Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Transkript

1 Vejdirektoratet Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Støj og vibrationer i anlægsfasen Udkast Oktober 2012

2 Vejdirektoratet Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Støj og vibrationer i anlægsfasen Udkast Oktober 2012 Ref 11427M10_B-Miljø M _støjhåndteringsplan.doc Version 3 Dato Udarbejdet af OFK Kontrolleret af RSIK Godkendt af OFK Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25 DK-5100 Odense C Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Vejdirektoratets intentioner 2 2. Baggrundsstøj 3 3. Anmeldelse af støjende bygge- og anlægsarbejder 5 4. Grænseværdier for støjende og vibrationskritiske aktiviteter Grænseværdier for støjende aktiviteter Grænseværdier for vibrationsgivende aktiviteter Bygningsskadelige vibrationer Komfort i bygninger 9 5. Udbudsbetingelser overfor entreprenørerne 9 6. Støj- vibrationshåndteringsplan Indledning Adresseliste Bygherrens nabofunktion Bygherrens tilsyn Vejdirektoratets TrafikInformationCenter Greve Kommunes kontaktperson Solrød Kommunes kontaktperson Adresseændringer Håndtering af støjende og vibrationskritiske aktiviteter Kortlægning af støjende og vibrationskritiske aktiviteter ved entreprenøren Beskrivelse af aktiviteter over døgnet Indmelding af særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter til tilsynet Klager over støj og vibrationer Entreprenørens håndtering af klager over støj og vibrationer Vejdirektoratets håndtering af klager over støj og vibrationer Kommunens håndtering af klager over støj og vibrationer Definition af særligt støjende og vibrationsgivende aktiviteter Særligt støjkritiske aktiviteter Beregningseksempler for særligt støjende aktiviteter Kildestyrker for støjende processer Beregning af støjbelastninger Eksempler på støjudbredelse Konklusioner med hensyn til støjbelastninger Brug af beregningseksemplerne til bestemmelse af støjbelastninger fra andre aktiviteter Opgave 25 I

4 9.5.2 Udgangspunkt for bestemmelse af støjbelastning Bestemmelse af resulterende kildestyrke for aktuel aktivitet Beregning af støjbelastning for aktuel aktivitet Vedrørende fastlæggelse af kildestyrker (lydeffekt) Særligt vibrationsgivende aktiviteter 27 II

5 1. Indledning 1.1 Formål Vejdirektoratet er bygherre for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd. Projektet omfatter en udbygning af motorvejen fra 6 til 8 spor med tilhørende ombygninger af ramper og broer. Det er Greve Kommune og Solrød Kommune, der er myndigheder for forhold vedrørende støj- og vibrationsgener i omgivelserne i forbindelse med anlægsarbejderne. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne vil der forekomme en række støjende og vibrationsgivende anlægsaktiviteter. For at kunne opnå den størst mulige frihed til løsning af opgaven og for at reducere anlægsperiodens længde mest muligt ønskes arbejdet principielt udført i døgndrift. Det vurderes således, at en række aktiviteter såsom belægningsarbejder, jordarbejder og relaterede aktiviteter i praksis kan udføres på alle tidspunkter dvs. også i de støjfølsomme perioder aften, nat og weekend uden uacceptable gener for naboerne. Vurderingen er bl.a. baseret på, at de primære boligmasser er placeret bag høje støjvolde/støjskærme, samt at støjkilderne, som er gravemaskiner, dumpers mv. ikke markant vil skille sig ud fra trafikstøjen, som samtidig vil være til stede. De mest støjende aktiviteter eksempelvis rammearbejder og nedbrydning af broer vil så vidt muligt blive henlagt til den normale arbejdstid, som er hverdage fra kl og lørdag kl Hensynet til trafikafviklingen mv. kan dog nødvendiggøre, at også støjende aktiviteter må udføres udenfor almindelig arbejdstid. Formålet med denne rapport er at beskrive disse aktiviteter og vurdere deres støj- og vibrationsbelastning. På baggrund af rapporten skal der træffes aftale med Greve Kommune og Solrød Kommune med hensyn til håndtering af særligt støjende og vibrationsgivende aktiviteter, herunder procedurer for kontrol af støj- og vibrationsbelastninger og procedurer for orientering af kommuner og naboer. 1/27

6 1.2 Vejdirektoratets intentioner Vejdirektoratet har følgende intentioner for projektet: At der opstilles fælles støjkrav for projektet At arbejdet udføres i henhold til aftalt støjbillede At arbejdet i videst muligt omfang kan foregå i døgndrift At særligt støjende aktiviteter så vidt muligt udføres indenfor almindelig arbejdstid At f.eks. hensynet til trafikafviklingen kan gøre, at særligt støjende aktiviteter efter en nærmere vurdering og under iagttagelse af en fastsat procedure kan udføres udenfor almindelig arbejdstid At der anvendes udførelsesmetoder, der er så støjsvage som muligt At støjkrav viderestilles til entreprenører 2/27

7 2. Baggrundsstøj Motorvejen er tæt trafikeret, og støjniveauet fra trafikken er relativt højt. Dette betyder, at beboerne i området er vant til en vis mængde baggrundsstøj i form af trafikstøj i størstedelen af døgnet. Trafikstøjen vil fortsat være til stede på trods af, at der gennemføres anlægsarbejder vedrørende udbygningen af motorvejen. Med hensyn til eksisterende støjbelastninger fra motorvejen henvises til rapporten "Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge, VVM redegørelse, Støj, Rapport 358, 2009". Denne rapport er en del af VVM redegørelsen for projektet og omhandler også den aktuelle delstrækning. Rapporten indeholder beregningsresultater for vejstøjen i situationerne Basis 2010 (nuværende forhold med trafik svarende til 2010), Scenario 1 (ikke udbygget motorvej med trafik fremskrevet til 2025) og Scenario 2 (udbygget motorvej med trafik fremskrevet til 2025). Rapporten indeholder støjudbredelseskort for de tre situationer. Støjudbredelseskortene viser støjbelastninger udtrykt ved indikatoren L den, som er en døgnværdi, som fremkommer ved at vægte støjniveauer i dagperioden med 0 db, støjniveauer i aftenperioden med +5 db og støjniveauer i natperioden med +10 db. Dagperioden er i denne forbindelse kl , aftenperioden kl og natperioden kl /27

8 Støjudbredelseskort for Basis 2010 (gul farve L den = db, orange farve L den = db, rød farve L den = db, violet farve L den 73 db) Det fremgår af støjudbredelseskortet, at de allermest støjbelastede boliger langs motorvejen er støjbelastet i intervallet L den = db, og at mange boliger er belastet i intervallet L den = db. Ved en "normal" trafikfordeling over døgnet er døgnmiddelværdien L eq, 24h ca. 3 db mindre end L den. Døgnmiddelværdien L eq, 24h dækker over en vis variation over døgnet. Erfaringsmæssigt varierer støjen fra i størrelsesordenen 10 db under L eq, 24h om natten til i størrelsesordenen 2 db over L eq, 24h i myldretiden i dagperioden. Laveste støjniveauer forekommer erfaringsmæssigt i perioden kl. 01 til 05 om natten. Dette betyder, at mange boliger er støjbelastede i intervallet L eq, 24h = db, hvilket dækker over støjbelastninger varierende fra db om natten til db om dagen. 4/27

9 3. Anmeldelse af støjende bygge- og anlægsarbejder Jf. bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter skal bl.a. støjfremkaldende bygge- og anlægsarbejder anmeldes til kommunen senest 14 dage før aktiviteten påbegyndes. De berørte kommuner for det aktuelle projekt er som nævnt indledningsvis Greve Kommune og Solrød Kommune. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimer. 5/27

10 4. Grænseværdier for støjende og vibrationskritiske aktiviteter 4.1 Grænseværdier for støjende aktiviteter Det er kommunerne, som fastsætter støjgrænser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Nogle kommuner har udarbejdet "regulativ" vedrørende miljøregler i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Disse regulativer indeholder også støjgrænser. Af de berørte kommuner har Solrød Kommune udgivet publikationen "Miljøregler på byggepladsen, Vejledning om miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder og andre midlertidige aktiviteter". Solrød Kommunes miljøregler indebærer, at der ved valg af maskiner og arbejdsmetoder skal tages hensyn til støj, således at omgivelserne generes mindst muligt, og at støjende aktiviteter skal tilstræbes udført inden for normal arbejdstid. Solrød Kommune har fastsat følgende støjgrænser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Støjgrænserne gælder ved boliger og andre støjfølsomme områder. Tidsrum Man-fre kl Man-fre kl Alle dage kl Lørdag kl Lørdag kl Søndag kl Boliger og andre støjfølsomme områder 70 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Grænse for støjens spidsværdi i perioden kl er 55 db(a). Greve Kommune har også fastlagt generelle støjgrænser i forbindelse med anmeldelsespligtige bygge- og anlægsarbejder. Disse støjgrænser er beskrevet i Greve Kommunes kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøadministrationen, punkt M-17 Anmeldelse af midlertidige aktiviteter støjende og støvende mv. Støjgrænserne er gengivet i skemaet herunder. Der kan tillades højere niveauer i kortere perioder. Mandag-fredag kl Øvrige tidsrum Lørdag kl Boligområder 60 db(a) 35 db(a) Erhvervsområder 60 db(a) 60 db(a) 6/27

11 Greve Kommunes støjgrænser er skærpede i forhold til Solrød Kommunes støjgrænser. Greve Kommune har imidlertid meddelt, at man for det aktuelle projekt vil anvende samme støjgrænser som Solrød Kommune. Med hensyn til midlingstider mv. for bestemmelse af støjbelastninger kan der henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr "Ekstern støj fra virksomheder". Jf. Miljøstyrelsens Vejledning skal støjen midles over nogle såkaldte referencetidsrum, som er forskellige for de forskellige perioder. Referencetidsrummene er følgende: Tidsrum Midlingstid Mandag-fredag kl timer Lørdag kl timer Lørdag kl timer Søndag kl timer Alle dage kl time Alle dage kl ½ time Med hensyn til eventuel kontrolmåling af støjen henvises til anvisningerne i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr "Måling af ekstern støj fra virksomheder" og med hensyn til beregning af forventede støjbelastninger henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Fravigelse af de af kommunerne fastsatte støjgrænser kræver normalt dispensation eller accept fra den pågældende kommune. Nærværende rapport skal således danne grundlag for nødvendige dispensationer og accepter fra kommunerne. 7/27

12 4.2 Grænseværdier for vibrationsgivende aktiviteter Med hensyn til vibrationer skal der skelnes mellem risiko for beskadigelse af bygninger og komfortforhold for mennesker Bygningsskadelige vibrationer Bygningsskadelige vibrationer mv. vurderes efter retningslinerne anvist i normen DIN 4150 Teil Entschütterungen im Bauwesen. Normens grænseværdier er gengivet i nedenstående skema. Bygning/anvendelse Kortvarige vibrationer på bygningsfundament: 1-10 Hz Vibrationsgrænse Hz Hz 3: Særligt følsomme bygninger v peak 3 mm/s v peak 3-8 mm/s v peak 8-10 mm/s 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri 5 mm/s 20 mm/s 5-15 mm/s mm/s mm/s mm/s Kortvarige vibrationer horisontalt på øverste etage 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri Kortvarige vibrationer på jordlagte rørledninger: Rør af 3: murværk, kunststof 2: stentøj, beton, jernbeton, spændbeton, metal med eller uden flanger 1: stål, svejste Bygningsvibrationer på øverste etage: v peak 8 mm/s 15 mm/s 40 mm/s v peak 50 mm/s 80 mm/s 100 mm/s Stationære vibrationer v peak 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri 2.5 mm/s 5.0 mm/s 10.0 mm/s 8/27

13 4.2.2 Komfort i bygninger Komfort i bygninger vurderes som udgangspunkt efter anvisningerne i Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Det forudsættes som udgangspunkt, at udefra kommende vibrationer, som følge af anlægsarbejderne, ikke overstiger de i følgende tabel viste vibrationsgrænser. Bygning/anvendelse Vibrationer i bygninger: Boliger Kontorer o.l. Erhvervbebyggelse Vibrationsgrænse Vibrationskomfort L aw 75 db(kb vægtet) 80 db(kb vægtet) 85 db(kb vægtet) De anførte vibrationsgrænser er identiske med grænser gældende for permanente virksomheder. For midlertidige bygge- og anlægsarbejder fastsættes ofte mere lempelige grænseværdier, eksempelvis de anførte grænseværdier lempet med 5 db. 5. Udbudsbetingelser overfor entreprenørerne Det er entreprenørerne, som i praksis er ansvarlige for overholdelse af de relevante støj- og vibrationsgrænser. Derfor vil der i forhold til entreprenørerne blive udarbejdet udbudsbetingelser indeholdende de relevante støj- og vibrationsgrænser jf. afsnit 4. Udbudsbetingelserne vil fastslå, at arbejdet som udgangspunkt kan udføres i døgndrift. Dog vil udbudsbetingelserne fastslå, at særligt støjende aktiviteter kun efter en nærmere vurdering og under iagttagelse af en fastsat procedure samt efter accept fra kommunerne kan foregå udenfor almindelig arbejdstid. Udbudsbetingelserne vil herudover indeholde krav, om at entreprenøren i et vist omfang skal udføre kontrolmåling af støj og vibrationer. Specielt i tilfælde af fare for bygningsskadelige vibrationer, skal der i forbindelse med arbejdets udførelse foretages vibrationsovervågning, og arbejdet skal bringes til ophør, så snart der konstateres overskridelse af relevante grænseværdier. Herudover vil entreprenørerne blive pålagt, at følge anvisningerne i en såkaldt støjog vibrationshåndteringsplan, se afsnit 6. 9/27

14 6. Støj- vibrationshåndteringsplan 6.1 Indledning Denne støjhåndteringsplan beskriver de procedurer, som vedrører indmelding af særligt støjende og vibrationskritiske anlægsaktiviteter samt håndtering af klager over støj og vibrationer. Desuden er indeholdt en oversigt over relevante kontaktpersoner hos kommunen og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet er bygherre for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Greve Syd til Solrød Syd. Projektet omfatter udvidelse af motorvejen fra 6 til 8 spor med tilhørende ændringer af ramper og broer. Det er Greve Kommune og Solrød Kommune, der er myndigheder for forhold vedrørende støj og vibrationsgener i bygninger i forbindelse med anlægsarbejderne. I forbindelse med udbygningen af motorvejen vil der forekomme en række støjende anlægsaktiviteter samt vibrationsfrembringende aktiviteter som ramning mv. Beregninger og vurderinger af udvalgte støjende og vibrationsgivende anlægsaktiviteter er foretaget, og resultaterne kan ses i nærværende rapport. Under anlægsarbejderne vil den formelle sagsbehandling bestå i, at informationer fra Vejdirektoratets tilsyn og entreprenørerne vedrørende støjende og vibrationsfrembringende aktiviteter af Vejdirektoratet sendes rettidigt til kommunen og berørte naboer. Vejdirektoratet registrerer og håndterer endvidere samtlige naboklager. 10/27

15 6.2 Adresseliste Bygherrens nabofunktion Vejdirektoratet Anlægsområdet Projektkontor Øst Gladsaxe Ringvej Herlev Kontaktperson for naboforhold: Bygherrens tilsyn Vejdirektoratet Anlægsområdet Projektkontor Øst Gladsaxe Ringvej Herlev Rambøll Danmark A/S Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Vejdirektoratets TrafikInformationCenter Postadresse: Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Hjemmeside: Telefontid: Døgnåbent Greve Kommunes kontaktperson Greve Kommune Solrød Kommunes kontaktperson Solrød Kommune Adresseændringer Ændringer i kontaktpersoner, adresser, telefonnumre m.v. meddeles til Vejdirektoratet, Att.: 11/27

16 6.3 Håndtering af støjende og vibrationskritiske aktiviteter Kortlægning af støjende og vibrationskritiske aktiviteter ved entreprenøren Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere særligt støjende aktiviteter. For særligt støjende aktiviteter leverer entreprenøren følgende oplysninger til tilsynet: Beskrivelse af aktiviteten Tidsrum for gennemførelse Forventet støjniveau ved nærmeste støjfølsomme bebyggelse 1 Beskrivelse af afværgeforanstaltninger Kontrolforanstaltninger Entreprenøren har tilsvarende ansvaret for at kortlægge og identificere særligt vibrationskritiske arbejder. Særligt støjende aktiviteter er nedbringning af spuns og pæle, nedbrydning af broer og tilsvarende aktiviteter, som eventuelt kan forårsage overskridelse af støjgrænser ved udførelse udenfor almindelig arbejdstid jf. generelle støjgrænser anført i afsnit 4.1. Aktiviteterne betragtes således kun som "særligt støjende", i tilfælde hvor de udføres udenfor almindelig arbejdstid. Ved almindelig arbejdstid forstås mandagfredag kl og lørdag kl Vibrationskritiske aktiviteter er primært aktiviteter, hvor der kan være fare for bygningsbeskadigelse jf. grænseværdier i afsnit Beskrivelse af aktiviteter over døgnet Særligt støjende aktiviteter såsom nedbringning af spuns og pæle, nedbrydning af broer mv. må som udgangspunkt kun udføres indenfor almindelig arbejdstid, som er mandag-fredag kl og lørdag kl Såfremt særligt støjende aktiviteter planlægges udført udenfor almindelig arbejdstid, skal aktiviteten indmeldes til tilsynet som beskrevet i afsnit Ved udførelse af særligt støjende aktiviteter indenfor almindelig arbejdstid skal indmeldingsproceduren ikke følges. Øvrige mindre støjende aktiviteter såsom belægningsarbejder, jordarbejder og relaterede arbejder kan uden indmelding udføres på alle tidspunkter. 1 Kildestyrkemålinger skal dokumenteres og målingerne skal være udført som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Støjmålinger skal i øvrigt udføres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, november 1984 "Målinger af ekstern støj fra virksomheder" 12/27

17 6.3.3 Indmelding af særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter til tilsynet Entreprenøren indmelder oplysninger om særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter(defineret i afsnit og 6.3.2) til Vejdirektorates tilsynsleder for den pågældende entreprise (se afsnit for kontaktperson) senest 3 uger før aktiviteten gennemføres. Tilsynet registrerer og udarbejder en liste over særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter. Tilsynet informerer endvidere kommunens kontaktperson (se afsnit og 6.2.5) om entreprenørens indmeldinger senest 2 uger før aktiviteterne igangsættes. Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold (se afsnit 6.2.1) informerer de berørte naboer senest 1 uge før, de særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter igangsættes. Naboerne orienteres på en eller flere af følgende måder: Brev med oplysninger om de særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter udsendes til naboer i en afstand af 100 m fra aktiviteterne eller et andet omfang efter en konkret vurdering Indrykning af annonce i lokalavisen Opslag i boligforeninger m.v. For hver særligt støjende og vibrationskritiske aktivitet aftales den konkrete informationsmetode med kommunen. 6.4 Klager over støj og vibrationer Entreprenørens håndtering af klager over støj og vibrationer I de tilfælde, hvor klager over støj- og vibrationsgener direkte indmeldes til entreprenøren, videresender entreprenøren klagen til Vejdirektoratets tilsynsleder for den pågældende entreprise. Denne sender en kopi af klagen til Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold umiddelbart efter modtagelse Vejdirektoratets håndtering af klager over støj og vibrationer Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold er ansvarlig for at modtage og løbende registrere alle klager over støj og vibrationer i en database samt håndtere Vejdirektoratets dialog med klageanmelderen. Alle klager vil blive besvaret ved personlig kontakt til klageanmelderen. Det gøres klart for klageanmelderen at kommunen er myndighed for forhold vedrørende støj generelt og vibrationsgener i anlægsfasen. Bygherrens tilsyn forestår kontrollen af risikoen for bygningsskadelige vibrationer. Ligeledes oplyses klageanmelderen om, at klageanmelderen uafhængigt af dialogen med Vejdirektoratet, til enhver tid kan kontakte kommunen direkte, såfremt klageanmelderen måtte ønske dette. Når en mundtlig eller skriftlig støj- eller vibrationsklage er modtaget, vil Vejdirektoratet senest den førstkommende arbejdsdag sende en kopi til kommunens kontakt- 13/27

18 person. Ligeledes vil kommunen modtage kopi af Vejdirektoratets eventuelle skriftlige svar til klageren. Vejdirektoratet vil månedligt fremsende en opgørelse over støj- og vibrationsklager til kommunen. Ved modtagelse af en støj- eller vibrationsklage vurderer tilsynet om den pågældende aktivitet er varslet, om aktiviteten indgår i de aftalte aktiviteter, hvortil der er givet generel dispensation fra kommunen, hvorvidt aktiviteten udføres med de aftalte metoder og udstyr, samt om der er foretaget de dæmpende foranstaltninger, der er mulige og aftalt. Inden for normal arbejdstid vil støj- og vibrationsklager blive henvist til Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold. Desuden er Vejdirektoratets TrafikInformations- Center (T.I.C) bemandet døgnet rundt, således at klager udenfor normal arbejdstid kan modtages her. Alle klager, modtaget af T.I.C, sendes automatisk videre til Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold Kommunens håndtering af klager over støj og vibrationer Modtager kommunen henvendelse fra borgere, der ønsker at klage over støj- eller vibrationsgener i forbindelse med arbejderne på motorvejen, orienteres Vejdirektoratet herom senest førstkommende arbejdsdag. Kommunen kan vælge at henvise klagere til yderligere information hos Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold. Kommunen påser som myndighed, at de formulerede procedurer er overholdt. 14/27

19 7. Definition af særligt støjende og vibrationsgivende aktiviteter Ved særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter forstås aktiviteter, som eventuelt kan forårsage overskridelser af de i afsnit 4 anførte generelle støj- og vibrationsgrænser. En aktivitet kan således være særligt støjende i tilfælde, hvor den udføres udenfor almindelig arbejdstid, men ikke særligt støjende såfremt den udføres indenfor almindelig arbejdstid, idet støjgrænserne er væsentligt højere indenfor almindelig arbejdstid sammenlignet med udenfor almindelig arbejdstid. Som det fremgår af de udførte støjberegninger i afsnit 9 (se konklusionen i afsnit 9.4) forventes som udgangspunkt, at ingen aktiviteter er "særligt støjende" ved udførelse indenfor almindelig arbejdstid. Ved udførelse udenfor almindelig arbejdstid vurderes nedbringning af spuns og pæle samt nedbrydning af broer som udgangspunkt at være særligt støjende. Der lægges derfor op til at alle aktiviteter uden begrænsning kan udføres indenfor almindelig arbejdstid, mens særligt støjende aktiviteter kun kan udføres udenfor almindelig arbejdstid efter en nærmere vurdering og under iagttagelse af en procedure beskrevet i afsnit 6 (støjhåndteringsplanen). Formålet med denne rapport er netop at fastlægge procedurer for håndtering af disse særligt støjende og vibrationskritiske aktiviteter samt at danne grundlag for at kommunerne kan meddele de fornødne dispensationer og accepter. 15/27

20 8. Særligt støjkritiske aktiviteter På grundlag af tidsplanen for arbejdets udførelse er der udarbejdet en liste, der angiver de særligt støjende aktiviteter med forventede perioder. Det er som udgangspunkt vurderet, at aktiviteter, som omfatter ramning af spuns eller pæle samt nedbrydning, er særligt støjende. Aktivitet Periode 1) Bemærkning Underføring Tåstrupvej, bro , nedrivning Nedrivning vest: ultimo maj 2013 Spunsning: juni-juli 2013 Tæt på boligområder i Solrød, eksisterende støjvolde vil i nogen udstrækning dæmpe støjen Nedrivning øst: medio oktober stk. nye dalbroer på strækningen Karlslunde Mosevej-Engstrupsti, broarbejder, ramning af spuns eller pæle November 2012-januar 2013 Relativt stor afstand til boligområder Underføring af Karlslundestien, forlænges i begge sider, pælefundament, ramning af pæle April-maj 2013 Tæt på boligområder i Karlslunde, eksisterende støjvolde vil i nogen udstrækning dæmpe støjen mod øst Overførsel Solrød Byvej, nedrivning Juni 2014 Nogen afstand til boligområder i Solrød (motorvejen er placeret mellem banebroen og byen) Overførsel Engstrupstien, bro , nedrivning Maj 2013 Relativt langt til boligområder Overføring Mosede Landevej, bro , udskiftes ved skubning, nedrivning Maj 2014 Relativt tæt på boligområder i Mosede 1) Der vil ikke nødvendigvis være særligt støjende aktivitet i hele den angivne periode. 16/27

21 9. Beregningseksempler for særligt støjende aktiviteter Anlægsarbejdet er ikke pt. planlagt i detaljer og der er endnu ikke valgt entreprenører. Det er derfor ikke muligt i detaljer at beregne forventede støjbelastning af naboerne. Som det fremgår af de foregående afsnit er det også entreprenørerne, som har ansvaret for at kortlægge de støjende aktiviteter. Vi har dog bl.a. på grundlag af de vejplaner der indgår i VVM redegørelsen udført orienterende beregninger for nogle aktiviteter. Der er således udført beregning for etablering af støttemure, som forventes at blive etableret som spuns, for ramning af betonpæle samt for almindelige arbejder med entreprenørmaskiner, som vurderes at være mindre støjende. 17/27

22 9.1 Kildestyrker for støjende processer Kildestyrke for nedbringning af spuns og ramning af betonpæle er fastlagt på grundlag af "defra, Department for Environment Food and Rural Affairs, Update of noise database for prediction of noise on construction and open sites". Databasen angiver støjdata udtrykt som L Aeq i 10 m afstand for en lang række processer. På grundlag af databasen er der fastsat følgende kildestyrker L WA : Nedbringning af spuns L WA = 117 db (Vibratory Piling Rig, 52 t / 14 m lenght / soft clay) Hz db(a) Ramning af betonpæle L WA = 118 db (Hydraulic Hammer Rig, 16 lenght / 5 t hammer / plywood dolly) Hz db(a) For almindelige arbejder med entreprenørmaskiner er der benyttet kildestyrke fra Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut. Arbejde med entreprenørmaskiner L WA = 110 db Hz db(a) /27

23 9.2 Beregning af støjbelastninger Beregningerne er udført ved anvendelse af beregningsprogrammet SoundPLAN Version 6.5, under anvendelse af den fællesnordiske beregningsmetode for virksomhedsstøj beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr , "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Der er benyttet en SoundPLAN model udarbejdet til brug for beregning af vejstøjen i driftsfasen i forbindelse med VVM redegørelsen. Modellen er udarbejdet af COWI for Vejdirektoratet. Beregningsprogrammet og beregningsmodellen er velegnet til beregning af støj fra anlægsaktiviteter. Støjbelastning af omgivelserne er stort set proportional med kildestyrken for den aktuelle proces forstået på den måde, at en proces med en 5 db højere kildestyrke medfører ca. 5 db højere støjbelastning af naboerne. Dette er teoretisk ikke helt korrekt, idet støjudbredelsen også afhænger af støjens frekvensspektrum. Specielt i tilfælde af støjskærme har støjens frekvensspektrum betydning for skærmens effekt. I praksis er en antagelse om proportionalitet i det aktuelle tilfælde rimelig set i lyset af, at der trods alt er en betydelig usikkerhed mht. arbejdsprocesser og tilsvarende kildestyrker. På dette grundlag er der udført beregning for referenceaktiviteter med kildestyrke på L WA = 117 db (nedbringning af spuns), L WA = 118 db (ramning af betonpæle) og L WA = 110 db (entreprenørmaskiner) svarende til de i afsnit 9.1 anførte kildestyrker. Der er udført beregning af støjudbredelse ved forskellige relevante placeringer af støjkilderne. Der er ved beregningerne regnet med en terrænmodel svarende til eksisterende forhold, og der er regnet med de eksisterende støjvolde og støjskærme. Der er udarbejdet støjzonekort visende støjbelastninger med 5 db intervaller. Støjzonekortene viser støjbelastninger inklusive refleksioner fra bygningerne og viser således ikke fritfeltsværdier til direkte sammenligning med støjgrænserne, som er defineret som fritfeltsværdier. Tæt på facaderne viser støjzonekortene i forhold til fritfeltsværdierne ca. 3 db for høje støjbelastninger. Der er som udgangspunkt udført beregning af støjudbredelse svarende til en fastlåst placering af støjkilden. Dette betyder, at beregningsresultater for punkter tættest på støjkilden kan være overvurderet i tilfælde, hvor støjkilden løbende flytter sig eksempelvis ved nedvibrering af spuns. Dette gælder specielt i dagperioden, hvor støjen skal midles over 8 timer (referencetidsrum på 8 timer), idet "støjkilden" ikke i hele midlingsperioden på 8 timer vil befinde sig tættest på beregningspunktet. I tilfælde hvor aktiviteten forekommer i natperioden, hvor støjen skal midles over en 19/27

24 halv time, er fejlen forbundet med at fastlåse støjkilden mindre, idet støjkilden i praksis kan operere på samme sted kontinuert i en halv time. Det antages, at der indenfor referencetidsrummet er kontinuert støjudsendelse fra støjkilden. Dette kan specielt for dagperioden, hvor støjen skal midles over 8 timer, være en overvurdering af støjen, idet der i praksis ofte vil være pauser i støjen. For natperioden, hvor der skal midles over en halv time er støjberegningerne, hvad dette angår, mere retvisende. Der er generelt beregnet støjbelastninger 1,5 m over terræn. Støjbelastningerne aftager alt andet lige med afstanden til støjkilden. Med henblik på at belyse afstandens indflydelse på støjbelastningerne er der for referencestøjkilden med en kildestyrke på L WA = 117 db (nedbringning af spuns) beregnet støjbelastninger i forskellige afstande. Det antages, at støjudbredelsen forekommer over plant og henholdsvis akustisk hårdt og akustisk porøst terræn, og det antages, at støjudsendelsen er konstant. Afstand fra kilde Kildestyrke L WA = 117 db Porøst terræn Hårdt terræn 50 m 70 db 74 db 100 m 64 db 68 db 200 m 57 db 62 db 500 m 47 db 54 db 1000 m 39 db 48 db Det fremgår af skemaet, at afstanden fra støjkilden til overholdelse af dagstøjgrænse på 70 db er ca m afhængig af terrænoverfladens beskaffenhed under forudsætning af kontinuert støjudsendelse. 20/27

25 9.3 Eksempler på støjudbredelse I det følgende er vist en række eksempler (figurerne 1-4) på støjudbredelse for støjkilder med en kildestyrker på henholdsvis L WA = 117 (nedbringning af spuns), L WA = 118 db (ramning af betonpæle) og L WA = 110 db (almindelige entreprenørarbejder) ved forskellige relevante placeringer af støjkilderne. Støjudbredelsen er i alle tilfælde vist i højden 1,5 m over terræn. Figur 1: Etablering af støttemur (spuns) ved rampe Mosede Landevej (L WA = 117 db) 21/27

26 Figur 2: Etablering af støttemur (spuns) ved rampe Cementvej (L WA = 117 db) Figur 3: Jordarbejder med entreprenørmaskine ved Solrød (L WA = 110 db) 22/27

27 Figur 4: Ramning af pæle, underføring af Karlslundestien (L WA = 118 db) I tilfælde hvor støjen bedømt ved naboerne indeholder tydeligt hørbare impulser, skal de beregnede støjbelastninger korrigeres med + 5 db for støjens særlige karakter. De anførte beregningsresultater er i ingen tilfælde korrigeret med + 5 db. Det er sandsynligt, at støjbelastningerne i tilfælde af eksempelvis pæleramning skal korrigeres med + 5 db. 23/27

28 9.4 Konklusioner med hensyn til støjbelastninger På grundlag af de udførte beregninger kan følgende konkluderes: Jordarbejder mv. vil i vid udstrækning kunne udføres på alle tidspunkter uden at medføre overskridelse af støjgrænser. Der henvises eksempelvis til figur 3, som viser overholdelse af støjgrænse 40 db(a) ved boliger. Særligt støjende aktiviteter forventes at kunne overholde støjgrænse på 70 db(a) gældende indenfor almindelig arbejdstid. Der henvises til figurerne 1, 2 og 4, som alle viser overholdelse af støjgrænse 70 db(a) ved boliger. Ved udførelse af særligt støjende aktiviteter udenfor almindelig arbejdstid må der påregnes overskridelse af relevante støjgrænser (40 og 45 db(a)). På grundlag af disse konklusioner lægger Vejdirektoratet op til en procedure gående ud på, at særligt støjende aktiviteter kun kan udføres udenfor almindelig arbejdstid efter en særlig vurdering og under iagttagelse af en fastsat procedure nærmere beskrevet i støjhåndteringsplanen (afsnit 6). Særligt støjende aktiviteter er i denne forbindelse defineret som nedbringning af spuns og pæle samt nedbrydning af broer mv. Øvrige aktiviteter vil kunne udføres i døgndrift. 24/27

29 9.5 Brug af beregningseksemplerne til bestemmelse af støjbelastninger fra andre aktiviteter Under forudsætning af (som beskrevet i afsnit 9.2) proportionalitet mellem kildestyrke og støjbelastning ved nabo kan beregningseksemplerne benyttes til bestemmelse af støjbelastninger for andre aktiviteter med kendt kildestyrke. Nedenfor er der ved hjælp af et eksempel beskrevet en fremgangsmåde herfor. Fremgangsmåden kan benyttes af entreprenøren, i tilfælde hvor støjbelastningen for en given aktivitet ønskes bestemt Opgave Der ønskes bestemt støjbelastning i et givent punkt for en aktivitet placeret som i eksemplet i figur 1. I aktiviteten indgår to støjkilder hver med en kildestyrke (lydeffektniveau) på 105 db(a). Støjkilderne er i drift 2 timer hver indenfor referencetidsrummet på 8 timer Udgangspunkt for bestemmelse af støjbelastning Referencestøjkilden giver i det pågældende punkt anledning til en støjbelastning på eksempelvis ca. 65 db(a). Referencestøjkilden har en kildestyrke (lydeffekt) på 117 db(a) Bestemmelse af resulterende kildestyrke for aktuel aktivitet Først skal der korrigeres for antal støjkilder. Dette kan ske som anført i nedenstående skema. Korrektion for antal ens støjkilder Antal støjkilder Korrektion i db To støjkilder hver med kildestyrke på 105 db(a) har tilsammen en kildestyrke på = 108 db(a). Herefter skal der korrigeres for driftstiden. Dette kan ske som anført i nedenstående skema. Korrektion for driftstid Driftstid i % af referencetidsrum Korrektion i db 25 % - 6 db 33 % - 5 db 50 % - 3 db 75 % -1 db Drift i to timer i referencetidsrummet på 8 timer svarer til drift i 25 % af tiden og en korrektion på 6 db, dvs. at resulterende kildestyrke bliver = 102 db(a). 25/27

30 9.5.4 Beregning af støjbelastning for aktuel aktivitet Forskel mellem referencestøjkildens kildestyrke og den aktuelle aktivitets resulterende kildestyrke er = 15 db. Den aktuelle aktivitets støjbelastning beregnes ved at trække 15 db fra referencestøjkildens støjbelastning. Resulterende støjbelastning for den aktuelle aktivitet bliver således = 50 db(a) Vedrørende fastlæggelse af kildestyrker (lydeffekt) Nogle databaser angiver støjniveau fra aktiviteter udtrykt som lydtrykniveau i en given afstand fra kilden. Dette gælder eksempelvis databasen refereret til i afsnit 8.1. I så fald skal lydtrykniveauet omregnes til kildestyrke (lydeffektniveau). Dette kan ske efter formlen: Kildestyrke = lydtrykniveau + 10 log 2pi (afstand i m) 2 Formlen forudsætter, at afstanden er så stor, at kilden i den givne afstand kan betragtes som en punktkilde, og at lydtrykniveauet er målt ved udbredelse over en plan og reflekterende overflade. 26/27

31 10. Særligt vibrationsgivende aktiviteter Der er ikke foretaget beregninger af de vibrationskritiske aktiviteter, men udelukkende givet et skøn over hvilke af disse, der kan forventes at medføre vibrationsgener. Erfaringsmæssigt er nedbringning af spuns og ramning af pæle en væsentlig vibrationsgivende aktivitet. Det vurderes, at komfortgrænserne for boliger som udgangspunkt vil være overholdt. Med hensyn til bygningsskadelige vibrationer kræves de relevante grænseværdier overholdt, og der vil i kritiske situationer blive stillet krav om vibrationsovervågning. Ved overskridelse af grænseværdierne skal arbejdet straks afbrydes, og det skal aftales hvordan arbejdet kan genoptages. 27/27