L Bilag 1 Offentligt

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi L Bilag 1 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m. v../. Hermed fremsendes i fem eksemplarer i forbindelse med fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning høringsnotat af 12. december 2005 vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m. v. samt de indkomne høringssvar. Med venlig hilsen Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon Telefax E-post vtu@vtu.dk Netsted CVR-nr Dok-id

2 Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m. v., lov nr. 405 af 28. maj Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte den 1. november 2005 Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning i bred høring til 128 høringsparter. Der indkom i alt 49 høringssvar, heriblandt 13 som ikke havde kommentarer til lovudkastet, og 36 som indeholdt kommentarer til lovudkastet. Dette notat gennemgår de indkomne høringssvar. Notatet er opdelt i fire afsnit efter de fire hovedområder, som lovudkastet indeholder: 1. Forskningsrådenes deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. 2. Præcisering af grænsefladerne mellem Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds kompetenceområder. 3. Forskningsrådenes mulighed for at anvende anonyme eller delvist anonyme bedømmere. 4. Andet, herunder Eventuel delegationsbeføjelse for forskningsrådene. Det Strategiske Forskningsråds mulighed for at oprette rådgivende programudvalg. Repræsentation af Højteknologifonden i Koordinationsudvalget. 1. Forskningsrådenes deltagelse i internationalt samarbejde Følgende tilslutter sig forslaget uden kommentarer: Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet og Århus Amt. Århus Universitet, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i Århus, KVL, Danmarks Pædagogiske Universitet, Handelshøjskolen i København, Kræftens Bekæmpelse, Kennedy Instituttet, Risø, Statens Byggeforskningsinstitut, ATV, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd, Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Forskningsrådet for Natur og Univers, Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Koordinationsudvalget for forskning, Danmarks Grundforskningsfond, Højteknologifonden, Videnskabernes Selskab, Akademikernes Centralorganisation, Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Dansk Industri støtter forslaget om at give forskningsrådene hjemmel til at overføre beslutnings- og bevillingskompetence til internationale organer ved deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

3 Dansk Magisterforening og AC støtter, at Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd kan deltage i internationalt forskningssamarbejde, der har en klar gavnlig effekt på dansk forskning, men ønsker ikke at der åbnes op for, at Det Frie Forskningsråd kan deltage i internationale aktiviteter, der er snævrere afgrænset end det, der følger af gældende lovs 7 og 11, stk. 5. Landbrugsrådet støtter forslaget om forskningsrådenes deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, men påpeger, at det ikke bør være et krav, at danske forskere på forhånd er sikret en forholdsmæssig andel af de samlede midler. Endvidere finder rådet, at der sættes en unødvendig grænse for overførsel af midler til internationale fora fra den enkelte bevilling. Denne begrænsning ønsker rådet fjernet. GTS tilslutter sig forslaget om forskningsrådenes mulighed for at deltage i internationalt samarbejde som princip, men udtrykker en vis bekymring for, om evalueringerne er lige så stringente i visse udenlandske forskningsbevilgende organer, som i de danske, samt for, om de danske forskningsmidler smøres for tyndt ud. GTS ønsker derfor, at ministeriet arbejder for den størst mulige gennemsigtighed i forhold til denne problemstilling. Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd tilslutter sig en øvre grænse for, hvor stor en del af rådenes bevilling, der kan anvendes på internationalt samarbejde, samt de i bemærkningerne anførte krav og forudsætninger for evt. deltagelse i internationale forskningssamarbejder. Det Strategiske Forskningsråd bakker også op om, at Det Frie Forskningsråd kan deltage i internationale aktiviteter, der er snævrere afgrænset end de faglige forskningsråds videnskabelige hovedområder. Endvidere tilslutter DSF sig, at denne ret modsvares af en pligt for begge råd til løbende koordinering mellem de to råds bestyrelser. Endelig foreslår DSF i forlængelser heraf, at det indføjes i loven, at også Det Strategiske Forskningsråd skal støtte dansk forskning (som parallel til bestemmelsen for DFF). Hensigten hermed er at understrege, at også rådets internationale aktiviteter skal have tilknytning til det danske. Det Frie Forskningsråd, Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Forskningsrådet for Natur og Univers og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation påpeger, at et krav om juste retour må forventes at blive problematisk, hvis det bliver et absolut princip, idet hensynet til kvalitet og konkurrence vil lide skade herunder. AC, Koordinationsudvalget for forskning, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og Forskningsrådet for Samfund og Erhverv finder loftet på 20% af den enkelte finanslovsbevilling for en passende andel af den samlede bevilling. Der foreslås en mulig overførselsmulighed af uforbrugte 20% mellem de enkelte faglige forskningsråd. Forskningsrådet for Teknologi og Produktion er positiv over for forslaget, men stiller spørgsmål om, hvorvidt de 20% af den enkelte bevilling, der kan

4 fordeles til internationale fora, er udregnet af det enkelte faglige råds bevilling eller af hele DFF s bevilling. Såfremt det er af det enkelte faglige forskningsråds bevilling, ser FTP behov for øget intern styring for at overholde loftet. Endvidere anbefaler rådet, at der etableres en så smidig og administrativ enkel procedure ved ministerens godkendelse af fordeling af midler til internationale fora. Endelig anbefaler FTP, at koordinering af det internationale engagement mellem DFF og DSF foregår efter enkle og smidige procedurer. Dansk Industri ønsker præciseret, at virksomheder, der indgår i internationalt forskningssamarbejde, skal kunne opnå medfinansiering gennem forskningsrådene. Koordinationsudvalget for forskning savner en præcisering af udvalgets opgaver i forbindelse med rådenes deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Udvalget foreslår, at det tillægges kompetence til for passende perioder at fordele de internationale opgaver, således at ansvaret for behandlingen af de konkrete sager kan placeres entydigt i det ene eller det andet af de pågældende organer. Danmarks Grundforskningsfond ønsker Koordinationsudvalgets rolle på det internationale område styrket. Forskningsrådet for Natur og Univers og Forskningsrådet for Samfund og Erhverv anbefaler smidige og praktiske administrative procedurer for godkendelse af rådenes internationale engagement og eventuelt godkendelse på institutionsniveau eller standardgodkendelser. Forskningsrådet for Natur og Univers finder lovudkastet uklart for så vidt angår 30a, stk. 2, 1. pkt., vedrørende loft på 20%. Rådet ønsker organisationsniveauet præciseret. Rigsrevisionen finder, at det ikke bør fremgå af lovteksten, at godkendelse vil ske efter forudgående høring af Rigsrevisionen. RR har herudover ikke bemærkninger til de anførte betingelser for godkendelse af overførsler. 2. Præcisering af grænsefladerne mellem Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds kompetenceområder. Sektorforskningens Direktørkollegium, Danmarks Miljøundersøgelser, handelshøjskolen i Århus, Kræftens Bekæmpelse, Statens Byggeforskningsinstitut, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, ATV, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og Det Strategiske Forskningsråd finder den foreslåede afgrænsning af kompetencefordelingen mellem DFF og DSF, hvor DFF får mulighed for at støtte forskningsinitiativer afgrænset i relation til virkemidler, hensigtsmæssig.

5 Rektorkollegiet, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Magisterforening, GTS og AC ønsker at fastholde den nugældende lovs arbejdsdeling mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, og er derfor betænkelig ved bestemmelsen politisk prioriterede i 7 og ved inddragelse af politisk prioriterede midler til DFF ved denne præcisering. KVL ønsker dette udtryk slettet. AC finder, at DFF skal koncentrere sig om at støtte forskningsprojekter baseret på forskernes egne initiativer (bottom up), mens politisk prioriterede midler skal ligge i DSF (top-down). Københavns Universitet støtter tilføjelsen til 7 under forudsætning af, at det alene drejer sig om politisk prioriterede virkemidler som angivet i 7, stk. 2. Rektorkollegiet støtter, at Det Frie Forskningsråd får en præcisering af, hvad den femtedel af bevillingerne, som bestyrelsen kan anvende til særlige initiativer, kan anvendes til. Århus Universitet finder det vigtigt, at forskningsrådene får hjemmel til at prioritere satsninger på f. eks. apparatur og yngre forskere. Endvidere støtter AU en præcisering af grænsefladerne mellem Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd. Landbrugsrådet foreslår, at det Strategiske Forskningsråd kan få stillet en pulje til rådighed, som de selv kan igangsætte initiativer for. Det Strategiske Forskningsråd noterer sig, at forslaget indeholder en hjemmel for DFF til at støtte forskningsinitiativer afgrænset i relation til virkemidler, mens det præciseres, at støtten til politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsinitiativer afgrænset i relation til forskningsfagligt indhold fortsat udøves af Det Strategiske Forskningsråd. DSF understreger i den forbindelse vigtigheden af, at DSF fortsat som led i sin fondsfunktion kan støtte forskningsaktiviteter, der er afgrænset efter virkemidler. Det Frie forskningsråd finder ikke, at det strider mod DFF s funktion (nemlig at støtte forskning på forskernes eget initiativ) at støtte virkemidler, der retter sig mod brede eller alle videnskabelige områder, såfremt der er et politisk ønske herom. DFF finder, at den beskrevne arbejdsdeling formentlig vil minimere de tilfælde, hvor de samme typer ansøgninger skal behandles parallelt i regi af DFF og DSF. Dette vil give en bedre ressourceudnyttelse i rådene. Fødevareministeriet anbefaler i øvrigt, at det for sektorministeriernes forskningsmidler overvejes, hvordan disse kan indgå i internationalt forskningssamarbejde. 3. Forskningsrådenes mulighed for at anvende anonyme eller delvist anonyme bedømmere. SEDIRK, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Farmaceutiske Universitet, Kræftens Bekæmpelse, Kennedy Instituttet, Arbejdsmiljøinstituttet, Risø, Statens

6 Byggeforskningsinstitut, ATV, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Det Frie Forskningsråd, Koordinationsudvalget, Danmarks Grundforskningsfond og Dansk Industri støtter forslaget om muligheden for at anvende anonyme bedømmere. Vestsjællands Amt og Københavns Universitet foretrækker kendte bedømmere, men støtter anvendelse af delvist anonyme bedømmere. KVL og Dansk Industri støtter justeringerne, men foretrækker delvist anonyme bedømmere. Århus Universitet har ingen indvendinger mod anvendelse af anonyme bedømmere. Roskilde Universitetscenter ser fordele ved anonyme bedømmere, men anbefaler at indskrænke brugen heraf mest muligt. Dansk Magisterforening og AC er stærkt kritiske overfor forslaget og anbefaler for at sikre åbenhed og den enkelte ansøgers retssikkerhed, at den enkelte ansøger kan få de faglige bedømmelser udleveret og på den måde få kendskab til bedømmernes identitet. GTS anbefaler, at forslaget om anonyme bedømmere udgår af lovforslaget p. g. a. den manglende gennemsigtighed, eller subsidiært, at ministeren ved begæring om aktindsigt kun undtagelsesvist kan beslutte at hemmeligholde bedømmernes identitet, og kun såfremt der måtte foreligge særligt tungtvejende grunde herfor. Det Frie Forskningsråd udtrykker stor tilfredshed med, at ønsket om at anonymisere bedømmere ønskes imødekommet. Rådet påpeger, at flere faglige forskningsråd har peget på, at man på særligt små fagområder formentlig vil kunne gætte, hvem de anonyme bedømmere er, og dette taler for at anvende fuld anonymitet. Såfremt delvis anonymitet vælges, foreslår rådet, at navne på de anvendte bedømmere kun offentliggøres en gang om året for hele DFF, og det kunne være hensigtsmæssigt, at ansøgere fik mulighed for at nævne bedømmere, som man ikke ønskede anvendt. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom anbefaler fuld anonymitet samt indførelse af en regel om, at bedømmere skal være anerkendte forskere. Rådet peger endvidere på, at anonymitet skal gælde for såvel fondsfunktionen som for rådgivningsfunktionen. Danmarks Grundforskningsfond støtter dette, og ønsker princippet udvidet til at dække fondens virksomhed i forbindelse med den lovbundne revision af lov om Danmarks Grundforskningsfond i Forskningsrådet for Samfund og Erhverv anbefaler en løsning med fuld anonymitet.

7 Koordinationsudvalget anbefaler, at også de øvrige udmøntningsorganer inden for KUF s område omfattes af bestemmelser om anonyme bedømmere. KUF anbefaler fuld anonymitet på små fagområder. 4. Andet Eventuel delegationsbeføjelse for forskningsrådene. Syddansk Universitet støtter ikke delegation af faglige vurderinger til sekretariatet, men finder, at faglige vurderinger bør foretages af rådet selv. DTU er betænkelig ved at delegere kompetence i fagligt ukomplicerede sager til sekretariatet, og anbefaler i givet fald en lav beløbsgrænse, samt at der i 24, stk. 1, åbnes for anke af administrative afgørelser til rådet. Danmarks Forskningspolitiske Råd kan ikke anbefale, at et fagligt forskningsråd med bestyrelsens godkendelse kan delegere beslutningskompetence til sekretariatet. Rådet finder, at en sådan delegation vil svække de faglige forskningsråds legitimitet og undergrave tilliden til den faglige kvalitetsvurdering i rådssystemet. Det Frie Forskningsråds bestyrelse agter ikke at godkende delegation af faglige afgørelser til sekretariatet, men kun i tilfælde, hvor det er fagligt forsvarligt og praktisk at kunne delegere bevillingskompetencen, d. v. s. f. eks. tillægsbevillinger til på forhånd aftalte formål som barsel, sygdom, velbegrundede forsinkelser ved indsendelse af regnskab og rapport og lignende (delegation af administrative beslutninger). Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom og Forskningsrådet for Natur og Univers stiller sig positivt overfor delegationskompetence i de tilfælde, der er beskrevet af bestyrelsen for DFF Det Strategiske Forskningsråds mulighed for at oprette sagsforberedende programudvalg. Århus Universitet støtter oprettelse af sagsforberedende programudvalg til styrkelse af Det Strategiske Forskningsråds funktion. Landbrugsrådet forslår, at såvel forskningskyndige som anerkendte forskere skal kunne være medlemmer af programkomitéer, jf. 21, stk. 5. Danmarks Forskningspolitiske Råd støtter hjemmelen for DSF til at oprette sagsforberedende programudvalg for at bistå bestyrelsen med rådgivningsfunktionen. DFR advarer dog imod, at der opstår en underskov af programudvalg for at forberede DFS s forslag til strategiske programmer og satsninger på Finansloven. DFR foreslår endvidere, at ikke kun anerkendte

8 forskere men også forskningskyndige kan være medlemmer af de sagsforberedende programudvalg. Det Strategiske Forskningsråd finder det positivt, at lovudkastet forslår en lovfæstelse af rådets mulighed for at nedsætte sagsforberedende programudvalg, men beklager samtidig, at udkastet ikke indeholder en hjemmel til at rådet udover udmøntningskompetencen også kan delegere rådgivningskompetencen til DFF med henblik på et eller flere faglige forskningsråd kan løfte en rådgivningsopgave. DSF anbefaler derfor, at sidstnævnte mulighed indarbejdes i loven, således at rådet opnår den størst mulige fleksibilitet og effektivitet i varetagelsen af den omfangsrige rådgivningsfunktion. Det Frie Forskningsråd er betænkelig ved forslaget om, at DSF får mulighed for at nedsætte sagsforberedende udvalg og finder, at DFF s faglige forskningsråd ville være bedre organer for rådgivningsopgaver end ad hoc programudvalg, fordi det er vanskeligt at sikre ensartede bedømmelseskriterier og niveau i skiftende programudvalg. Samtidig konstaterer bestyrelsen, at der er et modgående hensyn, som indebærer, at der også skal sættes grænser for det arbejdspres, der lægges på medlemmerne af de faglige forskningsråd. Videnskabernes Selskab støtter, at medlemmer af programudvalg skal være anerkendte forskere og at medlemmer af de faglige forskningsråd kan være medlemmer af programkomitéerne Repræsentation af Højteknologifonden i Koordinationsudvalget. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, Danmarks Forskningspolitiske Råd og Koordinationsudvalget støtter repræsentation af Højteknologifonden i Koordinationsudvalget. Det Frie Forskningsråd finder det naturligt, at Højteknologifonden deltager i Koordinationsudvalget ved sin formand på lige fod med de øvrige medlemmer. Koordinationsudvalget finder det overflødigt, at loven nævner faste observatører, men finder at KUF selv bør invitere observatører efter behov. Endvidere finder KUF en asymmetri i repræsentationen fra henholdsvis DSF, DFF og Danmarks Grundforskningsfond og Højteknologifonden, idet de tre førstnævnte repræsenteres af deres formand, mens Højteknologifonden kan repræsenteres af et medlem indstillet af bestyrelsen. Udvalget anbefaler symmetri indført. Højteknologifonden støtter forslaget om repræsentation af fonden i KUF, men finder, at fonden bør repræsenteres af formanden eller dennes stedfortræder. Videnskabernes Selskab støtter, at Højteknologifonden repræsenteres i KUF, og anbefaler, at kompetencen vedr. forskeruddannelse placeres i FUU.

9 Dansk Industri finder, at det bør overvejes at lade samtlige organer i KUF få mulighed for selv at afgøre, om de vil repræsenteres af formanden eller af et medlem indstillet af bestyrelsen Koordinering af fondsfunktion Koordineringsudvalget bemærker i relation til udvalgets koordineringsfunktion for DFF og DFS og udvalgets kompetence til at udstede retningslinjer for de to råds funktioner, at denne opgave bør varetages af de to råd selv Tekniske ændringer. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom støtter af hensyn til rådets legitimitet, at medlemmer af bestyrelsen for DFF udpeges i deres personlige egenskab.

10 HØRINGSSVAR: Københavns Universitet Høring over udkast til forslag om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Københavns Universitet (KU) har modtaget ovenstående til høring, og har følgende bemærkninger efter høring af fakulteterne: Efter den nugældende lovs 1, stk. 4, har Det Frie Forskningsråd til hovedformål at støtte forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer, medens Det Strategiske Forskningsråd efter 1, stk. 5, har til hovedformål at støtte forskning inden for politisk prioriterede forskningsområder. Efter lovforslagets 7, stk. 1, inddrages det politisk prioriterede nu også i Det Frie Forskningsråds virke. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (punkt A) fremgår det at ændringen skal tjene til fremme af bl.a. internationalt forskningssamarbejde. Med denne begrundelse finder KU tilføjelsen til 7, stk. 1 udmærket, men kun, hvis det indsættes i selve lovteksten, at det alene drejer sig om politisk prioriterede virkemidler som angivet under 7, stk. 2. Dermed skulle det være præciseret, at hensigten ikke er en generel politisk prioriteringsmulighed omkring Det Frie Forskningsråds virke. Omkring indførslen af anonyme, hhv. delvist anonyme bedømmere ( 15 og 23) er KU generelt betænkelig overfor anonymitet, men givet bevæggrunden vil KU kunne tilslutte sig anvendelse af delvis anonymitet i ekstraordinære tilfælde. Med venlig hilsen Kristian Boye Petersen Fuldmægtig

11 Høringssvar vedr. høring Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Nils Agerhus Bredgade København K 8. december 2005 MBS Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Dansk Industri har følgende bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. (Sagsnr ). Generelle bemærkninger 1.1 DI støtter forslaget om at give forskningsrådene mulighed for at indgå i tætte forpligtende internationale forskningssamarbejder. DI støtter videre forslag om at give forskningsrådene mulighed for at anvende eksterne bedømmere samt forslag om at give et medlem indstillet af bestyrelsen for Højteknologifonden plads i Koordinationsudvalget. Øget internationalisering af dansk forskning DI skal som udgangspunkt erklære sig enig i det hensigtsmæssige i, at loven ændres for at sikre lovhjemlen for at indgå i tætte forpligtende internationale forskningssamarbejder, herunder at overføre beslutningskompetence til disse organer. DI s holdning skal ses på baggrund af mulighederne for at kunne opnå en højere deltagelse i internationalt samarbejde - særligt i forbindelse med EU s 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, hvor der forventes en betydelig stigning i bevillingsrammen. EU s 7. rammeprogram er endnu ikke vedtaget, og vilkårene for deltagelse heri skal fastsættes. I den forbindelse kan det forventes, at der vil blive fokuseret særligt på ændrede vilkår for virksomhedernes deltagelse i rammeprogrammet i forhold til de tidligere rammeprogrammer. Under hensyntagen til dette, finder DI derfor, at det bør præciseres, at virksomheder, der indgår i et internationalt forskningssamarbejde skal kunne opnå medfinansiering gennem forskningsrådene. Dette er ikke tilstrækkeligt afspejlet i lovforslaget, jf. 7, stk. 2 og 17, stk. 2. Det vil medvirke til at sikre, at både de danske forskningsinstitutioner og virksomheder i højere grad får mulighed for at deltage i internationalt forskningssamarbejde, herunder EU s rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling. Anvendelsen af referees DI anerkender behovet for at anvende referees. DI skal dog understrege, at der i forbindelse med vurderingen i videst muligt omfang bør anvendes delvis

12 anonymisering således, at der bliver tale om begrænset aktindsigt, der omfatter offentliggørelse af en liste over anvendte eksterne bedømmere, der ikke omfatter udlevering af oplysninger om de enkelte bedømmeres identitet i forbindelse med de konkrete ansøgninger, jf. praksis i Norge. Dette under hensyntagen til gennemskueligheden i forskningsrådssystemet i forbindelse med vurderingen af ansøgningerne og ansøgers retssikkerhed. Præcisering af grænsefladerne mellem Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd DI mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der lægges op til en sammenblanding af Forskningsrådenes kompetencer, således at også Det Frie Forskningsråd, udover muligheden for at give støtte til internationalt samarbejde af tematisk karakter, også får mulighed for at anvende dele af bevillingen til politisk prioriterede områder, der ellers sorterer under Det Strategiske Forskningsråd. DI foreslår derfor, at tilskud der fordeles efter top-down princippet udelukkende henlægges til Det Strategiske Forskningsråd. Specifikke bemærkninger Bemærkninger til ændring af 22 Et af formålene med den seneste ændring af lov om forskningsrådgivning var en forenkling af rådssystemet. Det forekommer derfor uhensigtsmæssigt, at Det Strategiske Forskningsråd får mulighed for at nedsætte sagsforberedende programudvalg til at bistå sig med rådgivningsfunktionen. Bemærkninger til ændring af 28 DI støtter, at Højteknologifonden får plads i Koordinationsudvalget både som medlem og som observatør. Det forekommer dog uhensigtsmæssigt, at rådene for Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond i Koordinationsudvalget skal være repræsenteret ved formændene, mens Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation kan være repræsenteret også ved øvrige medlemmer. I betragtning af den store indsats som formænd for både råd og fonde lægger i arbejdet kunne man overveje også at lade det være op til de øvrige råd og fonde, om de vil repræsenteres ved formand eller øvrige medlemmer. I øvrigt Under afgrænsningen af Det Frie Forskningsråds virkefelt på side 8 i lovforslaget, refereres der til 17, stk. 2. Denne bestemmelse vedrører uddelingsområder for Det Strategiske Forskningsråd. Med venlig hilsen Charlotte Rønhof Bülow Skovborg Forskningschef Konsulent Mikkel

13

14 Fra: Greve, Tina Maria Sendt: 5. december :52 Til: Agerhus, Nils Cc: DMU ROSK FORS; Hansen, Ole Bjørn; Henrik Sandbech Emne: Høringssvar ang. lov om forskningsrådgivning Kære Nils Agerhus Danmarks Miljøundersøgelser har følgende kommentarer til udkast til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning: Det er DMU s vurdering at ændringsforslagene til lov om forskningsrådgivning vil forbedre forskningsrådenes muligheder for at indgå internationale samarbejder. Lovændringen vil styrke den nødvendige internationalisering af dansk forskning. DMU finder at tilføjelsen til i 7, stk. 1, hvor DFF får mulighed for på nationalt plan at støtte forskningsinitiativer afgrænset i relation til virkemidlerne beskrevet i lovens 17 stk. 2., er en hensigtsmæssig afgrænsning af kompetencefordelingen mellem DFF og DSR. I forhold til de mindre ændringer i forslaget er det DMU s opfattelse at forslaget omkring anonymisering af forskningsrådene bedømmelsesudvalg er et relevant tiltag som vil højne den faglige kvalitetsvurdering og at Højteknologifondens indtrædelse i Koordinationsudvalget for Forskning vil øge styrken af KUF s rådgivning i det forskningsrådgivende system. Med venlig hilsen Tina Maria Greve Faglig Direktionssekretær, ph.d. T: E: tmg@dmu.dk Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, overvågnings og rådgivningssekretariatet Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde T: E: dmu@dmu.dk W:

15 Vestsjællands Amt Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Att. Nils Agerhus (per ) december 2005 Dato: 5. _ Reference: J. nr. : Sagsbehandler: tkr@vestamt.dk sun@vestamt.dk Thorsten Kruse Direkte tlf.: Afdelingens Vedr: Høring lov om forskningsrådgivning Ministeriet har med brev af 1. november 2005 anmodet om kommentarer til udkast til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Vestsjællands Amt skal alene forholde sig til de 2 hovedaspekter mulighed for anonyme referee s og bemyndigelsen til at kunne overføre bevillings- og beslutningskompetence til internationale organer. Hvad angår det første, må det nok erkendes, at brug af kendte referee s kan medføre problemer med at få opgaven udført, og til dels også medføre, at bedømmelser bliver af meget generel (tandløs) karakter. Det er selvfølgeligt beklageligt åbenhed ville være at foretrække men som kompromis kunne amtet tilslutte sig det norske system med en årlig bruttoliste over referee s.

16 Hvad angår det andet aspekt, kan Vestsjællands Amt tilslutte sig, at der bliver skabt mulighed for at deltage i internationalt forskningssamarbejde, også af mere bindende karakter. Med venlig hilsen Thorsten Kruse teknologichef [ ] Fra: Mette Louise Horneman (DEP) [mailto:mlho@fvm.dk] Sendt: 7. december :08 Til: Agerhus, Nils Cc: Susie Hosainzadeh (DEP); Anders T. Christensen (DEP); Lene Mølsted Jensen (DEP); VTU Emne: Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivningsloven

17 Hermed Fødevareministeriets høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om forskningsrådgivningsloven. Det skal bemærkes, at det vedhæftede notat i relation til forskningsrådgivnngsloven, ikke er en del af selve høringssvaret. Med venlig hilsen Mette Horneman Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet, Forskningskontoret Mette Louise Horneman tlf mlho@fvm.dk <<Notat i relation til forskningsrådgivningsloven.doc>> Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Den 6. december 2005 Sagsnr.: Ref.: MLHO/1.5 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Det fremgår, at et af hovedpunkterne i forslaget er at give forskningsrådene mulighed for at indgå tætte forpligtende internationale forskningssamarbejder. Baggrunden herfor er at en række internationale forskningssamarbejder i nær fremtid forventes at udvikle sig i retningen af mere forpligtende samarbejder, hvilket forudsætter at deltagende lande kan overføre bevillings- og beslutningskompetence til internationale organer. Der er således med lovforslagets 30 d givet adgang for at Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd til at indgå i internationale samarbejder med en øget grad af integration.

18 Fødevareministeriet er enig i, at det er væsentligt i den globaliserede konkurrencesituation at kunne indgå i internationale fora med øget grad af integration for hermed at optimere udnyttelsen af forskningsmidlerne. Dette skaber samtidigt en platform for Danmark til øget medbestemmelse på forskningsprioriteterne i f.eks. EU- forskningen. Fødevareministeriet har sammen med Familie- og Forbrugeministeriet egne midler til forskning, der typisk bliver anvendt inden for områder med en høj grad af internationalisering, herunder inden for væsentligt prioriterede teknologiområder som f.eks. bioteknologi. For disse midler gælder der tilsvarende lovgivningsmæssige barrierer for at indgå i internationalt samarbejde, idet der ikke er hjemmelsgrundlag for at overdrage bevillings- eller beslutningskompetence. Fødevareministeriet finder det derfor væsentligt, at det overvejes nærmere, hvordan de nationale forskningsmidler over en bred kam kan anvendes i det stigende internationale samarbejde på forskningsområdet blandt andet til gavn for fødevareerhvervene. Fødevareministeriet er opmærksom på, at der ofte kræves en omfattende nationalt administrative indsats at være med i disse fora, hvilket bør indgå i overvejelserne. Andre bemærkninger Der henvises til vedlagte notat fra Direktoratet for FødevareErhverv, hvori der beskrives en række problemstillinger, der især relaterer sig til den daglige administration i DFFE i forhold til forskningsrådgivningsloven. Med venlig hilsen Mette Louise Horneman

19 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K FKK s bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har via Bestyrelsen for det Frie Forskningsråd modtaget Videnskabsministeriets forslag om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. til høring. Rådet har følgende bemærkninger til lovforslaget. Anonymitet for eksterne bedømmere Rådet ønsker at udtrykke tilfredshed med, at man i ændringsforslaget har imødekommet forskningsrådenes tidligere fremsatte ønske om, at der gives mulighed for at anvende anonyme eksterne bedømmere. Denne ændring vil bidrage til at løfte kvaliteten af vurderingerne af de ansøgninger, der sendes til faglig vurdering uden for rådene. Internationalt forskningssamarbejde Rådet hilser lovændringen, der muliggør rådenes deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, hvor bevillingskompetencen kan uddelegeres, velkommen. Det er rådets erfaring fra de senere års forskningssamarbejde i bl.a. NOS-HS og Era-nettet HERA, at det er afgørende, at der åbnes mulighed for deltagelse i sådant samarbejde. Den øvre grænse på 20 % for, hvor stor en del af rådenes bevilling, der kan anvendes til denne type forskningssamarbejde, er ikke problematisk, idet rådet ikke har noget ønske om at indgå internationale samarbejder, der er meget kostbare. Der vil blive behov for at arbejde med samarbejdsformerne, når der skal laves fælles opslag på tværs af landegrænser. Rådet forventer ikke, at der i forbindelse med programsamarbejde altid kan garanteres mulighed for "juste retour", idet det vil gå imod hensigten med et åbent opslag. Derfor har rådet en bemærkning til udkastets side 19, andet afsnit, hvor der bl.a. står følgende: Det vil dog have formodningen for sig, at overføres danske bevillinger til f.eks. et internationalt forum, hvor danske og udenlandske forskere er i en konkurrencesituation, og hvor danske forskere på forhånd er sikret en forholdsmæssig andel af de samlende bevillinger, vil nyttekriteriet være opfyldt. Det foreslås derfor, at flg. formulering indsættes som erstatning for ovennævnte: Det vil dog have formodningen for sig at overføres danske bevillinger til f.eks. et internationalt forum, hvor danske og udenlandske forskere er i en

20 konkurrencesituation, og hvor hensynet til danske forskeres forholdsmæssige andel af de samlende bevillinger vægtes højt, vil nyttekriteriet være opfyldt Med venlig hilsen Kirsten Drotner Formand, professor, dr.phil Grete M. Kladakis Chefkonsulent

21 Til DFFs bestyrelse Høringssvar fra Forskningsrådet for Natur og Univers vedr. revision af Lov om forskningsrådgivning mv. Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) har behandlet det med Videnskabsministeriets brev af 1. november 2005 fremsendte høringsmateriale vedr. revision af Lov om forskningsrådgivning og ønsker at fremsætte følgende specifikke kommentarer: Ad ændringsforslag nr. 3 Ud over afholdelse af visse faglige følgeudgifter, der er godkendt af rådet, og mindre justeringer i allerede givne bevillinger, kan FNU ikke pege på sager, hvor det er oplagt at delegere bevillingskompetencen til sekretariatet, da alle bevillinger i FNU involverer faglige afgørelser. Ad ændringsforslag nr a, stk. 2, 1. punktum: Rådet finder formuleringen upræcis i den del af sætningen, der omtaler, at bestyrelserne for Det Frie Forskningsråd (DFF) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) kan (citat): beslutte at fordele op til 20 % af den enkelte bevilling til internationale fora. Af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 20, side 19, fremgår det, at der er tale om et øvre kvantitativt loft på 20 % for omfanget af DFFs og DSFs deltagelse i internationale forskningssamarbejder. Det er dog uklart, hvilket organisationsniveau (DSF/DFF/ fagligt forskningsråd/programkomite) der henvises til med den enkelte bevilling. Ad bemærkningerne til ændringsforslag nr. 20, andet afsnit side 19: Forudsat at der er en nytteværdi for Danmark i forbindelse med et internationalt samarbejde, finder rådet, at den frie konkurrence bør være det grundlæggende princip for forskningsmidlernes fordeling, og finder det ikke tilrådeligt på forhånd at sikre danske forskere en forholdsmæssig andel af de samlede midler (juste retour princippet). I størstedelen af det internationale samarbejde, hvori FNU og tidligere Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF) har og har haft interesse i at deltage, har der ikke været mulighed sådanne nationale bevillingskvoter. Ad bemærkningerne til ændringsforslag nr. 20, sidste afsnit side 19: Vedr. forslaget om, at fordelingen af midler kun kan ske efter forudgående godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og efter høring af Rigsrevisionen, vil rådet gerne anbefale, at der sigtes mod en så administrativt enkel og smidig procedure som muligt, da beslutning om deltagelse i internationalt samarbejde ofte indebærer relativt korte svar- eller ansøgningsfrister.

22 Med venlig hilsen Lars Stemmerik Formand for FNU

23 Til bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd FSE's bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Forskningsrådet for Samfund og Erhverv er af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd anmodet om bemærkninger til Videnskabsministeriets forslag om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Rådet har følgende bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Arbejdsdelingen mellem DFF og DSF Rådet hilser med tilfredshed, at der foreslås en præcisering af grænsefladerne mellem DSF og DFF, der indebærer, at DFF får mulighed for på nationalt plan at støtte forskningsinitiativer afgrænset i relation til virkemidler. Anonymitet for eksterne bedømmere Rådet er endvidere tilfreds med, at man i ændringsforslaget imødekommer forskningsrådenes tidligere fremsatte ønske om, at der gives mulighed for at anvende anonyme eksterne bedømmere. Dette vil bidrage til at løfte kvaliteten af de eksterne bedømmelser og samtidig bringe danske regler på området i overensstemmelse med international praksis. Rådet lægger i denne forbindelse vægt på, at bedømmere i givet fald garanteres fuld anonymitet, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis deres navne eksempelvis offentliggøres på en årlig bruttoliste over anvendte bedømmere. Hvis navne offentliggøres på en sådan liste, er det rådets vurdering, at man inden for en række mindre faglige miljøer, herunder inden for mindre samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer, med lethed vil kunne fastsætte de anvendte bedømmeres identitet. Adgang til internationalt forskningssamarbejde Endvidere hilser rådet velkommen, at lovforslaget giver rådene det ønskede hjemmelsgrundlag for deltagelse i internationalt samarbejde. Rådet konstaterer, at der foreslås fastlagt regler om, at der skal indhentes godkendelse i Videnskabsministeriet og Rigsrevisionen forud for overførsel af midler til internationale fora. Det er rådets opfattelse, at forslaget vil i praksis vil føre til øget administration, skønt det står anført, at forslaget ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser. Rådet anbefaler derfor, at der udvikles smidige og praktiske mekanismer, der begrænser forslagets følgevirkninger. Eksempelvis kunne man forestille sig, at bestyrelsen i samarbejde med ministeriet tilrettelægger en procedure, hvorefter godkendelsen sker på institutionsniveau frem for program eller aktivitetsniveau, ligesom man kunne forestille, at visse internationale samarbejder f.eks. ESF, NOS og ERA-nettene standardgodkendes for en given periode. Rådet ønsker desuden at fremhæve, at det er afgørende, at nytteværdien af dansk deltagelse på forhånd ikke reduceres til et princip om "juste retour". Delegationen af beslutningskompetencen betyder i praksis i langt de fleste tilfælde, at det ikke kan garanteres, at danske forskere tilgodeses med samme præcis den andel, som det danske bidrag beløber sig til. Det er derfor nødvendigt at anlægge en bredere

24 vurdering af nyttekriteriet, hvor danske forskningsmiljøers interesse for den konkrete aktivitet og styrke til at begå sig i den internationale konkurrence er naturlige parametre. Endvidere finder rådet, at håndhævelse af et princip om "juste retour" vil være i modstrid med den foreslåede 30a, der forudsætter, at bevillingerne fordeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Rådet har endelig noteret sig, at forslaget vil indebære en budgetbegrænsning for omfanget af rådenes deltagelse i internationalt samarbejde. Rådet vurderer, at det foreslåede loft på 20%, som er den øvre grænse for, hvor stor en del af rådenes bevilling, der kan anvendes til denne type forskningssamarbejde, vil være et passende loft. Rådet foreslår i forlængelse heraf, at bestyrelsen overvejer mulighederne for at etablere fleksible mekanismer mellem rådene, således at et råd, der som følge af tilsagnsordningen har behov for at afholde en usædvanlig stor udgift i et år, gives mulighed for at opfylde sine forpligtelser eksempelvis via bestyrelsens anvendelse af bestyrelsens 20%-midler, eller at der tages højde for sådanne udgifter ved den årlige fordeling af 80%-midlerne. Med venlig hilsen Birgitte Sloth Formand for FSE

25 Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd Forskningsrådet høringssvar vedr. lov om forskningsrådgivning Forskningsrådet har behandlet den via bestyrelsen fremsendte høring over udkast til forslag om ændring af lov om forskningsrådgivning mv. Rådet er generelt positive over for de foreslåede ændringer, idet der til de enkelte forslag der har relevans for rådet - knyttes følgende kommentarer. 1) Muligheden for, at Det Frie Forskningsråd yder støtte til særligt prioriterede, herunder politisk prioriterede, forskningsaktiviteter der dække alle videnskabelige områder. Rådet har læst forslaget som en mulighed for, at Det Frie Forskningsråd gennem de faglige forskningsråd gives mulighed for at udmønte politisk prioriterede aktiviteter, der dækker alle videnskabelige områder, typisk gennem særlige virkemidler. Dette hilses velkomment, idet det forudsættes, at disse aktiviteter har en vis volumen, så det giver mening at fordele opgaven på de respektive faglige råd. 2) Medlemmer udpeges i personlig egenskab Dette er blot en præcisering af den opfattelse, der hersker i dag i al fald blandt medlemmerne af FSS. Dette princip er bydende nødvendigt for rådets legitimitet og skal selvfølgelig fastholdes. 3) Delegation af bevillingskompetence til sekretariatet Rådet finder det praktisk, hvis sekretariatet har kompetence til at afgøre sager af mere administrativ art, som f.eks. forlængelser eller tillægsbevillinger i på forhånd aftalte situationer som barsel, sygdom, undskyldelig forsinkelse eller lignende. Alle rådets egentlige ansøgninger kræver en faglig vurdering og må således fortsat behandles af rådet. 4) Mulighed for at anvende anonyme bedømmere i fondssager. Der er en nærliggende fare for, at udenlandske bedømmere takker nej til at assistere rådet eller skriver mere positivt end normalt, når deres navn oplyses for ansøgeren. Derfor hilser rådet det velkomment, at der indrømmes mulighed for at anvende anonyme bedømmere. At offentliggøre navnene på samtlige anvendte bedømmere lang tid efter, at bedømmelsen er foretaget og beslutningen om bevilling er truffet vil efter rådets opfattelse ikke have anden nytte end kontrol af,

26 at de anvendte bedømmere er på et forsvarligt fagligt niveau. FSS vil nok foretrække, at bedømmerne er helt anonyme, men at der samtidig indføres en regel om, at anvendte bedømmere skal være "anerkendte forskere", som defineret i lovens 2. Dette svarer til rådets nuværende praksis, hvor det kun i ganske få og særligt begrundede tilfæde er personer under lektorniveau, der anvendes. Denne praksis er i dag synlig, når bedømmernes navne oplyses, og det vil efter rådets opfattelse være rigtigst, at denne praksis, når den usynliggøres, ophøjes til et krav. Rådet finder det i øvrigt rigtigst, om muligheden for anonymisering også skal gælde situationer, hvor bedømmere anvendes uden de faglige råds egen fondsfunktion, idet forskellige regler i de forskellige situationer (fondsfunktion vs. rådgivning og Det Frie Forskningsråd vs. Det Strategiske) ikke er praktisk. 5) Mulighed for at indgå i international samfinansiering Som det anført i lovbemærkningerne er det afgørende for rådets internationale samarbejde, at rådet kan indgå de tilfælde, hvor nationale midler samles i fælles pulje og bevilges efter klare og på forhånd aftalte regler. Rådet kan derfor tilslutte sig lovforslagets mulighed for at indgå i sådanne samarbejder med en begrænset del af de frie midler. Rådet er på nuværende tidspunkt, hvor forslaget ikke har været drøftet mere grundigt, lidt usikkert over for, hvorledes kravet om nytte for danske forskningsmiljøer skal håndteres. Det må formodes, at der også uden for situationer med fuld "juste retour" til danske forskningsmiljøer, er stor nytteværdi af internationalt samarbejde. I mange sundhedsvidenskabelige og vel også andre - sammenhænge er Danmark ikke stort nok til at skabe den kritiske masse, både for så vidt materialegrundlaget (antal patienter) og for så vidt angår selve forskningsindsatsen (antal kvalificerede forskere). I alle situationer vil forskning af god kvalitet skabe resultater, der kan anvendes videre nationalt og derved gavne danske forskningsmiljøer. De opstillede parametre for forsvarlig udmøntning synes fornuftige og rådet forventer ikke problemer med, at de vil kunne opfyldes i langt de fleste tilfælde. Rådet sætter sin lid til, at der tilrettelægges en klar og enkel fremgangsmåde for godkendelsesproceduren i ministeriet og Rigsrevisionen, så rådets tilsagn til internationale samarbejdspartnere ikke unødigt forsinkes. Endelig kan rådet tilslutte sig det i bemærkningerne anførte, hvorefter det for deltagelse i det ovenfor beskrevne internationale samarbejde er nødvendigt, at rådet kan anvende midler til tematiske satsninger. Med venlig hilsen Finn Cilus Nielsen Formand Helle Strøm Chefkonsulent

27 DFFs bestyrelse Høringssvar fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion vedr. revision af Lov om forskningsrådgivning mv. Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) har behandlet det med Videnskabsministeriets brev af 1. november 2005 fremsendte høringsmateriale vedr. revision af Lov om forskningsrådgivning og ønsker at fremsætte følgende specifikke kommentarer: Ad ændringsforslag nr. 3 Rådet stiller sig positivt overfor den foreslåede mulighed for delegation af bevillingskompetencen til sekretariatet. Der vil dog sandsynligvis være tale om et ganske begrænset antal situationer hvor dette er muligt, f.eks. faglige følgeudgifter, der på forhånd er godkendt af rådet, og mindre justeringer i allerede givne bevillinger Ad ændringsforslag nr. 5 Det er rådets erfaring, at det ofte er vanskeligt at indhente eksterne vurderinger, når disse ikke kan anonymiseres. Rådet ønsker derfor at udtrykke tilfredshed med, at man i ændringsforslaget har imødekommet forskningsrådenes tidligere fremsatte ønske om, at der gives mulighed for at anvende anonyme eksterne bedømmere. Denne ændring vil efter rådets vurdering medvirke til, at det fremadrettet bliver muligt at kunne indhente eksterne bedømmelser. Ad ændringsforslag nr a Rådet hilser lovændringen, der muliggør rådenes deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, hvor bevillingskompetencen kan uddelegeres, velkommen. Rådet finder dog formuleringen i stk. 2 upræcis i den del af sætningen, der omtaler, at bestyrelserne for Det Frie Forskningsråd (DFF) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) kan (citat): beslutte at fordele op til 20 % af den enkelte bevilling til internationale fora. Af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 20, side 19, fremgår det, at der er tale om et øvre kvantitativt loft på 20 % for omfanget af DFFs og DSFs deltagelse i internationale forskningssamarbejder.

28 Det er dog uklart, hvilket organisationsniveau (DSF/DFF/ fagligt forskningsråd / programkomite) der henvises til med den enkelte bevilling. Såfremt der henvises til rådets enkelte bevillingssager, vil en kombination af tilsagnsbevillinger og det foreslåede loft på 20% forventeligt kunne medføre et behov for øget intern styring (i såvel rådet som dettes sekretariat) for at sikre overholdelsen af 20%-grænsen. Vedr. bemærkningerne til forslagets stk. 3 finder rådet, forudsat at der er en nytteværdi for Danmark i forbindelse med et internationalt samarbejde, at den frie konkurrence bør være det grundlæggende princip for forskningsmidlernes fordeling. Rådet finder det således ikke tilrådeligt på forhånd at sikre danske forskere en forholdsmæssig andel af de samlede midler (juste retour princippet). Vedr. stk. 4 angående forslaget om, at fordelingen af midler kun kan ske efter forudgående godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og efter høring af Rigsrevisionen, vil rådet gerne anbefale, at der sigtes mod en så administrativt enkel og smidig procedure som muligt. Beslutninger om deltagelse i internationalt samarbejde indebærer ofte relativt korte svar- eller ansøgningsfrister, og det vil således ofte være nødvendigt med en kortvarig godkendelsesprocedure. Alternativt kunne det overvejes, om der i nærmere fastlagte samarbejdsformer og/eller -situationer kunne etableres en mere permanent godkendelse, såfremt visse forhold er opfyldt. Vedr. bemærkningerne til stk. 5 bør det sikres, at den løbende koordinering mellem bestyrelserne foregår efter enkle og smidige procedurer jf. kommentarerne til stk. 4. Med venlig hilsen Erling Stenby Formand, professor

29 Til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K att: Kontorchef Niels Agerhus Det Frie Forskningsråds høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Det Frie Forskningsråd har behandlet Ministeriets udkast til forslag om lovrevision af 1. november 2005 og kommenterer udkastet, således at de af ministeriet omtalte hovedpunkter berøres. Supplerende og uddybende til bestyrelsens svar vedlægges som bilag de fem faglige forskningsråds kommentarer. Internationalt forskningssamarbejde DFF ser med glæde, at der med det fremsendte forslag til lovændring kan skabes et udbygget grundlag for forskningsrådenes deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, hvor det fremmer dansk forskning. I de samarbejder, der indebærer delegation af bevillingskompetence, er det væsentligt, at muligheden for at deltage er til stede. Bestyrelsen opfatter en begrænsning af adgangen til at delegere som rimelig, og et loft på 20 % forekommer fornuftigt, idet bestyrelsen forudsætter, at loftet vedrører den samlede bevilling til DFF. Bestyrelsen opfatter det som sin opgave at fordele adgangen hertil blandt de faglige forskningsråd og at sikre, at alle videnskabelige områder i princippet sikres muligheden for deltagelse. Idet der henvises til de faglige forskningsråds kommentarer vedr. dette spørgsmål, skal der gøres opmærksom på, at formuleringen "den enkelte bevilling" kan forstås på andre måder og derfor eventuelt bør præciseres. De principper, som lægges til grund for en godkendelse af den konkrete delegation, forekommer generelt fornuftige, og de ligger i forlængelse af det gældende krav om, at DFFs midler skal gavne dansk forskning. Et krav om 'juste retour' må forventes at blive problematisk, hvis det bliver et absolut princip. Hensynet til kvalitet og konkurrence kan lide afgørende skade herved, ligesom hensynet til at opnå kritisk masse kan veje tungere på nogle forskningsområder. Det er samtidig forventningen, at den beskrevne godkendelsesprocedure vil kunne tilrettelægges effektivt og kunne fungere, således at den bidrager til at give et godt grundlag for at fremme det prioriterede internationale samarbejde. Arbejdsdelingen mellem Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd Forslaget til en præciseret arbejdsdeling hilses velkomment. Såfremt der er et politisk ønske om at støtte virkemidler, der retter sig mod brede eller alle

30 videnskabelige områder, så vil dette ikke stride mod det grundlæggende i DFFs funktion, nemlig at støtte forskning på forskernes eget initiativ. En arbejdsdeling som den foreslåede vil formentlig minimere de tilfælde, hvor de samme typer af ansøgninger skal behandles parallelt i regi af Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd og dermed give en bedre ressourceudnyttelse i det samlede system. Bestyrelsen er derimod noget betænkelig ved forslaget om, at DSF gives mulighed for at nedsætte rådgivende udvalg. DFFs faglige råd ville være bedre organer for rådgivningsopgaver end ad hoc programudvalg, fordi det er vanskeligt at sikre ensartede bedømmelseskriterier og -niveau i skiftende programudvalg. Samtidig konstaterer bestyrelsen, at der er et modgående hensyn, som indebærer, at der også skal sættes grænser for det arbejdspres, der lægges på medlemmerne af de faglige forskningsråd. Anvendelse af anonyme eller delvist anonyme peers Der er stor tilfredshed med, at ønsket om at anonymisere peers søges imødekommet gennem lovforslaget. Flere råd peger på, at man særligt på små fagområder formentlig vil kunne gætte, hvem de anonyme peers er og dette taler for, at man vælger den fuldt anonyme mulighed. Ansøger vil fortsat skulle partshøres og vil derigennem kunne gøre indsigelser mod en faglig vurdering over for det råd, der træffer afgørelsen. Såfremt man alligevel vælger modellen med delvist anonyme eksterne bedømmere, så foreslås det, at navnene over anvendte bedømmere kun offentliggøres en gang om året for hele DFF, og det kunne være hensigtsmæssigt, at ansøgere fik mulighed for at nævne eksterne bedømmere, som man ikke ønskede anvendt. Højteknologifondens medlemskab af Koordinationsudvalget Rådet finder det naturligt, at Højteknologifonden deltager i Koordinationsudvalget, og foreslår, at fonden på linje med de øvrige medlemmer repræsenteres ved sin formand og ikke blot ved "et medlem indstillet af Højteknologifonden". Delegation af bevillingskompetence til sekretariatet Bestyrelsen agter ikke at godkende delegation af faglige afgørelser til sekretariatet, som det synes at være beskrevet i bemærkningerne. De tilfælde, hvor det er fagligt forsvarligt og praktisk at kunne delegere bevillingskompetencen til sekretariatet, drejer sig om tillægsbevillinger til på forhånd aftalte formål som barsel, sygdom, velbegrundede forsinkelser ved indsendelse af regnskab og rapport og lign. Da hverken bøger eller rejser, som er omtalt i bemærkningerne, er selvstændigt støttede formål, foreslås det, at man ændrer bemærkningen, så den svarer til det hensigtsmæssige. Med venlig hilsen Nina Smith Formand

31 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Att.: Kontorchef Nils Agerhus DSF s bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har modtaget Videnskabsministeriets udkast til forslag om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. til høring. Generelt vil DSF gerne udtrykke sin tilfredshed med, at der med forslaget gives rådene mulighed for deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, hvor bevillingskompetencen kan uddelegeres. DSF kan tilslutte sig indførelsen af en øvre grænse for, hvor stor en del af rådenes bevilling, der kan anvendes på internationalt samarbejde, samt de i bemærkningerne anførte krav og forudsætninger for evt. deltagelse i internationale forskningssamarbejder. Udkastet til lovforslag indebærer, at Det Fri Forskningsråd (DFF) kan deltage i internationale aktiviteter, der er snævrere afgrænset end de faglige forskningsråds videnskabelige hovedområder. DSF tilslutter sig, at DFF s udvidede ret til at deltage i tematisk afgrænsede internationale forskningssamarbejder modsvares af en pligt til løbende koordinering mellem de to råds bestyrelser. DSF ser også positivt på forslaget om, at Højteknologifonden får plads i Koordinationsudvalget for Forskning, således at alle fondsbærende organer er repræsenterede i udvalget, og at det eksisterende samarbejde med Højteknologifonden formaliseres. Udkastet indeholder et forslag til en præcisering af grænsefladerne mellem DFF og DSF, således at DFF på nationalt plan får mulighed for at støtte forskningsinitiativer afgrænset i relation til virkemidler, mens det præciseres, at støtten til politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsinitiativer afgrænset i relation til forskningsfagligt indhold fortsat udøves af rådet. DSF noterer med tilfredshed, at præciseringen af rådenes grænseflader indarbejder en nærmere fortolkning af tematisk afgrænsede forskningsinitiativer. Samtidig vil rådet gerne understrege vigtigheden af det som led i sin fondsfunktion

32 fortsat kan støtte forskningsaktiviteter, der er afgrænset efter virkemidler. Senest har rådet således udmøntet det strategiske program for Yngre Forskere samt et initiativ, der skal styrke små og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse i forskningsprojekter. 2 DSF har i notat af 18. maj 2005 (vedlagt Forskningsstyrelsens brev af 18. maj 2005 til ministeriet) udtrykt sine ønsker om en revision af loven i forhold til DSF s virke og funktioner. I forlængelse af notat af 18. maj noterer DSF med tilfredshed, at rådets forslag om parallelitet mellem lovens 17, stk. 4 og 7, stk. 5 er medtaget i udkastet til lovforslag. DSF finder det ligeledes positivt, at det i udkastet foreslås at lovfæste rådets mulighed for at nedsætte sagsforberedende programudvalg, men kan samtidig beklageligvis notere, at lovforslaget ikke som foreslået af rådet indeholder en hjemmel til, at rådet udover udmøntningskompetencen også kan delegere rådgivningskompetence til DFF med henblik på at et eller flere faglige forskningsråd kan løfte en rådgivningsopgave som alternativ til nedsættelsen af programudvalg. DSF vil derfor anbefale, at sidstnævnte mulighed indarbejdes i det endelige lovforslag, således at rådet opnår størst mulig fleksibilitet og effektivitet i varetagelsen af dets omfangsrige rådgivningsfunktion. Som det også fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i udkastet til lovforslag er fondsfunktionen i forskningsrådssystemet båret af et geografisk tildelingskriterium, hvorefter den forskning, hvortil der gives støtte, skal gavne det danske forskningsmiljø, uden at der dog derved stilles krav til ansøgeres statsborgerskab, forskningsinstitutioners hjemsted eller krav om bestemte geografiske lokaliteter for udførelsen af forskningsaktiviteter. Som en konsekvens af forslaget om, at DFF og DSF i øget omfang ønskes givet mulighed for deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, foreslås det indføjet, at også Det Strategiske Forskningsråd skal støtte dansk forskning. Hensigten er at understrege, at også rådets internationale aktiviteter skal have en tilknytning til det danske. DSF finder denne tilføjelse hensigtsmæssig, men henviser samtidig til rådets forslag i notat af 18. maj 2005 om at præcisere, at DSF s midler skal gavne Danmark. Med venlig hilsen Peter Elvekjær Formand

33 Dato6. december 2005 Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer Bredgade København K Telefon 3348:3348 Fax 3348:3899 Københavns Universitetshospital rammen om samarbejdet mellem Københavns Universitet, H:S og Københavns Amts Sygehusvæsen 6. december 2005 Afdeling Sundhedfaglig Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Bredgade København K Att.: Kontorchef Nis Agerhus 33 48: :38 29 ath@hsd.hosp.dk Høring udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. H:S Direktionen har den 3. november 2005 modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning i høring. H:S Direktionen har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag. Med venlig hilsen Anette T. Hønning

34 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K KUF s bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Koordinationsudvalget for forskning (KUF) har modtaget Videnskabsministeriets forlag om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. til høring. Koordinationsudvalget har i brev til Videnskabsministeriet af 18. oktober udtrykt sine ønsker om justering af loven i forhold til Koordinationsudvalgets virke og funktioner. I svar af 4. november 2005 fra VTU anføres det, at ministeriet har besluttet at lade ændringer af lovens bestemmelser om Koordinationsudvalget afvente den lovbestemte revision, der jf. lovens 40 skal finde sted i folketingssamlingen , og som skal foretages på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemets rådgivning om støtte til forskeruddannelse. KUF er enig i, at det giver god mening at foretage justeringer i forhold til udvalgets virke på forskeruddannelsesområdet i forbindelse med revisionen i , men finder, at nogle af de øvrige foreslåede justeringer der ikke er rettet mod udvalgets virke i forhold til forskeruddannelsesområdet vil kunne gennemføres i forbindelse med den forestående lovændring. Koordinationsudvalget har således følgende bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Anonymitet for eksterne bedømmere Først og fremmest ønsker udvalget at udtrykke stor tilfredshed med, at man i ændringsforslaget har imødekommet KUF s stærke ønske om, at rådene gives mulighed for at anvende anonyme eksterne bedømmere. Det er KUF s klare opfattelse, at denne ændring vil bidrage til at løfte kvaliteten af vurderingerne af de ansøgninger, der sendes til faglig vurdering uden for rådene. KUF skal i øvrigt anbefale, at denne mulighed ikke alene åbnes for DSF og DFF og disses underliggende organer, men at det også gøres til en mulighed for de øvrige udmøntningsorganer i KUF-kredsen samt for KUF/FUU i forbindelse med vurdering af ansøgninger om støtte til forskeruddannelse, såfremt det på et tidspunkt skulle blive nødvendigt at anvende eksterne bedømmere til vurdering af sådanne ansøgninger. I lovforslaget opereres med to modeller for anonymitet af eksterne bedømmere. Efter den ene model begrænses aktindsigten, således at navne på de anvendte bedømmere udelades af bedømmelsen og ikke udleveres til sagens parter, mens den anden model svarer til den første dog med den tilføjelse, at forskningsrådene en gang årligt offentliggør en liste over samtlige anvendte referees (delvis

35 anonymitet). Det er KUF s vurdering, at modellen med delvis anonymitet vil fungere fint i de tilfælde, hvor mange ansøgninger inden for det samme fagfelt er sendt til referee, og det således ikke umiddelbart vil være muligt at identificere hvilke referees, der har bedømt de enkelte ansøgninger. Det modsatte vil imidlertid gøre sig gældende for ansøgninger, der falder inden for mere snævre fagområder, eller områder der er ganske få ansøgninger inden for. KUF skal derfor anbefale, at der alene opereres med den første model. Internationalt forskningssamarbejde Koordinationsudvalget hilser lovændringen, der muliggør rådenes deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, hvor bevillingskompetencen kan uddelegeres, velkommen. Det er afgørende, at rådene gives mulighed for deltagelse i sådant samarbejde, og KUF kan tilslutte sig, at der i hvert fald indtil videre fastsættes en øvre grænse på 20 % for, hvor stor en del af rådenes bevilling, der kan anvendes til denne type forskningssamarbejde. KUF er enig i behovet for at styrke internationaliseringen af dansk forskning. Jf. lovens 25, stk. 2 hører det også til KUF s opgaver at bidrage til fremme og koordinering af dansk forsknings internationale aktiviteter. I bemærkningerne til loven herom henvises til den øgede betydning af internationalisering, som også udtrykkes i lovens 1. KUF savner imidlertid en præcisering af, hvilken opgave udvalget skal løse. Det er KUF s opfattelse, at der er behov for, at KUF eksplicit tillægges kompetence til for passende perioder at fordele de internationale opgaver, således at ansvaret for behandlingen af de konkrete sager kan placeres entydig i det eller de pågældende organer. En præcisering af KUF s opgaver i forhold til at virke for forskningssamarbejdet med Færøerne og Grønland (jf. 25 stk. 3) savnes ligeledes. Højteknologifonden i KUF KUF er ligeledes meget tilfreds med, at Højteknologifonden med lovændringen indlemmes i KUF-kredsen, og at samarbejdet med Højteknologifonden således formaliseres i overensstemmelse med den beslutning, KUF traf på sit møde den 13. september om at invitere såvel en repræsentant fra fonden som fondens administrative leder til at deltage i de kommende KUF møder. Udvalget skal imidlertid bemærke, at det finder det overflødigt og afvigende fra normal praksis, at det i loven specifikt nævnes, hvilke faste observatører der inviteres til møderne. Det er naturligt at invitere alle de nævnte repræsentanter fra de administrative systemer til møderne i KUF, i lighed med en række øvrige repræsentanter fra sekretariater mv. Således har KUF i sin forretningsorden (der er godkendt af ministeren) vedtaget, at formanden kan beslutte, hvem der i øvrigt kan deltage med taleret i udvalgets møder. KUF skal i øvrigt bemærke, at der med lovforslagets udformning opstår en asymmetri mellem på den ene side Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden, der alle jf. loven repræsenteres i KUF ved deres bestyrelsesformænd, og på den anden side Højteknologifonden, der indstiller et medlem, men ikke nødvendigvis bestyrelsesformanden. Koordinering af fondsfunktionen Koordinationsudvalget skal jf. 25 stk. 4 udarbejde fælles, ensartede, bindende retningslinjer for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråds udøvelse af fondsfunktionen. KUF har udarbejdet sådanne

36 retningslinjer, men finder, at det giver en skævhed, at udvalget alene har denne funktion i forhold til to af de organer, der er repræsenterede i KUF. Det er udvalgets opfattelse, at koordinationsudvalget ikke skal være et organ, der detailregulerer de to råd, dette arbejde bør overlades til de respektive organers bestyrelser. Med venlig hilsen Jens Oddershede Formand for KUF

37 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Kontorchef Nils Agerhus Bredgade København K Svar fra Danmarks Forskningspolitiske Råd vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) har ved brev af 1. november 2005 fået udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. til høring. Lov om forskningsrådgivning m.v. er en af de vigtigste rammebetingelser for det danske forskningssystem. Loven, som trådte i kraft i 2004, gjorde op med mange af svaghederne ved det tidligere forskningsrådgivende system. På baggrund af to års erfaring med loven, kan det være velbegrundet at justere nogle uhensigtsmæssigheder i loven fra DFR understreger, at sådanne justeringer skal bidrage til virkeliggørelse af intention med reformen af rådgivningssystemet, sådan som det blev beskrevet i de seks overordnede målsætninger i den politiske aftale, som lå til grund for lovforslaget i Det er nødvendigt, at selv de mindre justeringer, som er foreslået i lovudkastet, vurderes i lyset af rådgivningslovens intentioner om bl.a. forenkling i rådssystemet. DFR støtter forslaget om, at forskningsrådene gives hjemmel til at overføre bevillings- og beslutningskompetence til internationale organer. Dette vil styrke forskningsrådenes mulighed for at deltage i forpligtende internationalt samarbejde. DFR understreger betydningen af lovudkastets omtale af, at Det Frie Forskningsråd (DFF) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) skal sørge for en koordinering mht. sådanne aktiviteter. DFR finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget præciserer DFFs muligheder for at støtte forskningsinitiativer afgrænset i relation til tematiske virkemidler. DFR støtter også forslaget om at give forskningsrådene hjemmel til at anvende anonyme bedømmere. DFR kan ikke anbefale, at et fagligt forskningsråd med bestyrelsens godkendelse kan delegere bevillingskompetence til sekretariatet. En sådan delegation vil svække de faglige forskningsråds legitimitet og undergrave tilliden til den faglige kvalitetsvurdering i rådssystemet. Problemet med en betydelig mængde ansøgninger med små beløb og/eller fagligt ukomplicerede anliggender bør løses ved, at forskningsrådene ændrer praksis og koncentrerer indsatsen til primært at yde støtte til større forskningsprojekter og initiativer. Dersom rådene melder sådanne retningslinjer ud, kan sekretariatet give administrative afslag på ansøgninger, som ikke imødekommer retningslinjerne.

38 Danmarks Forskningspolitiske Råd 2 I lovudkastet foreslås det at give DSF hjemmel til at nedsætte sagsforberedende programudvalg for at bistå bestyrelsen med rådgivningsfunktionen. DFR finder dette forslag velbegrundet, men denne hjemmel skal ikke åbne op for en flora af programudvalg for at forberede DSFs forslag til strategiske programmer og satsninger på finansloven. Videnskabsministeriet foreslår, at medlemmerne af et sagsforberedende programudvalg under DSF skal være anerkendte forskere. DFR foreslår, at dette ændres, således at også såkaldt forskningskyndige kan være medlemmer af udvalget. Dette vil give DSF mulighed for at inddrage en bredere kreds bestående af bl.a. forskningens aftagere i et udvalg. Flertallet af medlemmerne i et programudvalg skal dog være anerkendte forskere. DFR anbefalede i rådets årsrapport for 2004, at Højteknologifonden skulle blive repræsentere i Koordinationsudvalget (KUF). DFR konstaterer med tilfredshed, at lovudkastet følger op på denne anbefaling. Danmarks Forskningspolitiske Råd står til disposition for uddybende forskningspolitisk rådgivning vedr. rammebetingelserne for det forskningsrådgivende system. Med venlig hilsen Bruno Hansen formand

39

40

41

42

43 [ ] Fra: Ole Fejerskov Sendt: 6. december :45 Til: VTU; Agerhus, Nils Cc: Mogens Klostergaard Jensen Emne: vedr høring... Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov forskningsrådgivning m.v. Danmarks Grundforskningsfond er meget tilfreds med det samarbejde, der finder sted i KUF og ønsker på alle måder at bidrage til, at rammerne for samarbejdet bliver så hensigtsmæssige som muligt og udviklet yderligere. Grundforskningsfonden støtter fuldt ud, at der med forslaget til lovændring åbnes mulighed for, at det internationale samarbejde inden for forskning styrkes. Det er fondens opfattelse, at dette bør ske gennem en styrkelse af KUFs koordinerende rolle. Grundforskningsfonden bakker op om forslaget om indføjelse af en hjemmel til anvendelse af anonyme bedømmere og tilslutter sig forståelsen om, at rådene ikke forpligtes til årligt at offentliggøre bedømmernes navne. Det skal i den sammenhæng anføres, at det vil være naturligt for fonden, at en tilsvarende bestemmelse først indføjes ved den mere generelle revision af Lov om Danmarks Grundforskningsfond vedrørende fondens organisation, kapitalgrundlag og uddelingsmuligheder, der i den gældende lov er fastsat til at skulle finde sted senest i folketingssamlingen 2007/2008. Med venlig hilsen Ole Fejerskov Direktør

44 [ ] Fra: Charlotte Toftgård Nielsen Sendt: 5. december :58 Til: Agerhus, Nils Emne: Lov om forskningsrådgivning Århus Amt er med brev af 1. november 2005 blevet bedt om kommentarer til udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning mv. Århus Amt har positiv overfor de foreslåede ændringer og har i ævrigt ikke specifikke kommentarer til forslaget. Med venlig hilsen Charlotte Toftgård Nielsen Vicekontorchef Sundhedsstaben Århus Amt

45

46

47 Videnskabsministeriet Bredgade København K Att.: Nils Agerhus Den 4. december 2005 KS Sagsnr AC s Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning mv. AC har den 3. november 2005 modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning i høring fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. AC har haft udkastet til høring i medlemsorganisationerne og har på baggrund heraf følgende bemærkninger: Øget internationalisering af dansk forskning AC finder det positivt, at der med dette forslag lægges op til at fjerne en række barrierer for Forskningsrådenes deltagelse i forpligtende internationale samarbejder, herunder samarbejder hvor der, som betingelse for deltagelse, stilles krav om at bidrage med midler og delegere bevillings- og beslutningskompetence for disse midler. AC finder det i den sammenhæng væsentligt, at regeringen, jf. bemærkningerne til forslaget, ønsker sikkerhed for, at danske bevillinger, der overføres til udlandet, administreres på en måde, der svarer til de nationale administrative krav og opstiller en række parametre for, at ministeren kan godkende overførsel af midler. AC finder det også væsentligt, at der i bemærkningerne lægges vægt på, at Forskningsrådene fortsat skal have den nationale forskning som det centrale fokus, og at det i konsekvens heraf er indarbejdet i lovteksten, at der maksimalt må anvendes 20 % af den enkelte bevilling til internationale fora. Rammerne for Det Frie Forskningsråds virke AC stiller sig meget kritisk over for, at der med lovforslaget lægges op til, at Det Frie Forskningsråd kan støtte særligt prioriterede, herunder politisk prioriterede virkemidler inden for dansk forskning. Med virkemidler henvises der i bemærkningerne til fx forskeruddannelse, forskernetværk og infrastruktur. AC finder, at Det Frie Forskningsråd allerede med den nuværende lovgivning har mulighed for at prioritere at give støtte til denne type tværgående virkemidler, og ser derfor ingen problemer i, at dette præciseres. Men AC finder det meget betænkeligt, at man med lovforslaget forsøger at inddrage politisk prioriterede virkemidler i denne præcisering. AC lægger meget stor vægt på, at der med det danske forskningsråds systems adskillelse i to grene, hhv. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd er sikret, at Det Frie Forskningsråd har en uafhængighed af den politiske styring af forskningen, og at det i hvert fald til en vis grad er gennemskueligt, hvilken ressourcemæssig vægt der er på den forskerinitierede

48 forskning i forhold til den politisk prioriterede forskning. Det Frie Forskningsråds midler skal således efter AC s opfattelse netop være reserveret til den del af forskningen, som udspringer af forskernes kreativitet og viden om, hvor der er nye erkendelser at finde og nye metoder at anvende, også og måske netop - hvor disse aktiviteter (endnu) ikke er politisk anerkendt og prioriteret. Dette gælder også, når der er tale om tværgående virkemidler også her må der tages udgangspunkt i bottom-up princippet, dvs. at bestyrelsens prioriteringer tager udgangspunkt i forskernes vurderinger af og forslag til, hvad der bør afsættes midler til, og hvordan de skal udmøntes. Udmøntning af midler til politisk prioriterede virkemidler bør fortsat henvises til Det Strategiske Forskningsråd, uanset at der i praksis kan blive et sammenfald mellem det to råds prioritering af virkemidler. AC skal således helt konkret foreslå, at 1, nr. 1 ændres til: I 7, stk. 1, indsættes efter første punktum som nyt punktum: Rådet kan med bevillingsmæssig hjemmel støtte særligt prioriterede virkemidler inden for dansk forskning. Som en del af forslagets 30a om deltagelse i internationalt forskningssamarbejde foreslås det, at Det Frie Forskningsråd i fremtiden kan bidrage til internationalt forskningssamarbejde, der er tematisk afgrænset og således politiske prioriteret. I forlængelse af ovenstående bemærkninger til 7, stk. 1 finder AC ikke, at der skal åbnes for, at Det Frie Forskningsråd deltager i internationale aktiviteter, der er snævrere afgrænset en det, der følger af den gældende lovs 7 og 11, stk. 5. AC ser dog meget gerne et samarbejde mellem Det Frie Forskningsråd og Det Europæiske Forskningsråd som forventes etableret som en del af EU s 7. rammeprogram. Rådets formål bliver tilsvarende Det Frie Forskningsråd at støtte forskerinitieret grundforskning inden for alle de videnskabelige områder, og med de foreliggende aftaler lægges der op til, at rådet bliver uafhængigt i forhold til kommissionen. Anvendelse af anonyme eller delvist anonyme faglige bedømmere AC stiller sig tilsvarende meget kritisk over for den del af forslaget, som åbner for muligheden for, at Forskningsrådene kan anvende anonyme eller delvist anonyme eksterne bedømmere. I bemærkningerne angives det, at der med ønsket om anonymisering er tale om en afvejning af muligheden for at kunne anvende eksterne bedømmere, som kun vil bidrage såfremt deres anonymitet er sikret, og så hensynet til ansøgers retssikkerhed. AC finder at denne afvejning fortsat bør falde ud til fordel for åbenheden i det danske forskningsrådssystems behandling af ansøgningerne og dermed sikringen af ikke blot den enkelte ansøgers retssikkerhed, men også den generelle tillid til faglighed og fairness i systemet og til den åbne dialog mellem forskerne. En mulighed er således at anvende det svenske system, hvor ansøger ikke automatisk oplyses om den eksterne bedømmers identitet, men har mulighed for at begære de

49 eksterne bedømmelser udleveret og derigennem få kendskab til bedømmerens identitet. AC ser dog helst, at den danske tradition for fuld åbenhed fastholdes og finder det i øvrigt sandsynligt, at tendensen fremover, fx inden for de videnskabelige tidsskrifters peer-reviewing, vil gå i retning af øget åbenhed frem for det modsatte. Med venlig hilsen Karen Skytte Direkte nr.: ks@ac.dk

50 [ ] Fra: Petersen, Ellen Hjort Sendt: 5. december :33 Til: VTU Cc: Agerhus, Nils Emne: Høring om ændring af lov om forskningsrådgivning Til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att. Nils Agerhus Med henvisning til videnskabsministeriets høring af 1. november 2005 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning nr. 405 af 28. maj 2003 skal herved meddeles, at Miljøministeriet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer. Venlig hilsen Ellen Hjort Petersen Ellen Hjort Petersen Agronom Koncernområdet Dir. tlf. (+45) Miljøministeriet Departementet Højbro Plads 4, DK København K Tlf , Fax Officielle mails bedes sendt til mim@mim.dk

51

52