for blæstkølere/frysere skal angives i kwh per kg nedkølet fødevare per standardtemperaturcyklus. Energiforbruget angives af leverandøren. Standardtemperaturcyklus angives af udbyder. Se forslag til standardtemperaturcykler i tabellen herunder: Type Blæstkølere Blæstfrysere og kombinerede blæstkølere og -frysere Standardtemperaturcykler køler fødevarer fra +70 C til +3 C på 90 minutter køler fødevarer fra +70 C til -18 C på 240 minutter Forslag til temperaturcykler, som udbyder kan anvende, når udbyder beder leverandør oplyse produktets energiforbrug. Temperaturcyklerne i tabellen svarer til temperaturcykler angivet i den britiske regulering UK Department of Health Guidelines og er benyttet i EU s lovforberedende studie af produkterne i regi af ecodesigndirektivet. Yderligere information: Standardtemperaturcyklerne skal ikke opfattes som krav til produktet, men udelukkende som eksempler på værdier, der gør det muligt at sammenligne forskellige produkters energiforbrug. Eventuelle temperaturkrav og øvrige kvalitetskrav til produkterne angives andetsteds i udbudsmaterialet. Det kunne eksempelvis være for at undgå, at fødevarer, som skal nedkøles hurtigt, fryser i overfladen (randfrysning), hvorved en uønsket kvalitetsforringelse kan opstå. Det forventes, at producenter pr. 1. juli 2016 bliver lovmæssigt forpligtet til at oplyse energiforbruget på tilsvarende vis i regi af EU s ecodesigndirektiv. Den endelige regulering vil evt. definere andre standardtemperaturcykler end angivet her. Dette har dog ingen praktisk betydning, i det der her blot er tale om at opstille værdier, som gør energiforbrug sammenligneligt.
21 Bilag 11 Storkøkken-hæve/sænkeborde skal overholde værdierne angivet i følgende tabel. Energiforbrug i standby (watt) 0,5 1 Tid fra justering af bordehøjde til forbruget igen svaret til standbyforbruget (minutter) Kriterierne er opstillet på baggrund af. ekspertvurdering maj 2013 og bygger på en simpel overførelse af kriterierne for kontor-hæve/sænkeborde i Energistyrelsens Indkøbsvejledning 2013.
22 Bilag 12 Lydniveauet må ikke overstige værdierne angivet i tabellen for de forskellige typer professionelle opvaskemaskiner opgjort i henhold til standarderne EN eller EN Type Lydniveau, db(a) Underbænksmodel 68 Hætteopvaskemaskine 68 Tunnelopvaskemaskiner og grovopvaskemaskiner 68 Grovopvaskemaskiner med granulat 70 Kriterierne er opstillet med udgangspunkt i det svenske Miljöstyringsråds avancerede indkøbskriterier for professionelle opvaskemaskiners lydniveau, men tilpasset det danske marked pba. branchens vurdering.
23 Bilag 13 Emhætter til husholdninger skal som minimum opfylde værdier, som giver adgang til følgende klassificeringer som defineret i EU-Kommissions forslag til energimærkning af husholdningsemhætter (Working Document on a possible Commission Delegated Regulation implementing Directive 2010/30/EU of the European Parliament and of the Council with regard to energy labelling of Residential Ventilation Units). Type effektivitet for husholdningsemhætter Energieffektivitet Fluiddynamisk effektivitet Belysningseffektivitet Fedtfiltreringseffektivitet Klassificering Kriterierne er opstillet på baggrund af ekspertvurdering foretaget i juni 2013 og benytter definitioner fra EU-Kommissionens forslag om energimærkning af produkterne (Working Document on a possible Commission Delegated Regulation implementing Directive 2010/30/EU of the European Parliament and of the Council with regard to energy labelling of Residential Ventilation Units). A C A B Det forventes, at kravet om mærkning af produkterne får virkning fra 2014, men siden værdierne for at opnå klassificeringerne allerede er kendte, kan de bruges som kriterier for POGI-mål.
Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål
Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål 20. december 2012 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,
Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål
Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,
Alle partnerskabsmedlemmer arbejder for at opnå 100 % frem til 2018 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.
Mål i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb Mål i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) - angiver, at SKI rammeaftale kan hjælpe med at nå målet Hvilke SKI aftaler kan hjælpe? Bygge og
I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for:
INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: 16. juni 2015 At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i
GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT
EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består
Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder
Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb 20. september 2012 Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Præsentation Hvorfor et offentlig grønt netværk? Hvad er partnerskabet? Hvad er fordele ved partnerskabet
HÅNDBOG FOR PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB
Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Dokumenttype Håndbog for Partnerskabet Dato September, 2013 HÅNDBOG FOR PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Hvad er baggrunden
Guide til grønne indkøb
Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration
I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.
INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med
Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb
11-09-2012 Grønne og bæredygtige indkøb Bæredygtige indkøb v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 1 Grønne og bæredygtige indkøb 2 Program Hvad er bæredygtige
Ansvarligt og intelligent indkøb
7. marts 2014 1 Ansvarligt og intelligent indkøb Udbudsjurist Vibeke Jessen & Chefkonsulent Rikke Dreyer, SKI 7. marts 2014 2 Program Hvorfor er emnet aktuelt og vigtigt? Hvad er TCO og LCC? Hvad siger
Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet
Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune
Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige
Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb
21-06-2012 Grønne og bæredygtige indkøb Bæredygtige indkøb v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 1 Grønne og bæredygtige indkøb 2 Program Hvad er bæredygtige
Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Energigennemgang af Souranatural
0 Energigennemgang af Souranatural Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at
NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte Emhætter skal nu have EU s energimærke. Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er
Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Udbudskriterier Og kvalitet ved indkøb
Udbudskriterier Og kvalitet ved indkøb Casper Kofod Undervisning på workshop Maj 2019 Baggrund LED giver meget høj energieffektivitet Men der forekommer dårlige oplevelser => krav til kvalitet! Nye lysanlæg
14. juni 2014 1. TCO ved udbud. Jura, erfaringer og hvordan gør du? Udbudsjurist, Vibeke Jessen & Chefkonsulent for samfundsansvar, Rikke Dreyer
14. juni 2014 1 TCO ved udbud Jura, erfaringer og hvordan gør du? Udbudsjurist, Vibeke Jessen & Chefkonsulent for samfundsansvar, Rikke Dreyer 14. juni 2014 2 Program Hvorfor er emnet aktuelt og vigtigt?
Ecodesign og energimærkning af køleanlæg
SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på
Energigennemgang af Café Retro
1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme
2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( )
Københavns Kommune 2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud (2017-0188408) Bilag Bilag 1 - Kategorisering af indkøbsområder ud fra miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten Bilag 2 - Om miljømærkerne
Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet
for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,
Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan
Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal
Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer
Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som
Energigennemgang af Matas, Amagercentret
0 Energigennemgang af Matas, Amagercentret Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget
Ecodesign og professionelle køleskabe
Ecodesign og professionelle køleskabe Workshop på Teknologisk Institut, Aarhus den 23. maj 2011 Bjarke Hansen Disposition Baggrunden energieffektivisering Energistyrelsen og Danmarks rolle og tiltag Ecodesign-direktivet
Vejledning til. indkøbere. Lyskilder og belysningssystemer. 1 Miljøministeriet
Vejledning til Totalomkostningsværktøj for offentlige indkøbere Lyskilder og belysningssystemer 1 Miljøministeriet Totalomkostninger og offentlige indkøb Hvad er totalomkostninger? Ved totalomkostninger
Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer
Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem
NY EMHÆTTE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?
NY EMHÆTTE - og få den rigtige emhætte Gå efter den bedst mulige emhætte 2 Energimærket kan hjælpe dig med at vælge den rigtige emhætte til netop dit behov. Der er også EU-krav til nye emhætters energieffektivitet,
Elforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles
Energigennemgang af Onur Frugt
Energigennemgang af Onur Frugt Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Center for Miljø Københavns miljønetværk Kalvebod Brygge 45, Postboks 259, 1502 København K, 3366 5800
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter / Lene Møldrup Svanen og Blomsten
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Energigennemgang af Conditori La Glace
0 Energigennemgang af Conditori La Glace Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget
Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann
Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og
Energimærkning af chillers - væskekølere
Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt
Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK
Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Skolemadsemballage
Energigennemgang af Den Glade Gris
0 Energigennemgang af Den Glade Gris Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og
Vejledning til. indkøbere. Køleskabe og fryseskabe. 1 Miljøministeriet
Vejledning til Totalomkostningsværktøj for offentlige indkøbere Køleskabe og fryseskabe 1 Miljøministeriet Totalomkostninger og offentlige indkøb Hvad er totalomkostninger? Ved totalomkostninger forstås
Udskiftningsplan for gadelys
Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011
Indsatskatalog til Grøn Butik
Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen
Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER
Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR 3-500 KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER VI HAR DE RIGTIGE LAMPER TIL ALLE FORMÅL Arbejdspladsen Industri & Lager Sport
Energihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Der er en bonus for process-chillers for lav-gwp kølemidler (GWP<150) og en tidsgradueret bonus for condensing units med kølmidler med GWP<150.
Teknologisk Institut 1. september 2015/Per Henrik Pedersen, revideret 17. september 2015 Der er nu indført EU-ecodesign-kriterier for professionelle køleskabe, blæsekølere, condensing units (CDU eller
Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Temadag: Totalomkostninger og offentlige indkøb. Den 27. Januar 2015
Temadag: Totalomkostninger og offentlige indkøb Den 27. Januar 2015 Hvorfor totalomkostninger? Ved Michel Schilling, vicedirektør i Miljøstyrelsen TCO-værktøjer i offentlige indkøb Iben Kinch Sohn, Miljøstyrelsen
Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.
Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: [email protected] Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING
Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune
Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for
Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. [email protected]
Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet [email protected] Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere
Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy
Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
