Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Transkript

1 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13

2 14

3 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at skulle i gang med noget nyt. Det gælder ikke mindst ved start på en uddannelse. Hvad skal der ske i den kommende tid? Vil det svare til mine forventninger? Har jeg valgt det rigtige? Kan jeg leve op til uddannelsens krav? Og hvordan vil jeg klare mig i forhold til mine holdkammerater? Det er tanker, som er almindelige i sådan en situation. I dette kapitel kan du læse om, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af din uddannelsestid både i skoleperioderne og i praktikperioderne, og dermed hjælpe dig selv i din faglige og personlige udvikling. Viden om social- og sundhedshjælperuddannelsen og lovgivningens grundlag kan være med til at opbygge en faglig identitet. Du kan læse om studieteknik og om, hvordan du kan tilrettelægge dit hjemmearbejde. Der er ideer til, hvordan du forbereder dig, og hvad du selv kan gøre for at få et godt praktikforløb. Der er lagt vægt på at give dig viden om, hvordan du kan arbejde aktivt og ansvarligt. Du behøver ikke at læse hele kapitlet på én gang. Kig det igennem, og læs de enkelte afsnit, når du har behov for det. Selvstændigt og i samarbejde Social- og sundhedshjælperens arbejde Du uddanner dig til både selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage opgaver i den primære sundhedstjeneste hos borgere, der bor i eget hjem. Eget hjem skal her forstås som den bolig, hvor borgeren har sin faste adresse, også selvom det er på en institution. Du vil også kunne varetage opgaver på steder, hvor borgere kommer til optræning eller på aflastningsophold samt i dagcentre og lignende. For at borgeren kan få bedst mulig livskvalitet, skal du støtte 15

4 Klare sig selv i dagligdagen Tværfagligt arbejde Elementære sygeplejeopgaver Viden Faglig indsigt ham i at bevare eller udvikle hans evne til at klare sig selv i dagligdagen. Du kan være med til at aktivere borgeren og forebygge forringelse eller tab af evnen til at klare sig selv. Du uddanner dig til at udføre opgaver i forbindelse med borgerens daglige livsførelse, dvs. alt, hvad borgeren selv ville have gjort, hvis han havde været i stand til det. Alt vedrørende den personlige hygiejne, husholdning som rengøring, tøjvask og indkøb samt vejledning om kost og eventuelt madlavning. Som social- og sundhedshjælper vil du komme til at arbejde tværfagligt og lære at udnytte den viden, du får fra andre faggrupper. Du bliver også uddannet til at udføre elementære sygeplejeopgaver, dvs. det, borgeren selv ville have udført for at opretholde sundheden, hvis han havde været i stand til det. Du vil derfor måske komme ud for spørgsmålet: Er det nødvendigt at uddanne personale til opgaver, som borgeren eller familien selv kunne klare, hvis de havde haft tid eller mulighed? Men der stilles andre krav til kvaliteten af hjælpen, når det er professionelle som dig, der udfører opgaverne. Et væsentligt krav er viden. Viden er nødvendig for at kende begrundelserne for handlingerne. Der kræves faglig indsigt, hvis du skal kunne støtte, vejlede og forebygge og samtidig kombinere det med de daglige aktiviteter i borgerens hjem. Viden er nødvendig for, at du kan tilegne dig ny viden inden for dit arbejdsområde, så du kan medvirke til den fortsatte udvikling og omstilling inden for social- og sundhedsområdet. 16 Arbejde med mennesker Valg af uddannelse Langt de fleste vælger at uddanne sig til social- og sundhedshjælper, fordi de ønsker at arbejde med mennesker. For mange spiller det også en rolle, at det er en uddannelse, der veksler mellem teori og praktik, at man har mulighed for at fortsætte på social- og sundhedsassistentuddannelsen og senere måske på en mellemlang videregående uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. Men hvad vil det sige at arbejde med mennesker, og hvad er det, der gør, at man vælger at uddanne sig til social- og sundhedshjælper? Et svar på det kunne være, at man ønsker et job med udfordringer af både faglig og personlig art. Som social- og sundhedshjælper vil du komme tæt på mennesker, som er gamle, syge eller handicappede. Det vil ofte være mennesker med alvorlige problemer af fysisk, psykisk eller social art. Du kommer tæt på andre menneskers sorger og angst, men også glæder og livsvilje. Det vil være med til at udvikle dig fagligt og personligt. Du vil ofte komme til at arbejde alene og selv skulle træffe nogle

5 beslutninger; det vil udvikle din selvstændighed og give dig selvtillid og modenhed. Faglig identitet Personlig udvikling Faglig identitet Din uddannelse handler ikke kun om at nå de faglige mål, der står i bekendtgørelsen. Du vil opleve, at der også sker noget med din personlige udvikling. Vi har alle mange roller, som udgør vores identitet. Identitet er din egen oplevelse af, hvem du er. Man ved, hvordan man er i rollen som menneske, datter, mor, ven eller nabo. I det kommende år vil du få nogle nye roller. Først som elev på skolen i relation til lærerne, senere som elev i praktikken, hvor du efterhånden mere og mere føler dig som en kollega. Når du begynder at føle dig sikker på dit arbejdsområde, dit ansvar og din kompetence, vil du opdage, at du nogle gange siger: Som social- og sundhedshjælper synes jeg... Du er nu ved at udvikle en faglig identitet. Når man føler, at man tilhører en gruppe og har et arbejdsområde, man kan overskue og magte, får man arbejdsglæde, stolthed og lyst til fortsat at dygtiggøre sig. Aldersforskellen Skolemæssige baggrund Praktiske erfaringer Sociale vilkår Skolemiljøet Det er stadig sådan, at de fleste social- og sundhedshjælpere er kvinder. Men selvom de fleste af dine klassekammerater er kvinder, vil I nok alligevel være meget forskellige. Social- og sundhedshjælperuddannelsen er både en ungdomsuddannelse og en uddannelse for voksne. Aldersforskellen på deltagerne på dit hold kan derfor være meget stor. Nogle af jer er måske 17 år og bor stadig hjemme hos forældrene, andre er midt i 40 erne og har børnebørn. I begyndelsen kan det måske føles lidt mærkeligt, men snart vil du opleve, at forskellen i alder og livserfaring giver mulighed for mange synspunkter i diskussioner i klassen, og at I kan lære af hinanden. Jeres skolemæssige baggrund kan også være meget forskellig lige fra 9 års skolegang eller realeksamen for mange år siden til folkeskolens afgangsprøve, hf eller studentereksamen. Det samme gælder jeres praktiske erfaringer. Nogle har arbejdet inden for området i mange år som hjemmehjælper eller som ufaglært, andre har som elev på grundforløbet været ude i en kort praktik, og nogle er helt uden kendskab til området. Der vil også være forskel i jeres sociale vilkår og den tid, I 17

6 Fritiden har mulighed for at bruge på uddannelsen. Nogle er alene og kan bruge al den tid, de har lyst til, på uddannelsen, mens andre har mand/kone og børn eller er eneforsørger med små børn. For nogle er elevlønnen den eneste indtægt, andre har mulighed for voksenelevløn, og nogle er så heldige at have en partner med en god indtægt. Fritiden bruges også forskelligt. Nogle af jer er sammen med venner eller går i byen, andre har interesser som sport eller kreative aktiviteter, mens andre igen bruger al fritiden på hjem og børn. Denne variation giver mulighed for at opleve, hvor forskellige mennesker kan være. Samarbejde mellem elever og skolen Miljøbevidsthed Demokrati Elevråd Et af formålene for social- og sundhedsuddannelsen er at bidrage til forståelsen af et godt arbejdsmiljø samt at udvikle elevernes miljøbevidsthed og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelsen skal derfor planlægges, så eleverne får størst mulighed for indflydelse. Ifølge lovgivningen har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lignende, som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Det er derfor vigtigt, at du involverer dig eller støtter op om elevrådets arbejde. Opgave Hvem sidder i elevrådet på din skole? Hvornår holdes det næste møde? I hvilke af skolens udvalg sidder der repræsentanter for elevrådet? Er der en elevrepræsentant i skolens bestyrelse? Hvilke områder har elevrådet arbejdet med/fået gennemført i det sidste år? 18 Arbejdsvaner Gode arbejdsvaner Der vil være en masse nyt, du skal sætte dig ind i og forholde dig til i den kommende tid, og det kan være svært at nå det hele. Gode arbejdsvaner kan hjælpe dig til at få et godt udbytte af lektielæsningen og til at spare tid. Det kan være, at du allerede har gode arbejdsvaner, men hvis du synes, at det begynder at virke

7 lidt uoverskueligt, så kig på dine arbejdsvaner og overvej, om der er noget, du kan ændre. Det kan være svært at ændre sine vaner. Det tager tid og lykkes kun, hvis man virkelig ønsker det. Planlægning af din tid Det er vigtigt, at du planlægger din tid og forsøger at overholde din planlægning: Start med at lave en plan over din dag. Hvor megen tid bruger du f.eks. på transport, husarbejde, dine børn og fritidsinteresser? Overvej herefter, hvordan du bedst kan få cirka to-tre timer til lektielæsning passet ind hver dag. Vælg et tidspunkt eller to, hvor du er mest oplagt og har mulighed for fred og ro. Er der noget, du kan bruge mindre tid på? Er der noget, der kan udsættes til et andet tidspunkt? Er der opgaver, som din familie kan hjælpe dig med? Det er vigtigt, at du har din families støtte. Tal med dem, forklar dem om dit behov for tid til forberedelse under uddannelsen, og find sammen ud af, hvordan de kan aflaste dig. Når du har fået planlagt din dag, så forsøg at overholde planen. Det er det, der er det svære. I begyndelsen kræver det selvdisciplin, men efterhånden bliver det en vane. Din familie vil måske lettere vænne sig til, at du har brug for tid og ro til lektielæsning, når de ser, at det er noget, du gør hver dag. Koncentration Del arbejdet op Jævn arbejdsindsats Øv dig i at koncentrere dig om det, du er i gang med, og lad være med at tænke på det, du også skal nå. Hvis du sidder og læser lektier og hele tiden tænker på noget andet, du også skal gøre, så er det bedre, at du rejser dig og gør det. Og vend så tilbage. Del arbejdet op i mindre dele med en pause på 5-10 minutter imellem, hvor du rejser dig og bevæger dig. Hvis du synes, at det er meget svært at komme i gang, så lov dig selv en belønning, f.eks. at du, når du har læst en halv time, må gå en tur på et kvarter. Du skal helst læse lektier hver dag, for det kan ofte være svært at få indhentet det senere, specielt når du er gået i gang med nye spændende emner. Hvis der er dage, hvor du kun har lidt hjemmearbejde, så læs forud. Se på dit skema og prøv at planlægge dit hjemmearbejde, så din arbejdsindsats bliver så jævn som mulig. God stol og bord Hjemmearbejdspladsen Prøv at indrette din arbejdsplads, så den passer til dig og dine behov. Nogle lærer bedst ved at sidde i en god stol ved et bord 19

8 Ro til at læse i passende højde og med godt lys, mens andre foretrækker at ligge på sofaen. Nogle kan bedst koncentrere sig, hvis de samtidig lytter til musik, andre har brug for stilhed. En hyggelig arbejdsplads med de ting, man skal bruge, inden for rækkevidde fremmer lysten til at gå i gang. Hvis du har svært ved at få ro til at forberede dig derhjemme, kunne du måske overveje at blive på skolen og forberede dig der. Studiegrupper En anden ide er at foreslå et par af dine holdkammerater, at I danner en studiegruppe. I en studiegruppe kan I hjælpe og støtte hinanden ved at stille spørgsmål og forklare vanskelige områder for hinanden. Det at skulle sige noget højt og udtale svære ord gør, at man husker det meget bedre, og samtidig træner I jeres evne i at fremlægge noget mundtligt over for andre. For at en studiegruppe skal fungere, er det en god ide at have en klar aftale om: Hvornår I skal mødes. Hvor ofte og hvor længe I skal mødes. Hvad I skal arbejde med til hvert møde. Hvordan I sikrer jer, at gruppen arbejder effektivt og koncentreret. Hvorvidt der skal være en ordstyrer. Studie-/lektiecafe På mange skoler er der oprettet en studie- eller lektiecafé, hvor du kan få hjælp og støtte til det, du synes er svært. Overblik over uddannelsen En del af fagidentiteten er også, at man kender de tanker og ideer, der ligger bag loven om uddannelsen. Selvom du på nuværende tidspunkt måske ikke synes, at det berører dig, kan det dog være en hjælp at forstå, hvilken rolle og hvilke opgaver politikerne og arbejdsgiverne ønsker, at du skal varetage. Så kan du måske også lettere forstå, hvorfor uddannelsen er opbygget, som den er, og hvorfor der netop undervises i de pågældende fag og emner. Det giver et overblik, der kan spare dig for en del usikkerhed og forvirring. 20

9 Fra husmoderafløser til social- og sundhedshjælper Husmoderafløsere og hjemmehjælpere Institutionsbyggeri Andre uddannelser Den uddannelse, du er i gang med, blev indført i En del af de arbejdsopgaver, du vil komme til at udføre, blev tidligere udført af husmoderafløsere og senere af hjemmehjælpere. Det var uddannelser, der blev oprettet i 1960 erne og 1970 erne i takt med samfundsudviklingen. Opgaver som bistand, omsorg og pleje til gamle, syge og handicappede var tidligere i stort omfang blevet udført af familie, venner og naboer. Kvindernes udearbejde førte til, at det offentlige i stigende grad overtog disse opgaver. Institutionsbyggeriet tog fart, alderdomshjem fik plejeafdelinger og aflastningspladser, og der blev bygget nye plejehjem til meget plejekrævende, mindre plejekrævende og til sindslidende. Også andre uddannelser, som f.eks. sygehjælper, plejehjemsassistent, beskæftigelsesvejleder og plejer, blev oprettet for at dække behovet inden for hvert deres specielle område. I 1980 erne stod amter og kommuner derfor med et stort veluddannet personale, som imidlertid var meget specialiseret. Nye målsætninger WHO Forebyggelse og sundhedsfremme Nyt uddannelsessystem I 1978 vedtog Verdenssundhedsorganisationen WHO en række målsætninger med henblik på at skabe sundhed for alle i år Danmark forpligtede sig til at følge disse målsætninger. Siden sidst i 1980 erne har dansk social- og sundhedspolitik derfor været rettet mod forebyggelse og sundhedsfremme. Man fik behov for nye personalegrupper med brede kvalifikationer, der kunne arbejde sundhedsfremmende, forebyggende og tværfagligt. Man ønskede derfor at opbygge et nyt uddannelsessystem. Social- og sundhedsuddannelsen Grundfag Den uddannelse, du er i gang med, har gennemgået mange ændringer og justeringer siden starten i I 2002 skete en større ændring, overvejende af pædagogisk art, hvor begreber som uddannelsesplaner, kompetencer og tematiseret undervisning blev indført. Fra starten var grundfagene ikke en del af uddannelsen, men noget, man kunne vælge mod en afkortning af praktikken. De blev nu en del af uddannelsen, så alle havde muligheden for at søge ind på en mellemlang videregående uddannelse efter afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelse. Fra 2007 er uddannelsen blevet en del af erhvervsuddannelserne og er placeret i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik sammen med uddannelserne til: 21

10 Pædagogisk assistent. Hospitalsteknisk assistent. Tandklinikassistent. Social- og sundhedsuddannelsen, som den nu kaldes, består af Et 20-ugers grundforløb, der eventuelt kan forlænges, opbygget i lighed med grundforløb på andre erhvervsuddannelser. Man behøver dog ikke at starte på grundforløbet, hvis man har opnået tilsvarende kvalifikationer på anden vis. Et hovedforløb, der består af: Trin 1: 14 måneders uddannelse til social- og sundhedshjælper. Trin 2: 20 måneders uddannelse til social- og sundhedsassistent. Hovedforløbet er opbygget meget fleksibelt. På både trin 1 og trin 2 er der mulighed for fritagelse for fag, skole- eller praktikperioder, hvis man allerede har tilsvarende kvalifikationer, opnået enten i forbindelse med arbejde eller i fritiden. Lovgrundlaget Overordnede rammer Det grundlag, som din uddannelse bygger på, findes i forskellige love og bekendtgørelser. Lov om erhvervsuddannelser (nr. 1244) Loven gælder for alle erhvervsuddannelser og er derfor meget overordnet. Den indeholder blandt andet bestemmelser om: Adgangskrav til alle erhvervsuddannelserne. At grundforløbene er grupperet i fælles indgange. At alle erhvervsuddannelserne skal bestå af et grundforløb og et hovedforløb, som kan indeholde forskellige trin. At alle elever skal have både individuel og kollektiv vejledning. 22

11 Bekendtgørelserne Loven uddybes i bekendtgørelserne. Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 1518) Denne bekendtgørelse kaldes også for hovedbekendtgørelsen, da den gælder for alle erhvervsuddannelser. I bekendtgørelsen kan du blandt andet læse om: Uddannelsernes overordnede formål. Uddannelsernes struktur. Vejledning og støtte under uddannelsen i form af kontaktlærer og psykologisk/social støtte. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik (nr. 163) Indeholder overordnet. Formål for alle uddannelserne. Struktur og varighed. Mål for grundforløb og hovedforløb. Bestemmelser vedrørende bedømmelse og beviser. Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelserne På baggrund af bekendtgørelsen om uddannelserne i fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik er der udarbejdet en uddannelsesordning, som kun gælder for social- og sundhedsuddannelserne. Uddannelsesordningen indeholder Retningslinjer for antal og længde af skole- og praktikperioder. Fag- og timefordeling. Fraværsregler og klagemuligheder. Beskrivelse af det faglige indhold. Mål for fagene og praktikken. 23

12 Loven og bekendtgørelserne kan du finde på internettet på adresserne og Uddannelsen på den enkelte skole Uddannelsesbog Overblik Ud fra loven, bekendtgørelserne og uddannelsesordningen har skolerne og praktikstederne tilrettelagt uddannelsen i detaljer. Disse oplysninger vil ofte være samlet i en uddannelsesbog. Her kan du se skole- og praktikperiodernes placering, hvilke temaer og læringsaktiviteter der indgår i skoleperioderne, samt hvilke mål der skal arbejdes med i de enkelte fag. Målene fortæller dig noget om, hvad den daglige undervisning går ud på, og hvad der forventes af dig. Ved at kende målene kan du se, hvad der er det væsentlige i undervisningen, og du kan bruge dem til at evaluere på, om din indsats går i den rigtige retning. Når du efter de første dage på skolen har fået overblik over fordelingen mellem praktik- og skoleperioder og kender tidspunkterne for aflevering af opgaver og prøver, er det en god ide at tegne din egen plan over året. Vis den til din familie, og tal med dem om, hvordan de kan hjælpe dig i perioder, hvor du er særligt belastet. De erhvervsfaglige kompetencer 24 Kompetence I loven, bekendtgørelserne og uddannelsesordningen bruges ofte udtrykket kompetencer. Ordet kompetence betyder noget, man kan eller må, men i din uddannelse skal det forstås mere bredt. Gennem uddannelsen skal du selvfølgelig opnå faglig viden, færdigheder og holdninger, der gør dig i stand til at arbejde som social- og sundhedshjælper. Dette er de faglige kompetencer. Men du skal også udvikle et personligt fundament for at kunne yde professionel omsorg og udvikle dig fagligt, også efter du har afsluttet din uddannelse. Dette fundament er de personlige kompetencer. De faglige og personlige kompetencer, du skal udvikle både på skolen og i praktikken, udgør tilsammen den erhvervsfaglige kompetence. For at opnå en erhvervsfaglig kompetence som social- og sundhedshjælper er der nogle mål, du skal nå, eller sagt på en anden måde, noget, du skal kunne. Derfor kaldes målene for kompetencemål. Du når kompetencemålene gennem læringsaktiviteterne i områdefag, grundfag, specialefag, valgfag, læring i praktikken

13 Erhvervsfaglig kompetence Faglig kompetence Personlig kompetence Social kompetence Lærings- og udviklingskompetence Erhvervsfaglig kompetence. og ved hele tiden at arbejde med de personlige kompetencer. Du vil blive vurderet ud fra kompetencemålene til den afsluttende prøve. De faglige kompetencer Det faglige indhold i uddannelsen er opdelt i: Områdefag Sundhedsfag. Aktivitets- og praktiske fag. Social- og samfundsfag. Pædagogik med psykologi. Grundfag Dansk. Naturfag. Engelsk. Valgfag Valgfag er fag, som den enkelte skole opretter ud fra elevernes ønsker og behov samt lokale muligheder. 25

14 Valgfri specialefag Socialpædagogik. Ældrepædagogik. Folkesundhed og sundhedsfremme. Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Psykiatri. Skolen skal udbyde alle specialefag. Du kan vælge ét specialefag. I bekendtgørelsen står der, at undervisningen på skolen i vid udstrækning skal tilrettelægges i temaer, som tager udgangspunkt i vigtige områder inden for dit kommende arbejde. Det betyder, at de enkelte faggrupper bidrager med hver deres område i forhold til temaet. Det giver dig en god mulighed for en forståelse af helheder og tværfaglige sammenhænge. Selve undervisningen inden for temaet kan tilrettelægges på forskellige måder. De personlige kompetencer Respekt Kommunikation Samarbejde Indlevelse Læringsprocesser Selvstændighed Ansvarlighed De personlige kompetencer handler om at kunne møde andre mennesker på en respektfuld måde, hvad enten det drejer sig om borgerne, kolleger eller dine holdkammerater. For at udvikle denne evne er det vigtigt at blive klar over, hvad du selv medbringer af ressourcer, og hvordan du bruger dem. At være god til at kommunikere, samarbejde og indleve sig i andre menneskers situation er også en vigtig kompetence for at kunne indgå i et arbejdsfællesskab nu og i fremtiden. En andet område inden for de personlige kompetencer er, at du får indsigt i læringsprocesser, så du bliver klar over, hvordan netop du lærer bedst, og hvordan du bedst bliver motiveret, så du hele tiden får lyst til at lære mere, enten ved at spørge eller finde ud af det selv. Det er også vigtigt, at du bliver god til at vurdere dig selv og til at kunne modtage vejledning. Kreativitet, selvstændighed, ansvarlighed og initiativ er også vigtige personlige kompetencer, da dit fremtidige arbejde som social- og sundhedshjælper ofte vil være præget af forandring og uforudsete situationer. Personlige kompetencer er noget, du udvikler gennem uddannelsen, og som indgår i alle læringsaktiviteter på skolen og i praktikken. Men det kommer ikke af sig selv; det er noget, du hele tiden skal tænke over og arbejde aktivt med. Det kan specielt i begyndelsen være svært at se hvordan. Mål 26 For at opnå erhvervsfaglig kompetence som social- og sundhedshjælper er der en række mål, som beskriver, hvad du skal kunne.

15 Tre områder Mål for grundfag, områdefag, specialefag og praktikken kan du finde i Uddannelsesordningen for social og sundhedsuddannelsen. Målene medvirker til, at du lærer, det du skal, og hjælper dig med at arbejde i den rigtige retning. Mål indeholder sædvanligvis tre områder, men somme tider kun to af områderne: Viden den teori, du skal have om et emne, beskrives ofte med ord som have kendskab til, viden om, indsigt i. Færdigheder de ting, du skal kunne gøre/udføre. Holdninger de værdier, der er grundlaget for den måde, du handler på. Eksempel Områdefaget Pædagogik med psykologi 1, mål E Eleven skal opnå kendskab til fysiske, psykiske og sociale handicap for at kunne arbejde støttende og vejledende med respekt for den enkelte og i forhold til den enkelte og i forhold til den enkeltes trivsel og livskvalitet Viden: du skal have kendskab til fysiske, psykiske og sociale handicap Færdighed: du skal kunne arbejde støttende og vejledende Holdning: du skal have respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. Opgave Gå ind på og find uddannelsesordningen. Vælg et mål fra hvert områdefag. Prøv at opdele dem i viden, færdighed og holdning. Niveauer Du vil komme til at arbejde med målene på tre forskellige niveauer: 27

16 Begynderniveau Rutineret niveau Avanceret niveau På begynderniveau kan du løse opgaver og udføre aktiviteter i kendte situationer. Du skal ikke selv komme med forslag til handlinger, men bede om hjælp og vejledning, hvis du observerer ændringer i forhold til det sædvanlige. På dette niveau skal du også begynde at udvikle personlige kompetencer som f.eks. at være aktiv, spørgende, nysgerrig og åben samt have indsigt i egne læreprocesser og lyst til at lære. På rutineret niveau skal du kunne planlægge og gennemføre opgaver og aktiviteter eller løse problemer i en rutinemæssig eller kendt situation. Det kan både være alene og i samarbejde med andre. Du skal kunne begrunde dine handlinger fagligt og være med til at komme med løsningsforslag. Fleksibilitet og omstillingsevne er også noget, der vægtes på dette niveau. På avanceret niveau skal du selvstændigt kunne vurdere og gennemføre opgaver eller løse problemer i ikkekendte situationer. Du skal selvstændigt kunne tage ansvar og vise initiativ til at løse faglige problemer. På dette niveau lægges også vægt på kvalitetssans og kreativitet Niveauerne kan bruges i uddannelsessamtaler/vejledningssamtaler, når du og din praktikvejleder/kontaktlærer skal se på, hvor langt du er nået, og hvad du skal arbejde med i den kommende tid. Inden du kan komme til den afsluttende prøve, skal du have nået alle målene for områdefag, specialefag og praktikken på avanceret niveau. 28 Støtte og vejlede Uddannelsessamtaler Kontaktlærerordning Under uddannelsen vil du have en kontaktlærer, som kan støtte og vejlede dig under hele forløbet. Din kontaktlærers opgaver er ikke så meget at hjælpe dig med det faglige, men mere at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst lærer, og hvordan du skaber en helhed i dit uddannelsesforløb. Sammen kan I finde ud af, hvordan netop du kan arbejde med at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Din kontaktlærer kan hjælpe dig med at finde og vælge områder, du specielt vil arbejde med i den kommende periode både på skolen og i praktikken. Samtalerne mellem dig og din kontaktlærer kaldes for uddannelsessamtaler eller læringssamtaler, fordi samtalen ikke tager udgangspunkt i dig som person, men i jeres fælles sag, som er din uddannelse. Det

17 er den enkelte skole, som bestemmer, hvor mange samtaler der skal være under uddannelsen. Der skal dog altid være en ved starten af hver skoleperiode og praktikperiode. De valg, du træffer, og de mål, du sætter dig, skrives ned i en uddannelsesplan. Uddannelsesplan Personlig uddannelsesplan Måske har du allerede en uddannelsesplan fra folkeskolen eller grundforløbet, der skal bygges videre på. Ellers vil du og din kontaktlærer udarbejde en ved et møde inden eller ved starten af uddannelsen. Uddannelsesplanen er det redskab, du, din kontaktlærer og din praktikvejleder benytter for at tilrettelægge din måde at gennemgå social- og sundhedshjælperuddannelsen på. Din personlige uddannelsesplan kan indeholde: Tidligere uddannelsesplaner. Dit formål med uddannelsen, f.eks. om du allerede nu har planer om, at du vil videre på assistentuddannelsen. På hvilket niveau du ønsker grundfag. Beskrivelse af fag, du allerede har gennemgået og derfor kan fritages for. Beskrivelse af praktiske færdigheder, der kan give dig fritagelse for dele af den teoretiske eller praktiske del af uddannelsen. Overvejelser om, hvordan du bedst lærer noget nyt. Særlige interesseområder. Ting, du ønsker hjælp til. Aftaler for samarbejdet mellem dig og din kontaktlærer. Faglige og personlige læringsmål Uddannelsesbog Det vigtigste i uddannelsesplanen er de aftaler vedrørende faglige og personlige læringsmål, du har besluttet og nedskrevet sammen med din kontaktlærer eller praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal løbende tilpasses dine behov og er også bindeleddet mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder. Uddannelsesplanen kan være en del af en uddannelsesbog, som kan indeholde yderligere informationer, der gælder på din skole. 29

18 30 Studievejledning

19 Undervisningsformer I skoleperioderne vil du opleve forskellige undervisningsformer. Nogle af dem kender du sikkert fra tidligere undervisningsforløb, andre vil være nye for dig. Det er ofte emnerne, der afgør undervisningsformen. Nogle emner egner sig bedst til klasseundervisning, andre til gruppearbejde og atter andre til praktiske øvelser eller individuelle opgaver. Klasseundervisning Aktiv indsats I klasseundervisningen fremlægger og forklarer læreren et emne og stiller spørgsmål til jer, andre gange giver læreren et kort oplæg, hvorefter I skal diskutere det. Mange elever mener, at en god lærer er en lærer, der er god til at lære fra sig. Men det er ikke sådan, det foregår. Når du skal lære noget, foregår det inde i dig selv, og du må selv gøre en aktiv indsats. Den aktive indsats består i, at du møder velforberedt, og at du ikke forbereder dig for lærerens skyld, men for din egen. At forberede sig for sin egen skyld betyder, at du, samtidig med at du læser, stiller dig spørgsmål som: Hvad kan jeg bruge det til? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan passer det med min tidligere viden og livserfaring? Spørg din lærer At sige noget Er der noget, du undrer dig over eller ikke forstår, så skriv det ned, og spørg din lærer. En del elever er meget tilbageholdende med at sige noget i timerne. Måske er de bange for at spørge dumt. Det er ikke dumt at spørge, det er dumt at lade være, og for det meste er der flere på holdet, som har glæde af at høre svaret. Det kan også være, at du synes, at du klarer dig godt, fordi de andre siger det, du selv mener eller tænker, og så er du selv fri for at sige noget. Men det kan være en farlig sovepude. At genkende viden er ikke det samme som selv at anvende den. Har du svært ved at sige noget i timerne, så lav aftaler med dig selv og eventuelt din underviser. Du kan f.eks. beslutte, at i denne uge vil du sige noget mindst én gang i hver time og i næste uge to. Efterhånden vil du finde ud af, at det måske ikke er så svært. Ikke alle er lige hurtige til at svare. Hvis du oplever, at du aldrig når at komme til orde, så sig det, og tal med de andre i klassen om, hvordan dette problem kan løses. På holdet kan I eventuelt lave regler om, hvornår man kan diskutere frit, og hvornår man 31

20 skal række hånden op. Det er lærerens ansvar, at alle får mulighed for at komme til at sige noget i klassen. Gruppearbejde/projektarbejde Fremlægge et emne Vejledning Kontrol af forståelsen Finde løsningsforslag Emne- eller projektarbejde Gruppearbejde er en undervisningsmetode, hvor man i et samarbejde har mulighed for at være aktiv og ansvarlig. Desuden giver gruppearbejde træning i at fremlægge et emne for andre, hvilket du kan bruge til eksamen og ude hos borgerne. Det, du har lært om samarbejde og gruppepsykologi, kan afprøves i praksis, og på skolen kan I altid få vejledning af jeres lærer, hvis gruppen ikke fungerer. Derfor skal du sige til, hvis der er problemer i gruppen, inden problemerne bliver helt uløselige. Du vil få brug for at kunne samarbejde og fungere i en gruppe i dit kommende arbejde som social- og sundhedshjælper. Der findes forskellige former for gruppearbejde. Der er gruppearbejde, hvor man afprøver sin teoretiske viden ved at besvare spørgsmål i tilknytning til et bestemt emne eller besvare spørgsmål og komme med løsningsforslag ud fra en case, altså en slags repetition og kontrol af forståelsen. Gruppearbejde kan også være en læringsaktivitet i forbindelse med at lære noget nyt. I disse former for gruppearbejde er det hensigtsmæssigt, at gruppen ikke er for stor. En gruppestørrelse på tre-fire er ofte passende, hvis alle skal have et godt udbytte. En anden form for gruppearbejde er kendetegnet ved, at I træner i at søge informationer selv og at finde løsningsforslag. Eller sagt på en anden måde, at I selv opsøger og sammensætter ny viden. Gruppearbejdet strækker sig ofte over en længere periode, og her er en gruppestørrelse på fire-seks ofte hensigtsmæssig. Denne form for gruppearbejde kaldes også emne- eller projektarbejde. 32 Aftaler Fordele opgaver Den velfungerende gruppe For at du kan lære noget ved gruppearbejde, er det vigtigt, at gruppen fungerer, og at alle tager gruppearbejdet lige så alvorligt som al anden undervisning. Du kan selv bidrage til det ved at foreslå, at I aftaler nogle regler med hensyn til mødedisciplin, pauser og at give ros og kritik. Snak også om, hvor vigtigt det er, at alle kan komme til orde, og hvordan I sikrer, at resultatet er hele gruppens resultat og ikke kun en enkelt persons. Der vil altid på et eller andet tidspunkt opstå frustrationer og konflikter i en gruppe, især hvis I er under pres. Husk derfor at tale om problemerne, når de opstår, og inden de bliver for store. Det kan nogle gange være nødvendigt at fordele nogle af opgaverne. Men du skal være opmærksom på, at du ikke kun arbej-

21 der med en lille del af opgaven, som du var god til i forvejen. Så får du ikke helheden med, og det er helheder, du arbejder med i praktikken. Dagbog Viden om emnet Diskutere og bearbejde Fremlæggelse Planlægning af gruppearbejde Når I har gruppearbejde, hvor I skal opsøge ny viden, er det en god ide at bruge lidt tid på planlægning. Lav en dagbog, og start med at planlægge den tid, I har til rådighed. Find herefter ud af, hvad I ved om emnet i forvejen, og hvad I skal søge viden om. Del herefter opgaverne ud, så nogle af jer kan gå på biblioteket, andre kan kontakte folk med speciel viden om emnet, mens atter andre kan gå ud og spørge nogle borgere om deres mening. De indsamlede oplysninger skal så diskuteres og bearbejdes af hele gruppen, og I skal tage stilling til, hvad og hvordan I vil fremlægge jeres arbejde. Herefter kan I fordele de mere praktiske opgaver som f.eks. at skrive og lave plancher osv. Først når I har det samlede produkt, vælger I, hvilken del I hver især vil fremlægge. Vælg ikke altid det, du synes er lettest, eller det, du selv har lavet. Prøv også at vælge noget, som du synes, er svært. Det er en udfordring, og det lærer du meget af. Stemningen i klassen Godt miljø God undervisning En god stemning i klassen, hvor man føler sig tryg og accepteret, er vigtig for at kunne lære noget. En god stemning er både elevernes og lærerens ansvar. Hvis I har problemer i klassen, er det lærerens ansvar at vejlede jer, så I kan løse dem. Men det kræver, at I selv siger til. Vær selv med til at skabe et godt miljø i klassen ved at lytte til det, de andre siger, og respektere deres meninger. Vær fleksibel, når I danner grupper. Prøv at arbejde sammen med så mange som muligt, så klassen ikke ender med at være opdelt i nogle isolerede fastlåste grupper, som ikke kender de andre. Det kan være svært at lære noget, hvis undervisningen er dårligt tilrettelagt, men mangelfuld indlæring skyldes ikke altid dårlig undervisning. Der skal to parter til en god undervisning. Engagerede elever skaber engagerede lærere og omvendt. Du har derfor også selv et ansvar for undervisningens forløb. Det kan du vise ved, at du deltager aktivt, ved at svare på spørgsmål, ved at komme med din mening i diskussioner og ved at bidrage med dine oplevelser fra praktikken. 33

22 Læringsstil Forskellige fremgangsmåer Vi har alle forskellige arbejdsmetoder, når vi skal løse opgaver eller lære noget nyt. Det er det, man kalder læringsstil. Hvis man f.eks. har købt en ny dvd-afspiller og skal installere den, er der forskellige måder at gribe sagen an på. Nogle går bare i gang og prøver sig frem, indtil det virker. Andre starter med at læse brugsanvisningen grundigt, mens atter andre måske vil bede en, de kender, og som har forstand på dvd-maskiner, forklare dem, hvordan de skal gøre, eller gøre det for dem. Ud fra den måde vi handler på, når vi møder nye situationer, ideer eller skal tilegne os ny viden, kan man opstille fire persontyper med forskellige læringsstile, som kort kan beskrives således: Aktivist (den hurtige praktiker) Er aktiv, spontan og åben over for alt nyt. Arbejder gerne sammen med andre og holder af at være i centrum. Handler hurtigt og tænker først senere. Siger gerne ja til nye opgaver, men kan måske have svært ved at færdiggøre dem. Keder sig ved gentagelser, bliver utålmodig, hvis noget trækker i langdrag. Mennesker, der overvejende har en aktivistisk læringsstil, lærer bedst, når der er mulighed for at: Få nye erfaringer. Gøre noget nyt, anderledes og spændende. Fordybe sig i korte aktiviteter f.eks. test, spil eller konkurrencer. Være sammen med andre. Fremlægge for andre. Blive kastet ud i udfordrende opgaver. Arbejde under tidspres og med en tidsfrist. 34

23 Teoretiker (den kreative) Går helst logisk og trinvis frem. Sætter sig grundig ind i stoffet. Bliver irriteret, hvis der er fejl eller noget, der kan misforstås i undervisningsmaterialet. Kan godt lide struktur, modeller, skemaer og systematik. Stiller mange spørgsmål for at finde sammenhænge. Tænker sig grundigt om, inden han/hun svarer på spørgsmål. Kan godt lide en diskussion, men den skal være saglig. Kan være lidt perfektionistisk. Arbejder gerne alene. Mennesker, der overvejende har en teoretisk læringsstil, lærer bedst, når der er mulighed for: At få et teoretisk oplæg, inden man går i gang med noget nyt. Gode lærebøger eller undervisningsmaterialer. At få opgaver, der er strukturerede og med klare mål. Tid til at tænke og sætte nyt stof ind i en større sammenhæng. At arbejde alene, så tingene bliver gjort, som man synes de skal. Reflektor (den tænksomme) Kan godt lide at være lidt på afstand, lytte til og observere andre. Er omhyggelig og grundig. Kan ikke lide at improvisere. Kan godt lide at læse. Kan godt lide at indsamle oplysninger og tænke over dem. Kan godt lide at arbejde i grupper. Er ofte mere interesseret i arbejdsprocessen end resultatet. Har det ikke godt med at arbejde under tidspres og overholde tidsfrister. 35

24 Mennesker, der overvejende har en reflektorisk læringsstil, lærer bedst, hvis der er mulighed for: At lytte og tænke over det, man hører eller ser. Tid til at tænke, før man handler eller siger noget. At kunne træne, gennemgå eller repetere både det lærte og selve arbejdsprocessen. Ikke at have en tidsfrist. Selv at søge yderligere viden. Pragmatikeren (den eksperimenterende praktiker) Lægger vægt på, at tingene fungerer i praksis. Kan godt lide at afprøve nye ideer, teknikker og færdigheder. Vil hellere prøve sig frem end at læse en vejledning. Diskuterer gerne, men bryder sig ikke om alt for teoretiske diskussioner og ser gerne, at dagsordenen overholdes. Søger praktiske beslutninger og løsninger. Er konkret og formulerer sig helst kort og præcist. Er god til at sætte sig mål og styre efter dem. Arbejder lige så gerne alene som sammen med andre. Mennesker, der overvejende har en pragmatisk læringsstil, lærer bedst, hvis der er mulighed for: At se en tydelig sammenhæng mellem det, der læres, og hvordan det kan anvendes i praksis. At bruge det lærte i praksis. At få vist og afprøvet det lærte. At få vejledning fra en erfaren person. At arbejde med det, der skal læres, ud fra praktiske problemer eller oplevelser. 36

25 Opgave Prøv at finde din egen læringsstil. Gå ind på Udfyld læringsstilstesten. Hvilken type er du? Nu kan det jo være, at du er lidt af hvert. Det er de fleste, og det er godt. Det er nemlig det bedste udgangspunkt for at lære. Hvis du kun har én type læringsstil, kan det i nogle sammenhænge blive årsag til problemer med at lære enten på skolen eller i praktikken. F.eks. kan en rendyrket pragmatiker nogle gange have svært ved at lære teori, som ikke har en direkte tilknytning til praksis. Hvis du ud fra testen tydeligt kan se, at du hører til i en bestemt læringsstil, skal du selvfølgelig udnytte de resourcer, det giver dig. Men det er måske også en god ide at øve sig på at blive god til at lære på de andre måder. Hvis du har en udpræget aktivistisk læringsstil, kunne du måske arbejde med at udvikle nogle reflektoriske sider i din samlede læringsstil ved at øve dig i at lytte lidt mere eller samle flere informationer om en opgave, inden du kommer med et løsningsforslag. Hvis du overvejende har en teoretisk læringsstil, kunne du måske arbejde på at udvikle nogle aktivistiske sider i din samlede læringsstil ved at være mere impulsiv, handle hurtigere og komme med spontane svar på spørgsmål. Viden om læringsstile kan du ikke blot bruge i forhold til dig selv, men også til at forstå andres adfærd og måder at lære på. Studieteknik Kend dine bøger Kig i dine bøger, så snart du har fået dem, og prøv at blive fortrolig med dem. Se i indholdsfortegnelsen, og find ud af, hvilke emner de enkelte kapitler indeholder. Du vil måske opdage, at der er nogle emner, der omtales i flere kapitler, men med forskellig synsvinkel. Læs et par sider inden for hvert område, og du vil ofte finde ud af, at det ikke er så svært, som du tror eller har hørt. Måske ved du allerede noget af det i forvejen. Læseteknik Du kommer til at læse en del i det kommende år, måske også mere, end du er vant til. Du kan derfor have gavn af at kende til 37

26 Forskellige læseteknikker Kend formål forskellige læseteknikker, så du kan afpasse din læseteknik efter emnet, og hvad du skal bruge det pågældende emne til. Det er ikke nødvendigt at læse alt lige omhyggeligt. Spørg altid dig selv, hvad der er formålet med at læse teksten: Er det noget, jeg skal være orienteret om? Er det noget, jeg skal bruge f.eks. i en diskussion i klassen? Er det noget, jeg skal kunne gengive? Er det noget, jeg skal kunne forstå og anvende i andre sammenhænge? En god læseteknik kan spare dig for megen tid. Det er praktisk at skelne mellem fem typer læseteknik: 1. Oversigtslæsning Her bladrer du hurtigt teksten igennem og finder ud af, hvor vanskeligt stoffet er, og om du ved noget om emnet i forvejen. Næsten på samme måde, som når du kigger i et ugeblad i kiosken for at se, om du vil købe det. 2. Skimming Her lader du lynhurtigt dine øjne løbe ned over siden og opfanger kun centrale ord, som når du leder efter et navn i telefonbogen. 3. Hurtiglæsning Her læser du alle sætninger, men uden at standse op, som når du lige vil orientere dig om noget, du skal arbejde med senere, eller repetere noget, du har læst for længe siden. 4. Normallæsning Det almindelige læsetempo, hvor du læser for at opfatte, som når du lidt grundigere læser en roman. Når du læser faglitteratur, er det ofte nødvendigt at understrege og skrive små notater i margenen af bogen. 5. Omhyggelig læsning og bearbejdning Her læser du langsomt og grundigt, slår vanskelige ord op og går tilbage i teksten, når der er noget, du ikke kan forstå. Du tænker over teksten og stiller dig selv spørgsmål som: Hvad er budskabet? Hvad er problemstillingen? 38 Er jeg enig eller uenig med forfatteren og hvorfor?

27 Henvisninger Overblik Slå henvisninger op, og tag noter på et stykke papir. Udtal svære ord, og husk at læse billeder og illustrationer. Luk bogen, og prøv at genfortælle teksten for dig selv eller en anden. Væn dig til at få et hurtigt overblik over det, du skal i gang med, ved at benytte oversigtslæsning eller skimming. Vælg herefter mellem hurtiglæsning, normallæsning eller omhyggelig læsning og bearbejdning, ud fra hvad du skal bruge det pågældende stof til. Afslut med en oversigtslæsning for at opsummere. Se herefter på formålet med at læse teksten, og spørg dig selv, om du har opnået det, du ville? God læseteknik Fastlæg formål (hvad skal du kunne efter at have læst teksten) Orienter dig i teksten (oversigtslæsning/skimming) Vælg læseteknik efter formål (hurtiglæsning, normal læsning, omhyggelig læsning og bearbejdning) Opsummer til sidst (oversigtslæsning) Vurder, om din læsning har opfyldt formålet. Lineal under teksten Læse tilbage Sige ordene højt Læsevaner Hvis du synes, at du læser meget langsomt, så overvej, om du måske har nogle vaner, som kan ændres. Det kan være en god vane at pege på ord og linjer eller lægge en lineal under teksten. Det kan hjælpe øjnene med at fiksere roligt. Du kan herefter træne i at flytte pegefinger og lineal hurtigere og hurtigere, hvis du ønsker at øge dit læsetempo. Det er derimod en uvane, hvis du sidder og læser tilbage i teksten, dvs. at du går tilbage i teksten og starter forfra, når du har læst et par linjer. Det kan skyldes træthed eller en vane. Hvis du føler, at du har det problem, så prøv at bryde vanen ved at overdække det, du lige har læst, med et stykke papir. Hvis det kun er noget, der sker, når du har læst et stykke tid, så rejs dig, lav noget andet, og vend tilbage til læsningen efter en kort pause. En anden meget almindelig vane er, at man siger ordene højt inde i hovedet, som når man læser et fremmedsprog. Det kan hæmme læsehastigheden, fordi det tager længere tid at sige ordene, end det tager for hjernen at opfatte dem med synet. Det kan være svært at komme af med denne vane, hvis man har lært at læse ved at stave sig igennem ordene og sige dem højt. En rimelig høj læsehastighed er en god ting, men absolut ingen betingelse for at klare en social- og sundhedsuddannelse. Men 39

28 Lytte til lydbog som med så meget andet gør øvelse mester. Jo mere du læser, jo bedre bliver du til at læse. For nogen kan det være en god ide samtidig med læsningen at lytte til lydbogen, som kan downloades fra bogens hjemmeside til en mp3-afspiller. Skønlitteratur Hvis du har tid, er det en god ide at læse andet end faglitteratur, når du er under uddannelse. Det kan være med til at øge din læsehastighed og dit ordforråd, og du lærer på en anden måde. Faglitteratur kan ofte være lidt tørt og kedeligt. At læse om en anden persons oplevelse af det samme emne i romanform gør det meget mere nærværende. Spørg din dansklærer eller på biblioteket, hvad der er relevant inden for emner, som specielt interesserer dig. Aviser Tv-programmer Brochurer Internettet Aviser og tidsskrifter Læs også aviser, fagblade og tidsskrifter. Skim avisen igennem og hurtiglæs det, der handler om social- og sundhedsområdet. Har det din interesse, så klip det ud, og gem det, eller tag det med til holdet og start en diskussion. Se efter, hvad der rører sig inden for ældreområdet i det lokalsamfund, hvor du bor eller skal i praktik. Som kommende social- og sundhedshjælper er det godt at være orienteret om almindelige samfundsforhold, og du kan også bruge denne viden, når du taler med borgerne. Skim også tv-programmerne hver dag; der er ofte udsendelser, der handler om forhold inden for social- og sundhedsområdet, som kan have din interesse. Tidsskrifter som Fag og arbejde fra FOA samt Helse og Samvirke indeholder ofte emner, som kan have interesse for dig både under uddannelsen og i dit kommende arbejde. Helse fås på apoteket, som i øvrigt også har meget andet relevant informationsmateriale. Mange patientforeninger udgiver udmærkede brochurer om forskellige sygdomme, behandling og pleje, f.eks. Gigtforeningen, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. Du kan også få informationer på internettet. Søgning på internettet Søgeteknik Søgemaskiner Der er mulighed for at finde mange informationer på internettet, nogle gange næsten for mange. Det kan virke helt uoverskueligt og tage længere tid, end man regnede med. Det er derfor godt at kende lidt til søgeteknik og søgemaskiner. Man kan finde frem til de ønskede informationer på to måder: 40

29 Webadresser En webadresse er en adresse på en hjemmeside, hvor du kan finde forskellige oplysninger. Webadresser udveksles mellem folk, bringes i aviser og fagblade eller findes som links til hjemmesider. En webadresse er sammensat således: www. sosuinfo. dk World Wide Web hjemmesidens navn landekode Man skal altså kende webadressen i forvejen, men hvis det drejer sig om kendte foreninger eller offentlige institutioner, kan man ofte gætte den, f.eks.: Undervisningsministeriet: ( Diabetesforeningen: Jubii Søgerobot Google Søgeord Søgemaskiner På en emneopdelt søgemaskine kan du søge inden for det område, du arbejder med. Man indtaster et søgeord eller klikker på et emneområde og kan på den måde komme længere og længere ud på nettet, indtil man finder det, man ønsker. Man kan sammenligne det med De Gule Sider i telefonbogen. Her er det en forudsætning, at man grundigt har overvejet, hvilket emne man vil søge under, og at dette emne findes. Den danske søgemaskine Jubii er et eksempel på en sådan emneopdelt søgemaskine. På nettet findes der søgemaskiner, som fungerer ved hjælp af en søgerobot. Søgerobotten gennemsøger jævnligt nettet og gemmer oplysninger om, hvad der er fundet, i en database. Søgemaskinen Google er en sådan søgerobot. Du vil ofte få flere resultater, når du søger her, og der vil ofte være meget mere, end du skal bruge. Søgekriterier Man kan naturligvis søge på et enkelt ord, men det giver ofte alt for mange ikkeanvendelige resultater. Man kan ofte lave en bedre søgning ved at bruge flere søgeord og forbinde dem med de såkaldte Boolske operatorer (og, eller, ikke). 41

30 Og (and) Hvis man skriver søgeordene læseplan og edb, får man artikler, hvor både ordet læseplan og edb forekommer. Eller (or) Hvis man skriver søgeordene læseplan eller edb, får man artikler, hvor mindst et af ordene forekommer. Ikke (not) Hvis man skriver søgeordene læseplan ikke edb, får man artikler, hvor ordet læseplan forekommer, men ordet edb vil ikke forekomme. " " Hvis man sætter et eller flere ord i anførselstegn, får man links, hvor det, der står mellem anførselstegnene, forekommer. Anførselstegn kan også benyttes, hvis du søger efter et begreb eller et navn, som hænger sammen og skal opfattes som en fællesbetegnelse, f.eks. den europæiske union. * Står for et ubestemt antal tegn. For eksempel vil læs* give artikler, hvor ord som læse, læseplan, læsebog forekommer.? Står for et enkelt bogstav. Det bruges især, hvis man er usikker på en stavemåde. For eksempel vil Pe? finde artikler med både Pedersen og Petersen. Foretrukne Hvis du ønsker at holde styr på de webadresser, du har fundet, kan du markere og gemme dem under Foretrukne i din menu øverst. Hvis du har mange adresser, kan du oprette mapper, så du får orden på dem. Du kan også gemme en webside, så du ikke behøver at gå på nettet for at få den frem igen. Vælg menuen Filer, klik på Gem som, og siden gemmes på vanlig vis. 42 Troværdighed Kildekritik Når du bruger informationer fra nettet, skal du være klar over, at alle kan oprette hjemmesider og skrive det, de har lyst til inden for straffelovens rammer. Informationerne kan være udokumenterede, forfatterens egne synspunkter eller propaganda. Informationer fra hjemmesider kan også være påvirket af de annoncører, som evt. støtter hjemmesiden økonomisk. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at vurdere troværdigheden

31 af kilden. Dette kan du gøre ved at se på, hvem der har udarbejdet hjemmesiden. Er det en privatperson, en virksomhed, en offentlig myndighed eller en privat organisation? Normalt kan du gå ud fra, at informationer på offentlige eller store private organisationers hjemmesider er pålidelige, og det samme gælder links fra sådanne hjemmesider. Du bør også se på, hvornår siden er oprettet eller opdateret for ikke at få forældede informationer. Opgave Gå ind på og vurder kildens troværdighed ud fra ovennævnte kriterier. Hvis du ønsker at vide mere om kildekritik, kan du gå ind på og læse arktiklen En kilde til kritik, som findes under artikler/studieteknik. Ophavsret Du har ikke lov til at kopiere og anvende alt, hvad du finder på nettet. Tommelfingerreglen er, at du gerne må bruge det, du finder på nettet, i dine egne skrevne opgaver og rapporter med angivelse af kilden. Du må derimod ikke låne fra andre til dine egne websider. Vil du vide mere om de regler, der findes, kan du gå ind på adressen Her findes den elektroniske udgave af bogen Hvad må jeg ophavsret i teknologistøttet undervisning. Kursus i internetsøgning Lær grundreglerne Hvis du fortsat synes, at du har problemer med at søge og finde det, du leder efter på nettet, så bed en af dine holdkammerater hjælpe dig. Det er ofte lettere at forstå, hvis man får det vist et par gange. Hvis I er flere, der har det samme problem, så bed en af jeres lærere eller jeres bibliotekar om at arrangere et kursus i internetsøgning. På kort tid kan man faktisk lære at finde og udnytte de mange spændende og aktuelle oplysninger på nettet. Slå op og notér Ordbøger Du vil under din uddannelse møde mange nye ord og fagudtryk. Det er en god ide, at du anskaffer dig relevante ordbøger og bruge dem flittigt. Når du har slået et ord op, så notér betydningen i lærebogens margen der, hvor ordet bliver anvendt. Så kan du huske betydningen, når du repeterer. 43

32 Notatteknik Der vil helt sikkert være mange noter og fotokopier at holde styr på under uddannelsen. Du kan måske spare dig selv for en del unødigt besvær med at lede efter noget, der er blevet væk, hvis du bruger lidt tid på at planlægge, hvordan du vil holde orden. Ringbind og papir Ringbind A4-blokke Det kan være en god ide at købe to ringbind med faneblade. Det ene kan du have derhjemme som arkiv, da det hurtigt kan blive ret tungt at have alle sine noter med hver dag. Du kan indsætte dine noter efter fag eller efter temaer. Kig på dit skema, find ud af, hvordan undervisningen er planlagt på din skole, og find den måde, der er mest praktisk. Spar ikke på papiret. Køb f.eks. nogle A4-blokke og skriv evt. kun på den ene side. Måden at skrive noter på kan være meget forskellig. Hver person har sin egen form, og det er også helt i orden, bare man selv kan læse sine noter, helst også flere måneder efter at de er skrevet. Det er urealistisk at tro, at du kan renskrive dine noter hjemme. Det er et stort arbejde, og den tid kan nok anvendes til noget bedre. Det er derfor en god ide at indarbejde en god personlig notatteknik og holde orden på siderne. Sidetal Emne: Fag/emne Dato Underviser Overskrifter Hovedpunkter Vigtige ord NOTATER Brug indrykning forskellig skrift Indramning lav dit eget system af ~ + /? SoSuHj. pile, symboler, forkortelser Udnyt lærerens/bogens disposition HVAD SKAL NOTERES 1. vigtige punkter 2. forklaringer 3. nyt og ukendt stof Husk! god luft mellem noterne 44

33 Notatpapir Du kan f.eks. holde orden på siderne ved at inddele notatpapiret, så du får en bred venstre margen og et smalt hoved øverst. I hovedet kan du skrive dato, emne/fag og underviserens navn. Det er rart at vide, hvem man skal spørge, hvis man senere finder noget i sine noter, man er i tvivl om. I margenen skrives overskrifter og vigtige ord og i den brede kolonne selve teksten. Brug indrykning, forskellig skrift, farver og indramninger for at gøre noterne så overskuelige som muligt. Lav dit eget system af forkortelser, pile og symboler. De behøver kun at være forståelige for dig selv. Hvad skal noteres? Brug lærerens eller din lærebogs disposition. Du kan ikke notere alt, hvad læreren siger. Noterne skal mere være en sammenfattende oversigt over et emne og ikke en gentagelse. Læreren starter ofte undervisningen med at give en kort oversigt over, hvad I skal i gang med. Notér hovedpunkter, og brug dem som en grov disposition. Udbyg dispositionen med forklaringer, kommentarer og eventuelt nye informationer, som ikke står i bogen. Mikroorganismer 1. Bakterier 2. Virus 3. Svampe Ad 1. Bakterier er meget små og består blot af Ad 2. Virus har ikke noget selvstændigt stofskifte. Ad 3. Svampe kan kun fremkalde infektioner, hvis. Eksempel på notatteknik. Det lille ord ad er latin og betyder, at man henviser til noget, man allerede har skrevet, så man ikke behøver at gentage det. Hvis din lærer ikke starter med en oversigt, kan du bruge lærebogens disposition, og det kan derfor være en hjælp, at du har understreget hovedpunkter, hvis du har forberedt dig derhjemme. Blyant Afmærkning af tekst Hvor meget du vil skrive i din bog, er individuelt. Det er en god ide at bruge blyant til noter i bøger og kun markeringspennen i 45

34 Markeringspen begrænset omfang. Blyant kan viskes ud; det kan markeringspennen ikke. Det er desuden så let at bruge markeringspen, at man ofte kommer til at male mere over, end det er relevant, således at man til sidst står med en side i skrigende gult og grønt og ikke mere kan se, hvad der er det vigtige. Brug først blyanten og derefter markeringspen, eventuelt i flere farver, når du har fået overblik over teksten og har en fornemmelse af, hvad der er det vigtigste. Fotokopier Det kan være en god ide at tage noter, selvom læreren udleverer fotokopier, skriv eventuelt noter på selve fotokopien, eller brug den som disposition. Fotokopier kan være nyttige, men erstatter ikke den læring, du gennemgår, mens du skriver noter. Mindmap Tankelandkort Mindmap er engelsk og betyder tankelandkort, men det engelske ord bruges ofte på dansk. Mindmap er en kreativ og mere overskuelig måde at lave noter på. Tanker og ideer kommer ofte i tilfældig rækkefølge, men på mindmappen bliver de sat i system med det samme. 46 Eksempel på elektronisk mindmap.