Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan indgår du en uddannelsesaftale"

Transkript

1 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010

2 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse: Bysted A/S Fotos: Lars Skaaning 1. udgave, 1. oplag, marts 2010: stk. 1. udgave, 2. oplag, november 2010: stk. ISBN: ISBN: (WWW) Internetadresse: Udgivet af Undervisningsministeriet, 2010 Bestilles hos: Rosendahls Schultz Distribution på adressen: Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon eller pub@uvm.dk Pjecen er en ny, gennemredigeret udgave af Uddannelsesaftale. En sund investering i fremtiden fra december Sådan indgår du en uddannelsesaftale

3 Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 4 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 5 Den almindelige aftale 6 Ny mesterlære 7 Kombinationsaftale 8 Kort uddannelsesaftale 9 Trainee-forløb/forpraktik 10 Sådan indgår du en uddannelsesaftale 3

4 Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring i en virksomhed. Langt de fleste offentlige og private virksomheder oplever, at det er en god investering at indgå uddannelsesaftaler. Aftalerne giver nemlig virksomhederne en ekstra ressource, som dag for dag bliver dygtigere og dygtigere. Faktisk bliver mange så glade for samarbejdet, at eleven ofte fortsætter i virksomheden efter uddannelsens afslutning. Når man taler om aftaler, svendebreve/ uddannelsesbeviser og praktik, tænker mange måske, at det drejer sig om uddannelser for håndværkere alene. Men faktisk kan man i dag få en erhvervsuddannelse inden for de fleste brancheområder. Længden af uddannelserne er branchebestemt, men er ofte på 3-4 år, hvor eleven typisk tilbringer mellem en tredjedel og halvdelen af tiden på skole og mellem halvdelen og to tredjedele i virksomheden. Der er dog mulighed for at gennemføre trin i de fleste uddannelser, og der er også en række kortere uddannelser med en uddannelsestid på 1,5-2 år. Der er altså mange muligheder. Godkendelse af praktikvirksomheden Har du ikke tidligere haft en elev i din virksomhed, så kontakt den lokale erhvervsskole. Sammen kan I finde ud af, hvilke af virksomhedens faglige kompetencer, der kan danne grundlag for en godkendelse som praktiksted. For at få en elev er det ikke en betingelse, at virksomheden er godkendt som praktiksted til en hel uddannelse. Du kan søge om at blive godkendt via praktikpladsen.dk. Her kan du også finde information om din lokale erhvervsskole. Har du brug for mere hjælp til at komme i gang, kan du ringe til Hotline på Trainee-forløb For virksomheder og unge, der ønsker at se hinanden lidt an, inden de indgår en uddannelsesaftale, er det inden for en række brancheområder muligt at aftale et trainee-forløb, der varer 3-6 måneder. I nogle brancher hedder det forpraktik; det vil sige en kort ansættelse med et uddannelsesperspektiv. Læs mere på side 10. På kan man se, hvilke uddannelser der har traineeforløb. 4 Sådan indgår du en uddannelsesaftale

5 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser De praktiske opgaver i forbindelse med ansættelse af elever kan måske virke uoverskuelige for en travl virksomhed. Men langt de fleste opgaver kan erhvervsskolen være behjælpelig med at løse. Så det er faktisk ganske nemt. Finder du ikke selv en elev, der matcher din virksomheds behov, er der mulighed for at finde en gennem erhvervsskolerne eller på Eleven aflønnes efter gældende overenskomst for de enkelte brancher, og virksomheden modtager lønrefusion fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) i de perioder, hvor eleven er på skole, ligesom virksomheden har mulighed for fra AER at modtage en præmie og bonus på op til kroner per uddannelsesaftale. Læs mere om dette på Vælg den rette praktikordning Strukturændringerne i erhvervslivet og målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, har øget behovet for mere fleksible aftaleordninger. Derfor er der nu i alt fire forskellige former for uddannelsesaftaler, så det er nemmere at finde frem til en aftaleform, som passer netop din virksomhed. Den almindelige aftale For virksomheden, der er godkendt som praktiksted, og som kan påtage sig at uddanne en elev i et helt uddannelsesforløb eller i det mindste i de første dele af en uddannelse. Trin 1 af en uddannelse betragtes også som en hel afsluttet erhvervsuddannelse. Ny mesterlære For virksomheden, der er godkendt som praktiksted, og som kan påtage sig at uddanne en elev i et helt uddannelsesforløb. Denne aftaletype passer især godt til virksomheden, som ønsker at prøve kræfter med et større oplæringsansvar i det første års tid til gengæld er eleven langt det meste af tiden i virksomheden. Kombinationsaftale For to eller flere virksomheder, der er helt eller delvist godkendte som praktiksteder, og som tilsammen varetager et helt uddannelsesforløb. Kort uddannelsesaftale For virksomheden, der er fuldt ud godkendt som praktiksted, men som ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb. Eller for den stærkt specialiserede virksomhed, som derfor kun kan varetage en del af uddannelsen. Sådan indgår du en uddannelsesaftale 5

6 Den almindelige aftale Krav til virksomheden Virksomheden skal være godkendt som praktiksted og skal sammen med erhvervsskolen uddanne en elev fra start til slut. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen med dette. Virksomheden kan også søge om godkendelse via www. praktikpladsen.dk. En erhvervsuddannelse varer 1,5 5,5 år. Uddannelsesaftalen: Denne aftaleform er den almindelige og velkendte måde at lave en uddannelsesaftale på. Aftalen omfatter alle praktik- og skoleophold, eventuelt bortset fra grundforløbet. Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hele aftaleperioden. Eleven ansættes i virksomheden som lønmodtager med elevløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for elever. Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uop sigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse og uden varsel. Erhvervsuddannelserne indledes typisk med et skoleophold (grundforløb) på et halvt år (A). De merkantile erhvervsuddannelsers grundforløb varer dog typisk 1-2 år (38-76 uger). Uddannelsesaftalen indgås typisk efter det indledende skoleophold (grundforløb) og varer resten af uddannelsestiden, som for størstedelens vedkommende består af praktik i virksomheden suppleret med en række skoleophold af 5 eller 10 ugers varighed. Erhvervsuddannelsen slutter med en afsluttende prøve (ofte kaldet svendeprøve eller fagprøve). Man kan også indgå en uddannelsesaftale, der omfatter hele erhvervsuddannelsen, det vil sige inklusive grund forløbet (B). Skoleundervisning praktikuddannelse Eksempel A Eksempel B 6 Sådan indgår du en uddannelsesaftale

7 Ny mesterlære Krav til virksomheden Virksomheden skal være godkendt som praktiksted. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen med dette. Virksomheden kan også søge om godkendelse via www. praktikpladsen.dk. Virksomheden skal samarbejde med skolen om elevens grundlæggende praktikoplæring. Uddannelsesaftalen Hele eller næsten hele det første år af uddannelsesaftalen gennemføres som praktisk oplæring i virksomheden og træder i stedet for grundforløbet på en erhvervsskole, som de andre elever skal gennemføre. Den praktiske oplæring afsluttes med, at eleven gennemfører en praktisk opgave, som mester og kontaktlærer udformer i samarbejde. Opgaveløsningen foregår typisk i virksomheden og vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fællesskab. Virksomhed, elev og erhvervsskole udarbejder en personlig uddannelsesplan for eleven. I uddannelsesplanen fastlægger man de mål, eleven skal nå i løbet af det første år i virksomheden, og der suppleres eventuelt med korte ophold på skolen. Herefter fortsætter eleven i hovedforløbet på samme måde som andre elever. Aftalen omfatter som udgangspunkt hele praktik- og skoleforløbet, men behøver dog kun at omfatte den grundlæggende praktiske oplæring samt én skoleperiode og én praktikperiode i hovedforløbet, (se side 9 om Korte uddannelsesaftaler ). Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hele aftaleperioden. Eleven ansættes i virksomheden som lønmodtager med elevløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for elever. Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse og uden varsel. Læs mere her: pub.uvm.dk/2007/nymesterlaere En erhvervsuddannelse varer 1,5-5,5 år og indledes med praktisk oplæring i virksomheden på cirka et år. Herefter veksler eleven mellem skole- og praktikophold. Erhvervsuddannelsen slutter med en afsluttende prøve (svendeprøve eller fagprøve). Enkelte faglige udvalg har fravalgt muligheden for ny mesterlære. Se hvilke erhvervsuddannelser, det gælder for, på Undervisningsministeriets hjemmeside under spørgsmål og svar om ny mesterlære. Skoleundervisning praktikuddannelse Sådan indgår du en uddannelsesaftale 7

8 Kombinationsaftale Krav til virksomheden Virksomheder, som indgår kombinationsaftaler, skal som minimum være godkendte til at varetage den del af uddannelsen, som virksomheden kommer til at stå for. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen med dette. Virksomheden kan også søge om godkendelse via Uddannelsesaftalen I en kombinationsaftale indgår eleven aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertilhørende skoleophold. Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder eleven er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder: Eleven kan således enten tilbringe praktiktiden skiftevis i de deltagende virksomheder i perioder på for eksempel et halvt år ad gangen eller i et forløb, hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med eleven afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb. Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperiode. Det er et krav, at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperiode begynder. En erhvervsuddannelse varer 1,5-5,5 år og indledes typisk med et skoleophold (grundforløb) på et halvt år, på de merkantile erhvervsuddannelser dog på et eller to år. Selve aftaleperioden hos to eller flere virksomheder varer mellem halvdelen og to tredjedele af uddannelsestiden inklusive en række skoleophold, jævnfør beskrivelse af almindelig uddannelsesaftale side 6. Erhvervsuddannelsen slutter med en afsluttende prøve (svendeprøve eller fagprøve). Man kan også påbegynde erhvervsuddannelsen i en virksomhed. Skoleundervisning praktikuddannelse virksomhed 1 praktikuddannelse virksomhed 2 praktikuddannelse virksomhed 3 Eksempel A Eksempel B 8 Sådan indgår du en uddannelsesaftale

9 Kort uddannelsesaftale Krav til virksomheden Velegnet for virksomheder, som er godkendte til at varetage en hel uddannelse, men som ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb, samt specialiserede virksomheder, der ikke kan få en fuldstændig godkendelse. Uddannelsesaftalen Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold i hovedforløbet. Men aftalen kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale, gældende for resten af uddannelsen. Aftalen kan omfatte grundforløbet eller grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære). Flere aftaler kan indgås løbende og uafhængigt af hinanden. Der er kun prøvetid én gang mellem samme aftaleparter. Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode. Begynder eleven efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har eleven ret til optagelse i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis eleven opfylder reglerne (EMMA). En erhvervsuddannelse varer 1,5-5,5 år og indledes med et skoleophold (grundforløb) på et halvt år, på de merkantile erhvervsuddannelser dog på et eller to år. Hver virksomhed indgår individuelt en kort uddannelsesaftale. Flere korte aftaler kan dække elevens samlede praktik periode i erhvervsuddannelsen. Eleven har ret til optagelse i skolepraktik, hvis erhvervs uddannelsen gennemføres med skolepraktik, indtil en ny kort aftale kan indgås. Elevens samlede aftaleperiode, der kan bestå af flere korte uddannelsesaftaler og eventuel skolepraktik (B), varer mellem halv delen og to tredjedele af uddannelsestiden inklusive en række skoleophold, jævnfør beskrivelse af almindelig uddannelsesaftale side 6. Erhvervsuddannelsen slutter med en afsluttende prøve (svendeprøve eller fagprøve). Skoleundervisning praktikuddannelse virksomhed 1 praktikuddannelse virksomhed 2 Skolepraktik (B) Eksempel A Eksempel B Sådan indgår du en uddannelsesaftale 9

10 Trainee-forløb/forpraktik Krav til virksomheden Virksomheden skal være godkendt som praktiksted. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen med dette. Ansættelse i trainee-forløb/i forpraktik For nogle virksomheder og unge er det et stort skridt at tegne en uddannelsesaftale, som strækker år ud i fremtiden. Det har afholdt en række virksomheder og unge fra at gå i gang med et uddannelsesforløb. Et trainee-forløb er typisk af 3-6 måneders varighed. Den unge får løn under ansættelsen. Målet er efterfølgende at indgå en egentlig uddannelsesaftale. Du kan finde oplysninger om, hvilke brancher der har indgået denne type aftaler, på arbejdsgiverorganisationernes hjemmesider. Og de konkrete virksomheder, der tilbyder denne type forløb, findes på Undervisningsministeriets mødested for elever og virksomheder Trainee-forløb Skoleundervisning praktikuddannelse Derfor har arbejdsmarkedets parter indgået aftaler på en række brancheområder, der gør det muligt for virksomhederne at ansætte en ung på år i en periode på typisk 3-6 måneder. I et sådant forløb kan virksomhed og elev se hinanden an menneskeligt, socialt og fagligt med henblik på at indgå en uddannelsesaftale, hvis perioden forløber tilfredsstillende. Virksomheden forpligter sig til at give den unge basal viden om jobområdet med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale. Den unge skal have opfyldt undervisningsforpligtelsen inden påbegyndelsen af trainee-forløbet. Et trainee-forløb som i nogle brancher hedder forpraktik består typisk af en kort introduktionsperiode, hvor den unge sættes ind i de mest grundlæggende arbejdsprocesser i virksomheden og gennemgår nødvendige sikkerhedskurser, hygiejnekurser og lignende. Derefter kan den unge del tage i virksomhedens produktion og må betjene visse maskiner, som en ung, der blot ansættes som ungarbejder, ikke må betjene. Trainee-forløbet medfører ikke automatisk en forkortelse af uddannelsestiden, men eleven har krav på en realkompetencevurdering ved påbegyndelse af en erhvervsuddannelse. 10 Sådan indgår du en uddannelsesaftale

11 Du kan finde oplysninger om, hvilke brancher der har indgået denne type aftaler, på arbejdsgiverorganisationernes hjemmesider. Og de konkrete virksomheder, der tilbyder denne type forløb, findes på Undervisningsministeriets mødested for elever og virksomheder Sådan indgår du en uddannelsesaftale 11

12 Vil du vide mere? Hotline : Praktikpladskonsulenter svarer på spørgsmål om godkendelse af virksomheder som praktiksted og ansættelse af elever. Mødested på internettet, der formidler kontakt mellem virksomheder og elever, som ønsker at indgå en uddannelsesaftale. Her findes også den officielle oversigt over virksomheder i Danmark, der er godkendte til at uddanne erhvervsuddannelseselever. AER (Arbejdsgivernes ElevRefusion) har primært til formål at fremme oprettelsen af praktikpladser inden for erhvervsuddannelsesområdet. Her kan man også finde oplysninger om transportgodtgørelse, tilskudsordninger og refusionssatser mv. Undervisningsministeriets hjemmeside med beskrivelse af indholdet i erhvervsuddannelserne og med oplysninger om, hvor uddannelserne udbydes. Det er samtidig et elektronisk værktøj til planlægning af elevens uddannelse på skole og i virksomheden. Virksomhedernes indgang til offentlige indberetninger. Undervisningsministeriets hjemmeside med oplysninger om uddannelser, love og regler. Aftaleformularer findes ved at gå ind på vælge Erhvervsuddannelser og dernæst vælge Uddannelsesaftaleblanketter i højreboksen Genveje. Retsinformation er statens juridiske online informationssystem, som giver adgang til love, bekendtgørelser, cirkulærer, Folketingets dokumenter mv. Undervisningsministeriets vejledningsportal med overordnet beskrivelse af samtlige uddannelser. Her findes også links til de faglige udvalg. Kommunernes Landsforenings hjemmeside med kommunerelevant information. Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside med arbejdsgiverrettet information. Landsorganisationen i Danmarks hjemmeside med elev-/arbejdstagerrettet information. Inspirationsportal for oplæringsansvarlige i virksomheder, der uddanner erhvervsuddannelseselever. Virksomheder kan hente nyttig information om blandt andet tilrettelæggelse af den gode oplæring af elever under Ungdomsuddannelse _ Erhvervsrettede uddannelser og på den nye side under Praktik _ Mest for virksomheder.

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Gode råd om... ansættelse af Elever

Gode råd om... ansættelse af Elever Gode råd om... ansættelse af Elever INDHOLD 1. Indledning 3 2. Godkendelse af virksomheden som praktiksted 3 3. Uddannelsesaftalen og uddannelsens længde 3 4. Prøvetid 4 5. Uddannelsesplan, uddannelsesansvarlig

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik

Sammenhæng mellem skole og praktik Sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb Sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering

Læs mere

Integration på Virksomhederne

Integration på Virksomhederne SÅDAN Integration på Virksomhederne DI service Redskaber og muligheder Integration på virksomhederne Redskaber og muligheder Februar 2007 Forord Fuld Styrke er betegnelsen for DI s samlede indsats, der

Læs mere

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

Det fleksible grundforløb

Det fleksible grundforløb Det fleksible grundforløb Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i flere af erhvervsuddannelses indgangene Udarbejdet af Jens Carlsen og teamet fra det fleksible grundforløb Indholdsfortegnelse

Læs mere

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til

Læs mere

De danske Produktionsskoler - en introduktion

De danske Produktionsskoler - en introduktion De danske Produktionsskoler Indhold 3 Forord 4 Alle unge i uddannelse eller arbejde 5 De danske produktionsskoler 7 Målgruppen 10 Hvad er en produktionsskole? 12 Samarbejde og samspil med det omgivende

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte

Læs mere

Elevtrivsel er guld værd. God praktikoplæring i erhvervsuddannelserne. Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Elevtrivsel er guld værd. God praktikoplæring i erhvervsuddannelserne. Nationalt Center for Erhvervspædagogik Hvis jeg beder om hjælp, vil de stå der og hjælpe, men ikke gøre arbejdet for mig. trivsel er guld værd God praktikoplæring i erhvervsuddannelserne Nationalt Center for Erhvervspædagogik Jeg ville ønske,

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Hvorfor skal jeres virksomhed have en lærling? Ved at ansætte en lærling får jeres virksomhed en unik mulighed for at uddanne de faglærte medarbejdere, som I får brug

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Hjælp til at skrive en ansøgning

Hjælp til at skrive en ansøgning Hjælp til at skrive en ansøgning indhold Praktikplads på Tech College Aalborg....3 Trin 1 Hvordan finder jeg jobs og virksomheder?... 4 Trin 2 Passer jeg til jobbet?....5 Trin 3 Hvordan får jeg mere at

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA)

Center for Social & Beskæftigelse Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Center for Social & Beskæftigelse Center for Børn & Familie Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Værd at vide som elev i Faxe Kommune August 2014 Indhold Uddannelsen 3 Prøvetid 3 Praktik og evaluering

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcenteret Fremover skal kontakten med beskæftigelsessystemet være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og a-kassernes

Læs mere