INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

Transkript

1 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre. Rådgivning kan være efter timebetaling. Vi sikrer en rimelig balance mellem omkostninger og afkast. Vi kan overvåge kundens investeringer, så ringe investeringer eller unødige tab undgås, og der opnås et konkurrencedygtigt afkast. Vi tager udgangspunkt i kunden risikoprofil og tager højde for konjunkturernes forventede indflydelse på formueudviklingen. Aktiemarkederne var i 2011 karakteriseret ved meget store kursudsving. De europæiske aktiemarkederfaldtmereend10%,mensusavisteenfladudvikling.igrafennedenforviser blålinjeusa,grønlinjedax(tyskland),gullinjeeurostoxxindekset(europa)ogrødlinjede nordiske aktiemarkeder (OMX Nordic 40). Det har kunnet betale sig at stå på sidelinjen det meste af året og investere i statsobligationer fra USA, Tyskland, England og bl.a. Danmark. I starten af 2012 er aktiemarkederne steget på grund centralbankernes, særligt den europæiske centralbank (ECB s), hjælptilbanksektorenogpågrundafbedreforventningertilvæksteniusa. Men væksten i Europa (undtagen Tyskland) og Asien er fortsat aftagende og sammen med udsigten til besparelser og skattestigninger i USA efter præsidentvalget, lægger det en dæmperpåaktiemarkederneslangsigtedestigningspotentiale.deflesteaktivererstegetipris i 2012 og denne entydighed kan skyldes, at stigningerne er påvirket af centralbankernes megetlempeligepengepolitik.hvisdetertilfældetogpengepolitikkenyderligerelempeskan stigningerne fortsatte indtil pengepolitikken strammes, fordi inflationen stiger. De stigende oliepriser,bl.a.somfølgeafirankrisen,kanlæggeendæmperpåaktiemarkederne.menfor 1

2 den langsigtede investor er aktier en attraktiv investeringsmulighed, mens obligationers megetlaveabsolutterenteniveauindebærerrisikoforstørretabvedstigendeinflation. SCHMIEGELOWInvesteringsrådgivningkanhjælpeinvestormedatfåinvesteringerneafstemt meddelangsigtedevækstmulighederiverdensøkonomien,baseretpåengodrisikospredning. Med historisk lave renter bør investorerne fokusere på aktier og andre investeringer, som f.eks.kreditobligationer.investorsrisikoprofil,dvs.evneogviljetilattagetab,erafgørende for den aktieandel man bør have. Aktiemarkederne må forventes forsat at vise meget store kursudsving med de store ubalancer og politiske spændinger, der er i den globale økonomi. Derfor skal man kunne acceptere større tab i perioder for at få et langsigtet konkurrencedygtigtafkast. Hos SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning foretages en risikoprofilanalyse, der sammen medendialogherom ogfokuspåkvalitetenafinvesteringer sikrerforudsætningerneforet konkurrencedygtigt langsigtet afkast og reduktion af investeringsomkostningerne. Vi modtagerikkeformidlingshonorar(kick back)franogenogeralenekundens advokat. GÆLDSKRISENIEUROPA I investeringsbrevene for november og januar 2011, beskrev vi hvorfor vi var skeptiske på udviklingenieurozonenogpådenbaggrundanbefaledeviforsigtighed.viserdesværreikke nogen varige løsninger på kort sigt. Det skyldes, at de europæiske økonomier ikke er i et normalt makroøkonomisk vækstforløb, dvs. en normal business cycle. Behovet for gældsnedbringelse hos husholdninger og stater er ikke set lige siden den store depression i 1930 erne. Kreditformidling og kreditskabelse er en vigtig motor for vækst og den afløses normalt af kortere perioder med kreditkontraktion (gældsnedbringelse). Men jo større kreditskabelsener,desmereskalgældenreduceresefterfølgende.detlæggerettungtlågpå deeuropæiskeøkonomiersvækstpotentiale,menhvisdekommendeårbrugespåreformeri deeuropæiskelande,kaneuropapåsigtgenvindesininternationalekonkurrenceevne,fordi 2

3 moderniserede velfærdsstater og stærke demokratier er det bedste svar på hvordan man sikreretlangsigtetholdbartsamfund. Kreditskabelsen motorenforvækst ernusati bakgear,ogdakreditskabelsennåedeet historisk maksimum med ejendomsboblen, og dens punktering i 2007/8 er kontraktionen (gældsnedbringelsen)destostørre.detharmedført,atstater,husholdningerogbankernui væsentligt omfang skal reducere deres gæld og øge deres soliditet(evne til at modstå tab). Set over længere perioder kan en gældscyklus (debt cycle) vokse i mange år, hvor den samledegæld,somprocentafdensamledeproduktion(bnp)erlavistartenogstigeritakt medatkreditskabelsenvokserogvokseriomfang. Når kreditskabelsen styrker innovation og produktivitet og dermed samfundets velstand er denønskelig.nårinnovationogøgetproduktivitetøgerformuerne,kanderskebelåningog detgivergrundlagforyderligerekreditskabelse.nårkreditskabelsennåretmaksimum,fordi afkastetfrainvesteringerogformuestigningererfaldetformegetogikkekanforrentegæld og afdrag, opstår der ofte recession (negativ vækst i flere kvartaler). Så skal gælden nedbringes, og væksten genskabes af nationalbanken (f.eks. ECB) ved at sænke renten og gøredetbilligereatlåneogdermedgenskabekreditskabelsen.menfordiproblemetidager altformegetgæld,fordikreditskabelsenudvikledesigttilenhistoriskejendomsboble,såhar rentefaldet ringe effekt på kort sigt. Investering og forbrug stiger ikke tilstrækkeligt, mens finansielle aktiver som aktier og obligationer og guld kan stige i pris på grund centralbankerne pengeudpumpninger, der dog samtidig modvirker kontraktionen (midlertidigt). Med for meget gæld er villigheden til at låne og forbruge begrænset. Derfor bliver perioden med gældsnedbringelse længere end normalt, væksten lavere i en længere periodeendnormaltogrenterneforbliverlaveienlængereperiode. Fremadrettet er der således udsigt til lav vækst i Europa, fordi husholdninger, virksomheder, finansielle institutioner og stater skal nedbringe gæld og øge deres 3

4 soliditet.. Den nye finanstraktat for eurolandene og gældsaftalerne med Grækenland, har til hensigt,atskabestabilitetpålangsigt,menharpåkortsigtdenmodsatteeffektvedatsænke levestandarden i de sydeuropæiske lande. De smertefulde besparelser for befolkningerne kombineretmedgrundlæggendestrukturellereformerilandene,vilpålangsigt,styrkederes økonomier.mendetforudsætter,atdeterderigtigereformerdervælges,dvs.reformerder styrker landenes internationale konkurrenceevne og samtidigt sikre den sociale sammenhængskraftbaseretpådemokratiogenreformafvelfærdsstaten. Eurolandenes nye Finanspagt er en meget stor udfordring for Europa begrundet i de historiskeerfaringer.medetstruktureltunderskudderikkemåværemereend0,5%afbnp, erderlagtetstramtoffentligtudgiftsloftpådeeuropæiskelande.idanmarkkendervidetdet fradenstrammestyringafdanskekommunermedenserviceramme(udgiftsloft).danmark er et valutaområde med kronen, ligesom Eurolandene er det med euroen. Forskellen er, at Danmarkeren nationalstat,menseurolandeneermangenationalstater.finanspagtenskrav betydersuverænitetsafgivelsefornationalstaterne,hvilketlandeneskalvendesigtil,hvisde vilforbliveieuroen.deeuropæiskebefolkningersynesikkeheltathaveerkendtdette,men denne erkendelse er nu i gang og det er en folkelig læringsproces, som på sigt kan styrke Europa,menbetyderatbl.a.TysklandskaloverførestoreøkonomiskemidlertilSydeuropai tilpasningsprocessen.tysklandharenkonkurrencemæssigfordelift.desydeuropæiskelande, fordi de har holdt lønstigningerne væsentlige lavere, siden euroens oprettelse. Det kan de sydeuropæiske lande (og Irland) kun indhente ved at sænke lønningerne i landet (intern devaluering), som vi nu ser i Grækenland eller træde ud af euroen og devaluere (ekstern devaluering). Foratsættedetteindiensammenhæng,såharTysklandselvidesidste15årkunsikretde 0,5%ietår(2000).Såforatholdesammenpåeurozonenforudsætterdet,atbefolkningerne tilstadighedvælgerdenregering,dervilgennemføredehårdesparekravidesydeuropæiske lande. Endvidere forudsætter det, at de lande der skal overføre penge til de sydeuropæiske lande,bl.a.tysklandmangeårfremharenregeringdervilgøredette. 4

5 Udfordringen i Eurozonen er således, at de sydeuropæiske lande (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien (GIPS) strukturelle underskud ( betalingsbalanceunderskud ) især er overfor Tyskland, jf. grafen ovenfor. Det betyder at sparekravene af befolkningerne kan opfattespolitisknegativt,fordidetertyskland,derpågrundafdetsstørrelseogøkonomiske styrke, bliver en af de største kreditorer (långivere). Det gør det politiske landskab i Sydeuropaheltuforudsigeligt,oginvestorernekræverderforenmegethøjrisikopræmiefor at investerei dissemarkeder.investoreri USA og Asien vil miste tilliden til det europæiske projekt, hvis de sydeuropæiske lande ikke har den politiske styrke til at gennemføre de nødvendigereformer. De store ubalancer, der fremgår af grafen og som er interne i euroområdet, er ikke blevet direkteadresseretifinanspagten.vedatgøredet ulovligt athaveetstruktureltunderskud påmereend0,5%afbnp,vilenøkonomiskafmatningbetydeoffentligebesparelseroghøjere skatter,dervilforværredenøkonomiskeafmatningogøgekravenetilyderligerebesparelser pga. større strukturelt underskud. Hvis den private sektor samtidig er tilbageholdende med forbrug og investeringer pga. gældsbyrden, forstærkes den økonomiske afmatning. Finanspagtenbetyderreeltetfravalgafoffentligeudgiftertilatstimulereøkonomiengennem øgede statsunderskud og tilvalg af politikker, der styrker den private sektors internationale konkurrenceevne. Europæiske politikere tvinges således til at ændre balancen mellem den offentlige og private sektor. De europæiske velfærdssystemer står således foran en stor omstilling, der grundlæggende vil ændre befolkningernes forventninger til rettigheder og pligter. Det vil på sigt løfte Europa internationalt, hvis styrkerne i velfærdsstaterne kan fastholdesogdenprivatesektorvokseogstyrkesininternationalekonkurrenceevne. Påkortsigtbørfokusværepådensamledegældogikkekundenoffentligegæld.Hvisden private gæld er lav og forbrugs og investeringslysten høj, er der basis for at rette op på de offentligefinanser.menhvisdetikkeforholdersigsåledes,fåsdetresultatsomenrapportfra McKinseyGlobalInstituteviser,ogsomerforuroligende.GrundlæggendeharEuropanemlig ikkepåbegyndtudbedringenafdensamledegæld,jf.nedenståendegraf. 5

6 Detbetyder,atdervilværemangeårmedlavvækstogdetgørdetudfordrendeforinvestor atsammensætteenattraktivporteføljeafinvesteringer. I en langsigtet investeringsportefølje bør indgå de virksomheder, der kan fastholde deres indtjening, fordi de er i attraktive brancher og ikke rammes af den svage efterspørgsel. SCHMIEGELLOWInvesteringsrådgivningharbl.a.fokuspådissevirksomheder. Landemedopsparingsoverskudplacererbl.a.dettesomdirekteinvesteringerivirksomheder m.v.ibl.a.usaogeuropaogiporteføljeinvesteringer,somstatsobligationer,aktierm.v.hvis disse lande nedbringer deres opsparing ved at efterspørge varer og tjenester fra USA og Europa,vildetgradvistnedbringedestoreubalancer.Enprocesderkanaccelereredette,er hvis deres valutaer revalueres, dvs. deres import bliver billigere (=køber flere varer fra EuropaogUSA)ogdereseksportdyrere,såUSAogEuropastårstærkereideninternationale konkurrence.bagsidenafdenneudviklinger,usaogeuropaikkelængereharsåletvedat afsætte deres statsobligationer og finansiere deres underskud. Det betyder, at der er større risikoforatrenterne(realrenterne)stiger. 6

7 Det er vigtigt at understrege at eurokrisen er en intern krise i et valutaområde og Europa under et er nogenlunde i betalingsbalance med udlandet. Eurokrisen baner vejen for nødvendigereformerieuropaogvilstyrkeeuropapåsigt.usaderimodharhistoriskstore betalingsbalanceunderskud og historisk stor gæld til udlandet, men deres gæld er i egen valuta(dollar),delvistfinansieretafkinaogandreasiatiskelande.foratreduceredennegæld skalusasparemereopogstyrkederesinternationalekonkurrenceevneviaenlaveredollar. Det vil særligt ramme de lande der har lånt USA penge og som er meget afhængige af efterspørgslen fra det amerikanske marked. Og det er især Kina og øvrige Asien. De skal derfor have mere vækst på deres hjemmemarkeder og være mindre afhængige af eksport. Denne omstilling kan ske ved en langsom revaluering af deres valutaer, som Kina synes at væreigangi.derforkanaktierderstyrkesafvækstenpådetdetkinesiskehjemmemarked være attraktive, når USA s og Europas hjemmemarkeder må ventes at ligge underdrejet i mangeårfrem.deterdeaktierschmiegelowinvesteringsrådgivningsærligtharfokuspå, samtidigmedatengodrisikospredningsikres. Engodrisikospredningkanopnåsvedatinvesterei: 1) Virksomhederderharenstabiludbyttepolitikogervelkonsoliderede. 2) Virksomhedsobligationerfravelkonsolideredevirksomheder. 3) Statsgæld og aktier fra lande med store valutareserver og stor opsparing, der kan omsættesiøgetforbrugoginvesteringoghvorvalutakursudviklingenkanøgeafkastet påinvesteringen. 4) Virksomheder,derindgårivorestemaer,somstyrkesafstrukturelleudviklingerIden globaleøkonomi,herunderudviklingeniasienogderåvareproducerendelande. 5) Korteogmellemlangeobligationer,medhøjekreditværdighed 6) Aftaleindskud i banker inden for grænsen på Euro ( kr.), hvor tab dækkesafindskydergarantifonden 7) Overvågning af ejendomsgæld, så f.eks. rentestigninger kan nedbringe ejendomsgælden. Vi kan her henvise til en uvildig rådgiver, som er ekspert på dette område. 7

8 Hvisinvestorsforventningerateurozonenbrydesop,kanvipåkortsigtikkeanbefaleaktier, førdetteersket,medmindreinvestorsrisikoprofilkantagestørremidlertidigetab. Med SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning fås en enkel og gennemsigtig rådgivning og overvågning, hvor vi anvender et af markedets bedste porteføljestyringssystemer med gennemsigtigpåbl.a.alleinvesteringsforeninger,såomkostningerogafkasteribalance. Investeringsrådgivningkan skeeftertimepris1.500kr.,hvilket gørdetfleksibelt ogkunden kantrækkepåvoresrådgivningefterbehov.vikanogsåløbendeovervågekundensportefølje ivoresporteføljestyringssystemogkommemedforslagtilforbedringer. DetteinvesteringsbrevellerandreinvesteringsbrevefraSCHMIEGELOWInvesteringsrådgivning mågerneciteres,menhuskforgodordensskyld,atangivekilden. 8