J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N

Transkript

1 S T U D I E I N F O R M A T I O N J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N SYDDANSK UNIVERSITET 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Uddannelsens struktur 6 3. Bacheloruddannelse Kandidatoverbygning m.v Beskæftigelse Adgangskrav og optagelse

3 1. Indledning Den håndværksmæssige kunnen inkl. sprog Forudsætningsfag Forholdet mellem fag og samfund Den journalistiske trekant Uddannelsen i journalistik ved Syddansk Universitet integrerer solid håndværksmæssig kunnen og indsigt i samfundsmæssige forhold. En forening af det bedste i to traditioner. Og de spiller sammen med den journalistiske trekants tredje hjørne: Den enkeltes refleksion over forholdet mellem faget, den enkelte journalist og samfundet. 3

4 Derfor er journalistuddannelsen på Syddansk Universitet en kombination af det journalistiske håndværk og en række samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, som er væsentlige forudsætninger for det journalistiske arbejde. Det journalistiske håndværk står i centrum gennem hele uddannelsesforløbet. Der fokuseres på: Håndværksmæssig kunnen inden for en- og flermedial journalistik Det journalistiske fags viden, metoder og teoretiske grundlag Kendskab til journalistikkens funktion, tradition og rolle i samfundet samt mediehistorien Sprogets funktion i dagligdag og fiktion Informationssøgning og kildekritik. Et godt stykke håndværk, en beherskelse af sproget og en grundlæggende indsigt i informationssøgning m.v. gør det ikke alene. En alment orienteret journalist skal være fortrolig med det samfund, han eller hun fungerer i. Derfor arbejdes der i uddannelsen med en række samfundsvidenskabelige fagområder: Socialøkonomi og -politik Sociologisk analyse af institutioner og netværk i dansk kultur Politik og forvaltning lokalt, regionalt, nationalt og internationalt Retssystemet med særlig vægt på medieretten Samfundsvidenskabelig metode Hertil kommer evnen til at kunne indplacere en aktuel samfundsmæssig problemstilling i det historiske forløb, at kunne spejle samtiden i de lange linjer. Derfor indgår også det humanistiske fagområde med faget: Moderne dansk og europæisk historie Alle fagene indgår i et indbyrdes samspil, der skaber sammenhæng de enkelte fag imellem og sammenhæng mellem fag og håndværk. Herved opnås også sammenhænge mellem uddannelsen og virkelighedens verden. Uddannelsen bygger på: at fagene er forankret i den forskning, der finder sted på Universitetet at vi bruger Universitetet som vidensbank at der udvikles en selvstændig forskning i den journalistiske praksis at den journalistiske praksis hviler på et solidt teoretisk fundament at den studerende udvikler evnen til løbende at tilegne sig ny viden at der trækkes på Universitetets omfattende internationale netværk. Bredden og dybden forenes gennem den grunduddannelse, som sammenknytter fag og håndværk som giver de studerende dybtgående kendskab til samfundet og dets sociale funktioner som lader dem tilegne sig historiens lange linjer som integrerer det lokale, det regionale, det nationale og det internationale som ser det store i det små og det små i det store som indarbejder sproget som både skarpslebet instrument og kulturbærende faktor som omsætter teori til praktisk virkelighed og forstår virkeligheden gennem teorien. 4

5 Kunnen, forståelse og tænkning i samklang. Specialiseringen udvikles gennem kandidatuddannelsen: cand.public. (candidatus/ta publicitatis). Oven på den kommer endelig muligheden for en forskningsmæssig fordybelse i et ph.d.-forløb. Derudover udbydes der i samarbejde med UPDATE ved Danmarks Journalisthøjskole en faglinjeopdelt diplomuddannelse for uddannede journalister og ansatte i mediebranchen uden en journalistiske grunduddannelse. Vi vil en visionær journalistuddannelse med højt til loftet og vidde i formen. Det er journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Troels Mylenberg Uddannelsesleder 5

6 2. Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur følger af den universitetsmæssige forankring og omfatter en bachelor-, en kandidat- og en ph.d.-uddannelse. Bacheloruddannelsen, der er grunduddannelsen i almen journalistik, har et omfang på 3½ år. Kandidatoverbygningen (cand.public.) har et omfang på 2 år. En kandidatuddannelse er således samlet normeret til 5½ år. Det er herudover muligt at søge en ph.d.-uddannelse. Uddannelsesstrukturen ser sådan ud: ph.d.- uddannelsen kandidatuddannelsen bacheloruddannelsen ph.d.-uddannelsens 6 semestre semester kandidatuddannelsens 4 semestre 7. semester bacheloruddannelsens afslutningssemester semester bacheloruddannelsens praktikforløb semester bacheloruddannelsens fire første semestre 6

7 3. Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen giver en almen journalistisk kompetence - en bachelor i journalistik er journalist. Bacheloruddannelsen er overvejende præget af obligatoriske fag, men der er rige muligheder for gennem valg af emner for opgaver, projekter m.v. at tone uddannelsen efter eget interessefelt. Uddannelsens opbygning og indhold er vist med planchen på side 8. Den røde tråd i hele uddannelsesforløbet er Det Journalistiske Håndværk, hvor der arbejdes med journalistiske færdigheder inden for en- og flermedial journalistik. I 1. semester introduceres de studerende til journalistiske genrer og arbejdsmetoder inden for både trykte og elektroniske medier. 2. semester giver en solid indføring i radiomediets potentialer som moderne massemedium og i de forskellige udsendelsestyper. I 3. semester koncentreres opmærksomheden om tvjournalistikkens genrer og arbejdsmetoder med særlig vægt på produktionen af nyhedsindslag, indslag til aktualitetsmagasiner og live-interview, ligesom der arbejdes med analytisk efterkritik. Sluttelig undervises der i 4. semester i skrevne medier med tyngde på dybere, researchtung journalistik plus medieintegration. Journalistisk Sprog og Kommunikation knytter sig tæt til det journalistiske håndværk. Der indledes med et skrivekursus fulgt op af en drøftelse af, hvad der kendetegner god og klar journalistisk sprogbrug. Mundtligheden står i centrum i 2. og 3. semester, hvor arbejdet er rettet mod god sprogbrug i radio og tv. I 4. semester dyrkes de enkelte skriftlige genrer, og hensigtsmæssig sprogbrug analyseres og afprøves. Endelig arbejdes der med flermedialitet, hvor man lærer at bruge og kombinere alle medieplatforme. I Informationssøgning, Samfundsvidenskabelig Metode, Kildekritik og Indledende EDB (de journalistiske værktøjer) lærer den studerende på egen hånd og i dokumenteret form at finde information, ligesom der arbejdes med kritik af forskellige former for kilder. Indledende EDB sikrer, at de studerende fungerer optimalt i et digitalt miljø. Desuden gives en introduktion til kvantitativ og kvalitativ dataindsamling og til de analyseredskaber og fremstillingsformer, der anvendes i den forbindelse. I Mediesociologi udvikles den kritiske indsigt i, hvordan journalistiske budskaber, reklame og offentlige kampagner produceres og påvirker forskellige modtagergrupper. Der tilvejebringes et overblik over den danske og den internationale mediehistoriske udvikling, herunder de journalistiske genrers historie. Endelig introducerer faget til forskellige typer af historisk og sociologisk medieforskning og disses metodiske og videnskabsteoretiske grundlag. Retskilderne og retssystemets struktur er af stor betydning for det journalistiske arbejde. Den grundlæggende forståelse for dette indarbejdes i faget Retssystemet i Grundtræk og Medieret, hvor der lægges afgørende vægt på de retsområder, som er af særlig betydning for journalistens dagligdag. 7

8 Skematisk oversigt over fagenes placering: 1.semester 2.semester 3.semester 4.semester 5.semester 6.semester 7.semester Det Journalistiske Håndværk Praktiksemestre Bachelorprojekt Journalistisk Sprog og Kommunikation Indiv. vejledning Journalistisk Sprog og Kommunikation De Journalistiske Værktøjer Socialøkonomi og -politik Mediesociologi Dansk Politik og Forvaltning International politik og Organisation Samfundsforhold Aktuelle Samfundsmæssige Problemer Dansk Historie og Europæisk ivilisationshistorie Retssystemet i Grundtræk og Medieret 8

9 Læg i skemaet s. 8 mærke til, at der mellem de hidtil omtalte fag anvendes stiplede linjer. Det illustrerer, at der mellem disse fag er meget tætte undervisningsmæssige sammenhænge. I 3. semester gennemgås faget Socialøkonomi og -politik med særlig vægt på den offentlige sektors rolle. Sigtet er, at den studerende sættes i stand til at behandle samfundsøkonomiske og sociale problemer i en journalistisk form. Som sidetema foretages en gennemgang af udformningen og den kritiske læsning af en virksomheds eksterne årsregnskab. Det økonomiske forløb og markedernes funktion udspiller sig inden for en ramme, som sættes af politiske beslutninger. Derfor indgår også fagene Dansk Politik og Forvaltning hhv. International Politik og Organisation i uddannelsen. I Dansk Politik og Forvaltning arbejdes med det danske politiske og administrative systems opbygning og funktion, med politiske processer og beslutninger strækkende sig fra det individuelle over det lokale til det europæiske plan. Gennemgangen afsluttes med en diskussion af velfærdsstatens politiske problematik og EU-relationerne. Herved indkredses, hvad der karakteriserer den danske model. I 3. semester forskydes vægten for alvor imod den internationale scene, dog med tyngdepunktet lagt på forhold af særlig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk interesse. I 4. semester arbejdes der med konkrete samfundsforhold. Her bygges der videre på den viden om politik, økonomi og forvaltning, som er gennemgået de tidligere semestre. Forløbet integreres med de lange journalistiske formater i form af baggrunds-artikler og dybdeborende journalistik. Samtidig arbejdes der med korte versioner på web. I samfundsvidenskaberne er det økonomi, politologi og sociologi, der er de traditionelle hovedfag. Det er væsentligt, at journalister arbejder med de lange linjer. Det sker på 1. semester gennem Moderne Dansk Historie og Europæisk ivilisationshistorie, der afdækker udviklingen af de politiske kulturer og identiteter i Europa og Danmark siden ca og disses indlejring i sociale, økonomiske og kulturelle relationer. Bacheloruddannelsens praktikforløb På uddannelsens 5. og 6. semester er der indlagt et praktikforløb af 12 måneders varighed. Der er i samarbejde mellem Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund indgået en praktikaftale. Hensigten er, at de studerende i praktikperioden er lønnede medarbejdere på trykte medier, radio- og tv-stationer eller på private og offentlige informationskontorer. Praktikken skal videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve journalistiske, professionelle rutiner. Gennem praktikken opnår den studerende erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for massemedierne under kyndig vejledning fra de uddannede på arbejdspladsen. 9

10 Bacheloruddannelsens afslutningssemester På uddannelsens 7. semester indgår et forløb, hvor man kan fordybe sig i en journalistisk disciplin med en teoretisk såvel som en praktisk tilgang. Der vil være en eller flere discipliner at vælge imellem. Semestret er i øvrigt koncentreret om Bachelorprojektet eller svendestykket. Det skal dokumentere den studerendes evne til selvstændigt at indkredse og afgrænse en journalistisk væsentlig, relevant og interessant problemstilling, til at gennemføre den fornødne research, til at udøve den fornødne kildekritik og dokumentation, til at præstere en professionel vinkling af historien samt omsætte det frembragte stof i et hensigtsmæssigt og målrettet journalistisk produkt - både hvad angår form og indhold. 4. Kandidatoverbygning m.v. Oven på den almene uddannelse er der mulighed for at specialisere sig fagligt gennem en kandidatuddannelse i journalistik, cand.public. (candidatus/ta publicitatis). Kandidatoverbygningen har til formål at fastholde og videreudvikle den journalistiske kompetence gennem en fortsat fordybelse i journalistikkens genstandsområde. Kandidatuddannelsen i journalistik er samlet normeret til 5½ år. Herefter kan den, der har lyst til og talent for et fortsat arbejde på et videnskabeligt grundlag, fortsætte med en ph.d.-uddannelse, der har mediernes og journalistikkens kerne og væsen som forskningsfelt. 5. Beskæftigelse Bacheloruddannelsen kvalificerer til varetagelse af traditionelle journalistiske stillinger i dagspresse, radio, tv, nyhedsbureauer, fag- og ugepresse samt informationstjenester i private og offentlige virksomheder. Kandidatuddannelsen tilvejebringer herudover forudsætningerne for et mere specialiseret og dybtgående journalistisk arbejde inden for særlige områder samt for deltagelse i videnskabeligt arbejde med journalistik. 6. Adgangskrav og optagelse Adgangskrav til bacheloruddannelsen er en gymnasial uddannelse. Ansøgning kan kun ske gennem kvote 2. Ansøgningsfrist er den 15. marts Som første trin i optagelsesproceduren skal den studerende via den koordinerede tilmelding (KOT) indsende en ansøgning om optagelse vedlagt dokumentation for en gymnasial uddannelse og ledsaget af en motiveret begrundelse for ansøgningen. Disse motiverede begrundelser gennemgås og bedømmes af medarbejdere ved enter for Journalistik. På grundlag heraf inviteres en del af ansøgerne til at deltage i en optagelsesprøve, der har fem elementer: en referatopgave, en billedlæsningsopgave, en sprogtest, en test på paratviden og en 10

11 bearbejdelse af tre engelske nyhedstelegrammer med henblik på publicering i danske medier. Efterfølgende indkaldes ca. 125, der har klaret optagelsesprøven bedst, til en personlig samtale. Også denne samtale anvendes i forbindelse med optagelsen, idet vurderingen fra optagelsesprøven og vurderingen ved samtalen vejes sammen. På det grundlag optages 75 studerende. Optagelsesprøven finder sted lørdag den 21. april 2007 og samtalerne den 23. og 24. maj