Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge"

Transkript

1 Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere end forventet i reformøkonomien. Nærmere analyse pegede på, at det i høj grad skyldtes den stigende tilgang til sygedagpenge fra 212 til 215. Denne analyse blev igangsat med et ønske om at undersøge, om den øgede tilgang blot var en naturlig følge af en øget arbejdsstyrke, eller om der var grupper af mennesker med bestemte karakteristika, som i stigende grad startede et sygdomsforløb, der indebar sygedagpenge. Siden reformopfølgningen er der kommet tal for tilgangen til sygedagpenge for 216. Tallet for 216 viser, at stigningen ikke er fortsat i 216, og at der i stedet er sket et fald i tilgangen fra 215 til 216. Sammenfatning Der er omkring. nye personer i sygedagpengesystemet hvert år. Med nye personer menes personer, der ikke har fået sygedagpenge i minimum det seneste halvandet år. Det var en stigning på knap 1. personer fra 212 til 215, der gav anledning til denne analyse. Efterfølgende er der sket et fald igen på knap 2.5 personer fra 215 til 216. Der var ca nye personer i sygedagpengesystemet i 216, og det er ca. 7.5 personer flere end der var 212. I denne analyse bliver det belyst, hvor ændringen i tilgangen er sket i løbet af perioden. Er det blot en ændret arbejdsstyrke, der ligger til grund for stigningen? Hvis ikke det er, er der så sket en generel udvikling på tværs af arbejdsmarkedet eller er der bestemte grupper af personer, som i højere eller mindre grad tilgår sygedagpenge? Analysen peger på, at en større arbejdsstyrke kun i mindre grad forklarer stigningen i tilgangen. I stedet er der tale om, at en større del af arbejdsstyrken får brug for sygedagpengesystemet. Det især tilfældet fra 212 til 215, og tendensen fortsatte i 216, men i et mindre omfang. Et approksimeret tal for arbejdsstyrken for 216 giver indikation af, at andelen af arbejdsstyrken, som tilgår sygedagpenge, fortsat er højere end det var i 212. I 216 er andelen knap,25 pct. point højere end i 212, og det resulterer i en tilgang, der er 6.4 personer højere end hvad der kan forklares af en ændret arbejdsstyrke. Den resterende stigning på 1. personer kan forklares af en øget arbejdsstyrke i perioden. Side 1 af 43

2 Det var samme billede, der blev tegnet for perioden Ud af stigningen på ca. 1. personer, kunne knap 8.5 personer forklares af, at en øget andel af arbejdsstyrken kom ind i sygedagpengesystemet. Analysen giver indikation af, at den stigende tilgang til sygedagpenge varierer på tværs af forskellige grupper i arbejdsstyrken. Der tegner sig et billede af, at: Omfanget af stigningen skyldes øget tilgang for personer, der er i beskæftigelse. Ud af den øgede tilgang på ca. 7.5 personer fra , så kommer knap 6.8 fra beskæftigelse. Tendensen til øget tilgang til sygedagpenge er ikke stoppet for mænd. Til gengæld stoppede den øgede tilgang kvinder i 216. Det skal dog ses i lyset af, at kvinderne stod for den største stigning i 215. Stigningen er primært for personer over 3 år. En øget tilgang udover arbejdsstyrken kan kun laves frem til 215, når der skal opdeles på alder. For personer mellem 3 og 59 år var der øget tilgang på 1 pct., og for personer mellem 6 og 64 år var der tale om mere end 2 pct. Der var ikke stigning for personer under 3 år. Stigningen er primært sket for personer med en uddannelse. Det gælder på tværs af uddannelse. De største stigninger er for personer med en erhvervsfaglig uddannelse og en lang videregående uddannelse. Men der er også stigninger for personer med en kort og mellemlang uddannelse. Der er ikke sket en stigning for personer uden en uddannelse. Stigningen for personer med en uddannelse er sket på tværs af alder. Ligeledes er der ikke en stigning for personer uden uddannelse på tværs af alder. Stigning i både den offentlige og private sektor. Den øgede tilgang fra den offentlige sektor toppede i 214, men er fortsat på et højt niveau i 216. I den private sektor startede stigningen først i 214 og fortsætter med at stige frem til 216. Stor tilgang fra otte a-kasser. Der er otte a-kasser, hvor tilgangen er steget med mere end 1 pct., når der er korrigeret for udvikling i antallet af medlemmer. Det gælder a- kasserne for selvstændige (DANA og ASE), Danske Sundhedsorganisationer, Akademikerne, Lederne, Magistrene, CA og Journalist, kommunikation og sprog. Stigning for etniske danske. Stigningen til sygedagpenge fra 212 til 215 var primært drevet at etniske danske personer. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opdatere tallet til 216. Ingen forskel på tværs af regioner. Der er ikke udtalte forskelle mellem udviklingen i sygedagpengemodtagere på tværs af regioner. Hverken fra eller frem til 216. Variation i tilgang over brancher. De tre brancher, hvor stigningen i tilgangen er størst er offentlig administration, undervisning og sundhed, erhvervsservice samt handel og transport. Her stiger tilgangen med hhv. 1.7, 1.2 og 1. personer, når der er korrigeret for udvikling i branchestørrelse. En nærmere opdeling af de 1.7 viser, at bidragene særligt kommer fra ansatte indenfor undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner. Side 2 af 43

3 Stigningen er især sket indenfor fire faggrupperinger. Det drejer sig om arbejde, der forudsætter viden på enten mellemniveau eller højeste niveau. Og det drejer sig om gruppen håndværkspræget arbejde og gruppen operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. 2. Generel udvikling i tilgang til sygedagpengesystemet Udgangspunktet for denne tilgangsanalyse er udviklingen i tilgangen 1 fra 212 til 216, jf. figur 1. Tilgangen til sygedagpenge steg i perioden fra 212 til 215 fra ca.. personer i 212 til knap 15. personer i 215, mens den faldt til ca personer i 216. Der er dermed sket en stigning i tilgangen til sygedagpenge på godt 1 pct. fra 212 til 215, og på knap 8 pct. fra 212 til 216. Figur 1. Tilgang i sygedagpengesystemet 1. personer 1. personer Reform Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. 1 For definition af tilgang se boks 1. Side 3 af 43

4 Boks 1. Definition af tilgang til sygedagpengesystemet i indeværende analyse I opgørelsen af tilgangen til sygedagpengesystemet er der taget udgangspunkt i, at det skal være nye i systemet, og det er her defineret ved: - Personer, der modtager sygedagpenge eller er i et jobafklaringsforløb i den aktuelle periode, og som ikke har modtaget sygedagpenge eller været i et jobafklaringsforløb i de foregående 18 måneder. Det giver en gruppe af personer, som er tilgået sygedagpengesystemet i perioden Arbejdsgiverperioden er på 3 dage og med henblik på sammenlignelighed er der set bort fra personer, hvis forløb varer under 5 uger. Det er sket ud fra følgende definition: - Der ses bort fra personer, hvor sygdomsforløbet varer under 5 uger. Et forløb er defineret som afsluttet, når der er én uge uden enten sygedagpenge eller jobafklaringsforløb. At tilgangen til sygedagpenge varierer over tid kan der helt overordnet set være to forklaringer på. Den ene mulighed er den simple anledning, at størrelsen på arbejdsstyrken har ændret sig, og der derfor vil være en ændret population, som har mulighed for at tilgå sygedagpengesystemet. Den anden mulighed er, at der er en ændret andel af arbejdsstyrken, som tilgår sygedagpenge. Det kan skyldes en ændret sammensætning af arbejdsstyrken eller at tendensen til at være sygemeldt og komme på sygedagpenge ændrer sig. Det er skelnen mellem de to forklaringer, der er fokus på i denne analyse. For hver gruppe af sygedagpengemodtagere, med et bestemt karakteristika, er den ændrede tilgang beskrevet via den faktiske udvikling, som ovenfor, udviklingen i tilgang i forhold til arbejdsstyrken mellem år for den relevante gruppe, samt den udvikling der skyldes en ændret sammensætning af sygedagpengemodtagere. I 212 tilgik ca.. personer sygedagpengesystemet, svarende til 3,56 pct. af arbejdsstyrken. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om den samlede arbejdsstyrke for 216, hvorfor tallet er approksimeret, se boks 2 for fremgangmåde. Baseret på denne approksimation er andelen af arbejdsstyrken, der i 216 tilgår sygedagpenge på 3,8 pct., svarende til ca der tilgik sygedagpengesystemet, jf. figur 2. Hvis andelen, der tilgik sygedagpenge, havde været uændret, så ville det kunne forventes, at knap 96.2 havde tilgået sygedagpenge i 216. Det betyder, at den øgede arbejdsstyrke står for ca. 1. personer af den øgede tilgang fra 212 til 216. Den resterende stigning på ca. 6.4 personer kan således tilskrives, at der er en større andel af arbejdsstyrken, som har tilgået sygedagpengesystemet. I 215, hvor tilgangen var størst, betød en øget andel, at 8.4 flere personer tilgik sygedagpengesystemet. Den øgede andel, hvor der er taget højde for udviklingen i arbejdsstyrken, er vist i figur 3. Når kurven for udviklingen ikke er sammenfaldende med indekset på, så er det udtryk for, at ændringen i tilgangen ikke blot skyldes ændringer i arbejdsstyrken, men at det skyldes, at andelen har ændret sig. I dette tilfælde har den ændrede andel betydet en stigning i tilgangen på godt 9 pct. i 215. I 216 faldt niveau til knap 7 pct. svarende til de ca. 6.4 personer, jf. figur 3. Side 4 af 43

5 Figur 2. Tilgang til sygedagpengesystemet Figur 3. (hvis andelen i 212 blev som andel af arbejdsstyrken holdt konstant = ) 3,9 3, ,8 3,8 3,7 3, ,6 3, ,5 3, ,4 3,4 3,3 3, ,2 3,2 3,1 3, , 3, Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal for personer mellem år og den gennemsnitlige erhvervsfrekvensen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Boks 2. Approksimeret arbejdsstyrke Tallet for arbejdsstyrken i 216 er approksimeret ved at anvende: - Det faktiske befolkningstal for personer mellem år i 216 og den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for personer mellem år fra 212 til 215 i de tilfælde hvor erhvervsfrekvensen er forholdsvis kontant fra 212 til 215. Hvis frekvensen ikke er konstant er approksimationen ikke lavet, og der fremgår kun tal frem til 215. Tallene der benyttes til approksimationen er fra Danmarks Statistik. For de karakteristika, hvor erhvervsfrekvensen ikke forefindes approksimeres tallet for arbejdsstyrken i 216 ved at: - Det faktiske befolkningstal for personer mellem år i 216 og den gennemsnitlige andel af den faktiske befolkning fra 212 til 215 for arbejdsstyrken med det givne karakteristika i de tilfælde hvor andelen er forholdsvis konstant fra 212 til 215. Hvis frekvensen ikke er konstant er approksimationen ikke lavet, og der fremgår kun tal frem til 215. Tallene der benyttes til approksimationen er fra Danmarks Statistik. Arbejdsstyrken fordelt på fagklassifikation og A-kasse er dannet på baggrund af tal fra Lovmodellen. I de faktiske tal indgår personer under 16 år, mens der er set bort fra personer under 16 år, når der beregnes andele. Forskellen mellem de to opgørelser drejer sig om få personer. 3. Udvikling i tilgang fordelt på en række karakteristika I ovenstående afsnit blev det vist, at der var en stigning på knap 1. personer fra 212 til 215, og derefter et fald på knap 2.5 personer. Dette medfører en samlet stigning fra 212 til 216 på ca. 7.5 personer, hvor ca. 1. personer af den stigning kan forklares af, at arbejdsstyrken fra 212 til 216 var steget. Der er samtidig sket en stigning i andelen af arbejdsstyrken, som tilgår sygedagpenge, og det forklarer de resterende ca. 6.4 personer. Det er interessant at undersøge, om der blot er sket en generel stigning i tilgangen til sygedagpenge på tværs af arbejdsstyrken, eller om stigningen er mere udtalt for nogle grupper af personer sammenlignet med andre. Hvis stigningen ikke er jævnt fordelt på tværs af karakteristika vil sammensætningen af sygedagpengemodtagere også kunne være ændret. De karakteristika, hvor udviklingen i tilgangen til sygedagpenge undersøges, er: - Status inden sygemelding (beskæftiget eller ledig) - Køn Side 5 af 43

6 - Alder - Uddannelsesniveau - Sammenhæng mellem alder og uddannelse - Herkomst - Region (bopæl) - Sektor - A-kasse - Branchefordelt - Fagklassifikation af arbejde Tilgang fordelt på beskæftigelse eller ledighed forud for sygemelding Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget i perioden for personer, der er i beskæftigelse inden sygemelding, mens den er faldet i mindre omfang for personer, der modtager dagpenge eller er jobparate i kontanthjælpssystemet umiddelbart forinden, jf. figur 4. I 216 havde knap 85.5 af de personer, som tilgik sygedagpenge, beskæftigelse umiddelbart inden sygemelding, sammenlignet med knap 79. i 212. For personer, der var ledige umiddelbart forinden, faldt niveauet en smule fra ca. 8. i 212 til ca. 8.3 i 216. De resterende ca. 8.7 personer i 216 kommer fra eksempelvis fleksjob, selvforsørgelse og SU mv. Antallet af personer, der tilgår sygedagpenge, og som kommer fra beskæftigelse udgør 3,1 pct. af de beskæftigede i 212 og 3,3 pct. i 216, jf. figur 2. Fra ledighed tilgik 6,6 pct. af de ledige til sygedagpenge i 212 sammenlignet med 8,5 pct. i 215 og 7, pct. i 216. Figur 4. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på om personen kommer fra beskæftigelse eller ledighed, 1. personer 1. personer 1. personer Figur 5. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på om personen kommer fra beskæftigelse eller ledighed 9, 8, 7, 6, 5, 3, 1,, 9, 8, 7, 6, 5, 3, 1,, Beskæftiget Ledig Beskæftiget Ledig Anm: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem I ledighedstallet indgår dagpenge og kontanthjælp. Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis det kun er den generelle udvikling i beskæftigede og ledige i arbejdsstyrken, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurverne i figur 6 være sammenfaldende med indeks på. Side 6 af 43

7 en af beskæftigede, som tilgik sygedagpenge fra beskæftigelse var stort set uændret fra 212 til 213, derefter skete der en stigning frem til 215, som betød, at der var 8 pct. flere, som tilgik sygedagpenge, udover hvad der kan tilskrives den generelle udvikling i beskæftigelse, jf. figur 6. I 216 falder niveauet til knap 6,5 pct. flere personer end i 212. Det svarer til, at der fra beskæftigelse til sygedagpenge er tilgået ca. 5. personer, udover dem, som kan tilskrives den generelle udvikling i beskæftigelsen, jf. tabel 1. Tilsvarende er andelen af ledige steget med 6 pct. udover den generelle udvikling, hvilket svarer til ca. 5 personer, jf. figur 6 og tabel 1. Figur 6. (hvis andelen i 212 blev holdt konstant = ) Tabel 1. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Ændret tilgang fra beskæftigelse pga. af øget population pga. øget andel 5. Ændret tilgang fra ledighed -6 - pga. øget population -1. Beskæftiget Ledig - pga. øget andel 5 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Kønsfordeling Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget for både mænd og kvinder i perioden og falder for kvinder i 216, mens tilgangen ikke falder for mænd, jf. figur 7. I 216 var der knap 43. mænd, som tilgik sygedagpenge, og det er en stigning på knap 3.3 siden 212. For kvinder drejede det sig om en stigning på godt 4.2 fra godt 55.3 til godt 59.5 personer. I 215, hvor niveauet af antallet i sygedagpengesystemet var højest, var der knap 43.3 mænd og knap 62. kvinder, som tilgik sygedagpenge. en af kvinder, som tilgår sygedagpenge, ud af omfanget af kvinder i arbejdsstyrken, er på 4,3 pct. i 212 og stiger til 4,6 pct. i 216, jf. figur 8. I 215 var andelen 4,8 pct. Tilsvarende er andelen af mænd, som tilgår sygedagpenge, ud af omfanget af mænd i arbejdsstyrken på 2,9 pct. i 212 og stiger til 3,1 pct. i 216. I 215 var andelen ligeledes 3,1 pct., jf. figur 8. Side 7 af 43

8 Figur 7. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på køn, 1. personer 1. personer 1. personer 7 7 Figur 8. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på køn, andel 5, 5, , 3, , 1, Kvinde Mand Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den gennemsnitlige erhvervsfrekvensen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for henholdsvis mænd og kvinder, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurverne i figur 9 være sammenfaldende med indeks på. en af kvinder som tilgik sygedagpenge, stiger først svagt fra 212 til 213 og derefter mere kraftigt frem til 215, hvor niveauet er 11 pct. flere kvinder, som tilgik sygedagpenge udover, hvad der kan tilskrives den generelle udvikling i antallet af kvinder i arbejdsstyrken. I 216 drejede det sig om knap 7 pct., jf. figur 9. Det svarer til, at der er tilgået godt 3.7 flere kvinder til sygedagpenge udover dem, som kan tilskrives den generelle udvikling. Tilsvarende er andelen af mænd steget med 7 pct. udover den generelle udvikling, hvilket svarer til knap 3.3 personer, jf. figur 9 og tabel 2. Figur 9. (hvis andelen i 212 blev Tabel 2. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår holdt konstant = ) , Kvinde Mand, Øget tilgang for kvinder pga. øget population 5 - pga. øget andel 3.7 Øget tilgang for mænd 3.3 Kvinde Mand - pga. øget population 5 - pga. øget andel 2.7 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den gennemsnitlige erhvervsfrekvensen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger Aldersfordeling Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget for alle aldersgrupper i perioden , jf. figur 1. Side 8 af 43

9 I forbindelse med finanskrisen begyndte flere unge at tage uddannelse frem for at være på arbejdsmarkedet. Det ses i et fald i tallene for erhvervsfrekvensen for Derfor er det vurderet, at det er for usikkert at anvende et gennemsnit for perioden til at approksimerer tallet for arbejdsstyrken i 216. Der vil i gennemgangen af den aldersfordelte udvikling således ikke blive lavet en arbejdsstyrke korrektion længere frem end til 215. I 215 var der knap 68. personer, som tilgik sygedagpenge, og som var i alderen 3-54 år sammenlignet med knap 63. i 212. I aldersgruppen år drejede det sig om en stigning fra godt 13.2 til knap 15. personer, mens det for gruppen under 3 år blot drejede sig om en stigning på mindre end 1. personer fra godt 12.5 til knap For gruppen over 59 år steg tilgangen med godt 2. personer fra knap 6.5 til godt 8.5. Der er ligeledes sket en stigning i andelen af personer, der tilgår sygedagpenge, når udviklingen ses i forhold til arbejdsstyrken for henholdsvis aldersgrupperne 3-54 år, år og 6 år og ældre, jf. figur 11. en er steget fra 3,9 til 4,3 for de 3-54 årige og fra 4,7 til 5,1 pct. for de årige. For personer over 59 år er andelen steget fra 3,8 til 4,6 pct.. en fra unge under 3 år er uændret på 2,1 pct. Figur 1. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på alder, 1. personer 1. personer 1. personer år 3-54 år år 6-64 år Kilde: Lovemodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 11. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på køn ift. arbejdsstyrken, andel 6, 5, 3, 1,, år 3-54 år år 6-64 år 6, 5, 3, 1,, Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for aldersgruppe, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurverne i figur 12 være sammenfaldende med indeks på. en af 3-54 årige som tilgik sygedagpenge stiger svagt fra 212 til 215, hvor niveauet er 1 pct. flere 3-54 årige, som tilgik sygedagpenge udover hvad der kan tilskrives den generelle udvikling i gruppen af 3-54 årige i arbejdsstyrken, jf. figur 12. Det svarer til, at der er tilgået knap 6. til sygedagpenge af 3-54 årige udover dem, som kan tilskrives den generelle udvikling, jf. tabel 3. Tilsvarende er andelen af år steget med 1 pct. udover den generelle udvikling, hvilket svarer til godt 1.5 personer, mens andelen for personer over 59 år er steget med 23 pct., hvilket svarer til knap 2.5 personer, jf. figur 12. Side 9 af 43

10 Udviklingen blandt de unge under 3 år viser, at der er 2 pct. flere hvad der kan tilskrives den generelle udvikling i antallet af unge i arbejdsstyrken, hvilket svarer til ca. 2 personer, jf. figur 12. Figur 12. (hvis andelen i 212 blev holdt konstant = ) år 3-54 år år Over 59 år Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. 7 5 Tabel 3. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Øget tilgang - Under 3 år 8 - pga. øget population 6 - pga. øget andel 2 Øget tilgang - Mellem 3 år og 54 år 5. - pga. øget population pga. øget andel 6. Øget tilgang - Mellem 55 år og 59 år pga. øget population 3 - pga. øget andel 1.4 Øget tilgang - Over 59 år pga. øget population 7 - pga. øget andel 1.6 Uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse (omfatter erhvervsfaglige uddannelser, korte-, mellemlange- og lange videregående uddannelser), mens tilgangen for personer med en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse er omtrent konstant fra 212 til 216, jf. figur 13. I 216 havde knap 74. af de personer, som tilgik sygedagpenge, en erhvervskompetencegivende uddannelse (herefter omtalt som uddannelse) sammenlignet med godt 65. i 212. For personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse drejer det sig om omkring 29. personer i både 212 og 216. I 215, hvor niveauet af antallet i sygedagpengesystemet var højest, var der knap 75. personer med en uddannelse og ca personer uden en uddannelse der tilgik sygedagpengesystemet. Stigningen i antallet af personer med en uddannelse, der tilgår sygedagpenge, set i forhold til personer i arbejdsstyrken i Danmark med det tilsvarende uddannelsesniveau, er ligeledes steget fra 3,6 pct. i 212 til 4,1 pct. i 215, mens andelen faldt til pct. i 216, jf. figur 14. en er forholdsvis konstant for personer, der ikke har en uddannelse, hvor det drejede sig om 3,4 pct. fra 212 til 215, og 3,3 pct. i 216. Side 1 af 43

11 Figur 13. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på uddannelse, 1. personer 1. personer 1. personer Erhvervskompetencegivende uddannelse Ikke erhvervskompetencegivende uddannelse Figur 14. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på uddannelse, som andel arbejdsstyrken med en tilsvarende uddannelse 4,5 3,5 3, 2,5 1,5 Ikke erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse 4,5 3,5 3, 2,5 1,5 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Antallet af personer der tilgik sygedagpengesystemet fordelt på uddannelse vil ikke summe til det faktiske antal, da personer med adgangsgivende uddannelsesforløb som højest fuldførte uddannelse ikke er talt med. Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for henholdsvis personer med og uden en uddannelse, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurverne i figur 15 være sammenfaldende med indeks på. en af personer med en uddannelse, der tilgik sygedagpenge, stiger først svagt fra 212 til 213 og derefter mere kraftigt frem til 215. Derefter sker der et mindre fald i 216, hvor der er knap 11 pct. flere med en uddannelse, som tilgik sygedagpenge udover, hvad der kan tilskrives den generelle udvikling i gruppen med en uddannelse i arbejdsstyrken, jf. figur 15. Det svarer til, at der er tilgået knap 7. personer med en uddannelse til sygedagpenge udover dem, som kan tilskrives den generelle udvikling i antallet med en uddannelse i arbejdsstyrken, jf. tabel 4. Tilsvarende er andelen af personer uden en uddannelse faldet med 3 pct. udover den generelle udvikling, hvilket svarer til færre personer udover dem, som kan tilskrives den generelle udvikling i antallet uden en uddannelse, jf. figur 15. Figur 15. (hvis andelen i 212 blev Tabel 4. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår holdt konstant = ) Ikke erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Øget tilgang - med uddannelse pga. øget population 1. - pga. øget andel 7. Ændret tilgang - uden uddannelse -6 - pga. øget population 2 - pga. øget andel - Side 11 af 43

12 Anm: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Antallet af personer der tilgik sygedagpengesystemet fordelt på uddannelse vil ikke summe til det faktiske antal, da personer med adgangsgivende uddannelsesforløb som højest fuldførte uddannelse ikke er talt med. Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilgang til sygedagpenge for personer med grundskole som højeste uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er med undtagelse af 215 faldet fra 212 til 216 for personer, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse 2, jf. figur 16. I 212 havde godt 24. af de personer, som tilgik sygedagpenge, grundskole eller uoplyst uddannelse, som højest fuldførte uddannelse, sammenlignet med knap 23. i 216. Antallet af personer med grundskole eller uoplyst uddannelse, der tilgår sygedagpenge, set i forhold til personer i arbejdsstyrken i Danmark med det tilsvarende uddannelsesniveau, er stort set uændret fra , hvor den ligger lige omkring mellem 3,8 og 3,9 pct. I 216 faldt andelen til 3,7 pct., jf. figur 17. Figur 16. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med grundskole og uoplyst uddannelse, 1. personer 1. personer 1. personer Figur 17. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med grundskole og uoplyst uddannelse ift. arbejdsstyrken, andel 3,8 3, ,6 3, ,4 3,2 3,4 3, , 3, Anm: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for personer med grundskole eller uoplyst uddannelse, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurven i figur 18 være sammenfaldende med indeks på. en af personer med grundskole eller uoplyst uddannelse, der tilgik sygedagpenge, falder svagt fra 212 til 214, og stiger derefter en smule i 215, hvor niveauet kun er en smule højere end niveauet for 212, jf. figur 18. I 216 falder niveauet igen og er 5 pct. lavere end i 212. Det svarer til, at der er tilgået knap 1.2 færre personer udover det der kan tilskrives den generelle udvikling i antallet, der har grundskole eller uoplyst uddannelse, til sygedagpenge i perioden 212 til 216, jf. tabel 5. 2 I kategorien indgår også personer, hvor der ikke er oplysninger om uddannelse. Side 12 af 43

13 Figur 18. (hvis andelen i 212 holdes konstant = ) Tabel 5. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Ændret tilgang grundskole/uoplyst pga. øget population - - pga. øget andel Anm: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Tilgang til sygedagpenge for personer med en gymnasial uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget i perioden fra 212 til 215 og faldt igen i 216 for personer, der har en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. figur 19. I 212 havde ca. 5.3 af de personer, som tilgik sygedagpenge, en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, sammenlignet med knap 6. i 216. Stigningen i antallet af personer med en gymnasial uddannelse, der tilgår sygedagpenge, set i forhold til personer i arbejdsstyrken i Danmark med det tilsvarende uddannelsesniveau udvikler sig fra knap 2,2 pct. i 212 til knap 2,4 pct. i 216, jf. figur 2. Figur 19. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en gymnasial uddannelse, 1. personer 1. personer 1. personer 6, 6, Figur 2. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en gymnasial uddannelse ift. arbejdsstyrken, andel 2,5 2,5 2,3 2,3 5,5 5,5 2,1 2,1 5, 5, 1,9 1,7 1,9 1,7 4,5 4,5 1,5 1,5 Anm: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for personer med en gymnasial uddannelse, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurven i figur 21 være sammenfaldende med indeks på. Side 13 af 43

14 en af personer med en gymnasial uddannelse, der tilgik sygedagpenge, steg fra 212 til 216, og i 216 er 9 pct. flere med en gymnasial uddannelse, som tilgik sygedagpenge udover, hvad der kan tilskrives den generelle udvikling for uddannelse i arbejdsstyrken, jf. figur 21. Det svarer til, at der er tilgået knap 5 flere personer, der har en gymnasial uddannelse, til sygedagpenge i perioden fra 212 til 216, jf. tabel 6. Figur 21. (hvis andelen i 212 holdes konstant = ) Tabel 6. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Øget tilgang gymnasial uddannelse 7 - pga. øget population 2 - pga. øget andel 5 Anm: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger Tilgang til sygedagpenge for personer med en erhvervsfaglig uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget i perioden fra 212 til 215 og faldet igen i 216 for personer, der har en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. figur 22. I 212 havde ca. 38. af de personer, som tilgik sygedagpenge, en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, sammenlignet med knap 42. i 215 og knap 41. i 216. Stigningen i antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, der tilgår sygedagpenge, set i forhold til personer i arbejdsstyrken i Danmark med det tilsvarende uddannelsesniveau, er ligeledes steget i periode fra 4,1 pct. i 212 til 4,6 pct. i 215 og faldet til 4,4 i 216, jf. figur 23. Figur 22. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en erhvervsfaglig uddannelse, 1. personer Figur 23. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en erhvervsfaglig uddannelse ift. arbejdsstyrken, andel Side 14 af 43

15 1. personer 1. personer ,9 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3,5 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3,5 Anm: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for personer med en erhvervsfaglig uddannelse, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurven i figur 24 være sammenfaldende med indeks på. en af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, der tilgik sygedagpenge, steg fra 212 til 215, om end svagere fra 212 til 214 end fra 214 til 215, og faldt igen fra 215 til 216. Stigningen betyder, at der i 215 var 13 pct. flere med en erhvervsfaglig uddannelse, som tilgik sygedagpenge udover hvad der kan tilskrives den generelle udvikling for uddannelse i arbejdsstyrken, jf. figur 24. I 216 faldt niveauet til 8 pct. Det svarer til, at der er tilgået godt 3. flere personer, der har en erhvervsfaglig uddannelse, til sygedagpenge i perioden fra 212 til 216, jf. tabel 7. Figur 24. (hvis andelen i 212 holdes konstant = ) dret population og ændret andel, der tilgår Tabel 7. Ændret tilgang som følge af æn Øget tilgang erhvervsfaglig uddannelse pga. øget population -2 - pga. øget andel 3. Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Tilgang til sygedagpenge for personer med en kort videregående uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget i perioden fra 212 til 216 for personer, der har en kort videregående uddannelse, som den højest fuldførte uddannelse, jf. figur 25. I 212 havde ca. 3. af de personer, som tilgik sygedagpenge, en kort videregående uddannelse, som højest fuldførte uddannelse sammenlignet med knap 4.7 i 216. Side 15 af 43

16 Stigningen i antallet af personer med en kort videregående uddannelse, der tilgår sygedagpenge, set i forhold til personer i arbejdsstyrken i Danmark med det tilsvarende uddannelsesniveau, er ligeledes steget i perioden fra 3, pct. i 212 til 3,5 pct. i 216, jf. figur 26. Side 16 af 43

17 Tusinde Figur 25. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en kort videregående uddannelse, 1. personer 1. personer 1. personer 5, 5, Figur 26. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en kort videregående uddannelse ift. arbejdsstyrken, andel 3,5 3,5 4,5 4,5 3,3 3,3 3,1 3,1 2,9 2,9 3,5 3,5 2,7 2,7 3, 3, 2,5 2,5 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for personer med en kort videregående uddannelse, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurven i figur 27 være sammenfaldende med indeks på. en af personer med en kort videregående uddannelse, der tilgik sygedagpenge, steg specielt fra 213 til 214, og i mindre omfang fra 212 til 213 og fra 214 til 216. Den samlede stigning betyder, at der i 216 var 17 pct. flere med en kort videregående uddannelse, som tilgik sygedagpenge udover hvad der kan tilskrives den generelle udvikling for uddannelse i arbejdsstyrken, jf. figur 27. Det svarer til, at der er tilgået ca. 7 flere personer, der har en kort videregående uddannelse, til sygedagpenge i perioden fra 212 til 216, end hvad der kan tilskrives udviklingen i arbejdsstyrken, jf. tabel 8. Figur 27. (hvis andelen i 212 holdes konstant = ) Tabel 8. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Øget tilgang kort videregående uddannelse 8 - pga. øget population - pga. øget andel 7 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Side 17 af 43

18 Tilgang til sygedagpenge for personer med en mellemlang videregående uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget i perioden fra 212 til 215 og faldt igen i 216 for personer, der har en mellemlang videregående uddannelse, som den højest fuldførte uddannelse, jf. figur 28. I 212 havde ca af de personer, som tilgik sygedagpenge, en mellemlang videregående uddannelse, som højest fuldførte uddannelse, sammenlignet med ca i 215, og ca. 2.8 i 216. Stigningen i antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse, der tilgår sygedagpenge, set i forhold til personer i arbejdsstyrken i Danmark med det tilsvarende uddannelsesniveau, er ligeledes steget i perioden fra 3,8 pct. i 212 til 4,3 pct. i 215 og faldt til 4,2 pct. i 216, jf. figur 29. Figur 28. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en mellemlang videregående uddannelse, 1. personer 1. personer 1. personer Figur 29. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en mellemlang videregående uddannelse ift. arbejdsstyrken, andel 4,4 4,4 4,2 3,8 3,6 3,4 3,2 3, 4,2 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for personer med en mellemlang videregående uddannelse, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurven i figur 3 være sammenfaldende med indeks på. en af personer med en mellemlang videregående uddannelse, der tilgik sygedagpenge, steg fra 212 til 214 og aftog i mindre omfang fra 214 til 216. Den samlede stigning betyder, at der i 216 var 1 pct. flere med en mellemlang videregående uddannelse, som tilgik sygedagpenge udover, hvad der kan tilskrives den generelle udvikling for uddannelse i arbejdsstyrken, jf. figur 3. Det svarer til, at der er tilgået ca. 1. flere personer, der har en mellemlang videregående uddannelse, til sygedagpenge i perioden fra 212 til 216, udover hvad der kan tilskrives udviklingen i arbejdsstyrken, jf. tabel 9. Side 18 af 43

19 Figur 3. (hvis andelen i 212 holdes konstant = ) dret population og ændret andel, der tilgår Tabel 9. Ændret tilgang som følge af æn Øget tilgang mellemlang videregående uddannelse pga. øget population 6 - pga. øget andel 1. Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger Tilgang til sygedagpenge for personer med en lang videregående eller forsker uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget i perioden fra 212 til 215 og derefter er den uændret i 216 for personer, der har en lang videregående eller forsker uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. figur 31. I 212 havde knap. 5.3 af de personer, som tilgik sygedagpenge, en lang videregående eller forsker uddannelse, som højest fuldførte uddannelse, sammenlignet med ca. 7.3 i 215 og 216. Stigningen i antallet af personer med en lang videregående eller forsker uddannelse, der tilgår sygedagpenge set i forhold til personer i arbejdsstyrken i Danmark med det tilsvarende uddannelsesniveau, er ligeledes steget i perioden fra pct. i 212 til 2,5 pct. i 215 og 2,6 pct. i 216, jf. figur 32. Figur 31. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en lang videregående eller forsker uddannelse, 1. personer 1. personer 1. personer Figur 32. Tilgang til sygedagpengesystemet for personer med en lang videregående eller forsker uddannelse ift. arbejdsstyrken, andel 2,7 2,7 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Side 19 af 43

20 Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for personer med en lang videregående eller forsker uddannelse, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurven i figur 33 være sammenfaldende med indeks på. en af personer med en lang videregående eller forsker uddannelse, der tilgik sygedagpenge, steg fra 212 til 216. Den samlede stigning betyder, at der i 216 var 3 pct. flere med en lang videregående eller forsker uddannelse, som tilgik sygedagpenge udover, hvad der kan tilskrives den generelle udvikling for uddannelse i arbejdsstyrken, jf. figur 33. Det svarer til, at der er tilgået godt 1.7 flere personer, der har en lang videregående eller forsker uddannelse, til sygedagpenge i perioden fra 212 til 216, end hvad der kan tilskrives udviklingen i arbejdsstyrken, jf. tabel 1. Figur 33. (hvis andelen i 212 holdes konstant = ) dret population og ændret andel, der tilgår Tabel 1. Ændret tilgang som følge af æn Øget tilgang lang videregående/forsker uddannelse 2. - pga. øget population 3 - pga. øget andel 1.7 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Tilgang til sygedagpenge fordelt på alder og uddannelse Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget for henholdsvis personer mellem 3 og 64 år og for personer med en uddannelse fra 212 til 215. Der kigges nærmere på, om en opdeling på alder og uddannelse kan nuancere billedet for så vidt angår tilgangen til sygedagpenge. Der anvendes kun tal frem til 215 ud fra samme argumentation fra foregående afsnit om, at erhvervsfrekvensen for de unge har været for ustabil til at bruge til en approksimation for 216. Aldersopdelingen af personer, der ikke har en uddannelse, viser, at faldet i tilgangen fra 212 til 214 for personer uden en uddannelse dækker over et fald i alle tre aldersgrupper. Tilgangen i aldersklassen 3-54 år og over 54 år stiger fra , og denne stigningen modsvares ikke af faldet i tilgangen fra de unge under 3 år, hvorfor den samlede tilgang fra personer uden en uddannelse stiger, jf. figur 34. Aldersopdelingen viser samtidig, at stigningen fra 212 til 215 for personer med en uddannelse, er en generel stigning for hver af aldersgrupperne, jf. figur 35. Side 2 af 43

21 Figur 34. for personer uden en uddannelse (hvis andelen i 212 blev holdt konstant = ) Figur 35. for personer med en uddannelse (hvis andelen i 212 blev holdt konstant = ) Under 3 år Mellem 3 år og 54 år Over 54 år Under 3 år Mellem 3 år og 54 år Over 54 år 85 Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger Tabel 11. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Tabel 12. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Uden uddannelse Med uddannelse Ændret tilgang - under 3 år -4 - pga. øget population 3 - pga. øget andel -7 Ændret tilgang år -5 - pga. ændret population -2 - pga. øget andel -3 Øget tilgang - over 55 år - - pga. ændret population - - pga. øget andel - Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Øget tilgang - under 3 år pga. øget population 6 - pga. øget andel 6 Øget tilgang år pga. ændret population -3 - pga. øget andel 5.7 Øget tilgang - over 55 år 1. - pga. ændret population - - pga. øget andel 1. Tilgang til sygedagpenge fordelt på herkomst Den stigende tilgangen til sygedagpengesystemet fra 212 til 215 og faldet i 216 er primært drevet af personer med dansk oprindelse, jf. figur 36. Da erhvervsfrekvensen opdelt på herkomst for 212 til 215 udviser en del udsving er det vurderet, at det er for usikkert at anvende et gennemsnit for perioden til at approksimerer tallet for arbejdsstyrken i 216. I 215 var der knap 94. personer med dansk oprindelse, som tilgik sygedagpenge, sammenlignet med ca. 85. i 212. For indvandrere fra vestlige lande var der i 215 knap 4.4 sammenlignet med ca. 3.5 i 212, mens der for indvandrere med ikkevestlig baggrund var et stort set uændret antal på ca. 5.6 personer. For så vidt angår efterkommere var der ca. 2 med vestlig baggrund og 1. med ikke-vestlig baggrund i 215, jf. figur 36. Side 21 af 43

22 Der er sket en stigning i andelen af personer, der tilgår sygedagpenge, når udviklingen ses i forhold til arbejdsstyrken, for så vidt angår personer med dansk oprindelse, jf. figur 37. en er steget fra 3,5 pct. til 3,9 pct. fra for denne gruppe. en af indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 4,2 pct. til 3,9 pct., mens andelen for indvandrere fra vestlige lande ligger uændret på 3,5 pct. Omfanget af efterkommere er så lavt, at det kan være usikkert at konkludere på udviklingen. Figur 36. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på herkomst, 1. personer 1. personer 1. personer Dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egen beregninger Figur 37. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på alder, andel Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for type af herkomst, der har betydning for den øgede tilgang til sygedagpenge, så vil kurverne i figur 38 være sammenfaldende med indeks på. en af personer med dansk oprindelse, som tilgik sygedagpenge, steg i perioden fra 212 til 215, hvor 11 pct. flere tilgik sygedagpenge udover det, der kan tilskrives den generelle udvikling i gruppen af personer med dansk oprindelse i arbejdsstyrken, jf. figur 38. Det svarer til, at der er tilgået godt 9. til sygedagpenge af personer med dansk oprindelse udover dem, som kan tilskrives den generelle udvikling i arbejdsstyrken for denne gruppe. Tilsvarende er andelen af indvandrere med vestlig baggrund faldet til 99 pct., og indvandrere med ikke-vestlig baggrund faldet til 92 pct. Det svarer til et fald på ca. 5 personer, jf. figur 38. 5,5 5, 4,5 3,5 3, 2,5 1, Dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande 5,5 5, 4,5 3,5 3, 2,5 1,5 Side 22 af 43

23 Figur 38. (hvis andelen i 212 blev holdt konstant = ) Tabel 13. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår Antal personer Øget tilgang - dansk oprindelse pga. øget population -7 - pga. øget andel 9.2 Øget tilgang - indvandrere, vestlige Dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. 5 - pga. ændret population - pga. ændret andel - Øget tilgang - indvandrere, ikke-vestlige - pga. ændret population 5 - pga. ændret andel -5 Tilgangen fordelt på regioner Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget for alle regioner i perioden , mens tilgangen er faldet i mindre omfang for alle regioner i perioden , jf. figur 39. Fra 212 til 216 har der dog samlet set været en stigning i tilgangen. I Region Hovedstanden steg tilgangen til sygedagpenge fra knap 27. personer i 212 til 29.5 personer i 216. Der er også sket en samlet stigning i tilgangen til sygedagpenge fra 212 til 216 i de øvrige regioner. Der er ligeledes sket en stigning i andelen af personer, der tilgår sygedagpenge, når udviklingen ses i forhold til arbejdsstyrken, i hver af regionerne, jf. figur 4. Figur 39. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på regioner, 1. personer 1. personer 1. personer 4 4 Figur 4. Tilgang til sygedagpengesystemet fordelt på arbejdsstyrken i den enkelte region 4,5 4, ,5 3,5 1 Region Hovedstanden Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sjælland 1 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. Hvis det kun er den generelle udvikling i arbejdsstyrken for personer i hver region, der har betydning for tilgangen til sygedagpenge, så vil kurverne i figur 41 være sammenfaldende med indeks på. 3, 2,5 Region Hovedstanden Region Syddanmark Region Nordjylland Region Sjælland Region Midtjylland 3, 2,5 Side 23 af 43

24 en af personer, der tilgik sygedagpenge, steg i alle regioner i perioden fra 212 til 215, mens andelen faldet fra 215 til 216, når der tages højde for udviklingen i arbejdsstyrken i den pågældende region. I 216 var niveauet mellem 6 og 8 pct. højere end i 216 på tværs af regionerne, jf. figur 41. Figur 41. (hvis andelen i 212 blev Tabel 14. Ændret tilgang som følge af ændret population og ændret andel, der tilgår holdt konstant = ) Øget tilgang - Hovedstaden Region Hovedstanden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland - pga. øget population - pga. øget andel 2. Øget tilgang - Sjælland - pga. øget population - pga. øget andel 8 Øget tilgang - Syddanmark pga. øget population - pga. øget andel 1.5 Øget tilgang - Midtjylland pga. øget population 2 - pga. øget andel 1.4 Øget tilgang - Nordjylland 8 - pga. øget population - pga. øget andel 8 Anm.: Arbejdsstyrken for 216 er approksimeret på baggrund af det faktiske befolkningstal og den faktiske arbejdsstyrkes gennemsnitlige andel af befolkningen fra Derfor er kurven stiplet mellem Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellen og egne beregninger. Tilgangen fordelt på sektorer Tilgangen til sygedagpengesystemet er steget for både den offentlige og private sektor i perioden I den private sektor er niveauet uændret fra 215 til 216, mens der er et ganske lille fald i den offentlige sektor, jf. figur 42. I 216 var der godt 5. personer, som tilgik sygedagpenge, som var ansat i det private, sammenlignet med 45. i 212. For ansatte i den offentlige sektor var der ca personer i 216 og knap 29.5 i 212, som tilgik sygedagpenge. en af personer, der tilgik sygedagpenge, fra henholdsvis private og offentlige ansættelser sættes i forhold til den del af arbejdsstyrken, der er beskæftigede lønmodtagere i hver af sektorerne. en for så vidt angår personer, der tilgår sygedagpenge, fra en ansættelse i det private stiger i perioden. I 212 drejer det sig om pct., hvorefter der sker en stigning til 4,3 pct. i 216, jf. figur 43. I den offentlige sektor var der 4,6 pct. der tilgik sygedagpenge i 212og 5, pct. i 216, jf. figur 43. Side 24 af 43

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

Etnicitet i advokatbranchen

Etnicitet i advokatbranchen Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010 Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune 1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

Antallet af forsikrede i november måned var uændret i forhold til måneden før. I HK s a-kasse faldt antallet af medlemmer med 0,2 pct. point.

Antallet af forsikrede i november måned var uændret i forhold til måneden før. I HK s a-kasse faldt antallet af medlemmer med 0,2 pct. point. / Politik og Analyse Arbejdsmarkedsrapport, november 2013 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed, a-kasse,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Arbejdsløsheden fortsætter med at falde

Arbejdsløsheden fortsætter med at falde . februar 9 Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra december til januar 9. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

/ Analyse Arbejdsmarkedsrapport, februar 2014

/ Analyse Arbejdsmarkedsrapport, februar 2014 / Analyse Arbejdsmarkedsrapport, februar 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed, A-kasse, beskæftigelse,

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Månedsvis udvikling i ledigheden i Hjørring kommune fra januar juli

Månedsvis udvikling i ledigheden i Hjørring kommune fra januar juli Ledighed og beskæftigelse - juli 217 1 Månedsvis udvikling i ledigheden i Hjørring kommune fra januar 215 - juli 217 2. 1.75 1.5 1.25 75 1.139 1.19 1.42 1.282 97 917 5 365 25 12 135 jan feb mar apr maj

Læs mere