FYNSPROJEKTET. Anbefalinger til tværgående samarbejde om planlægning, udvikling og vækst på Fyn

Transkript

1 FYNSPROJEKTET Anbefalinger til tværgående samarbejde om planlægning, udvikling og vækst på Fyn December

2 Indhold Indledning...3 De fynske udfordringer og muligheder Resumé af Fynsprojektets anbefalinger Overordnede anbefalinger: Politisk lederskab på Fyn Anbefalinger til det politiske lederskab: Strategi FYN Temaer og indsatsområder: Planlægning for erhvervsudvikling Landbrug, fødevarer og planlægning Planlægning for rekreative erhverv på Fyn Klima og Energi Planlægning for tilgængelighed Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn Investeringer i infrastruktur på tværs af kommuner Kollektiv trafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser Forbedret digital infrastruktur på Fyn Planlægning for bosætning Boliger Natur og Fritid Kultur og Oplevelser Læsevejledning Dette oplæg indeholder resultaterne af Fynsprojektet, der er blevet gennemført i perioden april 2011 til december Oplægget indeholder en række anbefalinger til et fortsat tværkommunalt fynsk samarbejde både på det overordnede plan og via en række konkrete temaer, indsatsområder og projekter. Anbefalingerne følger de retningslinjer, der blev udstukket på konferencerne Fyns Fremtid 1 i maj 2012 og Fyns Fremtid 2 i november På de følgende sider 4 11 sammenfattes forløbet af Fynsprojektet og indholdet af dels de overordnede anbefalinger til et fynsk politisk og planlægningsmæssigt samarbejde, dels de konkrete indsatsområder. Denne første del af notatet kan således læses som en samlet oversigt over forløbet og indholdet af Fynsprojektet. På siderne uddybes mål og anbefalinger inden for de tre udvalgte temaer og de tilhørende indsatsområder. Til slut orienteres om det videre forløb. Fyns Fremtid Det videre forløb

3 Indledning Fynsprojektet er et udviklingsprojekt med fokus på fælles strategisk og fysisk planlægning. Bag projektet står de ni fynske kommuner, eksl. Middelfart. Projektet blev etableret i løbet af Baggrunden for Fynsprojektet var Fyns manglende synlighed i forslaget til Landsplanredegørelse Projektet køres som et samarbejde mellem Miljøministeriets Naturstyrelse, der varetager de statslige opgaver inden for den fysiske planlægning, Region Syddanmark, der bl.a. har ansvar for den regionale udviklingsplanlægning, samt de ni fynske kommuner. Projektet handler om mere og andet end synlighed i landsplanlægningen. Fyn står i dag svagt i forhold til de øvrige større byregioner i Danmark. På en række områder er væksten for ringe, og desuden skævt fordelt. Hvis der ikke rettes op på den svage eller manglende vækst, må vi imødese mere tilbagegang og øget ulighed. Formålet med Fynsprojektet er, at fremme den fynske vækst i befolkning og arbejdspladser. Det skal ske gennem et tættere planlægningsmæssigt samarbejde. Målet er, at tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer. Lederskab og samarbejde er to nøglebegreber i den sammenhæng. Analyserne viser, at de byregioner, der opnår succes og fremgang er dem, der samarbejder og udnytter deres konkurrencemæssige fordele. Jo mere globale og komplekse, udfordringerne bliver, jo sværere bliver de at tackle for den enkelte kommune. Derfor er det et krav, at de fynske kommuner tænker i samarbejde - både fordi de strukturelle og udviklingsorienterede opgaver håndteres bedre og billigere i fællesskab, og fordi det sker med større effekt og synlighed. En tænkning der mødte bred opbakning ved den første af projektets politiske konferencer, Fyns Fremtid 1 d. 22. maj Her markerede de tilstedeværende kommunal- og regionspolitikere en klar støtte til udvikling af det fælles fynske og foretog en udpegning og prioritering af både overordnede temaer og specifikke emner for tværkommunale samarbejder. Siden FF1-konferencen er der udarbejdet en række anbefalinger til et fortsat fynsk samarbejde efter 2012, hvor Fynsprojektet afsluttes. Forrest i Fynsprojektets anbefalinger står det politiske lederskab. Det er en forudsætning for, at Fyn kan ruste sig til den stigende konkurrence både regionalt, nationalt og globalt. Projektet anbefaler overordnet, at lederskabet baseres på en udvikling og styrkelse af de eksisterende politiske sammenhænge, suppleret med halvårlige fællesfynske konferencer, og at samarbejdet forankres via en fælles udviklings- og planstrategi, Strategi FYN. Den skal fungere som reference for både de fællesindsatsområder og de enkelte kommuners planlægning. Overordnet set vil et stærkere fælles lederskab, en fælles planstrategi og samarbejdsprojekterne inden for den strategiske og fysisk planlægning understøtte Fyns position som en stærk, velfungerende og attraktiv byregion. Arbejdet og anbefalingerne peger desuden på en række konkrete planlægningsmæssige indsatser. Anbefalingerne, som de præsenteres i dette notat er blevet drøftet på konferencens Fyns Fremtid 2 d. 19. november På baggrund af FF2 er notatet blevet endeligt færdiggjort, inden Fynsprojektet formelt afsluttes med udgangen af Det færdige oplæg med projektets anbefalinger vil blive udsendt til godkendelse i regionen og kommunerne i januar Det er projektets klare forventninger, at anbefalingerne til det fortsatte Fynssamarbejde vil blive positivt modtaget overalt. 3

4 De fynske udfordringer og muligheder Projektets analysefase I Fynsprojektets indledende fase er udarbejdet otte analyser, der med hver deres vinkel belyser de væsentligste fynske udfordringer og potentialer i forhold til en fælles vækstdagsorden. Analyser, udarbejdet af Region Syddanmark og Udvikling Fyn er også blevet inddraget. Denne viden har dannet fundament i forhold til at indkredse de vigtige temaer for den strategiske del af Fynsprojekt. Analyserne understreger, at Fyn står på en brændende platform, og der er behov for handling, hvis vi skal væk fra den. Fyn ligger under landsgennemsnittet med hensyn til indkomst- Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantsområdet og i det østjyske bybånd. Datakilde: Danmarks Statistik. Fra Kontur Fyn 2011, Region Syddanmark niveau, uddannelsesniveau, befolkningstilvækst m.m. Med andre ord. Fyn sakker bagud. Sammenlignet med byregioner som Østjylland, Nordjylland og Hovedstadsområdet, taber Fyn terræn. Der er derfor behov for at skærpe den fynske profil gennem målrettede og aktive indsatser, hvis en negativ udvikling skal vendes til positiv vækst. Det er en vigtig konklusion, at en dagsorden for vækst er nødt til at være et fælles anliggende for Fyn Analyserne peger på syv afgørende, overordnede udfordringer for Fyn: Fyn skal: udvikle et stærkt fælles politisk lederskab være bedre i bykonkurrencen om vækst skærpe sin erhvervsprofil blive bedre til at holde på de uddannede indkredse og udnytte - sine konkurrencemæssige fordele øge sin tilgængelighed fortælle sine gode historier og skabe tiltro til Fyn i omverdenen Vækst i byregioner Syv vigtige parametre for vækst i byregioner: 1. Beslutningskraft og territorielt samarbejde Stærk politisk ledelse Skab fælles retning Fælles center for erhvervsudvikling 2. Udnyttelse af lokale vækstpotentialer Kortlæg og priorttér potentialerne Udform strategier for indsatsområder i byregionen 3. God international, national og regional tilgængelighed Rejsehastigheder til øvrige vækstregioner på ca. 45 min. Hurtig og stabil IT-infrastruktur 4. Stærke evner til erhvervsudvikling og innovation Integrér forskning og uddannelse med erhvervsliv Form traditionen for forretningsudvikling Tænk stort fra starten 5. Stærke og samarbejdende forsknings og udviklingsmiljøer Målret uddannelse mod erhvervslivet Forskning i udpegede indsatsområder Omsæt viden til produkter 6. Attraktive bymiljøer Skab nærhed til grønne områder og vand Skab byliv og stemning Borgere forventer adgang til basale serviceydelser 7. Markedsføring af oplevelser Udform brandingsstrategi Skab de særlige historier Skab nationalt og internationsalt kendskab til byregionen Fra analysen Hvad får byregioner til at vækste (Fynsprojektet) Projektets strategiske fase Analyserne og udpegningen er grundlaget for projektets politiske involverings- og formuleringsfase. I løbet af marts og april 2012 har de ni fynske byråd og Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling parallelt drøftet Fynsprojektet. 4

5 Drøftelserne har taget deres udgangspunkt i udfordringerne samt følgende spørgsmål: Hvor ligger de største udfordringer og barrierer for Fynsprojektet? Er der, hos os, lokale og kommunale udfordrin- ger, der med fordel kan gøres til genstand for en Fyns-fælles indsats? På hvilke områder kan vi særligt bidrage til væksten? jektet. Nogle af indsatserne var allerede igangsat i andre fora som Borgmesterforum Fyn, Udvikling Fyn, Vækstforum Syddanmark, og via kommunale samarbejder. Det har været et gennemgående tema i drøftelserne, at Fyn skal og må stå sammen. Men også, at alle kommuner skal kunne se sig selv i et sådant samarbejde. Samarbejdet skal skabe nytte i alle kommuner på Fyn. Dette arbejde er mundet ud i formuleringen af fire temaer et overliggende tema og tre planstrategiske temaer: På møderne er fremkommet en lang række gode eksempler på både fynske og mere lokale styrker, der kan bygges videre på. De er samlet i nedenstående visuelle referat (se figuren til højre på siden). Byrådsdrøftelserne blev fulgt op af den første fælles fynske konference Fyns Fremtid 1, den 22. maj 2012 på Tøystrup Gods. Her var 100 fynske lokal- og regionalpolitikere og embedsmænd samlet. Konferencen FF1 bekræftede viljen til samarbejdet og en klar fynsk profil. Der blev peget på en lang række konkrete samarbejdsmuligheder inden for emner som bosætning, turisme, fødevareerhverv, arbejdsmarked, uddannelse, infrastruktur, klima og natur. Flere af de foreslåede indsatser har ligget uden for eller i kanten af den strategiske og fysiske planlægning, som er rammen omkring Fynspro- I arbejdet hen mod konferencen Fyns Fremtid 2, d. 19. november 2012 er vægten således i høj grad lagt på, hvilke temaer, der skal arbejdes videre med efter Fynsprojektets afslutning, dvs. fra Byrådsdrøftelser foråret 2012 Det mentale Fyn - fælles fynsk identitet Planstrategi Fyn Uddannelse / Forskning / Erhverv Arbejdspladser - erhvervsvenlighed Bosætning Fødevarer, gartneri, landbrug, fiskeri - koblet med uddannelse Landskaber / Natur / Rekreation Bymiljøer Investorer Iværksættere Byturisme og naturturisme - turisme året rundt Kultur Naturmedicin En af verdens bedste lægeuddannelser Fibernet Kyst Det politiske lederskab Planlægning for erhvervsudvikling Planlægning for tilgængelighed Planlægning for bosætning Turisme Odense Lufthavn et styrket politisk lederskab udarbejdelse af en fælles Fynsstrategi samt strategisk og konkret samarbejde på områder inden for erhvervsudvikling, tilgængelighed og infrastruktur samt bosætning som første trin. LORC Havn Fynsprojektet foreslår, at der fra 2013 etableres et fælles kommunalt samarbejde, kendetegnet ved: Kyst Centrale erhervsområder Bosætning - bedre tilgængelighed Havn Industripark Vækstgeneratorer HCA OUH SDU Letbane Udannelsesby Bosætning Nyborg Slot Dybvandshavn Foreningsliv Kombinere herregård og slotte med erhvervsturisme Film Fyn Smagen af Fyn Citta Slow Sport og sundhed Maritim klyge kobles med forskning Levedygtige iværksættere Nationalpark? Hurtigere færger billigere billetter Ærø er et fyrtårn i sig selv Gundstigt klima for fødevaredyrkning Kreative innovatører Øhavet Maritime uddannelser Energi Bioraffinaderi 5

6 Resumé af Fynsprojektets anbefalinger Det politiske lederskab Det overliggende tema belyser betydningen af et stærkt fynsk politisk lederskab og skitserer anbefalinger til, hvordan det kan udfoldes og faciliteres. Den primære anbefaling er en styrkelse af eksisterende kommunale fora og etablering af faglige netværk til støtte for lederskabet samt på forvaltningsområderne. Det indgår også, at konferencerne Fyns Fremtid 1 og 2 foreslås videreført. FF-konferencerne skal være det helt centrale forum for den tværkommunale samtale om byregionens udvikling, og skal sikre, at det fælles strategiske projekt er bredt kommunalpolitisk funderet. Der foreslås oprettet en fælles sekretariatsfunktion, Fynssekretariatet. Sekretariatet skal bl.a. skabe sammenhæng mellem den fælles politiske samtale og samarbejdet i de faglige netværk. Sekretariatet skal stå for at koordinere og udfører de opgaver som et fælles fynsk samarbejde medfører. En af Fynssekretariatets første opgaver er at sætte gang i arbejdet med Strategi FYN : Der skal udarbejdes et fælles, forpligtende aftaledokument, der skal rumme en vision for samarbejdet, og Strategi FYN og handleplan med konkrete prioriteringer inden for de tre temaer og de udvalgte indsatsområder Se opslagene s For hvert af de tre planstrategiske temaer er opstillet konkrete anbefalinger til, hvilke strategier, planprodukter og planprojekter, der bør udarbejdes som udmøntning af et fynsk plansamarbejde. Planlægning for erhvervsudvikling Der peges på fire planlægningsmæssige indsatser til at styrke den fynske erhvervsudvikling: Der skal udarbejdes overordnede strukturbilleder for Fyn med fokus på byregionens særlige konkurrencemæssige fordele og rolle i det regionale, nationale og internationale byhierarki Se opslagene s Med henvisning til Natur- og landbrugskommissionens udmeldinger foreslås etableret et strategisk samarbejde med de relevante organisationer mv. med henblik på integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. Se opslaget s Der skal udarbejdes en fynsk strategi for turisme og friluftsliv. Det skal ske i dialog med Udvikling Fyn og sammenkædet med projektet Destination Fyn. Se opslaget s Der skal udarbejdes en fynsk strategisk energiplan med sigte på udviklingen af et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på Fyn og Fyn som Smart Region Se opslaget s Planlægning for bedre tilgængelighed Infrastruktur- og tilgængelighedstemaet blev højt prioriteret på FF1-konferencen i maj. Derfor indgår det som et væsentligt element i er fælles fynsk samarbejde i grundlaget for anbefalingen om Fynssekretariatet. Se opslaget s En vigtig opgave for Fynssekretariat vil være at udarbejde oplæg til en fælles trafikpolitisk platform De fynske Trafikprioriteringer. Det skal sikre fynske interesser på transport- og infrastrukturområdet: dels i forhold til de overordnede, nationale forbindelser og international tilgængelighed Se opslaget s samt som grundlag for prioriteringer af investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner Se opslaget s En tredje prioritering fra FF1 pegede på behovet for at hæve uddannelsesniveauet og mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne gennem forbedret tilgængelighed. Se opslaget s

7 Som det fjerde indsatsområde anbefales et samarbejde om forbedring af den digitale infrastruktur via en digitaliseringsstrategi. Se opslaget s Planlægning for bosætning Der peges på tre indsatsområder under temaet. For hvert af disse peges på dels et strategisk planlægningssamarbejde, dels et konkret projekt Se opslaget s Boliger Der skal udarbejdes en fælles bosætningsstrategi. Strategien vil tage udgangspunkt i, at kommunerne er enige om at konkurrere indbyrdes med hensyn til konkrete planer for bosætning og bymiljø. Et samarbejdsprojekt hvor kommunerne målretter en plan- og udviklingsprojektindsats mod landsbyer med bosætningspotentiale, fx én i hver af de deltagende kommuner i samarbejde direkte med beboere og bylaug. Se opslaget s Natur og Landskab Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for sammenhængende naturområder og rekreative forbindelser, herunder en strategi for friluftsprojekter. Strategien skal bl.a. med inspiration fra Destination Fyn projektet skabe grundlag for øget adgang til natur, skov, kyst flere bynære rekreative områder bedre mulighed for maritim- og kystsport, sammenhængende vandrestiruter osv. samt information og markedsføring. Udarbejdelse af en fælles fynsk stiplan. Se opslaget s Kultur, fritid og oplevelser Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for hvordan kultur, kulturarven og oplevelser kan styrkes. Samtidig skal det gøres mere synligt og tilgængeligt. Strategien skal omfatte kortlægning af kulturarv skabe grundlag for sammenhængende oplevelse af natur, landskab og kultur samt information og markedsføring af de fynske muligheder. Iværksættelse af kulturprojekter jf. at Region Syddanmark vil støtte Fynsprojektet med midler til kulturudvikling Se opslaget s

8 Politisk Lederskab på Fyn Hvorfor? Fyn er, sammen med de omgivende, større som mindre øer, en velkendt, klart defineret og overskuelig geografisk og kulturhistorisk enhed, hvor sammenhængen fx også bekræftes af en velkendt fælles sprogtone. Fyn er, og bliver opfattet, som en helhed, ikke som en sum af enkelte kommuner. Alligevel har der været tradition for en stærk intern opdeling. Som beskrevet ovenfor fremgår det af flere undersøgelser, at et afgørende element for at skabe vækst og udvikling i et område, er en klar politisk ledelse, som kan træffe strategiske beslutninger og prioriteringer på et højt niveau på fællesskabets vegne. Fra andre egne kendes eksemplerne på, hvordan evnen til fælles handling, langsigtet perspektiv og overordnet prioritering frem for stærk og umiddelbar lokal interesseopmærksomhed medvirker til bedre udviklingsbetingelser. De fynske kommuner vil stå langt stærkere, hvis vi står sammen. De store udfordringer, som kommunerne og velfærdsamfundet må imødese, kan kun løftes gennem samarbejde, dialog og fælles inddragelse af eksterne parter. På andre områder vil tværkommunalt samarbejde medvirke til stærkere, bedre og billigere løsninger end dem, den enkelte kommune kan levere. Klare fælles og forpligtende politiske udmeldinger vil skærpe den fynske profil og dermed skabe større synlighed, gennemslagskraft, troværdighed og investeringssikkerhed over for omverdenen både regionalt og nationalt. Derfor er det politiske samarbejde og lederskab på Fyn nødvendigt. Hvordan? Politisk lederskab og samarbejde kan ikke tvinges igennem, og opnås ikke fra den ene dag til den anden. Det er en øvelse, der skal udvikles over tid, hvor rammerne kan aftales og tilrettelægges, men hvor kernen er en fortsat udvikling af samtalen. Den fremmer som bekendt forståelsen, og forløbet i Fynsprojektet har vist, at der er bred politisk opbakning til et stærkere politisk samarbejde på Fyn. Forudsætningen for at fastholde og udvikle denne opbakning vil være en løbende, åben dialog, hvor alle fynske kommunalpolitikere kan deltage - og tager ejerskab. Samarbejdet skal naturligvis opbygges i fuld respekt for de formelle ansvars- og beslutningsforhold i kommunerne, og med afsæt i de bestående fora og opgaver. Hvad mangler vi? Hidtil har fynske mellemkommunalt samarbejder, herunder Fynsprojektet, været gennemført under ledelse af Borgmesterforum Fyn og Kommu-naldirektørforum Fyn, suppleret med de relevante ressourcepersoner for opgaverne. Her ud over findes en række mere faglige tværkommunale netværk og samarbejder. Hvad der hidtil har manglet med hensyn til rammerne for lederskabet har været: dels et forum for den fortsatte brede kommunalpolitiske samtale, dels de administrative ressourcer til at understøtte og koordinere samarbejdet i de bestående samarbejdsorganer og netværk. Det første afgørende element i at tilrettelægge et stærkere fynsk lederskab vil således være at styrke rammerne for en øget dialog; både politisk og administrativt mellem kommunerne indbyrdes, og i forhold til omgivelserne - såvel den øvrige offentlige sektor - som private organisationer, erhvervsliv foreninger mv.. Det andet hovedelement er det fælles perspektiv for samtalen. Fyn savner den fælles vision og den fælles strategiske ramme. Foto: Mads Claus Rasmussen, Svendborg Kommune 8

9 Anbefalinger til det politiske lederskab Styrket politisk samtale For løbende at udvikle det politiske lederskab på Fyn, anbefales det: at styrke dialogen i Borgmesterforum Fyn og kommunaldirektørernes for KMDF-Fyn samt med Region Syddanmark at involvere kommunalbestyrelserne og kommunerne stærkere i den fælles fynske dialog at etablere Fynsprojektets konferencer Fyns Fremtid som den faste, halvårligt tilbagevendende ramme for drøftelser af den fælles fynske dagsorden. at andre nøgleaktører i den fynske udvikling også inddrages. Facilitering af det politiske lederskab Det anbefales, at der til støtte for lederskabet og samarbejdet etableres et samarbejdssekretariat, Fynssekretariatet. Det skal kunne udmønte lederskabets beslutninger og skabe koordination og sammenhæng i konkrete indsatsområde- og projektsamarbejder. Sekretariatets vigtigste opgaver vil være at sikre det faglige grundlag for en aktiv fynsk stillingtagen til væsentlige fælles fynske udfordringer at skabe grundlag for fælles fynske løsninger, hvor det kan sikre bedre og billigere løsninger end de enkelte kommuner kan sikre at skabe sammenhæng, enkelhed og klarhed i projekter på de fælles indsatsområder. at sikre kommunikationen, internt og eksternt. De væsentligste retningslinjer for sekretariatet skal fastlægges gennem drøftelserne af politisk lederskab, herunder hvordan der kommunikeres fælles. Administrative netværk til understøttelse af den fælles fynske dagsorden Der foreslås derudover at etablere administrative netværk på tværs af de fynske kommuner og på alle forvaltningsområder, dels for yderligere at understøtte det politiske lederskab i form af konkrete, tværkommunale input, dels for at udvikle en administrativ bevidsthed om den fælles fynske dagsorden. Derudover kan de administrative netværk komme til at fungere som vigtige vidensdelingsfora. For den enkelte kommune vil det betyde en merværdi, idet de enkelte fagområder får adgang til sparring i en bredere faglig kreds og til kompetencer, man måske ikke selv besidder. Sammenfatning af anbefalinger til rammerne for det politiske lederskab Øget brug af eksisterende fora og organiseringer som udgangspunkt for udvikling af det politiske lederskab på Fyn: - Borgmesterforum Fyn - Teknik- og Miljøudvalgsformænd på Fyn. - KMDF - Fyn - Byrådsdrøftelser - Halvårlige Fyns Fremtid - konferencer, (inkl. Topmøde Fyn) - Inddragelse af nøgleaktører (f.eks. 1-2 gange årligt) Etablering af et Fynssekretariat med direkte adgang til direktionen i hver kommune + kommunikationskompetencer til facilitering af det politiske lederskab Etablering af administrative netværk på alle forvaltningsområder med henblik på hurtige faglige input til det politiske lederskab + fælles videndannelse og videndeling / sparring. 9

10 Anbefalinger til det politiske lederskab: Strategi FYN Perspektivet skal styrkes Det andet hovedelement er det fælles perspektiv for ledelsessamtalen. Region Syddanmarks regionale udviklingsplan ( RUP-en ) kan og skal ikke være målrettet mod specifikke fynske forhold og interesser, og de kommunale planstrategier og kommuneplaner rummer ikke det fælles perspektiv for Fynsk vækst og velstand. Fyn savner den fælles vision og den fælles strategiske ramme. Strategi FYN Derfor anbefales, som den umiddelbare opfølgning på Fynsprojektet, at kommunerne som fælles handling igangsætter udarbejdelsen af en fælles fynsk planstrategi Strategi FYN. Planstrategien: Visions- og ledelsesværktøj Fynsprojektet har i sit udgangspunkt været afgrænset til den fysiske planlægning, hvor lovgrundlaget er fastlagt i planloven, der fastlægger rammerne for den statslige, regionale og kommunale planlægning. Ifølge planloven skal alle kommuner med et fireårigt interval udarbejde en planstrategi, hvori der gøres rede for kommunens planlægning og udviklingsstrategi. Planstrategien er lovfastlagt som kommunens forpligtende, politiske udmelding om den ønskede og forventede udvikling. Se boksen. Fynsprojektets centrale anbefaling er, at samarbejdet om udviklingen af byregion Fyn videreføres, bl.a. via udarbejdelse af en fælles planstrategi - Strategi FYN - med visioner og fælles retningslinjer for by-egionens udvikling. Ved at bruge planstrategiværktøjet kan der med kendte midler opnås en række fordele: Fyn defineres og synliggøres, tydeligt og selvstændigt som byregion både indadtil på Fyn og i forhold til omverdenen Det fælles fynske politiske lederskab og samarbejde kan udvikles i en velkendt struktur, der kobler sig direkte på både de kommunale planstrategier og kommuneplanlægningen, den regionale udviklingsstrategi og i forhold til landsplanredegørelse mv. Planstrategien kan bruges som aftalepapir for, hvordan og på hvilken måde og på hvilke områder, kommunerne ønsker at samarbejde om den fælles udvikling. Hvad siger planloven om planstrategien? Byrådet skal hvert 4. år vedtage og offentliggøre en planstrategi efter planlovens 23 a - e. Offentliggørelsen af planstrategien skal ske inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Byrådet kan i øvrigt offentliggøre en planstrategi, når det finder det nødvendigt. Undtaget herfra er udnyttelse af detailhandelsreglerne for så vidt angår store udvalgsvarebutikker. Dette kan kun behandles i den planstrategi, der skal udarbejdes i 1. halvdel af valgperioden. I umiddelbart forlængelse af planstrategien foretages en revision af kommuneplanen. Planstrategien er en overordnet plan for kommunens strategiske og fysiske udvikling, og skal rumme en bred og langsigtet tilgang til kommunens udvikling. Den skal ifølge Planloven indeholde byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover, en redegørelse for planlægningen siden den sidste kommuneplanrevision, samt svar på, hvilke dele af kommuneplanen, der revideres. Der er ingen formelle krav til planstrategiens form og indhold i øvrigt. Planstrategien skal offentliggøres i mindst 8 uger, hvor borgere, virksomheder, foreninger mv. kan komme med ideer, forslag og kommentarer til strategien. Loven giver ikke hverken statslige eller andre myndigheder mulighed for at fremsætte veto mod en planstrategi, men de har naturligvis mulighed for komme med ideer, forslag og kommentarer til den. Efter gennemgang af indkomne bemærkninger, skal byrådet offentligt bekendtgøre vedtagelsen af planstrategien. Planstrategien er som udgangspunkt ikke omfattet af loven om miljøvurdering af planer og programmer, da den ikke fastlægger rammer for arealanvendelse. Det afgørende for dette, er dog planstrategiens indhold og karakter. 10

11 Ansvaret for opgaven Til at lede udarbejdelsen af Strategi FYN anbefales det at bruge en lignende overordnet organisering, som Fynsprojektet har haft. Dvs. anvendelse af Borgmesterforum Fyn (Teknik- og Udvalgsformændene på Fyn) og kommunaldirektørernes forum KMDF-Fyn som styregrupper, og inddragelse af kommunalbestyrelserne gennem drøftelser i de respektive kommunalbestyrelser samt ikke mindst via de fælles Fyns Fremtid-konferencer, jf. nedenfor. Selve opgaven med at udarbejde Strategi FYN anbefales delt mellem Fynssekretariatet og det faglige netværk af kommunernes planchefer. Derved sikres både det overordnede fælles perspektiv og den kommunale/lokale forankring. Anbefalinger til det politiske lederskab: Ledelses- og planproces Nedenfor skitseres en mulig proces for, hvordan samarbejdet på Fyn kan gribes an, med udgangspunktet i udarbejdelsen af Strategi FYN. Afslutningen af Fynsprojektet starten på Strategi FYN Fynsprojektets anbefalinger forventes behandlet i de fynske byråd januar til marts Forudsat opbakning til en Strategi Fyn, anbefales, at arbejdet sættes i gang hurtigst muligt, for at udnytte det momentum, som Fynsprojektet har skabt. Kobling til den kommunale planproces Det fynske samarbejde om strategisk planlægning foreslås videreført fra 2013 med de i Fynsprojektet udpegede temaer og tilhørende, prioriterede indsatsområder som emner for et styrket politisk samarbejde og lederskab. Realistisk kan udarbejdelsen af Strategi Fyn igangsættes maj-juni Dermed kan Strategi FYN komme til at fungere som direkte bindeled til, og overligger for kommunernes egne planstrategier. Arbejdet med næste generation af kommunale planstrategier kan påbegyndes fra starten af 2014 og skal være færdigt inden udgangen af Procesforudsætninger Processen med Strategi FYN forventes at omfatte en høj grad af involvering og dialog med en rækkes aktører og parter. Ikke mindst de fynske politikere. Det vil sige, at Strategi Fyn tidligst kan godkendes medio 2014, hvilket rækker ind i en ny valgperiode. Dette åbner for både udfordringer, men også muligheder i forhold til at opnå politisk ejerskab både hos de siddende og i de nye byråd/ kommunalbestyrelser. Den politiske proces Som den fælles, overordnede ramme for arbejdet foreslås de to konferencer Fyns Fremtid 1 og 2 videreført som FF3, FF4, FF5 osv. Fyns Fremtidkonferencerne forslås gjort til faste, halvårlige be- givenheder og grundstamme i det fynske politiske samarbejde, og kan som sådan også handle om andre fælles indsatser end den strategiske planlægning. FF-konferencerne skal således fungere som det helt centrale forum for den tværkommunale samtale om byregionens udvikling og skal sikre, at det fælles strategiske samarbejde er bredt kommunalpolitisk funderet. Forårskonferencerne hvert år i maj udgør det fynske topmøde, med deltagelse også af fynske regional- og folketingspolitikere, og de har det fremadrettede og perspektiverede som overordnet, styrende overskrift. På efterårskonferencerne i november skal hovedoverskrifterne være resultatpræsentationer, opsamling og status. Fyns Fremtid-konferencerne danner reference for de kvartårlige borgmestermøder, og tilrettelægges praktisk og indholdsmæssigt af KMDF-Fyn og det foreslåede fynske samarbejdssekretariat. Formelle beslutninger i tilknytning til samar-bejdet og FF- konferencerne træffes naturligvis fortsat i kommunalbestyrelserne. 11

12 Anbefalinger til det politiske lederskab: Skitse til procesplan Strategi FYN 2013 Januar Februar: Fynsprojektets strategiske oplæg godkendes i de fynske kommunalbestyrelser Marts April: Bemærkninger fra vedtagelserne opsamles, og beslutninger iværksættes via KMDF-Fyn: Etablering af samarbejdssekretariat Projektorganisering for Strategi FYN aftales, etableres De kommunale netværk etableres Forberedelserne til FF3 igangsættes Maj: Fyns Fremtid 3: Hovedtema Strategi FYN Vision og indhold: Politisk overblik / Fyn i det landspolitiske perspektiv Oplæg til vision for det strategiske samarbejde Dialog med centrale repræsentanter for projektsamarbejdsorganer inden for de tre strategiske temaer Præsentationer og drøftelse af handlingsplaner for de prioriterede indsatsområder og den Strategi FYN Juni Oktober: Udarbejdelsen af Strategi FYN går i gang Oktober: Byrådene: Orientering om / drøftelse af igangsatte indsatsområder og Strategi FYN December: Fyns Fremtid 4: Projektstatus, Strategi FYN. Justeringer og tilføjelser. Status for det politiske/strategiske samarbejde Den fynske Vækst: Status på vækstpolitiske nøgletal og oplæg til monitore-ringsprogram Januar - Februar: Politisk behandling af anbefalinger fra Fyns Fremtid 4. Godkendelse af Strategi FYN udsendelse i offentlig høring. Marts April: Høring Planstrategi Fyn Maj: Fyns Fremtid 5: Hovedtema: Strategi FYN Politisk overblik / Fyn i det landspolitiske perspektiv Strategi FYN sidste drøftelser inden endelig vedtagelse Strategier for prioriterede indsatsområder Handleplan 2014/15 Juni: Godkendelsesprocedure Planstrategi Fyn i de respektive kommunalbestyrelser. 12

13 Godkendelse Fynsprojektet Forberedelse Strategi Fyn Strategi Fyn Planstrategi 2015 Revision af Kommuneplan

14 Planlægning for erhvervsudvikling Mål / Vision Fyn har en veldefineret rolle som vækstregion sammen med de øvrige danske storbyregioner i landsplanlægningen Den fynske konkurrenceevne er forbedret gennem fokuseringen af en skarp fynsk profil Virksomheder og arbejdstagere opfatter Fyn som et sammenhængende arbejdskraft- og arbejdsmarkedsopland Aalborg Aarhus Samarbejde om vækst og udvikling på Fyn Analysen Hvad får byregioner til at vækste viser, at de byregioner, der har haft succes med at skabe vækst og tiltrække investeringer, typisk har været gode til at samarbejde internt og udvikle fælles visioner, og til at udnytte de særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer, som findes i byregionen, til at skabe væksten og udviklingen. Det vil sige at tage afsæt i de forskellige forudsætninger for erhvervsudvikling og vækst, der er, fra by til by og fra egn til egn. Ganske vist er det de store byer, der i dag for alvor trækker væksten. Men det er samspillet mellem de store og små byer i en region, der tilsammen kendetegner den stærke byregion. En vigtig forudsætning for at skærpe den fynske konkurrenceevne nationalt og globalt er derfor, at vi tænker på, handler og samarbejder ud fra Fyn som én byregion og at de enkelte kommuner ser og udnytter deres roller i forhold til byregionen Fyn. Og at vi tager afsæt i de særligt gunstige konkurrencemæssige fordele, vi enten har eller kan skabe på Fyn, i forhold til Danmark og verden. De fynske konkurrencemæssige fordele Fyn har en række konkurrencemæssige fordele, som kan omsættes til vækst og udvikling, hvis vi profilerer dem og udnytter dem rigtigt: Central beliggenhed i Danmark God opkobling på den overordnede infrastruktur og til vækstområderne Østjylland og Hovedstadsregionen Billige erhvervsgrunde Gode traditioner for iværksætteri Adgang til et universitet, forskningsmiljøer og en lang række uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet Spirende erhvervsklynger omkring velfærdsteknologi, robotteknologi og fødevarer, samt Gode rammer for turisme og bosætning i form af enestående natur, et velfungerende og rigt kulturliv, enestående kulturarv og mange muligheder for aktiviteter og oplevelser. Esbjerg FYN Sjælland Malmø Hovedstaden/ Øresundsregionen Skitse: Byregion Fyn i det nationale og internationale byhieraki. Fyn skal definere sin rolle klart: Med sin centrale placering på det store H og med Danmarks 3. største by som særlig vækstgenerator ligger Fyn som forbindelsesled mellem Aarhus/ det østjyske bybånd og København/Øresundsregionen. På det internationale plan skal Fyn finde sin rolle og forbindelse, f.eks. mod syd: Hamborg / Pentagon Area Hidtil har vi ikke været dygtige nok til at udnytte disse fordele. Det betyder at Fyn ligger under gennemsnittet på indkomstniveau, produktivitet, uddannelsesniveau, investeringsvilje og omdømme i forhold til resten af Danmark. Men det kan ændres gennem et målrettet samarbejde mellem kommunerne om at gøre Fyn til et attraktivt og sammenhængende arbejdskraft og arbejdsmarkedsopland. Hamburg/ Pentagon Area 14

15 Hvad kan fysisk planlægning gøre for at understøtte vækst De fleste vækstpolitiske indsatser ligger udenfor den strategiske og fysiske planlægning i forhold til erhvervsudviklingen. Det sker f.eks. gennem de mange indsatser, der er sat i gang i Udvikling Fyn. Temaet Planlægning for erhvervsudvikling handler derfor om, hvordan en fælles fynsk strategisk planlægning kan understøtte både de fynske styrkepositioner og udviklingspotentialer, og de igangværende vækstpolitiske indsatser. Ved gennemgang af litteratur og anbefalinger om erhvervslokalisering kan der skitseres fem forhold, der har betydning for virksomhederne: 1. Tydelige politiske visioner og strategier for vækst og udvikling, der kan skabe investeringssikkerhed 2. Tilgængelighed ift. arbejdskraft, varer, digital infrastruktur, til andre byregioner og til den internationale infrastruktur 3. Attraktive rammebetingelser for virksomhederne (målrettet erhvervsservice, dækningsafgifter, teknisk forsyningsstruktur m.m.) 4. Adgang til kvalificeret arbejdskraft 5. Adgang til velfungerende erhvervs klynger og netværk Punkt 1 ligger i udviklingen af det fælles fynske politisk lederskab og kan understøttes i en fynsk planstrategi, der indeholder fælles politiske og strategiske udmeldinger om, hvordan Fyn skal udvikle sig. Den fælles strategiske planlægning kan bl.a. bidrage til at udvikle et skarpt billede af den fynske profil. Det vil sige et overordnet strukturbillede af Fyns roller, både internt på Fyn, men også i den regionale og nationale kontekst. Det betyder for eksempel at vi skal synliggøre de interne potentialer på Fyn, men også hvordan byregionen Fyn bidrager til den nationale arbejdsdeling, hvor København spiller den overordnede rolle som dynamo for den samlede danske vækst i den globale konkurrence, og hvor de øvrige stærke byregioner understøtter København med hver deres særlige forudsætninger og styrker. Samtidig skal der tegnes et billede af Fyns særlige konkurrencemæssige fordele, som kan danne grundlag for konkrete handlingsplaner for, hvordan de sættes bedst muligt i spil. Tilgængelighedsaspektet og aspektet omkring adgang til kvalificeret arbejdskraft er behandlet i de to øvrige temaer: Planlægning for tilgængelighed og planlægning for bosætning. I forhold til at sikre attraktive rammebetingelser for virksomhederne ligger dette udenfor den strategiske og fysiske planlægnings regi. Forholdet omkring klynger og netværk er behandlet i det følgende afsnit. Planlægning for understøttelse af de fynske styrkepositioner og udviklingspotentialer Generelt skal planlægningen tage udgangspunkt i at skabe de bedst mulige fysiske rammebetingelser for alle virksomheder på Fyn. Som nævnt i indledningen viser forskning og analyser, at regioner og byer, der oplever vækst typisk tager afsæt i evnen til at udnytte stedets helt særlige potentialer og forudsætninger for vækst i form af beliggenhed, kompetencer, fysiske strukturer og erhverv. Derfor er det en vigtig forudsætning for erhvervsudviklingen på Fyn at få kortlagt, hvilke erhverv, der har særlig gode forudsætninger for at klare sig godt i den nationale og globale konkurrence. Samtidig har kortlægningen betydning for det fynske samarbejde, idet et vigtigt udgangspunkt er, at fynboerne kender hinanden og anerkender hinandens fordele og potentialer. Ligesom den har betydning i forhold til at tegne en skarp profil af Fyn i forhold til omverdenen. Ved at gennemgå de ni kommuners planstrategier, Region Syddanmarks Kontur-analyser og Udvikling Fyns strategi og handlingsplan 2012 tegner der sig et første billede af de fynske fordele og potentialer. Kortet skal tages med det forbehold, at det ikke har været muligt at nå i dybden med at indkredse egentlige styrkepositioner på Fyn. Forudsætningerne for erhvervsudvikling og vækst er naturligvis forskellig fra by til by og fra egn til egn på Fyn. Og de har derfor forskellige fordele og potentialer i forhold til erhvervsudviklingen. F.eks. har Odense som storby særligt gunstige muligheder for at tiltrække en stor andel af de fynske arbejdspladser og især de mere videnstunge af slagsen. De øvrige fynske byer har til gengæld fordele og potentialer, som Odense ikke har f.eks. nærhed, stærke naboskaber, mindre virksomheder med helt særlige specialer osv. 15

16 Trods forskellighederne viser potentialekortet en række ressourceområder, der tilsyneladende har en fremtrædende plads på Fyn: Turisme Fødevarer Transport Velfærdsteknologi Robotteknologi Turisme dækker hele Fyn, idet byregionen udover natur og kulturarv af høj kvalitet rummer stærke brands som f.eks. H. C. Andersen, det sydfynske øhav med unikke øsamfund, Odense Zoo, Egeskov Slot og de fynske malere og komponister. Fødevarer står også stærkt på hele Fyn, både i form af større og mindre fødevarevirksomheder, gartneri og landbrug. De tre andre ressourceområder fordeler sig mere lokalt på Fyn. For at undersøge, hvordan den fælles strategiske og fysiske planlægning bedst kan understøtte de ovennævnte ressourceområder, er de blevet screenet i forhold til, om de kan understøttes af en fælles planlægning og i så fald, hvor det giver merværdi for de fynske kommuner at indlede et planlægningssamarbejde. Velfærdsteknologi- og robotteknologierhvervene kan bedst understøttes gennem den strategiske planlægning gennem italesættelsen af dem som styrkepositioner og særlige erhvervsmæssige indsatsområder. Da klyngedannelser har betydning for tiltrækningen af denne type erhverv, er det vigtigt at understøtte klyngernes fysiske rammevilkår gennem planlægningen. F.eks. gennem sikring af god fysisk og virtuel tilgængelighed. Transport er et område, der er dækket ind af afsnittet om tilgængelighed. Områderne fødevarer og turisme har både direkte og indirekte mere fysik indbygget i sig. De er derfor blevet udvalgt som særlige indsatsområder, der beskrives i de følgende afsnit. Samtidig har vi valgt at belyse området energi og klima, som i dag ikke figurerer som fordel på Fyn, men som måske - har et udviklingspotentiale på Fyn, f.eks. i forhold til udviklingen af Fyn som Smart Region Anbefalinger Strukturskitser i Strategi FYN Forudsat politisk enighed om udarbejdelse af en Strategi FYN, er det vigtigt, at processen omkring udarbejdelsen bruges til en politisk diskussion af, hvor ambitiøse og forpligtende, de fynske visioner og konkrete samarbejder, skal være på nuværende tidspunkt, om fem år og længere ude i fremtiden. Turisme Fødevarer Odense Lufthavn Fødevarer Møbler Energi / Miljø Medico / Sundhed Turisme Turisme Krydstogtskibe Fødevarer Transport Anlæg Velfærdstech Robotech Turisme Fødevarer Energi / Miljø Maritime erhverv / uddannelser Potentialekort for Fyn. Kortet er udarbejdet på baggrund af de fynske planstrategier, Kontur Fyn og Udvikling Fyns strategiog handlingsplan og kan bruges til at give et første indtryk af, hvilke erhvervspotentialer, de enkelte kommuner har. Egeskov Slot HCA ZOO Søfartsmuseum Turisme Uddannelser Transport Handel Fødevarer Kultur Turisme Oplevelsesøkonomi Videnservice Cortex Park Velfærdstech SDU Robotech OUH Naturama Valdemar Slot Det sydfynske øhav Kulinarisk Sydfyn Smagen af Fyn Film Fyn LORC Nyborg Slot Fjord & Bælt Johs. Larsen Hotel / konference Uddannelse Energi / Miljø Fødevarer Nyborg Havn Sport Maritime erhverv / uddannelser Transport Møbler / beklædning Fødevarer Turisme Langelandsfestival Turisme Fødevarer Energi / Miljø Iværksætteri 16

17 Ambitionsniveau og graden af forpligtelse er vigtige pejlemærker for indholdet i planstrategien. Afhængigt af disse foreslås det, at der på baggrund af skitserne i dette afsnit udarbejdes strukturbilleder af følgende: Overordnet strukturbillede af Fyns særlige konkurrencemæssige fordele, herunder særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer Overordnet struktur for byregionen Fyn ud fra - interne muligheder og sammenhænge mellem byerne, og - arbejdsdeling mellem de fynske byer og egne samt Odense Overordnet strukturbillede for Fyns rolle i den regionale, nationale og internationale kontekst og hierarki, særligt i forhold til, hvilken strategisk betydning, de øvrige vækstområder har for den fynske udvikling Strukturbillederne skal fungere som konkrete input til landsplanlægningen, ved at være med til at definere en stærk profil for Fyn samt skabe en fælles forståelse af samspillet mellem byerne og de forskellige egnes roller i forhold til vækst og udvikling af byregionen. Billederne kan også danne grundlag for formulering af fremadrettede fælles strategiske indsatser og retningslinjer for den overordnede strukturelle og fysiske planlægning på Fyn, f.eks. omkring byvækst: I byregionen tænkes byvækst sammen i forhold til tilgængelighed, erhvervsudvikling, klimatilpasning, landskabs- og naturkvaliteter mv. Forslag til aktører: Beslutningstagere: De fynske byråd, Borgmesterforum Fyn Administrativt ansvarlige: KMDF-Fyn Fagligt ansvarlige: Fynske planchefniveau Særlige interessenter (de konkurrencemæssige fordele): Udvikling Fyn Etablering af plannetværk på Fyn For at sikre fokus på de fælles planlægningsindsatser foreslås der etableret et plannetværk på Fyn. Det foreslås, at plannetværket etableres på planchefniveau, for at sikre størst mulige ejerskab og forankring i de enkelte kommuner. Plannetværket får det faglige ansvar dels for de planlægningsindsatser, der initieres af Fynsprojektet, dels faciliteringen af det politiske niveau i forbindelse med fælles fynske udmeldinger om f.eks. den regionale udviklingsplan, landsplanredegørelsen m.m. Netværket skal derudover sikre en løbende dialog mellem kommunerne i forhold til at koordinere planlægningsindsatser af fælles fynsk interesse og dermed være med til at understøtte udviklingen af byregionen Fyn. Netværket kan også skabe dialog med det fynske erhvervsliv og andre interessenter om, hvad der sker af planlægningsmæssige indsatser på Fyn. Kilder til afsnittet planlægning for erhvervsudvikling: - Fynsprojektet: Videnindsamling og videnopdatering om Fyn, delanalyse A: Hvad får byregioner til at vækste? - Region Syddanmark: Kontur 2011 for Fyn og de fynske kommuner - Planstrategier for de fynske kommuner - Udvikling Fyn: Strategi og Handlingsplan Syddansk Vækstforum: Erhvervsudviklingsstrategi DI: Fremtidens Mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst 17

18 Indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning Mål En fælles fynsk planlægningsindsats understøtter udviklingen af et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der bidrager til beskæftigelse og udvikling i fødevare-sektoren på Fyn Ved at tænke i helheder i planlægningen af benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land gennem zonering af arealerne i det åbne land er det lykkedes at tage hensyn til både landbrugsproduktion og turisme- og friluftslivet Planlægningsindsatsen har sikret understøttelse af en miljø- og klimavenlig produktion, herunder kombineret produktion af fødevarer, bioenergi og andre biologiske produkter Smagen af Fyn til flere Fyn er kendt som Danmarks Have. Her findes både en række små fødevareproducenter, der fremstiller og forædler lokale kvalitetsprodukter, samt flere større fødevarevirksomheder, landbrug og gartnerivirksomheder, der leverer til det nationale marked. I 2010 blev indsatsen Smagen af Fyn til flere sat i gang som et samarbejde om at styrke udvikling, produktion, forædling og afsætning af fynske kvalitetsfødevarer. Indsatsen er i dag placeret i Udvikling Fyn, og skal gennem branding, markedsføring, konceptudvikling m.m. støtte innovation og udvikling af fynske kvalitetsfødevareprodukter, stimulere den fynske efterspørgsel og hjemmemarkedet, og derigennem understøtte udviklingen af en fynsk fødevareklynge. I det følgende beskrives det, hvordan en fælles fynsk planlægningsindsats kan bidrage til understøttelsen af en fynsk fødevareklynge. Nye muligheder for planlægningens understøttelse af et fynsk fødevarepotentiale? Kommunerne kan i dag planlægge for placering af store husdyrbrug samt varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder. Der er derfor ikke umiddelbart en klar kobling mellem den strategiske og fysiske planlægning og udviklingen af fødevareerhvervene. Regeringen har nedsat en uafhængig natur- og landbrugskommission, der muligvis kan åbne muligheder for en mere helhedsorienteret indsats gennem jordbrugsplanlægningen. Kommissionen skal udarbejde forslag til løsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer - løsninger, der kan skabe bedre miljø, rigere natur og bedre indtjening i landbruget. Natur- og Landbrugskommissionen anbefalinger skal præsenteres for regeringen i første halvdel af Kommissionen har i september 2012 offentliggjort notatet Natur og landbrug en ny start!, hvor der er sat 7 pejlemærker som ramme for kommissionens videre arbejde: 1) Moderne og intelligent natur- og miljøregulering 2) Plads til naturen 3) Miljø og klima 4) Ny integreret planlægning og forvaltning 5) Teknologiudvikling 6) Professionalisering og differentiering 7) Innovation og forskning Pejlemærket om ny integreret planlægning og forvaltning handler bl.a. om, at der i dag ikke er tilstrækkeligt med incitamenter til at udvikle lokale løsninger i et samarbejde mellem lodsejere, arealforvaltere, organisationer, konsulenter og myndigheder, og at planlægningen og prioriteringen af de mange virkemidler, som er i spil i det åbne land, er for usammenhængende og ikke helhedsorienteret nok. Derfor lægges der op til, at kommunernes jordbrugsplanlægning i fremtiden bør kunne understøttes af målrettede og koordinerede økonomiske virkemidler og udvikling af nye aktive virkemidler en helt ny tænkning af planlægningen af jordbrugserhvervene, som de fynske kommuner kan være med til at udvikle i fællesskab. Anbefalinger: Strategi for udvikling af en integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. Det foreslås, at der på baggrund af Natur- og landbrugskommissionens resultater igangsættes udarbejdelse af en strategi for, hvordan planlægningen og forvaltningen af landbrug og natur på Fyn kan tænkes sammen. Målet for strategien er at fremme et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der kan bidrage til beskæftigelse og udvikling i fødevaresektoren og dermed være med til at understøtte udviklingen af en fynsk fødevareklynge. 18

19 Strategien kan f.eks. indeholde følgende temaer: Differentieret arealudvikling af jordbrugserhverv og natur Temaet kan beskrive, hvordan en fælles planlægning af det åbne land på Fyn kan samordne positiv områder for jordbrugserhvervene med beskyttelsen af de værdifulde landskaber, naturområder og vandmiljøet. Det vil sige udpegning af arealer, hvor jordbruget bedst kan udvikle sig, uden negativ indvirkning på eller fra omgivelserne. Strategien kan indeholde beskrivelse af scenarier for forskellige arealudviklinger i form af zoneringer af det åbne land i integrations-, ekstensiverings- og intensiveringsområder. F.eks. kan der arbejdes med placering af områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i det åbne land, tæt på motorvejen eller i periferien af industriområder, hvor de ikke påvirker omgivelserne, men til gengæld får gode udviklingsmuligheder. Energi og Klima Et tema i strategien kan handle om, hvordan jordbrugserhvervenes påvirkning af vandmiljøet, naturen og klimaet kan reduceres yderligere. Undersøgelser viser, at jordbrugserhvervenes bidrag til energiforsyning potentielt kan flerdobles, dels gennem øget dyrkning af energiafgrøder, dels gennem øget udnyttelsen af landbrugets bi- og affaldsprodukter, som f.eks. halm og gylle. Planlægningens bidrag kan ske gennem udarbejdelsen af en strategisk energiplan, som beskrevet i indsatsområde 3, og kan bl.a. omfatte en fælles fynsk planlægning for lokalisering af biogasanlæg. Det kan også ske gennem bevidst zoneringsplanlægning af de større anlæg i form af placering af områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i det åbne land, tæt på motorvejen eller i periferien af industriområder, som nævnt i afsnittet herover. Væksthuse er traditionelt storforbrugere af energi. På årsbasis modtager et gartneri dog mere energi fra solen, end det bruger til opvarmning. Foruden at begynde at udnytte solens energi bedre som f.eks. Gartneri Hjortebjerg I/S kan en placering af væksthuse i fjernvarmeforsynede områder være med til at sikre, at grundlaget for væksthuse på Fyn også i fremtiden er til stede. Specialiseret landbrugsproduktion i kombination med turismeerhvervet Temaet kunne undersøge muligheden for planlægning for lokalisering af landbrug i forhold til særlige nicheprægede eller økologiske produktioner, eksempelvis også i samspil med turistrelaterede områder eller med udvikling af oplevelsesbaserede fødevare. Det kan være svært for mindre producenter at have tilstrækkeligt med ressourcer og mulighed for at udvikle og afsætte mere nicheprægede, lokale produktioner. En strategisk placering af specialiserede erhverv/producenter kan være med til at skabe en synergieffekt, som på sigt kan være med til at løfte erhvervet. Kommunerne har dog med den gældende lovgivning ikke en planlægningsmæssig kompetence til at udlægge sådanne arealer. Udlæggene skal således ske i tæt samarbejde med de forskellige aktører og på baggrund af frivillige aftaler. Strategien tænkes sammen med forslag til fynsk strategi for turisme og friluftsliv under indsatsområde 2 Planlægning for de rekreative erhverv på Fyn, og med forslag til en fælles fynsk naturog friluftsstrategi under temaet Planlægning for bosætning. Forslag til aktører: Ansvarlige: De fynske kommuner, evt. i form af nedsættelse af en task-force med repræsentanter fra nedenstående interessenter Interessenter: Landbrugerhvervet, fødevareerhvervet, energi- og forsyningsselskaber, natur-, turisme- og friluftsorganisationer, Udvikling Fyn. Kort over fødevarevirksomheder på Fyn Kilder til indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning: Notat, Natur og landbrug en ny start!, Natur- og Landbrugskommisionen, September 2012 Lov om planlægning, 11a, stk. 1, nr. 10 og 11 Nyhedsblad Dansk Energi samt 19

20 Indsatsområde 2 Planlægning for de rekreative erhverv på Fyn Mål at skabe attraktive fysiske rammer for aktiviteter, oplevelser, friluftsliv og kultur på Fyn både for turister, erhvervsliv og borgere. at fremme udviklingen af særegne områder og kyststrækninger, som det sker omkring det Sydfynske Øhav at fremme en høj tilgængelighed til oplevelser og aktiviteter at sikre den fælles fynske kulturarv som aktivt element i forhold til markedsføring og som oplevelsestilbud herunder bygningskultur, herregårde, landsbyer og købstæder at understøtte, omsætte og produktudvikle turismeområdet i samspil med en fynsk destinationsorganisation (DMO) Formålet med indsatsområdet er at belyse, hvordan den strategiske og fysiske planlægning kanunderstøtte de initiativer, der er sat i gang på turismeområdet på Fyn. En fælles fynsk planlægning kan især understøtte Destination Fyn projektet, der arbejder for at skabe vækst i helårsturismen og oplevelsesøkonomien på Fyn, Langeland og Ærø. Målsætningen for projektet er, at Fyn skal være kendt nationalt og internationalt for eventyrlige oplevelser og unikke former for kystturisme. Destination Fyn projektet løber i perioden maj 2012 til december Med udgangen af 2014 er det intentionen, at der skal være etableret en Destination Management Organisation (DMO), som kan videreføre og videreudvikle Destination Fyns initiativer. En Destination Management Organisation (DMO) er en betegnelse for en professionel service virksomhed, der besidder et stort lokalkendskab, og stor ekspertise i udvikling og planlægning af begivenheder, aktiviteter, ture m.m. Konkret kan en tværkommunal fynsk planlægning umiddelbart særligt medvirke til at understøtte to af Destination Fyns fokusområder: Tematiseret oplevelsesudvikling inspireret af H.C. Andersen Udvikling af det maritime tema på og rundt om hele Fyn (med udgangspunkt i Det Sydfynske Øhavs fyrtårnsposition) Hvor en fynsk destinations organisation må forudsættes at være fokuseret på markedsføring og produktudvikling, vil en tværkommunal fynsk planlægning kunne understøtte i forhold til realisering af konkrete projekter og udvikling af anlæg og tilbud relateret til turisme og friluftsliv. Det kunne f.eks. være inden for temaerne: Fynske kyster Tilgængelighed Fynske kulturmiljøer, natur og landskaber Digitale oplevelsesspor Fynsk strategi for turisme og friluftsliv Den fælles fynske planlægningsindsats foreslås samlet i en fynsk strategi for turisme og friluftsliv, der kan udvikles parallelt med og sammen med Destination Fyn projektet. Strategien skal lægge op til et mere langsigtet koordinerende samarbejde mellem den fynske planlægningsindsats og en fynsk destinationsorganisation. Som nævnt herover kan strategien fokusere på fire temaer: Fynske kyster Landskabs- og naturværdiernes potentialer i forhold til turisme- og friluftsliv kan udnyttes bedre gennem den fynske kommunale planlægning, samtidigt med, at hovedattraktionen i form af natur, miljø, kulturmiljø og kystlandskab bevares. Et øhav i verdensklasse Udviklingen af det sydfynske øhav, som varetages af Naturturisme I/S, kan fungere som testområde og katalysator for en generel udvikling af det maritime tema rundt om hele Fyn. Maritime kraftcentre Kystbyernes havne- og marinaområde kan ud- 20

21 vikles til rekreative kraftcentre med attraktive faciliteter og tilbud, samtidigt med at sammenhæng med bymidter og byerne i øvrigt styrkes. I kystbyerne kan der skabes samspil mellem marina og det øvrige friluftsliv, handel og kultur som et samlet og varieret tilbud for lystsejlere og turister. Havørred Fyn Havørred Fyn er et veletableret brand og oplevelsestilbud, der har eksisteret i mere end 20 år. Tilgængelighed Tilgængeligheden til det åbne land/naturoplevelser kan fremmes gennem planlægning for et overordnet system af stier, tilbud og faciliteter, herunder besøgsområder ved kyst, skov og andre naturområder med tilhørende faciliteter som rastepladser og information m.v..1 For at kunne tilbyde et attraktivt grundprodukt skal stisystemer (f.eks. cykel-, ride-, mountainbike- og vandreruter samt vandveje) være farbare og skiltet på tværs af kommune- og regionsgrænser. Det er også væsentligt, at der er god og enkel offentlig transport til de større fynske attraktioner, eksempelvis fra Odense til Egeskov Slot. Fynske kulturmiljøer, landskaber og natur Kulturarven går på tværs af kommunegrænser og et tværkommunalt samarbejde om kortlægning og formidling kan derfor skabe merværdi i samspil med natur- og landskabsværdier, tilgængelighed mv. Kulturarven har mange berøringsfelter, og kan integreres i et fynsk brand og som oplevelsestilbud sammen med de værdier, som kyster, landskab og natur udgør. Købstæder, herregårde og landsbyer på Fyn og øerne er udtryk for de kulturhistoriske værdier og den historiske udvikling på Fyn, og giver et indblik i den idyl som mange forbinder med Fyn. Digitale oplevelsesspor Det skal være enkelt med mobilen og andre digitale medier at finde vej til og søge viden om de fynske oplevelsestilbud. Eksempelvis er H. C. Andersen, Carl Nielsen, Egeskov Slot og Nyborg Slot sammen med mange andre kulturmiljøer, landskaber og natur en del af fortællingen om eventyret på Fyn9. Blandt Destination Fyns målsætninger er at skabe fælles oplevelsesspor, der dels udvikler nye oplevelsesprodukter og samtidig binder de eksisterende produkter sammen på nye måder. Samtidig indgår udviklingen af digitale oplevelsesspor i Fynsprojektets ansøgning om Region Syddanmarks støtte til Fynsprojektet med midler til kulturudvikling. Anbefalinger Der udarbejdes en fynsk strategi for turisme og friluftsliv, der har til formål at understøtte udviklingen af de rekreative erhverv på Fyn og dermed også understøtte igangværende fælles fynske indsatser på turismeområdet. Strategien baseres i vidt omfang på temaer, som kommunerne allerede arbejder med i deres planlægning og i forhold til indsatser for at tiltrække bosætning. Det vurderes, at strategien ved at skabe øget samspil og fokus i eksisterende kommunale planlægn- ingstemaer og initiativer vil kunne styrke kvalitet og effekt af kommunernes indsatser. Samtidig kan kommunerne i fællesskab udvikle ny viden og kompetencer om planlægning for turisme. Strategien tænkes sammen med forslag til udarbejdelse af strategi for integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn under indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning, og med forslag til en fælles fynsk naturog friluftsstrategi under temaet Planlægning for bosætning. Forslag til aktører: Beslutningstagere: De fynske byråd Adm. Ansvarlige: KMDF-Fyn Fagligt ansvarligere: Det fynske planchefniveau Interessenter: Udvikling Fyn med baggrund i Destination Fyn og på sigt en Destination Management Organisation (DMO), når den etableres. Naturturisme I/S (Det sydfynske øhav), Friluftsrådet. 21

22 Indsatsområde 3 Klima og Energi Mål En fælles strategisk energiplan har medvirket til at reducere energiforbruget og CO2-udslippet på Fyn Alle nye offentlige bygninger opføres som intelligente bygninger Etablering og drift af nye VE anlæg har skabt mange nye fynske arbejdspladser Danmark har fastlagt et langsigtet mål om at frigøre sig fra brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas, ligesom der er fastsat målsætninger om brug af mere vedvarende energi, minimering af energiforbrug og af CO2-udslippet. Kommunerne spiller en vigtig rolle i forhold til at opfylde disse miljø- og klimamål, men det er en kompleks opgave, som er vanskelig at løfte indenfor den geografiske afgrænsning af den enkelte kommune. Fyn har tilsammen kritisk masse til at kunne rykke på udfordringerne gennem fælles handlinger på energiplanlægningsområdet. Både fordi Fyn geografisk udgør en større samlet enhed, hvor kommunerne er gensidigt forbundne og afhængige. Og fordi de fynske kommuner sammen kan tage de nødvendige beslutninger, der er grundlaget for at omstille vores eksisterende forsyningsmæssige infrastruktur til grøn energi og Smart Grid en vigtig forudsætning for reducering af CO2 og for udviklingen af et bæredygtigt Fyn. Ved at løfte opgaven i fællesskab kan der - udover fælles netværk og ejerskab - udvikles en fælles fynsk faglig videns- og kompetence-opbygning omkring den fynske energi-planlægning, der kan udnyttes til at udvikle en mere bæredygtig og intelligent struktur. De fælles fynske videnskompetencer kan måske også omsættes til et udviklingspotentiale for Fyn, både erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Fyn har en række clean-tech virksomheder, som kan udvikles til en klynge, og som kan understøttes gennem et fynsk samarbejde på forsyningsområdet, der bygger på Fyn som Smart Region. Det foreslås, at der arbejdes med to parallelle spor på Fyn: Udarbejdelse af en fælles planlægningsindsats i form af en fynsk strategisk energiplan, som også kan fungere som grundlag for udviklingen af Smart Region Fyn. Samt en undersøgelse af erhvervsudviklingspotentialet i en Smart Region Fyn. Strategisk Energiplan Fyn Den strategiske energiplan er et forholdsvist nyt redskab, som giver kommunerne mulighed for at planlægge for et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem, så potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på den samfundsmæssige mest energieffektive måde. En strategisk energiplan koordinerer kommuneplaner, forsyningsikkerhedsstrategier og klimastrategier. I en strategisk energiplan, sikrer kommunen et optimalt samspil mellem energibehovet og forsyning på en sådan måde at ressourcerne udnyttes mest optimalt. Planlægningen omfatter hele energikæden, og adskiller sig derved fra varmeplanlægning, som udelukkende ser på valg af varmeforsyning. Det er endnu ikke en lovbunden opgave for kommunerne at udarbejde strategiske energiplaner, men det forventes det at blive, ligesom klimatilpasningsopgaven er blevet det. Det vurderes, at der er en stor merværdi i at udarbejde en fælles strategisk energiplan, dels fordi Fyn fungerer som en forsyningsmæssig enhed, dels fordi det er nemmere at opfylde fælles målsætninger gennem samarbejde om de konkrete løsninger. Samtidig har en række fynske kommuner allerede lavet, eller overvejer at lave strategiske energiplaner. Der er derfor erfaringer at trække på i forhold til udarbejdelsen af en fynsk strategisk energiplan. Der er i regi af de fynske formænd for teknik- og miljøudvalgene igangsat en konkret beskrivelse af, hvad en fynsk strategisk energiplan kan indeholde, og hvordan processen kan tilrettelægges. 22

23 En strategisk energiplan indeholder følgende: Kortlægning af det nuværende energiforbrug og -forsyning inklusiv transport Referencescenarie for fremtidigt energibehov og energiforsyning Kortlægning af energibesparelsespotentialer Kortlægning af lokale energikilder Smart Region Fyn - udviklingspotentialet Fremtidens energisystemer bliver skabt og testet i disse år. Der er på verdensplan tale om et meget stort marked, som kan sikre mange nye arbejdspladser. Udviklingen af clean-tech klynger, Smart Grid og Smart Regions er godt i gang i andre dele af Danmark. Både København og Århus er allerede i gang med Smart City initiativer. Men der er endnu ikke mange, der har taget fat på at udvikle koncepter for den geografi og det bosætningsmønster som vi lægger i begrebet Smart Region. Et koncept som passer perfekt til Fyn og mange andre områder af resten af verden. Hvis Fyn griber denne mulighed, vil Fyn kunne udvikle et helt unikt koncept, og måske opnå status som test-laboratorium for koncepter for Smart Region. En Smart Region skal kunne håndtere hele regionens energiforbrug, - forsyning og - distribution i et samlet system, der kan optimeres. En vision for en Fyn som en Smart Region kunne indeholde følgende indsatsområder: Intelligente bygninger Udvikling af innovative koncepter for design af lav/ nul-energi bygninger, herunder særlig fokus på bygningers HVAC-systemer (varme, ventilation og aircondition). Forsyningsteknologier Indfasning af decentral VE-produktion (PV, biomasse, varmepumper, geotermi, vind mv.) og effektiv anvendelse af fossile brændsler (eksempelvis samproduktion af el og varme, udnyttelse af industriel spildvarme) og en optimeret kobling af disse. Smarte energisystemer Udvikling af intelligente termiske og elektriske energisystemer og lokale energilagringsteknologier, som muliggør en integration mellem en bys egen decentrale energiproduktion og det større nationale/regionale energisystem baseret på fluktuerende el fra sol og vind samt biomasse. Mobilitet Forbedring af den offentlige infrastruktur, udvikling af en effektiv person og godstransport, og indfasning af transport drevet af ikke-fossile brændsler. Analysebehov Dansk Energi vurderer at der ligger nye danske jobs og at der kan skabes betydelige eksportindtægter ved at gennemføre omstillingen af den danske energisektor. Det er ikke urealistisk at en andel af disse jobs kunne skabes på Fyn inden for stort set alle fagområder. Fyn har dog ikke nødvendigvis alle de erhvervsog kompetencemæssige forudsætninger, der skal til for at udvikle de fire foreslåede indsatsområder i en Smart Region vision. Der skal derfor udarbejdes en mere kvalificeret analyse af de enkelte vækstpotentialer, og denne analyse skal sammenholdes med en analyse af de eksisterende erhvervs- og kompetenceområder på Fyn. Herefter vil det være muligt på et realistisk grundlag at vurdere, hvilke Smart Region indsatsområder og konkrete indsatser der giver mest vækst til Fyn. Anbefalinger Strategisk Energiplan Fyn Det anbefales, at der udarbejdes en fynsk strategisk energiplan med henblik på udvikling af fælles fynske målsætninger og handlinger, der sikrer udviklingen af et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på Fyn. Forslag til aktører: Beslutningstagere: Fynske formænd for Teknik- og Miljøudvalgene Administrativt ansvarlige: Teknisk chefniveau Fagligt ansvarlige: Miljøchefniveau Særlige interessenter: Forsyningsselskaber Smart Region Fyn udviklingspotentialet Udarbejdelse af en gap-analyse mellem eksisterende erhvervs- og kompetenceområder på Fyn, og de erhverv og kompetencer der er nødvendige for gennemførelse af en Smart Region. På baggrund af analysen udarbejdes konkrete forslag til indsatser for Fyn som Smart Region. Analyse og indsatser foreslås udarbejdet i forbindelse med en fælles fynsk planstrategi Forslag til aktører: Beslutningstagere: De fynske byråd, Borgmesterforum Fyn Administrativt ansvarlige: KMDF-Fyn Fagligt ansvarlige: Fynske plan- og miljøchefniveau Samarbejdspartnere: Udvikling Fyn 23

24 Hanstholm Planlægning for tilgængelighed Mål Det er målet, at nye infrastrukturinvesteringer skal sikre optimale vækstmuligheder for Fyn, samtidigt med at investeringerne skal fremtidssikres i forhold til transportveje til det europæiske marked og sammenhængen til den overordnede infrastruktur. Hirtshals Aarhus Frederikshavn Grenå Ringsted Gøteborg København Malmø Indledning Infrastruktur og mobilitet er et centralt indsatsområde for Fyn i de kommende år. En tidssvarende og velfungerende infrastruktur er afgørende for erhvervsliv, arbejdsmarked, byudvikling og bosætning. Og det er afgørende for sammenhængskraften internt på Fyn og for adgangen til og fra Fyn. Der er mange projekter på tegnebordet også forbindelser som leder transporten uden om Fyn og som forudsætter store statslige investeringer, som Fyn risikerer at gå glip af. Det er derfor helt centralt at Fyn står sammen og får skabt det rette grundlag og de indsatser, der giver mest vækst og udvikling på Fyn. Det betyder at Fyn skal stå klar med analyser, beslutninger, indflydelse, planer, projekter og samarbejde på rette tid og sted. Det fynske samarbejde om tilgængelighed og infrastruktur skal derfor opstille de mål og foreslå de konkrete handlinger og projekter, der skal gennemføres for at sikre størst mulig udnyttelse af de erhvervs- og turistmæssige, uddannelse- og bosætningsmæssige udviklingspotentialer på Fyn. Udviklingen i trafikken, pendlingen samt adgangen til arbejdspladser Trafikken er steget på Fyn fra 2000 til Stigningen er mest markant på motorvejsnettet omkring Odense og Nyborg og på Storebæltsbroen. Der forventes en meget høj vækst i trafikken på den fynske motorvej Udvikling i pendlingsafstande i perioden viser at fynboerne pendler længere. Flertallet af fynboerne har dog stadig korte pendlingsafstande. Fynboerne pendler i overvejende grad ud til Sydjylland. Videnindsamlingen peger på nødvendigheden af ikke alene at forbedre erhvervslivets produktivitet, men også samfundets produktivitet. En velfungerende infrastruktur og god adgang til arbejdspladser er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling, og investeringer i større og flere veje vil fortsat være nødvendigt. Men det er ikke det eneste redskab, der skal tages i brug. Det bliver nødvendigt, blandt andet i kraft af de voksende trafikmængder, at tænke i andre, og mere dynamiske løsninger end blot at udvide infrastrukturen. Det kan være ved at udnytte den ledige kapacitet i biler, busser, tog og lastbiler bedre gennem for eksempel samkørselsordninger der, hvor belastningen er størst, og teletaxaløsninger og samtransport der, hvor behovet er mindre. Indsatsområder Der er udvalgt fire indsatsområder til nærmere belysning, blandt andet på baggrund af videnindsamlingen og konferencen Fyns Fremtid 1. Indsatsområderne illustrerer den betydning, infrastruktur og mobilitet har for samfundslivet, men også i forhold til de mange aktører, der er involveret og dermed det samarbejde, der er nødvendigt. Rødby Gedser Heiligenhafen Rostock Danmarks overordnede infrastruktur i følge Transportministeriet. 24

25 1. Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn Statslige anlægsinvesteringer er afgørende for grundstrukturerne for Fyns opkobling nationalt og internationalt, men er i udgangspunktet bestemt af staten. Det er derfor helt afgørende for Fyn at opnå indflydelse på den statslige prioritering, både gennem dialog og samarbejde, men også gennem nærmere analyser af anlæggene og disses betydning for Fyn. 2. Investeringer i infrastruktur på tværs af kommuner Investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner er af betydning på flere planer. De skal ses i sammenhæng med den statslige infrastruktur, øge tilgængeligheden uden for hovedkorridorerne og binde hele Fyn sammen internt. De har betydning i forhold til pendlere, uddannelsessøgende, virksomheder, turister mv. 3. Kollektiv trafikbetjening af ungdomsuddannelsesinstitutionerne på Fyn Infrastrukturen (veje og jernbaner) er grundlaget for at sikre tilgængelighed gennem bl.a. den kollektive transport. En god kollektiv trafikbetjening kan være med til at opfylde den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % af vores unge skal have en ungdomsuddannelse. 4. Digital infrastruktur på Fyn Infrastruktur er mere end veje og jernbaner. Hurtigere og mere udbredte muligheder for elektronisk kommunikation er en vigtig kilde til vækst, bl.a. gennem forøgelse af produktivitet og forbedring af lokaliseringsmuligheder. De fire indsatsområder og de konkrete anbefalinger vil blive belyst i de følgende fire opslag. Anbefalinger På tværs af de fire indsatsområder anbefales det, at det fælles fynske politiske infrastruktur- og trafikpolitiske samarbejde fastholdes og styrkes, at samarbejdet understøttes gennem etablering af et Fynssekretariat med vægt på følgende opgaver: At holde de fynske kommuner velorienterede om overordnede, nationale og regionale trafikog infrastrukturspørgsmål At udarbejde materiale til fælles politisk drøftelse og fælles stillingtagen med hen blik på varetagelsen af fælles fynske interesser i den nationale og regionale infrastrukturdebat. At tilvejebringe grundlaget herfor gennem videnindsamling, analysearbejde og informationsvirksomhed At understøtte løsningen af opgaver inden for de prioriterede indsatsområder Forslag til aktører: Kommunaldirektørforum. Med hensyn til sekretariatsfunktionens opbygning og forankring henvises til afsnittet om politisk lederskab. Middelfart Assens Nordfyn Arbejdspladser på Fyn, 2011 Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Svendborg Sorte tal = adgang til arbejdspladser indenfor en afstand af 30 minutter. Grønne tal = adgang til arbejdspladser indenfor en afstand af 60 minutter, Blå tal = antal arbejdspladser i kommunen. Kilde: Kontur Fyn 2011, Region Syddanmark Kerteminde Nyborg Langeland

26 Indsatsområde 1 Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn Mål Fyn skal arbejde for, at nye infrastrukturinvesteringer sikrer optimale vækstmuligheder for Fyn, samtidigt med at de er fremtidssikret i forhold til eksisterende og potentielle vækstcentre i udlandet og sammenhængen til den overordnede nationale og internationale infrastruktur. Fyn skal skabe et grundlag for dialog og samarbejde, som kan bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området. Indsatsområdet skal Udfordringer I forhold til de fremtidige infrastrukturforhold er der en række forhold, som gør det vanskeligt at komme med entydige anbefalinger eller konklusioner for Fyn, bl.a. fordi Region Syddanmark er en sammensat region med forskellige præferencer Radikalt nye forbindelser kan skabe og ændre eksisterende trafikstrømme på uforudset måde Statslige anlægsinvesteringer på infrastrukturområdet kan ske ud fra forskellige kriterier. Der bør overvejes både nationale, regionale og subregionale aspekter af spørgsmålet. Landstrafikmodellen Landstrafikmodellen er en landsdækkende trafikmodel, som skal bruges til at beregne på trafikfremskrivninger og belastninger i Modellen tager afsæt i de infrastrukturudbygninger, der er planlagt frem til Den ser kun på de trafikale konsekvenser, og medtager ikke dynamiske effekter. Modellen er fortsat under udvikling. Først med en version 1.0, som forventes klar efteråret 2012, kan der foretages samlede beregninger af f.eks. trafikspring og mere detaljerede effekter af trængsel og overflytning af trafik mellem vej- og bane ved anlæg af nye infrastrukturanlæg. Den endelige udgave ventes tidligst klar i bidrage til overblik over hvilke udfordringer og muligheder, forskellige overordnede nationale infrastrukturanlæg skaber for Fyn bidrage til grundlaget for en efterfølgende fælles fynsk planstrategi og til en politisk priori tering af infrastrukturinvesteringer skitsere mulige elementer i en handlingsplan for den videre arbejdsproces Landstrafikmodellen udvikles for at kvalificere grundlaget for de store beslutninger, der skal tages om infrastrukturudbygninger efter Indsigt, forudsætninger, resultater og konsekvenser vil være en forudsætning for den fynske politiske indflydelse på, hvordan modelberegningerne udlægges og benyttes. Indledning I disse år skal der træffes en række statslige beslutninger på infrastrukturområdet, som vil få stor betydning for Danmarks og Fyns fremtid. Erhvervsudvikling, bosætning og infrastruktur/ tilgængelighed er tre væsentlige aspekter i at skabe vækst og udvikling, og i forhold til at sikre udvikling og investeringer på Fyn, er det helt cen tralt at Fyn står sammen og er enige om hvad der skal prioriteres. 26

27 Kortlægning 12 statslige infrastrukturprojekter er gennemgået enkeltvis, i forhold til at kortlægge en række faktuelle forhold omkring pris, status mm. Desuden er de muligheder og udfordringer, de enkelte projekter repræsenterer for Fyn opregnet. De belyste projekter er: 5 Aarhus Aalborg København 1. Udvidelse af E20 med et tredje spor fra Middelfart til Odense 2. Parallelforbindelse over Lillebælt 3. Timemodellen mellem de større byer i Danmark 4. Odense letbane 5. Ny hærvejsmotorvej 6. Fast forbindelse Fyn - Als 7. Opgradering af Rute 9 mellem Svendborg og Maribo 8. Fast forbindelse over Kattegat 9. Sydlig Lillebæltsforbindelse 10. Kort nordlig Lillebæltsforbindelse 11. Bogense-Juelsmindeforbindelse 12. Fast forbindelse over Femern De rapporter, der foreligger på de enkelte projekter, er (bortset fra udvidelsen af E20, som der er vedtaget anlægslov for) alle screeningsrapporter, som ikke udgør beslutningsgrundlag. Der vil derfor på baggrund af blandt andet Landstrafikmodellens beregninger komme en række mere dybdegående analyser, forventeligt inden for det næste 1-1½ år. Anbefalinger Etablering af et Fynssekretariat til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og interessevaretagelse i nationale, regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål, jf. forrige opslag. Aktører: Kommunaldirektørforum Udarbejdelse af oplæg til handlingsplan for samarbejdet, herunder fælles beslutning om det ønskelige videngrundlag. Aktør: Kommunaldirektørforum. Udarbejdelse af en fælles trafikpolitisk platform De fynske Trafikprioriteringer med vægt på de overordnede, nationale forbindelser og international tilgængelighed, som beskrevet i dette afsnit. Platformen danner grundlag for den fynske interessevaretagelse på transportog infrastrukturområdet samt som grundlag for prioriteringer af investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner jf. næste opslag. Aktører: De fynske borgmestre, Kommunaldirektørforum, erhvervsorganisationer, Fynbus, rådgivere m.fl

28 Indsatsområde 2 Investeringer i infrastruktur på tværs af kommuner Mål Der skal skabes et grundlag for tværkommunale samarbejder, der kan målrette kommuners og statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur, som gavner Fyn mest. Inden for indsatsområdet vil vi konkret arbejde for: Infrastrukturen og tilgængeligheden skal styrkes overalt på Fyn med udgangspunkt i transportkorridorerne for vej og bane henover Fyn Afdække mulige indsatser på tværs af kommunegrænser med henblik på at sikre et sammenhængende infrastrukturnet Skitsere mulige elementer i en handlingsplan Indledning Den interne fysiske sammenhængskraft på Fyn og øerne har stor betydning i forhold til at kunne agere som samlet byregion. Der er behov for at se på, hvordan sammenhængen kan forbedres, så alle dele af Fyn og øerne får optimal opkobling til det overordnede infrastrukturnet (Europaveje, jernbane, lufthavne). Udfordringer Statens prioriteringer i forhold til mindre projekter involverer ikke kommunerne i beslutningsfasen Forskellige interesser (og dermed prioriteringer) og hensyn i kommunerne Kortlægning De deltagende kommuner på Fyn har hver især meldt en række projekter ind (se tekstboks), som set fra deres kommune bør prioriteres, og som ud fra en egen vurdering kan opnå fordele ved et tværkommunalt samarbejde. Listen repræsenterer en række eksempler på potentielle samarbejder, og er derfor ikke udtømmende. For at sikre de rette investeringer er det vigtigt at de samfundsøkonomiske effekter belyses. Det kan således anbefales at projekterne prioriteres ud fra et fokus på deres rentabilitet. Inden for de enkelte temaer er der forskellige tendenser, der er karakteristiske for projekterne: Vejprojekter: Bedre forbindelser til det overordnede infrastrukturnet Øget tilgængelighed til Odense Stiprojekter: Færdiggørelse af eksisterende cykelstier, Rekreative stier som turismeattraktion og/ eller øget tilgængelighed til rekreative områder Kollektiv trafik: Forbedring af den kollektive trafik, herunder bedre samarbejde og optimering af den kollektive trafik på Fyn Optimering af den kollektives trafiks vilkår Færgeforbindelser: Optimering af eksisterende ruter Nyt projekt, færgerute mellem vestfynske og sønderjyske byer samt forbindelse til Tyskland Havne: Udnyttelse af Lindholm Havn 28

29 Vejprojekter: Svendborg-Faaborg - Forbedring af Rute 44 Odense-Faaborg - Forbedring af rute 43 Tilgængelighed til motorvej ved Odense omkring Dalum Assens-Middelfart - Forbedring af statsvejen Ring 3 Vest om Odense - opkobling af Nordfyn på E20 Kertemindevej - udvides på strækning fra 2 til 4 spor afvikling af trafikken til og fra Kerteminde Tilslutningsanlæg ved Nyt OUH Langeskov Tarup/Davinde og syd om Odense Otteruplandevejen - Søndersø/Morud Bogense motorvejen (+ Skitserede projekter ved en fast forbindelse FaaborgBøjden) Stiprojekter: Ideprojekt: Samarbejde om sammenhængende cykelstinet på tværs af kommunegrænser Cykelsti langs Odensevej/Nyborgvej Cykelsti mellem Kerteminde og Nyborg Færgeforbindelser og havne: Færgeforbindelser mellem Ærø og hhv. Rudkøbing, Svendborg, Faaborg og Fynshav Færgeforbindelse mellem Tyskland, Sønderjylland og Syd-Vestfyn (hurtigfærge til passagerer og cyklister) Anbefalinger Etablering af en fælles fynsk sekretariatsfunktion til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og varetagelse af interesser i nationale, regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål, jf. de forrige opslag. Aktører: Kommunaldirektørforum Udarbejdelse af oplæg til handlingsplan for samarbejdet, herunder fælles beslutning om det ønskelige videngrundlag, Aktør: Kommunaldirektørforum. Udarbejdelse af en fælles trafikpolitisk platform De fynske Trafikprioriteringer som grundlag for den fynske interessevaretagelse på transport- og infrastrukturområdet: I denne sammenhæng med vægt på prioriteringer af investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner. Aktører: De fynske borgmestre, Kommunaldirektørforum, erhvervsorganisationer, Fynbus, rådgivere mfl. Bogense Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Assens Kollektiv trafik: Kollektiv trafik og letbanen i Odense Kollektiv trafik - Bedre koordinering på Fyn Busbaner i Odense som fordel i forhold til de regionale forbindelser Faaborg Svendborg Lufthavn: Beldringe - lufthavnens fremtid er et fælles fynsk anliggende i relation til både erhvervsudvikling og fritidsog turismeflyvninger Diverse: Odense-Faaborg - Rute/vejhenvisning fra motorvejen til Kerteminde og Ring 3 øst Den overordnede vejstruktur på Fyn 29

30 Indsatsområde 3 Kollektiv trafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser Mål Alle unge på Fyn skal have let tilgængelighed til ungdomsuddannelser. Tilgængelighed handler om at koble stederne A og B. Det kan være ved bringe personer fra A til B gennem bedre den kollektiv trafik, men også om at bringe undervisningen fra B til A enten ved at skabe et nyt udbud eller ved at benytte den digitale infrastruktur til at bringe undervisere og elever sammen i en ikke-geografisk sammenhæng. Indledning En af betingelserne for at virksomhederne kan vækste er, at arbejdskraften har de rette kompetencer. Dette kan medvirke til produktivitetsstigninger, øget brug af ny teknologi, innovation osv. Opbygningen af kompetenceniveauet foregår i første række i det offentlige uddannelsessystem, herunder en del efteruddannelse. Men hertil kommer den virksomhedsbaserede oplæring og efteruddannelse. Det offentlige skal sørge for rammerne om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæssigt og geografisk samt økonomisk. Dette har medført en formulering af en overordnet uddannelsespolitisk målsætning for uddannelsesområdet om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Udfordringer Uddannelsesniveauet er lavt på Fyn, hvilket virker begrænsende på Fyns udviklingsmuligheder De fynske kommuner ligger langt fra at kunne opfylde målsætningen om at 95 % af en årgang skal have mindst en ungdomsuddan nelse. Kommunerne har ikke direkte indflydelse på hverken den geografiske struktur af ungdomsuddannelserne eller på deres anvendelse af digitale undervisningsformer. Ansvaret for den kollektive trafik er delt mellem kommuner og regioner, der hver især har både sammenfaldende og forskellige hensyn at tage. Et samarbejde er nødvendigt for at optimere udnyttelsen af ressourcerne Anvendelse af digital infrastruktur i undervisningen kræver store hastigheder på nettet samt investeringer på skolerne. Kortlægning Fyn har i dag et uddannelsesefterslæb i forhold til hele landet. Fyn har således markant færre med en lang videregående uddannelse (8,1 %) end hele landet (11,6%), jvf. figur 1. Til gengæld har Fyn flere med en mellemlang videregående uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse end hele landet. På ungdomsuddannelsesområdet ser det endvidere ikke ud til, at Fyn de første mange år kan nå 95 %-målsætningen, idet der dog er store variationer i de fynske kommuner, jvf. figur 2. I 2012 har 14 % af de årige på Fyn over 90 minutters transporttid hver vej til den nærmeste erhvervsuddannelse, og 10 % har over 90 minut Grundskole Gymn. Udd. Erhv. Udd. Hele landet KVU MVU LVU Fyn Figur 1. Arbejdsstyrkens (20-64 årige) uddannelsesniveau, 2011 ters transporttid til den nærmeste gymnasiale uddannelse. Det kan også illustreres ved, at store geografiske områder på Fyn ikke har en mulighed for at komme til en erhvervsfaglig eller en gymnasial uddannelse inden for en time hver vej, jvf. figur 3a og 3b. Løsningsmodeller Tager man udgangspunkt i, at uddannelsesinstitutionerne og de unge skal mødes, kan man forestille sig, at uddannelsesinstitutionerne kommer ud til de unge, de unge kommer til uddannelsesinstitutionerne eller at forbindelsen gøres bedre. Dette kan eksemplificeres i følgende muligheder: 1. Større geografisk spredning af uddannelsesinstitutioner, f.eks. mulighed for at få en teknisk erhvervsuddannelse uden for Odense og Svendborg (uddannelserne flytter nærmere til de unge). 2. Samling af decentralt beliggende uddannelsesinstitutioner, f.eks. som det skete ved 30

31 flytning af Vestfynsk Handelsskole til Glamsbjerg, hvor der ligger et alment gymnasium (uddannelsesinstitutionerne samles, så den kollektive trafik kan opbygges mere hensigtsmæssigt). 3. Oprettelse af hverdagskollegium, hvor de unge bor de 5 hverdage, og hvor de overvåges og får support af voksne (de unge flytter nærmere uddannelsesinstitutionerne). 4. Øget anvendelse af de digitale medier, f.eks. parallelundervisning (undervisningen bliver mindre afhængig af infrastrukturen på vej og skinner, men mere afhængig af den elektroniske infrastruktur). 5. En fælles planlægning af busbetjeningen til ungdomsuddannelserne inden for en uændret økonomisk ramme (tilgængeligheden forbedres mellem de to parter ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de unge). Anbefalinger Etablering af en fælles fynsk sekretariatsfunktion til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og interessevaretagelse i nationale, Middelfart Søndersø Middelfart Odense Glamsbjerg Faaborg HHX regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål. Aktører: Kommunaldirektørforum Etablering af et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, kommunerne, regionen og det regionale trafikselskab om udvikling af en tilpasset og målrettet strategi for øget tilgængelighed til og fastholdelse i de fynske ungdomsuddannelser, jf. de ovenfor beskrevne løsningsmodeller. Aktører: De nævnte parter samt sekretariats funktionen. Odense Nyborg Glamsbjerg Ringe Oure Svendborg Svendborg STX Merkantil HF Teksnisk 90,1 til 91,7 (3) HTX Øvrige 89,5 til 90,1 (2) 0-30 minutter 0-30 minutter 88.9 til 89,5 (1) minutter 88,3 til 88,9 (3) minutter 87,7 til 88,3 (1) Over 90 minutter Figur 2. Andelen, der forlod 9. klasse i 2010, som ventes at have fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse (uden forudgående ungdomsuddannelse) 25 år senere Nyborg minutter Marstal Figur 3a. Rejsetider til erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, minutter Over 90 minutter Figur 3b. Rejsetider til erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, 2012 Kilde til de tre figurer: Region Syddanmark: Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler 31

32 Indsatsområde 4 Forbedret digital infrastruktur på Fyn Mål Vi skal arbejde for at Statens mål om 100 Mbit/s i 2020 opnås hurtigere på Fyn Fyn skal være 100 % mobildækket 2015 Indledning Mere viden, højere hastighed og øget produktivitet: Hurtigere og bedre muligheder for elektronisk kommunikation er en vigtig kilde til vækst, også fremover. Fordi det øger produktiviteten, især inden for videnservice, og dermed skaber grundlag for en større produktion af bedre viden. Produktiviteten vil også stige, fordi bedre digital infrastruktur gør det muligt i højere grad at arbejde hjemmefra og holde videomøder i høj kvalitet med f.eks. forretningsforbindelser. Det vil spare transporttid og frigive tid til mere produktivt arbejde, har Fynsprojektets videnopsamling påvist. Digital tilgængelighed får dermed også stigende betydning for måden at indrette byer og byregioner på. Fordi flere vil få mulighed for at arbejde hjemme fra eller mødes virtuelt, vil det i endnu højere grad blive vigtigt at udvikle gode bymiljøer tæt på bosætningsstederne, da grænsen mellem arbejde og fritid for videnarbejderne bliver mere flydende. Dette aspekt indgår også i anbefalingerne om en fælles fynsk bosætningsstrategi. Vækst er bredbånd Informationsteknologi spiller en stadig større rolle for produktivitet og vækst i Danmark. Og adgang til højhastighedsbredbånd er fundamentet for, at der kan drages fuldt udbytte af de nye digitale muligheder. Regeringen lancerede på den baggrund den 1. juni 2010 en målsætning for højhastighedsbredbånd i Danmark: Alle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i [Erhvervs- og Vækstministeriet] Digitaliseringen er et væsentligt bidrag til den nødvendige modernisering af den offentlige sektor frem mod 2020 og bygger på et forpligtende samarbejde mellem stat, regioner og kommuner. [Digitaliseringsstyrelsen] Udfordringer Kortlægningen af den eksisterende fibernetdækning er mangelfuld og vanskeligt gennemførlig Der savnes en fælles strategi for udbredelsen af fibernet Opstilling af mobilmaster foregår som enkeltsagsbehandling, efter varierende retningslinjer og uden hverken en samlet fynsk eller samordnende kommunal masteplanlægning Kortlægning Fibernet 100 Mbit/s Der er en meget stor spredning i dækningsgraden på Fyn, jf. figur 1. Nogle sogne har ingen dækning overhovedet, eksempelvis på Ærø og Langeland, mens andre, særligt omkring Svendborg har en dækning på %. Den gennemsnitlige dækning på Fyn ligger formodentligt under 50 %. Der findes altså sorte huller på Fyn, hvor den digitale tilgængelighed set som 100 Mbit/s fibernet er særdeles mangelfuld, og der er et stort potentiale for forbedringer i dækningen. Mobilt bredbånd, 5-15 Mbit/s Med hensyn til det mobile bredbånd er billedet som det fremgår af fig. 2. Langt størstedelen af landets sogne har dækningsgrader på %, med nogle sogne lidt lavere og nogle lidt højere. På Fyn varierer dækningen fra omkring 5 % til ca. 60 %. Intet sogn er uden dækning; - og intet sogn har dækning over 60 %. Ærø og dele af Odense adskiller sig lidt fra de øvrige med en forholdsvis god dækning. Med en gennemsnitlig dækningsgrad på omkring 15 % er der også her store forbedringsmuligheder. Vækstpotentialer En stigning i bredbåndshastigheden er anslået til at kunne bidrage med ca. 7 % af bruttonationalproduktet, svarende til ca. 170 mia. kr. årligt. Øget hjemmearbejde skønnes på landsplan at kunne spare omkring 8,7 mio. timer årligt i transporttid, der i stedet kan bruges til produktion og øget velfærd. Det er lidt vanskeligere at dokumentere vækstpotentialet i bedre mobilt bredbånd, da der ikke umiddelbart findes samfundsøkonomiske analyser på området. Det er vurderet, at digital ældrepleje ud over de sociale gevinster kan give besparelser på omkring 200 mio. kr. pr. år på landsplan, samt reduktion i personalets sygefravær. Når kortlægningen bliver mere nøjagtig, kan der vise sig yderligere vækstpotentialer, for eksempel ved at fibernet bliver en faktor i placeringen af nye bolig- eller erhvervsområder, hvilket ikke er muligt med den nuværende kortlægning. 32

33 Anbefalinger Etablering af en fælles fynsk sekretariatsfunktion til fremme af fælles fynsk meningsdannelse og interessevaretagelse i nationale, regionale og fælles lokale infrastrukturspørgsmål vil også kunne medvirke til at styrke samarbejde om at fremme den digitale infrastruktur på Fyn. Aktører: Kommunaldirektørforum Udarbejdelse af en fælles digitaliseringsstrategi med henblik på samarbejde om: - Detaljering af den eksisterende kortlægn ing, forbedre det samlede vidensgrundlag og skærpe dialogen med teleselskaberne, ledningsejere og øvrige aktører på området, samt - Udarbejdelse og implementering af en handleplan for udbredelsen af et 100 Mbit/s fibernet inden Udarbejdelse af en fælles masteplan, så administrationsgrundlaget er ensartet af hensyn til blandt andet landskabsbevar else. Aktører: Erhvervs- og Vækstministeriet, Region, Kommuner, Teleselskaber, ledningsejere, rådgivere mfl. Nyborg kommune har en masteplan som kan danne reference for dette samarbejde. Fig. 1: Udbredelsen af fibernet på Fyn og i Sønderjylland 2011, fordelt på sogne. Kilde: Bredbåndskortlægning ISSN: Version af 8. marts Udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet. Fig. 2: Udbredelsen af mobilt bredbånd på Fyn og i Sønderjylland, fordelt på sogne. Kilde: Bredbåndskortlægning ISSN: Version af 8. marts Udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet. 33

34 Planlægning for Bosætning Mål / Vision Fyn skal være det naturlige sted at bo for alle, der drømmer om et liv i balance mellem et kreativt og naturskønt nærmiljø og udfordringerne i en dynamisk, global verden. Befolkningsprognoser viser, at fortsætter den nuværende udvikling, vil, - ikke mindst sammenlignet med Hovedstaden, Det østjyske bybånd og Trekantområdet. Nogle steder på Fyn vil udviklingen endog være negativ. Det er vigtigt, at Fyn tiltrækker nye borgere for at skabe balance i befolkningssammensætningen, ligesom det er en forudsætning for at skabe dynamik i erhvervsudviklingen og finansiere velfærden på Fyn. Samarbejde Fyn skal arbejde tæt sammen om en bosætningsstrategi, og Fyn skal fremstå som en enhed udadtil på trods af interne forskelligheder. Det er der flere årsager til. For det første er begrebet Fyn kendt af de fleste. Begrebet udløser hos næsten alle associationer om en ø, vand, smuk natur, frodighed og idylliske byer. Dette image skal bruges som udgangspunkt, men det skal også videreudvikles. Fyn har også image- og kendskabsproblemer i forhold til bosætning hos folk med meget løs tilknytning til øen. Det skal der også arbejdes med. For det andet udgør Fyn et slags skæbnefællesskab, som både deler en række herlighedsværdier og en række problemer. Herlighedsværdierne har rødder i naturen, kulturhistorien, bymiljøerne og bygningskulturen, mens de fælles udfordringer har udgangspunkt i mangel på arbejdspladser, en skæv befolkningssammensætning og et lavt beskatningsgrundlag. Flytte hjemmefra? Byernes konkurrence øges væsentligt i disse år. Det skyldes bl.a. den øgede mobilitet og centraliseringen af erhvervsudviklingen. Det moderne menneske lever i stigende grad et regionalt liv, hvor arbejde og bolig ikke nødvendigvis er lokaliseret inden for den samme egn. Men danskerne er generelt ikke særlig geografisk mobile. De fleste flytter kun i forbindelse med et nyt job eller, når der sker livsændringer; man flytter hjemmefra, flytter sammen, får børn, skilsmisse, pension mv. Derfor handler det om at fange folk i disse situationer. Men hvordan får man folk til at vælge Fyn som bosted, når folk finder et job på Fyn eller i en af naboregionerne? En lang, lang række faktorer spiller ind på den enkeltes beslutning. Nogle fokuserer på pris, størrelse, nærhed til arbejde, nærhed til skole og butikker, skatter og takster og andre objektive kriterier. Andre vælger med hjertet, hvor følelser, der knytter sig til byen, bydelen og boligen spiller en stor rolle. Forskellige livsstile På Fyn er der plads til alle: Tilsammen udgør vi et mangfoldigt boligmarked, hvor alle livsstilgrupper kan finde et godt sted at bo. Det er et vigtigt mål, at der arbejdes strategisk med de forskellige alders- og livsstilsgrupper, med afsæt i deres forskellige boligpræferencer, i forhold til at kvalificere den fynske planlægning for boliger. I det følgende er der optegnet 5 forskellige livsstile [Bosætningsstrategi Sydfyn 2006, SBI og OPUS], der anses for karakteristiske for beboerne på Fyn og de potentielle tilflyttere. Dem bør der arbejdes videre med på Fyn, selv om de naturligvis ikke kan være dækkende for alle nuværende og kommende borgere. De lokale Omfatter en stor del af den eksisterende befolkning, som har dybe rødder i området familie, vennekreds, traditioner, beskæftigelse osv. Gruppen omfatter også de tilflyttere, som vender tilbage efter at have forladt området som følge af arbejde, uddannelse eller andet. Gruppen er ofte præget af traditionelle værdier. De føler sig stærkt knyttet til Fyn gennem familiebånd, venskaber og /eller samhørighed med bestemte lokaliteter, naturen, lokalsamfundet etc. Som tilflyttere vil de ofte slå sig ned i det lokalområde, de oprindelig stammer fra, eller et område, der ligner det. De lokale lægger vægt på lokale traditioner og aktiviteter, der knytter sig til lokalsamfundet eller byen, de bor i. Det gælder også i forhold til fritidsog kulturlivet, hvor de ofte er engageret i lokale sports- og kulturaktiviteter. De opsøgende Omfatter bosiddende og tilflyttere, der søger til Fyn for at bo i et autentisk miljø gerne med en interessant historie og gerne i et ældre hus, som de kan sætte deres præg på gennem om- og tilbygninger, og gerne i et levende lokalsamfund, som de kan udfolde sig i og påvirke. 34

35 De opsøgende vil ofte engagere sig i det lokale kultur- og fritidsliv og evt. søge at påvirke det i en mere moderne retning, og de vil ofte kombinere deres lokale engagement med et bredere samfundsmæssigt engagement og et globalt livssyn. De kreative Omfatter bosiddende og tilflyttere, der arbejder inden for kreative og kunstneriske fag, herunder musik, malerkunst, arkitektur, reklame, IT, journalister m.v. men også uddannelse, forskning, udvikling, management m.v. De kreative og kunstneriske lægger vægt på at bo og arbejde i inspirerende omgivelser, både hvad angår natur og bymiljøer. De nye, kreative inden for udvikling og andre videnbaserede erhverv vil ofte efterspørge varierede og tolerante bymiljøer med plads til forskellige livsformer. De har udflydende grænser mellem arbejde og fritid, de arbejder ofte hjemme, og er ofte på rejse. De frie og selvkørende Omfatter økonomisk uafhængige bosiddende og tilflyttere, som søger de sydfynske herlighedsværdier, og som gerne pendler langt. Gruppen lægger stor vægt på frihed og uafhængighed og føler normalt ikke tilknytning til lokalsamfundet. Mange har for travlt med egne virksomheder til at dyrke særlige aktiviteter i fritiden. De går ofte efter de store kulturelle oplevelser, og det spiller en mindre rolle, hvor disse oplevelser findes. De tager lige så gerne til København eller Berlin for at få en kunstnerisk oplevelse, som de tager til Svendborg eller Odense. Til gengæld lægger de stor vægt på en unik bolig af høj kvalitet, helst med en eksklusiv beliggenhed ved vandet eller midt i naturen. De karriereorienterede Omfatter bosiddende og tilflyttere, der satser hårdt på arbejdet og karrieren, og som lægger vægt på både at have et udviklende arbejde, der hele tiden byder på nye udfordringer og gode karrieremuligheder, gerne men ikke nødvendigvis i kombination med et velfungerende familieliv og en funktionel og velbeliggende bolig i et område med offentlig service af høj kvalitet og bekvem adgang til arbejdet. De karriereorienterede dyrker ofte sport, spiser ude og går til kulturelle begivenheder, men det sker normalt ikke i foreningsregi, og ofte har det relationer til arbejdet i form af netværkspleje o. lign. Tilknytningen til lokalområdet er ofte svag. 3 indsatsområder På de følgende sider præsenteres 3 indsatsområder, der danner grundlag for konkrete indsatser i form af projekter og andre initiativer. De 3 indsatsområder er: Boliger Natur og fritid Kultur og oplevelser Indsatsområderne er valgt på baggrund af områder, hvor Fyn har særlige styrkepositioner i forvejen og noget at bygge videre på. Det er desuden områder, som vurderes at have potentialer for tværkommunalt samarbejde. Andre indsatser Som det fremgår af ovenstående er faktorer som arbejdspladser og infrastruktur særdeles væsentlige i forbindelse med tiltrækning af tilflyttere. Det er således afgørende, at der sættes gang i initiativer inden for erhvervsudvikling og infrastruktur, der kan understøtte en bosætningsstrategi. Men inden for f.eks. natur og grønne områder er der også direkte koblinger mellem bosætning og turisme. Nærhed til natur og grønne områder scorer typisk i den absolutte top, når man spørger til folks ønsker til bolig- og boligområde. Turister efterspørger også natur. For mere end 80 % af de udenlandske turister i Danmark er naturen et væsentligt motiv for at besøge landet. Derfor arbejder vi ud fra tanken, at det som er godt for borgerne, også er godt for turisterne. Og omvendt. Udover de nævnte indsatsområder vil det også være relevant med indsatser, der retter sig mod bestemte grupper som eksempelvis ældre, højt uddannede eller særlige livsstilstyper. 35

36 Indsatsområde 1 Boliger Mål at tiltrække opmærksomhed på fynske bolig- og bosætningskvaliteter at få flere investorer på banen i det fynske boligmarked at udvikle nye bebyggelser i høj kvalitet baseret på specielle temaer og ud fra de enkelte egnes særlige forudsætninger og potentialer Bolig og livsstile Forskellige livsstile vil som hovedregel have forskellige boligpræferencer. De lokale vil bosætte sig i samme slags miljøer, som de har oplevet i barndommen, og hvor de føler sig trygge og tilpas. Det kan være alle slags bomiljøer i større og mindre bysamfund. De opsøgende vil fortrinsvis foretrække de mindre, overskuelige bysamfund og lokalmiljøer gerne i ældre byggerier, som de selv kan sætte deres præg på. De kreative/kunstneriske bor gerne i særlige miljøer, og gerne i boliger, som ikke ligner naboens. For de moderne kreative gælder, at de gerne bor i nye boliger i de større bymiljøer, eller i tilknytning til dem. De frie og selvkørende lægger afgørende vægt på boligens placering og kvalitet. Det kan være et nedlagt landbrug, en gammel herregård, en stor villa med udsigt eller tilsvarende liebhaverboliger. Boliger på Fyn Samlet set kan Fyn tilbyde attraktive boliger til alle livsstile. Alt fra nye etageboliger i storbymiljøet i Odense, over parcelhuse og liebhaverboliger i kystbyerne til stråtækte huse i autentiske landsbymiljøer. Og alt sammen til priser, der sagtens kan konkurrere med tilsvarende områder i Danmark. Boligområderne holder desuden høj standard. I Region Syddanmarks Byanalyse fra 2009 scorede man boligområderne i de større fynske byer på parametrene: Fredelig og børnevenlig indretning, grønne fællesarealer, træer og beplantning, arkitektonisk kvalitet og landskabelig kvalitet. Her scorede de fynske byer i gennemsnit 4,1 ud af 5. Til sammenligning scorede de sydjyske byer 3,6. Samlet set mangler der ikke boliger på Fyn, selvom efterspørgslen på boliger varierer meget fra sted til sted. Der er således mange boliger til salg på Fyn - ikke mindst for tiden med global finanskrise. Bedre til at sælge Der er derfor ikke umiddelbart noget galt med boligudbuddet. Men potentielle tilflyttere skal også kende til det fynske boligudbud. Og her kniber det måske. I seneste omdømmeanalyse fra 2011 svarer 2 ud af 3, som hverken bor eller arbejder på Fyn, at de slet ikke kender Fyn eller ikke særlig godt. Dette afspejler sig i, at knap halvdelen af disse ikke har lyst til at bo på Fyn. Anbefalingen må derfor være, at vi bliver bedre til at fortælle om de fynske boligtilbud og bomiljøer. Fremtidens boligmarked Fremtidsforskerne peger på en række forhold, som vil få betydningen for fremtidens boligmarked: Befolkningsudvikling og familiestruktur Velstandsudvikling og mobilitet Kommunikationsteknologiens udvikling Udviklingen i familiestørrelser går i retning af flere singler og par uden børn. Det skyldes både det stigende antal ældre, men også de unge, som venter med at få børn til f.eks. uddannelsen er afsluttet. Velstandsstigningen og udviklingen mod flere små husstande er en væsentlig drivkraft i boligbyggeriet. Flere vil få økonomisk mulighed for at realisere deres boligdrømme. Det øger behovet for flere og bedre boliger, som kan ske via nybyggeri, tilbygning og forbedringer. Boligefterspørgslen forventes i korte træk at gå mod: Stigende boligstandard og stigende individualisering, hvor boligen udtrykker beboernes livsstil Øget vægt på trygheden i hjemmebasen i en usikker og uoverskuelig verden Flere ejerboliger og færre lejeboliger, hvor også en betydelig del af de ældre foretrækker ejerboligen Øget efterspørgsel på attraktive fritidsboliger og sommerhuse, som eventuelt kombineres med en mindre bybolig Stigende krav til boligens beliggenhed og kvarterets attraktivitet, som ejerne - modsat boligen - ikke selv kan ændre eller forbedre Tryghed og velfungerende rammer om børnene, og den nødvendige lokale service som f.eks. pasningsordninger, skole og trafiksikkerhed Høj mobilitet og stigende pendling, som giver stor frihed til at vælge, hvor boligen skal ligge, og øger konkurrencen mellem kommunerne om at have det mest attraktive boligtilbud Bykonkurrence og byudvikling Ikke mindst det sidste er interessant. Alle kommuner har gang i boligudviklingsprojekter. Figuren viser et udsnit heraf. Nogle er langt i udviklingen og fuldt byggemodnet, andre i idéfasen. Nogle er store, andre små. Nogle er byomdannelse, andre projekter på bar mark. Fælles for alle boligudviklingsprojekterne er, at de forsøger at skabe attraktive boliger for nuværende 36

37 beboere og potentielle tilflyttere. De fleste har særlige fokus og henvender sig til forskellige målgrupper. Der er etageboliger til unge og ældre tæt på bymidte, traditionelle parcelhuse til børnefamilier tæt ved motorvej, eksperimenterende byggeri med fokus på bæredygtighed og attraktive grunde med skov og havudsigt til de velhavende. De forsøger alle at imødekomme nogle af de forventninger til fremtidens boliger, som nævnes ovenfor. Hvis de skal blive en succes, er det nødvendigt, at borgere og investorer får kendskab til projekterne. Og her kunne der være potentialer i at lave en fælles udstillingsplatform. I stedet for at hver kommune har sit eget lille supermarked, kunne man lave et stort varehus, der kunne vise investorer og potentielle tilflyttere, hvad Fyn kan byde på af boligudbud og -projekter. Man skal naturligvis ikke være blind for, at områderne ligger i konkurrence med hinanden. Det ser vi som en god ting. Kommunerne på Fyn skal nemlig være meget bedre til at fortælle omverdenen om de varer, som de har på hylderne. I en sådan konkurrence vil nogle områder opleve udvikling, mens andre områder vil opleve stilstand eller afvikling. Det rejser problemstillinger som tomme, faldefærdige huse og faldende servicegrundlag. Sådanne problemstillinger findes allerede nogle steder på Fyn og skal naturligvis adresseres i en samlet strategi. Anbefalinger Fynsk bosætningsstrategi Med udgangspunkt i de opstillede livsstilsgrupper laves en nuanceret analyse af hvilke bosætningsparametre, der kan tiltrække / fastholde grupperne, hvornår deres mobilitetsfaser ligger og hvilke konkrete tiltag, der kan anvendes i forhold til tiltrækning og fastholdelse. Analysen suppleres med en aktuel geografisk kortlægning af særlige tiltrækningsparametre i de fynske byer og egne. På baggrund af analyse og kortlægning indkredses, hvilke livsstilsgrupper, de enkelte fynske byer og egne har særlige forudsætninger for at tiltrække, og der udarbejdes en handlingsplan for, hvilke fælles fynske planlægningsmæssige tiltag, der skal ske i forhold til fremme og fokusering af bosætningen på Fyn. Bosætningsstrategien tager udgangspunkt i de strategier, der allerede er lavet, f.eks. regionens byanalyser, Bosætningsstrategi Sydfyn 2006 m.fl. I bosætningsstrategien kan bl.a. indgå følgende kon-krete samarbejdsprojekter: Fælles hjemmeside over boligudbud og - projekter Der laves en hjemmeside, der skaber overblik over boligområder under udvikling. Områderne beskrives med skarpe profiler. Primært henvendt til investorer og professionelle. Et overblik over de grunde og jord, som de enkelte kommuner har til salg, lægges også på hjemme-siden. Primært henvendt til borgere, bosættere og private interessenter. Formålet er at sætte fokus på, at der sker noget på Fyn, og boligudbuddet og udviklingen af kvalitetsboliger. Udvikling af potentiale-landsbyer Et samarbejdsprojekt, hvor kommunerne målretter en plan-og udviklingsprojektindsats mod svage/ truede landsbyer med potentiale, fx én i hver af de deltagende kommuner, hvor der etableres samarbejde direkte med beboere og bylaug om mobilisering af lokale ressourcer og konkrete, (små, billige) forbedringer som fx fjernelse af boligruiner, oprydning og etablering af en enkelt byggegrund, oprens-ning af gadekær, trampestier til nærmeste skov osv. Fælles fynsk boligudstilling Der planlægges og opføres én samlet bebyggelse i hver kommune af høj arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet. Det kan både være bebyggelser på bar mark eller byomdannelsesprojekter. Der vælges temaer for de enkelte bebyggelser. Byggerierne skal indgå i udstillingssammenhæng (i stil med Blangstedgård i Odense 1988) med titlen det 21. århundredes boligbyggeri. Byggerierne markedsføres over hele Danmark. Formålet er at tiltrække opmærksomhed fra arkitekter, investorer og bosættere og vise mangfoldigheden og kvaliteten af fynske boliger. Udstillingen kan desuden være platform for branding af Fyn. Planlagte Under planlægning Større aktuelle boligprojekter i kommunerne. 37

38 Indsatsområde 2 Natur og fritid Mål at fremme tilgængeligheden til naturområder og friluftsaktiviteter i det åbne land at prioritere og gøre en særlig indsats for flere og bedre bynære naturområder og friluftsaktiviteter at fastholde og fremme tiltag og projekter, som styrker Fyns grønne profil Natur og livsstile Glæde over natur, landskaber og kulturmiljøer er ikke forbeholdt bestemte livsstilsgrupper, men forskellige livsstile har forskellige måder at bruge naturen på. For de lokale er naturen en værdifuld integreret del af det samlede lokalmiljø. Sejlads, jagt og fiskeri er typiske fritidsaktiviteter. For de opsøgende er natur, landskaber og ikke mindst historien og kulturarven helt afgørende elementer i det simple liv, hvorfor de gerne bosætter sig i tæt kontakt med naturen. De kreative/kunstneriske har naturen som en vigtig inspirationskilde og afstresningsfaktor i fritiden. Vandreture, naturstudier, udflugter, løb og cykling kan være typiske fritidsaktiviteter. De karriereorienterede dyrker naturen aktivt, når de kan komme af sted med det. Det vil ofte være i forbindelse med sportsudøvelse, herunder daglige løbeture. Gruppen lægger stor vægt på at bo i nærheden af lettilgængelige naturområder. Attraktive boligområder Mange kender flosklen fra ejendomsmæglererhvervet om, at de tre vigtigste faktorer for en attraktiv bolig er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Det har nok en iboende sandhed. Mere end 2/3 af danskerne anser naturen som en vigtig del af hverdagslivet. En endnu større andel ser det som noget, der giver bedre levevilkår og livskvalitet. I Region Syddanmarks Byanalyse 2009 mente 61 % af Region Syddanmarks borgerpanel, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand er det, der vejer tungest, når det drejer sig om at bo godt. På andenpladsen, med 36 %, blev nærheden til indkøbsmuligheder og servicetilbud vurderet til at være den vigtigste bosætningsparameter. Naturen er meget benyttet. 75 % af den voksne befolkning har været på tur i naturen/landskabet inden for de sidste 14 dage. Skovene og kysterne er de mest besøgte områder, mens naturtyper som mark, sø og eng har en del færre besøg. sprojekter gør ved huspriserne. Der er en klar sammenhæng. F.eks. vil ny bynær skov, ligesom nærhed til vand, hæve huspriserne markant. Natur på Fyn Landskaber og natur på Fyn udgør et vigtigt potentiale i en bosætningsstrategi, idet Fyn har nogle af landets mest naturskønne områder. Herudover er der gode muligheder for et godt friluftsliv. Med de lange kyststrækninger som Fyn har, er der gode muligheder for adgang til badestrand, kystfiskeri, småbådssejlads mv. Men også de ikke kystnære, meget kuperede landskaber og natur på Fyn indbyder til oplevelser i form af f.eks. vandring, cykling, ridning og kulturhistoriske oplevelser (de mange smukke herregårde, fortidsminder mv.). De frie og selvkørende søger herlighedsværdierne - og bosætter sig gerne midt i dem men har ikke behov for at bruge naturen i det daglige. Der er i de sidste 10 år lavet mange undersøgelser af, hvad bl.a. skovrejsning og naturgenopretning- 38

39 Vi har den opfattelse, at Fyn allerede har alt, hvad der er nødvendigt for at tiltrække og fastholde bosættere det er bare ikke alle, som har opdaget det. Derfor skal vi blive meget bedre til at sætte fokus på naturen som en ressource. Bedre adgang Mulighederne for friluftsliv og potentialerne for bosætning begrænses dog af, at der mange steder er dårlig tilgængelighed til og mulighed for at benytte de forskellige naturområder. Mange af områderne er samtidigt forholdsvis små, og kun få af dem er offentligt ejede. I tillæg fjernes sti- og vejadgange i det åbne land, hvilket medfører, at de tilbageværende stier danner et usammenhængende net, stort set uden mulighed for rundture eller længere stiforløb. Generelt viser flere undersøgelser, at folk ønsker flere naturområder og skove. Det anbefales derfor, at der sættes mere fokus på bynær natur for at skabe gode og attraktive boog væresteder for mennesker, men også dyr og planter. Samtidig spiller den grønne ressource en væsentlig rolle i forhold til branding, højere huspriser, som buffer mod klimaændringer og oversvømmelser, til sikring af rent drikkevand, til fremme af sundhed mv. Især i de større byer er der efterspørgsel på adgang til nærliggende skovområder og gode muligheder for friluftsliv. De fleste daglige friluftsaktiviteter finder sted inden for 2,5 km fra boligen, men størstedelen af de større sammenhængende skovog naturområder på Fyn ligger mere end 2 km fra byerne, hvilket besværliggør en daglig benyttelse. Vi kan gennem den fysiske planlægning medvirke for at fremme adgangen til natur og landskaber, hvilket både er relevant i forhold til at tiltrække flere borgere til Fyn, men også i forhold til turister. Mere bynær natur Fyn kan tilbyde hele spektret af naturtyper, men ofte skal man køre fra byen og ud i landskabet for at opleve den. At en by kan ligge som en ø i et landbrugshav er et kendt fænomen. At åbne op og skabe kontakt til landskabet omkring kan med relativt få midler skabe et helt nyt og unikt boligområde eller bydel. Byer Områder med adgang og rundtur under 2 km Øvrige områder Karakteristisk for danskernes mange naturbesøg er, at de foregår relativt tæt på folks bopæl. Således finder over 2/3 af naturgæsternes besøg sted inden for en radius af 10 km fra startstedet. Områder inden for 2 km fra by over indbyggere Større sammenhængende skov- og naturområder, Fyns Amt 39

40 Samarbejde om natur Landskaber og natur går på tværs af kommunegrænser, hvilket helt naturligt forudsætter fælles tænkning af såvel beskyttelseshensyn som anvendelse. Flere kommuner på Fyn har allerede erkendt at der må samarbejdes med nabo-kommunerne om fælles friluftsprojekter. En fælles fynsk strategi for sammenhængende naturområder og rekreative forbindelse, herunder også en fælles friluftspolitik giver derfor god mening. Ved at arbejde sammen på tværs af kommunegrænser og lave en fælles målrettet indsats mod at udvikle naturen og de rekreative muligheder ved byerne, kan Fyn blive kendt som landsdelen, hvor der reelt foregår en større konkret målrettet indsats for at øge borgernes velvære og i den sammenhæng bosætningen, til glæde og gavn for hele udviklingen på Fyn. Rammerne for en fælles natur- og landskabsplanlægning kan ligeledes være baggrund for planlægning af større anlæg, som har betydning over kommunegrænser f.eks. for rekreative anlæg, telemaster, vindmøller, biogasanlæg og større landbrug, friluftsliv og grønne styrkepositioner. Flere bynære skovrejsningsområder, f.eks. vest for Odense eller vest for Assens Flere større sammenhængende naturbesøgsområder, som supplement til Svanninge Bakker og Langesø-områderne, f.eks. ved Fynshoved eller Brende Ådal Flere primitive stisløjfer rundt om de mindre byer på Fyn (over indbyggere), der skaber mulighed for kortere og længere rundture. Kan forbinde bynære skove og naturområder. Planlægning for rekreative besøgsområder eller udnyttelse af råstofgrave, f.eks. råstofområder ved Svindinge på Østfyn Udbygning af eksisterende besøgsområder/udflugtsmål, og forbindelse af større besøgsområder med stiforbindelse, f.eks. ved Svanninge Bakker Kortlagt havkajakrute rundt om Fyn, med billige overnatningsmuligheder i f.eks. shelterhytter, der kan kombineres med en vandresti på Fyn. Længere sammenhængende vandresti, f.eks. en sti hele vejen rundt om Fyn. Kyststien, som en forlængelse af Øhavsstien. Evt. kombineret med fælles faciliteter for kajak og lystfiskere Forslag til input til en fælles fynsk Natur- og friluftsstrategi 40

41 Anbefalinger: Fælles fynsk natur- og friluftsstrategi Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for sammenhængende naturområder og rekreative forbindelser, herunder en strategi for friluftsprojekter. Formålet med en fælles fynsk strategi er at lave en langsigtet, målrettet planlægning, hvor natur, friluftsliv og bosætning går op i en højere enhed. Strategien skal bl.a. arbejde for følgende: styrket adgang til natur, skov, kyst for borgerne, flere bynære rekreative områder og stisløjfer, fremme af mulighed for maritim- og kystsport, flere længere vandrestiruter, flere større rekreative besøgsområder, flere muligheder for kombination for oplevelse af natur, landskab og kultur, mere information og markedsføring af de fynske friluftsmuligheder. Strategien tænkes sammen med forslag til udarbejdelse af en fynsk strategi for turisme og friluftsliv og forslag til strategi for integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn under temaet Planlægning for erhvervsudvikling. 41

42 Indsatsområde 3 Kultur og oplevelser Mål at de historier, som de lokale områder og deres kulturarv rummer genopdages og fortælles at fremme tilgængeligheden til kultur, kulturarven og oplevelser, herunder også den bynære at fastholde og fremme tiltag og projekter, som styrker Fyns profil som eventyrets ø at gøre informationerne tilgængelige digitalt Kultur og livsstile De forskellige livsstilsgrupper lægger forskellig vægt på hvilke kulturoplevelser, der efterspørges. De lokale og de opsøgende vil i stort omfang engagere sig i traditionelle, lokale kultur- og fritidsaktiviteter og dermed i det lokale foreningsliv. Især de lokale vil ofte være trofaste tilskuere til de lokale sportsheltes præstationer. De kreative/kunstneriske vil ofte være mere selektive og opsøgende, og deltager gerne i mere udbredte netværk, der dækker deres behov og interesser. De vil i højere grad gøre brug af de større byers tilbud i form af musik, teater, kunstudstillinger, biograf osv. De frie og selvkørende vil være endnu mere selektive, og vil ofte gå efter de store kultur- og sportsbegivenheder uanset hver de finder sted. Lokalpatriotismen er ikke fremherskende. De karriereorienterede vil som hovedregel også være ivrige forbrugere af kultur- og fritidsaktiviteter, men ikke nødvendigvis i foreningsregi og ikke nødvendigvis efter et fast mønster. Mange i gruppen vil desuden være ivrige men ikke trofaste - tilskuere til større sports- og kulturbegivenheder. Tendenser Moderne borgere stiller stigende krav til oplevelsesmuligheder og faciliteter i deres by. Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for deres indbyggere og tilflyttere kræver derfor en løbende stillingtagen til, om udbuddet er tilstrækkeligt og tidssvarende. Ligeledes er det nødvendigt at holde sig for øje at alderssammensætningen i vores samfund går mod flere singler og seniorer og færre børnefamilier. Dette giver både nye krav og nye muligheder. Oplevelser på Fyn Udbuddet af attraktioner, seværdigheder, events samt kulturelle og historiske ressourcer opgøres i Hvidbog for region Syddanmark, Syddansk Turisme til at spænde vidt og har potentiale til at tiltrække flere forskellige målgrupper. Ofte indeholder de større byer det største udbud. Men samtidig indeholder flere af de gamle købstæder og søfartsbyer mange tilbud i forhold til deres størrelse qua deres historiske tyngde samt længerevarende opbygning af kulturelle tilbud. Af hvidbogen fremgår det, at 13 af regionens 25 topattraktioner er lokaliseret på Fyn, mens kun 4 eksempelvis findes i Trekantsområdet. Og attraktionerne spænder vidt; fra Odense Zoo til Johannes Larsen Museet. Alle ni kommuner har desuden arrangementer af regional betydning og kulturelle tilbud ifølge Region Syddanmarks Byanalyse fra Af publikationen Fyns tilstand fremgår det, at udviklingen i besøg på attraktioner på Fyn har været rimelig stabil i perioden Udviklingen har været sammenlignelig med resten af Danmark, bort set fra Nordjylland, der har oplevet vækst. Vi vurderer, at Fyn har gode muligheder inden for kultur og oplevelser, men at synligheden og tilgængeligheden er svag. Trækplaster for Fyn Flere undersøgelser, bl.a. OPUS, peger på at Odense mangler et stort kulturelt mødested med bynærbeliggenhed, sammenlignet med Århus og København. Odense vurderes i OPUS til sammen med Fyn samlet at kunne byde ind på at blive et reelt alternativ til Århus og København. Her kan særligt vekselvirkningen mellem Odenses rå og pulserende liv mod den fynske idyl være et godt udgangspunkt. Et trækplaster for Fyn, der nævnes af mange, er det autentiske miljø, herunder kulturmiljøerne historien, de gamle købstæder, herregårdene, landsbyerne med den gamle bygningskultur. Disse ting bidrager i høj grad til det fynske områdes særlige identitet, og det er afgørende at vi værner om dem, så de sikres for eftertiden, og samtidig udnytter dem positivt som attraktioner i forhold til beboere, turister og potentielle tilflyttere. De smukke og trygge miljøer, den rolige livsrytme, hvor fortid og nutid mødes er attraktive for mange ikke mindst familier med mindre børn og ældre. Fyn er kendetegnet ved at have rigtig mange kulturarvselementer, her i blandt flere slotte og herregårde. Fyn er også kendt som øen, hvor H.C. Andersen kom fra eventyrernes ø. Alligevel er der ifølge omdømmeanalysen ikke mange der mener, at der gode muligheder for kunst- og kulturoplevelser på højt niveau. Fyn bør være bedre til at fremhæve, understrege og styrke de allerede eksisterende oplevelsesmuligheder 42

43 gennem en fælles planlægningsindsats. Rigtig mange steder er der nemlig gode muligheder ved blot at fokusere på de eksisterende elementer. Samarbejde Udviklingen af kultur og oplevelser bør ske på tværs af kommunegrænserne. Som tidligere nævnt bruges de kulturelle tilbud ikke kun af de lokale, men på kryds og tværs af kommunegrænserne, herunder også landsdelsgrænserne. Det vil derfor være nødvendigt at samarbejde for at kunne tilbyde en tidstypisk vifte af oplevelser, herunder særligt større tilbud. Kulturministeriet og Kulturregion Fyn har indgået en kulturaftale i perioden Denne aftale har blandt andet til formål at understøtte kommunernes engagement på kulturområdet samt styrke samarbejdet på tvær af kommunegrænserne. Kultursamarbejdet bygger på en fælles vision om at styrke det fynske kulturliv og styrke adgangen til kulturlivet. Det vil derfor være helt naturligt at arbejde videre med denne vision gennem den fysiske og strategiske planlægning. Kulturaftalen har flere fokuspunkter, hvor en af de mest oplagte og relevante i denne sammenhæng er ønsket om at gøre kulturen mere tilgængelig på Fyn. Det er ønsket om, at der skal være kulturoplevelser i de forskellige lokalsamfund. Samtidig skal adgangen til den rige og mangfoldige kulturarv i det åbne landskab tydeliggøres. Derudover vil det være oplagt at arbejde med fokusområdet at forbedre de tværkommunale samarbejder. Anbefalinger Fælles fynsk kultur og oplevelsesstrategi Der udarbejdes en fælles fynsk strategi for hvordan kultur, kulturarven og oplevelser kan styrkes samtidig med det gøres mere synligt og tilgængeligt. Strategien skal bl.a. arbejde for følgende: kortlægge den fynske kulturarv, både i det åbne land og i byerne muliggøre sammenhængende oplevelse af natur, landskab og kultur via udarbejdelse af konkrete historieruter koble historier til de kortlagte lokaliteter og ruter, således at disse kan læses/opleves. Det kan eksempelvis ske gennem fysiske hæfter og apps. mere information og markedsføring af de fynske muligheder. Fokus og opmærksomhed kan for eksempel skabes vha. events og enkeltstående aktiviteter, der levendegør ruterne og de forskellige elementer omkring ruterne Formålet med en fælles strategi er at synliggøre alle de eksisterende tilbud, samt arbejde hen mod en sammenhæng mellem flere af tilbuddene, som kan manifestere Fyn som en relevant modspiller til bl.a. Århus og København. Fynsprojektet har taget initiativ til et samarbejde med Kulturregion Fyn om realiseringen af de ovenstående elementer. Samarbejdet har udmøntet sig i projektet Kultur og natur i bevægelse historien undervejs, som Fynsprojektet har indsendt som ansøgning til de midler Region Syddanmark vil støtte Fynsprojektet med. Strategien tænkes sammen med forslag til udarbejdelse af en fynsk strategi for turisme og friluftsliv under temaet Planlægning for erhvervsudvikling. Keramikmuseet Grimmerhus Middelfart Museum Ditlevsdal Bisonfarm Terrariet Vissenbjerg Attraktioner på Fyn Harridslevgaard Hørvævsmuseet på Krengerup Vestfyns Hjemstavnsgaaard Odense Zoo Den Fynske Landsby Møntmestergården H.C. Andersens Hus Brands Danmarks Jernbanemuseum Møntmestergården Fyns Kunstmuseum Jernalderlandsbyen Carl Nielsen Museet Fåborg Museum Egeskov Slot Veteranmuseum Naturama Svendborg Museum Marstal Søfartsmuseum Ærø Museum Valdemar Slot Johannes Larsen Museet Landsbyskibet Fjord & Bælt Nyborg Slot Mads Lerches Gård Langelands Museum Tranekær Slot Herregården Skovgården Langelandsfortet 43

44 FYNS FREMTID 2 Anbefalingerne i det strategiske oplæg blev præsenteret for de fynske politikere og inviterede repræsentanter for fynske erhvervsorganisationer på en konference - Fyns Fremtid 2 - den 19. november 2012 i Svendborg. Konferencen, der er refereret herunder, viste en bred opbakning til de forelagte resultater af Fynsprojektet og en bred vilje til at fortsætte og udvikle det fynske samarbejde. Konferencen blev indledt med fire oplæg, der satte den overordnede ramme for præsentationen af Fynsprojektets fire temaer og deres anbefalinger til fremtidige samarbejder. Miljøminister Ida Auken fokuserede på nødvendigheden af et fortsat samarbejde på Fyn, hvor der satses på det sted-specifikke, og hvor der fokuseres på at sende klare signaler gennem et fælles fremtidsbillede. De fynske byer kan f.eks. brande sig på historien, landskabet/naturen, kysterne, de særlige kendetegn der trækker turisterne til, hvis man står sammen og har gensidig tillid. Fyn bør fokusere på en bæredygtig udvikling og helhedstænkning, og kravet om helhedssynet, miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, skal samtænkes som et DNA. Fynsprojektet er et håndslag på at det skal gå godt for hele Fyn, og at man kan bruge planlægningen til at tydeliggøre forskelle og kvaliteter. Bestyrelsesformand for LORC Poul Nyrup Rasmussen fokuserede på nødvendigheden af det politiske lederskab, hvis der skal skabes resultater. Hvis Fyn skal skabe vækst og udvikling kræver det et tæt samarbejde, hvor der fokuseres på få, konkrete mål, vedholdenhed, fælles værdier, fælles prioriteringer og fælles beslutninger. Odense er vækstlokomotivet på Fyn, men alle kommunerne har brug for hinanden. Fynboerne skal finde ud af, hvad de er gode til. Værktøjerne er til stede, f.eks. uddannelsessteder, infrastruktur, sygehus, kommunikationsvirksomheden TV2 og netværk. Fyn bør lave en masterplan for udviklingen, baseret på lederskab, tillid, beslutningskraft, værdier og retning. Direktør for Odense Zoo Henrik Lehmann indledte sit oplæg med at konstatere, at det faktisk går bedre nu på Fyn på motorvejen, og med turismen. Der er kommet fokus og samarbejde, og det udvikler sig fortsat. Med dette udgangspunkt fortalte Henrik Lehmann om de bærende elementer i Destination Fyn-projektet, der handler om at udvikle den fynske turisme: Eventyrligheden og Øhav i verdensklasse. De centrale budskaber i oplægget gik på at udvide alliancerne, gøre Fyn mere interessant for både turister og borgere, øge informationen og styrke opmærksomheden på Fyn, og skabe forudsætninger for et bredere samarbejde. Som indledning på det fjerde og sidste af oplæg-gene konstaterede stadsdirektør fra Odense Kommune, Jørgen Clausen, at vi nu, hvor de gode anbefalinger og ideer er på bordet, må omsætte dem i en afklaring af, hvor vi gerne vil samarbejde, at vi vel vil samarbejde, hvor det giver os mere værdi end at løfte opgaverne selv, og at vi med et JA til samarbejdet, må afklare, hvor vi KAN forpligte os i fællesskab. Fotos: Mads Claus Rasmussen, Svendborg Kommune 44

45 Han fremhævede, at udgangspunktet på Fyn ikke er ganske positivt, men fremhævede også, at der ved konferencen Fyns Fremtid 1 i maj ikke var tvivl om viljen til at skabe en ny platform og udnytte mulighederne gennem samarbejde. Herefter gennemgik Jørgen Clausen det strategiske oplægs fire temaer og deres anbefalinger og lagde dermed op til anden halvdel af konferencen - fire cafedebatter om hvert af temaerne. På cafe-debatterne var der mulighed for dels at diskutere anbefalingerne til samarbejdsprojekter med de folk, der har været med til at udarbejde dem, dels at afgive kommentarer til anbefalingerne på røde og grønne sedler. De røde sedler som udtryk for Det bør undersøges nærmere..., de grønne sedler som udtryk for Det er godt fordi.... Efter en times cafe-debatter sammenfattede borgmester i Svendborg Curt Sørensen dagens forløb og resultater: Det politiske lederskab: Vi er godt på vej på Fyn med Fynsprojektet og andre initiativer. Der skal ske en stærkere involvering af byrådene i forhold til den fælles fynske kommunale dagsorden. I kommuneplanarbejdet er vi alle hver især optaget af egne spørgsmål og enkeltsager; her kan vi sætte os i spidsen for et langt, sejt træk med at flytte det fælles. Erhvervsudvikling: Der skal skabes et stærkere samarbejde mellem forsknings- og videnmiljøerne, iværksætteri samt eksisterende virksomheder som en vigtig kilde til -, og forudsætning for at skabe mere vækst. Tilgængelighed: Der var særlig interesse for en fælles digitaliseringsstrategi og der blev set meget positivt på muligheden for at Fyn kunne tale med én stemme i forhold til teleselskaberne og staten, samt i forhold de statslige infrastrukturinvesteringer i øvrigt. Bosætning: Der var især fokus på samarbejdet om den fynske natur, f.eks. forslag om at fortsætte øhavsstien med et stiforløb hele vejen rundt om Fyn en kyststi som en slags fynsk Camino. Curt Sørensen rundede af med at konstatere, at der generelt havde været en meget stor opbakning - også til en Strategi FYN. Udpluk fra cafe-debatterne Det politiske lederskab Alle skal føle sig inddraget og tage et medejerskab; - også de, der ikke er her; - politikere og erhvervsliv Succeskriteriet over alle: Hvis det skal lykkes, skal alle være med! Et fælles Fyn er vejen frem Politisk lederskab skal kunne håndtere både enkeltsager sammen, og det strategiske perspektiv via prioriteringer Erhvervsudvikling Hvordan sikres, at fynske virksomheder og arbejdskraft kommer i betragtning ved de anlægsjob, der kommer i Odense? Hvordan får vi iværksætterne til at flytte til Fyn? Fælles kampagner, fælles strategi, eller? Vigtigt: Tænk på tværs af de tre temaer - Gør plads til de vilde ideer - Inddrag lokalbefolkningen - Skab ejerskab Tilgængelighed Hvorfor lobbyer Fyn ikke på Christiansborg? Fælles drift af færger i det sydfynske øhav evt. rene personfærger Hvordan sikres en digital udvikling på hele Fyn? Meget nødvendigt IT-digitalisering i hele Danmark og Fyn er en vigtig og helt nødvendig forudsætning for udvikling, både erhvervsmæssigt og mht. bosætning God infrastruktur = vækst Cykelsystem på tværs af kommunegrænser Bosætning Succeskriteriet over alle: VI får alle med Kollektiv trafik, der gør det muligt at pendle til og fra arbejde Lad os nu ikke sprede os ud i landskaberne. Det er byerne vi har brug for. Det er byen, vi vil leve i Naturoplevelser/stier: Rig på stier, fx en Øhavssti Turisme og bosætning bør bindes stærkere sammen 45

46 FYNSPROJEKTET - Anbefalinger til tværgående samarbejde om planlægning, udvikling og vækst på Fyn Denne rapport udgør den strategiske del af Fynsprojektet, og indeholder en række anbefalinger til, hvilke konkrete projekter og samarbejder om strategisk og fysisk planlægning, der bør igangsættes for at understøtte de fynske vækst- og udviklingsmuligheder. Rapporten er udarbejdet af medarbejdere fra de ni fynske kommuner, Region Syddanmark og Naturstyrelsen, med bidrag fra bl.a. Udvikling Fyn. Grontmij A/S har fungeret som konsulent på den strategiske del af Fynsprojektet. Parterne i Fynsprojektet er: Assens Kommune, Faaborg Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Region Syddanmark og Naturstyrelsen. Det videre forløb: Fynsprojektets anbefalinger blev præsenteret på konferencen Fyns Fremtid 2 den 19. november Her fik de fynske politikere mulighed for at spørge ind til, udfordre og komme med nye forslag til anbefalingerne. Efter konferencen er anbefalingerne blevet rettet til, og det strategiske oplæg sendes ud til endelig godkendelse i de fynske byråd og i Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling i starten af Fynsprojektet afsluttes formelt med udgangen af men samarbejdet om at sikre vækst og udvikling på Fyn fortsætter i det omfang, at der er politisk enighed om det. 46