Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
|
|
- Caspar Holmberg
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1
2 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4. Absorption af knust beton 5. Måling af absorption 2
3 Hvad er absorption? Absorption: Hvor meget vand, der kan være i de åbne porer Mere korrekt: Vandabsorption Siger noget om porøsitet (og kvalitet) af tilslag Tilslag med høj absorption vil ofte (men ikke altid) være: Lette Svage Frostfarlige Alkalikiselreaktive 3
4 Hvad er absorption? AAAAAAAAAAAAAAAAAAAA = MM VVVVVV MM TTTTT MM TTTTT Absorption er knyttet til begrebet vandmættet overfladetør (VOT): svarer til kornenes tilstand i frisk beton Absorberet vand: Betragtes som en del af tilslaget Er ikke frit vand Det skal ikke regnes med i v/c Det bidrager ikke til bearbejdelighed Tør VOT Korrektion af vandindhold: Forskellen mellem absorption og fugt i tilslag Normalt indeholder tilslag overfladevand (frit vand) trækkes fra vandtilsætning Nogle gange er tilslaget mere tørt end VOT lægges til vandtilsætning Våd Kilde: Betonhåndbogen 4
5 Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand 150 Sand 800 Sten 1100 VOT 5
6 Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand 150 Sand 800 Sten 1100 Fugt - - 3,0 % / 24 l/m 3 2,0 % / 22 l/m 3 VOT 6
7 Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand 150 Sand 800 Sten 1100 Fugt - - 3,0 % / 24 l/m 3 2,0 % / 22 l/m 3 Absorption - - 0,5 % / 4 l/m 3 1,0 % / 11 l/m 3 VOT 7
8 Hvor indgår absorption i en betonblanding? Eksempel på M30 betonrecept med v/c = 0,50: Mængde [kg/m 3 ] Fugt Absorption Korr. mængde [kg/m 3 ] Cement 300 Vand Afvejet Sand 800 3,0 % / 24 l/m 3 0,5 % / 4 l/m Sten ,0 % / 22 l/m 3 1,0 % / 11 l/m VOT 31 l/m 3 frit vand fra tilslag 8
9 Typiske værdier for absorption P M A E Sand 0-4 mm 0,6 % - 0,3 % 0,3 % Sten 4-8 mm 3 % 2 % 1 % 0,2 % Sten 8-16 mm 3 % 2 % 1 % 0,2 % 9
10 Indflydelse af variationer i absorption Ofte deklareres materialers absorption med et vationsbånd på ±0,3 %-point Mængde [kg/m 3 ] Absorption [%] Absorptionsvand [kg/m 3 ] Cement Vand Sand 800 0,5 4 Sten ,0 11 Total v/c 0, Styrke 40,5 MPa - - Mængde [kg/m 3 ] Absorption [%] Absorptionsvand [kg/m 3 ] Cement Vand Sand 800 0,2 2 Sten ,7 7 Total v/c 0, Styrke 38,5 MPa - - Variationsbånd giver her ± 2 MPa i forskel i trykstyrke 10
11 Hvordan ser porerne ud i søsten? 11
12 Hvordan ser porerne ud i knust granit? 12
13 Knust beton som tilslag Knust beton har høj absorption Ofte 10 gange højere absorption end alm. sand og sten Pastaen må have enorm absorption? Nulspildsprojektet (Dansk beton projekt 2018) Huldæksbeton Fabriksbeton Belægningssten 0-4 mm 11 % 8 % 6 % 8-16 mm 6 % 4 % 3 % Concrete International artikel 1983* Beton med v/c = 0, mm 10 % 8-16 mm 5 % *Kilde: Strength of recycled concrete made from crushed concrete coarse aggregate, Hansen, T.C. og Narud, H., Concrete International
14 Hvordan ser porerne ud i knust beton? 14
15 Knust beton vs knust granit 15
16 Måling af absorption (iht. DS/EN ) Sand: Vask på 0,063 mm Vandmætning Tørring Test For vådt For tørt Lige tilpas Sten: Absorptionsmåling: Vask på 4 mm Vandmætning For vådt Lige tilpas 1. Fjern finstof 2. Vandmæt 3. Find VOT 4. Tør v. 110 ⁰C 16 Kilde: DS/EN
17 Problematikker ved absorptionsmåling Absorption måles på sigtede renvaskede partikler Stenmel fjernes fra skærver Ler fjernes fra sand Finstof fjernes fra knust beton Måling på knust beton - sandfraktion Partiklernes kantethed og overfladekarakter låser ved måling af sætmål Fører sandsynligvis til for høje absorptionsværdier Måling på knust beton - stenfraktion Mørteldelens ru og porøse overflade kan næppe aftørres med et klæde Fører sandsynligvis til for høje absorptionsværdier 17 Kilde: DS/EN
18 Absorptionspotentiale for knust beton Beton vol-% Pasta vol-% Kapillarporer 7 % 30 % Pasta Kapillarvand 12 % Fordampeligt vand = 40 vol-% af pasta Gel vand 21 % 30 % Sand Powers stofomsætning Gel faststof 56 % 40 % Sten Uhydratiseret 4 % v/c = 0,50 hydratiseringsgrad 90 % 18
19 Absorptionspotentiale for knust beton Beregningseksempler for beton med 150 liter vand pr. m 3 Beton med v/c 0,4 0,5 0,6 0,7 Absorptionspotetiale 3,6 % 4,2 % 4,7 % 4,9 % Vurdering af reel absorption 2,4 % 3,6 % 4,1 % 4,4 % Vurdering af reel absorption For v/c < 0,60 bliver kapillarporøsiteten diskontinuert nogle porer vil være lukkede (1/3-del antages at utilgængelige) Alt gelvand når næppe af frigives ved 110 ⁰C i løbet af et døgn (1/3-del antages af være tilbage) Målte værdier ligger næsten altid væsentligt højere! 19
20 Absorptionspotentiale Sammenligning med målinger i litteraturen* v/c 0,4 0,7 Cement 410 kg/m kg/m 3 Vand 165 kg/m kg/m 3 Målt abs på 8-16 mm 5,0 % 5,4 % Vurdering af reel abs 2,7 % 4,5 % Væsentligt højere målt absorption end beregnet reel absorption *Kilde: Concrete International, vol 5, no.1, jan
21 Alternativ metode til måling af absorption Desorptionsisoterm metode* Tørring ved 105 ⁰C og kontinuert vejning Giver ca. samme værdier som DS/EN for alm. Tilslag Giver væsentligt lavere værdier for knust beton Metoden: Vægt 105 ⁰ C Absorptionsresultater fra Miljøstyrelsens projekt* Fraktion DS/EN Desorptionsmetode MM VVVVVV MM TTTTT 0-4 mm 9 % 4 % 4-8 mm 8 % 2 % 8-25 mm 4 % 1 % AAAAAAAAAAAAAAAAAAAA = MM VVVVVV MM TTTTT MM TTTTT Tid *Kilde: Bestemmelse af nedknust betons densitet, vandabsorption og mørtelindhold, Miljøstyrelsen
22 Hvorfor bekymre sig om det? Beton med knust beton som tilslag: Der er eksempler på problemer med frostbestandighed Der er eksempler på problemer med styrkevariationer Hvis absorption måles dobbelt så høj som reel værdi: Ved 100 % erstatning af sand og sten giver det over 50 liter ekstra frit vand! DS/EN 206 tillader normalt 10/20 % erstatning potentielt over 10 liter ekstra frit vand (ændret v/c ~ 0,03) Husk særlig fokus på absorptionsværdi, hvis der dispenseres til 100 % erstatning Alternativ metode er besværlig burde man blot reducere værdier fra alm. metode med en faktor? 22
23 Konklusion Pas på med variationsbånd for absorption over ± 0,3 %-point Absorptionen af knust beton er tilsyneladende ca. 10 gange højere end for alm. tilslag Målemetoder til absorption Velegnede til typiske danske naturlige tilslag Tvivlsomme resultater for knust beton 1 % luft reduktion Knust betons absorption Er sandsynligvis væsentligt lavere end DS/EN målinger viser Bør der indføres ny målemetode til knust beton? 23
24 Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 24
Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereBeton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereBETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013
BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereBetoncentret
Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva
Læs mereTI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad
Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereNulspildsprojektet. Resultatopsamling
Nulspildsprojektet Resultatopsamling April 2019 Nulspildsprojektet Resultatopsamling Rapporten er en opsamling af forsøg og resultaterne genereret i forbindelse med Nulspildsprojektet. Formålet med projektet
Læs mereI cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.
6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereProduktion af færdigblandet SCC
Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad
Læs mereNedknust beton til bærende konstruktioner
Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereCBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.
Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og
Læs mereTilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Bent Grelk (bng@ramboll.dk) RAMBØLL; Brovedligehold og Materialeteknologi Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Læs mereAnvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton
Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig beton 31. januar 2017 Titel: Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato
Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne
Læs mereAnvendelse af nedknuste betonaggregater i ny beton
Anvendelse af nedknuste betonaggregater i ny beton Undersøgelse af styrkeegenskaber for nedknust beton Dani F. Hassan s143892 Bachelorprojekt Department of Civil Engineering 2017 DTU Civil Engineering
Læs mere10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering Af Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Ved hydratiseringen reagerer cement med vand. Til venstre Rapid cement efter 5 minutters hydratisering og til
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereBedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015
Bedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015 Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut Centerchef, Beton dma@teknologisk.dk tlf.: 7220
Læs mereFREQUENTLY ASKED QUESTIONS
FREQUENTLY ASKED QUESTIONS LETKLINKERBETON Frequently Asked Questions Dette notat har til formål, at svare på generelle tekniske spørgsmål fra rådgivere og entreprenører, i forhold til Hiltis anker portefølje,
Læs mereGenanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereUdvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
almindelig arbejdsbeskrivelse (aab) ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Almindelig arbejdsbeskrivelse
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mere10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.4 Svind Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Plastiske svindrevner. Volumenreduktion i beton kaldes svind. Svind kan medføre revnedannelse, hvis volumenformindskelsen ikke
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs merePÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor
PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereYdeevnedeklaration 4/8 Betontilslag, Løgtved grusgrav,
4/8 Betontilslag, Løgtved grusgrav, 3040800 roducent: Telefon: 45989898 Telefon: 89646 Byggevaretype og anvendelse: Tilslag til beton i henhold til DS/EN 60:03. Nedenstående deklarerede ydeevner er i henhold
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereNOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER
NOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00
Læs mereHYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD
1.1 PARADIGME UDBUD August 2017 / 1. Entrepriseaftale (SB) Projekt gennemgang Projektgennemgangsmøde Byggemøde ved Godkendt referat Mødereferat Hele entreprisens opstart entrepriseaftalen 2. / 2.5 Kapitel
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1
3D printmaterialer i byggeriet Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! 04-12-2017 Jens Henriksen 1 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom afbinding
Læs mereBeton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereOverflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Læs mereHåndbog for sammensætning af SCC
Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereVærd at vide om Leca letklinker
Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereVejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten
Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten rc-beton.dk BUNDOPBYGNING FORSLAG TIL OPBYGNING AF BÆRELAG MV. BÆRELAG Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en pladevibrator på ca.
Læs mereKalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening
Kalkudfældninger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten.
Læs mereOverflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Læs mereGENVINDING AF METAL FRA SLAGGE
GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE HVOR LANGT ER UDVIKLINGEN SET I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV? DORTHE LÆRKE, RAMBØLL BAGGRUND FOKUS PÅ ØGET UDVINDING AF METALLER Stærkt øgede metalpriser => udvinding af
Læs mereDANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN
DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN JØRN A. KRISTENSEN PROJEKTCHEF JKR@RAMBOLL.DK HISTORIK Limfjordstunnelen er udført i perioden 1965-1969 Reparationer i 1990 erne herunder sammenspænding
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Læs mereVEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereHvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen
Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs mereSupplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Læs mereÆldning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
Læs mereFarvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Læs mereEn innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring
Gulvspartel En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring Combimix er en ung svensk virksomhed, der fremstiller mineralbaserede byggematerialer. I sortimentet indgår produkter til blandt andet
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering
Læs mereKoster Crop Tester Tørstofmåler til foder
Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereGenvinding af resourcer i slagge fra
Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds
Læs mereSEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereDeklaration af præstation I henhold til CPR, regulativ (EU)N 305/2011. Soudal Akryl Prof. Revideret: 29/07/2014 Side 1 Af 3
Deklaration af præstation Revideret: 29/07/2014 Side 1 Af 3 Reference No: 230868 Unik identifikations kode af produkt-typen: Tiltænkt anvendelse eller anvendelser af konstruktions produktet: Fugemasse
Læs mereSTYRKEFUGER TIL UDENDØRS BELÆGNINGER
STYRKEFUGER TIL UDENDØRS BELÆGNINGER L10 L20 L50 VEJLEDNINGER OG TEKNISKE INFORMATIONER L10 1-KOMPONENT STYRKEFUGE TIL LET TRAFIK NATUR GRÅ Til let trafikbelastning Modstår suge-/fejemaskiner Minimerer
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereVand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereFORORD. Aalborg, august 1999. Flemming Lapertis NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S
FORORD Laboratorierapporten er en del af erhvervsforsker Ph.D. afhandlingen Bedømmelse af betonafløbsledningers restlevetid. Laboratorierapporten er udarbejdet i forbindelse med et studieophold hos SINTEF,
Læs mere