Jens Myrup Pedersen Adjunkt. Department of Control Engineering Center for Network Planning. SPU 1. kursusgang

Transkript

1 Jens Myrup Pedersen Adjunkt Department of Control Engineering Center for Network Planning SPU 1. kursusgang 1

2 En lille appetitvækker. 2

3 2*45 minutters forelæsning Dagsorden Herefter opgaveregning se hjemmeside Indhold af dagens forelæsning Kursets indhold Kursets metoder Hvorfor en metode til programudvikling/systemudvikling? Hvorfor SPU? Overblik over SPU 3

4 Kursets indhold Systembegrebet Analyse, kravspecifikation og accepttest UML Design Testprincipper Implementation Dokumentation Bruger-, installations- og vedligeholdelsesvejledning (Brugergrænseflader) 4

5 SPU Kursets indhold 15 kursusgange, hvor vi kommer gennem SPU. Kurset afholdes af EVM og JMP i fællesskab; Erling står for 5 kursusgange, jeg står for de sidste 10. Indholdet for de sidste 3 kursusgange er endnu ikke fastlagt der er åbent for emner, der dukker op i løbet af jeres projekter. Vi vil løbende justere indholdet så det passer til jeres projekter men det forudsætter at vi får feedback fra jer. 5

6 Kursets metoder Kurset er et PE-kursus. Det skal støtte op om og evalueres gennem projektet. Normalt organiseret som 2*45 minutters forelæsning efterfulgt af opgaveregning. Den sidste halve time mødes vi igen I plenum, og følger op på opgaverne. Forelæsningerne: Typisk overblik, udvalgte emner, udvalgte detaljer. Opgaver vil i videst muligt omfang være projektrelaterede. Gode råd til jer for maximalt udbytte: Læs helst stoffet føre forelæsningen Diskuter gerne stoffet i gruppen før forelæsningen, og blev enige om hvad i ønsker at få ud af netop denne kursusgang. Stil spørgsmål løbende, evt. ud fra jeres forventninger til de enkelte kursusgange. Efter forelæsningen (f.eks. under opgaveregning) må I gerne give feedback på om I fik det forventede ud af forelæsningen. Måske er der hængepartier, der skal med I næste kursusgang? I må også gerne komme med feedback mellem forelæsningerne, f.eks. via mail. 6

7 Motivation: Amanda Avanceret system til ArbejdsFormidlingen. Sagsbehandling, Planlægning, Økonomistyring, Intern administrator. Integreret med jobbank, CV-database, international jobformidling. 1994: Amanda kravspecificeres og tilbudsgrundlag udarbejdes. 1995:12 virksomheder er interesserede i opgaven, men kun tre ender med at byde. De er alle så ringe, at udbuddet i første omgang må aflyses. Nov. 1995: Kommunedata trækker sig og efterlader kun en tilbudsgiver. Apr. 1996: Forskningsministeriet betegner Amanda som et højrisiko-projekt. Maj 1996: Arbejdsmarkedsstyrelsen indgår kontrakt med Datacentralen om Amanda. IBM er underleverandør. Første fase skal afleveres 1.januar Datacentralen sælges til CSC. Okt. 1996: CSC afleverer systembeskrivelse på Amanda. Feb. 1997: Systembeskrivelsen rejser så mange spørgsmål, at første fase af Amanda udskydes i tre måneder. 7

8 Motivation: Amanda Juli 1997: Det samlede Amanda-projekt forsinkes i to måneder pga. ønske om ændringer i økonomisystemet. Dec. 1997: Amanda forsinkes i fire måneder, fordi systemet viser sig mere kompliceret end forventet. Juni 1998: Arbejdsministeriet er usikker på, om CSC overholder hovedtidsplanen og vil ikke udelukke yderligere forsinkelser. Aug. 1998: CSC erkender, at de er bagud og ikke kan nå at levere til oktober. Forhandlinger starter om ny og realistisk tidsplan. Sep. 1998: Folketingets Finansudvalg vil følge Amanda tæt og kræver kvartalsvise rapporter. Okt. 1998: Ny tidsplan klar. Aflevering af første fase skal ske i april 1999 og sidste del skal overtages 6. december Projektet er nu 14 måneder forsinket. Dec. 1998: Tværgående systemtest afslører mange alvorlige fejl. Feb. 1999: AF s gamle system, AF-Match, besluttes År2000-sikret for 4,5 mill. kroner. Maj 1999: AMS nægter at overtage Amanda pga. alvorlige fejl og manglende tillid til, at systemet er driftsklart. CSC er uenig i afgørelsen. Tidsplanen suspenderet. 8

9 Motivation: Amanda Juni 1999: AMS udtrykker bekymring for, at der er grundlæggende problemer i forbindelse med Amandas arkitektur. Aug. 1999: Amanda dumper ved en landsdækkende belastningsprøve, hvor systemet giver svartider på op til halvanden time. Okt. 1999: AMS overtager Amanda med den begrundelse, at de reelle udestående problemer er få, og forventes at kunne løses. Arbejdsministeren skriver i et svar til Folketinget, at han må antage, at beslutningen er sagligt velbegrundet. Jan. 2000: Ny tidsplan forhandlet på plads. Første fase skal sættes i drift til april - 2 år og 3 måneder forsinket. Feb. 2000: Pilotdrift i AF-Roskilde gennemføres, men en evalueringsrapport advarer tydeligt om, at brugerne vil få problemer. Apr. 2000: Amanda sættes i drift på landsplan. Maj 2000: Amanda-sagen eksploderer. AF-personalet nedlægger flere steder arbejdet i protest mod systemet. Arbejdsministeren undskylder og lover ændringer i systemet. Undervejs: Skift af OS, stærk kritik af udviklingsværktøj (der vistnok ikke længere supporteres), stærkt øget behov for datakraft. Osv. 9

10 Amanda er ikke enestående Kender I flere? DSB IC4 Lønsystem til Københavns kommune 10

11 Lidt facts. Typisk udviklingsprojekt: måneder For at blive anset som et stort system skal et system idag indeholde mindst linier eksekverbar kode. I et middelstort software system produceres typisk <10 linier kode per person per dag. Normalt ca fejl per 1000 linier kode % af påbegyndte softwareprojekter afsluttes. De fleste fejl, der findes, skyldes at softwareudvikleren har: Lavet kodefejl. Haft besværligheder med at forstå problemformuleringen. Lavet systemintegrationsfejl. Lavet fejl i designet af løsningen. 11

12 Flere facts. En undersøgelse af USAs Government Accounting Office i 1979 fandt følgende for softwareudviklingskontrakter: 2 % blev brugt som de var leveret. 3 % blev brugt efter ændringer. 45 % blev stoppet eller ændret. 20 % blev leveret men ikke brugt. 30 % blev betalt for men ikke leveret. En mere nutidig undersøgelse (1995) af 365 IT-arbejderes produkter fandt følgende statistik for softwareudviklingsprojekter: 16% var en succes. 53% kunne køre (men var ikke ligefrem en succes). 31% blev stoppet. 12

13 Derfor Bør man arbejde systematisk og metodisk Altid? 13