entreprenøren NR. 3/2013 JUNI DET BRASILIANSKE MIRAKEL

Transkript

1 NR. 3/2013 JUNI DET BRASILIANSKE MIRAKEL

2 Spar 30 til 50% på al montering Få en GRATIS demonstration på en byggeplads nær dig! Multilifte, der monterer alle typer byggematerialer i alle tænkelige vinkler. Se maskinerne i aktion. Video mm. Med en Gerenuk 500 monteret på en teleskoplæsser eller en GlasLift 500 kan du montere alle typer byggematerialer på op til 500 kilo i alle tænkelige vinkler takket være det unikke, patenterede 3D hoved. Unik GlasLift 250 D Selvkørende GlasLift 351 manipulation GlasLift familien og Gerenuk 500 løfter alle typer byggematerialer: GLAS - GRANIT - TRÆ - GIPS - STÅL - BETON Selvkørende GlasLift Produktpris 2010 Produktpris 2011 Ring allerede i dag på eller eller besøg hjemmesiden Kontakt Lissner for demo og tilbud: Lissner ApS Fabriksvej Odense Telefon Telefax [email protected] 2

3 INDHOLD: DET BRASILIANSKE MIRAKEL Brasilien er andet end fodbold og samba.det seneste tiår har Brasilien oplevet intet mindre end et økonomisk mirakel. Sammen med Rusland, Indien og Kina udgør Brasilien de såkaldte BRIK DET BRASILIANSKE lande, de 4 hastigt voksende økonomier, der udfordrer de gamle MIRAKEL økonomiske magtcentre i form af USA og Europa. Brasilien befinder sig i et veritabelt byggeboom med mangel på arbejdskraft. Tilsammen gør disse forhold landet til et oplagt boligøkonomisk studieobjekt. I entreprenørbranchen og byggematerialeindustrien kan man spørge, om Brasilien også er et oplagt eksportmål. Side 4. entreprenøren NR. 3/2013 MAJ RØRCENTERDAGENE 2013 Rørcenterdagene består af en gratis udstilling, hvor 87 virksomheder med tilknytning til vand- og afløbsbranchen viser de nyeste løsninger og teknologier. Desuden afholdes en række konferencer, som er inddelt i forskellige hovedtemaer omkring afløbssystemer. Rørcenterdagene henvender sig til alle med interesse for vand- og afløbsteknik og opgravningsfri renoverings-metoder til vand- og afløbsanlæg herunder kloakmestre, entreprenører, rådgivere, producenter samt personer, der er ansat i forsyningsselskaber eller i den offentlige administration. Start side 19. SNAPSHOTS FRA BAUMA Bauma i München slog endnu engang alle rekorder for antal udstillere, antal besøgende, antal af forskellige nationaliteter. Entreprenøren var selvfølgelig også på plads og viser en masse billeder fra en del af de3420 stande, der var at finde på messen. Side 50 og 51. entreprenøren nr. 3- juni 2013 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej Charlottenlund Telefon Telefax Internet: [email protected] Udkommer 6 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms) Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S telefon telefax ET LILLE NYK OP AF FINN BO FRANDSEN, SENIORØKONOM IDANSK BYGGERI Der er fornylig blevet indgået politiske aftaler, som vil stimulere den økonomiske aktivitet. Det er aftalen om en vækstplan, inklusiv BoligJobordningen, og aftalen om forhøjelse af rammen til renoveringer af almene boliger samt aftalen om nye investeringer på trafikområdet. Dansk Byggeri vurderer, at aftalerne vil fremkalde en produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed på godt 3 mia. kr. i 2013 og godt 6 mia. kr. i Initiativerne vil medføre en beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen på personer i år og personer til næste år, mens den afledte beskæftigelse i de erhverv, der leverer varer og tjenester til branchen, bliver på personer i år og personer til næste år. Det vil sige i alt personer i 2013 og personer i BESKÆFTIGELSEN I1. kvartal var beskæftigelsen større end forudset, hvilket sammen med de politiske aftaler giver anledning til revision af skønnet. Hvis de politiske initiativer til vækst bliver ført ud i livet, vurderer vi, at den samlede beskæftigelse ved bygge- og anlægs virksomhed vil stige med ca personer til i 2013, og at der til næste år vil blive flere beskæftigede. Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse vil stige takket være BoligJobordningen og fremrykning af renoveringer af almene boliger. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed vil også være stigende takket være initiativer i vækstplanen og den trafikpolitiske aftale i marts. POLITISKE INITIATIVER Den 24. april blev der indgået en politisk aftale om en vækstplan. Hovedelementerne er lavere afgifter på energi, bedre adgang til finansiering, lavere selskabsskat, vækst- og eksportfremme samt lempelser for erhvervslivet. Der er også flere offentlige investeringer og øgede investeringer i renovering af almene boliger samt energirenovering af statslige bygninger. Initiativerne omfatter genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen. Fra 22. april og frem til og med 2014 udvides ordningen til også at omfatte sommer- og fritidshuse. Til landdistrikterne afsættes 200 mio. kr. årligt i til en pulje til nedrivning og istandsættelse af nedslidte huse. Den 17. april blev der indgået aftale om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme til renoveringer med 4 mia. kr. i Effekten på byggeaktiviteten udgør 0,4 mia. kr. i 2013 og 1,2 mia. kr. årligt i Dermed vil nedslidte og udsatte boligområder få et tiltrængt løft. Endvidere vil de igangværende forberedelser af den faste forbindelse over Femern Bælt blive løftet med op til godt 1 mia. kr. i ved fremrykninger af aktiviteter fra Det vedrører den kommende produktion af tunnelelementer og jernbanestrækningen Ringsted-Rødby. Den 21. marts i år indgik partierne bag aftalen om "En grøn transportpolitik" i 2009 en aftale om nye initiativer på transportområdet. Som led i aftalen er der til vedligeholdelse af statens veje afsat 1,4 mia. kr. fordelt over samt 0,25 mia. kr. til anlægsmæssige forbedringer af fire statslige broer, så på disse områder vil der blive ekstra aktivitet til næste år. 3

4 FOTO: ROCINHA, RIO S STØRSTE FAVELA, NU UNDER KONTROL AF UPP. FAVELAEN HAR STRØM, DRIKKEVAND OG SANITET TIL SÅ GODT SOM ALLE, OG ER DERFOR EN LUKSUS- UDGAVE AF EN BRASILIANSK FAVELA DET BRASILIAN BRASILIEN ER ANDET END FODBOLD OG SAMBA. DET SENESTE TIÅR HAR BRASILIEN OPLEVET INTET MINDRE END ET ØKONOMISK MIRAKEL. SAMMEN MED RUSLAND, INDIEN OG KINA UDGØR BRASILIEN DE SÅKALDTE BRIK LANDE, DE 4 HASTIGT VOK- SENDE ØKONOMIER, DER UDFORDRER DE GAMLE ØKONOMISKE MAGTCENTRE I FORM AF USA OG EUROPA. DET GØR BRASILIEN TIL ET INTERESSANT STUDIEOBJEKT BOLIGØKONOMISK SET 4 Det brasilianske opsving er middelklassens opsving, og uligheden i Brasilien er blevet mindre i de senere år. Her adskiller Brasilien sig fra Kina. Samtidig er den markante vækst i de brasilianske boligpriser sket i et system, hvor der kun er meget begrænset boligfinansiering. Det er i skarp kontrast til de lånefinansierede og spekulative boligprisbobler, vi har set i USA og Europa. Brasilien et også et land, hvor der bor 11,4 millioner mennesker i uformelle boligområder (slum). Regeringen har omfattende og aktive politiske programmer for at imødegå disse proble-

5 AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK V IDENCENTER SKE MIRAKEL mer. Brasilien befinder sig i et veritabelt byggeboom med mangel på arbejdskraft. Tilsammen gør disse forhold landet til et oplagt boligøkonomisk studieobjekt. I entreprenørbranchen og byggematerialeindustrien kan man spørge, om Brasilien også er et oplagt eksportmål. Det skal være sagt straks: Denne artikel fremstiller den brasilianske udvikling i et positivt lys, men alt er ikke rosenrødt. Der er selvfølgelig også problemer gemt i den samfundsøkonomiske udvikling i Brasilien. Det er heller ikke problemløst at lancere så omfattende boligbyggeprogrammer, som det sker i Brasilien med Minha Casa Minha Vida, det program der var BVC s hovedformål med at besøge landet. Det er langtfra problemløst at tage fat på slummens, favelaernes problemer. Men når godt og skidt vejes op mod hinanden, er udviklingen i Brasilien set med vore øjne positiv. Den kan måske endda blive en rollemodel for de nyindustrialiserede lande, der er hastigt på vej i Sydamerika, Asien og Afrika. Økonomer måler ligheden i et samfund ud fra, hvor lige indkomstfordelingen er. Det gøres ved den såkaldte Gini-koefficient. 5

6 På besøg på Sao Paulo universitetet. Til venstre for Curt Liliegreen professor Emilio Haddad. Nr. 2 fra venstre er professor Fernando Pires Meyer. Uden at gå i detaljer med beregningen, så er en koefficient på 100 den ultimative ulighed, hvor al indkomst tilfalder et enkelt individ, mens en koefficient på 0 er den ultimative lighed, hvor alle tjener det samme. Danmark havde i 2011 en Gini koefficient på 23.4, og var dermed et af verdens mest lige samfund, sammen med Sverige og Norge. I USA var tallet 45 (2007). Et af de mest ulige samfund er Sydafrika med 65 (2005). Det brasilianske Gini indeks er faldet i takt med den økonomiske vækst. Igennem erne lå det på godt 60, i 2002 var det på 59.4, faldt så til 55.9 i 2007, og siden til 51.9 (Kilde World Bank samt CIA World Factbook). Derimod ser det ud til, at uligheden har været stigende i lande som Rusland og Kina. Selv om Brasilien stadig er et meget ulige samfund, så er det med årene blevet mere lige. Brasilien tæller i dag en befolkning på 201 millioner, og rangerer befolkningsmæssigt som det femtestørste land i verden. Befolkningen er koncentreret i byområder. Alt efter definitioner, lever mellem 81 og 87% af befolkningen nu i byområder. Dette er en klar forskel i forhold til de andre BRIK-lande, hvor der i Rusland lever 73% i byområder, mens Kina har 47% af befolkningen i byområder, og det i Indien kun er 30%. I dag foregår vandringen i Brasilien fra de mindre til de større byområder. Befolkningstilvæksten er for længst aftaget. Endnu oplever BRIK LANDENE ER PÅ VEJ Brasilien en vækst i den erhvervsaktive befolkning, men dette vil vende fra ca. 2025, hvor aldringen af befolkningen vil slå igennem på samme vis, som vi kender det herhjemme. Brasiliens erhvervssammensætning er domineret af servicesektoren, som beskæftiger 71% af de erhvervsaktive. Industrien tegner sig for 13% og landbruget for 16%. Dette er en klar modsætning til et andet BRIK land Kina, hvor der fortsat arbejder 35% i landbruget, mens industrien tegner sig for 30% og servicesektoren 36%. I Indien er hele 53% beskæftiget i landbrug, 19% i industri og 28% i service. Den værditilvækst, landet årligt skaber, bruttonationalproduktet, udgør milliarder Land Areal Befolkning Bruttonationalprodukt km 2 Mio. Indbyggere Nominelt mia. $ PPP mia. $ PPP, $ pr. capita Brasilien Rusland Indien Kina BRIK i alt EU USA Europa og USA i alt Verden Kilde: CIA World factbook US dollars ( dollars) Korrigerer man for prisniveauet i de såkaldte købekraftspariteter, er bruttonationalproduktet på milliarder US dollars, og det rangerer landet som nr. 8 i Verden lige efter Rusland. Brasilien har efter at have oplevet høje reale vækstrater i de sidste par år set en relativt lav økonomisk vækst. Denne svækkelse af væksten i specielt 2012 er endda sket på trods af, at Brasilien har kastet sig ud i en enorm økonomisk vækstpakke med flere tusind milliarder kroner i investeringer Ser man på nationalproduktet pr. indbygger i købekraftsparitet, er placeringen knap så strålende. Brasilien har med et BNP pr. indbygger i størrelsesordenen US dollars i købekrafts - paritet dog en højere levestandard end europæiske lande som Ukraine, Montenegro, Makedonien, Bosnien, Serbien, Armenien og Georgien. Brasilien har også en højere levestandard end de to andre BRIK-lande Kina og Indien. I marts rejste BVC til Brasilien, hvor vi besøgte de tre delstater Sao Paulo, Minas Gerais og Rio de Janeiro. Her besøgte vi den største metropol i hver af staterne, storbyerne Sao Paulo, Belo Horizonte og Rio de Janeiro. De tre stater er de af Brasiliens i alt 27 stater, som har det højeste indbyggertal. Storbyerne Sao Paulo, Rio de Janeiro og Belo Horizonte er samtidig de tre største metropolområder i Brasilien. Sao Paulo er den stat, der har det højeste BNP, efterfulgt af Rio de Janeiro, mens Minas Gerais har det 3. største BNP af alle staterne i landet. De tre byer hører til blandt verdens største metropol områder. Ser man på det snævrere begreb byområde, er de ranglistet som nummer 9, 22 og 59 i Verden. Det i Danmark ret ukendte Belo Horizonte er således større end for eksempel Singapore. Af de 11,4 mio. brasilianere, der lever i uformelle boligområder, (betegnelsen for boliger, der er opført uden registrering, og hvor man ikke har juridisk ret til at etablere sig. Boligerne kan være slum som i favelaerne, men der 6

7 SITUATION: Investeringstung maskinpark ØNSKE: Mere likviditet i virksomheden LØSNING: Leasing Ved at lease maskiner gennem Danske Leasing kan du frigøre likviditet, der i stedet kan arbejde mere aktivt og effektivt for kerneforretningen. Leasing kan samtidig være en konkurrencedygtig finansiering, hvor du bl.a. slipper for momsudlæg og tinglysningsafgifter. Du bryder store anskaffelsessummer ned i overkommelige månedlige leasingafgifter, og passer du din del af aftalen, kan den ikke opsiges fra vores side. Når aftalen udløber, kan du skifte til nye maskiner stadig til overkommelige månedlige leasingafgifter. Leasing kan åbne nye døre til udvidelse, nybygning og strategiske investeringer under alle omstændigheder koster det ikke noget at kende sine muligheder. Ring til vores branche- og produktkyndige konsulenter på og hør om dine muligheder. 7

8 Delstat Metropol område Delstatens nominelle bruttonationalprodukt Sao Paulo, 41.3 mio. indb. Sao Paulo, 19.9 mio. indb. 721 mia. USD (2012) Som Tyrkiet Rio de Janeiro, 16.2 mio. indb. Rio de Janeiro, 11.9 mio. indb. 220 mia. USD (2011) Som Irland Minas Gerais, 19,9 mio. indb. Belo Horizonte, 5.9 mio. indb. 176 mia. USD (2009) Som Ukraine er i udstrakt grad også bygget bedre huse udenfor favelaerne, som blot er opført uden tilladelse og uden ejerskab til jorden) lever næsten halvdelen, 5.6 mio. i delstaten Minas Gerais. I denne stat er der da også omfattende programmer for nyt boligbyggeri med statslig bistand, såvel som indsats overfor favelaerne. Derfor blev Minas Gerais udvalgt sammen med Sao Paulo og Rio de Janeiro. Som ved BVC s tidligere studierejser lod vi udenrigstjenesten forestå kontakterne til de parter, vi ønskede at mødes med. Det danske konsulat i Sao Paulo gjorde en uvurderlig indsats, som var afgørende for gennemførelsen af det ambitiøse mødeprogram. Det indebar møder med delstatsmyndighederne i de tre stater, møder med administrationen i de tre metropoler, vi besøgte, møder med universiteter samt storbanker. Herunder ikke mindst Caixa, der forestår det finansielle arbejde med Minha Casa, Minha Vida. Endelig mødtes vi med NGO ere, der arbejder med favelaernes særlige udfordringer. I alt blev det til 19 møder under opholdet, hvortil kom besøg ved byggeprojekter og favelaer. DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I BRASILIEN DET SKAL VÆRE SKIDT FØR DET KAN BLIVE GODT Det brasilianske opsving er ikke et fænomen, der er koncentreret om de seneste år. Brasilien har i lange perioder oplevet en særdeles høj økonomisk vækst. Efter militærkuppet i 1964 gennemførte styret en række reformer for at modernisere økonomien, og det lykkedes i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne at opnå, hvad man kunne kalde kinesiske vækstrater i BNP på 11% årligt. Brasilien blev ramt af den første oliekrise i 1974, men fortsatte ufortrødent med en højvækstpolitik, der resulterede i at landet ganske vist opnåede høje reale vækstrater i BNP omkring 7% p.a., men også skabte en stor udlandsgæld, mens inflationen kom helt ud af kontrol. Gældsproblemerne resulterede i, at IMF pålagde Brasilien en række økonomiske politik-tiltag, kendt i vor tid som austeritymeasures (som de tiltag Sydeuropa må igennem i dag). Resultatet blev, at landet på én og samme tid fik både lavvækst og høj inflation, den såkaldte stagflation. Til sidst måtte Brasilien i 1987 kaste håndklædet i ringen og erklære et gældsmoratorium, landet kunne ikke længere betale af på sin udlandsgæld på det tidspunkt den største udlandsgæld af alle lande i den tredje verden. Mange forsøg på at kontrollere inflationen mislykkedes, og denne nåede til sidst %. I 1994 introducerede regeringen reformen Plano Real. Dette indgreb låste valutaen til dollaren til en meget høj kurs, skabte balance på de offentlige budgetter og førte via en kontraktiv finans- og pengepolitik til en forøgelse af renten, så man kunne tiltrække udenlandsk kapital. Dette sidste var nødvendigt, fordi der var store underskud på betalingsbalancens løbende poster. Plano Real lykkedes, og inflationen kom omsider under kontrol. I 2002 blev der spekuleret i, at socialisten Lula da Silva ville falde tilbage til tidligere tiders letsindige økonomiske politik, da han i forbindelse med valgkampagner i fortiden havde advoke- SOM EN DEL AF DET BRASILIANSKE VÆKSTPROGRAM ANNONCEREDE LULA REGIMET, AT DER SKULLE OPFØRES 1 MILLION BOLIGER MÅLRETTET LAV- OG MELLEMINDKOMSTFAMILIERNE MED HUSHOLDNINGSINDKOMSTER OP TIL 10 GANGE MINDSTELØNNEN. DET FØDERALE PROGRAM DØBTES MINHA CASA, MINHA VIDA, MIT HUS MIT LIV. DET ER EJERBOLIGER, IKKE LEJE - BOLIGER. MÅLSÆTNINGEN ER SIDEN FORHØJET TIL 3,4 MILLIONER BOLIGER. 8

9 ret for, at Brasilien skulle nægte at betale sin udlandsgæld. Lula valgte imidlertid en markedsorienteret økonom som sin finansminister og slog ind på en kurs, hvor alle aftaler med IMF blev overholdt, og hvor der blev opnået et overskud på de offentlige budgetter. Regeringen vandt dermed markedets tillid, og det udløste et veritabelt økonomisk boom. Lula regeringen slog også ind på en politik, der skulle booste den økonomiske vækst via en forenkling og reduktion af skatterne, massive investeringer i energiproduktion og forsyning, transportinfrastruktur, boliger og miljø. Programmet må kaldes traditionel Keynesiansk politik, hvor man via offentlige investeringer forsøger at stimulere efterspørgslen. Men elendig transport - infrastruktur og al for dyr energi er også store udfordringer for Brasilien, hvis man skal opretholde en rimelig økonomisk vækst på længere sigt. Planen blev lanceret i januar 2007, kendt som PAC 1 (Programa de Aceleracao do Crescimento) og skulle vare til Den samlede ramme var 513 milliarder reais, men ved enden af programmet havde man kun disponeret 63% heraf. I 2010 annoncerede præsident Lula PAC 2 for med 959 milliarder reais i samlet ramme. En del af midlerne fra PAC 1 er indeholdt i denne ramme. Programmet indeholder initiativet Mit Hus, Mit liv (Minha Casa, Minha Vida), forkortet PMCMV), et gigantisk boligbyggeprogram der oprindelig skulle opføre 1 million boliger til de lavere lønnede og den lavere middelklasse. Dette er siden udvidet med yder ligere 2,4 millioner boliger, så initiativet alt i alt skal BRASILIANSKE NØGLETAL bygge 3,4 millioner boliger. Der er en ramme på 278 milliarder reais hertil (795 milliarder danske kroner). For årene efter 2014 er der i PAC 2 afsat 632 milliarder reais i alt til samtlige indsatsområder. Hovedparten af programmet sigter på transportinfrastruktur, derefter kommer boliger, og på tredjepladsen energi. Målet er her at skaffe bæredygtig energi til Brasilien gennem en lang række meget store dæmningsbyggerier. Det største af disse, der bliver Verdens 3. største dæmning, er Belo Monte projekter til anslået mere end 18 milliarder dollars. Udgifter til FIFA World Cup 2014 og OL 2016 er med i planerne. World Cup får 105 milliarder reais, mens OL får 30 milliarder reais. For årene fra 2011 og frem er den samlede ramme over milliarder kroner. Det er beløb, der reducerer vor hjemlige togfond til blot at ligne en glad aften i byen, hvad udgifter angår. Men de enorme projekter indikerer også store problemer. For det første er den brasilianske økonomiske vækst i dag ikke imponerende høj, og væksten holdes endda kunstigt oppe af støtteprogrammerne. For det andet skaber den voldsomme efterspørgsel et pres på omkostningerne i byggesektoren med stigende lønninger. Det gør det sværere for regeringen at Inflation Realvækst i BNP ,9 Arbejdsløshed Kilde: IMF, WEO database 9

10 Kilde: IMF, WEO database BRASILIENS INFLATION , % PR. ÅR blive indenfor det annoncerede loft for inflationen på 6.5% p.a. Endelig antyder investeringsprogrammets størrelse, at den brasilianske infrastruktur i dag simpelthen ikke er på plads til at understøtte en større økonomi. Brasilien har en meget lang kyst, men paradoksalt nok kun få dybtvandshavne. At vejsystemet ikke fungerer fremgår af, at Sao Paulo er den by i verden, der har flest helikoptere virksomhedsledere foretrækker at flyve fremfor at sidde fast i den uforudsigelige trafik og derfor ser man helikopterlandingspladser ovenpå skyskraberne. Brasilien har stadig meget høje bankrenter. Også på andre områder, trækker de mange år med hyperinflation negative spor ind i nutiden. Således er der så godt som ingen boliglångivning i landet, boligfinansieringen udgør ca. 6% målt i forhold til landets BNP, til sammenligning ligger Danmark på 100 %. Det må vurderes som afgørende for den fortsatte økonomiske udvikling, at regeringen demonstrerer, at den har kontrol med inflationen. I de kommende år vil Brasilien imidlertid nyde en særlig økonomisk fordel. Der er i årene fundet nogle af verdens største oliereserver på dybt vand i Atlanterhavet km ud for Rio de Janeiro. I de kommende år vil Brasilien blive en af verdens største olieeksportører. DEN BRASILIANSKE MIDDELKLASSES VÆKST I Brasilien opererer man med det såkaldte A-B-C-D-E system, som inddeler befolkningen i fem sociale klasser efter indkomst. C er DEN BRASILIANSKE MIDDELKLASSES VÆKST Klasse * % af befolkningen A/B (overklassen) 7,6 9,4 10,6 12,0 15,5 C (middelklassen) 37,6 44,9 49,2 53,6 56,5 D (underklasse) 26,7 26,4 24,4 20,7 20,0 E (subsistensmin.) 28,1 19,3 15,3 13,7 8,0 *) Prognose fra FGV middelklassen i denne begrebsverden, og C klassen er vokset eksplosivt siden Lula blev præsident i Det er vigtigt at forstå, at mange af disse mennesker i middelklasse C ikke ville blive betragtet som middelklasse i Danmark, og at man godt kan bo i en favela og tilhøre klasse C. Opgørelserne af befolkningen i de forskellige klasser udføres af en privat institution, FGV ( Fundacao Getúlio Vargas) en af verdens førende tænketanke og uddannelsesinstitutioner. For en dansker kan det virke mærkeligt, at så vigtige data produceres i den private sektor/universitetsmiljøet. Det samme gør sig imidlertid gældende med det brasilianske boligprisindeks. Brasilien er på dette punkt et meget anderledes land end det gennemregulerede og veldokumenterede Danmark, hvor vi har tal om alt på alle borgere. FGV er internationalt anerkendt. BVC mødtes med FGV i Rio de Janeiro, i form af professor Renato Fragelli. A/B klassen har samlede husholdningsindkomster over reais (BRL) pr. måned. C klassen er indkomsterne mellem og reais. D klassen ligger mellem og reais, og E klassen ligger med indkomster op til Dette er i maj 2011 priser. 1 BRL = 2,88 danske kroner. Da Brasilien på ingen måder er et lavprisland, hvad angår dagligvarer, er D og E klassen virkelig underklasse i en dansk opfattelse. Da mindstelønnen er 622 reais i 2012, så har middelklassen således mindst en indkomst svarende til tre mindstelønninger. Denne udvikling bringer den såkaldte middelklasse, klasse C, op fra 66 millioner mennesker i 2003 til forventet 113 millioner i 2014, en vækst på 47 millioner. Den laveste indkomstklasse falder samtidig fra 49 millioner personer til 16 millioner. Denne udvikling er meget prægnant, og ses ofte fremført i historiefortællingen om det brasilianske opsving. Det er klogt at erindre, at Brasilien endnu er et land med meget ulige indkomstfordeling, og at den brasilianske inddeling i klasser ovenfor ikke ville svare til en nordeuropæisk opfattelse af klasser. Men udviklingen har fået IMF, der normalt er svære at imponere, til at omtale det som en bemærkelsesværdig social transformation. BOLIGFINANSIERING I BRASILIEN ET ANDERLEDES LAND Brasiliens finansielle markeder er meget anderledes end de, vi kender. Først og fremmest er Brasilien et land med en udstrakt forbrugerkredit, men med en meget begrænset boligfinansiering. Samtidig har Brasilien en højere rente end de fleste andre nyindustrialiserede lande og latinamerikanske lande. Dette har historiske årsager. Som et udslag af årene med hyperinflation har man opereret med et system af statsgaranteret opsparing, caderneta de poupanca, hvor indskyderne blev 10

11 Et sikkert valg på byggepladsen, i landbruget og til industrien... Hos Scantruck koncentrerer vi os ikke kun om at levere markedets bedste maskiner. Vi sørger også for professionel service, så din maskinpark altid er kørende. Scantruck har værkstedsfaciliteter og specialværktøj til alle modeller og kan tilbyde de bedste serviceaftaler. Scantruck A/S importerer og forhandler nye maskiner og udstyr fra: MANITOU - KOMATSU - ATLAS - MUSTANG - MCCLOSKEY - RUBBLE MASTER I det 5600m 2 store brugtcenter i Skive, er der altid godt 300 brugte teleskoplæssere, entreprenørmaskiner o. lign. materiel. 11

12 garanteret et skattefrit månedligt afkast på 0,5% tillagt den såkaldte TR referencetarif, der skulle udgøre en inflationskompensation. Med andre ord havde man i teorien en skattefri garanteret real rente på 6,17% p.a. TR raten har dog de senere år højst dækket halvdelen af den faktiske inflation. Der eksisterer i Brasilien 100 millioner sådanne konti, hvor der indestår anslået 225 milliarder US Dollars. Systemet har rødder tilbage til 1861, og få politikere har turdet anfægte det. Gå i dybden med kvalitet Hitachis gennemprøvede gravemaskiner er blevet endnu mere effektive. Alle modeller har øget effekt, svingmoment og hastighed. Motorerne har lavere brændstofforbrug, og med større tilgængelighed ved service reduceres driftsomkostningerne. Hitachi bringer dig foran konkurrenterne. Opsparingskonti kan kun føres i særligt autoriserede banker. Den vigtigste er den føderale bank Caixa, med hvem BVC havde møde. BVC mødtes også med den private bank Santander, der er den 4. vigtigste aktør på markedet. Problemet er, at den høje garanterede rente har gjort det umuligt for centralbanken at nedsætte styringsrenterne. Går renten på statsobligationer ned under renten på poupanca, vil folk holde op med at købe statsobligationer. Derfor er den garanterede rente blevet en bundgrænse for nedsættelse af styringsrenten, og dermed begrænser de en normalisering af Brasiliens finansmarkeder. I 2012 tog regeringen fat på en reform, der skal forsøge at udhule opsparingskontienes fordele, og kæde deres forrentning sammen med styringsrenten. 65% af midlerne i poupanca konti er øremærket boligfinan si - ering, og heraf er 52 procentpoint øremærket boliger til lav- og middelindkomstfamilier. 15% er HITACHI ZX210LC-5B: AUTO POWER BOOST STAGE 3B MOTOR MED PARTIKELFILTER 11 INDSTILLINGER AF UDSTYR Bjæverskov Horsens Nuuk H.P. Entreprenørmaskiner A/S er importør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining & Construction og Bell Equipment. øremærket ejendomsrelaterede forhold, for eksempel investeringer i byggevirksomheder. Det giver potentielt de statslige banker en indflydelse på de store byggevirksomheder. Poupanca bruges især af middelindkomst familier. En anden kilde til boligfinansiering er FGTS(Fundo de Garantia por Tempo de Servico), en obligatorisk arbejdsgiverbetaling på 8% af de ansattes månedsløn til en spærret konto, der administreres af den føderale bank Caixa. Midlerne herfra bruges især af lavindkomstfamilier og lavere middelklasse. Dette system har ikke kunnet skabe en større kreditekspansion til boligfinansiering i Brasilien. Måles boligfinansieringen i % af BNP, så ligger den på ca. 3% i Dette er et latinamerikansk fænomen, i Argentina ligger den på 2%. I de andre BRIK-lande Rusland og Indien er den tilsvarende lav. Derimod ligger boligfinansieringen i lande som Danmark, Holland og Schweiz på ca. 100% af BNP. Betydningen heraf kan ikke overvurderes. Den brasilianske boligpriseksplosion er ikke lånefinansieret, og det spekulative element er derfor begrænset. Såfremt priserne skulle kollapse, vil skadevirkningerne også være mindre end i lande som USA og Spanien. Men tallene viser også, at Brasilien lider under det særegne system med statsgaranterede opsparingskonti, der forvrider de finansielle markeder. Får man gjort op med dette 150 år gamle system og skabt et mere moderne realkreditmarked, kan vejen være banet for en langvarig fremtidig vækst i boligbyggeriet uafhængigt af statslige subsidier. BOLIGPRISERNES HIMMELFLUGT De senere år har set voldsomme prisstigninger på ejendom i Brasilien, med en klar top i de månedlige stigninger i perioden fra medio 2010 til medio Dette har især været tydeligt i Rio de Janeiro, hvor nogle af Brasiliens dyreste områder ligger i Zona Sul i form af Leblon samt Jardim Botanico, begge nær Ipanema. Den voldsomme pris- 12

13 udvikling her fremmes af, at området geo grafisk er begrænset af havet, lagunen og bjergene. Brasilien har ikke en officiel bolig prisstatistik, men Fipe (Institute of Economic Research Foundation) offentliggør et indeks baseret på udbudspriser i annoncerede salg. BVC havde under besøget møde med blandt andre forskningsdirektør Eduardo Haddad fra Fipe. Der er en klar tendens til en aftagning i prisstigningstakten, der i de to storbyområder er nede på 15% (inflationen er 6%). Der er dog ikke tegn på, at priserne skulle begynde at falde. Enkelte iagttagere mener, at udviklingen har været spekulativ, og at priserne vil kunne stagnere, således at de realt set vil falde, men uden det sammenbrud, der har kendetegnet boligmarkederne i USA og Europa. Man peger på, at dele af markederne i Sao Paulo og Rio de Janeiro med de mest velbeliggende lejligheder har været genstand for en spekulation, men at det kun er et udsnit af det samlede marked. Den udbredte tillid til, at boligpriserne ikke vil falde kun at stigningstakten vil gå ned er påfaldende al den stund, at priserne rent faktisk er begyndt at falde udenfor de største metropolområder. Således har der været prisfald i enkelte kvartaler i Distrito Federal, der tæller Brasilia. Det er logisk, at den økonomiske vækst på udbredelsen af velstand til bredere grupper må booste boligmarkedet. Den voldsomme prisstigning rejser spørgsmålet om, hvorvidt der kan være tale om en boble. I et så stort land som Brasilien er det nyttigt at anlægge et regionalt perspektiv og se ud over de største bycentre Sao Paulo og Rio. Nedenstående figur viser prisudviklingen i Distrito Federal (hvor hovedstaden Brasilia ligger), Recife, Fortaleza og Salvador. Brasilia har i metropolområdet 3,8 mio. indbyggere, Recife 4,2 mio. indbyggere, Fortaleza 3,5 mio. indbyggere og Salvador 3,5 mio. indbyggere. Udviklingen er meget forskelligartet, men der er en klar tendens til, at boligpriserne står 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kilde: Fipe NOMINEL ÅRLIG STIGNINGSTAKT I % I UDBUDSPRISEN FOR LEJLIGHEDER I BRASILIENS PRIMÆRE METROPOLER overfor et fald i hovedstaden Brasilia. Rent faktisk er de større lejligheder i denne by faldet markant i det seneste års tid. Også i Recife i det nordøstlige Brasilien er prisstigningstakten aftaget markant, om end den dog stadig jan/09 mar/09 maj/09 jul/09 sep/09 nov/09 jan/10 mar/10 maj/10 jul/10 sep/10 nov/10 jan/11 mar/11 maj/11 jul/11 sep/11 nov/11 jan/12 mar/12 maj/12 jul/12 sep/12 nov/12 jan/13 mar/13 aug/11 sep/11 okt/11 nov/11 dec/11 jan/12 feb/12 mar/12 apr/12 maj/12 jun/12 jul/12 aug/12 sep/12 okt/12 nov/12 dec/12 jan/13 feb/13 mar/13 Sao Paulo Rio de Janeiro Distrito Federal Recife Fortaleza Salvador er positiv. I andre metropolområder fortsætter prisstigningerne på et relativt højt niveau. Som det er nævnt før, så er omfanget af boligfinansieringen i Brasilien meget begrænset. Stigningen i priserne på landsbasis må derfor tilskrives den realøkonomiske vækst - det økonomer kalder fundamentals og middelklassens fremvækst. Det er væsensforskelligt fra prisboblen forud for den amerikanske subprimekrise. 13

14 FAVELAER, PACIFICEREDE OMRÅDER (UPP) OG BYFORNYELSESOMRÅDER (MORAR CARIOCA) I RIO BOLIGER TIL DE LAVT - LØNNEDE MINHA CASA, MINHA VIDA Som en del af det brasilianske vækstprogram annoncerede Lula regimet, at der skulle opføres 1 million boliger målrettet lav- og mellemindkomstfamilierne med husholdningsindkomster op til 10 gange mindstelønnen. Det føderale program døbtes Minha Casa, Minha Vida, Mit hus mit liv. Det er ejerboliger, ikke lejeboliger. Målsætningen er siden forhøjet til 3,4 millioner boliger. Programmet blev inddelt i tre grupperinger, én for husholdningsindkomster fra nul til tre gange mindstelønnen, en for husholdningsindkomster fra tre til seks gange mindstelønnen, samt endelig en for indkomster fra seks til ti gange mindstelønnen. Mindstelønnen er fastsat ved lov i Brasilien og er 622 reais i En indkomst på tre gange mindstelønnen månedlig svarer til kr. ikke meget i et land, hvor dagligvarer er forholdsvis dyre. Støtten er indkomstdifferentieret og består dels af en ydelsesgaranti, et kontant tilskud samt endelig en subsidieret rente. Når man har en indkomst på tre gange mindstelønnen, er man netop rykket op i Brasiliens såkaldte klasse C, middelklassen. En væsentlig del af boligprogrammet tilgodeser således middelklassen og ikke lavindkomstklassen. Boligerne fik et anlægsloft, på samme måde som man i Danmark kender rammebeløbet for det støttede boligbyggeri. I første omgang blev rammebeløbet for boligerne til lavindkomstfamilierne sat til reais, og i Sao Paulo reais. Dette beløb har med stigningen i byggeomkostningerne vist sig for lavt og er sat i vejret, og de føderale midler må også suppleres med tilskud fra de delstater, hvor projekterne opføres, ligesom man er afhængig af at få grundene doneret eller stillet til rådighed billigt. Rammebeløbet er større for de højere indkomstgrupper, op til reais i storbyerne. I starten var der megen kritik af, at projekterne blev lokaliseret yderligt i forhold til de store byers centre, men denne kritik har man forsøgt at råde bod på. De projekter, BVC fik fremvist, må siges at være nydelige i forhold til de vanskelige økonomiske rammer, man er underkastet. De var opført i få etager, så man ikke behøvede elevator. Bygningerne var opført i et industrielt byggesystem af betonelementer. Lejlighederne var ikke færdigapterede, dette blev gjort i samråd med beboerne. Man bestræber sig på ikke at udbyde større enheder end 300 boliger ad gangen. En vis lighed mellem forskellige projekter forklaredes med, at en række større entreprenører fra delstaten Minas Gerais var dominerende i programmet. En scree ning af avisartikler afslørede, at der havde været eksempler på nyopførte boligblokke i Rio de Janeiro, der måtte rives ned igen som følge af byggesjusk. Aviserne kunne også rapportere kritik fra entreprenørerne over langsommeligt bureaukrati, samt at de stigende byggeomkostninger gjorde det umuligt for dem at opnå et overskud, når de var underkastet de snærende rammebeløb. Entreprenørerne har derfor lobbyet for at få sat rammebeløbet i vejret. En problemstilling der ikke er ukendt for en dansker. FAVELAERNE Fra dokumentarprogrammer på TV kender den danske befolkning favelaerne i Rio de Janeiro. Men favelaer er et udbredt fænomen i Brasilien, hvor anslået 11,4 mio. mennesker lever i uformelle boliger. Halvdelen af disse bor inde i landet i delstaten Minas Gerais. Her besøgte BVC Aglomerado da Serra, det næststørste konglomerat af favelaer i Belo Horizonte med indbyggere på ca. 1,5 km 2. Slummen er opført på stejle skråninger, hvor grundens hældning kombineret med skovfældning øger risikoen for jordskred, når området rammes af de kraftige regnskyl, Brasilien oplever. Myndighederne har i perioden investeret 500 millioner dollars i forebyggelse af jordskred, anlæg af veje, opførelse af boliger til de, der må relokaliseres på grund af faren for jordskred, skoler med videre. For at sikre skråninger og forebygge skred genskabes vegetation, og der opføres mindre dæmninger. Programmet hedder Vila Viva Men også ude ved kysten, klods op af landets dyreste adresser, finder man favelaerne. I Rio de Janeiro regner man med, at 18% af befolkningen i byen lever i slummen. Myndighedernes politik overfor favelaerne er flerspektret. For udenlandske iagttagere og TV hold er det mest synlige, når politiet i form af UPP (Unidade de Policia Pacificadora) rykker ind og opslår deres hovedkvarter midt i favelaen for permanent at sikre ro og orden - efter at SWAT teamet fra Rio s specialstyrker BO- PE først har sikret omgivelserne. Det svært bevæbnede BOPE med dets pansrede køretøjer, M16 rifler, snigskytterifler og håndgranater kan matche selv de mest hardcore narkogangstere. Da BVC besøgte Rio de Janeiros største favela, Rocinha, hvor der bor mennesker, var de bevæbnede gadepatruljer af politibetjente meget iøjnefaldende - der er stationeret ikke mindre end 750 betjente i Rocinha. Betjentenes årvågne øjne, og dét at pistolerne blev båret trukket af hylstret og holdt tæt ind til kroppen, indbød ikke til konversation. Det er klart, at også lokale må føle sig intimideret. Det er nærliggende for udenlandske iagttagere at tro, at når først World Cup og OL er overstået, så vil politiet trække sig tilbage, og alt vil falde tilbage til det gamle. Men det er en uretfærdig og overfladisk be- 14

15 dømmelse. For myndighedernes indsats overfor favelaerne favner langt bredere. I Rocinha bor de beboere på ca. 85 hektar, 0,85 km 2 - det giver en befolkningstæthed på 835 beboere pr. hektar mod 110 i Rio de Janeiro som helhed. Til sammenligning har Kowloon i Hong Kong en befolkningstæthed på 430 beboere pr. hektar. Man bør som skandinav i øvrigt være klar over, at langt størsteparten af favelaen Rocinhas beboere er lovlydige, og har job i servicesektoren i Copacabana og Ipanema og deres nabolag. Arbejds løsheden siges at være nede på 5%, altså lavere end i Danmark. Da BVC besøgte NGO en Observatorio De Favelas i Complexo da Maré, en favela der ikke er under kontrol af UPP, fik vi at vide, at stemningen var anspændt, fordi rygtet sagde, at UPP kom. De kriminelle havde bragt sig i sikkerhed med deres automatvåben i erkendelse af, at de ikke havde en chance overfor BOPE. Når først favelaerne er pacificeret, kan handlen med boligerne begynde. Juridisk eksisterer boligerne ikke, men de kan alligevel have en handelspris i den uformelle økonomi. Som et led i opgraderingen af favelaerne gives beboerne en form for ejerskab. Mellemænd er efter sigende hurtige til at gå ind og opkøbe bygningerne i forventning om kapitalgevinster. Denne udvikling går rivende hurtigt. Det er let at se hvorfor. Nogle af favelaerne ligger tæt ved Copacabana og Ipanema, med en førsteklasses havudsigt. Det er oplagt, at markedet vil presse sig på, og at de oprindelige beboere vil blive købt ud, og måske relokalisere sig selv til en af favelaerne i baglandet, hvis de da ikke er så heldige at komme ind i et af regeringens boligprogrammer. Denne proces, hvor en legalisering af favelaen bliver dens hurtige død som følge af markedskræfterne er boligøkonomisk set interessant som studieobjekt. I mange stor byer i den tredje verden, som i Mumbai i Indien eller Lagos i Nigeria, har man set, hvordan slumområder presses ud, i det øjeblik at den jord, de ligger på, bliver værdifuld. Uden favelaerne og lavindkomstfamilierne nær byens centrum vil Rio de Janeiro utvivlsomt miste noget af sin sjæl. Men som skandinav bør man vare sig ved at dømme. Vi har i byfornyelsen af det indre Vesterbro nedlagt tusinder af boliger og dermed flyttet de oprindelige beboere, og danske politikere er de første til at fejre, at bydelen nu har fået et nyt liv med stærkere skatteborgere. Det er dobbeltmoralsk at bebrejde Rio de Janeiro en politik, vi selv har praktiseret. Hertil kommer, at de favelaer, der ligger meget attraktivt i det sydlige Rio trods alt er få, og Rio tæller 625 favelaer med tilsammen husholdninger. Der er i gennemsnit 2,8 beboere pr. husholdning i favelaerne, hvilket giver et samlet indbyggertal på Myndighederne har lanceret programmet Morar Carioca, et holistisk byfornyelsesprogram, hvor håbet er, at Rio de Janeiro kan blive en prøveklud for en ny favela-politik, der kan sprede sig til resten af landet. Foreløbig er 54 ud af de 625 slumområder blevet opgraderet. Resten skal være nået til år Udgifterne anslås til 8 milliarder reais. PLANENS HOVEDLINIER ER beboerne i de favelaer, der ikke kan urbaniseres, vil blive genhuset i nybyggeri under Minha Casa Minha Vida programmet. Programmets mål i Rio er nye boliger i Ljungby L 30 Læssemaskine - en kraftfuld maskine til de store læsseopgaver Motor Scania DC 13 Effekt 400 hk Lavt brændstofforbrug Drejningsmoment 2157 V RPM ZF Ergopower WG310 Transmission 5 Trins Arbejdsvægt ca. 32 ton Lydniveau i kabinen 68 db (A) Ljungby Service Drejergangen Karlslunde Kontakt Svend Sørensen [email protected] 15

16 FAVELAENS SLUM ANES MELLEM ÅBNINGEN I DE DYRE BEBOELSESEJENDOMME MED HAVUDSIGTEN PÅ COPACABANA i de favelaer, der i dag ikke er urbaniseret, men som har mulighed herfor, vil der ske omfattende nybyggeri af boliger, samtidig med at forsyning af drikkevand, elektricitet, afledning af regnvand og spildevand, veje og stier samt offentlig belysning vil blive gennemgående renoveret/etableret i de favelaer, der allerede er ur - baniseret, vil indsatsen koncentrere sig om at opgradere forsyningen med drikkevand, elektricitet, afledning af regnvand o.s.v. Som led i processen vil bystyret legalisere hver enkelt bolig i Brasilien har det lokale bystyre en lovgivningsmæssig kompetence i klar modsætning til Danmark. Som led i processen vil områdernes grænser blive markeret med skilte, der vil ske overvågning af den fremtidige udvikling via luftfotos for at sikre, at der ikke længere sker uautoriseret udvikling, og der vil ske nedrivning af bygninger, der ikke opfylder de opstillede krav. Man lægger ikke skjul på, at denne proces også burde gavne de tilstødende ejendomsmarkeder, der hidtil har lidt skade af at have en favela som nabo. Myndighederne placerer en særlig administrativ funktion, kaldet POUSOs i favelaen som deres repræsentant, for at sikre at aftaler mellem bystyret og det lokale samfund efterleves. DET BRASILIANSKE MIRAKEL Mange problemer lurer på den brasilianske økonomi i de kommende år. Det billede af Brasiliens økonomiske udvikling, der som regel vises frem, er måske lige lovlig renset for disse problemer. Men når det er sagt, så er det både fascinerende, imponerende og respektindgydende at se skalaen af de igangværende projekter og den politiske dagsorden om social inklusion. I en tid, hvor alt ellers handler om økonomisk krise, er det befriende at se de fremskridt, som dette dynamiske land har opnået på så få år. 16

17 BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UC ER NU CIAT-AKKREDITERET I marts måned blev Bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College CIAT-akkrediteret af det engelske CIAT-institut (Chartered Institute of Architectural Technologists) efter halvandet års forarbejde. Akkrediteringen betyder, at færdiguddannede og studerende på Bygningskonstruktøruddannelsen kan blive medlemmer af CIAT og få et CIAT-uddannelsesbevis. Uddannelsesbeviset er anerkendt i alle Commonwealth-landene. Fordelen for både de studerende og de færdiguddannede bygningskonstruktører er, at de med CIAT-uddannelsesbevis i hånden kan tage deres uddannelse med til udlandet og få anerkendelse for deres evner. VIAs bygningskonstruktøruddannelse bliver nemlig valideret på helt den samme måde som den engelske Architectural Technologist-uddannelse. Laurids Green (venstre) og Ole Lynggaard er uddannelsesledere på Bygningskonstruktøruddannelsen på VIA Campus Horsens TILTRÆKKER INTERNA- TIONALE STUDERENDE Akkrediteringen giver ikke bare bygningskonstruktørerne store muligheder i bl.a. England, hvor de bliver kvalificeret til en bred vifte af de masteruddannelser, der bliver udbudt på engelske universiteter, påpeger Ole Lynggaard og Laurids Green, uddannelsesledere på Bygningskonstruktøruddannelsen på VIA Campus Horsens, og forklarer videre: Akkrediteringen vil samtidig gøre det nemmere at tiltrække internationale studerende til den engelsksprogede bygningskonstruktøruddannelse, Architectural Technology and Construction Management, på VIA University College. Mange, specielt engelske studerende, har konkret efterspurgt om vores bygningskonstruktøruddannelse har en CIAT-akkreditering. Den akkreditering åbner nemlig dørene til de engelske universiteter, og med de store omkostninger, der er forbundet med at studere i England, bliver det mere attraktivt at tage en del af deres uddannelse i Danmark. ÅBNER MANGE NYE DØRE Bo Riisbjerg Thomsen, underviser på Bygningskonstruktøruddannelsen og projektleder på akkrediteringsarbejdet på VIA Campus Horsens, er meget glad for, at det er lykkes at blive blåstemplet af CIAT: Akkrediteringen er selvfølgelig en anerkendelse af det arbejde, vi gør på uddannelsen og den kvalitet, vi har i undervisningen. Men jeg er først og fremmest glad på de studerendes vegne. For CIAT-diplomet kan hjælpe dem med at åbne rigtig mange døre, og det giver dem både nye muligheder i forhold til videreuddannelse og jobmuligheder i udlandet. CIAT er kendt for at have et højt aktivitetsniveau for de studerende. Der bliver bl.a. afholdt store konkurrencer om byggeprojekter, hvor de studerende bliver udfordret, og kravene til den faglige standard er kompromisløse. FAKTA Chartered Institute of Architectural Technologists er ejet og drevet af sine egne medlemmer fra hele verden. Instituttet arbejder bl.a. for at lette udviklingen og integrationen af nye teknologier i både arkitekturen og den bredere byggebranche. Instituttet arbejder desuden kontinuerligt for at fremme og udvikle standarderne inden for uddannelse og skabe anerkendelse for medlemmernes kompetencer. Gå ikke i graven før du har set Nu også på Sjælland med reparation og lager. Tjærebyvej Tune Vi har mere end 30 års erfaring Mejerivej 22, Ødis 6580 Vamdrup Telefon Leverandør af materiel fra 17

18 Mød os på Rørcenterdagene, stand nr. 54 Uponor Ultra: Kloakrørssystemer sikre i 100 år Byerne vokser, og vi stiller større krav. Men kan det overhovedet kombineres med ønsket om et bæredygtigt samfund? FÆLLES FOR ULTRA-FAMILIEN: Læs mere om sikre, holdbare og langsigtede spildevandsløsninger designet specielt til det nordiske klima på 18

19 RØRCENTERDAGENE 2013 RØRCENTERDAGENE ER EN LILLE, MEN MEGET MÅLRETTET SPECIALMESSE FOR VAND- OG AFLØBSTEKNIK, OG OMFATTER SÅVEL UDSTILLING SOM KONFERENCER. Det er 13. gang Rørcenterdagene bliver afholdt, og der er altid stor opbakning fra både kommuner, entreprenører og producenter. Rørcenterdagene løber af stablen den 12. og 13. juni 2013, på Teknologisk Institut, Gregersensvej i Taastrup. Besøg på udstillingen er gratis, og der er åbent begge dage fra kl Centerchef Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Instituts Rørcenter: Udlejning af udstillingspladser er gået forrygende, så 87 udstillere viser deres produkter/ydelser frem på Rørcenterdagene I år vil Danske Kloakmestre under Rørcenterdagene afholde DM KLOAK i Rørcentrets nye praktik/rørlæggehal. Med 82 udstillere på 3600 kvadratmeter udlejet udstillingsareal forventer vi, at Rørcenterdagene 2013 bliver lige så stor en succes, som de var i 2011, som hidtil var den største udstilling af afløbsprodukter nogensinde i Teknologisk Instituts historie. De første Rørcenterdage blev afholdt i 1985 og siden da er Rørcenterdagene blevet en fast tradition i den danske vand- og afløbsbranche. Begivenheden finder sted hvert andet år. Sideløbende med udstillingen bliver der afholdt otte faglige konferencer om aktuelle afløbstekniske emner. Emnerne kan ses andetsteds her i entreprenøren. Rørcenterdagene er vores største begivenhed, og vi er sikre på, det bliver to meget spændende dage, som vi ser frem til, fordi vi møder vores kunder på en lidt uformel måde og får styrket vores netværk til forhandlere, producenter og andre kunder, KONFERENCER: ONSDAG DEN 12. JUNI: A1 Klimatilpasning af danske byer Alle kommuner og vandselskaber skal i gang med klimatilpasningsplaner, så dette emne er relevant. A2 Varsling og beredskab - Den klimaberedte kommune Hvilket beredskab er nødvandigt i skybrudssituationer, og kan skybrud forudsiges. B1 Kloakmestermodul - Autorisation, skybrudssikring og nedsivningstilladelser Kan man få en nedsivningstilladelse mens man venter? Hvordan er erfaringerne med tryksatte systemer. Er klimasikring et nyt forretningsområde for kloakmestre? B2 Multifunktionel brug af regnvand Kan man kombinere faskiner og jordvarmeslanger? Og kan man forvandle vandrender og regnbede til oaser for padder og frøer TORSDAG DEN 13. JUNI: A3 + A4 Afholdelse af innovationsnet værket Vand i Byer Program ikke fastlagt endnu B3 LAR Lokal Afledning af Regnvand Hvilke muligheder er der for rensning af vejvand fx olieudskillere, filtre, bassiner mv. Hvilke erfaringer er der med nedsivning af regnvand i lerjord. B4 Renovering og tunnelering som en del af skybrudsløsninger Nyheder vedr. kloakrenovering. Alle bruger TV-inspektion, men de færreste ved, hvad de får for pengene. Konferencerne har en varighed 2 timer A-konfencer foregår i konferencesalen, indgang 1 B-konfencer foregår i lokale 80, indgang 8 19

20 Der Der gratis er gratis adgang adgang til udstillingen, der der er åben åben begge begge dage dage fra fra kl kl Rørcenterdagene 2013, 2013, den den og og juni, juni, henvender sig sig til alle til alle med med interesse for for vand- vand- og og afløbsteknik og og opgravningsfri renoveringsmetoder. Rørcenterdagene består består af en af gratis en gratis udstilling, udstilling, hvor hvor virksomheder med med tilknytning tilknytning vand- til vand- og afløbsbranchechen viser viser de nyeste de nyeste løsninger løsninger og teknologier. og Derud- Derud- og over over afholder afholder vi en vi række en række konferencer, som som er inddelt er inddelt i i forskellige forskellige hovedtemaer omkring omkring afløbssystemer. Et af Et hovedtemaerne af for Rørcenterdagene for bliver bliver klimatilpasning af de af danske de danske byer. byer. De senere De senere års mange oversvømmelser ge gør emnet gør emnet meget meget aktuelt. aktuelt. års man- Desuden Desuden præsenteres nyheder nyheder om udstyr, om udstyr, materiel, materiel, materialer materialer og erfaringer og erfaringer vedrørende nyanlæg nyanlæg og reno- og reno- vering vering af vand- af vand- og afløbssystemer. og Der vil Der i år vil også i år også blive blive afholdt afholdt DM i DM kloak i kloak for kloakmestre for og rørlæggere. Det re. er Det Danske er Danske Kloakmestre, som som står står for det for arran- det arran- og rørlæggegementgement, som som bliver bliver afholdt afholdt i Rørcentrets i nye praktikhal. nye praktikhal. Hovedtemaer på konferencerne på Klimatilpasning af danske af danske byer byer Renovering af afløbssystemer Varsling Varsling og Beredskab, og den klimaberedte den kommune kommune Multifunktionel brug brug af regnvand af regnvand Kloakmestermodul, autorisation, nedsivning nedsivning mv. mv. LAR LAR Lokal Lokal Afledning Afledning af Regnvand af Regnvand Arrangør: Arrangør: Rørcentret, Teknologisk Institut Institut Sted: Sted: Gregersensvej, Taastrup Taastrup Program Program bestilles bestilles på tlf. på 72 tlf , på 90, på [email protected] eller eller download download programmet på vores på vores hjemmeside: Udstillerliste A.& O. A.& Johansen O. Johansen A/S A/S ACO ACO Nordic Nordic A/S A/S EXPO-NET EXPO-NET DANMARK DANMARK A/S A/S FKSSlamson A/S A/S Lauridsen Lauridsen Rørteknik Rørteknik A/S A/S Marsø Marsø Plast Plast A/S A/S Sanistål Sanistål Scanpipe Scanpipe a/s a/s AL-Laser AL-Laser A/S A/S Forstas Forstas ApS ApS Melbye Melbye Skandinavia Skandinavia Danmark Danmark Scan-Plast Scan-Plast A/S A/S andersen andersen & nielsen & nielsen A/S A/S Bergstrøm Bergstrøm Plastteknik Plastteknik ApS ApS Gavatec Gavatec A/S A/S Genvand.dk Genvand.dk Mosbaek Mosbaek A/S A/S MT Miljøteknik MT Miljøteknik ApS ApS Sejma Sejma Industries Industries ApS ApS SFL International SFL A/S A/S BG Millag BG Millag ApS ApS BioKube BioKube Georg Georg Fischer Fischer A/S A/S Glynwed Glynwed A/S A/S Munck Munck Forsyningsledninger a-s a-s Specialfittings ApS ApS NCC NCC Construction Danmark Danmark A/S A/S Steel Steel ApS ApS Bioteria Bioteria ApS ApS Blücher Blücher Metal Metal A/S A/S Brødrene Brødrene Dahl Dahl Byggros Byggros A/S A/S Grundfos Grundfos DK A/S DK A/S Gunnar Gunnar Guldbrand Guldbrand A/S A/S HTJ-Miljøteknik Øst ApS Øst ApS HydroSystems ApS ApS New-line New-line Fåborg Fåborg A/S A/S nyrup nyrup plast plast a/s a/s Oldebjerg Oldebjerg A/S A/S Per Aarsleff Per Aarsleff A/S A/S Stenger Stenger ApS ApS Stennevad Stennevad A/S A/S Textile Textile Tube Tube A/S A/S Trade-Line Trade-Line Cady Cady Aqua Aqua Control Control Højvang Højvang Miljølaboratorium A/S A/S PN Støbegods PN Støbegods (STARK) (STARK) Ulefos Ulefos NV NV Care Care Construction C-TV, C-TV, Tekniske Tekniske Artikler Artikler Danpipe Danpipe A/S A/S I.S.T. I.S.T. Skandinavia Skandinavia A/S A/S IBF Betonvarer IBF Betonvarer Inja Miljøteknik Inja Miljøteknik A/S A/S Proagria Proagria Miljø Miljø A/S A/S Proline Proline A/S A/S PURUS PURUS as as Uponor Uponor A/S A/S V. Brøndum V. Brøndum A/S A/S Villy Poulsen Villy Poulsen A/S A/S Dansk Dansk Brønd Brønd Teknik Teknik ApS ApS ISS Kloak- ISS Kloak- og Industriservice og Rambøll Rambøll Danmark Danmark A/S A/S Watercare Watercare ApS ApS Dansk Dansk Kloak Kloak Renoverings Renoverings Teknik Teknik J. Hvidtved J. Hvidtved Larsen Larsen A/S A/S Randers Randers Jernstøberi Jernstøberi A/S A/S Watersystems A/S A/S Dansk Dansk Overpumpning ApS ApS Danske Danske Kloakmestre JK Kloakservice JK A/S A/S JKL Teknik JKL Teknik A/S A/S RenKloak RenKloak ApS ApS RH Pumper RH Pumper ApS ApS Wavin Wavin WiseCon WiseCon A/S A/S Danske Danske Maskinstationer & Entr. & Entr. Krüger Krüger A/S A/S Ridgid Ridgid Scandinavia Scandinavia A/S A/S Xylem Xylem Water Water Solutions Solutions DK ApS DK ApS DUCO DUCO ApS ApS KWH KWH PIPE PIPE (DANMARK) (DANMARK) AS AS Roco Roco A/S A/S Zacho-Lind Zacho-Lind A/S A/S Enregis Enregis Scandinavia Scandinavia Lauridsen Lauridsen Handel-Import A/S A/S Salling Salling Plast Plast AS AS

21 LOKAL AFLEDNING AF REGN KAN VI SØGE INSPIRATION FRA USA? AF HANNE KJÆR JØRGENSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, R ØRCENTRET På Rørcenterdagene omhandles emnet Lokal Afledning af Regn (LAR) i flere af konferencerne. Der er både et modul om LAR, et modul om klimatilpasning og et modul, hvor man sætter fokus på LAR og multifunktionalitet. Spørgsmålet er, om vi kan søge inspiration til LAR i USA. I oktober 2012 var Vand i Byer på sin anden ekskursion, som denne gang gik til Seattle, Portland og San Francisco. Med 33 deltagere fra ca. 25 forskellige kommuner, forsyninger, rådgivere, leverandører samt vidensinstitutioner var branchen der arbejder med håndtering af regnvand flot repræsenteret. Her får du de førstehåndsindtryk, der prægede Rørcentrets udsendte medarbejder. De faglige diskussioner og de steder, der blev besøgt, var topaktuelle. Hvordan håndterer vi regnvandet lokalt? I Danmark diskuterer vi, hvad LAR er, da der ikke endnu er en entydig opfattelse af begrebet. I USA er forståelsen af begrebet entydigt bredere og betegnes som GSI, der betyder Green Stormwater Infrastructures. Men idéen er den samme: Regnvandet håndteres på overfladen så lang tid som muligt og bruges undervejs som en ressource. Der er mange forskellige LAR-elementer: Nedsivning på græs, grønne tage, regnbede, vandrender, grøfter, permeable belægninger og måske en faskine som sidste led. Ved alle anlæg overvejes det nøje, hvor der skal være overløb, så det er veldefineret, hvor regnvandet løber hen, når der er skybrud. NUANCERET BILLEDE DET ER IKKE ET ENTEN ELLER MEN ET BÅDE-OG I Danmark diskuterer vi frem og tilbage: Skal vi have LAR skal Vejebede til håndtering af regn pynter på de amerikanske veje vi have større rør. I USA gør man det bare og det virker! Hver gang der er mindst 4 m 2 græsareal eller beplantet bed, skæres tagnedløbet over og regnvandet ledes til græsplæne eller regnbed. Kantsten hæves, så der er volumen og plads til regnvandet, og der etableres et overløb ud til vejen, hvor den eksisterende regnvandskloak bibeholdes. Så har man opnået at nedsive noget af regnvandet undervejs, og al regnvandet er blevet forsinket, inden det muligvis ender i regnvands - kloakken. Men regnvandskloakken behøver ikke at blive gjort større. Deres system afspejler og beviser: Det er ikke et enten grønne eller grå løsninger det er et både og! Der er plads til begge dele, og selv om hverdagsregn og dimensionsgivende regn håndteres via lokale og grønne løsninger, så er der overløb, der klarer skybrud. De gør det, og det virker! 21

22 Nedsivning på græs med overløb til kloak. Risten er hævet, så der er et volumen til rådighed inden overløb. Francisco. De stopper jo til. Regnvandet skal ud på græsplænen, ud i regnbede eller ud i grønne, beplantede vejbede, der evt. forsynes med dræn, der leder vejvandet til et nedsivningsegnet sted. Noget af forklaringen på, at de ikke ønsker faskiner er, at de ikke benytter sandfangsbrønd før faskiner, men samtidig ønsker de både af hensyn til drift og vedligehold men også af hensyn til borgerinddragelse at gøre regnvandet så synligt som muligt. REGNVANDET SKAL VÆRE SYNLIGT OG BORGERNE SKAL VÆRE STOLTE AF REGNVANDET It s all about the river, lyder sloganet i Portland. De fleste borgere interesserer sig muligvis ikke umiddelbart for regnvand og skybrud men de kan alle LOVGIVNINGSMÆS- SIGT MÅ DE SLUGE NOGLE KAMELER Lovgivningsmæssigt har de slugt nogle kameler. Man skal ikke være autoriseret kloakmester for at afproppe et tagnedløb, og når det bliver afproppet, så gøres det bare ét sted (og ikke 2, som det skal gøres i Danmark) bare prop på, og så et lille skilt, der viser, at man er RainWise (på dansk: RegnKlog men det lyder ikke lige så smart, vel?) og beskytter laksen i Portlands floder. Desuden hvis man først har afproppet sit tagnedløb, så er det helt OK, hvis man fortryder og senere slutter sig på den offentlige kloak igen. Og det er jo netop simpelt og muligt, fordi afpropningen kun er foretaget ét sted og ikke to. Der er dog ingen erfaringer med dette og hvordan dette skal administreres, for der er pt. ingen, der har ønsket at blive tilsluttet offentlig kloak igen. På samme måde som at vi i Danmark i mange kommuner har mulighed for at tilbagebetale 40 % af tilslutningsafgiften til dem, der håndterer regnvand på egen grund og dermed udtræder delvist af kloakfællesskabet, har de i USA en Rebate, som i Portland er $3,50 pr. squarefoot pr. afkoblet tagareal. I USA VIL DE IKKE HAVE FASKINER! Og så bruger de slet ikke faskiner i Portland, Seattle og San Vejbed med overløb til kloak 22

23 Wavin Intelligente regnvandsløsninger Aflast kloaksystemet med en helhedsløsning fra Wavin Certaro HDS Certaro NS Oil Q-Bic Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på kloaksystemet og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet. Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel. Certaro NS Oil Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen. Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaskeog parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet. Certaro HDS Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret. Q-Bic Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient. Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg. Besøg os på Rørcenterdagene og se flere løsninger Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi. Solutions for Essentials 23

24 KONTROLORDNINGER I DANSK BYGGERI - FOR KVALITETENS SKYLD Hos Dansk Byggeri finder du tre kontrolordninger, der sikrer bygherrer og entreprenører høj kvalitet. Samtidig er ordningerne med til, at medlemmer af Dansk Byggeri får viden og kompetence om den seneste teknologiske udvikling indenfor de tre områder. Dermed er landets tre kontrolordninger også med til at optimere udbyttet af de investerede midler fra kommuner, forsyningsselskaber, boligforeninger og entreprenører. Resultatet er effektiv videndeling på tværs af virksomheder og faggrænser. samles omkring deres floder og laks, som de er meget stolte af. Overalt ses skiltet: Jeg afkob - lede mit regnvand for at beskytte Portlands floder. Skilte med en lille tegning af en laks. Og I am RainWise. I det hele taget styrkes borgernes interesse for regnvand af den i forvejen store fællesskabsfølelse, der er i mange lokalsamfund i USA. Typisk er der et andet sammenhold om fx kirker, end der er i Danmark. I San Francisco besøgte vi en borgergruppe: Friends of Sausal Creek, hvor borgerne har ønsket at åbne en ellers rørlagt regnvandsledning for at få glæde af det, der tidligere var og som nu igen er, et vandløb. I gruppen startede de med at være 20, nu er de VI MÅ GRIBE DEN DANSKE UDFORDRING Så nu hjemvendt fra USA er vi alle klar til at smøge ærmerne op. Vi er klar til at diskutere og sætte GSI eller LAR på dagsordenen. LAR er ikke en enkelt faskine i den private have. Slet ikke. LAR er en lang række spændende løsninger: Regnbede, grønne tage, permeable belægninger, opsamling og genanvendelse af regnvand til WC-skyl og tøjvask, faskiner OG et overløb til et sted, hvor der gerne må blive vådt i forbindelse med skybrud. Måske er nogle af LAR-elementerne i den private have, måske er nogle af LAR-elementerne fælles i grundejerforeningen, og måske er overløbet på den fælles vej frem til en fælles græsplæne. Eller måske er overløbet et kloakrør. Så udfordringen er lige nu at omsætte alle de mange faglige, amerikanske input til en dansk sammenhæng. Er det laksen, fjorden, frøer eller andet, som skal få danskerne engageret i at hjælpe til med at gøre noget? Kan vi lave pilotprojekter, hvor vi prøver teknik, borgerinddragelse og lovgivning af? Vi har set, at det virker, så det er bare at komme i gang. Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Kundestyrede Kontrolordninger i Dansk Byggeri din sikkerhed for kvalitet Nedsivning på græs bruges også selv om der kun er små arealer til rådighed 24

25 STOP SKADER PÅ BYGNINGER VED MONSTERREGN DEN DANSKE SOMMER HAR SIDEN 2007 BUDT PÅ SKYBRUD OG ENORME MÆNGDER REGNVAND, DER OFTE SAMMEN MED KLOAKVAND ER TRÆNGT IND I HUSE OG KÆLDRE. AF FLEMMINGSPRINGBORG, TEKNOLOGISK INSTITUT, R ØRCENTRET Hvordan ruster vi os bedst til fremtidens monsterregn? Det kan Teknologisk Institut nu sammen med Orbicon give svar på i en ny anvisning, der er udarbejdet med støtte af Realdania. Særligt i København blev mange bygninger og inventar skadet under sidste sommers voldsomme skybrud og oversvømmelser, idet vand trængte ind i huse og kældre fra kloak, tage og terræn og en manual vil blive præsenteret på de kommende Rørcenterdage. En stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag. Derfor har Rørcentret og Orbicon færdiggjort et større projekt. Her blev beboelsesejendomme og et antal kommunale bygninger og enfamiliehuse i København besigtiget for at kortlægge, om gamle vandskader skyldes indtrængen gennem døre, vinduer, vægge, via trapper, nødudgange eller fra taget. Efterfølgende blev der givet forslag til, hvordan disse skader kan undgås i fremtiden. Mange ejendomme fra 50-, 60- og 70 erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi får nu. Man har derfor ikke tænkt på at lave nogle ordentlige konstruktioner til at sikre mod oversvømmelser, såsom at lave en hævet betonkant på den øverste trappe ned til kælderen og også ved lyskassen ind til kældervinduet under terræn. Samtidig er der mange eksemp ler på ejendomme, der ligger forkert. Husene er ganske enkelt opført uheldigt i et hul på en grund, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse. KLAR, PARAT TIL SKYBRUD Projektet munder ud i en informationsfolder til private husejere og to tekniske manualer den ene med praktiske eksempler på uhensigtsmæssige konstruktioner og dårlige beliggenheder samt handleplaner med gode råd og en tjekliste med løsninger til, hvad man gør, når skaden er sket. Den anden manual giver specifikke anvisninger om sikring af kældre mod opstigende kloak - vand. De tekniske manualer er rettet mod de teknikere, rådgivere, entreprenører og kloakmestre, der skal udføre klimasikringen i praksis. Reglerne for sikring mod opstigende kloakvand er blevet ændret, og mange er i tvivl om, hvad man må og ikke må. Så der er et stort behov for en fyldig anvisning, der præciserer reglerne og giver eksempler på en god og simpel teknisk løsning fx i form af et effektivt højvandslukke med to lukkemekanismer i stedet for blot en enkelt, for der er mange dårlige og dyre højvandslukker i omløb. Den første manual vil blive præsenteret på de kommende Rørcenterdage, mens den anden forventes færdig i løbet af efteråret. 25

26 KIOAKMESTRENE KÅRER KLOAKKENS MESTER DANSKE MESTERSKABER FOR BÅDE KLOAKMESTRE, RØRLÆGGERE OG RØRLÆGGERELEVER PÅ RØRCENTERDAGENE I TAASTRUP ikke selv arrangerer udstilling. Der skal både præcision, akkuratesse og masser af faglig kunnen til, hvis man vil blande sig i kampen om det danske mesterskab for kloakmestre. Onsdag den 12. og torsdag den 13. juni går det løs for tredje gang, når Teknologisk Institut afvikler Rørcenterdagene GODT SAMARBEJDE OG OPBAKNING - Det er helt oplagt for Danske Kloakmestre også at være med på Rørcenterdagene både med DM-arrangementet og som udstiller. Vi har et rigtig fint samarbejde med Teknologisk Instituts Rørcenter. Og vi nyder stor opbakning fra branchens leverandører til DM-konkurrencerne, som deltagerne går til med stor seriøsitet. Til DM i Kloak 2013 har vi sponsorstøtte fra både Wavin, Grundfos og Blücher, siger Henning Lübcke. Danske Kloakmestres stand på Rørcenterdagene skal primært vise flaget. Brancheorganisationen har godt 500 autoriserede kloakmestre som medlemmer. Men der er plads til flere af kloakkernes professionelle folk med autorisationerne i orden, understreger formand Henning Lübcke. Danmarks bedste kloakmester kan blive kloakmester. Nemlig dansk mester i kloakarbejde. Når Teknologisk Institut afvikler udstillingen Rørcenterdagene i Taastrup 12. og 13. juni, benytter brancheorganisationen Danske Kloakmestre begivenheden til også at byde op til dyst i underjordiske discipliner. - Vi vil kåre Danmarks bedste kloakmester, den bedste rørlægger og den bedste rørlægger elev. Det kommer til at foregå under helt ideelle forhold i Teknologisk Instituts helt nye rørlægger- og kloakhal, fortæller Danske Kloakmestres konkurrenceleder, Jens Peder Guldberg. - Teknologisk Institut har en lang tradition for at afvikle branchemessen Rørcenterdagene på instituttet i Taastrup hvert andet år. På lige år holder Danske Kloakmestre så kloakmesse i Jylland. Men vi er naturligvis med i Taastrup, og Rørcenterdagene giver os mulighed for at kåre den bedste kloakmester og den bedste rørlægger hvert år, forklarer Jens Peder Guldberg. TREDJE GANG MED DM På Rørcenterdagenes førstedag sendes mesteraspiranterne ned til opgaverne i sandkasserne i to heat, som hver får otte deltagere. Der er to timer til at klare konkurrencens opgaver. De otte bedste både hos kloakmestrene, rørlæggerne og rørlæggereleverne går videre til finalen torsdag den 13. juni. - Vi er naturligvis klar med overnatning og forplejning til de deltagere, der går videre til finalen. Og torsdag kan vi så kåre mestrene, siger Jens Peder Guldberg, som netop har åbnet for tilmelding til konkurrencerne. Det er tredje gang, Danske Kloakmestre lader kloakfolkene Kloakmestrenes formand Henning Lübcke glæder sig over fin sponsoropbakning til DM i Kloak. og rørlæggerne dyste om titler. Og formanden for Danske Kloakmestre, Henning Lübcke, er rigtig godt tilfreds med, at Rørcenterdagene giver mulighed for at afvikle konkurrencen også på de år, hvor brancheforeningen FORDEL FOR MEDLEMMER Danske Kloakmestres medlemmer har i øvrigt mulighed for at høste fordele i det omfattende konference-program, som Teknologisk Institut har klar til Rørcenterdagene. - Vore medlemmer får rabat på konference-gebyret, og der er ikke færre end syv yderst relevante konferencer at vælge imellem. De varmeste emner er nok Klimatilpasning af danske byer og Renovering og tunnelering som en del af skybrudssikring. Men også Multifunktionel brug af regnvand og Lokal afledning af regnvand er emner, der må interessere alle kloakmestre. Endvidere omfatter konferenceprogrammet Varsling og beredskab, Kloakmestermodul samt innovationsnetværket Vand i byer, fortæller Henning Lübcke. 26

27 27

28 INNOVATIONSNETVÆRKET VAND I BYER AF ULRIK HINDSBERGER, TEKNOLOGISK INSTITUT, R ØRCENTRET Vand i Byer er et innovationsnetværk, der er bevilget af Rådet for Teknologi og Innovation med fokus på klimatilpasning af danske byer. Vand i Byer har i dag tilknyttet mere end 130 virksomheder, forskningsinstitutioner, forsyningsselskaber og kommuner. Netværket er etableret, for at parterne sammen kan finde løsninger på klimaudfordringerne for de danske byer. Netværket kan samtidig bane vejen for et nyt eksporteventyr for dansk erhvervsliv. Det skal være slut med de oversvømmelser, som i de senere år har plaget en lang række danske byer, og kommuner og forsyningsselskaber skal have adgang til nye teknologier, der kan håndteres og rense regnvandet i fremtiden. Det er nogle af de ambitiøse mål for innovationsnetværket Vand i Byer, som blev startet i 2010 og som har bevilling frem til udgangen af Netværket vil i løbet af de fem år bruge mere end 50 millioner kr. på at udvikle innovative løsninger, der kan håndtere problemerne med de stigende nedbørsmængder i byerne. FORMÅL Formålet med Vand i Byer har været og vil fortsat være at udvikle, dokumentere og præsentere klimatilpasningsteknologier med tilhørende planlægningsværktøjer til transformation af eksisterende urbane områder i Danmark. Samtidig vil Vand i Byer understøtte netværkets medlemmer i udvikling af deres eksportpotentiale på klimatilpasningsområdet til det øvrige Europa og resten af verden. Kerneudfordringen er at indrette byer til at imødegå mere ekstreme og uforudsigelige nedbørsog temperaturforhold, samtidig med at byens funktion som centrum for økonomiske, kulturelle og sociale aktiviteter fastholdes og styrkes. Den fysiske infrastruktur i byen skal både håndtere flere og kraftigere skybrud samt hyppigere og længerevarende tørkeperioder. De massive investeringer i infrastruktur, der er nødvendige, uanset om tilpasningen baseres på konventionelle eller decentrale metoder, bør ideelt set foretages med merværdi og multifunktionalitet for øje, således at gevinster kan høstes på flere områder: Brug af regnvandet som ressource til forsyningsformål, skabelse af attraktive byrum, reduktion af byernes energiforbrug, øge biodiversitet mv. Udvikling og demonstration/afprøvning af innovative teknologier, know-how og ydelser i et tværfagligt og organisatorisk samarbejde, der kan udvikle nye markeder i og uden for Danmark Udvikling og demonstration/- 28

29 implementering af nye innovationsmetoder til gavn for erhvervslivet og samfundets innovationskapacitet med baggrund i klimatilpasning af danske byer Styrke danske virksomheders position på det internationale marked for klimatilpasning Vand i Byer har siden 2010 dels faciliteret tværfagligt samarbejde og innovation mellem de mange aktører, dels været platform for udvikling og gennemførelse af konkrete innovationsindsatser. De centrale generelle aktiviteter er: Vidensindsamling og kompetenceudvikling: De mange forskellige parter i Vand i Byer betyder, at der er behov for en samlet indsats for videnopsamling og videndeling. Med selskabsdannelsen i 2009, hvor forsyninger blev udskilt fra kommunerne, er der et øget behov for koordinering. Fremadrettet ønskes det, at netværket styrkes med ikke-tekniske aktører Idéskabelse og matchmaking: Disse aktiviteter styrker den tværfaglige dialog og skaber rammer for udvikling af nye idéer såvel teknologiudvikling som processer. Desuden udfordres innovationsevnen blandt aktørerne. I Vand i Byer bringes mange fagligheder sammen, og der udvikles metoder til øget kreativt samarbejde. Risikovilligheden udfordres og håndteres under hensyn til forsyningssikkerhed og vandkvalitet Udvikling af innovationsmetoder: Vand i Byer sætter fokus på at udvikle og afprøve innovationsmetoder. Formålet med innovationsmetoderne er at skabe forankring, mod, nærvær og nytænkning blandt aktører ne. Der er udviklet en lang række innovationsmetoder, fx. markedsplads, praleværksted, innovationsstafet, aktiv lytter og seer, teatersportsøvelser mv. 1. IP01 - Permeable befæstelser 2. IP02 - Udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord 3. IP03 - Branding af LAR (LAR, fase 1) 4. IP04 - Fra kontrol til styring - Risikostyring i vandforsyningen 5. IP05 - Lad det regne med frøer - Kan klimatilpasning af byer samtidig styrke byernes biodiversitet 6. IP06 - Desinfektion af kloakoverløb (DesiCSO) 7. IP07 - Kan grønne tage, tage vand? Hydrauliske egenskaber for grønne tage 8. IP08 - Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne 9. IP09 - Integreret forvaltning af vand i byer- analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle 10. IP10 - Regn med kvalitet Bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for innovativ klimatilpasning 11. IP11 - Klimaskole. Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole 12. IP12 - Nordhavn en bydel i vandbalance 13. IP13 - Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Det sidste innovationsprojekt igangsættes juli 2013 med emnet IP14: Økonomi i LAR anlæg og drift. På Rørcenterdagene er torsdag den 13. juni sat i Vand i Byers tegn. Konferencen er åben for alle i netværket. 13 INNOVATIONS - PROJEKTER Der er i perioden 2010 til nu blevet igangsat og drevet 13 innovationsprojekter: 29

30 DEN KLIMATILPASSEDE FOLKESKOLE INNOVATIONSPROJEKT I VAND I BYER PARTNERSKABET VAND I BYER HAR NU IGANGSAT 13 INNOVATIONSPROJEKTER. PROJEKT KLIMASKOLE, SOM FOKUSERER PÅ HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ DEN KLIMATILPASSEDE FOLKESKOLE, ER ET AF DEM. PROJEKTET PRÆSENTERES PÅ RØRCENTERDAGENE PÅ KONFERENCEN OM LOKAL AFLEDNING AF REGN (LAR) AF HANNE KJÆR JØRGENSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, R ØRCENTRET UDFORSKNING Projekt Klimaskole er initieret af Rørcentret, der ønsker at udforske potentialet i klimatilpasning af offentlige institutioner. Projektet sætter derfor fokus på, hvordan offentlige institutioner kan gå foran og vise, hvordan institutionen kan håndtere regnvand på egen grund. På sigt er målet med projekt klimaskole dog bredere, da der også skal søges penge til fx klimasikring af bygningen, konceptudvikling for, hvordan skolens klimabelastning kan reduceres, også når det handler om energiforbrug, transport og mad. Skolen skal fx energirenoveres og naturgas skal erstattes med vedvarende energi. Allerede i oktober 2011 blev projektet skudt i gang med næsten 500 deltagere på et lokalt stormøde om klimaskolen, der rent fysisk er folkeskolen Lindebjergskolen i Roskilde Kommune, som bl.a. skulle dokumentere den lokale forankring af projektet, som har været driver for Roskilde Kommune til at deltage i projektet. ØKONOMISK TILSAGN Projektet omkring håndtering af regnvand har siden fået en økonomisk tilsagn fra både Miljøministeriets pulje for grøn vækst (tidligere MUDP), dels fra partnerskabet Vand i Byer, der er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Vand i Byer finansierer udelukkende 30

31 konceptudviklingen: Dvs. hvor der fx skal etableres et grønt tag, hvor der kan være en tank til opsamling og genanvendelse af regnvand, hvor det er mest velegnet at etablere faskiner, og hvad sker der med regnvandet, når vi får skybrud ligesom den 2. juli 2011? Kan der fx bygges en multibane, hvor der er indtænkt skybrudssikring, så der indtænkes multifunktionalitet ved regnvandsløsningerne? Midlerne fra MUDP går til to konkrete demo-projekter, hvor 1/3 af regnvandet på skolens område afkobles og håndteres lokalt på skolens område. Vandrender, regnbede og faskiner anlægges forår/sommer 2013, og projektet Regn med sport multirum med skybrudssikring anlægges forår Vandrenderne indrettes, så de kan transportere regnvandet og overholder økonomien i projektet, da det er det bærende i projektet. Men desuden er det vigtigt, at eleverne kan lege med regnvandet, så der indgår sluser, soppebassin, gammeldags håndpumper samt vandslidsker i vandforløbet. MULTIRUM MED SKYBRUDSIKRING I projektet Multirum med skybrudssikring udvikles, testes og demonstreres forskellige løsninger af permeabel sportsbelægning og forskellige typer faskiner. Først testes permeabiliteten af løsningerne i Rørcentrets akkrediterede laboratorium, og bagefter demonstrereres løsningerne på klimaskolen. Idéen er, at multirummet, som kan fungere som mødelokale, klasselokale, legeplads, skaterområde mv. kan bygges i alle institutioner og åbne rum i byen som et led i at håndtere hverdagsregn, dimensionsgivende regn og skybrud lokalt. Udover den økonomiske støtte, er der også givet tilsagn fra en lang række private samarbejdspartnere som bidrager med viden, materialer og timer til at udvikle og realisere projektet. De private partnere tæller udover Teknologisk Institut - alt fra landskabsarkitekter til entreprenører, ligesom både Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og Københavns Universitet også er med. Projektet skal selvfølgelig fungere som demonstration af mange forskellige teknologier til klimatilpasning. Men det er også vigtigt at bruge skolen som klimacenter, hvor der lægges op til dialog mellem kommune, forsyning og borgerne. Derfor følges projektet op af en række tiltag, der skærper interessen for den klimatilpassede folkeskole. Fx har eleverne lige lavet en klimaskole-rap, og eleverne i ud- UDSKILLERE FOR OLIE OG FEDT- Rådgivning i projekterings-/ dimensioneringsfasen Stort program i standardprodukter - før kendt som: skolingen skal i gang med et kunstprojekt, hvor de udsmykker et storrum med klimabudskaber på akustik-dæmpende materiale. Sidst, men ikke mindst, etableres der medio april 2013 en borgergruppe, som skal diskutere og give input til projektet. Specifikke udskillere designes efter opgave 31

32 KONTROLORDNING FOR LEDNINGSRENOVERING AF FLEMMINGSPRINGBORG, TEKNOLOGISK INSTITUT, R ØRCENTRET Så vidt vides er den danske Kontrolordning for ledningsrenovering den første af sin slags i verden. Kontrolordning for ledningsrenovering er en upartisk og frivillig ordning, som er etableret af NO DIG-gruppen efter flere års pres fra nogle af de største danske kommuner, der anvender renoveringssystemer og andre opgravningsfri systemer til ledningsfornyelse. NO DIG-gruppen er en gruppe under Kabel- og ledningssektionen i Dansk Byggeri. Kontrolordning for ledningsrenovering har eksisteret siden 1997, hvor det stiftende årsmøde blev holdt den 21. marts. Kontrolordningen havde da været under forberedelse i en årrække, idet Vedtægter og Tekniske bestemmelser skulle udarbejdes, medlemmer til kontroludvalget skulle udpeges, og adskillige prøvninger af strømpeforinger skulle udføres som en konsekvens af optagelsesbetingelserne. Kontroludvalget består af tre brugerrepræsentanter. Rørcentret, Teknologisk Institut blev i 1993 engageret af NO DIG-gruppen til at rådgive om udformningen af kontrolordningens kontrolgrundlag. Senere i udviklingsprocessen i 1996, da kontroludvalgets medlemmer var udpeget, blev Rørcentret tilknyttet kontrolordningen som teknisk konsulent for kontroludvalget. FORMÅL Ledningsfornyelse med opgravningsfri systemer gør det nødvendigt at anvende en anden form for kvalitetssikring end den, der anvendes ved traditionel opgravning, hvor kvalitetssikringen primært omhandler anlægsarbejdet, og hvor ledningssystemet sammensættes af fabriksfremstillede komponenter. Derfor blev der i Danmark oprettet en kontrolordning for opgravningsfri ledningsfornyelse. Kontrolordningen administreres af et uafhængigt kontroludvalg og kaldes Kontrolordning for Ledningsrenovering. Formålet med kontrolordningen er at sikre, at entrepriser, der udføres med fornyelsessystemer, der er optaget i ordningen, gennemføres i overensstemmelse med såvel virksomhedens godkendte kvalitetshåndbog som virksomhedens godkendte deklaration for det pågældende fornyelsessystem. Ordningens kontrolgrundlag er nøje beskrevet i et sæt tekniske bestemmelser. De tekniske bestemmelser er udarbejdet, og bliver løbene revideret, i harmoni med de europæiske standarder på området. Kontrolordningen omfatter for tiden: Strømpeforing af gravitationsafløbsledninger Stram foring af gravitationsafløbsledninger Rørsprængning af gravitationsledninger Rørsprængning af vandledninger Overgangsprofiler. I tilknytning til kontrolordningen er der udarbejdet regler for statisk dimensionering af såvel strømpeforing, rørsprængning samt stram foring. Virksomheder, der har systemer optaget i kontrolordningen er forpligtet til at 32

33 anvende disse dimensioneringsregler. Virksomheder, der er optaget i kontrolordningen med strømpeforing, er yderligere forpligtet til at udtage og prøve emner fra en vis del af produktionen. OPTAGELSE Det er ikke kun virksomheder, som er medlem af Dansk Byggeri, der kan få optaget systemer i kontrolordningen. Alle virksomheder, der arbejder med opgravningsfri ledningsfornyelse, kan ansøge om at få systemer optaget. I forbindelse med ansøgning om optagelse sender virksomheden følgende til bedømmelse hos kontroludvalget: Kvalitetshåndbog Deklaration af det pågældende fornyelsessystem Kvalitetshåndbog. Krav til virksomhedens kvalitetshåndbog findes i kontrolordningens Tekniske bestemmelser. Deklaration af det pågældende fornyelsessystem Deklarationen er virksomhedens erklæring vedrørende systemet. Gennem kontrolordningen forpligter virksomheden sig til at levere arbejde, der er i overensstemmelse med deklarationen. Deklarationen er opdelt i afsnit med: Virksomhedens navne- og adresseforhold System- og produktbetegnelse System- og produktbeskrivelse Anvendelsesområde Materialeegenskaber Produktegenskaber Systemegenskaber. For strømpeforing skal de deklarerede produktegenskaber være underbygget af prøvningsrapporter fra akkrediteret laboratorium for parametrene. KONTROLBESØG Hvert system, der er optaget i kontrolordningen, skal underkastes mindst ét årligt kontrolbesøg, hvor produktionsapparatet inspiceres. Inspektionen gennemføres af medlemmer af kontroludvalget samt den tekniske konsulent. Et kontrolbesøg omfatter både stikprøvekontrol af kvalitetsstyringssystemet på virksomhedens kontoradresse og kontrol af kvalitetssikringen på arbejdsstedet for et igangværende arbejde. For strømpeforingssystemer gælder det endvidere, at der i forbindelse med det årlige kontrolbesøg udtages mindst 2 ringemner fra brønde til kontrol af en række korttidsegenskaber. Hvert 5. år skal de tilsvarende Langtidsegenskaber endvidere kontrolleres. Prøvningerne i forbindelse med kontrolbesøg skal udføres på et akkrediteret prøvningslaboratorium. PROCESKONTROL Proceskontrol er virksomhedens egenkontrol af de udførte installationer. Kravet om proceskontrol gælder kun strømpeforingssystemer. Proceduren for proceskontrol er beskrevet i kontrolordningens Tekniske bestemmelser. Heri skelnes der imellem kontrol af følgende: Styrke- og stivhedsmæssige parametre Systemtæthed Virksomhedens egenkontrol skal indberettes til kontroludvalget 2 gange om året. Indberetningen skal omfatte de installationer, som virksomheden har udført i det pågældende halvår og skal indeholde: Prøvningsresultaterne for styrke- og stivhedsmæssige parametre Resultaterne af tæthedsprøvning. Dokumentation af de valgte tiltag, hvis produktionen har været ude af kontrol. Information om ordningen, og hvilke firmaer der er optaget, kan ses på Kontrolordning for Ledningsrenoverings hjemmeside Vi ses på byggepladsen stand 1 og 2 Saniståls Entreprenørafdeling er med fra grunden og kan levere produkter inden for alle typer af fundamentopgaver, stålelementer, forbrugsvarer, personlige værnemidler og gængse VA produkter. Mød vores VA-team på Rørcenterdagene 12. og 13. juni Vi holder til på byggepladsen, stand 1 og 2. 33

34 EN VIGTIG PLATFORM TIL VÆKST KRISEN KRADSER FORTSAT I VVS-BRANCHEN, MEN DET SKRÆMMER IKKE PURUS. VIRKSOMHEDEN SATSER NEMLIG STORT PÅ RØRCENTERDAGENE, SOM ER EN VIGTIG BRIK I DE AMBITIØSE VÆKSTMÅL FOR Vi vil vise branchen, at vi er Nordens førende inden for vores segment i VVS og sanitet. Og Rørcenterdagene er en perfekt platform, fordi det er en af Nordens vigtigste fagmesser, hvor vores målgruppe kan opleve vores store og bredde sortiment. For første gang står vi sammen med Unidrain A/S for at signalere, at vi ikke blot er en stærk leverandør, men også et stærkt selskab. Og vi viser samtidigt den fuldt integrerede løsning, som vi kan levere både som PURUS alene, og i samarbejde med Unidrain A/S, fortæller Birger Christensen, adm. direktør i PURUS as. POMP OG PRAGT I ET STAGNERENDE MARKED Når PURUS fremviser et af markedets mest varierede sortimenter til Rørcenterdagene i Taastrup, er målet ikke blot deltagelsen alene. En stærk profil i markedet kræver nemlig en stærk og synlig indsats. Og netop messen er én ud af PURUS strategiske tiltag, for at blive endnu større inden Derfor er PURUS repræsenteret med en stor stand, som de deler med søsterselskabet Unidrain A/S. For PURUS lader sig ikke skræmme af et marked i krise. FRA PRODUKT- TIL TOTALLEVERANDØR Produktserier i rustfri stål er PURUS hovedfokus både på standen til Rørcenterdagene og i dagligdagen. Og det er ikke helt tilfældigt. Med egen produktion i moderkoncernen PURUS AB siden 1945 og opkøb af både Unidrain A/S, P2Stål og S.P. Service & Products i 2010 omfatter PURUS sortiment rustfri produkter i alle afskygninger. Siden det første opkøb i 2010 har virksomheden allerede indtaget en endnu større del af VVS-markedet end tidligere Besøg PURUS stand til Rørcenterdagene ved Teknologisk Institut i Taastrup den juni. 34

35 Spulebrønd i beton - Drejebrønde Ø42,5 og Ø60 cm * Nyhed * - [email protected] 35

36 WAVIN GØR KLIMATILPASNING TIL EN LEG Vandrender under opførsel PÅ LINDEBJERGSKOLEN I ROSKILDE DANMARKS FØRSTE KLIMASKOLE GÅR KLIMATILPASNING NU HÅND I HÅND MED LEG OG LÆRING TAKKET VÆRE WAVINS TANK TIL OPSAMLING AF REGNVAND, WAVIN COLLECTIO I regi af partnerskabet Vand i Byer deltager Wavin i Projekt Klimaskole. Projektet har til formål at udvikle et koncept til lokal håndtering af regnvand herunder håndtering af ekstremregn til brug på folkeskoler og andre offentlige institutioner. Wavin bidrager i den forbindelse med viden og produkter, som kan være med til at udvikle og realisere projektet. KLIMAINDSATS MINDSKER RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSER Frakobling af skolens regnvand er en vigtig del af projektet, da man på den måde kan mindske belastningen på renseanlæg og vandløb og i sidste ende bidrage til, at der ikke sker oversvømmelser. I stedet for at lede regnvandet ud i det offentlige kloaksystem etableres blandt andet regnbede og vandrender, som også er med til at forskønne omgivelserne på skolen, og samtidig er et meget konkret og synligt udtryk for skolens klimaindsats. LEG OG LÆRING MED WAVIN COLLECTIO I forbindelse med etablering af vandrender, der snor sig gennem de rekreative områder på skolen, opstilles en Wavin Collectio, så eleverne selv kan forsyne vand - renderne med rindende vand. Wavin Collectio er blandt andet valgt, fordi den giver mulighed for at inddrage undervisning i børnenes leg: hvordan virker en pumpe, og hvor mange kræfter skal der til for at pumpe vandet fra opsamlingstanken op i vand - renderne. Udover Wavin Collectio leverer Wavin også Wavin Q-Bic regnvandskassetter til en faskineløsning på skolens område. Faskinen er koblet sammen med vandrenderne via et forsinkelsesbassin, og vandet fra renderne nedsives således i jorden ved hjælp af faskinen. Dette system er et godt eksempel på, hvordan regnvand kan håndteres uden brug af et traditionelt kloaksystem. ELEVERNE RUSTES TIL FREMTIDEN Initiativet til Projekt Klimaskole kommer fra Lindebjergskolens skolebestyrelse, og her har man også kigget på de lidt større perspektiver ved projektet: Eleverne og skolens klima - indsats i forhold til vand, energi og mad er vores udgangspunkt. Vores ambition er, at eleverne skal blive de bedste til at tackle de udfordringer, vi har med klimaændringer, siger Hanne Kjær Jørgensen fra Teknologisk Institut, der foruden at være medlem af Lindebjergskolens skolebestyrelse også er leder af projektet. I regi af partnerskabet Vand i Byer deltager Wavin i Projekt Klimaskole. Projektet har til formål at udvikle et koncept til lokal håndtering af regnvand herunder håndtering af ekstremregn til brug på folkeskoler og andre offentlige institutioner. Wavin bidrager i den forbindelse med viden og produkter, som kan være med til at udvikle og realisere projektet. 36

37 VIGGO O BENDZ as O Slidstærke løsninger til maskiner og miljø Professionelt udstyr til alle opgaver VI SES PÅ UDENDØRSSTAND 119 OG 120 SKOVLE Til maskiner fra tons Produceret i 100% Hardox TÆNDER OG SKÆRSTÅL Til alle formål og alle fabrikaterr Montabert Hydraulikhammere Kvalitet - til den rigtige pris Industriparken Høng Tlf.: Viggo go Bendz A/S er importør af følgende mærker: Montabert, LST, Expander, Eurosteel, Komplet, Bleijenberg, ESTI.Vi ileverer er alt i sliddele. MØD OS PÅ STAND 40/41 Regnvandsfaskine til parcelhuset, landejendommen, udhuset, carporten og fritidshuset. Ideel til gør-det-selv Enkel og let montering Mindre gravearbejde Enkel at udvide ved større tagarealer Nedsivning og rensning af spildevand / regnvand...bio-blok er løsningen! BIO-BLOK Kan etableres med mindre nedgravningsdybder Mindre deponeringsafgift Ressourcebesparende med hensyn til grus Arbejdsbesparende Bedre biologisk rensning Pilerensningsanlæg Nyt anlæg - efter 2 år Regnvandsfaskine til alle større bygge- og anlægsprojekter Minimeret risiko for oversvømmelse Bedre grundvandkvalitet Biologisk renseeffekt Skånsomt arbejdsmiljø Let og hurtig etablering God anlægsøkonomi Tlf [email protected] - BIO-BLOK kan også anvendes under lukkede og åbne pilerensningsanlæg En helt igennem grøn og rentabel løsning 37

38 LEDNINGSEJERNES SIKKERHED FOR HØJ KVALITET UDEN MERPRIS I Danmark har vi en unik tradition for samarbejde mellem bygherrer og entreprenører. Et godt eksempel er de tre kontrolordninger under Rørtekniksektionen i Dansk Byggeri. Ordningerne er kundestyrede, og det giver bygherrerne nogle helt særlige fordele, som ikke ses andre steder i verden. Forestil dig, at du som ledningsejer af et forsyningsnet får en rapportering fra TV-inspektionsfirmaet, der ikke afspejler de faktiske forhold under jorden. Er afrapporteringen ikke korrekt, kan det enten betyde, at du ikke får iværksat det nødvendige arbejde, der betyder at du senere får meget større udgifter til reparation og vedligeholdelse. Eller at du igangsætter arbejde, der slet ikke er nødvendigt for nuværende. TRE KONTROL- ORDNINGER Rørtekniksektionen under Dansk Byggeri har tre kontrolordninger, der giver kunderne en meget høj kvalitet uden at fordyre arbejdet: Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning. Kontrolordning for ledningsrenovering, der kontrollerer opgravningsfri renoverings- og udskiftningssystemer af afløbs- og forsyningsledninger. Og den tredje er Kontrolordning for styret boring og gennempresning, der kontrollerer en korrekt udførelse og positionering af nye ledningsanlæg. - Der er tale om tre gennemprøvede kontrolordninger, der bygger på opsamlet erfaring gennem mere end år. Og den unikke fordel er, at ordningernes kontroludvalg, klageinstans og udvikling foretages af kundesiden. Denne organiseringsform findes ikke andre steder, og det giver en betydelig videndeling i branchen foruden at lette eventuelle klageprocesser, fortæller forretningsudviklingschef Peter Ellegaard fra Per Aarsleff A/S, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Rørtekniksektionen under Dansk Byggeri. HOLDER I MINDST 50 ÅR - Samtidig er det lykkedes at undgå fordyrelser som følge af, at medlemmerne garanterer høj kvalitet i deres arbejde for bygherrerne. Kontrolordningerne betyder konkret, at medlemmernes udførte arbejde skal være forsvarligt og ordentligt udført, så det holder i mindst 50 år. Det er en god sikkerhed for bygherren, og det betyder også, at det bliver nemmere at budgettere, når man har garanti for langtidsholdbart arbejde, siger Peter Ellegaard, der mener at alle forsyningsvirksomheder bør benytte kontrolordningernes tilsluttede virksomheder til deres projekter, hvis de vil have en nøje relation mellem investerede midler og konkret udbytte af samme. De tre kontrolordninger er nu blevet nemmere at finde på nettet. De har hver deres egne websites med grundig information til både bygherrer, deres rådgivere og entreprenører, men de kan nu også findes i mini-portalen kontrolordninger.dk. På Rørcenterdagene 2013 udstiller flere af Rørtekniksektionens medlemsvirksomheder, hvor der også kan søges information om de tre kontro lordninger, som virksomhederne skal være tilsluttet mindst én af. Product of Hard Work A Product of Hard Work JCB JCB EcoMAX EcoMAX motor, motor, om opfylder kravene til om opfylder kravene til Stage lllb/tier4i uden tilsætning Stage lllb/tier4i uden tilsætning af AdBlue og uden brug af AdBlue og uden brug af partikelfiltre. af partikelfiltre. Besøg vore hjemmeside nye webshop på: Besøg Besøg vore vore hjemmeside & nye & webshop på: 38

39 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER ER ET LYSPUNKT I 2013 vil en del af de danskere, som bor i almene boliger, få besøg af en håndværker eller blive genhuset. Hele 5,4 milliarder kroner vil nemlig i løbet af året blive brugt på at forskønne og forbedre bygningerne, viser nye beregninger, som Dansk Byggeri har foretaget på baggrund af tal fra Landsbyggefonden. - Der er mange udfordringer i byggebranchen, men når det gælder renovering af de almene boliger, så er der virkelig tale om et lyspunkt. Forbedringerne finder sted over hele landet, og det er med til at påvirke velfærden i positiv retning, fordi borgerne får mere moderne og tidssvarende boliger samtidig med, at der bliver sparet på energien, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. De mange penge, der i år investeres i forbedringerne af de almene boliger, betyder ikke blot bedre boligforhold, renoveringerne skaber også knap arbejdspladser, hvilket er en stigning på lige godt arbejdspladser i forhold til Sundhedsministeren bør være glad, for renoveringerne af de almene boliger har stor betydning for borgernes velbefindende, energiministeren bør være glad, da vi tager store skridt mod bedre energieffektivitet, og beskæftigelsesministeren bør være glad, da vi får folk væk fra arbejdsløshedskøen. Summa summarum er, at udviklingen er meget positiv, siger Finn Bo Frandsen. AKTIVITET VED RENOVERING AF ALMENE BOLIGER I Produktionsværdi, mio. kr., 2012-PL i henhold til Dansk Byggeris skøn Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt I alt beskæftigede i byggebranchen & leverende erhverv Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Vi udfører også anlægsarbejde Jord, kloak, beton, belægning, byggepladsservice og gårdsanering... og altid med respekt for mennesket og miljøet! Jord, kloak og beton Forurenet jord Belægning Byggepladsservice Gårdsanering Maskinudlejning Nedrivning Miljøsanering TLF

40 Get the ultimate up-close look at the future of aggregates. CONEXPO-CON/AGG represents an immense unveiling of all the newest equipment, technology and product breakthroughs in aggregates. Bringing you the latest in everything from recycling and reclaiming to expediting materials management, it s the one show that breaks it all down, to help you work smarter. Pre-register to get show updates at conexpoconagg.com MARCH 4-8, 2014 LAS VEGAS CONVENTION CENTER LAS VEGAS, USA Co-located with

41 CAT HYBRIDGRAVEMASKINE VINDER PRIS CATERPILLAR VINDER SØLV FOR SIN FØRSTE MARKEDSFØRTE MASKINE, DER BRUGER HYDRAULISK HYBRIDTEKNOLOGI Cat 336E H hybridgravemaskine vandt i kategorien energi og transport på den 26. årlige Edison Awards, som blev offentliggjort den 25. april i Chicago. Den nye Cat hydrauliske hybridteknologi indfanger og genbruger energi for at reducere driftsomkostninger. Således bruger 336E H op til 25 procent mindre brændstof sammenlignet med en standard 336E og er op til 50 procent mere effektiv i forhold til en 336D gravemaskine. Edison Awards, opkaldt efter den verdensberømte opfinder Thomas Edison, anerkender innovationer, der er førende inden for udvikling, marketing og design. Prisen er en af de højeste udmærkelser en virksomhed kan modtage for succesfuld innovation. Ikke alene er det første gang Caterpillar har vundet en Edison Award, det er også selskabets første nominering. "Caterpillar skaber ikke nye teknologier blot for teknologiens skyld eller blot for at bevise, at de kan. Caterpillar er helt og holdent fokuseret på at støtte kundernes succes. Således vil denne nye hybridteknologi gavne vores kunder med lavere brændstofomkostninger og reduceret CO2-udledning uden at gå på kompromis med produktion og pålidelighed, fortæller siger Karsten Hansen, Commercial Director i Pon Equipment A/S, som er den danske forhandler af Cat maskiner. Mere end 300 patenter er blevet indgivet på de nye teknologier på Cat hybrid. Caterpillar definerer en hybridmaskine som en, der er udstyret med en anordning til at indsamle, lagre og frigive energi under maskinens drift. Cat 336E H indfanger energi, når maskinen bremser eller stopper, og så frigiver den energien, når maskinen accelererer. Vi ser stort potentiale for denne hybridgravemaskine på det danske marked. Da brændstof er en af de største omkostninger for vores kunder, vil denne teknologis resultater kunne ses direkte på bundlinjen, siger Karsten Hansen. Maskinen blev præsenteret på Bauma og er nu klar til salg og service ved Pon Equipment A/S. NYHEDER FRA HP ENTREPRENØRMASKINER I forbindelse med Bauma præsenterede Christian Pedersen fra HP entreprenørmaskiner A/S et par nyheder, fra henholdsvis Sandvik og Rammer. NY SANDVIK QI441 MOBIL IMPACTOR Det specielle ved den er at den har 2 sigte kasser med 2 dæk, hvor de fleste andre normalt kun har 1 sigtekasse med 2 dæk. Det vil sige at kunden slipper for at have en ekstra sorterværk efter impactoren. Det er helt unikt for Sandvik. NY RAMMER BR5011 HYDRAULISK HAMMER Den vejer ca. 5 tons og passer til gravemaskiner på 45 til 80 tons. Den har automatisk centralsmøring monteret på hammeren, heavy duty hus med Hardox slidstål på den nederste del af huset, samt bundpladen. Så hammeren kan let indstilles til kørsel med stor slagenergi og lange slag til af hårde materialer, alternativt med hurtige korte slag til blødere materialer. Hammeren kan endvidere indstilles til beskyttelse af blanke slag, indstilling on/off, og er monteret med soft blow sensor. Billederne af de to nyheder findes i fotocollagen fra Bauma hvem finder dem først? 41

42 FREMTIDENS FORHAVE KOMMER FORTOVET VED Fremtidens rækkehushave tager åbenbart ikke nævneværdig højde for klimaforandringer. Til gengæld skal den åbne sig op mod for - tovet og inddrage gadens liv i stedet for at være afskærmet fra det. Repetition, Det stod klart, da de tre bedste bud på Have & Landskab og Skov & Landskabs konkurrence for landskabsarkitektstuderende Rækkehus-forhaven anno 2013 blev kåret torsdag den 25. april. Det skete til et arrangement i Skov & Landskabs bygning på Rolighedsvej på Frederiksberg, hvor dommerkomitéens formand, landskabsarkitekt Peter Lundsgård Hansen, sagde følgende om de indkomne forslag til konkurrencen: Overordnet arbejder flere forslag med en betydelig social tilgang. Disse forslag arbejder på forskellige måder med både offentlig passage og privat lukket have på samme tid. Det er besnærende og samtidig svært at få det til at gå op i en helhed. Til gengæld er det også her, at flere forslag udviser en stærk vilje til at finde nye løsninger, og dommerkomitéen finder særligt arbejder, der inddrager forhaven som en del af fortovet, som værende meget interessant. Overraskende er det, at kun et enkelte forslag arbejder konsekvent med regnvandshåndtering på en måde, der skaber egentlige haverum. Stævningshaven. En vild omvej. DE TRE VINDERE Tre vindende forslag blev fundet - bl.a. det ene, som havde indbygget regnvandshåndtering og her er flere så karakterskabende, at de snildt kunne danne ramme for et helt kvarters identitet. Titlerne på de tre vinder-bud er Repetition, Stævningshaven og En vild omvej. Nu glæder udstillingsleder på Have & Landskab, Kristian Larsen, sig til, at de tre forhaver bliver anlagt i fuld skala på årets udstilling i Slagelse den 28. til 30. august. Her skal publikum kåre den endelige vinder ved at stemme på Facebook. For at skabe de rette omgivelser vil en skitse af facaden på et rækkehus blive hængt op i fuld størrelse som 18 meter bagtæppe for de konkurrerende forhaver. Vinderen bliver fundet ved at besøgende på Have & Landskab besøger udstillingens Facebookprofil og trykker like på den forhave, som de synes bedst om. På udstillingens sidste dag klokken 15:00 får folkets valg til Rækkehus-forhaven anno 2013 overrakt kr., mens 2. og 3. pladsen løber med henholdsvis og kroner. 42

43 OVERSIGT OVER ENTREPRENØRMATERIEL KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE OG KOMPAKTE GRAVEMASKINER 43

44 MPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE CASE CONSTRUCTION S. D. KJÆRSGAARD A/S NIBEVEJ AALBORG SV TLF CATERPILLAR PON EQUIPMENT A/S PARK ALLE BRØNDBY TLF Typebetegnelse 21E 121E 221E 321E 521F Motoreffekt netto, kw/omdr Arbejdsvægt, t. 4,624 4,920 5,418 5,771 10,448 Transmission Hydro. Hydro. Hydro. Hydro. Powershift Brydekraft skovl, kn Tippelast drejet, t. 2,645 2,975 3,515 3,586 6,957 Læssehøjde, m. 3,243 3,302 3,386 3,459 3,830 Skovlstørrelse, m³ 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,2 1,9 Venderadius, m. 3,847 3,963 4,095 4,154 5,5 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db. 75/98 75/98 75/100 75/100 72/105 Kørehastighed, km/t Typebetegnelse 906H2 907H2 908H2 924K 930K Motoreffekt netto, kw/omdr. 52/ / / / /1800 Arbejdsvægt, t ,8 6,5 12,8 13,8 Transmission Hydrostat Hydrostat Hydrostat Hydrostat Hydrostat Brydekraft skovl, kn Tippelast drejet, t ,5 3,7 7,3 8,2 Læssehøjde, m. 2,51 2,51 2,65 2,82 2,82 Skovlstørrelse, m³ 0.9 1,0 1,1 2,1 2,5 Venderadius, m. 4,40 4,47 4,51 5,92 5,94 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db. 75/ 75/ 75/ 66/ 66/ Kørehastighed, km/t HITACHI HP ENTREPRENØRMASKINER A/S TINGBJERGVEJ BJÆVERSKOV TLF JCB NICOLAISEN & LARSEN A/S HOLMEGADE ULFSBORG TLF Typebetegnelse ZW75 ZW95 ZW140 ZW180 Motoreffekt netto, kw/omdr. 45,6/ / / /2200 Arbejdsvægt, t. 5,34 6,28 11,1 14,5 Transmission Hydrostatisk Hydrostatisk Brydekraft skovl, kn. 42, ,6 114 Tippelast drejet, t. 3,30 3,56 7,2 10,2 Læssehøjde, m. 2,5 2,7 2,82 2,62 Skovlstørrelse, m³ 0,9 1,1 2,1 3,0 Venderadius, m. 4,1 4,5 5,77 6,1 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db. / 99 / /102 70/104 Kørehastighed, km/t Typebetegnelse 409 TM S 427 TM320S Motoreffekt netto, kw/omdr. 56/ / / / /2200 Arbejdsvægt, t. 5,922 6,08 9,596 13,038 8,0 Transmission hydrostatisk hydrostatisk ZF Smooth ZF Smooth Power Shift Brydekraft skovl, kn. 53,8 49,90 101, ,60 Tippelast drejet, t. 3,914 2,750 5,68 8,396 3,89 Læssehøjde, m. 4,628 4,376 4,256/3,403 3,627 5,182 Skovlstørrelse, m³ 1,0-1,6 0,9 1,4-1,7 1,8-2,7 1,0 Venderadius, m. 4,432 4,755 5,775 5,790 4,633 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db Kørehastighed, km/t ,

45 KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE KOMATSU SCANTRUCK A/S KATKJÆRVEJ SKIVE TLF KRAMER-ALLRAD ERENFRED PEDERSEN A/S REBSLAGERVEJ AALBORG -TLF Typebetegnelse WA70 WA80 WA100 WA200 WA320PZ-6 Motoreffekt netto, kw/omdr. 45/ / /2.350r 95/ /2.000 Arbejdsvægt, t. 5,060 5,545 6,900 11,380 Transmission hydrostatisk hydrostatisk hydrostatisk hydrostatisk hydrostatisk Brydekraft skovl, kn ,7 74,3 118,6 156,3 Tippelast drejet, t. 2,67 2,77 3,85 5,52 9,765 Læssehøjde, m. 3,150 2,910 3,540 3,885 3,690 Skovlstørrelse, m³ 0,85 0,95 1,25 1,9 2,6 Venderadius, m. 3,680 3,985 4,230 5,150 5,475 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db. 72/104 72/104 Kørehastighed, km/t Typebetegnelse Motoreffekt netto, kw/omdr. 23/ / / / /2300 Arbejdsvægt, t. 1,720 3,600 4,300 4,900 5,650 Transmission hydrostatisk hydrostatisk hydrostatisk hydrostatisk hydrostatisk Brydekraft skovl, kn Tippelast drejet, t Læssehøjde, m. 2,7 2,8 2,9 3,0 3,0 Skovlstørrelse, m³ 0,55 1,1 1,15 1,5 1,6 Venderadius, m Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db. 82/99 79/100 78/102 78/102 78/102 Kørehastighed, km/t /30 20/35 20/40 20/40 LJUNGBY LJUNGBY SERVICE DREJERGANGEN KARLSLUNDE - TLF NEW HOLLAND CONSTRUCTION BAY & KJÆRSGAARD IMPORT A/S NIBEVEJ AALBORG SV TLF Typebetegnelse L 9 L 11 L 13 L 15 Motoreffekt netto, kw/omdr. 129/ / / /1900 Arbejdsvægt, t ,5 13,5 16,5 Transmission 5 Trins 5 Trins 5 Trins 5 Trins Brydekraft skovl, kn Tippelast drejet, t Læssehøjde, m. 3,75 3,78 3,97 3,97 Skovlstørrelse, m³ 1,8 2,1 2,4 2,7 Venderadius, m. 4,94 4,97 4,98 5,09 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db Kørehastighed, km/t Typebetegnelse W60 TC HS W70 TC HS W80 TC HS W110C W130C Motoreffekt netto, kw/omdr Arbejdsvægt, t ,728 12,940 Transmission Hydro. Hydro. Hydro. 4 speed 4 speed Brydekraft skovl, kn Tippelast drejet, t Læssehøjde, m. 3,300 3,385 3,460 3,610 3,830 Skovlstørrelse, m³ 0,8-0,9 0,9-1,0 1,0-1,2 1,7-2,1 2,0-2,4 Venderadius, m. 4,5 4,6 4,7 5,5 5,7 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db. 72/105 71/105 Kørehastighed, km/t

46 E GUMMIHJULSLÆSSERE KOMPAKTE GRAVEMASKINER KOMPAKTE GRAVEMASKINER KOMPAKTE GRAV VOLVO VOLVO ENTREPRENØRMASKINER A/S TRANEVEJ RINGSTED TLF CASE CONSTRUCTION S. D. KJÆRSGAARD A/S NIBEVEJ AALBORG SV TLF Typebetegnelse L20F L25F L30B L35B L45G Motoreffekt netto, kw/omdr. 41/ / / / /1450 Arbejdsvægt, t. 4,3 4,8 5,5 6,2 8,6 Transmission Hydrostat Hydrostat Hydrostat Hydrostat Hydrostat Brydekraft skovl, kn. 35,00 4,80 53,00 54,5 62 Tippelast drejet, t. 2,90 3,40 3,85 3,6 5,29 Læssehøjde, m. 2,98 2,99 3,26 3,35 3,68 Skovlstørrelse, m³ 0, ,1 1,2 1,5 Venderadius, m. 2,16 2,10 2,03 1,98 2,55 Frihøjde, mm Støjniveau inde/ude, db. 74/99 75/99 74/101 74/102 68/102 Kørehastighed, km/t Typebetegnelse CX80C MSR CX130C CX145C SR CX210C CX250C Motoreffekt netto, kw/omdr. 41,2/ ,9/ ,9/ / /2000 Arbejdsvægt, kg Fladetryk, kg/cm². 0,039 0,033 0,036 0,035 0,049 Pumpekapacitet, l/min. 2X74 2X129 2X129 2X211 2X234 Skovl, m³. 0,28 0,5 0,5 1,0 1,1 Brydekraft skovl, kn. 56, Max gravedybde, m. 4,670 5,540 9,690 6,110 6,900 Max rækkevidde, m. 4,560 8,310 8,740 9,420 10,280 Larvebåndsbredde, mm Undervognslængde, mm Undervognsbredde, mm Kørehastighed, km/t. 5,1 5,6 5,6 5,6 5,5 CATERPILLAR PON EQUIPMENT A/S PARK ALLE BRØNDBY TLF HITACHI HP ENTREPRENØRMASKINER A/S TINGBJERGVEJ BJÆVERSKOV TLF Typebetegnelse 308E CR 312E 316E 320E 323E Effekt netto, kw/omdr. 48,5/ Arbejdsvægt, kg Fladetryk, kg/cm². 0,36 0,31 0,36 0,35 0,32 Pumpekapacitet, l/min Skovl, m³. 0,35 0,7 0,9 1,2 1,2 Brydekraft skovl, kn. 60, Max gravedybde, m. 4,6 6 6,1 6,7 6,7 Max rækkevidde, m. 7,4 8,6 8,8 9,8 9,8 Larvebåndsbredde, mm Undervognslængde, mm Undervognsbredde, mm Kørehastighed, km/t. 5,2 5,5 5,2 5,6 5,6 Typebetegnelse ZX85USB-5A ZX130LCN-5B ZX135US-5B ZX180LC-5B ZX210LC-5B Motoreffekt netto, kw/omdr. 34,1/ ,4/ ,4/ ,2/ /2000 Arbejdsvægt, kg Fladetryk, kg/cm². 0,38 0,29 0,46 0,33 0,34 Pumpekapacitet, l/min Skovl, m³. 0,35 0,70 0,72 1,20 1,20 Brydekraft skovl, kn Max gravedybde, m. 4,51 5,54 5,49 6,57 6,67 Max rækkevidde, m. 7,70 8,30 8,39 9,43 9,92 Larvebåndsbredde, mm Undervognslængde, mm Undervognsbredde, mm Kørehastighed, km/t. 5,0 5,5 5,5 5,3 5,5 46

47 MASKINER KOMPAKTE GRAVEMASKINER KOMPAKTE GRAVEMASKINER KOMPAKTE GRAVEMASKINER JCB NICOLAISEN & LARSEN A/S HOLMEGADE ULFSBORG TLF KOMATSU SCANTRUCK A/S KATKJÆRVEJ SKIVE TLF Typebetegnelse JS130 JZ140 JS220 JS240 JZ235 Motoreffekt netto, kw/omdr. 81/ / / / /2000 Arbejdsvægt, kg / / / / Fladetryk, kg/cm². 0,42-0,31 0,49-0,29 0,51-0,28 0,51-0,44 0,51 Pumpekapacitet, l/min. 2x x x x x Skovl, m³. 0,795 1,0 1,19 1,46 1,19 Brydekraft skovl, kn. 93,75 93, , Max gravedybde, m. 6,028 6,26 6,6 7,23 6,5 Max rækkevidde, m. 8,796 9,235 9,87 10,69 9,98 Larvebåndsbredde, mm Undervognslængde, mm Undervognsbredde, mm. 2490/ / / / Kørehastighed, km/t. 5,2 5,1 5,6 5,6 5,6 Typebetegnelse PC138US-8 PC160LC-8 PC190LC-8 PC210LC-10 PC240LC-10 Motoreffekt netto, kw/omdr. 72/ / / / /2000 Arbejdsvægt, kg Fladetryk, kg/cm². 0,36 0,37 0,34 0,36 0,39 Pumpekapacitet, l/min X219 2X237,5 Skovl, m³. 0,8 0,94 1,14 1,68 1,89 Brydekraft skovl, kn. 93,2 122,6 122,6 149,1 171,6 Max gravedybde, m. 5,480 6,250 6,275 6,620 6,920 Max rækkevidde, m. 8,3 9,235 9,445 9,875 10,180 Larvebåndsbredde, mm Undervognslængde, mm Undervognsbredde, mm Kørehastighed, km/t. 5,1 5,5 5,5 5,5 5,5 NEW HOLLAND CONSTRUCTION BAY & KJÆRSGAARD IMPORT A/S NIBEVEJ AALBORG SV TLF VOLVO VOLVO ENTREPRENØRMASKINER A/S TRANEVEJ RINGSTED TLF Typebetegnelse E85C MSR E135B E140C SR E160 BR E215C Motoreffekt netto, kw/omdr. 42/ / / / /2000 Arbejdsvægt, kg Fladetryk, kg/cm². 0,37 0,34 0,31 0,43 0,37 Pumpekapacitet, l/min. 2x66 2x130 2x130 2x130 2x220 Skovl, m³. 0,23-0,35 0,28-0,76 0,42-0,70 0,42-0,70 0,52-1,31 Brydekraft skovl, kn. 52,70 87,10 90,10 90,10 169,00 Max gravedybde, m Max rækkevidde, m Larvebåndsbredde, mm Undervognslængde, mm Undervognsbredde, mm Kørehastighed, km/t. 5,3 5,5 5,6 6,5 5,7 Typebetegnelse EC140D ECR145C EC160D EC180D EC220D Motoreffekt netto, kw/omdr. 84/ / / / /1800 Arbejdsvægt, ton. 13,0-16,2 14,8-15,8 17,0.19,2 18,3-20,0 20,9-24,6 Fladetryk, kg/cm². 36,3 37,3 35,3 35,3 46,1 Pumpekapacitet, l/min. 2x124 2 x x x x 207 Skovl, m³. 0,5-0,9 0,5-0,9 0,7-1,2 0,7-1,2 0,8-1,5 Brydekraft skovl, kn. 98,1 96,5 114,7 114,7 137 Max gravedybde, m. 5,5 5,5 6,0 6,0 6,7 Max rækkevidde, m. 8,3 8,3 8,9 8,9 9,9 Larvebåndsbredde, mm Undervognslængde, mm Undervognsbredde, mm Kørehastighed, km/t. 5,5 5,5 5,6 5,5 5,5 47

48 NY SVENSKER GI R DANSKE VEJE HØVL SPECIAL MASKINER LANCERER HELT NY TYPE VEJHØVL FRA DRIVEX Der har altid været noget mellem danskere og svenskere med at gi hinanden en omgang høvl. Nu trækker de gul-blå imidlertid suverænt det længste strå. Den svenske virksomhed Drivex har udviklet et helt nyt værktøj til virkelig at give danske grusveje høvl. Easygrader 200 hedder nyskabelsen, og den midtjyske Ikast- Brande Kommune har i bogstaveligste forstand været blandt de første til at bøje sig i vejstøvet. - Vi sparer en arbejdsgang, og vi sparer skær, konstaterer Lars Hansen, der er værkfører på Entreprenørgården i Ikast. Easygrader 200 er en vejhøvl, der til forskel for vejhøvle i almindelighed ikke hænger bag på traktoren. Den er monteret under traktoren og udnytter dermed traktorens egenvægt til effektivt at holde skæret mod grusvejen. I Ikast-Brande får høvlen lov til at sidde på traktoren også når der klippes rabatter. Undermonteringen bevirker nemlig, at der er mulighed for at køre med andre redskaber både i front og bag på traktoren. Én mand med én traktor og én Easygrader 200 vejhøvl klarer alle de kommunale grusveje i Ikast-Brande Kommune. Special Maskiner A/S i Rudkøbing er dansk importør og forhandler af Drivex-produkter og således også at den nyudviklede vejhøvl. FRA TO TIL ÉN HØVL På Entreprenørgården havde Lars Hansen regnet med at lave en kombi-løsning med den nye Easygrader under traktoren og den efterhængte høvl. - Vi havde en forestilling om, at Easygrader en skulle løsne vejmaterialet, hvorefter riven på den efterhængte så skulle jævne ud. Det har vist sig helt overflødigt. Den nye MX serie kombinerer Hydrema s tradition for ultra kompakte mobilgravere med den mest moderne teknologi. MX14, MX16 og MX18 er alle meget effektive gravemaskiner der simpelthen er mere kompakte end tilsvarende maskiner på markedet. Den nye kraftfulde 162 (170) hk Cummins stage 3b motor med vedligeholdelsesfri katalysator og den avancerede elektronisk kontrollerede hydraulik sikrer, at maskinen er klar til at tackle alle de forskellige job og værktøjer, der er nødvendige i løbet af arbejdsdagen. Den helt nye ROPS kabine hører til blandt de største på markedet. Lavt støjniveau, høj komfort og enkel betjening med display og tastaturer sikrer en effektiv og behagelig arbejdsdag. Interesseret? Ring til din lokale sælger, eller kik indenfor på: Pålidelighed og nem service har været de centrale punkter i udviklingen af MX-serien. F.eks. åbner den store motorhjelm elektrisk og giver fuld adgang til vedligeholdelse og service. NORDJYLLAND: Claus Sejer Thomsen, MIDTVEST- & ØSTJYLLAND: Esben Skovlund, SYDVEST- & SØNDERJYLLAND: Anders B. Andersen, TREKANTSOMR., FYN, LOLLAND/FALSTER: Michael Hansen, HOVEDSTADSOMR. & SYDSJÆLLAND: Claus Kirkebække, NORD- & VESTSJÆLLAND: Finn Pedersen, BORNHOLM: Peer Jørgensen,

49 Den nye vejhøvl klarer både at løse og jævne, siger Lars Hansen. DET KUNNE IKKE GÅ HELT GALT Det var en mekaniker på Entreprenørgården, der blev opmærksom på den nye vejhøvl hos Special Maskiner. Og selv med midtjysk snusfornuft var det nemt at beslutte sig for at prøve den nye svensker. - Prisen gjorde, at det ikke kunne gå helt galt, forklarer værkfører Lars Hansen med et grin. Den nye Easygrader ligger i samme prisleje som en traditionel efterhængt vejhøvl. - I tidens løb har vi slidt rigtig mange skær på de tidligere vejhøvle. Der er jo ikke meget vægt på en efterhængt høvl, og de kunne have problemer med at løsne materialet. Kristian kørte 10 dage med det første sæt skær på den nye grader. Derefter blev de ikke skiftet, men blot sænket, hvorefter de kunne køre yderligere en halv snes dage, inden det blev nødvendigt at skifte, fortæller værkføreren. SKÆR FULDE AF HULLER Skærene på Easygrader 200 er Olofsfors-stålskær, som umiddelbart ser lidt løjerlige ud. De er fulde af huller. -Perforeringen bevirker dels, at grusmaterialet luftes og dermed tørrer hurtigere. Og dels at det kun kræver den halve kraft af traktoren at skubbe høvlen fremad. Easygrader 200 har en standardbredde på 2400 mm, men kan øges med enten mekanisk eller hydraulisk udskud. Ikast-Brande Kommune har valgt hydraulisk udskud på 300 mm i hver side, så høvlen i alt får en arbejdsbredde på 3000 mm, fortæller direktør Lennart Ahlefeldt-Laurvig hos Special Maskiner A/S. Alle funktioner styres med joystick fra traktorens kabine. Også drejning af høvlen under traktoren op til 20 grader både til højre og venstre og regulering af skærvinklen fra 90 til 135 grader. Den svenske producent, Drivex, kalder selv Easygrader 200 for markedets enkleste og mest letmonterede høvlblad til traktorer. NY JCB WASTEMASTER RENDEGRAVER PÅ BAUMA JCB AFSLØREDE DEN HELT NYE 4CX WASTEMASTER RENDEGRAVER PÅ BAUMA 2013 DENNE LEVERER ET HIDTIL USET NIVEAU AF EFFEKTIVITET, ALSIDIGHED OG OMKOSTNINGSBESPARELSE, OG JCB TILFØJER DERMED ENDNU EN MASKINE TIL FIRMAETS VELETABLEREDE UDVALG AF MASKINER TIL AFFALD- OG GENBRUGSINDUSTRIEN Maskinen er udviklet i overensstemmelse med en omfattende kundeevaluering og er udstyret med en pakke af specialbyggede funktioner. Dette gør, at den meget fleksible og produktive rendegraver er omdannet til en skræddersyet maskine til det belastende affaldsmiljø. Med sin evne i kraft og et udstrakt udvalg af specialudstyr, er JCB 4CXWM, - JCB s første dedikerede rendegraver til branchen, der vil klare sig storartet i det non-stop arbejdsmiljø, der typisk findes på genbrugsstationer. Dens evne til at udføre en række forskellige opgaver mindsker behovet for andre maskiner, som f.eks. gaffeltrucks eller palletrucks, hvilket øger omkostningsbesparelserne. EKSTRA LANGE STØTTEBEN Den nye JCB 4CXWM omfatter ekstra lange hydrauliske støtteben i bag og en front - ramme med hydrauliske ben. Denne kombination løfter hele maskinen fri fra underlaget, hvilket giver et enestående overblik ned i containeren, når materialet skal presses sammen. Et udvalg af specialdesignede skovle gør det muligt at udføre mange forskellige opgaver. Føreren skal vælge at bruge enten en almindelig læsseskovl, en 6 i én læsseskovl eller en overfaldsskovl afhængig af hvilken anvendelse, der ønskes. På gravearmen sørger en hydraulisk sortér grab eller en Den nye JCB 4CXWM omfatter ekstra lange hydrauliske støtteben i bag og en frontramme med hydrauliske ben. Denne kombination løfter hele maskinen fri fra underlaget, hvilket giver et enestående overblik ned i containeren, når materialet skal presses sammen. mekanisk grab for en høj effektivitet i materialehåndteringen. FANTASTISK UDSYN Maskinens fantastiske all-round udsyn fra kabinen kombineret med konvekse spejle, rotorblink og bak alarm, øger sikkerheden på stedet. Maskinen er yderlig sikret med en forstærket boom og en forstærket bagrude mod slag, lysgitre og punkterfrie dæk. Denne højspecificerede nye maskine er grundlagt på JCB s verdensførende 4CX rendegraver. Den er udstyret med en kraftfuld 81kW (109hk) JCB Ecomax motor, AEC (Advanced Easy Control) og en 4 trins transmission med Torque Lock. Maskinens køreegenskaber og enestående brændstof økonomi gør, at kørsel mellem arbejdsområder/sites foregår hurtigt, nemt og omkostningseffektivt i forhold til andet udstyr, der anvendes til sammenlignelige opgaver. Desuden er maskinen udstyret med de mest robuste læssearme og aksler, der findes begge er taget fra den nyligt introducerede JCB 5CX model. Den har en 4,72 m gravearm og et førersæde med integreret joysticks, der giver en nem og behagelig betjening. Aircondition, startspærre, JCB LiveLink og den seneste JCB Powerslide system, der styrer gravearmen fra side til side i hele maskinens bredde, er alt sammen standard. JCB forhandles i Danmark af Nicolaisen & Larsen A/S 49

50

51 BAUMA NÅEDE NYE HØJDER Den netop overståede entreprenørmaskinmesse Bauma i Mûnchen slog endnu en gang alle rekorder for størrelse, antal udstillere, antal besøgende og antallet af forskellige nationaliteter, Imponerende gæster fra over 200 lande besøgte Bauma, som blev afholdt fra 15. til 21. april. Så ikke nok med at Bauma satte rekord i antallet af udstillere, der her i 2013 var fra 57 forskellige lande, og i størrelse, m 2, det var også det højeste antal besøgende nogensinde, og mere end af disse var ikke fra Tyskland. Her er et lille udpluk af de mange stande. Der er ikke plads til alle 3.420, men et lille fornemmelse af stemningen giver det dog.

52 VOLVOS KORT-SVING KOMPAKTE GRAVEMASKINER Success for you! NYHED! engcon s opgraderede gribeklo GR20B! engcon s Generation 2 er markedets mest moderne tiltrotator! Fordele ved Generation 2: +45 graders tiltvinkel +Forberedt for centralsmøring +Større lejeflader, bolte og bøsninger +Øget brydekraft +Øget tiltmoment +Øget rotationsmoment Læs mere på NYHED! Fordele: + Øget gribevidde: mm + Kraftigere beskyttelsesplader + Fast modhold, der kan skiftes + Opdateret aksellåsning MARKEDETS STØRSTE GRIBEVIDDE engcon Denmark Fredensvej 23, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax [email protected] Netop nu få et godt tilbud hos din maskinleverandør Med kraftfulde, brændstoføkonomiske Volvo motorer og et perfekt afstemt hydraulisk system tilbyder de nye Volvo ECR25D, ECR58D og ECR88D kort-sving radius gravemaskiner en bemærkelsesværdig produktivitet. Hertil kommer perfekt stabilitet, brugervenlighed og sikkerhed. Når plads er en mangelvare, er de nye ECR25D, ECR58D og ECR88D kort-svings gravemaskiner i deres rette element. Trods sine kompakte størrelser byder D-seriens kompakte gravemaskiner på høj gravekapacitet, store grave- og rivekræfter og en løfte-kapacitet, der imponerer. Disse maskiner er udrustet med motorer med overlegen ydelse og beskedent brændstofforbrug. Det har aldrig været nemmere at komme rundt på arbejdspladserne takket være den automatiske op- og nedgearing (afhængigt af belastningen), den optimerede trækkraft og de hydrauliske pedaler for nem og præcis larvekontrol. ECR25D har en ekstra mulighed for høj mobilitet; den kan transporteres med op til tre skovle og en hydraulisk mejsel på en trailer med under 3,5 tons totalvægt. ROBUSTE OPBYGNINGER Via det smalle karosseridesign med centralt placeret bom på ECR58D og ECR88D er overbygningen på disse ECR-modeller så kompakt, at maskinernes bagende svinger inden for larvebåndene. Kun ECR25D overgår sin sporvidde, når den forsynes med en ekstra kontravægt. Det betyder, at gravemaskinerne kan komme meget tæt på objekter uden risiko for kollision, når de svinger. ECR25D, ECR58D og ECR88D fås med en mono-bom (eller en valgfri todelt bom på ECR88D), flere armkonfigurationer og blade for større fleksibilitet. Takket være deres forstærkede, tredelt, X-formet højstyrkeståls undervogn, er maskinerne robuste og pålidelige. De er konstrueret for krævende arbejdsmiljøer. Når plads er en mangelvare, er de nye ECR25D, ECR58D og ECR88D kort-svings gravemaskiner i deres rette element. KRAFTFULD EFFEKTIVITET Nye miljømotorer med lave emissionsværdier, stort kraftoverskud og fremragende brændstoføkonomi. Dette betyder større produktivitet og mindre driftsomkostninger. Den nye ECR25D er udstyret med en 15,5 kw (21.1 hk) motor, mens ECR58D kommer med en fire-cylindret Stage IIIA motor, der yder 36,5 kw (50 hk). ECR88D kommer med en firecylindret, 43 kw (58 hk) Tier 4f/Stage IIIB motor. ECR58D og ECR88D har udstødning-efterbehandlings systemer for lavere emissioner og problemfri drift. Ydelser og produktivitet begrænses ikke under afbrænding og rensning af udstødningen. En automatisk tomgangsregulering reducerer motorens omdrejningstal, når den er ubelastet i et angivet tidsrum, som føreren selv på forhånd kan vælge på ECR58D og ECR88D (mellem 3 og 20 sekunder). Denne funktion reducerer driftsomkostninger og brændstofforbruget yderligere. LILLE, MEN RUMMELIG Selv disse relativt små gravemaskiner giver deres førere en overlegen oplevelse - og et behageligt og sikkert førermiljø. Kabinen (standard på ECR58D og ECR88D) er ROPS-certificeret og har moderne design med rundt-om-udsyn via store ruder. Komforten er perfekt. Der er naturligvis et fuldt justerbart sæde, fremragende støj- og vibrationsdæmpning, ergonomiske armlæn, ideelt placerede betjeningsorganer og et stort gulvareal med god plads til fødderne. 52

53 DE MEST ROBUSTE ROTATIONSLASERE PÅ MARKEDET Den nye Leica Rugby 800 serie introducerer de helt nye efterfølgere til Leica Geosystems rotationslasere. Med de højeste standarder inden for vand- og støvbeskyttelse, samt certificering efter militærstandard (MIL-STD 810G), er Rugby 800 serien den mest robuste rotationslaser på markedet i dag. De nye lasere tilbyder desuden unik funktionalitet og intelligent tilbehør. Derudover er den særlige garanti kaldet PROTECT by Leica Geosystems også inkluderet. I mange år har Leicas Rugby rotationslasere været anerkendt som værende blandt de mest pålidelige serier af rotationslasere på markedet. De nye Rugby lasere er nydesignet helt fra bunden og overgår endda forgængerne. Flagskibet blandt de fire modeller, der nu introduceres på markedet, er den alsidige Leica Rugby 840, som er en horisontal/vertikal multifunktionslaser til brug ved bl.a. alle afsætnings-, nivellerings-, afretnings- og vinklingsopgaver på byggepladsen. DE MEST ROBUSTE ROTATIONSLASERE PÅ MARKEDET Den nye Leica Rugby serie er den eneste laserserie på området med en militær certificering (MIL-STD 810G) og IP68 klassificering. Det robuste design gør dem til de stærkeste på markedet i dag og sikrer både pålidelige og præcise resultater selv under de barskeste arbejdsforhold. AUTOMATISK SØGNING AF MOD TAGEREN Ved et enkelt tryk på en knap giver den intelligente Smart Targeting funktion mulighed for automatisk at finde modtageren (både i x og y-aksen) og indstille den horisontale eller vertikale stråle automatisk. Så snart laseren er sat op og indstillet over startpunktet, kan det andet punkt indstilles automatisk ved hjælp af den nye Leica Rod Eye 180 lasermodtager, uden at man behøver gå tilbage til laseren eller bruge en særskilt fjernbetjening. KONSTANT OVERVÅG- NING OG KORREKTION AF LASERSTRÅLEN UDELUKKER FEJL Med Smart Lock bliver laserstrålen konstant overvåget, hvilket udelukker fejl og giver brugeren ro. Skulle laserplanet komme udenfor toleranceværdierne, markerer laseren det med en alarm. Denne funktionalitet er ideel til brug ved afsætning af vinkler og facadearbejde, der kræver en fast opsætning af systemet og at laserplanet holdes præcist på rette sted en hel dag ad gangen. Derudover leverer den nye Maximum Temperature Stability teknologi altid den højest mulige præcision i løbet af dagen på hele rækkevidden uden den driver. ENTREPRENØR- OG INDUSTRIMATERIEL RIEL Dumpere Stenskæremaskiner Slibemaskiner Tromler Hamre Elmateriel Gummihjulslæssere Støvsugere Pladevibratorer atorer ERENFRED PEDERSEN A/S IMPORT, SALG OG SERVICE AF ENTREPRENØR- OG INDUSTRIMATERIEL AALBORG: Rebslagervej 7 DK-9000 Aalborg Telefon KØBENHAVN: Baldersbuen Hedehusene Telefon KOLDING: Albuen 26 DK Kolding Telefon [email protected] 53

54 GRABBE TIL ALLE FRA 700 KG TIL 200 TON DE FLESTE GODE HISTORIER STARTER MED: DER VAR ENGANG DET GØR DENNE HER OGSÅ, FOR DER VAR FOR EN DEL ÅR SIDEN EN HOLLÆNDER, SOM SELV KØRTE GRAVEMASKINE OG BRUGTE SORTER- GRABBE PÅ DE MASKINER, HAN KØRTE MED. Men de var for ringe, og kunne ikke holde til mosten. Det blev han så træt af, at han selv gik i gang med at smede, hjemme ved sig selv. - Han mente, at han kunne lave dem i en langt mere solid kvalitet, forklarer Jos van Ewijk fra Daugbjerg Maskiner. For at gøre den lange historie kort var han så god til det, at han snart opgav selv at være pilot på en gravemaskine for at koncentrere sig om fremstillingen af sortergrabbe. Hans succes kom af, at han kunne lave dem i en kvalitet, der kunne holde. Sådan ser en af de store hollandsk fremstillede Daugbjerg Grabbe ud. Til venstre ses Jos van Ewijk og til højre Peter Daugbjerg. BRUGES TIL ALLE MULIGE OPGAVER På det danske marked har der længe været sortergrabbe til de større gravemaskiner, men aldrig til minigravere. Den mangel råder Daugbjerg Maskiner nu bod på, med sine Daugbjerg Grabbe. - Vi har dem i alle størrelser lige fra 700 kg op til 200 ton gravemaskiner, siger Jos van Ewijk. Totalt er der 20 forskellige modeller at vælge mellem. Den mindste model vejer klar til brug med rotation 75 kg og den største vejer 10 ton. De kan fås med rotator, så de kan dreje kontinuerligt rundt den ene eller anden vej afhængig af behov. Er der i forvejen en rotator på gravearmen, kan Daugbjerg grabben selvfølgelig også købes uden rotator. VRIDER, VRIKKER OG BIDER - De er så kraftige, at de kan bruges til at vride og vrikke det, man har fat i, fortæller Jos van Ewijk. Det er ikke mindst vigtigt ved nedbrydning, hvor deres kraftige bid også betyder, at de kan bruges til at fjerne for eksempel almindeligt murværk. Samtidig kan de betjenes, så de for eksempel kan bruges til at løfte kantstene, fliser med videre. - De kan forsynes med en gummekant på skæret, så der ikke bliver mærker fra grabben på materialet, siger Jos van Ewijk. Dermed har Daugbjerg Grabbe mulighed for at blive anvendt til mange formål. JORD TIL STØJVOLD I GLOSTRUP Arkil Miljøteknik modtager både ren og lettere forurenet jord til opbygning af støjvold på Paul Bergsøes vej i Glostrup. Støjvolden ligger to minutters kørsel fra afkørsel 24, Roskildevej, på M3. Jorden skal anmeldes via JORDWEB, og jordens oprindelse og historik skal kunne dokumenteres. Jorden skal være egnet til indbygning og uden indhold af byggematerialer og lignende. Forurenet jord skal overholde vilkår i 19 - tilladelsen. Supplerende miljøanalyser af jorden kan udføres efter aftale. Pris afhænger af ovenstående samt mængde. ARKIL A/S - MILJØTEKNIK Geminivej Greve Tlf [email protected] KONTAKT Jon Boi Pedersen Tlf [email protected] 54

55 FLEKSIBILITET OG FORANDRINGS - VILLIGHED GIVER KÆMPE EKSPORTORDRE TIL SPÆNCOM FLEKSIBILITET OG FORANDRINGSVILLIGHED VAR TO NØGLEORD, DER VAR I HØJSÆDET, DA SPÆNCOM BLEV VALGT SOM LEVERANDØR AF STK. TUNNELELEMENTER TIL NORGE TIL EN VÆRDI AF MERE END 100 MIO. KR. EN ORDRE DER SKABER CA. 20 ARBEJDSPLADSER PÅ SPÆNCOMS FABRIK I AALBORG. Spæncom er blevet valgt til at levere stk. tunnelelementer, på trods af at virksomheden aldrig har produceret sådanne elementer før. HØJHASTIGHEDSTOG I Norge er der fuld gang i infrastruktur projekter, og de er bl.a. ved at øge effektiviteten af de norske højhastighedstog ved at sprænge sig vej gennem fjeldene. Da togene er elektriske er det nødvendigt at sætte de krumme betonelementer op i tunnellen som foring for at sikre tæthed, således der ikke drypper vand ned på de elektriske installationer. På en 2,5 km lang strækning ved Holmestrand, der ligger ca. 80 km sydvest for Oslo mellem Drammen og Sandefjord, har Spæncom fået ordren på at levere disse tunnelelementer. Et produkt Spæncom aldrig har produceret før. - Det er en meget spændende opgave, som vi er glade for at have fået i hus, fortæller Spæncoms salgschef Michael Boye Chris - tensen. At vi er blevet valgt til at levere stk. tunnelelementer, på trods af at vi aldrig har produceret sådanne elementer før, ser jeg som et udtryk for, at vores fleksibilitet og forandringsvillighed er i top, og kunden har stor tiltro til vores evner indenfor produktion af betonelementer. Samtidig har vi et godt navn i Norge på grund af vores mange elementleverancer til de norske fodboldstadions. - Vores kunde er entreprenørselskabet LNS, og bygherren er det norske Jernbaneverket. De har været i Aalborg to gange for at besigtige forholdene og afklare nogle af de spørgsmål vi har haft hen ad vejen. De har begge været meget positive og har været tilfredse med, hvad de så. 24 ELEMENTER OM DAGEN - Efter ordren kom i hus har der været travlt med at få tingene til at køre, da det som nævnt er et produkt, som vi aldrig har produceret før. Der er indkøbt og opsat 8 forme til vægelementer, 8 forme til tagelementer og 8 forme til fundamenter. Når vi er i fuld drift vil vi kunne producere 24 elementer om dagen plus 16 fundamenter, siger Michael Boye Christensen. Det er et teknisk kompleks produkt med skrappe krav til både pasformen og kvaliteten af såvel stålet som betonen. Da der skal produceres stk. er Spæncom allerede gået i gang med at producere tunnelelementerne selvom de første elementer først skal leveres fra d. 1. februar 2014 og et halvt år frem. - Selvom der virker til at være langt tid til d. 1. februar er tiden allerede en knap faktor, da vi skal have oparbejdet et stort lager for at kunne følge med, når leveringerne starter op, siger Michael Boye Christensen. 55

56 HÖRMANNS PORTSERIE 40 HAR FÅET EN STOREBROR Hörmann Danmark lancerer i foråret 2013 en ny serie ledhejseporte til industrien. Serie 50 er den værdige efterfølger til Hörmanns portserie 40, der giver bygherrer og arkitekter flere valgmuligheder i byggefasen. BEDRE LYSINDFALD Portserien 50 fra Hörmann kan produceres med særligt brede portfelter. Udfyldes portens felter med ruder får bygningen et markant bedre lysindfald. Især autoforhandlere anvender brede rudefelter, fordi porten fungerer som et flot udstillingsvindue. Siden indførelsen af akrylruder som standard har flere oplevet, at akryloverfladen hurtigt får ridser. Almindelig rengøring med Uafhængig af portens størrelse tilbydes Hörmanns gangdøre nu i standardbredden 940 mm. Alle andre portfelter har den samme bredde, så der opstår et harmonisk helhedsindtryk. PUMPER & PUMPESTATIONER TIL TRANSPORT AF SPILDEVAND DRIFTSOPTIMERING I EN TROVÆRDIG INDPAKNING! DESMI baserer sine spildevandsløsninger på gennemprøvede og anerkendte principper. DESMI benytter sig af samarbejdspartnere, der er kendt i branchen for gedigen håndværk. Det er troværdigt og seriøst! DESMI hjælper i alle projektets faser og kan rådgive om alle elementer vedrørende driftsoptimering: Energi Arbejdsmiljø Service Driftsikkerhed Kvalitetspumper kendt i branchen Fremtidig tilpasning er udgangspunktet i en pumpestation fra DESMI PROVEN TECHNOLOGY / en lidt for hård svamp, kan i værste fald skabe en støvet overflade. Hörmanns DURATECkunststofruder er ridsefaste og udviklet til at kunne klare daglig slitage. Dermed bevares et klart udsyn og en flot facade. FARVEDE RUDER Sortimentet af DURATECkunststofruder er også udvidet. Den ridsefaste DURATEC-rude fås nu som farvet 2-lags eller 3-lags rude. Alt efter hvilke krav der stilles til afskærmning og lysindfald, kan der vælges mellem en hvid, brun og grå farve til rudefeltet. Det er derfor endnu nemmere at integrere de nye kunststofruder i portens og bygningens facade på en harmonisk måde. RAFFINERET GANGDØR Serie 50 produceres med en bredere gangdør på 940 mm. En bredere gangdør er handicapvenlig og opfylder kravet om en flugtvejsbredde på 875 mm. "Uafhængig af gangdørens placering kan alle andre portfelter udføres med den samme bredde, så porten udgør en harmonisk helhed, fortæller Lars Mikkelsen, Konsulent i Hörmann Danmark AS. Den nye bredere gennemgangsdør har de samme fordele som dørene i Hörmanns portserie 40 har. Dørens hængsler er skjulte og det gør portfacaden særlig flot at se på. Dørens tærskel er fjernet således at portens underkant er blot 1 cm høj. Et lavt dørtrin er en stor fordel, når værktøjsvogne, støvsugere og medarbejdere skal ind og ud af døren. Tunge løft minimeres og medarbejderne snubler ikke så let over dørtrinnet, der normalvis måler ca. 10 cm i højden. 56

57 ET UR INSPIRERET AF EN LASTVOGN Volvo Trucks' prisvindende design af den nye langturslastvogn, Volvo FH, har givet inspiration til en hel serie af tilbehør til chauffører. Vores mesterstykke er vores Driver Performance-ur, som har designelementer fra den nye lastvogn. Det innovative design hos den nye Volvo FH, der blev lanceret i september 2012, er resultatet af mange års kreativt arbejde. Den har efterfølgende vundet verdens mest eftertragtede kvalitetsstempel for design, den prestigefyldte pris Red Dot Award for fremragende design. Designerne hos Volvo har mange forskellige baggrunde inden for design, men designprocessen hos Volvo Trucks er altid baseret på samme grundlæggende tilgang, forklarer Asok George, chefdesigner for eksteriørt design hos Volvo Trucks. "Når vi har valgt et koncept, samarbejder vi med vores kolleger fra forskellige dele af virksomheden og med forskellige kompetencer, så vi sikrer os, at produktet designes på den bedst mulige måde. Hvis det er en lastvogn, fokuserer vi på den optimale kørsel, og hvis det er noget andet, fokuserer vi måske på den optimale pasform" siger han. DRIVER PERFORMANCE- URET Dette samarbejde mellem Volvo Trucks designere og ingeniører har nu resulteret i en serie af tilbehør til chauffører "Volvo Trucks Driver Gear Travis". Kollektionens mesterstykke, Driver Performance-uret, er designet af Patrik Palovaara, seniordesigner hos Volvos Trucks Design i Gøteborg. "Designet af et ur skal have et klart budskab. Driver Performance-uret er et ur, der udtrykker stolthed", forklarer han. "Du er stolt af din lastvogn, og du er stolt af dit ur. Dette ur vækker opmærksomhed overalt." Urets design er inspireret af Kollektionens mesterstykke, Driver Performance-uret, er designet af Patrik Palovaara, seniordesigner hos Volvos Trucks Design i Gøteborg elementer fra den nye Volvo-lastvogn, f.eks. lastvognens interiør og de karakteristiske Volvoskrifttyper i instrumentpanelet. Urets proportioner og måden, det sidder på håndledet, er også designet til at lede tankerne hen på den nye Volvo FH. "Missionen var at skabe en kollektion, der var tilknyttet lanceringen af vores nye FH. Udfordringen for os var at udtrykke essensen af lastvognen. Vi ville ikke bare kopiere designet, men finde vores helt egen måde at tolke det på," fortæller Palovaara. Uanset hvilket produkt vi beskæftiger os med, er det dog altid kunden, vi har i fokus, når vi skal skabe et nyt design. "Uanset hvilket produkt det drejer sig om, er man nødt til at identificere alle problemer og løse dem via et godt design og hele tiden have kunden i centrum. Vi skaber ikke design blot for designets skyld. Det handler om at gøre sit hjemmearbejde godt. Hvis et design skal fungere, skal både form og praktiske detaljer finde sammen i en perfekt helhed," siger Palovaara. 57

58 Get the ultimate up-close look at the future of lifting. CONEXPO-CON/AGG represents an immense unveiling of all the newest equipment, technology and product breakthroughs in lifting. Bringing you the latest in everything from capacity and reach to transportability, it s the one show that raises the bar for working smarter. Pre-register to get show updates at conexpoconagg.com MARCH 4-8, 2014 LAS VEGAS CONVENTION CENTER LAS VEGAS, USA Co-located with

59 HVAD RØRTE SIG I BRANCHEN FOR 10 ÅR SIDEN I juni 2003 var entreprenøren igen taget uden for landets grænser for at berette om spændende projekter. Første artikel var fra Barcelona, hvor kirken La Sagrada Familias fantastiske historie som byggeplads blev beskrevet. Så var det retur til Danmark, og så alligevel ikke helt næste artikel handlede om såkaldte væksthuse, som Danmarks Eksportråd havde stor succes med. Og til sidst tog vi udenlands igen DDR-tidens sidste motorvej mellem Stettin i Polen og Berlin skulle renoveres så den kom op på nutidig vestlig standard. Se uddrag fra entreprenørens udgave fra juni 2003 entreprenøren DDR-TIDENS SIDSTE MOTORVEJ GØRES KLAR TIL EU Mellem Stettin i Polen og Berlin skærer en trafikmæssig hovedåre sig igennem det naturbeskyttede landskab. Den tunge trafik bestående af et utal af lastbiler fra Østeuropa og lande fra det tidligere Sovjetunionen må døje med en vejbelægning, der på lange strækninger stadig stammer fra byggeårene i 1930 erne. Men nu er motorvej A11 på vej mod tidligere tiders storhed. Forbundsregeringen har skudt kæmpe millionbeløb i renoveringen af DDR-tidens sidste motorvej. DANSK EKSPORT BLOMSTRER VIA VÆKSTHUSE I UDLANDET Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet har succes med nyt koncept, hvor eksportvirksomheder flytter ind i lokale væksthuse og for en begrænset udgift fra første dag, er klar til at operere på et nyt eksportmarked. I et væksthus skal man ikke forbi en mur af diplomati, her finder man bare de ting, man har brug for på et nyt marked. Stema/Pedax America Ltd, der sælger maskiner til bukning af armeringsjern, startede aktiviteterne i USA fra Danmark, men det var først da de fik permanent adresse i væksthuset i Atlanta, at de for alvor fik amerikanerne til at købe europæisk den psykologiske barriere blev brudt. MIN BYGHERRE HAR IKKE TRAVLT i Barcelona tror de nok, at et af arkitekturhistoriens særeste monumenter, kæmpekirken La Sagrada Familia, står færdig i år Til den tid vil den have været 144 år undervejs, og det vil samtidig være 100 år siden, dens egentlige skaber, arkitekten Antonio Gaudi døde. Men i dag som for årtier siden er byggepladsen en af Barcelonas største turistattraktion. Gaudi var selv med på byggeriet i 43 år og når han blev spurgt, hvornår kirken mon var helt færdig, lød svaret, at den han byggede for ikke havde travlt. 59

60 MEDIAINFORMATION 2013 Annoncepriser og formater TEMAER 2013 Format *) B x H 4 - farve 1/1 side 190 x /2 side 92 x /2 side 190 x BLAD NR 4: HAVE & LANDSKAB /3 side 190 x /4 side 190 x /4 side 92 x BLAD NR 5: ANLÆGSARBEJDER *) Fire farver (CMYK) er altid inkl i prisen. Alle priser er ekskl. moms og annoncemateriale. Beskæring til kant: 5 mm Redaktion, administration, annoncer: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej Charlottenlund Telefon Fax [email protected] Brochureindstik: Indhent venligst tilbud. Oplag: Distribueret oplag: Annoncemateriale: Højopløselig pdf file version 1.3. (2400 dpi). Billeder i 300 dpi - alle fonte inkluderet. Trykmetode: Offset. Papirkvalitet: 100 g " Nye broer, flere jernbanespor og udvidet metro. Vejen fra beslutning til første spadestik er lang for de offentlige byggeprojekter, men regeringens kickstart af byggeriet begynder nu at slå igennem" Uddrag af Deloittes analyse af byggebranchen Foto: Stig Larsen Nr. Afleveringsfrister 3 mandag den 13. og maj udgivelsesuger uge 22 Nr. 4 mandag den 29. juli uge 33 Nr. 5 mandag den 16. september uge 40 Nr. 6 mandag den 28. oktober uge 46 entreprenøren NR. 3/2012 JUNI BLAD NR 6: AGROMEK GREEN DEAL REDNINGEN FOR BYGGERIET, ELLER ET NYT BUNDLØST MARERIDT? Forlaget Coronet A/S Traverbanevej Charlottenlund