KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

Transkript

1 ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer i dansk forskning indsamlet i perioden den 4. august 2014 til den 3. september I alt er der modtaget 976 besvarelser af spørgeskemaet, hvoraf ca. 200 er delvist besvarede. Ved analyse af data er det vigtigt at være opmærksom på, at spørgeskemaet ikke er sendt ud til en samlet samplet gruppe. Derimod er kendskabet og rekrutteringen til spørgeskemaet spredt gennem diverse lister, pressemeddelelser, links på hjemmeside samt personlige mail til danske forskere. Dette betyder, at der ikke er kendskab til, hvem der er blevet præsenteret for spørgeskemaet, og dermed intet kendskab til, hvem der har haft mulighed for at besvare det. Endvidere har vi ikke informationer om de forskere, der ikke har besvaret spørgeskemaet til trods for, at de er blevet præsenteret for det. Kort sagt er analysen udelukkende deskriptiv og uden estimater eller dokumentation for repræsentativiteten af spørgeskemaet. Kortlægningen har først og fremmest haft til opgave at indhente en række svar, herunder svar på åbne kvalitative spørgsmål, som kan bruges til at hente partikulær viden og anbefalinger ud fra men som kan generaliseres til hele befolkningen. Til trods for ovenstående forhold med hensyn til repræsentativitet giver spørgeskemaet en brugbar indikation om de danske forskeres anvendelse af digitale ressourcer. Spørgeskemaet kan bruges til at danne sig et overblik over mulige problemer og udviklingspotentialer for anvendelsen af digitale ressourcer i dansk forskning. Spørgeskemaet kan i særlig grad bruges til at danne sig et overblik over, hvor de største problemer og udviklingspotentialer er ved at se på de enkelte spørgsmåls fordeling og sammenligne dem med hinanden. Ved at sammenligne de enkelte spørgsmåls fordelinger overfor hinanden, kan man danne sig et overblik

2 over, hvor de største problemer og udviklingspotentialer i anvendelsen af digitale ressourcer i dansk forskning befinder sig. Spørgeskemaets resultater er dermed ikke nødvendigvis udtryk for problemets eller udviklingspotentialets omfang i den samlede danske forskning, men kan være med at til anskueliggøre, hvorvidt der er større problemer i nogle dele af anvendelsen af digitale ressourcer i dansk forskning frem for andre dele. Spørgeskemaet indeholder desuden en række spørgsmål, hvor den enkelte forsker har haft mulighed for med egne ord at forklare og uddybe, hvilke digitale udfordringer de oplever i deres forskning. Disse spørgsmål kan bruges som kvalitative udsagn om en given problemstilling. Her er det naturligvis vigtigt at holde sig for øje, at svarerne ikke kan bruges som en generel beskrivelse af anvendelsen af digitale ressourcer i dansk forskning, men kan være med til at nuancere og beskrive nogle af de udfordringer forskerne sidder med i deres forskning. Vejledning til brug af database Den endelige database overleveres dels i Excel- format og dels i SPSS- format. I Excel- filens andet og tredje dataark findes beskrivelser af de enkelte variabler (variable labels) samt beskrivelser af de enkelte svarkategoriers betydning (value labels). Programmet SPSS er et software til håndtering af data til statistiske analyser og gør brugeren i stand til at foretage diverse deskriptive og statistiske analyser af databasen. For at åbne SPSS- filen kræves det, at SPSS er installeret på computeren som både findes til Windows og Mac. Alternativt findes der software, der kan formatere SPSS- filen til et andet statistikprogram, såfremt det ønskes. SPSS programmet gør det muligt på en overskuelig måde at foretage diverse deskriptive analyser. De to væsentligste funktioner i denne sammenhæng er frequensies og crosstabs, som begge findes under fanebladet analyse deskriptive statistics. Frequensies er en funktion, der laver en optælling af de forskellige svar ved en given variabel. For eksempel:

3 Crosstabs er en funktion, der ligeledes laver en optælling af en given variabels svar, men betinger optællingen af en anden variabels svarmønstre. Det bliver således muligt at se, hvordan to forskellige variablers svar fordeler sig i forhold til hinanden. I nedenstående eksempel ser vi svarfordelingen på I hvilket omfang oplever du, at din computers ydeevne er et begrænsende problem for din forskning? betinget af forskeres Videnskabelige hovedområde.

4 Vejledning til kvalitative svar Der vedlægges desuden i mappen Kvalitative udsagn de forskellige kvalitative udsagn fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor forskerne uddyber og nuancerer deres svar på et givent spørgsmål. Disse svar kan ligeledes findes i både Excel- filen og SPSS- filen, men vi har for overskuelighedens skyld valgt at udtrække disse og placere dem i forskellige PDF- filer svarende til hvert spørgsmål (jvf. navnet på variablen). I denne forbindelse har vi valgt at medtage samtlige svar, og der er således ikke foretaget nogen sortering på besvarelserne. Navnene der starter med et v, fx v25 henviser til variablens navn i både SPSS og Excel- filen. Endvidere står der bag navnet en beskrivelse af spørgsmålet fx v25 - Problemer og begrænsninger ved brug af digitale værktøjer. De kvalitative udsagn i v25 er endvidere opdelt på videnskabeligt hovedområde. Dette er gjort for at vise, at det er muligt at dele de kvalitative udsagn op efter forskellige andre kategoriers svarmønstre, som fx Universitet eller forskerens stillingsbetegnelse. Enkelte resultater fra spørgeskema Nedenfor præsenteres udvalgte dele af spørgeskemaets resultater. Der er tale om analyser i form af frekvenstabeller og krydstabeller. Den videre analyse af spørgeskemaets data bør ligeledes foretages som en deskriptiv analyse, da egentlige statistiske analyser vil være hæmmet af manglende viden om spørgeskemaets repræsentativitet. Universitet