Akkreditering i SOF 2015

Transkript

1 Akkreditering i SOF 2015

2 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen giver et overblik over de rammer Københavns Kommune og Socialudvalget opstiller for det sociale arbejde, og de faglige krav vi i SOF stiller til os selv og hinanden. Arbejdet med kvalitetsmodellen og audit skal bidrage til kvalificerede, faglige refleksioner, som kan fremme læring og udvikling i tilbuddene og på tværs af organisationen. Akkrediteringsprocessen skal fremme videndeling og sammenhæng i Socialforvaltningen, og understøtte at tillidsreformen og Vision 2017 tænkes sammen med det borgernære arbejde.

3 Akkreditering i SOF - baggrund I 2010 fik Socialudvalget den idé, at vi skal arbejde med akkreditering i Socialforvaltningen. Det blev besluttet, at Socialforvaltningen skulle udvikle og pilotteste en kvalitets- og akkrediteringsmodel, der omfatter alle botilbud for voksne. Akkreditering er på den baggrund udviklet af medarbejdere og ledere i Socialforvaltningen med fokus på, hvad de vurderer er vigtigt for at udvikle tilbud af høj kvalitet. Efter pilottesten blev det besluttet at implementere akkreditering på alle voksentilbud og børnehandicaptilbud. Akkreditering i 2015 Fra 2015 træder akkreditering i stedet for det driftsorienterede tilsyn på dagtilbud. På døgntilbud og dagtilbud er akkreditering et redskab til kvalitetsudvikling. Samtidig er akkreditering et godt redskab til at forberede sig til Socialtilsynet.

4 Akkreditering i SOF udvikling Siden vi begyndte at arbejde med akkreditering, er der sket mange ændringer i Socialforvaltningen. Blandt andet er tillidsreformen kommet på dagsordenen, og vi har en fælles vision for Lederne arbejder på et grundlag, som knytter sig til visionerne om, at vi på et fundament af tillid og resultater arbejder videnbaseret og ambitiøst, for at fremme sammenhæng, og at vi sætter borgeren i centrum sammen med borgeren. Sammen med evalueringer og erfaringer fra den første akkrediteringsrunde, betyder den organisatoriske udvikling markante ændringer i arbejdet med akkreditering som redskab i kvalitetsudvikling. Fra lup til spejl Billedligt talt er vi med Kvalitetsmodel 2.0 gået fra lup til spejl. Det betyder, at vi i akkrediteringsprocessen har fokus på, hvordan vi kan hjælpe hinanden til at reflektere over vores praksis, så vi kan træffe bedre valg for næste skridt. Samtidig betyder tillidsreformen, at vi stiller krav til hvad man skal gøre men at det er et lokalt ledelsesansvar at finde frem til hvordan man vil arbejde for at leve op til formål og krav.

5 Akkrediteringsprocessen Akkrediteringsprocessen består af seks elementer: 1. En kvalitetsmodel med kvalitets- og udviklingskrav til det borgernære arbejde samt henvisninger til rammer og regler for arbejdet 2. En lokal udviklingsproces, understøttet af workshops og videndeling på tværs 3. Udarbejdelsen af en kvalitetsbeskrivelse på tilbudsniveau 4. Audit: Et læringsbesøg hvor tilbuddene får stillet refleksionsspørgsmål til egen praksis 5. En auditrapport med feedback på praksis og kvalitetsbeskrivelsen 6. Opfølgning og videndeling, hvor viden og erfaringer deles via akkrediteringsdatabasen og ved diverse arrangementer på tværs af SOF

6

7 Kvalitetsmodel Socialforvaltningens Kvalitetsmodel er udviklet af os selv til os selv. Modellen formidler: de krav, lovgivningen stiller for det sociale arbejde, de politisk besluttede krav og rammer for det sociale arbejde i Københavns Kommune, det vi i Socialforvaltningen har valgt at sætte fokus på, de krav medarbejdere og ledere stiller til sig selv og hinanden. Kvalitetsmodellen indeholder desuden råd og vejledning til arbejdet, inspirationsspørgsmål og information om, hvor akkreditering og socialtilsyn gensidigt kan understøtte hinanden.

8 Kvalitetsmodel Kvalitetsmodellen består af 9 kriterier, der understøtter det borgernære arbejde: 1. Værdier 2. Ledelse 3. Viden og kompetence 4. Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser 5. Planer og dokumentation 6. Sundhed 7. Samarbejde med borgere og pårørende 8. Samarbejde med andre parter 9. Fysiske rammer

9 Lokale Udviklingsprocesser For at få et udbytte af akkreditering, er det afgørende, at borgere (hvor muligt) og medarbejdere sammen reflekterer over praksis i de enkelte tilbud: hvorfor gør vi som, vi gør? hvad er en god løsning for vores målgruppe? hvad virker for os, så vi kan leve op til de formål og krav, kvalitetsmodellen formidler? Arbejdet med akkreditering bygger på den antagelse, at fælles refleksioner danner grundlag for en velfunderet praksis og faglig udvikling, og at vi derigennem styrker kvaliteten af vores tilbud. Derfor opfordrer vi til bred inddragelse af personalet i arbejdet med kriterierne. Akkrediteringssekretariatet står til rådighed med vejledning og inviterer til workshops om de forskellige kriterier i modellen fra januar til marts 2015.

10 Kvalitetsbeskrivelse Tilbuddene beskriver deres praksis og udviklingsarbejde under de enkelte kriterier, herunder hvordan de arbejder med og efterlever kvalitetsmodellens krav på en måde, der er meningsfuld for egen målgruppe og organisation. I arbejdet med kvalitetsbeskrivelsen kan tilbud og centre til enhver tid få vejledning fra Akkrediteringssekretariatet. Kvalitetsbeskrivelsen udfyldes i akkrediteringsdatabasen, som findes i SOFLIS. Databasen indeholder links til hjælpeværktøjer og rammer for kriterierne. Man kan benytte links eller henvisninger i sin beskrivelse, hvis man allerede har, eller hellere vil have, beskrivelsen et andet sted. Fx på egen hjemmeside eller på tilbudsportalen.

11 Audit Audit er et besøg i tilbuddet, hvor tilbuddet får feedback og faglig sparring fra socialforvaltningens auditorer. Før besøget har auditorerne læst tilbuddets kvalitetsbeskrivelse og talt med lederen om særlige ønsker til fokus i audit, samt eventuelle opmærksomhedspunkter. Under audit interviewer auditorerne lederen, nogle af medarbejderne og om muligt enkelte beboere og pårørende. Auditorerne interesserer sig for, om den beskrevne praksis kan genfindes i hverdagen, og om medarbejdere og borgerne oplever, at den virker. Auditorerne arbejder i teams, som har kompetencer indenfor procesfacilitering, faglige metoder, organisationsudvikling, socialfaglig og sundhedsfaglig praksis. Audit varetages af to personer fra teamet, som så vidt muligt har de kompetencer, som er relevante i forhold til det enkelte tilbud.

12 Auditrapport Efter audit udarbejder auditorerne en rapport med feedback og en bedømmelse af, om tilbuddet lever op til formål og krav i kvalitetsmodellen. Bedømmelsen gives pr. kriterium. Auditrapporten sendes i høring i tilbuddet. Når rapporten er endelig, bliver den tilgængelig for andre i databasen. På den måde kan man søge viden og inspiration hos hinanden. Når alle tilbud i et center har fået audit, samles centerledelsen og andre relevante deltagere til et møde, hvor auditorerne giver en tilbagemelding på resultatet af audit i tilbuddene. Det er centerets ansvar, eventuelt sammen med DU kontoret, at der følges op på rapporten og den feedback, tilbud og center får. Akkrediteringssekretariatet kan bidrage med oplysninger om, hvor og hvordan man kan finde inspiration til det videre arbejde.

13 Opfølgning og videndeling Alle tilbud beskriver deres arbejde med kriterierne i databasen enten via tekst, links eller bilag. Resultaterne af audit samles også i databasen. På den måde bliver databasen et redskab til videndeling mellem tilbud og centre, målgruppeområder, og på tværs af hele Socialforvaltningen. Sammen med input fra tilbud og centre danner databasen og den viden, auditorerne opsamler i deres arbejde, grundlag for udvikling af fælles arrangementer, som kan understøtte kvalitetsudviklingen i tilbuddene. Det kan f. eks. være temamøder eller workshops, som giver deltagerne mulighed for at dele viden og erfaringer, inden for arbejdsområder, der viser sig udfordrende eller relevante at sætte fælles fokus på. Akkrediteringssekretariatet vil i 2016 forsat tage initiativ til sådanne arrangementer og derigennem understøtte det videre arbejde med kvalitetsudvikling af tilbuddene.

14 Akkreditering i SOF - før og i fremtiden Fokus på: kvalitetsudvikling kvalitetskontrol overblik sammenhængskraft forenkling Akkreditering Krav til: strategier, planer, procedurer, processer, formidling, inddragelse, kendskab, genfindelse, revision og opfølgning Audit: Gennemgang af dokumentation for at man lever op til hele KVM. Feedback på processer, produkter og genfindelse. Tillidsprincipper hvad > hvordan lokalt ledelsesrum feedback og læring tæt på borgeren risiko og regler Vision og ledelsesgrundlag Viden Ambition Sammenhæng Sammen med borgeren Tillid og resultater Socialtilsyn Baggrund for udvikling Erfaring, Evaluering og høringer Akkreditering Fokus på: kvalitetsudvikling overblik sammenhængskraft forenkling synergi med socialtilsynet Krav til: refleksion over egen praksis og genfindelse under audit Audit: Mulighed for valg af fokus på udvalgte kriterier. Auditorer sparer og giver feedback på refleksioner og praksis. Socialtilsyn 2014 Kvalitetskontrol Tilsyn og indberetning Krav til resultater for borgerne Samme krav til alle målgrupper og tilbud

15 Tidsplan 2015 Lokale udviklingsprocesser Aflev. Kvalitetsbeskriv. Lokale Udviklingsprocesser Audit KVB Audit Rapport Opfølgning Og videndeling Januar Februar Marts April Maj Juni August September Oktober November Akkreditering 2015 Workshops Lokale processer og arbejde med KVM 2.0 Vejledning fra akkrediterings-sekretariatet 2015 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kvalitetsudvikling på baggrund af kvalitetsmodel 2.0 -oktober 2014 og frem -Ny udgave af akkrediteringsdatabasen Tilgængelig - fra uge 2 Oprettelse af nye brugere Workshops - januar-marts 2015 Aflevering af kvalitetsbeskrivelser - 1. juni 2015 Audit - Medio august til medio november 2015 Databasen klar Oprettelse af nye brugere Frist for aflevering 3/8 Audit på tilbud Tilbagemelding til centeret Rapport i høring Endelig rapport Lokal opfølgning Videndeling via databasen Arrangementer

16 Socialudvalgets beslutning om akkreditering Kriterier, som alle skal have audit på; 1 Værdier 2 Ledelse 5 Planer og dokumentation 6 Sundhed De 5 kriterier, som døgntilbud kan søge dispensation fra er; 3 Viden og Kompetence 4 Målgruppe, metode, tilgange og ydelser 7 Samarbejde med borgere og pårørende 8 Samarbejde med andre parter 9 Fysiske Rammer Forudsætningerne for at opnå dispensation er, at tilbud kan påvise, at audit på disse kriterier giver dobbeltarbejde uden merværdi, og at tilbuddet ikke inden for de sidste år har haft udfordringer på det arbejdsområde, kriteriet omhandler.

17 Ann-Sofie Bech von Hielmcrone Telefon Sekretariatsleder Karin Holst Kristensen Telefon: Kommunikation Pernille Hviid Telefon : Robin Vickery [email protected] Telefon: Stine G. Page [email protected] Telefon: Fælles mail [email protected] Læs mere på: