Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del 3: Statistisk bosætningsanalyse"

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer

2 Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt årige årige årige årige årige Sammenligning...20 Side 1 af 27

3 1. BEFOLKNINGEN GENERELT Bosætning og boligpræferencer forandrer sig over et livsforløb 1. Hvordan man bosætter sig må således forventes at være afhængig af hvor i livet, man befinder sig. I det følgende beskrives en række aldersgrupper, som overordnet karakteriseres som særskilte grupper, der befinder sig i forskellige stadier i deres livsforløb. Fordelingen af disse aldersgrupper 2 i Aalborg Kommune fremgår af nedenstående figur ÅRIGE I Danmark flytter unge oftest hjemmefra omkring 20-års alderen. I 2010 var 78 procent af kvinderne og 63 procent af mændene under 30 år flyttet hjemmefra, inden de blev 22 år. Det gælder for kvinder, at de oftest flytter hjemmefra i en alder af år, mens det for mændene er lidt senere, nemlig i en alder af år 3. Det interessante for denne aldersgruppe er også, at en stor andel af gruppen er i gang med en uddannelse, hvilket tidligere forskning og undersøgelser har vist har Befolkningssammensætning, 2011 betydning for boligvalg og bosætningsmønstre år år år år Antal årige bosat i Aalborg Kommune Antal årige studerende i Aalborg Kommune Andelen af årige studerende i Aalborg Kommune % 24% år 80+ år Tabel 1 Andelen af studerende i Aalborg Kommune i alderen år, pr. 1. oktober Kilde: Danmarks Statistik 4% Figur 1 Befolkningssammensætning i Aalborg Kommune, 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Af ovenstående figur ses det, at der i Aalborg Kommune er en overvægt af årige (27 procent) tæt fulgt af gruppen af personer på år. 11 procent af befolkningen er 70 år eller derover. I Aalborg Kommune er der studerende i alderen år, hvilket svarer til knap halvdelen af det samlede antal af personer i denne aldersgruppe. Af disse er knap 53 procent kvinder, og af alle er 40 procent indskrevet på en bachelor eller en lang videregående uddannelse 5. Der er således en stor andel af de årige 6, der er studerende. Samtidig forventes der at være mange nyuddannede i gruppen, eftersom mange typisk gennemfører en uddannelse i denne alder. Dermed kan aldersgruppen give indblik i valget af bolig for personer, der kun har været på boligmarkedet i kort tid. I Aalborg Kommune udgør de årige 19 procent af kommunens samlede befolkning 7. Fordelingen af husstandstyper 8 for denne aldersgruppe ses i tabel 2. Side 2 af 27

4 Antal Procentdel årige i alt % Enlige uden børn % Enlige med børn % Par uden børn % Par med børn % 2.2 Udlejningsforhold Det, der i ovenstående afsnit fremgår som en ejerbolig, kan godt være beboet af en lejer. I nedenstående analyseres derfor det reelle forhold mellem ejer og lejer 9. Tabel 2 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandstype og børn, pr. 1. januar 2011 Kilde: Danmarks Statistik Udlejningsfordeling for de årige Ovenstående tabel 2 viser, at over halvdelen af personerne i Aalborg Kommune mellem år er enlige uden børn og par uden børn (56 pro årige Enlige uden børn 6% % cent). Kun hver tyvende af de årige er enlige med børn (5 procent). Enlige med børn Ejerforhold Ejerfordeling for de årige Par uden børn 1 8 Par med børn Ejerboliger 4 Beboet af ejer Beboet af lejer Almene boliger Private lejeboliger 2 2 Figur 3 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligers udlejningsforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Private andelsboliger Offentlige Øvrige og uoplyst 3% Figur 2 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på ejerforhold på boliger, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående figur viser, at 72 procent af de årige i Aalborg Kommune bor i en lejebolig, mens mere end hver fjerde bor i en bolig, de selv ejer. Enlige uden børn udgør den største andel af aldersgruppen, der bor i lejebolig. Dette er dog tæt fulgt af par uden børn og herefter enlige med børn. Af ovenstående figur fremgår det, at knap halvdelen af de årige i Aalborg Kommune bor i en ejerbolig. Den sidste halvdel bor hovedsageligt i almene boliger og private lejeboliger (hver på 22 procent). Hovedparten af enlige uden børn mellem år bor i en lejebolig (94 procent). Det samme gør sig gældende for par uden børn (81 procent). Som den eneste husstandstype bor størstedelen af par med børn mellem år i en bolig, de selv ejer (69 procent). Side 3 af 27

5 2.3 Boligtype Boligtypefordeling for de årige årige 4% 2 64% Enlige uden børn 83% Enlige med børn 2 23% 5 Par uden børn 1 3% 7 Par med børn 1 23% 64% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 4 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligtyper, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Af ovenstående figur 4 ses det, at den største andel af årige bor i etagebyggeri (64 procent). Herefter følger parcel- og stuehuse, hvor næsten hver fjerde af de årige bor (22 procent). Færrest i aldersgruppen bor i øvrige boliger samt kollegier. Ligesom ved udlejningsforhold ses det her, at par med børn mellem år adskiller sig fra de resterende husstandstyper. Par med børn bor nemlig, som den eneste husstandstype, i overvejende grad i parcel- og stuehuse, mens kun 23 procent bor i etagebyggeri. hvorefter par uden børn følger (79 procent). For enlige med børn gælder det, at cirka halvdelen bor i en etagebolig, mens cirka hver fjerde bor i række-, kæde- og dobbelthuse og hver fjerde i parcel- og stuehuse. Der er således store forskelle i personers boligvalg i forhold til husstandstype. Har de årige ikke børn, bor de oftest i etagebolig (mellem procent), og hvis de årige har børn bor mellem 23 og 52 procent i etagebolig. Når der er tale om personer mellem år, der er par, bor over halvdelen i parcel- og stuehuse (64 procent). Den husstandstype, hvor den største andel bor i etagebyggeri, er enlige uden børn (83 procent), Side 4 af 27

6 2.4 Bolig- og husstandsstørrelse 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser eller flere årige 10 % 32 % 26 % 15 % 8 % 9 % årige uden børn årige med børn 14 % 43 % 27 % 9 % 3 % 4 % 0 % 4 % 23 % 32 % 21 % 21 % Tabel 3 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligstørrelse og børn, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer og derover årige 28 % 38 % 17 % 10 % 7 % Tabel 4 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandsstørrelse, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Af tabellerne ovenfor ses, at den største koncentration af de årige i Aalborg Kommune bor i boliger på to eller tre værelser (henholdsvis 32 procent og 26 procent). Skelnes der mellem tilstedeværelsen af børn, fremgår det, at hvor 84 procent af de årige uden børn bor i husstande med mindre end fire værelser, gælder dette kun for 27 procent af de årige med børn. Samtidig har kun 16 procent af personerne på år uden børn 4 værelser eller derover, mens dette gælder for hele 74 procent af personerne med børn. De årige bor desuden primært i husstande med to personer (38 procent) og dernæst én person (28 procent). Kun 17 procent af aldersgruppen bor i en husstand med flere end tre personer. 2.5 Fordelt på områder I nedenstående analyseres de åriges bosætning i forhold til de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune: Midtbyen, Nørresundby, Vest Aalborg, Øst Aalborg, Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og Nibeområdet 10. Tabel 5 nedenfor viser, at langt det største antal af årige i Aalborg Kommune er bosat i Midtbyen ( personer), hvorefter Øst Aalborg følger med personer. Hvordan den procentvise fordeling ser ud, fremgår af nedenstående figur. Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Tabel 5 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune i faktiske tal, d. 28. februar 2012 Kilde: Aalborg Kommune Side 5 af 27

7 Af figur 5 nedenfor ses det, at 43 procent af alle de årige bor i Midtbyen, mens ca. hver fjerde i denne aldersgruppe bor i Øst Aalborg (24 procent). Generelt er de årige bosat i byområderne 11 i Aalborg Kommune. Kun ganske få bor i de seks oplandsområder 12 (samlet 17 procent) ÅRIGE årige udgør 27 procent af den samlede befolkning i Aalborg Kommune og udgør dermed den største andel sammenlignet med de andre aldersgrupper årige fordelt på områder, % Undersøgelser viser, at personer, der typisk er i starten af 30-års alderen, etablerer familie 13. Fordelingen for aldersgruppen i forhold til husstandstyper 14 ses i nedenstående tabel: 4% 3% 3% 24% Antal Procentdel årige i alt % Enlige uden børn % Enlige med børn % Par uden børn % Par med børn % 3% Tabel 6 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandstype og børn, pr. 1. januar 2011 Kilde: Danmarks Statistik Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Figur 5 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Ses der på aldersfordelingen i Midtbyen (se afsnit 7.5, figur 28), fremgår det, at lige knap halvdelen af alle, der bor i Midtbyen er mellem år (45 procent). At de årige primært bor i Midtbyen skyldes dermed ikke blot, at en stor del af hele befolkningen i Aalborg Kommune generelt er bosat her. Ovenstående tabel viser, at over halvdelen af de årige i Aalborg Kommune er par med børn (55 procent). Desuden må det forventes, at en del i aldersgruppen har afsluttet deres uddannelse og er på vej ud på arbejdsmarkedet, hvorfor der er mange i denne aldersgruppe, der bosætter sig mere permanent 15. Bl.a. derfor er denne aldersgruppe interessant at studere nærmere. Side 6 af 27

8 3.1 Ejerforhold Ejerfordeling for de årige Ejerboliger Almene boliger 1 Private lejeboliger 6% Udlejningsforhold Af nedenstående figur 7 kan det ses, at størstedelen af de årige bor i en bolig, de ejer (63 procent). Specificeret på husstandstype er det dog primært par med børn, der bor i ejerbolig (81 procent). Herefter følger par uden børn, hvor 57 procent bor i ejerbolig. Private andelsboliger Offentlige Øvrige og uoplyst 3% Figur 6 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på ejerforhold på boliger, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Der viser sig den tendens, at par overvejende bor i ejerbolig (mellem procent), mens enlige overvejende bor i lejebolig (mellem procent). Tilstedeværelsen af børn har ikke den store betydning for udlejningsforholdet for enlige. Udlejningsforhold for de årige Af ovenstående figur fremgår det, at langt størstedelen af de årige bor i ejerbolig (70 pro årige Enlige uden børn % 73% cent). Enlige med børn 23% 7 Dette stemmer overens med ovenfor nævnte undersøgelse, der viser, at mange i denne alder bosætter sig i en ejerbolig. Herefter følger andelen af almene boliger, hvor ca. hver femte person mellem år bor (19 procent). Par uden børn Par med børn % Beboet af ejer Beboet af lejer Figur 7 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligers udlejningsforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Side 7 af 27

9 3.3 Boligtype J Boligtypefordeling for de årige årige % Enlige uden børn 14% 1 7 Enlige med børn % Par uden børn 14% 4 44% Par med børn Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 8 Personer på år i Aalborg Kommune fordelt på boligtyper, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Figur 8 viser, at den mest dominerende boligtype for de årige er parcel- og stuehuse, hvor over halvdelen bor (56 procent). Omtrent halvt så mange bor i en etagebolig og færre endnu i række-, kæde- og dobbelthuse. Hovedparten af par mellem år bor i parcelog stuehuse (mellem 44 og 77 procent), mens hovedparten af enlige mellem år bor i etageboliger (mellem 46 og 71 procent). Tilstedeværelsen af børn betyder en højere andel af personer, der bor i parcel- og stuehuse, for både enlige og par. Enlige med børn er desuden den husstandstype, hvor den største andel bor i række-, kæde- og dobbelthuse (29 procent). 3.4 Bolig- og husstandsstørrelse Af tabel 7 og tabel 8 ses, at den største koncentration af de årige i Aalborg Kommune bor i boliger på 4 værelser eller derover (73 procent). Det fremgår, at der er stor forskel på, om de årige har børn eller ej i forhold til boligstørrelse. Lige knap 60 procent af gruppen uden børn bor i en bolig med to eller tre værelser. Imens har omkring 60 procent af gruppen med børn i stedet fire eller fem værelser, og hver fjerde person med børn har seks værelser eller derover. Samtidig bor de årige hovedsageligt i husstande med fire personer (31 procent). Side 8 af 27

10 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser eller flere årige 1 % 8 % 17 % 28 % 23 % 22 % årige uden børn årige med børn 5 % 29 % 29 % 19 % 10 % 8 % 0 % 2 % 14 % 31 % 27 % 25 % Tabel 7 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligstørrelse og børn, pr. 1. januar 2011 Kilde: Danmarks Statistik 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer og derover årige 17 % 18 % 20 % 31 % 14 % Tabel 8 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandsstørrelse, pr. 1. januar 2011 Kilde: Danmarks Statistik 3.5 Fordelt på områder Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Tabel 9 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune i faktiske tal, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Ovenstående tabel viser, at de årige i Aal årige fordelt på områder, 2012 borg Kommune primært bor i Øst Aalborg, hvor personer bor. Samtidig bor 8736 personer i denne aldersgruppe i Midtbyen. Langt færre bor i de seks oplandsområder samt Nørresundby. Den 14% 1 23% procentvises fordeling af aldersgrupperne fordelt på de 10 geografiske områder, findes i figuren nedenfor. 4% 6% Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Figur 9 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Side 9 af 27

11 Af figur 9 kan det aflæses, at 23 procent af alle de årige bor Øst Aalborg. I Midtbyen bor knap hver femte af personerne i aldersgruppen (17 procent), tæt fulgt af Vest Aalborg, hvor 14 procent af de årige bor. I hvert af de seks oplandsområder bor tilsammen 39 procent af de årige 16. Samlet set har kun 16 procent af denne aldersgruppe hjemmeboende børn 19, mens hele 56 procent (godt personer) er par uden børn. Det er interessant, om det ændrer på bosætningen, at aldersgruppens børn begynder at flytte hjemmefra, og om bosætningen således adskiller sig fra de resterende aldersgruppers. Betragtes befolkningens aldersfordeling i Øst Aalborg (se afsnit 7.5, figur 28), fremgår det, at de årige udgør 27 procent af den samlede 4.1 Ejerforhold Ejerfordeling for de årige Ejerboliger 7 befolkningen her. Desuden udgør denne aldersgruppe 23 procent af befolkningen i Midtbyen. Almene boliger 1 Personer på år udgør ydermere mellem procent af personerne, der bor i hvert af de seks oplandsområder. Dermed udgør denne aldersgruppe, dog meget tæt fulgt af de åri- Private lejeboliger Private andelsboliger Offentlige 4% ge, den største andel i disse områder samt Øst Aalborg, Vest Aalborg og Nørresundby. Dette hænger sammen med, at de årige er den aldersgruppe, der udgør den største andel af den samlende befolkning i Aalborg Kommune. Øvrige og uoplyst Figur 10 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på ejerforhold på boliger, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik ÅRIGE De årige udgør 24 procent af den samlede befolkning i Aalborg Kommune. Fordelingen af husstandstyper ses af nedenstående tabel 18, hvoraf det fremgår, at langt størstedelen af denne aldersgruppe er par uden hjemmeboende børn. Af ovenstående figur ses det, at en overvægt af de årige i Aalborg Kommune bor i ejerbolig (71 procent). Omkring hver femte i aldersgruppen bor i en almen bolig (19 procent), mens ca. hver tyvende bor i henholdsvis privat lejebolig og privat andelsbolig (hhv. 4 og 5 procent) % Antal Procentdel årige i alt % Enlige med og uden børn 17 Par uden børn % Par med børn % Tabel 10 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandstype og børn, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Side 10 af 27

12 4.2 Udlejningsforhold Udlejningsforhold for de årige årige 3 6 Enlige med og uden børn 3 6 Par uden børn 2 7 Par med børn Beboet af ejer Beboet af lejer Figur 11 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligers udlejningsforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Generelt for de årige gælder det, at omkring to ud af tre bor i en bolig, de selv ejer (68 procent), mens den resterende tredjedel bor i lejebolig. I særdeleshed er der en stor andel af par med børn, der bor i en bolig, de selv ejer (85 procent). Tilstedeværelsen af børn har ikke den store særlige betydning i forhold til de åriges udlejningsforhold, idet 78 procent af par med børn bor i en ejerbolig. Derimod har det stor betydning for de åriges udlejningsforhold, hvorvidt de er enlige eller par, idet hovedparten af de enlige bor i lejebolig (65 procent). 4.3 Boligtype Af figur 12 ses det, at der er en overvægt af de årige, der bor i parcel- og stuehuse (58 procent), mens kun hver fjerde bor i etagebyggeri (25 procent). Hovedparten af par mellem år bor i parcelog stuehuse (mellem 67 og 79 procent), mens hovedparten af enlige mellem år bor i etageboliger (54 procent). Tilstedeværelsen af børn for par betyder en højere andel af personer, der bor i parcel- og stuehuse. Enlige mellem år er desuden den gruppe, hvor den største andel bor i række-, kæde- og dobbelthuse (21 procent). Side 11 af 27

13 Boligtypefordeling for de årige årige Enlige med og uden børn % Par uden børn 14% 1 6 Par med børn Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 12 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligtyper, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 4.4 Bolig- og husstandsstørrelse 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser eller flere årige 1 % 9 % 22 % 30 % 20 % 18 % årige uden børn årige med børn 2 % 11 % 24 % 29 % 19 % 16 % 0 % 1 % 12 % 31 % 26 % 30 % Tabel 11 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligstørrelse og børn, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer og derover årige 23 % 59 % 12 % 5 % 1 % Tabel 12 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandsstørrelse, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Af tabellerne ovenfor ses, at den største koncentration af de årige i Aalborg Kommune bor i boliger på 4 værelser (30 procent). Heraf fremgår det, at personer i denne aldersgruppe, der ikke har hjemmeboende børn, primært bor i husstande med tre eller fire værelser (24 procent og 29 procent). Personer, der har hjemmeboende børn, bor derimod primært i husstande med fire værelser eller derover (samlet 87 procent). Samtidig er der flest personer, der bor i husstande med to personer (59 procent) fulgt af husstande med kun én person, Det betyder, at 82 procent af alle personer mellem år bor i husstande med maksimum to personer. Altså tyder noget på, at de åriges børn nu er flyttet hjemmefra samtidig med, at de årige bliver boende i større huse. Side 12 af 27

14 4.5 Fordelt på områder Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Tabel 13 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune i faktiske tal, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Det største antal personer i alderen år i Aalborg Kommune bor i Øst Aalborg ( personer). Vest Aalborg er det område, hvor næst flest i aldersgruppen er bosat (7.561 personer) årige fordelt på områder, 2012 Figur 13 viser, at ca. hver femte af de årige i Aalborg Kommune er bosat i Øst Aalborg (21 procent), mens ca. hver sjette bor i Vest Aalborg (16 procent). Den mindste andel af denne aldersgruppe bor i oplandsområderne og Nørresundby. I oplandsområderne bor der tilsammen 45 procent af de årige. 6% % Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Af figur 28 i afsnit 7.5 fremgår det, at de årige udgør 23 procent af befolkningen i Øst Aalborg. På trods af, at den største andel af de årige er bosat i Øst Aalborg, udgør aldersgruppen den største andel af befolkningen i Halsområdet (31 procent). Desuden udgør aldersgruppen også en stor andel i hvert af oplandsområderne samt Vest Aalborg og Nørresundby. Dette hænger sammen med, at gruppen med årige udgør en relativ stor andel af den samlede befolkning i Aalborg Kommune. Figur 13 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Side 13 af 27

15 ÅRIGE I Aalborg Kommune udgør de årige 7 procent af befolkningen. Eftersom næsten ingen i denne aldersgruppe har hjemmeboende børn (under 1 procent), er der i nedenstående kun skelnet mellem, om de årige er enlige eller par. Antal Procentdel årige i alt % Enlige % Par % Tabel 14 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandstype, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Af ovenstående tabel ses det, at knap 60 procent af de årige i Aalborg Kommune er par, mens knap 40 procent er enlige Ejerforhold Ejerfordeling for de årige 5.2 Udlejningsforhold Udlejningsforhold for de årige årige Enlige Par 3 36% % Beboet af ejer Beboet af lejer Figur 15 Personer på år i Aalborg Kommune fordelt på boligers udlejningsforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående figur viser, at der er en overvægt af de årige, der bor i en lejebolig (52 procent). Hovedparten af par mellem år bor i en bolig, de selv ejer (64 procent), mens hovedparten af enlige mellem år bor i lejebolig (68 procent). Ejerboliger Almene boliger Private lejeboliger Private andelsboliger Offentlige Øvrige og uoplyst Boligtype Af figur 16 ses det, at den største andel af de årige i Aalborg Kommune bor i et parcel- og stuehus (44 procent). Ca. hver tredje af de årige bor i etagebolig (34 procent), mens knap hver femte bor i række-, kæde- og dobbelthuse (19 procent) Figur 14 Personer på år i Aalborg Kommune fordelt på ejerforhold på boliger, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Godt halvdelen af de årige bor i ejerbolig, mens ca. hver fjerde bor i en almen bolig. Halvdelen af de enlige mellem år bor i etageboligbebyggelse, mens den resterende halvdel er fordelt på parcel- og stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. Den mest udbredte boligtype blandt de årige par er parcel- og stuehuse, hvor over halvdelen bor (56 procent). Side 14 af 27

16 Boligtypefordeling for de årige årige 1 34% 44% Enlige 24% 24% 5 Par 1 24% 56% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 16 Personer på år i Aalborg Kommune fordelt på boligtyper, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 5.4 Bolig- og husstandsstørrelse 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser eller flere årige 2 % 15 % 30 % 27 % 14 % 12 % Tabel 15 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på boligstørrelse, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer og derover årige 38 % 59 % 2 % 0 % 0 % Tabel 16 Personer mellem år i Aalborg Kommune fordelt på husstandsstørrelse, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående fordeling i forhold til bolig- og husstandsstørrelse viser, at de årige primært bor i boliger med tre og fire værelser (hhv. 30 og 27 procent). Samtidig er der hele 26 procent, der har fem værelser eller derover. Knap 60 procent bor i husstande med to personer og knap 40 procent i husstande med én person. Stort set ingen bor i husstande med over to personer. Side 15 af 27

17 5.5 Fordelt på områder Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Tabel 17 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune i faktiske tal, d. 28. februar 2012 Kilde: Aalborg Kommune Ovenstående tabel viser, at det største antal af de årige i Aalborg Kommune er bosat i Øst Aalborg (2.974 personer). Herefter følger Vest Aalborg, hvor kun et par hundrede færre bor (7.561 personer). Det mindste antal af personer på år bor i Nibeområdet samt Sejlflodområdet årige fordelt på områder, % 1 13% 1 2 Figur 17 viser, at hver femte af de årige bor i Øst Aalborg (20 procent), mens 18 procent af aldersgruppen bor i Vest Aalborg. De mindste andele mellem år bor i oplandsområderne og Nørresundby. I oplandsområderne bor der tilsammen 40 procent af de årige. Ses der på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune (se afsnit 7.5, figur 28 og figur 29), tyder noget på, at den store andel af de årige, der bor i Øst Aalborg, blot skyldes, at dette er det område, hvor flest i kommunen bor. Desuden udgør de årige kun 7 procent af befolkningen, der bor i dette område. Det er i stedet i Vest Aalborg og Nordområdet, at aldersgruppen udgør de største andele (9 procent i hvert af områderne) Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Figur 17 Personer mellem år fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Side 16 af 27

18 ÅRIGE Gruppen af personer på 80 år og derover udgør 4 procent af den samlede befolkning i Aalborg Kommune, og gruppen udgør dermed den mindste andel sammenlignet med de andre aldersgrupper. Antal Procentdel 80+ årige i alt % Enlige % Par % Tabel 18 Personer på 80 år og derover i Aalborg Kommune fordelt på husstandstype, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående fordeling af husstandstyper viser, at knap 30 procent af personerne på 80 år og derover i Aalborg Kommune er par, og knap 70 procent er enlige Ejerforhold Ejerfordeling for de 80+-årige Ejerboliger Almene boliger Private lejeboliger Private andelsboliger Offentlige Øvrige og uoplyst Figur 18 Personer på 80 år og derover i Aalborg Kommune fordelt på ejerforhold på boliger, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik I Aalborg Kommune bor personer på 80 år og derover i lige stort omfang i ejerboliger og i almene boliger (hhv. 36 og 37 procent). Sammenlignet hermed bor få i private lejeboliger og andelsboliger (hhv. 8 og 9 procent). 4% 36% Udlejningsforhold Udlejningsforhold for de 80+-årige 80+-årige Figur 19 Personer på 80 år og derover i Aalborg Kommune fordelt på boligers udlejningsforhold, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Af ovenstående figur ses det, at en tredjedel af personerne på 80 år og derover bor i en bolig, de selv ejer. For de enlige gælder det, at størstedelen bor i en lejebolig (77 procent), mens godt halvdelen af par på 80 år og derover bor i en ejerbolig, og halvdelen bor til leje. 6.3 Boligtype Den hyppigst forekomne boligtype for de 80 årige og derover er etageboligen, hvor godt halvdelen bor (49 procent). Dette fremgår af figur 20. Næsten samme andel af de 80 årige og derover bor i parcel- og stuehuse og række-, kæde- og dobbelthuse. Enlige Par 23% Den mest udbredte boligtype for par på 80 år og derover er parcel- og stuehuset, hvor 46 procent bor, mens den mest udbredte boligtype for enlige på 80 år og derover er etageboligen, hvor over halvdelen bor (57 procent). 33% 53% Beboet af ejer Beboet af lejer Side 17 af 27

19 Boligtypefordeling for de 80+-årige 80+-årige Enlige 1 23% 5 Par 1 34% 46% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 20 Personer på 80 år og derover i Aalborg Kommune fordelt på boligtyper, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 6.4 Bolig- og husstandsstørrelse 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser eller flere 80+ årige 11 % 26 % 31 % 19 % 8 % 6 % Tabel 20 Personer på 80 år og derover i Aalborg Kommune fordelt på boligstørrelse, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer og derover 80+ årige 68 % 31 % 1 % 0 % 0 % Tabel 21 Personer på 80 år og derover i Aalborg Kommune fordelt på husstandsstørrelse, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Ovenstående tabeller viser, at størstedelen af personerne på 80 år og derover i Aalborg Kommune bor i boliger med to og tre værelser (henholdsvis 26 procent og 31 procent). Samtidig bor ca. hver tredje mellem 80 år og derover i en bolig med 4 værelser eller derover, mens 14 procent bor i en bolig med fem værelser og derover. Hovedparten af de 80 årige og derover bor i husstande, som består af én person (68 procent). Der er stort set ingen husstande med over to personer, idet 99 procent af de 80 årige og derover bor i husstande med én eller to personer. Side 18 af 27

20 6.5 Fordelt på områder Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Tabel 22 Personer på 80 år og derover fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune i faktiske tal, d. 28. februar 2012 Kilde: Aalborg Kommune Det største antal af personer på 80 år og derover, i Aalborg Kommune, bor i Midtbyen (1.793). Samtidig bor stort set samme antal i Vest Aalborg som i Øst Aalborg (henholdsvis og personer). 80+-årige fordelt på områder, Ovenstående fordeling af de 80 årige og derover viser, at hver femte person på 80 år og derover bor i Midtbyen (20 procent) og ca. hver femte bor i Vest Aalborg (19 procent). En lidt mindre andel af aldersgruppen bor i Øst Aalborg (17 procent). De mindste andele af de 80 årige og derover bor i oplandsområderne og Nørresundby. I oplandsområderne bor der tilsammen 34 procent af de 80 årige og derover. 6% Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet I Midtbyen udgør de 80 årige og derover imidlertid kun 5 procent af alle personer i dette område, og i Vest Aalborg udgør aldersgruppen 6 procent (se afsnit 7.5, figur 27). Trods disse små andele er det alligevel i disse to områder, sammen med Nørresundby, Hals- og Nibeområdet, at gruppen udgør de største andele. Dette skyldes, at gruppen med personer på 80 år og derover kun udgør 4 procent af den samlende befolkning i Aalborg Kommune. Figur 21 Personer på 80 år og derover fordelt på de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Side 19 af 27

21 7. SAMMENLIGNING I nedenstående sammenlignes de fire tidligere præsenterede boligvariable på tværs af de fem forskellige aldersgrupper, der er analyseret ovenfor. 7.1 Ejerforhold Ejerforhold fordelt på udvalgte aldersgrupper, årige årige årige årige 80+-årige 3% 6% 3% 4% 1 4% % Ejerboliger Private lejeboliger Offentlige Almene boliger Private andelsboliger Øvrige og uoplyst Figur 22 Personer i Aalborg Kommune fordelt på ejerforhold på boliger og alder, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik (22 procent), mens en forholdsvis stor del af de årige bor i privat andelsbolig (10 procent). I Aalborg Kommune bor personer på 80 år og derover i lige stort omfang i ejerboliger og i almene boliger (hhv. 36 og 37 procent). Ydermere ses det af figur 22, at de årige udgør den aldersgruppe, hvor den største andel bor til leje (22 procent i henholdsvis almene boliger og hos private udlejningsboliger). Når der ses på personer mellem år, falder denne andel samtidig med, at andelen, der bor i ejerbolig, stiger. Sammenlignet hermed bor endnu færre af de årige i ejerbolig, mens flere bor i almene boliger (hele 27 procent mod 19 procent for de årige). Ses der på de 80 årige og derover bor færre i ejerbolig, mens endnu flere bor i en almen bolig (37 procent). 7.2 Udlejningsforhold Udlejningsforhold fordelt på udvalgte aldersgrupper, årige 2 7 De årige og åriges bosætning synes at være meget ens. I ovenstående figur ses det, at årige 3 63% disse to aldersgrupper fordeler sig stort set ens i forhold til ejerforhold på boligen, hvor pro årige 3 6 cent bor i ejerboliger, mens knap hver femte bor i en almen bolig (19 procent) årige 4 5 Cirka halvdelen af de årige og årige bor i ejerbolig (hhv. 48 og 55 procent). Herefter følger andelene, der bor i almene boliger (henholdsvis 22 og 27 procent). Desuden bor mange af personerne mellem år i privat lejebolig 80+-årige 33% Beboet af ejer Beboet af lejer Figur 23 Personer i Aalborg Kommune fordelt på boligers udlejningsforhold og alder, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Side 20 af 27

22 Ses der på udlejningsforholdet i Aalborg Kommune fremgår det, at de årige og de 80 årige og derover i langt højere grad end de andre aldersgrupper bor i lejeboliger (hhv. 67 og 72 procent). Samtidig bor de årige primært i boliger, de selv ejer (mellem 63 og 68 procent). De årige samt årige bor hovedsageligt i egen bolig (63-68 procent). Personer mellem år bor stort set i lige stort omfang i ejerboliger og i almene boliger (hhv. 52 og 48 procent). Sammenlignes boligtypefordelingen med husstandstyper, som det er gjort i indeværende analyse, fremgår det, at par med børn generelt er den husstandstype, hvor flest bor i egen ejerbolig (69-85 procent). For de årige og årige følger herefter par uden børn, og for de årige enlige med børn. Fokuseres der på par uden børn på tværs af de tre yngste aldersgrupper, fremgår det, at jo ældre en aldersgruppe, der ses på, jo større en andel bor i ejerbolig. Hos de to ældste aldersgrupper, hvor der kun skelnes mellem, om personer er i par eller er enlige, gælder det for begge husstandstyper, at flest bor i en lejebolig. Dette gælder dog for en større andel af 80+ årige sammenlignet med årige. 7.3 Boligtyper Nedenstående figur viser, at hovedparten af de årige i Aalborg Kommune bor i etagebolig (64 procent), mens godt hver femte bor i parcelog stuehus. De årige samt årige fordeler sig stort set ens i forhold til boligtyper, hvor størstedelen bor i parcel- og stuehuse (henholdsvis 56 og 58 procent), og den næststørste andel bor i etageboliger (henholdsvis 30 og 25 procent). Ses der på de årige bor flest af disse i parcel- og stuehuse (44 procent) tæt fulgt af etageboliger (34 procent). Boligtyper fordelt på udvalgte aldersgrupper, årige 4% 2 64% årige % årige årige 1 34% 44% 80+-årige Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger Figur 24 Personer i Aalborg Kommune fordelt på boligtype og alder, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Side 21 af 27

23 Personer på 80 år og derover udgør den største andel, der bor i række-, kæde- og dobbelthuse, sammenlignet med de andre aldersgrupper. I denne aldersgruppe bor flest dog i etageboliger, hvorefter parcel- og stuehuse følger. Hvad angår kollegier bor 4 procent af de årige i denne boligtype. I de resterende aldersgrupper er der ingen, der bor på kollegium. Omtrent en lige stor andel af alle aldersgrupperne bor i øvrige boliger (kun 1-2 procent). Overordnet set bor en mindre andel af de årige end de årige i parcel- og stuehuse, og flere bor i etagebyggeri. Sammenlignes årige med 80 årige og derover fremgår det, at der for de 80 årige og derover er en yderligere øgning i andelen, der bor i etageboligbyggeri, og fald i andelen, der bor i parcel- og stuehuse. Sammenlignes boligtypefordelingen med husstandstyper for de årige og årige ses det, at par med børn er den husstandstype, hvor den største andel bor i parcel- og stuehuse (henholdsvis 64 og 77 procent). Samtidig bor den største andel af enlige uden børn i etagebyggeri i begge aldersgrupper. For såvel par mellem år som par på 80 år og derover gælder det, at den største andel bor i parcel- og stuehuse, mens den største andel af enlige bor i etageboliger. 7.4 Bolig- og husstandsstørrelse Hvad angår bolig- og husstandsstørrelse har de årige i Aalborg Kommune generelt større husstande og boliger end de årige. Boligstørrelse fordelt på udvalgte aldersgrupper, årige årige årige årige 6% % % 2 26% 26% værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser eller flere Figur 25 Personer i Aalborg Kommune fordelt på boligstørrelse og alder, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Husstandsstørrelse fordelt på udvalgte aldersgrupper, årige årige årige årige årige 80+-årige % 23% person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer og derover Figur 26 Personer i Aalborg Kommune fordelt på husstandsstørrelse og alder, pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik Side 22 af 27

24 Hvor personer på år hovedsageligt bor i boliger med to eller tre værelser (i alt 58 procent), bor de årige primært i boliger med fire værelser eller derover (i alt 73 procent). Af ovenstående analyse af boligstørrelsen ses det ydermere, at dette gælder uanset, om der er børn i husstanden eller ej. Størstedelen af årige bor i husstande bestående af to personer (38 procent) og flest årige bor i husstande med fire personer (31 procent). Desuden ses der i ovenstående et tydeligt sammenfald mellem tilstedeværelsen af børn og en større bolig. Sammenlignes de årige med de årige ses det, at de årige bor i mindre husstande, samtidig med at boligerne er omtrent samme størrelse for de åriges (68-73 % af boligerne har over tre værelser). Ses der på de årige fremgår det, at deres boliger, såvel som husstande, er mindre sammenlignet med de andre aldersgrupper, hvilket igen gælder for de 80+ årige. Område 7.5 De 10 geografiske områder Antal personer Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet I alt Tabel 23 Aalborg Kommunes indbyggere fordelt på de 10 geografiske områder, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune I Aalborg Kommune er der i alt personer. Heraf bor det største antal i Øst Aalborg (44.605), hvorefter Midtbyen kommer (37.432). Desuden er der færrest indbyggere i Nibeområdet og Sejlflodområdet (henholdsvis og 9.857). Aldersgrupper fordelt på områder, årige 43% 24% 4% 3% 3% 3% årige 1 14% 23% 6% 4% årige 1 16% 2 1 6% årige 13% % 80+-årige % Midtbyen Nørresundby Vest Aalborg Øst Aalborg Nordområdet Sydvestområdet Sydøstområdet Sejlflodområdet Halsområdet Nibeområdet Figur 27 Personer i Aalborg Kommune fordelt på alder og de 10 geografiske områder i Aalborg Kommune, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Side 23 af 27

25 Sammenlignes aldersgrupperne i figur 27 fremgår det, at de årige udgør den gruppe, hvor den største andel er bosat i Midtbyen. Af alle aldersgrupperne er de 80 årige og derover den aldersgruppe, der udgør den næststørste andel. Ses der på fordelingen af de årige, er den største andel af denne aldersgruppe bosat i Midtbyen. Til sammenligning hermed, bor den største andel af de 80 årige og derover ligeledes i Midtbyen; personer svarende til 20 procent. Dette på trods af, at de udgør en lille andel af Midtbyens samlede antal indbyggere (37.432). Hvordan aldersfordelingen er i Midtbyen, og de resterende byområder, kan ses af nedenstående figur 22. Aldersfordeling i byområderne, 2012 Midtbyen 4 23% 1 Nørresundby % Hvad angår aldersfordelingen i Midtbyen, ses det i ovenstående figur, at de årige udgør 45 procent af den samlende befolkning i Midtbyen, altså personer. Herefter følger de årige med 23 procent. De årige og 80 årige og derover udgør de mindste andele af den samlede befolkning i Midtbyen. Af 27 ses det, at der i alle fem aldersgrupper bor omtrent lige store andele i Øst Aalborg (mellem procent). For de tre mellemste aldersgrupper (30-49 år, år og år) gælder desuden, at den største andel af hver af aldersgrupperne bor i Øst Aalborg. Flyttes opmærksomheden fra aldersgrupperne og til Øst Aalborg, er det her de årige, der udgør den største andel af områdets samlede befolkning (27 procent). Gruppen med personer på 80 år og derover, er den aldersgruppe, hvor den største andel af alle aldersgrupperne er bosat i Vest Aalborg (19 procent). Dette ses af figuren Aldersgrupper fordelt på områder. Tæt efter følger de årige. Rettes blikket på Vest Aalborg, så er dette det område, hvor de 80 årige udgør den største andel, når der sammenlignes med de andele gruppen udgør i de resterende områder (9 procent). Vest Aalborg % 26% 6% Øst Aalborg % 3% årige årige årige årige årige 80+-årige Figur 28 Personer i Aalborg Kommune fordelt på de 4 byområder i Aalborg Kommune og alder, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Side 24 af 27

26 Aldersfordeling i oplandsområderne, 2012 Nordområdet 23% 2 2 4% Sydvestområdet % 3% Sydøstområdet 24% 2 2 3% Sejlflodområdet 23% % Halsområdet Nibeområdet 23% årige årige årige årige årige 80+-årige Figur 29 Personer i Aalborg Kommune fordelt på de 6 oplandsområder i Aalborg Kommune og alder, d. 28. februar Kilde: Aalborg Kommune Af figur 28 og figur 29, fremgår det, at der generelt for alle aldersgrupperne gælder, at meget små andele bor i de seks oplandsområder (kun op til 10 procent af én aldersgruppe i ét område). Det samme gør sig desuden også gældende for Nørresundby. Betragtes oplandsområderne, er disse meget ens, hvad angår alderssammensætningen. Generelt for dem gælder, at de årige og de årige (foruden de 0-17 årige, der ikke fokuseres på i denne analyse) udgør væsentlig større andele af befolkningen, sammenlignet med de resterende aldersgrupper. Dette skyldes muligvis, at disse to grupper udgør de største aldersgrupper i Aalborg Kommune. Desuden udgør de årige generelt en lidt større andel end de årige i oplandsområderne. Her er Halsområdet dog en undtagelse, da de årige udgør den største andel her. Omtrent lige store andele af årige og årige bor i de seks oplandsområder (mellem 7-10 procent), og de 80 årige og derover udgør, på tværs af områderne, de mindste andele af den samlede befolkning. Side 25 af 27

27 1 Tidligere forskning og undersøgelser har vist, at et individs boligvalg forandrer sig afhængigt af de forskellige stadier vedkommende gennemgår i sit livsforløb. Dermed viser eksisterende viden på området, at et individs bosætningsmønstre differentierer sig afhængigt af forskellige variable, som påvirker ens liv. Der er dog mange forskellige variable, som har betydning for ens valg af bolig. Det ses bl.a., at indkomst, uddannelse og familieudvidelse er af betydning. Desuden viser undersøgelser, at også etnicitet har betydning for ens valg af bolig. Ærø, Thorkild (2001): Boligpræferencer, boligvalg og livsstil 2 De forskellige aldersgrupper er med udgangspunkt i ovenstående overvejelser præciseret efter formodninger om, at ens boligvalg ændrer sig gennem ens livscyklus. Desuden er der forskellige begrænsninger fra Danmarks Statistik, eftersom de allerede har defineret aldersintervaller. 3 Danmarks Statistik Boligrapporten: Udgivet af DSK Danske elever og Studerendes Kollegieråd 5 Danmarks Statistik 6 Aldersintervallet, og de aldersintervaller, der følger senere i rapporten, er valgt på baggrund af Statistikbanken, som allerede har defineret aldersintervaller. 7 Aalborg Kommune 8 I husstandstyper er her ikke medtaget andre husstande bestående af flere familier med børn og andre husstande bestående af flere familier uden børn, da fokus i rapporten ikke er på disse husstandstyper. Derfor giver summen af andelene ikke 100 procent. Par dækker over personer, der er i samboende par, samlevende par, eller par, som lever i registreret partnerskab, samt ægtepar. Samboende par er desuden defineret som: to personer af hvert sit køn uden fællesbørn, men eventuelt med børn, der er særbørn. De to personer har en aldersforskel under 15 år, og de er så vidt familiehenvisningerne i CPR oplyser, ikke i familie med hinanden, og der er ikke andre voksne personer på adressen. Personer ned til 16 år kan være samboende. Samlevende par er: en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles børn, uanset børnenes alder, og uanset om de stadig bor hjemme. En enlig er: en voksen person, der ikke indgår i en parfamilie. (En parfamilie kan enten være et ægtepar, et registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par). Ved voksen forstås her en person, der er fyldt 18, eller en person under 18, som har et barn. For enlige kan familien ud over den enlige bestå af et eller flere hjemmeboende børn. 9 Dette gøres ud fra variablen udlejningsforhold. Denne variabel viser, om en bolig er beboet af en ejer eller lejer. I udlejningsforhold er uoplyst ikke medtaget. Det vil sige, at andelen af hvert udlejningsforhold er i forhold til de udlejningsforhold, der er medtaget i figuren. 10 Hvor data i denne delrapport primært er fra 1. januar, er det data, der er anvendt her, i stedet fra den 28. februar Dette gælder også for analyserne af de resterende aldersgruppers geografiske bosætning i Aalborg Kommune. Side 26 af 27

28 11 Her og videre gennem rapporten anvendes byområder som en samlet betegnelse for Midtbyen, Vest Aalborg, Øst Aalborg og Nørresundby. uden børn, hvorfor summen af andelene ikke giver 100 procent. 19 Danmarks Statistik 12 Med oplandsområder henvises der til Nordområdet, Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og Nibeområdet samlet. 13 Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er omkring de 29 år, og gennemsnitsalderen for nybagte fædre er 33 år. Danmarks Statistik. 14 I husstandstyper er her ikke medtaget andre husstande bestående af flere familier med børn og andre husstande bestående af flere familier uden børn, hvorfor summen af andelene ikke giver 100 procent. 15 Danmarks Statistik 16 Selvom kun 4-9 procent af de årige bor i de seks oplandsområder, er dette en forholdsvis høj andel, når der sammenlignes med de resterende aldersgrupper. At andelene, der bor i oplandsområder, generelt er så små, skyldes at der i disse områder kun bor ganske små andele af den samlede befolkning i Aalborg Kommune. 20 I figuren er andre husstande bestående af flere familier med børn og andre husstande bestående af flere familier uden børn ikke medtaget, hvorfor summen af andelene ikke giver 100 procent. 21 Andre husstande bestående af flere familier med børn og andre husstande bestående af flere familier uden børn er ikke medtaget, hvorfor summen af andelene ikke giver 100 procent. 22 I denne figur er 0-17 årige medtaget. Dette for at procentandelene i figuren angiver den andel, hver af aldersgrupperne udgør i forhold til den samlede befolkning i hvert af områderne. Eftersom de 0-17 årige ikke er i fokus i nærværende rapport, kommenteres der dog ikke på denne aldersgruppe. 17 Igen udspecificeres der på forskellige husstandstyper, men her dog kun på tre grupper; enlige med og uden børn, par uden børn og par med børn. Dette skyldes, at der er meget få enlige, der har børn (7 procent), hvorfor denne gruppe er for lille at sige noget entydigt om. 18 I husstandstyper er her ikke medtaget andre husstande bestående af flere familier med børn og andre husstande bestående af flere familier Side 27 af 27

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 4:

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

De ældres boligforhold 2018

De ældres boligforhold 2018 ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2017

De ældres boligforhold 2017 ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Working paper. De unges boligsituation. hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse. Morten Marott Larsen

Working paper. De unges boligsituation. hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse. Morten Marott Larsen Working paper i samarbejde med Morten Marott Larsen De unges boligsituation hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse AKF=s publikationer forhandles gennem boghandelen og

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Ren By-kampagnen 2011

Ren By-kampagnen 2011 Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Roskilde. September 2017

Roskilde. September 2017 Roskilde September 2017 1 Boligmarkedets udvikling V/ Regionsdirektør John Borrisholt EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde / Lokalt Demografi Udgangspunkt 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15. VEJLE den mangfoldige by Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune Konference om udsatte boligområder 15. april 2013 Ghetto! Ghetto? Vejle i billeder Byens ansigt Bydelenes identitet / egenart Menneskelig

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere