Støj, vibrationer og øvrige miljøgener i anlægsfasen

Transkript

1 Støj, vibrationer og øvrige miljøgener i anlægsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

2 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Kapacitetsudvidelse på Øresudnsbanen er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning 6 3 Ikke-teknisk resumé Grundløsning, sporsluse Alternativ 1A, fly-over over motorvej Alternativ 1B, fly-over over motorvej Alternativ 2, fly-over over bane Tilvalg 1, perroner ved Kastrup Station Tilvalg 2, overhalingsspor Ørestad Station Øvrige miljøgener 13 4 Lovgrundlag Støj og vibrationer Regulering af øvrige miljøgener 15 5 Metode for undersøgelserne Beregningsmetode for støj Beregningsmetode for vibrationer Arbejdsprocesser Øvrige miljøgener 18 6 Støj, vibrationer og øvrige miljøgener ved anlægsaktiviteterne Anlægsaktiviteter overordnet Øvrige miljøgener Lys Støv Spildevand Lugt 21 7 Grundløsning. Slusespor Anlægsarbejder Støj Vibrationer Øvrige miljøgener 27 8 Alternativ 1A og 1B. Fly-over over motorvej Anlægsarbejder 28

4 8.2 Støj Alternativ 1A Støj, Alternativ 1B Vibrationer, Alternativ 1A Vibrationer, Alternativ 1B Øvrige miljøgener 34 9 Alternativ 2. Fly-over over bane Anlægsarbejder Støj Vibrationer Øvrige miljøgener Tilvalg 1. Perroner Kastrup Station Anlægsarbejder Støj Vibrationer Øvrige miljøgener Tilvalg 2. Overhalingsspor Ørestad Station Anlægsarbejder Støj Vibrationer Øvrige miljøgener Miljøforhold og -gener beskrevet i andre fagnotater Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer 55

5 1 Forord Dette fagnotat omhandler Støj, vibrationer og øvrige miljøgener i anlægsfasen for Banedanmarks projekt "Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen". Det er udarbejdet vinteren 2010/2011 af COWI/ATKINS JV som en del af Banedanmarks projekt i henhold til "Aftaler om grøn transportpolitik - januar 2009". Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 5

6 2 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende støj, vibrationer og øvrige miljøgener, der kan forventes at forekomme i forbindelse med anlægsfasen af projektet forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen. Overordnet omfatter jernbaneprojektet en forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen ved at forbedre godstogenes passager nord om Københavns lufthavn, Kastrup Station (herefter kaldet Kastrup Station). Kapaciteten er i dag begrænset af, at østgående godstog på en kort strækning skal køre i det vestgående spor for at komme ud i godsshunten, der går nord om Kastrup Station. For at forbedre kapaciteten undersøges en grundløsning i form af et slusespor samt to alternative løsninger i form af en fly-over (niveaufri passage) over Øresundsmotorvejen eller den eksisterende bane. Derudover belyses to tilvalg. Tilvalgene forbedrer ikke kapaciteten på strækningen, men bibringer strækningen mere fleksibilitet og nye funktioner. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning, sporsluse. Der udføres en sporsluse, i form af et tredje spor, imellem Tårnbytunnelen og banens underføring under Øresundsmotorvejen. Sporslusen gør det muligt at parkere 750 m lange godstog, indtil der er fri passage for videre kørsel ud i godsshunten. Alternativ 1, Fly-over over motorvej. Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsmotorvejen. Løsningen går fra Amager Landevej, på nordsiden af motorvejen, til godsshuntens underføring under motorvejen på sydsiden af motorvejen. Der er undersøgt 2 løsninger. En løsning (1A) uden et supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station og en løsning (1B) med supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station Alternativ 2, Fly-over over bane. Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsbanen mellem Amager Landevej og Øresundsbanens underføring under Øresundsmotorvejen. Tilvalg 1, Perroner Kastrup Station. Der udføres perroner langs godssporene, der går nord om Kastrup Station. Der etableres passageradgang fra perroner til lufthavn. Tilvalg 2, Overhalingsspor Ørestad Station. Der etableres 2 nye spor omkring Ørestad Station, således at passagertog kan stoppe/vende ved stationen, mens der er trafik på banen. 0-Alternativet Udgør det basisscenarie der er sammenligningsgrundlag for de øvrige alternativer. 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden udbygning af banen, men med udrulning af ERTMS (European Rail Traffic Management System), samt trafikale Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 6

7 effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted samt etablering af Femern Bælt forbindelsen. Projektet forudsætter, at godstog har en maksimal længde på 750 m. Det er undersøgt, hvordan ovenstående løsninger giver mulighed for at køre med 1000 m lange godstog. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via Øresundsbanens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen vest for Ørestad Station (Center Boulevard) ved km 6,60 til øst for Ørestad Station (Kongelundsvej) ved km 7,76 (kun tilvalg 2) samt strækningen fra Tårnbytunnelen ved km 9,52 til Amager Strandvej ved km 12,05. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 7

8 3 Ikke-teknisk resumé De undersøgte løsninger for forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen ligger alle geografisk placeret imellem Tårnbytunnelen og Amager Strandvej. Der er undersøgt tre løsninger for forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen: Grundløsning, sporsluse Alternativ 1, fly-over over motorvej Alternativ 2, fly-over over bane Der er desuden undersøgt følgende tilvalg: Tilvalg 1, perroner Kastrup Station Tilvalg 2, overhalingsspor Ørestad Station Generelt er spunsning udvalgt som værende den mest støjende arbejdsproces og støj fra bygge- og oplagringspladser er medtaget på grund af den relativt lange varighed. For arbejder om dagen er benyttet den vejledende grænseværdi på 70 db og for arbejder om aftenen/natten er benyttet den vejledende grænseværdi på 40 db. Beregning af støj fra anlægsarbejder er udført med SoundPLAN version 7.0 opdateret 24. februar 2011 og følger metoder og retningslinjer beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Der er etableret en 3D beregningsmodel indeholdende terræn og bygninger. Højdekurver, bygningspolygoner og bygningshøjder er baseret på indhentet kort10 data. Ramning og nedvibrering af spuns vurderes til at give anledning til overskridelse af grænseværdien 75 db for komfort vibrationer i bygninger i en afstand på meter. Med nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Det vurderes at bygningsskadelige vibrationer kan forekomme for bygninger i en afstand på meter. Her følges anvisninger fra den tyske norm DIN 4150 (del 3) med hensyn til bygningsskadelige vibrationer. Det vurderes generelt at der skal udføres vibrationsovervågning af nærmeste bygninger. I modsætning til støj findes der ikke en etableret, officiel metode til at beregne vibrationer. Beregningsmetoden anvendt er en semi-empirisk vibrationsmodel udviklet af Atkins. Modellen er baseret på målinger fra tidligere jernbaneprojekter. 3.1 Grundløsning, sporsluse Etablering af støttevæg er vurderet som værende den mest støjende arbejdsproces i forbindelse med etablering af slusespor for Grundløsningen. Det vurderes at spunsning af støttevæg kan udføres i dagtimerne over en periode på ca.5-6 måneder. Det er vurderet at spunsning kan udføres ved ramning, nedvibrering og silent piling. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning og nedvibrering. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 8

9 Ramning af spuns giver anledning til ca. 40 støjbelastede boliger, mens nedvibrering af spuns giver anledning til ca. 10 støjbelastede boliger. Silent piling af spuns giver anledning til ca. 2 støjbelastede boliger. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. For ramning og nedvibrering af spuns forventes vibrationsbelastede boliger, mens silent piling vil medføre 5-10 vibrationsbelastede boliger. Det er vurderet at silent piling ikke giver anledning til bygningsskadelige vibrationer, mens ved ramning og nedvibrering kan der være tale om 1-2 bygninger ved Nyhøj Allé og 1-2 bygninger ved Pollux Allé. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Nedvibrering af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi. 3.2 Alternativ 1A, fly-over over motorvej Bygning af fly-over kræver spunsning af ramper og fundering af bropiller, som er vurderet til at være de mest støjende arbejdsprocesser ved etablering af fly-over. Det vurderes at anlægsarbejder af fly-over vedrørende spunsning og fundering vil foregå over en periode på 14 måneder, samt at disse arbejdsprocesser godt kan udføres samtidigt. På grund af at der arbejdes tæt på eksisterende spor vurderes det at udførelsen vil være ligeligt fordelt på dag og aften/nat. Spunsning kan foregå ved ramning eller silent piling og der bores ud til 6 bropiller. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning. Ramning og boring vil give anledning til ca. 100 støjbelastede boliger om dagen og flere end 1000 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Silent piling og boring vil ikke give anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 400 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej, samt ved Ellehammersvej ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 2-3 år. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Det vurderes at hverken ramning, silent piling eller boring giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Ramning og boring giver anledning til ca. 100 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 9

10 vibrationsbelastede boliger, mens silent piling og boring giver anledning til ca. 50 vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Silent piling af spuns vurderes at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. 3.3 Alternativ 1B, fly-over over motorvej Bygning af fly-over kræver spunsning af ramper og fundering af bropiller, som er vurderet til at være de mest støjende arbejdsprocesser ved etablering af fly-over. Derudover etableres spor 10, hvor indbygning af skærver er den mest støjende arbejdsproces. Etablering af spor 10 vil foregå over en periode på 1 måned. Det vurderes at anlægsarbejder af fly-over vedrørende spunsning og fundering vil foregå over en periode på 14 måneder, samt at disse arbejdsprocesser godt kan udføres samtidigt. På grund af at der arbejdes tæt på de eksisterende spor, vurderes det at udførelsen vil være ligeligt fordelt på dag og aften/nat. Spunsning kan foregå ved ramning eller silent piling og der bores ud til 6 bropiller. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning. Ramning og boring vil give anledning til ca. 100 støjbelastede boliger om dagen og flere end 1000 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Silent piling og boring vil ikke give anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 400 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Etablering af spor 10 vil ikke give anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 200 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej, samt ved Ellehammersvej ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 2-3 år. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Det vurderes at hverken ramning, silent piling eller boring giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Ramning og boring giver anledning til ca. 100 vibrationsbelastede boliger, mens silent piling og boring giver anledning til ca. 50 vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Etablering af spor 10 giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 10

11 Silent piling af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. 3.4 Alternativ 2, fly-over over bane Bygning af fly-over over banen kræver spunsning af ramper og etablering af spor på flyover, som er vurderet til at være de mest støjende arbejdsprocesser ved etablering af flyover. Det vurderes at anlægsarbejdet af fly-over vedrørende spunsning og etablering af spor vil foregå over en periode på henholdsvis 7 måneder og 1 måned. På grund af at der arbejdes tæt på eksisterende spor vurderes det at udførelsen vil være 75% om dagen og 25% om natten. Det er vurderet at spunsning kan foregå ved ramning eller silent piling. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning. Ramning af spuns giver anledning til ca. 50 støjbelastede boliger om dagen og flere end 1000 boliger om aftenen/natten. Silent piling af spuns giver ikke anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 200 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Etablering af spor giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i 2 år. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Det vurderes at hverken ramning, silent piling eller etablering af spor giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Ramning giver anledning til ca vibrationsbelastede boliger, mens silent piling giver anledning til ca vibrationsbelastede boliger. Etablering af spor giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Silent piling af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. 3.5 Tilvalg 1, perroner ved Kastrup Station For Tilvalg 1 er bygning af perroner den mest støjende arbejdsproces. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 11

12 Det vurderes at anlægsarbejdet vil foregå om dagen over en periode på 4-6 måneder. Bygning af perroner giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved Ellehammersvej på parkeringsareal ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 4-6 måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Bygning af perroner giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. 3.6 Tilvalg 2, overhalingsspor Ørestad Station Etablering af støttevæg er vurderet som værende den mest støjende arbejdsproces i forbindelse med tilvalg 2. Det vurderes at spunsning af støttevæg kan udføres 75% om dagen og 25% om aftenen/natten over en periode på ca. 6 måneder. Det er vurderet at spunsning kan udføres ved ramning, nedvibrering og silent piling. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning og nedvibrering. Ramning af spuns giver anledning til ca. 30 støjbelastede boliger om dagen og flere en 1000 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Nedvibrering af spuns giver anledning til ca. 10 støjbelastede boliger om dagen og flere end 500 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Silent piling af spuns giver anledning til ca. 2 støjbelastede boliger om dagen og ca. 100 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. For ramning og nedvibrering af spuns forventes ca. 20 vibrationsbelastede boliger, mens silent piling vil medføre ca. 10 vibrationsbelastede boliger. Det er vurderet at spunsning ikke giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Silent piling af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 12

13 3.7 Øvrige miljøgener De øvrige miljøgener i anlægsfasen, der gennemgås i dette notat er: Lys, støv, spildevand og lugt. Lys: I forbindelse med midlertidige arealer for bygge- og oplagringspladser skal nødvendig belysning være til stede, for at der er sikre arbejdsforhold. Lysforurening, som følge af anlægsarbejdet indenfor arealer for bygge- og oplagringspladser og på adgangsvejene, vurderes ikke at være væsentlig, da projektet vil udarbejde en lysplan for bygge- og oplagringsplads, der angiver korrekt belysningstype, placering og afskærmning, og sikrer nødvendig belysning samtidig med at lysgener, der opleves af lokomotivførere, bilister og beboere i nærheden, holdes på et minimum. Støv: Bygge- og anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold (nedbør, vindretning og -hastighed). Specielt vil der i perioder med tørt vejr og megen vind være størst risiko for at kunne påføre naboer støvgener. Afværgeforanstaltninger kan reducere støvgener, hvorfor støv ikke er vurderet at være en væsentlig miljøgene. Spildevand vurderes ikke være en væsentlig miljøgene i forbindelse med anlægsarbejdet, da det projektafledte sanitære spildevand og procesvand behandles efter Tårnby Kommunes og Københavns Kommunes regulativer. Lugt vurderes ikke at fremstå som en væsentlig miljøgene for de omkringboende i forbindelse med projektets anlægsarbejde, da det sikres, at korrekt opbevaring af affald på arealer for bygge- og oplagringspladser overholdes jf. Købehavn Kommunes affaldsregulativ /10/ og Tårnby Kommunes affaldsregulativ /7/. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 13

14 4 Lovgrundlag 4.1 Støj og vibrationer. Støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens 7 /13/, hvorefter Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for disses placeringer og anvendelse. I henhold til bekendtgørelse nr af 21. december 2009 om miljøregulering af visse aktiviteter /5/, har kommunen mulighed for at fastsætte støjgrænser gældende for støjende bygge- og anlægsarbejder. Nogle kommuner fastsætter regler og grænseværdier for støv, vibrationer og støj ved bygge- og anlægsarbejder, herunder Københavns Kommune. Tårnby Kommune følger Københavns Kommune med hensyn til grænseværdier. Anlægsarbejderne behandlet i dette notat vil foregå i Københavns Kommune og Tårnby Kommune. Københavns Kommune har vedtaget og beskrevet støj- og vibrationsgrænser ved bygge og anlægsarbejder i: Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsaktiviteter i Københavns Kommune /1/, jf. støj- og vibrationsgrænserne, der fremgår af Tabel 4.1 og Tabel 4.2. Tabel 4.1 Støjgrænse for boligområder ved bygge- og anlægsaktiviteter i Københavns kommune. Tidsrum Støjgrænse for boligområder L r Referencetidsrum Mandag-fredag kl db 8 timer Lørdag kl db 7 timer Lørdag kl db 4 timer Søndag kl db 8 timer Alle dage kl db 1 time Alle dage kl db ½ time Tabel 4.2 Grænseværdi for vibrationer for boligbebyggelse ved bygge- og anlægsaktiviteter i Københavns kommune. Gælder for mærkbare vibrationer indendørs på gulv i opholdsrum. Anvendelse Vægtet accelerationsniveau L aw i db Boliger i boligområde (hele døgnet) 75 I forbindelse med vurderinger af bygningsskadelige vibrationer følges anvisninger i den tyske norm DIN 4150 (del 3): Erschütterungen im Bauwesen /6/. Normen angiver hvilke vibrationsniveauer som bygninger i de nævnte kategorier under normale omstændigheder bør kunne klare. Følgende grænseværdier for svingningshastighed under 10 Hz (det mest kritiske frekvensområde i de fleste tilfælde) er angivet i DIN Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 14

15 Tabel 4.3 Grænseværdier på bygningsfundament for bygningsskadelige vibrationer Bygning Erhvervs- og industribyggeri Boliger Fredede bygninger Grænseværdi V peak 20 mm/s 5 mm/s 3 mm/s 4.2 Regulering af øvrige miljøgener I nedenstående bekendtgørelser og regulativer er der fastsat regler og retningslinjer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, som har reducerende effekt på arbejdernes støj-, vibrations-, lys-, støv-, spildevand- og lugtgener. Bekendtgørelse om affald /12/og affaldsregulativerne for de aktuelle kommuner /7/ og /10/ regulerer, hvorledes affald skal håndteres. For eksempel skal affald adskilles, sorteres og genbruges i så vid udstrækning som muligt. Desuden reguleres visse støjende aktiviteter f.eks. bygningsnedrivning og andre støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter samt støv- eller støjfrembringende udendørsaktiviteter i /1/. Der gives retningslinjer for brug af elektriske bore- og skæremaskiner, håndtering af farligt affald, ramning af spuns, anvendelse af tårnkran o. lign., anvendelse af elektriske lifte, anvendelse af pneumatisk værktøj, herunder betonhammere samt af- og pålæsning af byggematerialer og affald samt lignende støjende aktiviteter. Endvidere fastsætter udledningsmængder af spildevand i /11/. Bekendtgørelse om affald (BEK nr 1632 af 21/12/2010) /12/. Erhvervsaffaldsregulativer for Københavns Kommune /10/ og Tårnby Kommune /7/. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (BEK nr 1448 af 11/12/2007) /11/. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 15

16 5 Metode for undersøgelserne 5.1 Beregningsmetode for støj Metoder og retningslinjer til beregning af støj fra anlægsarbejder er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode /4/. Der er etableret en 3D beregningsmodel indeholdende terræn og bygninger. Højdekurver, bygningspolygoner og bygningshøjder er baseret på indhentet kort10 data. Der er ikke medtaget kolonihavehuse, da der ikke findes et fuldstændigt og ensartet datagrundlag. Konstruktionerne som etableres så som ramper til fly-over er ikke medtaget i 3D model. Det er vurderet at eventuel manglende afskærmning ikke har signifikant betydning. Ved beregning af støjudbredelse i det åbne land er der regnet med udbredelse over akustisk porøst terræn. Ved beregning af støjudbredelse i tæt bebyggede byområder er der regnet med delvis udbredelse over akustisk hårdt terræn og delvis udbredelse over akustisk porøst terræn. De mest støjende processer er udvalgt og kortlagt for de forskellige løsninger samt tilvalg. Der er lagt vægt på at udvalgte arbejdsprocesser er praktisk mulige at gennemføre samt økonomisk realiserbare. Støjen fra hver enkelt arbejdsproces er vurderet ved brug af kildestyrke, arbejdsrytme og driftstid for hver materieltype, som indgår i processen. Støjen er vurderet over det aktuelle referencetidsrum, selvom om det i dette tilfælde giver det samme støjkort om aftnen/natten som om dagen. Støjudbredelsen fra hver arbejdsproces er vurderet under hensyntagen til udbredelsesforholdene, herunder afstand, terræn og eventuel afskærmning. Resultatet af vurderingerne skal opfattes som beregninger udført på planlægningsniveau, dvs. der kan forekomme ændringer og/eller tilføjelser til arbejdsprocesserne, som kan få støjmæssig betydning. Øjebliksbillederne af anlægsstøjen vil stadig være gyldige men støjberørte områder og vurdering af antal støjbelastede boliger kan ændres ved eventuelle ændringer af arbejdsprocesserne. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPLAN version 7.0 opdateret 24. februar Beregningsmetode for vibrationer Beregning og vurdering af vibrationers udbredelse er forbundet med stor usikkerhed. Udbredelsen af vibrationerne afhænger bla. af undergrundens sammensætning og beskaffenhed, og de vibrationsgener, der opleves indendørs i bygninger, afhænger af bygningskonstruktioner og funderingsforhold. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 16

17 I modsætning til støj findes der ikke en etableret, officiel metode til at beregne vibrationer. Beregningsmetoden anvendt er en semi-empirisk vibrationsmodel udviklet af Atkins. Modellen er baseret på målinger fra tidligere jernbaneprojekter. Til forskel fra støjudbredelse er det i praksis stort set umuligt at begrænse udbredelsen af vibrationerne til de omboende. Eneste reelle mulighed er derfor at begrænse kildestyrken af vibrationerne ved valg af mindre vibrationsgenererende arbejdsprocesser. Grænseværdien for mærkbare vibrationer jf. tabel 4.2 vedrører alene genevirkning for mennesker, og har ikke noget at gøre med risiko for beskadigelse af bygninger. Risiko for beskadigelse af bygninger vurderes i forhold til andre grænseværdier. Der er i Danmark ingen grænser for bygningsskadelige vibrationer. I praksis benyttes DIN som opdeler bygninger i 3 kategorier (fredede og bevaringsværdige bygninger, normale for beboelse og erhvervsbebyggelse). For normale beboelsesbygninger foreskriver DIN som grænse et maksimalt kortvarigt svingningsniveau på 5 mm/s. I forbindelse med anlægsarbejderne foretages løbende overvågning af vibrationer under udførelse af kritiske arbejdsprocesser. Med henblik på at sikre dokumentation af, at projektet ikke medfører skader på nabobygninger, udføres fotoregistrering af nærliggende ejendomme forud for anlægsarbejdet. På baggrund af erfaringer vurderes i det følgende vibrationspåvirkningen af nærmeste boligbebyggelse for udvalgte arbejdsprocesser med hensyn til komfort vibrationer og bygningsskadelige vibrationer. Ramning og nedvibrering kan give anledning til overskridelse af grænseværdien for komfort vibrationer i bygninger i en afstand på meter, mens overvågning for bygningsskadelige vibrationer bør etableres for bygninger i en afstand af meter. 5.3 Arbejdsprocesser Støjberegningerne er baseret på et kendskab til de enkelte arbejdsprocesser, som vil foregå under anlægsarbejdet. For de væsentlige arbejdsprocesser er der i Tabel 5.1 angivet, hvilket materiel der generelt indgår i arbejdsprocesserne. Tabel 5.1 Materiel som indgår i de forskellige arbejdsprocesser Arbejdsproces Byggepladsaktiviteter Spunsning Køreledningsmaster Udgravning af jord Etablering af sporkasse Materiel Gravemaskine, lastbil, dozer, tårnkran, generator Rambuk, lastbil, borebil, sandblæsningsudstyr Rammemaskine, køreledningstrolje Gravemaskine, lastbil, dozer, læssemaskine, borerig Gravemaskine, vibrationstromle, dumper Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 17

18 Arbejdsproces Sporbygning Ilægning af sporskifter Opbygning af perroner Opbygning af broer Materiel Bulldozer, sporbygningsmaskine, skinnesav, trolje, ballastaflæsning, stopperettemaskine, skinneslibningsmaskine, ballastfordelingsmaskine, svejseudstyr Kran, trolje, stopperettemaskine, svejseudstyr, slibningsmaskine Kran, lastbil, betonpumpe, betonkanon, stavvibratorer, bjælkevibrator, gravemaskine, vibrationstromle, dumper, pladevibrator Kran, lastbil, betonpumpe, betonkanon, stav-vibrator, bjælkevibrator En arbejdsproces består af samtidige og/eller på hinanden følgende perioder med aktivt materiel. For nogle arbejdsprocesser som f.eks. Udgravning af jord er det antaget, at materiellet er i funktion indenfor for et givet tidsrum, dog med kortere eller længere individuel arbejdstid afhængig af materieltype. For andre arbejdsprocesser som f.eks. Sporbygning, er der fastlagt en rækkefølge for aktiviteterne, hvor hver type af materiel arbejder sig fremad med en skønnet hastighed. 5.4 Øvrige miljøgener Beskrivelsen, der ligger til grund for vurdering af de øvrige miljøgener: lys, støv, spildevand og lugt, fremkommer på baggrund af løsningsforslagenes omfang af jordarbejder, konstruktionsarbejder og anvendelse af arealer for bygge- og oplagringspladser og adgangsveje i anlægsfasen. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 18

19 6 Støj, vibrationer og øvrige miljøgener ved anlægsaktiviteterne 6.1 Anlægsaktiviteter overordnet Løsningsforslagenes tidsmæssige påvirkning i form af behov for inddragelse af arealer for bygge- og oplagringspladser, primære byggeperioder for primærkonstruktioner og trafikomlægning er opsummeret i skema (Tabel 6.1). Tabel 6.1 Oversigt over varighed af byggepladsarealer, inklusiv etablering og rømning samt reetablering og byggeperiodens varighed for de primære konstruktioner for hvert løsningsforslag Løsningsforslag Grundløsning. Slusespor Alternativ 1A og 1B. Fly-over motorvej Alternativ 2. Fly-over bane Tilvalg 1. Perroner Kastrup Station Tilvalg 2. Overhalingsspor Ørestad Station Varighed af byggepladsarealer (måneder) Varighed af byggeperiode for primære konstruktioner (måneder) Ca. 18 Ca. 12 Ca. 12 Varighed af trafikomlægninger (måneder) Ca. 18 Ca. 12 (1A) Ca (1B) Ca. 12 Ca. 18 Ca. 12 Mindre påvirkning af togtrafikken Ca. 4-6 Ca Ca. 24 Ca Projektets væsentlige anlægsaktiviteter er: Anlægsarbejder (jordarbejder, sporsluse, broer, perroner og støttevægge) Midlertidig arealinddragelse (arealer for bygge- og oplagringspladser og adgangsveje) Anlægsrelateret transport Baneanlæg (spor, kørestrøm og sikring) Konstruktionsarbejde, midlertidig arealinddragelse og anlægsrelateret transport varierer afhængig af løsningsforslag, mens processen bag etablering af baneanlæg generelt er ens for alle løsningsforslag. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 19

20 Baneanlæg omfatter: udgravning etablering af underballast og ballast lægning af spor sporskifter og transversaler supplering af skærver reetablering af terræn køreledningskonstruktioner Der skal funderes med standard fundamentspæle samt trækning og afbinding af køreledninger, returledere mm ved hjælp af køreledningstrolje. 6.2 Øvrige miljøgener Lys Øvrige miljøgener omfatter lys, støv, spildevand og lugt. Mht. trafikale gener i anlægsfasen henvises til Fagnotatet Trafikale gener. I forbindelse med midlertidige arealer for bygge- og oplagringspladser skal nødvendig belysning være til stede, for at der er sikre arbejdsforhold. Lysforurening som følge af anlægsarbejdet indenfor arealer for bygge- og oplagringspladser og på adgangsvejene vurderes ikke at være væsentlig. Der vil blive udarbejdet en lysplan for bygge- og oplagringspladserne og adgangsvejene, der sikrer nødvendig belysning samtidig med at lysgener, der opleves af lokomotivfører, bilister og beboere i nærheden, holdes på et minimum gennem planlægning af korrekt belysnings type, placering og afskærmning. Lysanlæg skal kun være tændt, når det er krævet i arbejdsmedfør. Det forventes, at en stor del af anlægsaktiviteterne udføres om natten for at begrænse påvirkningerne af trafikken på bane og motorvej. Det forventes derfor, at belysningen på bygge- og oplagringspladserne vil være tændt næsten i alle mørke timer døgnet rundt Støv Ved ethvert anlægsarbejde vil der være potentielle kilder til luftforurening. Visse kilder kan kontrolleres, således at luftforureningen fra disse kan minimeres, mens man for andre kilder kan blive nødt til at acceptere en påvirkning af luftkvaliteten. Bygge- og anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Diffust støv består af støv i mange kornstørrelser. Ved diffust støv forstås i denne sammenhæng emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen. Støv i form af partikler fra udstødningsgasser omtales i fagnotat om luftkvalitet og klima. Det vurderes, at størstedelen af støvet har en partikelstørrelse, der gør, at det falder hurtigt til jorden, og derfor ikke vil spredes over lang afstand. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold (nedbør, vindretning og -hastighed). Specielt vil der i perioder med tørt vejr og megen vind være størst risiko for at kunne påføre naboer støvgener. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 20

21 De væsentligste støvgener kan opstå ved håndtering af løs jord og skærver, midlertidige oplag, nedrivning af konstruktioner samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Nedrivning af konstruktioner vil være af kortere varighed, mens de øvrige aktiviteter må forventes at være af længere varighed. Støvgener kan afværges ved renholdelse, vanding eller overdækning, og vurderes derfor ikke at være en væsentlige miljøgene (se afværgeforanstaltninger kapitel 13) Spildevand Lugt Spildevand vurderes ikke være en væsentlig miljøgene i forbindelse med anlægsarbejdet. Sanitært spildevand vil blive afledet til kloak eller bliver opsamlet i tanke efter aftale med den relevante myndighed. Vilkår fra København og Tårnby kommuner angående brug af sandfilter ved pumpning til kloak af procesvand fra fx ankerboremaskiner indgår i aftalegrundlag med entreprenør, ligesom det sikres, at entreprenør opnår alle relevante tilladelser til spildevands udledning af kommunerne. Lugt vurderes ikke at fremstå som en væsentlig miljøgene for de omkring boende i forbindelse med anlægsarbejdet, da det sikres, at korrekt opbevaring af affald på arealer for bygge- og oplagringsplads overholdes. Korrekt affaldshåndtering på bygge- og oplagringspladserne omfatter indretning af eventuelle midlertidig oplag for kemikalier og brændstof, der sikrer mod påkørsel, overfyldning, spild ved tankning med videre og opstilling og brug af affaldscontainere til kildesortering. (Dette emne belyses detaljeret i fagnotat: Jord, grundvand, råstoffer og affald dok. nr ) Ved gravearbejde i visse typer af forurenet jord og visse jordarter kan der opstå lugtgener i omgivelserne (fx afgives metangasser fra visse organiske jordarter). Er dette tilfældet bør entreprenør sikre, at generede beboere oplyses om lugtens en eventuel sundhedsrisiko. Emissioner fra entreprenørmateriel og skinnekørende materiel skal reduceres ved at stille krav til entreprenøren om fx at begrænse tomgangskørsel og benyttelse af partikelfiltre og katalysatorer. (Dette emne belyses detaljeret i fagnotat: Luftforurening og klima dok. nr ). Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 21

22 7 Grundløsning. Slusespor Grundløsningen er detaljeret beskrevet i fagnotatet Anlægsbeskrivelse /13/, hvortil der henvises. 7.1 Anlægsarbejder Etablering af støttevæg er vurderet som værende den mest støjende arbejdsproces ifm. etablering af slusespor for Grundløsningen. Spunsning (etablering af støttevæg) vil foregå fra km 9,700 til km 10,170 og fra km 10,550 til km 10,830 på nordsiden af eksisterende bane nær Amager Landevej. Det vurderes at spunsning kan udføres i dagtimerne over en periode på ca. 5 måneder. Følgende arbejdsmetoder vurderes at være praksis muligt at gennemføre samt økonomisk realiserbar, se Tabel 7.1. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning og nedvibrering, men har en signifikant mindre kildestyrke. Formålet med at undersøge tre forskellige spunsningstyper er at vurdere om det er hensigtsmæssigt at benytte en dyrere men mindre støjende arbejdsmetode for spunsning i udvalgte områder. Tabel 7.1 Arbejdsmetoder for spunsning Arbejdsmetoder Beskrivelse Tidsforbrug Ramning Spuns profiljern bankes ned med rambuk. 5 m per arbejdsdag Nedvibrering Spuns profiljern vibreres ned med vibrator. 5 m per arbejdsdag Silent piling Spuns profiljern presses ned med hydraulik. 4 m per arbejdsdag Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på måneder. Anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af et ekstra spor påvirker endvidere den eksisterende bro over Øresundsmotorvejen ved Amager Landevej, og vil give trafikale gener, da trafikken kun vil blive opretholdt i den ene halvdel af vejen under anlægsfasen. Arealet for bygge- og oplagringsplads ved Gl. Kirkevej ligger indenfor en eksisterende boldbane og arbejdsvejen omfatter en arealstribe på mellem 3-10 m i bredden på nordlig side af støjvolden. På figur 1 ses placering af arealer for bygge- og oplagringsplads. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 22

23 Figur 1 Grundløsning: bygge- og oplagringsplads. 7.2 Støj Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for spunsning som angivet i Tabel 7.2. Tabel 7.2 Kildestyrke og driftstid for spunsning. Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Ramning 126 db 75 % Nedvibrering 119 db 75 % Silent piling 100 db 75 % Støjen fra de tre arbejdsmetoder er kortlagt og vist på Figur 2, Figur 3 og Figur 4. For hver spunsningstype er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er beregnet anlægsstøj større end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter som angivet i Tabel 7.3. Tabel 7.3 Kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter. Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Gravemaskine % Lastbil % Dozer % Tårnkran % Generator 95 5 % Støjen fra bygge- og oplagringspladsaktiviteter er kortlagt og vist på Figur 5. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 23

24 Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel 7.4. Tabel 7.4 Vurdering af støjbelastning. Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Ramning af spuns Ca. 40 Nedvibrering af spuns Ca. 10 Silent piling af spuns Ca. 2 Bygge- og oplagringspladsaktiviteter Ingen Ramning af spuns medfører ca. 40 støjbelastede boliger, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 1 måned. Nedvibrering giver anledning til ca. 10 støjbelastede boliger, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 2 uger. For silent piling vil der være 2 støjbelastede boliger, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 1 uge. Bygge- og oplagringsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger.. Figur 2 Grundløsning: støjkortlægning af ramning af spuns. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 24

25 Figur 3 Grundløsning: støjkortlægning af nedvibrering af spuns. Figur 4 Grundløsning: støjkortlægning af silent piling af spuns. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 25

26 Figur 5 Grundløsning: støjkortlægning af bygge- og oplagringspladsaktiviteter. 7.3 Vibrationer Erfaringsmæssigt giver ramning og nedvibrering af spuns anledning til et højt vibrationsniveau. Sammenlignet med ramning og nedvibrering vil silent piling give anledning til et lavere vibrationsniveau. Normalt belastes bygninger meter væk fra spunsning ikke af bygningsskadelige vibrationer. I dette tilfælde kan der være tale om 1-2 bygninger ved Nyhøj Allé og 1-2 bygninger ved Pollux Allé for ramning og nedvibrering. Det vurderes at der skal udføres vibrationsovervågning af bygninger nær Amager Landevej, Pollux Allé og Nyhøj Allé. Specielle jordbundsforhold kan betyde at den anslåede afstand er større. For bygninger nærmest anlægsarbejdet må det forventes, at grænseværdien for komfort vibrationer overskrides ved ramning og nedvibrering af spuns for boliger. Nedpresning (silent piling) vil medføre 5-10 vibrationsbelastede boliger. Med de nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Det vurderes at bygge- og oplagringspladsaktiviteter ikke giver anledning til hverken bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 26

27 7.4 Øvrige miljøgener Væsentlige anlægsaktiviteter er: vibrering og ramning af spuns, gravearbejde, støbning, etablering af jordankre, aktiviteter indenfor arbejdsarealer og anlægsrelateret transport på adgangsvej. Belysning, lugt og støv og udledning af spildevand vil være mindre væsentlige miljøgener, primært forårsaget af ovennævnte anlægsaktiviteter jf. beskrivelsen i afsnit 6.2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 27

28 8 Alternativ 1A og 1B. Fly-over over motorvej 8.1 Anlægsarbejder Fly-over over motorvej kræver etablering af en flerfags stålgitterbro over Øresundsmotorvejen imellem Amager Landevej og metrobroer ved Terminal 3 (ca. 10,600 til 11,110). Der skal etableres støttevægge mellem Amager Landevej og Bro 120 (ca. 10,310 til 10,600) og ved metrobroer ved Terminal 3 (ca. 11,110-11,160 og ca. 11,250 til 11,390). I tillæg til de for Alternativ 1A beskrevne nye konstruktioner, kræver Alternativ 1B med spor 10 etablering af ensidig støttevæg Vest og Øst for p-hus ved Terminal 3 (ca. 11,380-11,520 og ca. 11,800-11,880). Alternativ 1A medfører endvidere mindre anlægsarbejder på eksisterende konstruktioner. Det mest omfattende er flytning eller omlægning af teknikhus øst for Amager Landevej (ca. 10,300-10,400) og teknikrum for godsshunt (ca. 11,380). Alternativ 1B påvirker nogle få yderligere eksisterende konstruktioner af mindre væsentlighed. Trafikale ændringer vil vare ca. 12 måneder, og gener påført trafikanter vil være af mindre karakter. Arealer for bygge- og oplagringspladser ligger indenfor eksisterende fodboldbaner, skråningsanlæg med funktion af støjvold, motorvej, baneareal og Kastrup Lufthavn. Arbejdsvej omfatter en arealstribe på mellem 3-10 m i bredden på nordlig side af støjvold. Placering af arealer for bygge- og oplagringspladser ses på figur 6. Figur 6 Alternativ 1: bygge- og oplagringsplads. Bygning af fly-over kræver spunsning af ramper og fundering af bropiller. Disse arbejdsprocesser er udvalgt som værende mest støjende. Det er vurderet at ramning af spuns samt boring til bropiller kan udføres samtidigt. Det vurderes at anlægsarbejdet af fly-over vedrørende spunsning og fundering vil foregå over en periode på 14 måneder. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 28

29 På grund af at der arbejdes tæt på eksisterende spor vurderes det at udførelsen vil være ligeligt fordelt på dag og nat. Spuns rammes og der bores ud til 6 bropiller. Følgende arbejdsmetoder vurderes at være praksis muligt at gennemføre samt økonomisk realiserbar, se Tabel 8.1. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyere end ramning, men har en signifikant mindre kildestyrke. Formålet med at undersøge to forskellige spunsningstyper er at vurdere om det er hensigtsmæssigt at benytte en dyrere men mindre støjende arbejdsmetode for spunsning i udvalgte områder. Tabel 8.1 Arbejdsmetoder for spunsning Arbejdsmetoder Beskrivelse Tidsforbrug Ramning Spuns profiljern bankes ned med rambuk. 5 m per arbejdsdag Silent piling Spuns profiljern presses ned med hydraulik. 4 m per arbejdsdag Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej, samt ved Ellehammersvej ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 2-3 år. 8.2 Støj Alternativ 1A Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid som angivet i Tabel 8.2. Tabel 8.2 Kildestyrke og driftstid for ramning og boring Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Ramning 126 db 75 % Silent piling 100 db 75 % Boring 100 db 80 % Støjen fra de tre arbejdsmetoder er kortlagt og vist på Figur 7 og Figur 8. Der er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er beregnet anlægsstøj større end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter som angivet i Tabel 8.3. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 29

30 Tabel 8.3 Kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Gravemaskine % Lastbil % Dozer % Tårnkran % Generator 95 5 % Støjen fra bygge- og oplagringspladsaktiviteter er kortlagt og vist på Figur 9. Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel 8.4. Tabel 8.4 Vurdering af støjbelastning Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Ramning af spuns og boring, dag Ca. 100 Ramning af spuns og boring, nat Flere end 1000 Silent piling af spuns og boring, dag Ingen Silent piling af spuns og boring, nat Ca. 400 Bygge- og oplagringspladsaktiviteter Ingen Ramning af spuns og boring til bropiller giver anledning til ca. 100 støjbelastede boliger om dagen, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 1 måneder. Det vurderet at det vil være nødvendigt at spunse om natten især mellem sporene. I det tilfælde vil der være flere end 1000 støjbelastede boliger i en periode på ca. 7 måneder. Silent piling af spuns og boring til bropiller giver ikke anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 400 støjbelastede boliger om aftenen/natten i en periode på ca. 9 måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 30

31 Figur 7 Alternativ 1A: støjkortlægning af ramning og boring. Figur 8 Alternativ 1A: støjkortlægning af silent piling og boring. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 31

32 Figur 9 Alternativ 1A: støjkortlægning af bygge- og oplagringspladsaktiviteter. 8.3 Støj, Alternativ 1B Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid som angivet i Tabel 8.5. Tabel 8.5 Kildestyrke og driftstid for etablering af nyt spor Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Indbygning af stabilt grus 110 db 100 % Indbygning af skærver 120 db 20 % Sporbygning 110 db 50 % Etablering af spor foregår som 3 separate arbejdsprocesser som er indbygning af stabilt grus, indbygning af skærver og sporbygning. Støjen fra indbygning af skærver vurderes at være den mest støjende arbejdsproces. Støj fra indbygning af skærver ved etablering af nyt spor er kortlagt og vist på Figur 10. Der er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er det beregnede støjniveau højere end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 32

33 Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel 8.6. Tabel 8.6 Vurdering af støjbelastning Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Etablering af nyt spor, dag Ingen Etablering af nyt spor, nat Ca. 200 Det er vurderet at etablering af spor 10 har en varighed af 1 måned hvor 2 uger vil foregå om dagen og 2 uger vil foregå om natten. Anlægsarbejdet om dagen vil ikke give anledning til støjbelastede boliger, mens der om natten vil være ca. 200 støjbelastede boliger over en periode på 2 uger. Figur 10 Alternativ 1B: støjkortlægning af indbygning af skærver ved etablering af spor Vibrationer, Alternativ 1A Erfaringsmæssigt giver ramning af spuns anledning til et højt vibrationsniveau. Mens boring i forhold til ramning giver anledning til et lavere vibrationsniveau. Normalt belastes bygninger meter væk fra spunsning ikke af bygningsskadelige vibrationer. I dette tilfælde er der ikke umiddelbart nogen bygninger indenfor denne afstand men det vurderes at der skal udføres vibrationsovervågning af nærmeste Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 33

34 bygninger på Nyhøj Allè og John Tranums Allè. Specielle jordbundsforhold kan betyde at den anslåede afstand er større. Komfort vibrationer overskrides ved ramning og boring for ca. 100 boliger. Med nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Det vurderes at bygge- og oplagringspladsaktiviteter ikke giver anledning til hverken bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. 8.5 Vibrationer, Alternativ 1B Som Alternativ 1A. Der forventes ikke bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænsen for komfort vibrationer ved etablering af nyt spor. 8.6 Øvrige miljøgener Væsentlige anlægsaktiviteter vil være: gravearbejde (udgravning og opfyldning), vibrering og ramning af spuns, etablering af jordankre, montering af broelementer, støbning, fundering, nedbrydning af bygning, påstøbning af spuns, aktiviteter indenfor arbejdsarealer og anlægsrelateret transport på adgangsvej. Belysning, lugt, støv og udledning af spildevand vil være mindre væsentlige miljøgener, og vil primært blive oplevet nær bygge- og oplagringspladserne jf. beskrivelsen i afsnit 6.2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 34

35 9 Alternativ 2. Fly-over over bane 9.1 Anlægsarbejder Fly-over over bane kræver etablering af en rammebro imellem Amager Landevej og bro 120, som er den bro, hvor banen kører i tunnel under motorvejen (ca. km 10,310 til 10,575). Desuden skal der etableres støttevæg mellem Amager Landevej og bro 120 (ca. km 10,100 til og 10,515 til 10,820). Endvidere skal det eksisterende teknikhus øst for Amager Landevej nedbrydes og opstilles nærved (ca. km 10,300-10,400). Anlægsarbejdet vil medføre en mindre påvirkning af togtrafikken, men ingen vej- og stiomlægninger. Arealer for bygge- og oplagringspladser ligger indenfor eksisterende fodboldbaner, skråningsanlæg med funktion af støjvold, motorvej, baneareal og Kastrup Lufthavn. Arbejdsvej omfatter en arealstribe på mellem 3-10 m i bredden af støjvold. På figur 11 ses placering af arealer for bygge- og oplagringspladser. Figur 11 Alternativ 2: bygge- og oplagringsplads. Væsentlige anlægsaktiviteter vil være: gravearbejde (udgravning og tilfyldning), vibrering og ramning af spuns, placering af præfabrikerede pladeelementer, fundamentstøbning, aktiviteter indenfor arbejdsarealer og anlægsrelateret transport på adgangsvej. Bygning af fly-over kræver spunsning af ramper og etablering af spor på fly-over. Disse arbejdsprocesser er udvalgt som værende mest støjende. Det vurderes at anlægsarbejdet af fly-over vedrørende spunsning og etablering af spor vil foregå over en periode på henholdsvis 7 måneder og 1 måned. På grund af at der arbejdes tæt på eksisterende spor vurderes det at udførelsen vil være 75 % om dagen og 25 % om natten. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 35

36 Spuns rammes eller nedpresses ved hjælp af silent piling og der etableres ballast samt spor. Følgende arbejdsmetoder vurderes at være praksis muligt at gennemføre samt økonomisk realiserbar, se Tabel 9.1. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning, men har en signifikant mindre kildestyrke. Formålet med at undersøge to forskellige spunsningstyper er at vurdere om det er hensigtsmæssigt at benytte en dyrere men mindre støjende arbejdsmetode for spunsning i udvalgte områder. Tabel 9.1 Arbejdsmetoder for spunsning Arbejdsmetoder Beskrivelse Tidsforbrug Ramning Spuns profiljern bankes ned med rambuk. 5 m per arbejdsdag Silent piling Spuns profiljern presses ned med hydraulik. 4 m per arbejdsdag Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 2 år. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 36

37 9.2 Støj Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke som angivet i Tabel 9.2 Tabel 9.2 Kildestyrke og driftstid for spunsning og etablering af spor Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Ramning 126 db 75 % Silent piling 100 db 75 % Indbygning af stabilt grus 110 db 100 % Indbygning af skærver 120 db 20 % Sporbygning 110 db 50 % Støjen fra arbejdsmetoderne er kortlagt og vist på Figur 12 og Figur 13. Der er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er den beregnede anlægsstøj højere end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter som angivet i Tabel 9.3. Tabel 9.3 Kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Gravemaskine % Lastbil % Dozer % Tårnkran % Generator 95 5 % Støjen fra bygge- og oplagringspladsaktiviteter er kortlagt og vist på Figur 14. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 37

38 Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel 9.4. Tabel 9.4 Vurdering af støjbelastning Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Ramning af spuns, dag Ca. 50 Ramning af spuns, nat Flere end 1000 Silent piling af spuns, dag Ingen Silent piling af spuns, nat Ca. 200 Etablering af spor Ingen Bygge- og oplagringspladsaktiviteter Ingen Det er vurderet at ramning af spuns overvejende udføres om dagen, men spunsning mellem sporene skal udføres om aftenen/natten. Om dagen vil ramning af spunsning give anledning til ca. 10 støjbelastede boliger, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 1 måned. Om aftenen/natten vil ramning af spuns give anledning til flere end 1000 støjbelastede boliger i en periode på 2 måneder. Om dagen giver silent piling af spuns ikke anledning til støjbelastede boliger. Om aftenen/natten giver silent piling af spuns anledning til ca. 200 støjbelastede boliger i en periode på 3 måneder. Etablering af spor og bygge- og oplagringsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Figur 12 Alternativ 2: støjkortlægning af ramning og etablering af spor. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 38

39 Figur 13 Alternativ 2: støjkortlægning af silent piling og etablering af spor. Figur 14 Alternativ 2: støjkortlægning af bygge- og oplagringspladsaktiviteter. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 39

40 9.3 Vibrationer Erfaringsmæssigt giver ramning af spuns anledning til et højt vibrationsniveau. Mens etablering af spor sammenlignet med ramning giver anledning til et lavere vibrationsniveau. Normalt belastes bygninger meter væk fra spunsning ikke af bygningsskadelige vibrationer. I dette tilfælde er der ikke umiddelbart nogen bygninger indenfor denne afstand, men det vurderes at der skal udføres vibrationsovervågning af nærmeste bygninger på Nyhøj Allé. Specielle jordbundsforhold kan betyde at den anslåede afstand er større. For de nærmeste bygninger vil krav til komfort vibrationer overskrides ved ramning for boliger. Silent piling vil medføre 5-10 vibrationsbelastede boliger. Med de nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdien for komfort vibrationer. Det vurderes at bygge- og oplagringspladsaktiviteter ikke giver anledning til hverken bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. 9.4 Øvrige miljøgener Belysning, lugt og støv og udledning af spildevand vil være mindre væsentlige miljøgener og vil primært blive oplevet nær bygge- og oplagringspladserne jf. beskrivelsen i afsnit 6.2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 40

41 10 Tilvalg 1. Perroner Kastrup Station 10.1 Anlægsarbejder Tilvalg 1omfatter etablering af perroner langs godssporene nord for Kastrup Station. Arealer for bygge- og oplagringspladser ligger indenfor eksisterende parkeringsareal ved Københavns lufthavn, skråningsanlæg og nødspor. Arbejdsvej omfatter en arealstribe på mellem 3-10 m i bredden. Placering af arealer for bygge- og oplagringspladser fremgår af figur 15. Figur 15 Tilvalg 1: bygge- og oplagringsplads. Væsentlige anlægsaktiviteter i forbindelse med tilvalg 1 er: gravearbejde, etablering af punktfundamenter, aktiviteter indenfor arbejdsarealer og anlægsrelateret transport på adgangsvej. For tilvalg 1 er bygning af perroner den støjende arbejdsproces. Det vurderes at anlægsarbejdet vil foregå om dagen over en periode på 4-6 måneder. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved Ellehammersvej på parkeringsareal ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 4-6 måneder Støj Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke som angivet i Tabel Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 41

42 Tabel 10.1 Kildestyrke og driftstid for opbygning af perroner Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Kran % Lastbil % Betonpumpe % Betonkanon % Stavvibrator % Bjælkevibrator % Gravemaskine % Vibrationstromle % Dumper % Pladevibrator % Støjen fra arbejdsmetoden er kortlagt og vist på Figur 16.. Der er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er den beregnede anlægsstøj højere end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter som angivet i Tabel Tabel 10.2 Kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Gravemaskine % Lastbil % Dozer % Tårnkran % Generator 95 5 % Støjen fra bygge- og oplagringspladsaktiviteter er kortlagt og vist på Figur 17. Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel Tabel 10.3 Vurdering af støjbelastning Anlægsarbejder Opbygning af perroner Bygge- og oplagringspladsaktiviteter Støjbelastede boliger Ingen Ingen Det er vurderet at opbygning af perroner kan udføres om dagen. Opbygning og bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 42

43 Figur 16 Tilvalg 1: støjkortlægning af etablering af perroner. Figur 17 Tilvalg 1: støjkortlægning af bygge- og oplagringspladsaktiviteter. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 43

44 10.3 Vibrationer Det forventes ikke at etablering af perroner giver anledning til bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdier for komfort vibrationer. Det vurderes at bygge- og oplagringspladsaktiviteter ikke giver anledning til hverken bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer Øvrige miljøgener Belysning, lugt og støv og udledning af spildevand vil være mindre væsentlige miljøgener og vil primært blive oplevet nær bygge- og oplagringspladserne jf. beskrivelsen i afsnit 6.2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 44

45 11 Tilvalg 2. Overhalingsspor Ørestad Station 11.1 Anlægsarbejder Etablering af overhalingsspor ved Ørestad Station kræver etablering af støttevæg nord og syd for baneanlægget (ca. 6,750-7,550 og 6,800-7,600). Endvidere skal der etableres støttevæg som spuns eller fundering ved de eksisterende ved; Ove Arupsvej, Ørestads Boulevard, Metrobroer, Ørestad Fjernbanestation, Kanalvej (6,900, 7,164, 7,170, 7,315). På figur 18 ses placering af bygge- og oplagringsplads. Figur 18 Tilvalg 2: bygge- og oplagringsplads. Væsentlige anlægsaktiviteter vil være: gravearbejde, fundering, vibrering og ramning af spuns, forankring, påstøbning og aktiviteter indenfor arbejdsarealer og anlægsrelateret transport på adgangsvej. Etablering af støttevæg er udvalgt som værende mest støjende for denne løsning. Det vurderes at spunsning kan udføres 75 % af dagen og 25 % om natten over en periode på ca. 6 måneder. Følgende arbejdsmetoder vurderes realistiske med hensyn til tid og økonomi, se Tabel Silent piling er vurderet til at være 25% langsommere og 25% dyrere end ramning og nedvibrering, men har en signifikant mindre kildestyrke. Formålet med at undersøge tre forskellige spunsningstyper er at vurdere om det er hensigtsmæssigt at benytte end dyrere men mindre støjende spunsning i udvalgte områder. Tabel 11.1 Arbejdsmetoder for spunsning Arbejdsmetoder Beskrivelse Tidsforbrug Ramning Spuns profiljern bankes ned med rambuk. 5 meter per arbejdsdag Nedvibrering Spuns profiljern vibreres ned med vibrator. 5 meter per arbejdsdag Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 45

46 Arbejdsmetoder Beskrivelse Tidsforbrug Silent piling Spuns profiljern presses ned med hydraulik. 4 meter per arbejdsdag Der etableres bygge- og oplagringsplads på et areal ved Fields. Det vurderes at der vil være aktiviteter på bygge- og oplagringspladsen i hele anlægsperioden på måneder Støj Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke som angivet i Tabel Tabel 11.2 Kildestyrke og driftstid for spunsning Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Ramning 126 db 75 % Nedvibrering 119 db 75 % Silent piling 100 db 75 % Støjen fra de tre arbejdsmetoder er kortlagt og vist på Figur 19, Figur 20 og Figur 21. For hver spunsningstype er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er det beregnede anlægsstøjniveau højere end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter som angivet i Tabel Tabel 11.3 Kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Gravemaskine % Lastbil % Dozer % Tårnkran % Generator 95 5 % Støjen fra aktiviteter på bygge- og oplagringspladsen er kortlagt og vist på Figur 22. Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel Tabel 11.4 Vurdering af støjbelastning Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Ramning af spuns, dag Ca. 30 Ramning af spuns, nat Flere end 1000 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 46

47 Nedvibrering af spuns, dag Ca. 10 Nedvibrering af spuns, nat Flere end 500 Silent piling af spuns, dag Ca. 2 Silent piling af spuns, nat Ca. 100 Bygge- og oplagringspladsaktiviteter Ingen Det er vurderet at spunsning hovedsageligt vil foregå om 75% dagen og 25% om aftenen/natten. Ramning af spuns giver anledning til ca. 30 støjbelastede boliger omdagen, hvor den enkelte bolig i gennemsnit belastes i en periode på ca. 1 måned. Om aftenen/natten giver ramning anledning til flere end 1000 støjbelastede boliger. Nedvibrering giver anledning til ca. 10 støjbelastede boliger om dagen, hvor den enkelte bolig belastes i en periode på ca. 2 uger. Om aftenen/natten giver nedvibrering anledning til flere end 500 støjbelastede boliger. For silent piling vil der være 2 støjbelastede boliger om dagen, hvor den enkelte bolig belastes i en periode på ca. 1 uge. Om aftenen/natten giver silent piling anledning til ca. 100 støjbelastede boliger. Bygge- og oplagringsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Figur 19 Tilvalg 2: støjkortlægning af ramning af spuns. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 47

48 Figur 20 Tilvalg 2: støjkortlægning af nedvibrering af spuns. Figur 21 Tilvalg 2: støjkortlægning af silent piling af spuns. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 48

49 Figur 22 Tilvalg 2: støjkortlægning af bygge- og oplagringspladsaktiviteter Vibrationer Erfaringsmæssigt giver ramning og nedvibrering af spuns anledning til et højt vibrationsniveau. Sammenlignet med ramning og nedvibrering vil silent piling giver anledning til et lavere vibrationsniveau. Normalt belastes bygninger meter væk fra spunsning ikke af bygningsskadelige vibrationer. I dette tilfælde er der ikke umiddelbart nogen bygninger indenfor denne afstand, men det vurderes, at der skal udføres vibrationsovervågning af bygninger nær Ørestads Boulevard, Kay Fiskers Vej og Slusevej. Specielle jordbundsforhold kan betyde, at den anslåede afstand er større. For de nærmeste bygninger vil krav til komfort vibrationer overskrides ved ramning og nedvibrering for ca. 20 boliger. Silent piling vil medføre ca. 10 vibrationsbelastede boliger. Med de nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Det vurderes at bygge- og oplagringspladsaktiviteter ikke giver anledning til hverken bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 49

50 11.4 Øvrige miljøgener Belysning, lugt og støv og udledning af spildevand vil være mindre væsentlige miljøgener og vil primært blive oplevet nær bygge- og oplagringspladserne jf. beskrivelsen i afsnit 6.2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 50

51 12 Miljøforhold og -gener beskrevet i andre fagnotater Tabel 12.1 angiver miljøforhold og -gener, som er behandlet i andre fagnotater. Tabel 12.1 Oversigt over miljøforhold og -gener behandlet i andre fagnotater Affaldshåndtering er beskrevet og omfatter affaldstyper samt afværgeforanstaltninger vedrørende forekomst af visuelle og lugt gener samt skadedyr under anlægsarbejdet. Forurening af jord og grundvand af projektet og håndtering af forurenet jord er beskrevet og vurderet for anlægs- og driftsfasen og afværgeforanstaltninger er givet. Luft og klima fagnotatet indeholder en beskrivelse og vurdering af anlægsarbejdets indflydelse på den lokale luftkvalitet (fx i form af partikeludledning primært fra den øgede transportkørsel af jord og konstruktions elementer) samt forslag til afværgeforanstaltninger. Klimapåvirkning præsenterer beregning og vurdering af anlæggets klimapåvirkning i forhold til 0-alternativ for både anlægs- og driftsfase. Overfladevand. Kvalitativ vurdering af projektets påvirkning af søer, vandløb og kystnære farvande er beskrevet. Miljøgene Fagnotatnr. Naturværdierne i projektområdet er beskrevet. Naturværdierne omfatter flora, fauna og arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for 007 berørte Natura 2000-områder (inkl. arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1). Miljøpåvirkningerne for anlæg og drift er vurderet og afværgeforanstaltninger er præsenteret. Rekreative interesser i lokalområdet er beskrevet, og der er givet en vurdering af projektets påvirkning i anlægsfasen og drift og der er forslag 001 til afværgeforanstaltninger. Arealinddragelse af projektet til anlægsarbejde og drift er præsenteret Midlertidigt ændrede færdselsforhold. Projektets påvirkning på infrastruktur i anlægs- og driftsfasen som parkerings-, vej- og cykel- og 001 gangstiforhold er beskrevet som trafikale ændringer og rekreative påvirkninger. Påvirkninger er vurderet og projekttilpasning og forslag til afværgeforanstaltninger er fremlagt Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 51

52 13 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Tabel 13.1 Forslag til afværgeforanstaltninger Miljøgene Støv Forslag til afværgeforanstaltninger Den diffuse støvemission kan ved hjælp af de rette afhjælpende foranstaltninger reduceres betydeligt. Afværgeforanstaltninger omfatter: Brug af vanding/sprinkling af arbejds- og oplagsområder for at minimere støvflugt. Dette gælder specielt på tidspunkter med megen blæst (over ca. 7 m/s) Overdækning af jordmiler Vanding af ikke befæstede adgangs- og arbejdsveje i tørre perioder for at minimere støvdannelse Udlægning og anvendelse af køreplader for at minimere støvgener på relevante steder Reduktion af hastighed (påbud) ved kørsel med lastbiler på grusveje/jordarealer Løbende opfejning af spild på gader, f.eks. ved anvendelse af vejfejemaskiner ved arbejdstids ophør. I udbudsmaterialer stilles krav til entreprenøren om, at anlægsarbejdet ikke må give anledning til støvgener i omgivelserne, og at disse gener skal imødegås. Spildevand Lugt Lys Afværgeforanstaltninger omfatter: Sanitært spildevand vil blive afledet til kloak eller bliver opsamlet i tanke efter aftale med den relevante myndighed. Vilkår fra København og Tårnby kommuner ang. brug af sandfilter ved pumpning til kloak af procesvand fra fx ankerboremaskiner indgår i aftalegrundlag med entreprenør ligesom det sikres, at entreprenør opnår alle relevante tilladelser til spildevands udledning af kommunerne. I udbudsmaterialer stilles krav til entreprenøren om, at tomgangskørsel begrænses videst muligt på arealer for bygge- og oplagringspladser jf. Københavns Kommunes Tomgangsregulativ af 1990 samt at transport af materialer sker med togmateriel i muligt omfang. Lysanlæg på bygge- og oplagringspladserne skal indrettes og afskærmes, så lyskilden er fokuseret på arbejdsområdet og genevirkninger til omgivelserne er minimeret. Det anbefales generelt, at projektørlys opstilles så lysfordelingen er asymmetrisk, da dette medvirker til at reducere forstyrrende lys og blænding i det omgivende miljø. For at sikre korrekt belysning, der svarer til arbejdsopgaven og reducerer lysforurening, fra bygge- og oplagringspladser og adgangsveje, skal der udarbejdes en lysplan for bygge- og oplagringsplads. Indhold i en bygge- Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 52

53 og oplagringspladslysplan skal omfatte: Beskrivelse af målsætning for lysniveauet ved de forskellige dele af bygge- og oplagringspladsen set i sammenhæng med fremdrift og arbejdsfaser på bygge- og oplagringspladsen Type, antal og position af lamper/projektører Eksisterende og/eller fremtid permanente lys, som allerede kan benyttes under anlæg Beskrivelse af påvirkningen af lysforurening skabt af bygge- og oplagringsplads belysning på boliger og trafik samt nødvendige afværgeforanstaltninger Elektrisk netværk til belysningen. For at reducere støj niveauet mod nærmeste ejendomme, skal bygge- og oplagringspladserne afskærmes mod ejendomme. Disse skærme skal udformes så de også har funktion af at reducere lysgener. En overordnet væsentlig afværgeforanstaltning er løbende information til naboer, trafikanter og brugere af rekreative anlæg i området (fx spejderhytter og sportsanlæg i nærmiljøet) om aktuelle og fremtidige påvirkninger og ændringer grundet projektets anlægsaktiviteter. Det er væsentligt, at også ledere af institutioner som børnehaver, skoler og plejehjem bliver holdt orienteret om relevant anlægsarbejde og eventuel forbundet sundhedsrisiko. Med denne viden kan de forklare børn og beboere, hvorfor generne forekommer og om de er sundhedsskadelige, hvorved eventuel utryghed om sundhedsrisiko elimineres hurtigst muligt. Kontaktdetaljer på en person, der tager sig af miljøgener på projektet, bør være tilgængelig for offentligheden både hos Banedanmark samt hos Tårnby og København Kommune. Nyhedsbrev om projektets fremdrift til nærmeste naboer skaber øget tolerance for projektets miljøgener. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 53

54 14 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Med hensyn til nedlægges af støjskærme og eventuelt støjvolde ved motorvejen, er det vigtigt at beregne / estimere en ændret støjbelastning fra jernbane og motorvej for de nærmeste boliger. Det kræver at relevante trafiktal er til rådighed. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 54

55 15 Referencer [1] Københavns Kommune Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsaktiviteter" Center for Miljø (Miljøkontrollen). [2] Miljøstyrelsen 1989 Miljøgener omkring boligen Arbejdsrapport nr. 5 Udarbejdet af Erik Jørgen Hansen. [3] Banedanmark 2007 GAB Udgave 3 fra 15. november [4] Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5. Januar [5] Bekendtgørelse nr Miljøregulering af visse aktiviteter 21. december [6] "Erschütterungen im Bauwesen". DIN 4150 (del 3). Februar [7] Tårnby Kommune. Regulativ for erhvervsaffald gældende fra [8] Ihs, A. et al. for NordFoU (2008) Road works during night recommendation for the visual environment. ( [9] ktor/nstar/default.htm#vejledning [10] Københavns Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald [11] Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). [12] Bekendtgørelse nr af om affald [13] Fagnotat anlægsbeskrivelse Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen April 2001 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 55