Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen

Transkript

1 2016 Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Professionshøjskolen UCC

2 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen... 8 Specialiseringsdelens moduler... 9 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik)... 9 Indhold... 9 Kompetencemål... 9 Læringsmål... 9 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - G Modul G: Omsorg, læring og udvikling (skole- og fritidspædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modul G: Omsorg, læring og udvikling (social- og specialpædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - G Modul H og I: Kreativitet, diversitet og potentialer Kreative udtryksformer modul H Indhold Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 1

3 Kompetencemål Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Kreative udtryksformer modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Natur og udeliv modul H Indhold Kompetencemål Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Natur og udeliv modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Sundhedsfremme og bevægelse modul H Indhold Kompetencemål Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 2

4 Modulopgave - H Sundhedsfremme og bevægelse modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Medier og digital kultur modul H Indhold Kompetencemål Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Medier og digital kultur modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri modul H Indhold Kompetencemål Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri modul I Læringsmål i modul I Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 3

5 Modulopgave - I Social innovation og entreprenørskab - modul H Indhold Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og studieformer Modulopgave - H Social innovation og entreprenørskab modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og studieformer Modulopgave - I Kulturmøde og interkulturalitet modul H Indhold Kompetencemål Læringsmål i modul H Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Kulturmøde og interkulturalitet modul I Indhold Læringsmål i modul I Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Modul J: Profession og samarbejde Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 4

6 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - J Modul K: Individ, fællesskab og samfund (dagtilbudspædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - K Modul K: Individ, fællesskab og samfund (skole- og fritidspædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - K Modul K: Individ, fællesskab og samfund (social- og specialpædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave modul K Modul L: Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 5

7 Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - L Modul L: Professionsviden og forskning i relation til skole- og fritidspædagogik Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - L Modul L: Professionsviden og forskning i relation til social- og specialpædagogik Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - L Modul M og fjerde praktik (BA-modul) Indhold Kompetencemål for bachelorprojektet Empirisk indsamling (4. praktik): Det skriftlige projekt Praktikuddannelsen i specialiseringsdelen Specialiseringsdelens prøver Prøve i 2. praktik (SK3) Prøve i 2. praktik som gennemføres i udlandet Prøve i 3. praktik (SK4) Prøve i 3. praktik som gennemføres i udlandet Prøve i 1. kompetencemål (SK1 - Fælles for alle specialiseringer) Prøve i 2. kompetencemål (SK2 Fælles for alle specialiseringer) Prøve i valgfrit kompetenceområde (VK-prøve - efter modul I) Prøve tværprofessionelt element (TE-prøve efter modul J) Bachelorprøve Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 6

8 Bilag 1: Videns- og færdighedsmål - Dagtilbudspædagogik Bilag 2: Videns- og færdighedsmål - Skole- og fritidstilbud Bilag 3: Videns- og færdighedsmål - Social- og specialpædagogik Bilag 4: Oversigt over Specialiseringsdelens modulopgaver Bilag 5: Struktur i meritpædagoguddannelsen - Specialiseringsdelen Bilag 6: Profiluddannelsen i Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Specialiseringsdelen Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 7

9 Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen specialiseringsdel udgør 140 ECTS, heraf 60 ECTS til 2. og 3. praktikperiode. Uddannelsens specialiseringsdel er opbygget på følgende måde: 3. semester 7. modul (G) 2. praktik 4. semester 2. praktik 2. praktik Intern prøve 8. modul H (Valgfrit kompetenceområde: 1. del) 5. semester 9. Modul (I) (Valgfrit kompetenceområde: 2. del) Ekstern prøve 10. Modul (J) Tværprofessionelt modul Intern prøve 3. praktik 6. semester 3. praktik 3. praktik Ekstern prøve 11. modul (K) 7. semester 12. modul (L) Prøver i 1. og 2. kompetencemål 13. modul (M) + 4. praktik BA-forløb Strukturen i Pædagoguddannelsen, Bornholm varierer en smule fra ovenstående. Denne findes i studieordningens bilag 1. Merituddannelsen specialiseringsdel er vedlagt i bilag 5. Modulerne i specialiseringsdelen benævnes med bogstaverne G-M med følgende titler: G. Omsorg, læring og udvikling H og I. Kreativitet, diversitet og potentialer J. Profession og samarbejde K. Individ, fællesskab og samfund L. Professionsviden og forskning M: Bachelorprojekt og 4. praktik Modul L er et nationalt modul, hvilket vil sige, at det er udarbejdet ens for alle landets professionshøjskoler. I tilknytning til 7. og 10. modul (G og J) vil der være praktikforberedende undervisning. I alle moduler arbejdes der med forskellige former for feedback. Der kan være feedback fra underviser, men også andre former hvor medstuderende indgår i feedbacken. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 8

10 Specialiseringsdelens moduler Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik) Indhold Modulet handler om barnets trivsel, dannelse, udvikling og udviklingsbetingelser, herunder en særlig opmærksomhed på udsatte børn. Desuden handler modulet om pædagogens samfundsmæssige opgave samt om metoder og institutionelle mulighedsbetingelser. De studerende arbejder med begrundelse, planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering i relation til børnenes hverdagsliv i institutionelle rammer, kreative aktiviteter og leg samt understøttelse af et rigt sprogmiljø med afsæt i et børneperspektiv. Kompetencemål Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5-årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i det 0-5-årige barns trivsel, dannelse, leg, læring, udvikling og udviklingsbetingelser med opmærksomhed på børn i udsatte positioner. 2. Reflektere over og perspektivere begreberne trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling i forhold til pædagogiske metoder, pædagogens samfundsmæssige opgave og de institutionelle mulighedsbetingelser. 3. Fremme børns nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse gennem forståelse af børns perspektiver i tilrettelæggelse af pædagogiske miljøer. 4. Begrunde og planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogisk hverdagsliv samt aktiviteter inden for et af områderne: kultur, musisk-æstetiske udtryksformer, natur, matematisk opmærksomhed og teknik, krop og bevægelse eller mediebrug og mediekultur. 5. Fremme et rigt sprogmiljø samt understøtte og udvikle den enkelte og gruppens sproglige udfoldelse i alle typer af aktiviteter. 6. Tilrettelægge, varetage og fremme deltagelse af- og samarbejde med forældre og andre personer, som har særlig betydning for barnets trivsel og udvikling, og i samarbejdet tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, udvikling, trivsel og perspektiver. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. I modulet skal de studerende tilegne sig forudsætninger for at etablere udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer i dagtilbud og de skal udvikle forståelse for institutionelle mulighedsbetingelser. I løbet af modulet arbejder de studerende med en undersøgelse af et pædagogisk miljø eller en aktivitet. Undersøgelsen inddrager børns perspektiver. Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationerne af disse undersøgelser. Modulet kobles til den efterfølgende praktik. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 9

11 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er en vifte af forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der er fokus på pædagogiske, samfundsfaglige, psykologiske, antropologiske og naturfaglige perspektiver, musisk-æstetiske udtryksformer samt sprogudvikling, krop og bevægelse. Modulet beskæftiger sig med opfattelser af børn og barndom i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag samt workshops og præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne for modulet. Modulopgave - G Modulopgaven består af: Portfolioopgaver Som en del af undervisningen arbejder de studerende med teoretiske og empiriske undersøgelser relateret til målgruppen. De studerende beskriver deres refleksioner over muligheder for pædagogiske aktiviteter samt deres didaktiske og metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet kan inviteres til præsentationer af undersøgelserne. Underviserne formulerer portfolioopgaver, der understøtter modulets læringsmål og metodiske fokus. De studerende arbejder i grupper om portfolioopgaverne og afleverer et fælles produkt, der samlet har et omfang på max anslag inkl. mellemrum, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Individuelt refleksionspapir Den studerende afleverer et individuelt refleksion papir på max anslag, der indeholder refleksioner over hvordan de har arbejdet med læringsmålene, og deres læreproces. Modul G: Omsorg, læring og udvikling (skole- og fritidspædagogik) Indhold Modulet handler om skole- og fritidspædagogik i forhold til 6-18-årige samt institutionelle kontekster og kulturelle fællesskaber af væsentlig betydning for børn og unge. De studerende arbejder med at begrunde, planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere leg, aktiviteter og læringsmiljøer med udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske teorier samt gennem forståelse af børn og unges perspektiver. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 10

12 Kompetencemål Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i børn og unges identitetsdannelse, udvikling, udviklingsbetingelser, kulturelle fællesskaber og legekultur. 2. Reflektere over børn og unges læreprocesser samt demonstrere viden om pædagogiske og didaktiske teorier og metoder og på den baggrund tilrettelægge læringsmiljøer både i skole og fritidstilbud. 3. Fremme trivsel og udfoldelse i inkluderende miljøer, herunder understøttelse af fri leg og aktivitet gennem forståelse af børns og unges perspektiver. 4. Begrunde og planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter, der fremmer børns og unges nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse i a) kropslige, kulturelle og æstetiske udtryksformer og b) aktiviteter inden for natur og teknik, matematik og udeliv. 5. Fremme et rigt sprogmiljø samt understøtte og udvikle den enkelte og gruppens sproglige udfoldelsesmuligheder i alle typer af aktiviteter. 6. Tilrettelægge, varetage og fremme deltagelse af - og samarbejde med forældre og andre personer, som har særlig betydning for barnets trivsel og udvikling, og i samarbejdet tage udgangspunkt i det enkelte barn forudsætninger, udvikling, trivsel og perspektiver. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. I modulet skal de studerende tilegne sig forudsætninger for at etablere udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer i skolen og på fritidsområdet. Desuden skal de studerende udvikle forståelse af og for de institutionelle mulighedsbetingelser, der har væsentlig betydning for børn og unges hverdagsliv. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til skole- og fritidspædagogik og styrker det professionelle pædagogiske arbejde, herunder samarbejde på tværs af skole og fritid samt samarbejde med lokalområdet. I løbet af modulet arbejder de studerende med at undersøge et pædagogisk miljø eller en aktivitet i en skole eller et fritidstilbud. Undersøgelsen inddrager børns og unges perspektiver. Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationen af undersøgelserne. Desuden kobles der i modulet til den efterfølgende praktik. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er en vifte af forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der er fokus på pædagogiske, samfundsfaglige, psykologiske, antropologiske, æstetiske og naturfaglige perspektiver, børne- og ungdomskultur og leg. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af børn og barndom samt skole og fritid i et internationalt perspektiv, og det præsenterer de studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 11

13 Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der vil desuden være oplæg, foredrag samt workshops, og der kan være præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene. Modulopgave - G Modulopgaven består af: Portfolioopgaver Som en del af undervisningen arbejder de studerende med teoretiske og empiriske undersøgelser relateret til målgruppen. De studerende beskriver deres refleksioner over muligheder for pædagogiske aktiviteter samt deres didaktiske og metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet kan inviteres til præsentationer af undersøgelserne. Underviserne formulerer portfolioopgaver, der understøtter modulets læringsmål og metodiske fokus. De studerende arbejder i grupper om portfolioopgaverne og afleverer et fælles produkt, der samlet har et omfang på max anslag inkl. mellemrum, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Individuelt refleksionspapir Den studerende afleverer et individuelt refleksion papir på max anslag, der indeholder refleksioner over hvordan de har arbejdet med læringsmålene, og deres læreproces. Modul G: Omsorg, læring og udvikling (social- og specialpædagogik) Indhold Modulet handler om pædagogisk arbejde med tre overordnede målgrupper: a) børn og unge med særlige behov, b) mennesker med sociale vanskeligheder og c) mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Det handler om pædagogens møde og det pædagogiske arbejde med mennesker i udsatte positioner med henblik på at understøtte det enkelte menneske og gruppers udvikling, dannelse, læring, livskvalitet, sociale og kommunikative kompetencer samt deltagelse i fællesskaber og opgaver. De studerende arbejder med at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske og sundhedsfremmende indsatser, der understøtter autonomi og mestring af eget liv med udgangspunkt i etiske overvejelser i spændingsfeltet mellem omsorg og autonomi. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 12

14 Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i vilkår for målgrupperne samt differentiere og målrette pædagogiske indsatser under hensyn til det enkelte menneskes kropslige, emotionelle og kognitive udvikling. 2. Forholde sig reflekterende og analytisk til praksisfeltets metoder i et nutidigt og historisk perspektiv. 3. Forholde sig analytisk og vurderende og handle på baggrund af viden om og indsigt i etiske spændingsfelter mellem omsorg og autonomi. 4. Begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter, som: (a) understøtter autonomi og mestring af eget liv, (b) fremmer trivsel, udvikling, læring, livskvalitet og deltagelse og (c) inddrager krop, bevægelse, natur, kultur og æstetiske udtryks- og læringsformer. 5. Begrunde og tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der understøtter sociale og kommunikative kompetencer hos mennesker i socialt udsatte positioner. 6. Tilrettelægge pædagogiske indsatser i forhold til individer og grupper på baggrund af viden om sociale og psykiatriske tilbud, teknologier og behandlingsformer. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige muligheder for at etablere udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer inden for det social- og specialpædagogiske område med forståelse af og for de institutionelle mulighedsbetingelser, der har betydning for målgruppernes hverdagsliv. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til social- og specialpædagogik og styrker det professionelle pædagogiske arbejde, herunder det tværprofessionelle samarbejde og samarbejdet med lokalområdet. I løbet af modulet arbejder de studerende med at undersøge et pædagogisk miljø eller en pædagogisk aktivitet. Undersøgelsen inddrager målgruppernes perspektiver. Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationen af undersøgelserne. Desuden kobles der i modulet til den efterfølgende praktik. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er en vifte af forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der er fokus på pædagogiske, psykologiske, sundhedsmæssige og samfundsfaglige, herunder antropologiske perspektiver, på centrale spørgsmål om menneskers livsbetingelser og med vægt på spørgsmål om aktivitet, autonomi, inklusion og medborgerskab. Modulet beskæftiger sig desuden med forskellige opfattelser og betydninger af sociale og pædagogiske problemstillinger i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer og/eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, workshops og præsentationer med deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studie- Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 13

15 grupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - G Modulopgaven består af: Portfolioopgaver Som en del af undervisningen arbejder de studerende med teoretiske og empiriske undersøgelser relateret til målgruppen. De studerende beskriver deres refleksioner over muligheder for pædagogiske aktiviteter samt deres didaktiske og metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet kan inviteres til præsentationer af undersøgelserne. Underviserne formulerer portfolioopgaver, der understøtter modulets læringsmål og metodiske fokus. De studerende arbejder i grupper om portfolioopgaverne og afleverer et fælles produkt, der samlet har et omfang på max anslag inkl. mellemrum, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Individuelt refleksionspapir Den studerende afleverer et individuelt refleksion papir på max anslag, der indeholder refleksioner over hvordan de har arbejdet med læringsmålene, og deres læreproces. Modul H og I: Kreativitet, diversitet og potentialer Modul H udgør det første af to sammenhængende moduler, hvor de studerende arbejder med et valgfrit kompetenceområde i henhold til bekendtgørelsens 6 stk. 2. I disse moduler arbejder de studerende på hold og i forløb, som kan være tilrettelagt på tværs af de tre specialiseringer. Kompetencemålene er fælles for H og I, men der er forskellige læringsmål, forskellige aktiviteter og forskellige modulopgaver i hhv. H og I. I modul H arbejder de studerende inden for deres valgte kompetenceområde med teoretiske og metodiske tilgange, som er generelle for de tre specialiseringer og for mennesker uanset målgruppe. I modul I skal de studerende sætte fokus på det valgte kompetenceområdes betydning og potentialer i forhold til egen specialisering, og de skal demonstrere et handleaspekt (planlægning, gennemførelse og evaluering af en aktivitet) i forhold til en eller flere målgrupper inden for deres specialisering. Modul I afsluttes med en ekstern prøve i det valgfrie kompetenceområde. Kreative udtryksformer modul H Indhold Modulet udfordrer den studerende i forhold til æstetisk aktivitet og kvalificerer den studerende til at tilrettelægge, udføre og vurdere æstetisk virksomhed, der understøtter menneskers kreativitet, læ- Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 14

16 ring og udvikling. Som grundlag for dette bliver der i modulet arbejdet med kunstneriske og håndværksmæssige produktionsformer, som understøtter og kvalificerer kreative processer. Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i æstetiske læreprocesser og udtryksformer samt anvende relevante materialer, metoder og teknikker. 2. Demonstrere færdigheder i kreative æstetiske udtryksformer, fx inden for billeder, musik, drama samt brug af metoder og teknikker. 3. Reflektere over egne erfaringer med kreative udtryksformer. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. Modulet knytter an til pædagogisk praksis ved at inddrage de studerendes erfaringer fra forudgående praktikforløb, og modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte æstetiske læreprocesser og udtryksformer i praksis. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner samt udøvende kunstnere. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om æstetisk virksomhed inden for især billedkunst, musik, drama/teater, medier/digital kultur, litteratur og film, og der bliver arbejdet med pædagogiske, psykologiske, filosofiske, samfundsfaglige og sociologiske perspektiver. Modulet er orienteret mod såvel lokale som globale kulturelle og kunstneriske udtryk og udtryksformer, international forskning samt nyere og ældre kunstnerisk og håndværksmæssig produktion som inspiration til kulturelle udtryksformer og kulturteknikker. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår blandt andet ved workshops og gruppearbejde samt oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, herunder aktører fra pædagogisk praksis og udøvende kunstnere. Undervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser i form af ekskursioner og kunstoplevelser fx ved museumsbesøg, teater og koncerter, som kan motivere til kreativ produktion og æstetisk udfoldelse. Som en del af undervisningen planlægger og udfører de studerende kreative æstetiske aktiviteter, der giver dem mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med kreative udtryksformer og æstetiske læreprocesser, hvor de reflekterer over sig selv som kulturbærere og kulturudøvere. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 15

17 Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over de studerendes erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inkl. mellemrum. Kreative udtryksformer modul I Indhold Modulet udfordrer den studerende i forhold til æstetisk aktivitet og kvalificerer den studerende til at tilrettelægge, udføre og vurdere æstetisk virksomhed, der understøtter menneskers kreativitet, læring og udvikling. Som grundlag for dette bliver der i modulet arbejdet med kunstneriske og håndværksmæssige produktionsformer, som understøtter og kvalificerer kreative processer. Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i relevant teori om kreative udtryksformer i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for kreativ æstetisk virksomhed rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der understøtter kreativitet og æstetiske læreprocesser i forhold til egen specialisering. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. De studerende opsøger praksis for at afprøve deres æstetiske virksomhed og for at kvalificere deres viden om målgruppens perspektiver og forudsætninger i forbindelse med kreative udtryksformer og æstetiske virksomhed. Modulet understøtter de studerendes refleksion over, hvordan de kan inddrage kreative udtryksformer i den kommende praktik. Endvidere sætter modulet fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte æstetiske læreprocesser og udtryksformer i praksis. Der inddrages tværprofessionelle perspektiver, som retter sig mod målgruppens særlige behov. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner samt udøvende kunstnere. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om æstetisk virksomhed inden for især billedkunst, musik, drama/teater, medier/digital kultur, litteratur og film samt pædagogiske, psykologiske, filosofiske, samfundsfaglige og sociologiske perspektiver. Modulet orienteres mod såvel lokale som globale kulturelle og kunstneriske udtryk og udtryksformer, international forskning og Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 16

18 mod nyere og ældre kunstnerisk og håndværksmæssig produktion som inspiration til kreative processer. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår blandt andet ved workshops og gruppearbejde samt oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, herunder aktører fra pædagogisk praksis og udøvende kunstnere. Undervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser gennem ekskursioner og kunstoplevelser fx i form af museumsbesøg, teater og koncerter, som kan motivere til kreativ produktion og æstetisk udfoldelse. Som en del af undervisningen tilrettelægger, begrunder, gennemfører og vurderer de studerende forskellige kreative æstetiske aktiviteter og forløb rettet mod en målgruppe inden for deres egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til modulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. rag. Denne må fylde én A4 side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Natur og udeliv modul H Indhold Modulet giver den studerende erfaringer med og handlekompetence i forhold til natur og udeliv. Modulet omhandler også naturforståelse og betydningen af naturoplevelser og sigter mod at kvalificere den studerende til at tilrettelægge og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis. Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i natur, udeliv, miljø samt natursyn og læringsmuligheder relateret til naturen. 2. Demonstrere færdigheder i at bruge natur, naturoplevelser, metoder og teknikker. 3. Reflektere over egne erfaringer med natur- og naturoplevelser. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 17

19 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer relateret til natur og udeliv. Modulet knytter an til pædagogisk praksis og inddrager de studerendes erfaringer fra praksis, herunder forudgående praktikforløb, samt ved didaktisk refleksion over naturens og udelivets oplevelses- og læringsmæssige muligheder. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforståelse af natur og udeliv. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om natur, udeliv og udelivskultur. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages samfundsfaglige og naturvidenskabelige perspektiver i bred forstand samt pædagogiske og didaktiske perspektiver, som knytter sig til lærings-, udviklings, oplevelses- og trivselsmuligheder i naturen. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af natur og udeliv i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde, øvelser, oplæg og foredrag fra undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Der vil desuden være aktiviteter, som giver de studerende mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med natur og udeliv. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i- og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inkl. mellemrum. Natur og udeliv modul I Indhold Modulet giver den studerende erfaringer med og handlekompetence i forhold til natur og udeliv. Modulet omhandler også naturforståelse og betydningen af naturoplevelser og sigter mod at kvalificere den studerende til at tilrettelægge og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis. Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 18

20 Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i relevant teori om natur og udeliv i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for feltet natur og udeliv rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der understøtter pædagogiske processer relateret til natur og udeliv og i forhold til egen specialisering Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver De studerende opsøger praksis for at kvalificere deres viden om forskellige målgruppers perspektiver og forudsætninger i relation til aktiviteter og oplevelser med natur og udeliv. Modulet understøtter de studerendes refleksion over, hvordan de kan inddrage natur og udeliv i den kommende praktik. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte udviklings-, dannelses-, og læringsmiljøer relateret til natur og udeliv og rettet mod målgruppen. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om natur, udeliv og udelivskultur. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages samfundsfaglige og naturvidenskabelige perspektiver i bred forstand. Modulet har fokus på pædagogiske og didaktiske perspektiver og handlemuligheder i forhold til natur og udeliv rettet mod målgrupper inden for egen specialisering. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af natur og udeliv i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde og øvelser samt oplæg og foredrag ved undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Desuden vil der være aktiviteter, som giver de studerende konkrete oplevelser og erfaringer med natur og udeliv. Som en del af undervisningen tilrettelægger og gennemfører de studerende aktiviteter og forløb rettet mod en målgruppe inden for deres egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til modulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsenta- Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 19

21 tioner samles i et konferencekatalog. Sundhedsfremme og bevægelse modul H Indhold Modulet handler om at gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet, trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. I modulet arbejder de studerende med kropsbevidsthed, kropslige færdigheder, aktivitetsglæde og oplevelse og forståelse af sundhed og bevægelse. Der arbejdes med en kombination af praktiske og teoretiske perspektiver på sundhedsfremme, idræt, krop, bevægelse og leg. Desuden indgår didaktiske perspektiver, som bidrager til at sætte de studerende i stand til at gennemføre aktiviteter og processer med henblik på at udvikle menneskers handlekompetence. Kompetencemål Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i idræt, bevægelse og sundhedsfremme samt læringsmuligheder relateret til trivsel og livskvalitet. 2. Demonstrere egne kropslige færdigheder og kropslige æstetiske udtryksformer. 3. Reflektere over individuelle, institutionelle, kulturelle og sociale forholds betydning for sundhedsfremme, idræt og bevægelse. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer relateret til sundhed og bevægelse, og de inddrager deres erfaringer fra praksis, herunder forudgående praktikforløb. De studerende beskæftiger sig med didaktisk refleksion over de muligheder i sundhedsfremmende aktiviteter og bevægelse - både oplevelses- og læringsmæssigt. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforståelse af sundhedsfremmende virksomhed og bevægelse. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om sundhedsfremme, idræt og bevægelse. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver som afsæt for modulernes teoretiske og praktiske aktiviteter. I modulet inddrages litteratur og danske såvel som internationale undersøgelser. Der kan gennemføres studiebesøg med henblik på at opleve særlige sundheds- og bevægelseskulturer. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 20

22 Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, studiebesøg, projekter og praktisk undervisning samt oplæg og foredrag ved undervisere, studerende og gæstelærere, herunder aktører fra praksisfeltet. Som en del af undervisningen planlægger og udfører de studerende aktiviteter, som giver dem mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med bevægelse og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inkl. mellemrum. Sundhedsfremme og bevægelse modul I Indhold Modulet handler om at gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udvklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet, trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. I modulet arbejder de studerende med kropsbevidsthed, kropslige færdigheder, aktivitetsglæde og oplevelse og forståelse af sundhed og bevægelse. Der arbejdes med en kombination af praktiske og teoretiske perspektiver på sundhedsfremme, idræt, krop, bevægelse og leg. Desuden indgår didaktiske perspektiver, som bidrager til at sætte de studerende i stand til at gennemføre aktiviteter og processer med henblik på at udvikle menneskers handlekompetence. Kompetencemål Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i relevant teori om sundhedsfremme og bevægelse i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for sundhedsfremmende, bevægelses- og idrætspædagogiske aktiviteter og processer, som understøtter livskvalitet og trivsel rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der understøtter pædagogiske processer og aktiviteter med bevægelse og sundhedsfremme i forhold til egen specialisering Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 21

23 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet bliver der vekslet mellem praktiske og teoretiske elementer med fokus på både kropslige, æstetiske og kognitive erkendelsesformer. Modulet tager afsæt i sundheds-, bevægelses- og trivselsproblematikker fra pædagogisk praksis og med inddragelse af forskellige målgruppers perspektiver. De studerende inddrager deres erfaringer fra den forudgående praktikperiode og orienterer sig mod 3. praktikperiode. Der kan blive indsamlet empiri i det pædagogiske felt med henblik på at kvalificere og udvikle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om sundhedsfremme, idræt og bevægelse. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, som afsæt for modulernes teoretiske og praktiske aktiviteter rettet mod forskellige målgrupper. I modulet inddrages litteratur og danske såvel som internationale undersøgelser. Der kan gennemføres studiebesøg med henblik på at opleve særlige sundheds- og bevægelseskulturer. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde og øvelser samt oplæg og foredrag ved undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. mv. Centralt i modulerne er, at den studerende får erfaring med at planlægge, afprøve og reflektere didaktisk i forhold til konkrete aktiviteter med en målgruppe inden for egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til modulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en skriftligpræsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Medier og digital kultur modul H Indhold Modulet retter sig mod at kvalificere den studerende til at blive en kreativt skabende og samtidig kritisk reflekterende bruger af digitale medier og at kunne anvende disse kompetencer i det pædagogiske arbejde. Modulet beskæftiger sig med leg og læring i forhold til digitale medier og vil understøtte de studerendes udvikling af kompetencer til at arbejde med forskellige brugergruppers digitale dannelse og herunder deres færdigheder i brug af medier. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 22

24 Kompetencemål Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produkter ved anvendelse af digitale medier. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i æstetiske læreprocesser, leg, digital dannelse og multimedieproduktion. 2. Demonstrere færdigheder i at anvende kreative digitale medier i forhold til produktion af kulturelle udtryk. 3. Reflektere over digital kultur og kreative digitale mediers kulturskabende anvendelsesmuligheder i en pædagogisk kontekst. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsaktiviteter eller - miljøer relateret til medier og digital kultur. Det kobler til pædagogisk praksis ved at inddrage de studerendes erfaringer, herunder erfaringer fra forudgående praktikforløb. De studerende arbejder med didaktisk refleksion over oplevelses- og læringsmæssige muligheder i medier og digital kultur. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforståelse af brug og udvikling af medier og digitale kulturer. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om digital dannelse, digital kultur og medialisering. I både teoretiske og praktiske aktiviteter understøtter modulet digital kompetence, æstetiske læreprocesser og innovation. I modulet inddrages kendskab til professionsrelevante internationale undersøgelser om målgruppernes brug af medier og digital kultur. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, vejledning, studiebesøg mv. samt ved oplæg fra undervisere, studerende og gæsteundervisere fra praksisfeltet. Der kan være andre former for deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Der arbejdes med at skabe både individuelle og kollektive multimedieproduktioner af forskelligt omfang og på forskellige platforme. Heri indgår analyse af og refleksion over forskellige former for mediebrug og deltagelse i digitale kulturer, ligesom den studerende arbejder med vurdering af diverse digitale teknologier og mediers relevans og muligheder for at understøtte trivsel, læring og dannelse. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i- og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 23

25 Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inkl. mellemrum. Medier og digital kultur modul I Indhold Modulet retter sig mod at kvalificere den studerende til at blive en kreativt skabende og samtidig kritisk reflekterende bruger af digitale medier og at kunne anvende disse kompetencer i det pædagogiske arbejde. Modulet beskæftiger sig med leg og læring i forhold til digitale medier og vil understøtte de studerendes udvikling af kompetencer til at arbejde med forskellige brugergruppers digitale dannelse og herunder deres færdigheder i brug af medier. Kompetencemål Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produkter ved anvendelse af digitale medier. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i relevant teori inden for medier og digital kultur i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces samt understøtte målgruppens kendskab til medier og deres anvendelsesmuligheder. 3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for kulturelle medier, digital kultur og understøttende eksperimenterende, skabende digitale mediefællesskaber rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der understøtter pædagogiske processer og aktiviteter inden for medier og digital kultur i forhold til egen specialisering. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver De studerende opsøger oplevelses-, dannelses- og læringsmæssige muligheder med medier og digital kultur, og de inddrager egne erfaringer, herunder erfaringer fra tidligere praktikforløb. Modulet anlægger et helhedsorienteret syn på brugere, deres medieerfaringer og onlineliv, og der bliver sat fokus på æstetiske læreprocesser, leg og digital dannelse. De studerende arbejder med didaktisk refleksion og med aktiviteter, der tager afsæt i brugeres perspektiver, digitale kompetencer og trivsel i forhold til medier og digital kultur. Dette sker i samarbejde med praksis eller målrettet aktiviteter i den kommende praktik. Der inddrages tværprofessionelle perspektiver, som retter sig mod målgruppens særlige behov. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner og andre aktører, som beskæftiger sig med medier og digital kultur. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 24

26 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om digital dannelse, digital kultur og medialisering. I både teoretiske og praktiske aktiviteter understøtter modulet digital kompetence, æstetiske læreprocesser og innovation med særlig fokus på målgruppernes forudsætninger. I modulet inddrages kendskab til professionsrelevante internationale undersøgelser om målgruppernes brug af medier og digitalt kultur. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, vejledning, studiebesøg mv. og ved oplæg fra undervisere og studerende samt ved gæstelærere fra praksisfeltet. Der kan være andre former for deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Der arbejdes med at skabe både individuelle og kollektive multimedieproduktioner af forskelligt omfang og på forskellige platforme. Heri indgår analyse af og refleksion over forskellige former for mediebrug og deltagelse i digitale kulturer, ligesom den studerende arbejder med vurdering af diverse digitale teknologier og mediers relevans og muligheder for at understøtte trivsel, læring og dannelse for forskellige brugergrupper. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til modulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri modul H Indhold I modulet præsenteres forskellige kulturbegreber, og der arbejdes både i teori og praksis med kulturelle udtryksformer samt disse udtryksformers didaktiske og æstetiske potentialer. De studerende designer i grupper et kulturprojekt, hvori der indgår konkrete kulturelle udtryksformer. Projektet tager om muligt udgangspunkt i brugerinddragelse med henblik på muligheder for demokratisk deltagelse og dannelse. Kompetencemål Den studerende kan udvikle, iværksætte og lede kulturprojekter, som sigter mod menneskers inddragelse og deltagelse i og med produktion af kulturliv. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i kulturelle udtryksformer, kulturbegreber og æstetiske kulturudtryks betydning for menneskets læring, udvikling og dannelse. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 25

27 2. Demonstrere færdigheder i at producere og skabe forskellige æstetiske kulturudtryk. 3. Reflektere over egne erfaringer med kulturoplevelser. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet opsøger og undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsaktiviteter eller -miljøer relateret til kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. De gennemfører kulturprojekter og undersøger den pædagogiske professions særlige møde med kulturinstitutioner, som for eksempel biblioteker, medborgerhuse, lokalprojekter, frivillige organisationer eller kulturelle festivaler. Endvidere fokuserer modulet på hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige og understøtte hinanden i udvikling af kulturelle udtryksformer. Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om kulturelle institutioners potentialer i forhold til demokratisk deltagelse og dannelse. Modulet er orienteret mod såvel lokal som global kulturelt iværksætteri eller interkulturelle bevægelser, begivenheder eller netværker. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere og ved workshops, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Herunder vil der være mindst et gruppe-projektarbejde, som både har teoretiske, didaktiske og praktiske aspekter. Som en del af dette projekt skal de studerende afprøve kulturrelaterede aktiviteter. Derudover skal de studerende etablere kontakter uden for uddannelsesinstitutionen med henblik på at møde et etableret kulturliv og perspektivere egne erfaringer med kulturudøvelse i praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inkl. mellemrum. Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri modul I Indhold I modulet præsenteres forskellige kulturbegreber, og der arbejdes både i teori og praksis med kulturelle udtryksformer samt disse udtryksformers didaktiske og æstetiske potentialer. De studerende designer i grupper et kulturprojekt for/med en konkret brugergruppe fra pædagogisk praksis, hvori der indgår konkrete kulturelle udtryksformer. Projektet tager om muligt udgangspunkt i brugerinddragelse med henblik på muligheder for demokratisk deltagelse og dannelse. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 26

28 Kompetencemål Den studerende kan udvikle, iværksætte og lede kulturprojekter, som sigter mod menneskers inddragelse og deltagelse i og med produktion af kulturliv. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Begrunde og analysere aktiviteter og forløb ved hjælp af teori, der understøtter formålet kulturprojekter og/eller æstetiske kulturelle udtryk i forhold til egen specialisering 2. Inddrage målgruppens perspektiv, behov og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. idéudvikle, rammesætte, designe og formidle brugerinddragende kulturprojekter og/eller æstetiske kulturelle udtryk rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og teoretiske perspektiver, der understøtter kulturprojekter og æstetiske kulturelle udtryk inden for egen specialisering. Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver De studerende opsøger praksis for at afprøve kulturelt iværksætteri og for at kvalificere deres viden om forskellige målgruppers perspektiver såvel som forudsætninger for deltagelse i kulturelle aktiviteter som en del af en demokratisk proces. Modulet understøtter de studerendes refleksioner over, hvordan de kan arbejde med kulturprojekter og inddrage kulturelt iværksætteri i den kommende praktik. Endvidere sætter modulet fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte demokratiske og dannelsesmæssige aspekter i praksis. Der inddrages tværprofessionelle perspektiver, som retter sig mod målgruppens særlige behov. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner og professionelle iværksættere. Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om kulturelt og interkulturelt iværksætteri. Modulet lægger pædagogiske, psykologiske, filosofiske og antropologiske perspektiver på forskellige målgruppers inddragelse i kulturelt og interkulturelt iværksætteri. Modulet orienteres mod såvel lokal som global kulturelt og interkulturelt iværksætteri, kulturelle begivenheder, bevægelser eller festivaler. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, workshops, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Der vil være mindst et gruppe-projektarbejde, som både har teoretiske, didaktiske og praktiske aspekter. Som en del af dette projekt skal de studerende iværksætte kulturelle aktiviteter relateret til pædagogisk praksis. De studerende etablerer kontakter uden for uddannelsesinstitutionen for at præsentere deres aktivitet med det formål at perspektivere egne erfaringer med kulturudøvelse i praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 27

29 Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til modulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Social innovation og entreprenørskab - modul H. Indhold Modulet handler om at kvalificere til konstruktiv foretagsomhed. Der sættes fokus på at identificere udviklingsområder i den pædagogiske praksis for derefter at iværksætte socialt innovative og entreprenelle tiltag for at skabe værdi. Den studerende skal kunne omsætte innovative tanker og sociale projekter til pædagogiske processer, der fremmer brugerens livskvalitet eller udvikler velfærdsydelser. Modulet handler også om, hvordan udviklede værdier kan justeres, fastholdes, beskyttes og videreudvikles. Kompetencemål Den studerende kan udfordre eksisterende og udvikle nye pædagogiske praksisser og organiseringsformer, der bidrager til at håndtere udfordringer og nytænkning inden for pædagogprofessionen Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i social innovation, entreprenørskab og socialt iværksætteri med henblik på at skabe ændringer i den sociale praksis. 2. Demonstrere færdighed i at opsøge og udfordre det ukendte og reflektere over egen erkendelse med udgangspunkt i det utraditionelle, ulogiske og ophævelsen af kendte tankemønstre for at kunne se nye perspektiver og ideer. 3. Identificere mulige sociale innovative udviklingspotentialer i den pædagogiske praksis. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til formål med aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. I modulet opsøger og identificerer de studerende nogle forskellige udfordringer og muligheder for social og organisatorisk forandring i pædagogisk praksis. Modulet kobler til pædagogisk praksis ved at inddrage de studerendes erfaringer fra forudgående praktikforløb. Endvidere vil modulet understøtte, at studerende arbejder med entreprenelle ideer til at udvikle nye arbejdsfelter. Dette kan ske i samarbejde med andre professioner, lokalområdet samt private og offentlige organisationer og virksomheder. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 28

30 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier inden for social innovation og entreprenørskab. Endvidere inddrages perspektiver af pædagogisk, psykologisk, samfundsfaglig og sundhedsfaglig karakter og viden om kommunikation, æstetik håndværksmæssig virksomhed, medier og digital kultur. Desuden omhandler modulet viden om projektorganisering og projektbeskrivelse, og det præsenterer såvel lokale som globale projekter. Studieaktiviteter og studieformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, workshops, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Undervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser, der kan motivere til nytænkning. Desuden arbejder de studerende med at omforme socialt innovative og entreprenelle idéer til en reel form. Herudover forventes, det at de studerende arbejder i studiegrupper i og udenfor skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inkl. mellemrum. Social innovation og entreprenørskab modul I Indhold Modulet handler om at kvalificere til konstruktiv foretagsomhed. Der sættes fokus på at identificere udviklingsområder i den pædagogiske praksis for derefter at iværksætte socialt innovative og entreprenelle tiltag for at skabe værdi. Den studerende skal kunne omsætte innovative tanker og sociale projekter til pædagogiske processer, der fremmer brugerens livskvalitet eller udvikler velfærdsydelser. Modulet handler også om, hvordan udviklede værdier kan justeres, fastholdes, beskyttes og videreudvikles. Kompetencemål Den studerende kan udfordre eksisterende og udvikle nye pædagogiske praksisser og organiseringsformer, der bidrager til at håndtere udfordringer og nytænkning inden for pædagogprofessionen. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Begrunde og analysere socialt innovative og entreprenelle muligheder ved hjælp af teori, der understøtter formålet med social innovation og entreprenørskab samt finde egne løsninger med værdi for andre ved at tage afsæt i sig selv og egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv, behov og forudsætninger i den pædagogiske proces. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 29

31 3. Idéudvikle, rammesætte, designe og formidle nye socialt innovative og entreprenelle idéer til en reel form i kraft af en hypotetisk eller reel praksis rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og teoretiske perspektiver, der understøtter socialt innovative og entreprenelle tiltag inden for egen specialisering. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. De studerende opsøger og identificerer udfordringer og muligheder i pædagogisk praksis. På baggrund af undersøgelser og social innovativ tænkning arbejder de studerende med at udvikle entreprenelle tiltag i pædagogiske miljøer til gavn for den pædagogiske praksis og profession. Modulet understøtter, at de studerende arbejder med muligheden for at udvikle nye arbejdsfelter i samarbejde med andre professioner, lokalområdet og private og offentlige organisationer og virksomheder. Modulerne veksler mellem praktiske og teoretiske elementer, og der er fokus på både kropslige, æstetiske og kognitive erkendelsesformer. Modulerne har afsæt i sundheds-, bevægelses- og trivselsproblematikker fra pædagogisk praksis og inddrager de studerendes erfaringer fra den forudgående praktikperiode. Modulerne beskæftiger sig med de studerendes refleksioner og har fokus på, at den studerende sættes i stand til at handle i en pædagogisk praksis. I modulet kan der indsamles empiri i det pædagogiske felt med henblik på at kvalificere og udvikle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier indenfor social innovation og entreprenørskab. Der bliver arbejdes med en vifte af perspektiver af pædagogisk, psykologisk, samfundsfaglig og sundhedsfaglig karakter samt viden om kommunikation, æstetik håndværksmæssig virksomhed og it/mediepædagogik. Endvidere inddrages viden om projektorganisering og projektbeskrivelse og projektudførelse. Modulet skaber forudsætninger for at den studerende kan undersøge og afprøve socialt innovative og entreprenelle tiltag og praksisser i en globaliseret verden. Studieaktiviteter og studieformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, workshops, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Undervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser, der kan motivere til nytænkning og skabe mulighed for at de studerende arbejder med at omforme socialt innovative og entreprenelle idéer til en reel form med afsæt i sociale og æstetiske metoder, herunder kropslige og æstetiske erkendelsesformer. Der bliver arbejdet med praktisk træning af innovationskompetencer bl.a. i form af kropsligt-æstetiske øvelser, improvisation og legende æstetiske udtryk og der fokuseres på en målgruppe inden for egen specialisering. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til mo- Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 30

32 dulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg i op til 20 minutters varighed, en planche, en udstillingm en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Kulturmøde og interkulturalitet modul H Indhold Modulet handler om kulturmøder og kulturforståelse, herunder betydningen af at forstå eget udgangspunkt for mødet. Modulet sigter mod at styrke de studerendes interesse i kulturmøder og deres kompetencer til at arbejde med kulturprojekter og inklusion i den daglige pædagogiske praksis. Desuden handler modulet om at udvikle den pædagogiske praksis i forhold til kulturel diversitet. Kompetencemål Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogiske praksis. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i kulturforståelse, kulturmøde og interkulturalitet. 2. Demonstrere færdigheder i at opsøge, identificere og forstå kulturmødet inden for et selvvalgt felt med eget formuleret mål. 3. Forholde sig analytisk og kritisk reflekterende til egen forforståelse, eget menneskesyn, egen og andres livsformer og levevilkår. 4. Identificere og gennemføre en teoretisk baseret analyse af pædagogiske muligheder og barrierer i kulturmøder. Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet arbejder de studerende med feltstudier og undersøger den pædagogiske professions mulighed for etablering af kulturmøder og kulturelle fællesskaber. Endvidere fokuserer modulet på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige og understøtte hinanden i arbejdet med kulturelt diversitet. Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om pædagogiske og kulturelle institutioners potentialer i forhold til kulturmøder og etablering af kulturelle fællesskaber. Der trækkes på forskellige faglige og videnskabelige positioner med henblik på diversitet i forståelser af menneskesyn, kulturmøder og interkulturalitet. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, workshops, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Der Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 31

33 arbejdes med feltmetoder, og der vil være mindst et feltstudie, som både har teoretiske, didaktiske og praktiske aspekter. Som en del af dette feltstudie skal de studerende etablere kulturmøder ved at opsøge allerede etablerede kulturelle fællesskaber. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inkl. mellemrum. Kulturmøde og interkulturalitet modul I Indhold Modulet handler om kulturmøder og kulturforståelse, herunder betydningen af at forstå eget udgangspunkt for mødet. Modulet sigter mod at styrke de studerendes interesse i kulturmøder og deres kompetencer til at arbejde med kulturprojekter i en inkluderende pædagogisk praksis. Desuden handler modulet om at udvikle den pædagogiske praksis i forhold til kulturel diversitet. Kompetencemål Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogiske praksis. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Begrunde og analysere aktiviteter og forløb ved hjælp af teori, der understøtter formålet med kulturmøder og interkulturalitet i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv, behov og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. Idéudvikle, rammesætte, designe og formidle kulturprojekter med henblik på kulturmøder rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og teoretiske perspektiver, der understøtter handlestrategier i forhold til kulturmøder i pædagogisk arbejde inden for egen specialisering. Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulet kobler via et feltstudie til den kommende praktik. Endvidere fokuserer modulet på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige og understøtte hinanden i etablering af kulturmøder og kulturelle eller sociale fællesskaber. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til kulturformidling. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 32

34 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om pædagogiske og kulturelle institutioners potentialer i forhold til kulturmøder og etablering af kulturelle fællesskaber med fokus på forskellige målgruppers forudsætninger for deltagelse. Der trækkes på forskellige faglige og videnskabelige positioner med henblik på diversitet i forståelser af menneskesyn, kulturmøder og interkulturalitet. Modulet sikrer indsigt i feltstudiers teorier og metoder. Modulet introducerer til professionsforståelser i et internationalt perspektiv, internationale kulturteoretiske strømninger, etnicitet og interkulturel kommunikation i forbindelse med forberedelse af udlandspraktik. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, workshops, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Som en del af modulet skal de studerende selvstændigt etablere kulturmøder i forbindelse med pædagogiske praksis og opsøge allerede etablerede kulturelle fællesskaber. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer, og som relaterer sig til modulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Modul J: Profession og samarbejde Indhold Modul J er fælles for uddannelsens tre specialiseringer, og undervisningen kan være tilrettelagt på tværs af specialiseringer og hold. Dele af undervisningen kan desuden være tilrettelagt og blive gennemført i samarbejde med andre professionsuddannelser. Modulet retter sig mod at styrke pædagogstuderendes kompetencer til at anvende deres pædagogfaglighed i det tværprofessionelle samarbejde for at styrke kvaliteten i opgaveløsningen. Det handler tillige om at være i stand til at udfordre og lade sig udfordre af forskellige professioners perspektiver på beslutninger, der kræver tværfaglige indsatser for at kunne løse opgaverne med tilstrækkelig kvalitet. Kompetencemål Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående samarbejdsprocesser. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 33

35 Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere viden om og reflektere over pædagogisk faglighed med henblik på både at kunne formidle og overskride denne i tværgående samarbejdsforhold. 2. Demonstrere viden om lovgivning og politiske rammer i det tværgående samarbejde. 3. Forholde sig undersøgende og reflekterende til tværprofessionelle og tværsektorielle opgaver, dilemmaer og potentialer i samarbejdet med fagpersoner på tværs. 4. Anlægge et helhedsorienteret perspektiv på bruger- og målgruppers hverdagsliv på tværs af institutionelle arenaer. 5. Inddrage relevante samarbejdspartneres faglighed, opgaver og ansvar i udvikling og understøttelse af fællesskaber. 6. Forholde sig åbent og eksperimenterende til det tværprofessionelle som kategori, herunder fx anvende det tværprofessionelle som en optik, hvorigennem man kan undersøge sin egen praksis. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet bliver der lagt vægt på, at de studerende får blik for tværgående samarbejde inden for og mellem offentlige, private og frivillige organisationer og virksomheder med henblik på at kunne forholde sig analyserende og reflekterende til de opgaver, dilemmaer og potentialer, der er forbundet med at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på forskellige bruger- og målgruppers hverdagsliv. I modulet arbejdes der med både praksisnære og mere abstrakte kategorier af det tværprofessionelle, tværinstitutionelle og tværsektorielle, og den studerende vil gennem konkrete undersøgelser i praksis skulle identificere, analysere og reflektere over og handle i forhold til dilemmaer og potentialer i indsats, hvor pædagoger indgår i et tværgående samarbejde, som også kan omfatte brugere og pårørende. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på potentialer og dilemmaer i tværprofessionelle, tværfaglige, tværinstitutionelle og tværsektorielle samarbejdsformer. De studerende præsenteres for regler og internationale konventioner af betydning for det tværgående samarbejde. Desuden præsenteres de for international litteratur om profession og samarbejde. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag samt workshops og præsentationer med deltagelse af professionelle aktører fra praksisfeltet. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 34

36 Modulopgave - J Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en undersøgelse af dilemmaer og potentialer i en indsats, hvor pædagoger indgår i et tværgående samarbejde. Undersøgelsen baseres på et eller flere interviews evt. suppleret med snaplogs (billeder med en tilhørende tekst) eller vignetter (en case med et dilemma eller lignende). Afslutningsvis præsenteres undersøgelsen for medstuderende. Form og omfang af produktet uddybes i modulplanen. Modulopgavens pointer, dilemmaer og/eller potentialer samt metodiske refleksioner præsenteres for medstuderende og undervisere og gøres til genstand for fælles faglig drøftelse. Præsentationen skal være ledsaget af en PowerPoint eller andet digitalt formidlingsredskab. Individuelt refleksionspapir Den studerende afleverer et individuelt refleksion papir på max anslag, der indeholder refleksioner over hvordan de har arbejdet med læringsmålene, og deres læreproces. Modul K: Individ, fællesskab og samfund (dagtilbudspædagogik) Indhold Modulet beskæftiger sig med det pædagogiske arbejde i dagtilbud på et individuelt, relationelt, institutionelt og samfundsmæssigt niveau. Dagtilbuddets samfundsmæssige placering og opgave belyses, både historisk og aktuelt. Fokus rettes dels mod den pædagogiske institution som organisation og arbejdsplads: vilkår, rammebetingelser og organisationskultur, dels mod institutionaliseringen af børns hverdagsliv, det ændrede børnesyn og børns forskellige opvækstvilkår. Der indgår desuden viden om dagtilbuddets retlige grundlag og om den lokale forankring i civilsamfundet. Denne viden indgår i den studerendes analyse og vurdering af de pædagogiske handlemuligheder. Kompetencemål Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i: (a) Børns opvækstvilkår, betingelser og socialisering i forskellige livsarenaer. (b) Forandringer i synet på børn. (c) Relevant lovgivning, herunder internationale konventioner. 2. Demonstrere indsigt i dagtilbuddets samfundsmæssige opgaver i et historisk og aktuelt perspektiv og vurdere de pædagogiske handlemuligheder med henblik på en helhedsorienteret indsats, der også indbefatter dagtilbuddets forankring i det lokale samfund. 3. Analysere og vurdere rammebetingelser og vilkår for pædagogisk arbejde i lyset af aktuelle samfundsmæssige forhold. 4. Analysere og vurdere den pædagogiske institution som organisation med en bestemt kultur med sociale og kulturelle samværsformer og underliggende antagelser og logikker, som er styrende for praksis. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 35

37 5. Analysere og vurdere institutionen som ramme om børns hverdagsliv og pædagogers arbejdsliv, og aktivt inddrage børns eget perspektiv på institutionslivet. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. I modulet inddrager og bearbejder de studerende deres erfaringer fra forudgående praktikperioder og de konkrete iagttagelser, praksisfortællinger og dokumenter, der er indsamlet i 3. praktikperiode. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til pædagogisk arbejde i dagtilbudsområdet. Endvidere arbejdes der med den pædagogiske organisations samarbejdsflader. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på pædagogiske og samfundsfaglige perspektiver i et nutidigt og historisk perspektiv samt lovgivning og relevante internationale konventioner. Endvidere arbejdes der med viden om kommunikation, organisation og ledelse samt socialpsykologiske, antropologiske og filosofiske perspektiver. Undervisningen inddrager materiale, som præsenterer et internationalt blik på pædagogisk praksis i Danmark. Herudover inddrages internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag samt workshops og præsentationer med deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Der skal være en særlig opmærksomhed på brugen af portfolien, da denne indgår i den ene af de to kompetencemålsprøver i modul L. Studieaktiviteterne i modulet udfordrer de studerendes specifikke praktikerfaringer med det formål, at de opnår bredere forståelser af rammer og vilkår for professionen og dens udvikling. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - K Som en del af undervisningen arbejder de studerende i en studiekreds med at undersøge forskellige positioner og interesser i forskningsbaserede tekster, som er udvalgt i samarbejde med modulets undervisere, og som afspejler forskellige perspektiver/interesser i forhold til et emne inden for specialiseringen. Herudover drøfter de studerende, hvordan og under hvilke forudsætninger, teksternes konklusioner og anbefalinger kan realiseres i praksis. Arbejdet præsenteres i en synopsis og ved en fremlæggelse. Synopsen har et omfang på max anslag. Endvidere udarbejder og afleverer de studerende et individuelt refleksionspapir på max anslag inkl. mellemrum, hvor den studerende reflekterer over arbejdet med modulets læringsmål og den studerendes læreproces. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 36

38 Modul K: Individ, fællesskab og samfund (skole- og fritidspædagogik) Indhold Modulet handler om de rum og rammer, der kendetegner skole- og fritidspædagogikken, om pædagogens rolle i det spændingsfelt, der opstår mellem forskellige institutioner og fritidsarenaer, og om de forskellige koder, udtryk og forståelser i de forskellige arenaer. I modulet arbejder de studerende med at identificere og analysere problemstillinger fra praksisfeltet og med fokus på pædagogens støtte til individet, den enkeltes identitet og position i et kulturelt og mangfoldigt fællesskab. Modulet skaber forudsætninger for, at pædagogen kan iagttage, danne, understøtte og udvikle mangfoldige fællesskaber. Kompetencemål Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i: a) Børn og unges identitetsdannelse, køn, alder og etnicitet samt børn og unges egne perspektiver. b) Social - og specialpædagogiske metoder i forhold til at fremme inklusion og social mobilitet. c) Relevant lovgivning og konventioner. 2. Analysere og vurdere pædagogiske handlemuligheder med henblik på en helhedsorienteret indsats, der fremmer børn og unges deltagelse i fællesskaber præget af diversitet og mangfoldighed. 3. Analysere og vurdere børn og unges vilkår for socialisering, udvikling og læring inden for de institutionelle rammer for skole og fritid, og analysere sociale og kulturelle samværsformer og underliggende antagelser og logikker, som er styrende for praksis. 4. Kommunikere og handle professionelt både mundtligt og skriftligt i samarbejdet med andre aktører. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet inddrager og bearbejder de studerende deres erfaringer fra forudgående praktikperioder og de konkrete iagttagelser, praksisfortællinger og dokumenter, der er indsamlet i 3. praktikperiode. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til den skole- og fritidspædagogiske opgave og indsats og styrker det professionelle pædagogiske arbejde med de to udviklings- og læringsrum. Endvidere arbejdes der med en helhedsorienteret indsats i det tværprofessionelle samarbejde. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på pædagogiske og samfundsfaglige perspektiver i et nutidigt og historisk perspektiv samt lovgivning og relevante internationale konventioner. Endvidere arbejdes der med viden om kommunikation, inkluderende fællesskaber samt sociologiske, psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Undervisningen inddrager materiale, som præsenterer et internationalt blik på pædagogisk praksis i Danmark. Herudover inddrages internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 37

39 Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag samt workshops og præsentationer med deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studieaktiviteterne i modulet udfordrer de studerendes specifikke praktikerfaringer med det formål, at de opnår bredere forståelser af rammer og vilkår for professionen og dens udvikling. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - K Som en del af undervisningen arbejder de studerende i en studiekreds med at undersøge forskellige positioner og interesser i forskningsbaserede tekster, som er udvalgt i samarbejde med modulets undervisere, og som afspejler forskellige perspektiver/interesser i forhold til et emne inden for specialiseringen. Herudover drøfter de studerende, hvordan og under hvilke forudsætninger, teksternes konklusioner og anbefalinger kan realiseres i praksis. Arbejdet præsenteres i en synopsis og ved en fremlæggelse. Synopsen har et omfang på max anslag. Endvidere udarbejder og afleverer de studerende et individuelt refleksionspapir på max anslag inkl. mellemrum, hvor den studerende reflekterer over arbejdet med modulets læringsmål og den studerendes læreproces. Modul K: Individ, fællesskab og samfund (social- og specialpædagogik) Indhold Modulet omhandler social- og specialpædagogiske indsatser og metoder i en samfundsmæssig og historisk kontekst med fokus på pædagogens position og muligheder. Herunder er der fokus på den pædagogiske profession i forhold til etiske udfordringer og kritisk refleksion samt fokus på at skabe forudsætninger for, at pædagogen kan igangsætte og understøtte indsatser, der fremmer det enkelte menneskes medborgerskab og deltagelse i sociale fællesskaber og det samfundsmæssige liv. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder. Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i: a) Det samfundsmæssige, etiske og retslige grundlag for social- og specialpædagogiske tilbud, herunder internationale konventioner. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 38

40 b) Kategoriseringspraksis i forhold til etnicitet, køn og social baggrund med henblik på at kunne modvirke stigmatiserings- og marginaliseringsprocesser. c) Social- og specialpædagogiske indsatser og metoder, som kan understøtte diversitet og mangfoldighed i forhold til det enkelte menneskes udvikling, trivsel, livskvalitet og medborgerskab. 2. Analysere og vurdere pædagogiske handlemuligheder i det social- og specialpædagogiske område og fremme mulighederne for, at mennesker i udsatte positioner deltager i sociale og samfundsmæssige fællesskaber. 3. Demonstrere indsigt i betydningen af en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i brugerens perspektiv. 4. Reflektere over egne og andres normer og værdier samt analysere og vurdere normer, værdier og normalitetsbegrebers betydning for social- og specialpædagogiske indsatser aktuelt og historisk. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet arbejder de studerende med deres erfaringer fra forudgående praktikperioder og med konkrete iagttagelser, praksisfortællinger og dokumenter, der er indsamlet i 3. praktikperiode. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til den social- og specialpædagogiske opgave og indsats og styrker det professionelle pædagogiske arbejde med de tre målgrupper: a) Børn og unge med særlige behov, b) mennesker med sociale vanskeligheder, c) mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Modulet sætter fokus på betydningen af det tværprofessionelle samarbejde i den social- og specialpædagogiske indsats, herunder samarbejdet med lokalområdet. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, der belyser samspillet mellem individ og samfund med inddragelse af pædagogiske, socialpolitiske, retlige og etiske perspektiver på målgruppernes samfundsmæssige placering og muligheder. Modulet beskæftiger sig desuden med forskellige opfattelser og betydninger af social- og specialpædagogiske problemstillinger i et internationalt perspektiv og præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, workshops og præsentationer med deltagelse af forskellige aktører fra praksisfeltet. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studieaktiviteterne i modulet udfordrer de studerendes specifikke praktikerfaringer med det formål, at de opnår bredere forståelser af rammer og vilkår for professionen og dens udvikling. Studie- og aktivitetsformer er uddybet i modulplanerne. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 39

41 Modulopgave modul K Som en del af undervisningen arbejder de studerende i en studiekreds med at undersøge forskellige positioner og interesser i forskningsbaserede tekster, som er udvalgt i samarbejde med modulets undervisere, og som afspejler forskellige perspektiver/interesser i forhold til et emne inden for specialiseringen. Herudover drøfter de studerende, hvordan og under hvilke forudsætninger, teksternes konklusioner og anbefalinger kan realiseres i praksis. Arbejdet præsenteres i en synopsis og ved en fremlæggelse. Synopsen har et omfang på max anslag. Endvidere udarbejder og afleverer de studerende et individuelt refleksionspapir på max anslag inkl. mellemrum, hvor den studerende reflekterer over arbejdet med modulets læringsmål og den studerendes læreproces. Modul L: Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik Indhold Modulet har et historisk, etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. I modulet indgår viden om historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og opfattelser af pædagogisk arbejde og praksis med børn. I modulet kombineres det historiske perspektiv med viden om, hvordan videnskabelige teorier og metoder - herunder evidensbaserede metoder - indgår i dagtilbudspædagogisk teori og praksis. Modulet er et nationalt niveau, det vil sige, at modulets kompetence- og læringsmål er ens for alle professionshøjskolers pædagoguddannelser. Kompetencemål 1. Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5-årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. 2. Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Redegøre for, analysere og håndtere barndomsbegrebet og dagtilbudsaktuelle pædagogiske praksisser ud fra et historisk og et inddragende perspektiv. 2. Vurdere og håndtere professionsetiske problemstillinger og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis ud fra et børneperspektiv. 3. Reflektere over og etisk ansvarligt anvende forskellige undersøgelsesmetoder -herunder evidensbaserede metoder - der undersøger og udvikler videngrundlaget for pædagogisk praksis. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende, hvordan indsatser og aktiviteter i dagtilbud kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres med særligt fokus på barndom og børneperspektiver. De studerende Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 40

42 inddrager og bearbejder erfaringer fra de forudgående praktikperioder, og de reflekterer over professionens etik, videngrundlag og metoder. Deres erfaringer med det tværprofessionelle samarbejde gøres til genstand for analyse og refleksion med henblik på forståelse og tydeliggørelse af egen og andre professioners særlige faglighed og kompetencer. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om barndom og dagtilbud set i et historisk og nutidigt perspektiv. Det inddrager videnskabsteoretiske, forskningsmetodologiske, samfundsfaglige og pædagogiske teorier og etik, og det sætter fokus på pædagogen som både videnbruger og videnskaber. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af børn og barndom samt med viden og evidens i et internationalt perspektiv, og det præsenterer de studerende for internationale publikationer og netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, projektarbejde samt workshops og præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Der kan foretages en kobling mellem modulets (eksamensrettede) projektarbejde og modulopgaven. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - L Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper på 1-4 studerende med at udvikle et undersøgelsesdesign, som gøres til genstand for videndeling og feedback. Arbejdet tager hensyn til den afsluttende prøve, der ligger i forlængelse af modulet. Undersøgelsesdesignet kan rettes mod 4. praktik og BA-projektet. Modul L: Professionsviden og forskning i relation til skole- og fritidspædagogik. Indhold Modulet fokuserer analytisk og praktisk på videngrundlaget i skole- og fritidspædagogisk praksis. I modulet indgår viden om, hvordan pædagogisk forskning, didaktiske og pædagogiske metoder inden for skole- og fritidspædagogik designes, udfordrer, dokumenterer og kvalificerer pædagogisk praksis og pædagogers videngrundlag, herunder etiske problemstillinger og dilemmaer knyttet til dette. Modulet er et nationalt niveau, det vil sige, at modulets kompetence- og læringsmål er ens for alle professionshøjskolers pædagoguddannelser. Kompetencemål Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer samt lærings- og un- Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 41

43 dervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion og perspektiver. Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Anvende andres og egen systematiske videnindsamling med henblik på at kvalificere videngrundlaget i pædagogisk praksis. 2. Anvende systematisk indsamlet viden i målrettet didaktisk planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af pædagogisk praksis, herunder professionsetiske problemstillinger knyttet til dette. 3. Reflektere over og etisk ansvarligt anvende forskellige undersøgelsesmetoder, der undersøger og udvikler videngrundlaget for pædagogisk praksis. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende, hvordan skole- og fritidspædagogiske indsatser og aktiviteter kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres med særligt fokus på viden om inkluderende læringsmiljøer. De studerende inddrager og bearbejder erfaringer fra de forudgående praktikperioder, og de reflekterer over professionens etik, videngrundlag og metoder. Deres erfaringer med det tværprofessionelle samarbejde gøres til genstand for analyse og refleksion over udviklingspotentialer. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om skole- og fritidspædagogik set i et historisk og nutidigt perspektiv. Det inddrager videnskabsteoretiske, forskningsmetodologiske, samfundsfaglige, pædagogiske og didaktiske teorier og sætter fokus på pædagogen som både facilitator og formidler, samt de muligheder og udfordringer, der knytter sig hertil. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af viden og evidens i et internationalt perspektiv og præsenterer de studerende for internationale publikationer og netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, projektarbejde samt workshops og præsentationer med deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Der kan foretages en kobling mellem modulets (eksamensrettede) projektarbejde og modulopgaven. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 42

44 Modulopgave - L Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper på 1-4 studerende med at udvikle et undersøgelsesdesign, som gøres til genstand for videndeling og feedback. Arbejdet tager hensyn til den afsluttende prøve, der ligger i forlængelse af modulet. Undersøgelsesdesignet kan rettes mod 4. praktik og BA-projektet. Modul L: Professionsviden og forskning i relation til social- og specialpædagogik Indhold Modulet tager et historisk, etisk og videnskabeligt udgangspunkt i social- og specialpædagogisk praksis. I modulet fokuseres på viden om social- og specialpædagogikkens historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og aktuelle paradigmer i relation til social- og specialpædagogisk arbejde og praksis med mennesker i udsatte positioner. I modulet kombineres det historiske udgangspunkt med viden om, hvordan videnskabelige metoder - herunder evidensbaserede metoder - indgår i social- og specialpædagogikkens teori og praksis. Modulet er et nationalt niveau, det vil sige, at modulets kompetence- og læringsmål er ens for alle professionshøjskolers pædagoguddannelser. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder. Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Redegøre for, analysere og håndtere social- og specialpædagogisk aktuel praksis ud fra et historisk perspektiv. 2. Anvende forskningsbaseret viden i analyser og vurderinger, der understøtter udvikling, læring og livsbetingelser blandt mennesker i udsatte positioner. 3. Udvikle social- og specialpædagogisk praksis gennem håndtering af professionsetik i relation til egne og andres undersøgelser af social- og specialpædagogisk praksis. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende, hvordan social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres i praksis med særlig fokus på professionens anvendelse af forskningsbaseret viden og metoder. Modulet understøtter de studerende i kritisk refleksion over social- og specialpædagogiske metoder og videnskabsteoretiske positioner. De studerende inddrager og bearbejder deres erfaringer fra de forudgående praktikperioder, og deres erfaringer fra tværprofessionelt samarbejde gøres til genstand for analyse og refleksion over professionens eget og andre professioners videngrundlag og metoder. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 43

45 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om social- og specialpædagogik set i et historisk og nutidigt perspektiv. Det inddrager videnskabsteoretiske, forskningsmetodologiske, samfundsfaglige, pædagogiske og filosofiske teorier og sætter fokus på pædagogen som både bruger og skaber af viden med de metodiske og etiske problemstillinger, der knytter sig hertil. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af viden og evidens, menneske- og brugersyn i et internationalt perspektiv, og præsenterer de studerende for internationale publikationer og netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, projektarbejde samt workshops og præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Der kan foretages en kobling mellem modulets (eksamensrettede) projektarbejde og modulopgaven. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - L Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper på 1-4 studerende med at udvikle et undersøgelsesdesign, som gøres til genstand for videndeling og feedback. Arbejdet tager hensyn til den afsluttende prøve, der ligger i forlængelse af modulet. Undersøgelsesdesignet kan rettes mod 4. praktik og BA-projektet. Modul M og fjerde praktik (BA-modul) Modul M omhandler den studerendes bachelorprojektet, som afslutter uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Bachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til 4. praktik. Indhold I bachelorprojektet behandler de studerende individuelt eller i gruppe en selvvalgt problemstilling inden for det valgte specialiseringsområde. Problemstillingen skal godkendes af professionshøjskolen. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig en særlig indsigt i en professionsrelevant problemstilling inden for den studerendes specialiseringsområde. Gennem inddragelse og anvendelse af teoretiske begreber og gennem en empirisk baseret analyse skal den studerende kunne identificere udviklingsmuligheder for praksis samt kunne perspektivere praksis i forhold til sociale, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Kompetencemål for bachelorprojektet Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Empirisk indsamling (4. praktik): Fjerde 4. praktikperiode adskiller sig fra de tre andre praktikperioder ved at have funktion af empirisk indsamling i en eller flere institutioner. Den empiriske indsamling er tilrettelagt som en 16 dages ulønnet periode på 7. semester på et praktiksted indenfor den tildelte specialisering. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 44

46 De 16 dage tilrettelægges af den/de studerende i forhold til projektets empiriske metodiske design med en gennemsnitlig arbejdstid på 6 timer per dag. De 16 dage placeres over hele bachelorperioden, så praktikken kan danne ramme om den empiriske undersøgelse. Ved praktikstart udfyldes en samarbejdsaftale, som underskrives af praktikstedets kontaktperson og den tildelte vejleder fra Professionshøjskolen. Den studerende skal i løbet af de 16 dage indgå i følgende aktiviteter: 1. Deltage i den pædagogiske praksis med henblik på empiriindsamling. 2. Udfører et undersøgelsesforløb, hvor de studerende tilvejebringer empiri til deres bachelorprojekt. 3. Afslutningsvis skal den studerende tilrettelægge, gennemføre og evaluere faglige drøftelser på praktikstedet på baggrund af pkt. 1 og 2, herunder indgår den studerendes mundtlig formidling af planer for bachelorprojektet. Studerende er forpligtet til at underskrive en samarbejdsaftale med praktikstedet samt at følge nærmere retningslinjer i studieordningen, som skal sikre opmærksomhed på dilemmaer ved at undersøge egen praksis, omhu med anonymisering, etik i metoder, faglig redelighed og kvalitet i arbejdet. Samarbejdsaftalen udfærdiges i en blanket udformet af UCC Aftale om 4. praktik. Den studerende tildeles en kontaktperson fra praktikstedet samt en vejleder fra professionshøjskolen, som vejleder i faglige og metodiske spørgsmål kontaktperson fra praktikken, der sikrer samspillet med praktikstedet. Det skriftlige projekt Det skriftlige projekt indeholder (ikke nødvendigvis i rækkefølge): o o o o o o o o o o o o o o Titel (på dansk og engelsk) Resume (på dansk og eventuelt engelsk) Indledning med en begrundet problemstilling Eksisterende viden fra forskning og udviklingsarbejde om problemstillingen Metodeovervejelser, herunder Undersøgelses/udviklingsdesign Refleksioner over, hvad det vil sige at udforske egen praksis Beskrivelse og analyse af empiri ved anvendelse af teori Diskussion og perspektivering i forhold til sociale, kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige forholds betydning for den valgte problemformulering, herunder Beskrivelse af udviklingsmuligheder og handleovervejelser Beskrivelse af og refleksion over den faglige drøftelse med praktikstedet Relatering til forsknings- og udviklingsresultater Konklusion Litteraturliste Bachelorprojektet skal udover aflevering i wiseflow oploades i UC-viden. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 45

47 Praktikuddannelsen i specialiseringsdelen På Specialiseringsdelen er der to praktikperioder af hver 30 ECTS. Den første af disse (2. praktik) er placeret på 3. og 4. semester og afsluttes med en intern prøve. Det andet praktikforløb (3. praktik) er placeret på 5. og 6. semester og afsluttes med en ekstern prøve. Den 4. praktikperiode, svarende til 5 ECTS, er tilrettelagt på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. For yderligere information vedrørende de enkelte praktikperioder henvises til Praktikhåndbogen for pædagoguddannelsen Specialiseringsdelens prøver Specialiseringsdelen har følgende prøver, som er beskrevet efterfølgende: Prøve i 2. praktik med intern bedømmelse og vurderingen bestået/ikke bestået. Prøve i 3. praktik med ekstern bedømmelse bestået/ikke bestået. Afsluttende prøve i specialiseringsdelens 1. kompetencemål, som bedømmes ved ekstern censur ud fra 7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 12. modul (modul L) og gennemføres efter nationale retningslinjer. Afsluttende prøve i specialiseringsdelens 2. kompetencemål, som bedømmes ved ekstern censur ud fra 7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 12. modul og gennemføres efter nationale retningslinjer. Afsluttende prøve i det valgfrie kompetencemål, som bedømmes ved ekstern censur ud fra 7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 9. modul (modul I). Afsluttende prøve i det tværprofessionelle element, som bedømmes ved intern bedømmelse ud fra 7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 10. modul (modul J). Professionsbachelorprojektet, som afsluttes i 7. semester ved en mundtlig prøve med ekstern censur, hvor der gives en samlet karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Prøve i 2. praktik (SK3) Kompetencemål: Dagtilbudspædagogik: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 46

48 Skole- fritidspædagogik: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Social- og specialpædagogik: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Prøveform (nationale retningslinjer): Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Arbejdsportfolien består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter og dokumentationer, der viser den studerendes videns-, færdigheds- og kompetenceniveau samt den studerendes udvikling frem mod dette (herunder udtalelse fra mødet afholdt i henhold til Bek. 9 stk. 3). Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over de udvalgte dele af arbejdsportfolien. Omfang: Max anslag samt bilag (billede, lyd mv.) Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolio og praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til BEK. 9 stk. 3. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolio og den mundtlige præstation. Tidsramme for mundtlig prøve: 5 min. præsentation, 15 min. samtale, 10 min. votering. Bedømmelse: Intern censur. Bestået /ikke bestået. Prøve i 2. praktik som gennemføres i udlandet Prøveform (nationale retningslinjer): Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio samt vurdering fra praktikstedet. Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolioen. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag samt bilag (billede, lyd mv.). Bilag består max af 2 siders tekst (4800 anslag inkl. mellemrum), 10 minutter lyd/film og 5 di- Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 47

49 as/billeder. Præsentationsportefolien skal indeholde 5 min. samtale med praktikvejlederen med refleksioner over kompetencemålene (lyd eller film). Praktikvejlederen vurderer inden afslutningen af praktikken om den studerende har opfyldt kompetencemålene. Vurderingen skal fremgå af et skema udarbejdet af professionshøjskolerne. Der kan vurderes opfyldt/delvist opfyldt/ikke opfyldt. Ved delvist opfyldt og ikke opfyldt gives en begrundelse. Prøven afvikles efter hjemkomst til professionshøjskolen. I prøven deltager to undervisere udpeget af professionshøjskolen. Bedømmelsesgrundlag: En helhedsvurdering af vurdering af praktiksted, præsentationsportfolio og mundtlig præsentation. Bedømmelse: Intern censur. Bestået/ikke bestået. Prøve i 3. praktik (SK4) Kompetencemål: Dagtilbudspædagogik: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Skole- og fritidspædagogik: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skoleog fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Social- og specialpædagogik: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers læring-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektivere i samarbejde med relevante aktører. Prøveform (nationale retningslinjer) Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Arbejdsportfolien består af indsamling, selektion og refleksion af produkter der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen indeholder den studerendes skriftlige refleksioner over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Portfolien skal desuden indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger. Omfang: Skriftlige refleksioner over udvalgte dele fra arbejdsportfolio til præsentationsportfolio på max anslag inkl. mellemrum samt bilag (billede, lyd mv.) Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 48

50 Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolio samt praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til BEK 9 stk. 3. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolio og den mundtlige præstation. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlende bedømmelse af eksamenspræstationen. Tidsramme: 5 min. præsentation, 15 min. samtale, 10 min. votering. Bedømmelse: Ekstern censur. Bestået/ikke bestået Prøve i 3. praktik som gennemføres i udlandet Prøveform (nationale retningslinjer): Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio samt vurdering fra praktikstedet Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolien. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max inkl. mellemrum samt bilag (billede, lyd mv.). Bilag består max af 2 siders tekst (4800 anslag inkl. mellemrum), 10 minutter lyd/film og 5 dias/billeder. Præsentationsportefolien skal indeholde 5 min. samtale med praktikvejlederen med refleksioner over kompetencemålene (lyd eller film). Praktikvejlederen vurderer inden afslutningen af praktikken, om den studerende har opfyldt kompetencemålene. Vurderingen skal fremgå af et skema fra professionshøjskolerne. Der kan vurderes opfyldt/delvist opfyldt/ikke opfyldt. Ved delvist opfyldt og ikke opfyldt gives en begrundelse. Prøven afvikles efter hjemkomst til professionshøjskolen. I prøven deltager en underviser udpeget af professionshøjskolen samt en censor. Bedømmelsesgrundlag: En helhedsvurdering af vurdering af praktiksted, præsentationsportfolio og mundtlig præsentation. Bedømmelse: Bestået ikke bestået. Prøve i 1. kompetencemål (SK1 - Fælles for alle specialiseringer) Kompetencemål Dagtilbudspædagogik: Den studerende kan anvende naturen samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5-årige børn og inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 49

51 Skole- og fritidspædagogik: Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer samt lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børns og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Social- og specialpædagogik: Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder. Prøveform: Mundtlig gruppeprøve med afsæt i fællesgjort præsentationsportfolio. Gruppen består af 2-4 studerende. Eksamensgrundlag: Fællesgjort præsentationsportfolio der indeholder både skriftligt produkt og en eller flere produkttyper, eks. film, billedmaterialer og lyd. Gruppens fællesgjorte præsentationsportofolio består af udvalgte produkttyper, der dokumenterer gruppens opnåelse af kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolien skal indeholde refleksioner over gruppens læring og udvikling i opnåelse af kompetencemålet. De studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger. Omfang skriftligt produkt: 2 studerende: max anslag 3 studerende: max anslag 4 studerende: max anslag Omfang andre produkttyper: Andre produkttyper må samlet tage max 10 minutter at gennemse. Bedømmelsesgrundlag: Den mundtlige præsentation. Tidsramme for mundtlig prøve: - 2 studerende: 25 minutter til præsentation og drøftelse. - 3 studerende: 30 minutter til præsentation og drøftelse. - 4 studerende: 35 minutter til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på de studerendes præsentation. Bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 50

52 Prøve i 2. kompetencemål (SK2 Fælles for alle specialiseringer) Kompetencemål Dagtilbudspædagogik Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Skole- og fritidspædagogik Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børns og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Social- og specialpædagogik Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. Prøveform: Gruppeprøve på baggrund af skriftlig projektopgave med selvvalgt problemstilling udarbejdet i grupper på 2-4 studerende. Prøvegrundlag: Skriftlig projektopgave af et omfang på: 2 studerende: max anslag 3 studerende: max anslag 4 studerende: max anslag. Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skriftlige produkt dokumenterer de studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Bedømmelsesgrundlag: Skriftlig projektopgave. Det skal fremgå, hvilke studerende, der er ansvarlige for hvilke dele af opgaven. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlende bedømmelse af eksamenspræstationen. Bedømmelsesgrundlag: Skriftlig projektopgave. Bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Prøve i valgfrit kompetenceområde (VK-prøve - efter modul I) De valgfrie kompetenceområder omfatter: 1) Kreative udtryksformer 2) Natur og udeliv 3) Sundhedsfremme og bevægelse Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 51

53 4) Medier og digital kultur 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri 6) Social innovation og entreprenørskab 7) Kulturmøde og interkulturalitet Prøveform: Mundtlig prøve i grupper på max. 4 studerende Eksamensgrundlag: Studerende udarbejder individuelt eller i grupper et skriftligt oplæg, som præsenterer en didaktisk analyse af en aktivitet relateret til en konkret målgruppe. Det skriftlige oplæg må have op til følgende omfang: 1 studerende: anslag (tegn inklusive mellemrum) 2 studerende: anslag (tegn inklusive mellemrum) 3 studerende: anslag (tegn inklusive mellemrum) 4 studerende: anslag (tegn inklusive mellemrum) Bedømmelsesgrundlag: Den mundtlige præstation. Tidsramme: 1 studerende: 20 min. til præsentation og drøftelse 2 studerende: 30 min. til præsentation og drøftelse 3 studerende: 40 min. til præsentation og drøftelse 4 studerende: 50 min. til præsentation og drøftelse Den(de) studerende råder over ca. 1/3 del af tiden til præsentation Bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskalaen Prøve tværprofessionelt element (TE-prøve efter modul J) Kompetencemål: Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående samarbejdsprocesser. Prøveform: Individuel skriftlig opgave. Eksamensgrundlag: Med afsæt i arbejdet med den obligatoriske modulopgave i modul J, hvor de studerende i grupper har foretaget en empirisk undersøgelse af dilemmaer og potentialer i en indsats, hvor pædagoger Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 52

54 indgår i et tværgående samarbejde, udarbejder den studerende individuelt et skriftligt produkt med analyse af en selvvalgt problemstilling. Det skriftlige produkt må have et omfang af anslag (tegn inklusive mellemrum). Tidsramme: Den studerende har 48 timer til den skriftlige besvarelse, meritstuderende 96 timer, svarende til henholdsvis 2 og 4 skrivedage. Bedømmelsesgrundlag Det skriftlige produkt. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlende bedømmelse af eksamenspræstationen. Bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskalaen Bachelorprøve Kompetencemål for bachelorprojektet Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Eksamensgrundlag Bachelorprojektet består af en skriftlig del, hvor den empirisk baserede analyse udfoldes samt en afsluttende mundtlig eksamen, hvor den studerende med afsæt i det skriftlige produkt (evt. sammen med andre dokumentationsformer), demonstrerer opfyldelsen af periodens kompetencemål. Det skriftlige projekt må maksimalt have et omfang på: 1 studerende: anslag 2 studerende: anslag 3 studerende anslag 4 studerende: anslag Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, evt. bilag og litteraturliste. Såfremt der inddrages andre dokumentationsformer, skal disse være beskrevet i det den skriftlige del. Det skriftlige projekt Det skriftlige projekt indeholder (ikke nødvendigvis i rækkefølge): o o o o o o o Titel (på dansk og engelsk) Resume (på dansk og eventuelt engelsk) Indledning med en begrundet problemstilling Eksisterende viden fra forskning og udviklingsarbejde om problemstillingen Metodeovervejelser, herunder Undersøgelses/udviklingsdesign Refleksioner over, hvad det vil sige at udforske egen praksis Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 53

55 o o o o o o o Beskrivelse og analyse af empiri ved anvendelse af teori Diskussion og perspektivering i forhold til sociale, kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige forholds betydning for den valgte problemformulering, herunder Beskrivelse af udviklingsmuligheder og handleovervejelser Beskrivelse af og refleksion over den faglige drøftelse med praktikstedet Relatering til forsknings- og udviklingsresultater Konklusion Litteraturliste Bedømmelsesgrundlag Helhedsvurdering af den skriftlige opgave samt den mundtlige del. Formulerings- og staveevne indgår i den samlende bedømmelse af eksamenspræstationen. Tidsramme: - 1 studerende: 25 min. til præsentation og drøftelse - 2 studerende: 40 min. til præsentation og drøftelse - 3 studerende: 50 min. til præsentation og drøftelse - 4 studerende: 60 min. til præsentation og drøftelse Den/de studerende råder over ca. 1/3 del af tiden til præsentation Bedømmelse Ved ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 54

56 G. Omsorg, læring og udvikling J. Profession og samarbejde Bilag 1: Videns- og færdighedsmål - Dagtilbudspædagogik Modul Parentesen angiver kompetenceområde og -mål (K) samt nummer på videns- og færdighedsmålet. Modulets vidensmål - den studerende har viden om: Pædagogiske læreplaner, herunder pædagogiske og didaktiske overvejelser knyttet til børns leg, udvikling og læring (K1/1). Modulets færdighedsmål - den studerende kan: Udarbejde pædagogiske læreplaner og på baggrund heraf tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter. Det 0-5-årige barns trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling (K1/3). Anvende viden om børns udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i dagtilbud. Børns sproglige udvikling og om sprogstimulering herunder skriftsprogets betydning (K1/5). Understøtte børns almene kommunikative og sproglige kompetenceudvikling. Etnicitet, to-sprogethed og kulturforståelse (K1/6). Etablere, analysere og vurdere kulturmøder. Natur, matematisk opmærksomhed og teknik samt pædagogisk aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5-årige børn (K1/7). Udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur og teknik, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden. Krop og bevægelse samt pædagogiske aktiviteter inden for dette området målrettet 0-5-årige børn (K1/8). Udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for krop og bevægelse, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden. Kulturelle, musisk og æstetiske udtryks- og læringsformer samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5-årige børn (K1/9). Inddrage litterære, musikalske, dramatiske og visuelle udtryks- og læringsformer samt barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden i sin pædagogiske praksis. Børn i udsatte positioner, social- og specialpædagogiske indsatser og inkluderende praksis (K2/4). Understøtte det enkelte barns udvikling gennem tidlig opsporing og tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter, der inkluderer og fremmer forpligtende fællesskaber. Forældresamarbejde og inddragelse af forældre i forhold til børns udvikling (K2/6). Pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejersker og socialrådgivere (1). Velfærdssamfundets forskellige sektorer, aktører og deres forskellige perspektiver på opgaver og udfordringer (1b). Lovgivning og politiske rammer for det tværgående samarbejde (1c). Samarbejdsformer, herunder kommunikative metoder og strategier, der understøtter det tværgående samarbejde (2). Empiriske undersøgelser af, hvad der kendetegner tværprofessionelle og tværsektorielle samskabelses- Tilrettelægge forældresamarbejde med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens trivsel, læring og udvikling. Basere sin deltagelse i tværprofessionelt samarbejde med eksempelvis lærere, sygeplejersker og socialrådgivere på refleksioner over pædagogers faglighed, roller og ansvar og skabe helhedsorienterede løsninger ved at inddrage relevante samarbejdspartners faglighed, roller og ansvar i opgaveløsningen (jf. vidensmål:1a, 1b, 1c). Formidle pædagogisk faglighed og indsigt til professionelle, brugere og andre centrale parter i en helhedsorienteret praksis (2). Identificere og tage højde for muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 55

57 K. Individ, fællesskab og samfund L. Professionsviden og forskning processer (3). Projekt- og procesledelse, herunder procesværktøjer, der kan understøtte samarbejdsformer og samskabende processer (4). Rammerne for potentialer og udfordringer i arbejdet med brugerinddragelse (5). Tværprofessionelt samarbejde, herunder samarbejde om børns overgange mellem forskellige institutionstyper (K2/5). Barndom, historiske forandringer i synet på børn og på inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis (K1/2). herunder analysere og agere i et felt med etiske dilemmaer (3). Koordinere projekter og anvende procesværktøjer i samskabende processer (4). Udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi ved selvstændigt at indgå i og koordinere samarbejde, der involverer brugere, professionelle og frivilliges netværk og ressourcer (5). Samarbejde med fagpersoner på tværs af professioner og kompetenceområder, herunder samarbejde om børns overgange mellem forskellige institutionstyper (K2/5). Undersøge og inddrage børns perspektiver i organiseringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde (K1/2). Børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser (K1/4). Identificere pædagogiske problemstillinger i relation til børns forskellige livsbetingelser (K1/4). Historiske forandringer i pædagogisk arbejde med 0-5- årige samt professionens aktuelle opgaver og udfordringer (K2/1) Forholde sig vurderende til opgaver og udfordringer inden for pædagogisk arbejde med 0-5-årige samt kvalificere pædagogisk praksis på den baggrund (K2/1). Dagtilbuddenes organisation og ledelse, herunder viden om organistionskultur (K2/2) Pædagogens rolle og opgaver i forhold til samarbejde med frivillige og civilsamfund (K2/7) Gældende retsgrundlag og relevante internationale konventioner (K2/8). Videnskabelige teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis - herunder evidensbaserede metoder (K2/9). Professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for 0-5-årige (K2/3). Historiske forandringer i pædagogisk arbejde med 0-5- årige samt professionens aktuelle opgaver og udfordringer (K2/1). Analysere og vurdere organisations- og ledelsesmæssige forhold af betydning for pædagogisk praksis for 0-5- årige (K2/2). Inddrage frivillige og civilsamfund i pædagogisk praksis (K2/7) Agere professionelt inden for gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med relevante samarbejdspartnere (K2/8) Analysere og vurdere vidensgrundlaget for pædagogisk praksis herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis (K2/9). Analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis (K2/3). Forholde sig vurderende til opgaver og udfordringer inden for pædagogisk arbejde med 0-5-årige samt kvalificere pædagogisk praksis på den baggrund (K2/1). Barndom, historiske forandringer i synet på børn og på inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis (K1/2). Undersøge og inddrage børns perspektiver i organiseringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde (K1/2). Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 56

58 G. Omsorg, læring og udvikling J. Profession og samarbejde Bilag 2: Videns- og færdighedsmål - Skole- og fritidstilbud Parentesen angiver kompetenceområde og -mål (K) samt nummer på videns- og færdighedsmålet. Modul Modulets vidensmål - den studerende har viden om: 6-18-åriges kognitive, emotionelle, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling (K1/1). Hvordan pædagogisk praksis kan understøtte undervisning, udvikling og læring i skole og fritidstilbud (K1/2) Læring, læringsmål og motivation (K1/3). Børns og unges kropslige, kulturelle og musisk-kreative udvikling og om aktivitetsmuligheder inden for bevægelse og æstetiske udtryksformer (K1/4). Natur, matematisk opmærksomhed, teknik og udeliv samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet børn og unge (K1/5). Pædagogiske og didaktiske teorier og metoder, der retter sig mod såvel fritids- som skoleområdet (k1/8. har jeg sat ind. Manglede. Tjek at læringsmål er ok Grupperelationer, gruppe-processer og gruppeledelse (K2/2). Sprog, sproglige udtryksformer og sprogtilegnelse (K2/3). Leg, legeteorier og legekulturer i historisk og aktuel belysning (K2/4). Forældresamarbejde og inddragelse af forældre i forhold til børn og unges udvikling (K2/6). Professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for børn og unge (K1/7) OBS: Findes også i modul L. Pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Velfærdssamfundet forskellige sektorer, aktører og deres forskellige perspektiver på udfordringer og opgaveløsninger. Modulets færdighedsmål - den studerende kan: Anvende viden om børn og unges udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i skole og fritidstilbud (K1/1). Tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter undervisning og læring i skole og fritidstilbud, herunder varetage den understøttende undervisning i skolen. Basere pædagogisk arbejde på indsigt i forskellige teorier om læring og motivation, herunder de forskellige teoriers potentialer, begrænsninger og menneskesyn (K1/3). Tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der fremmer børns og unges nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse inden for de kropslige, kreative og musiske områder (K1/4). Udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur, matematisk opmærksomhed, teknik og udeliv, herunder inddrage børn og unges perspektiv samt relevant pædagogisk viden (K1/5). Vurdere og anvende pædagogisk og didaktisk teori i pædagogisk praksis. Understøtte børne- og ungegruppers trivsel, interaktion, udvikling og normdannelse og fremme deres muligheder for deltagelse og udfoldelse i inkluderende fællesskaber (K2/2). Motivere og understøtte børns udvikling af et nuanceret og varieret sprog i alle typer af aktiviteter (K2/3). Etablere inkluderende læringsmiljøer gennem motivering og understøttelse af legende processer (K2/4). Tilrettelægge forældresamarbejde med udgangspunkt i det enkelte barn eller unges trivsel, læring og udvikling (K2/6). Analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis. Basere sin deltagelse i tværprofessionelt samarbejde med eksempelvis lærere, sygeplejersker og socialrådgivere på refleksioner over pædagogers faglighed, roller og ansvar og skabe helhedsorienterede løsninger ved at inddrage relevante samarbejdspartners faglighed, roller og ansvar i opgaveløsningen. Lovgivning og politiske rammer for det tværprofessionelle. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 57

59 K. Individ, fællesskab og samfund L. Professionsviden og forskning i relation til Samarbejdsformer, herunder kommunikative metoder og strategier, der understøtter tværgående samarbejde. Empiriske undersøgelser af, hvad der kendetegner tværprofessionelle og tværsektorielle samskabelsesprocesser. Projekt og procesledelse, herunder procesværktøjer, der kan understøtte samarbejdsformer og samskabende processer (4). Rammerne for samt potentiale og udfordring i arbejdet med brugerinddragelse. Børn og unges socialisering og identitetsdannelse, herunder krop og seksualitet (K2/1). Formidle pædagogisk faglighed og indsigt til andre professionelle, brugere og andre centrale partnere i en helhedsorienteret praksis. Identificere og tage højde for muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, herunder analysere og agere i et felt med etiske dilemmaer. Koordinere projekter og anvende procesværktøjer i samskabende processer. Udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi. Understøtte børns og unges socialisering, identitetsdannelse og perspektiver. Etnicitet, kulturforståelse, kulturelle fællesskaber, tosprogethed og integrationsprocesser (K2/5). Gældende lovgivning på skole- og fritidsområdet, herunder internationale konventioner (K2/7). Social mobilitet samt social- og specialpædagogiske metoder i en pædagogisk sammenhæng (K2/8). Videnskabelige teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis herunder evidensbaserede metoder (K2/9). Professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for børn og unge (K1/7). Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering (K4/5). Identificere integrationsmuligheder blandt børn og unge og understøtte udviklingen af kulturelle fællesskaber. Agere professionelt inden for det gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med offentlige myndigheder. Anvende differentierede metoder med henblik på understøttelse af børn og unges sociale mobilitet og chancelighed. Analysere og vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis. Analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis. Sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 58

60 G. Omsorg, læring og udvikling J. Profession og Samarbejde Bilag 3: Videns- og færdighedsmål - Social- og specialpædagogik Modul Parentesen angiver kompetenceområde og -mål (K) samt nummer på videns- og færdighedsmålet. Modulets vidensmål - den studerende har viden om: Socialvidenskabelige og psykologiske teorier, der belyser vilkår og forudsætninger hos mennesker i almindelighed og mennesker i udsatte positioner (K1/1) Modulets færdighedsmål - den studerende kan: Identificere og understøtte muligheder i det social- og specialpædagogiske arbejde med en specifik målgruppe. Forandringer i synet på mennesker i udsatte positioner og på de social- og specialpædagogiske opgaver over tid (K1/2). OBS: Findes også i modul L. Basere pædagogisk praksis på analyser og vurderinger af aktuelle paradigmer i det social- og specialpædagogiske arbejde og i samfundet. Etiske og institutionelle dilemmaer vedrørende det udsatte menneskes autonomi og mestring af eget liv (K1/5). OBS: Findes også i modul L. Udvikling, læring og livsbetingelser hos mennesker inden for de tre målgrupper (K1/7). OBS: Findes også i modul L. Understøtte autonomi og mestring af eget liv for mennesker i udsatte positioner. Basere en differentieret pædagogisk indsats på det enkelte menneskes situation, perspektiv og forudsætninger. Sundhedsfremme og forebyggende arbejde, herunder kost, motion og seksualitet (K1/8). Tilrettelægge, gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske og forebyggende indsatser og aktiviteter Krop, bevægelse, natur, kultur og æstetiske udtryksog læringsformer (K2/5). Socialpsykiatri og psykiatriske behandlingsformer, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, diagnoser og medicinsk behandling (K1/9). Forskellige kropslige, emotionelle, kognitive, sociale og kommunikative udviklingsmønstre hos mennesker inden for de tre målgrupper (K2/1). Forskellige rammebetingelser, herunder bo- og institutionsformer, hjælpemidler og teknologi og digitale medier (K2/6). Professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for børn og unge (K1/7) OBS: Findes også i modul L. Pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Velfærdssamfundets forskellige sektorer, aktører og deres forskellige perspektiver på udfordringer og opgaveløsninger. Inddrage udvalgte dele af kropslige, bevægelsesmæssige, musikalske, dramatiske, naturmæssige og æstetiske udtryksformer i pædagogisk praksis. Basere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter på indsigt i menneskers forudsætninger og deres perspektiver på egne udviklingsmuligheder. Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og processer, som fremmer trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse. Analysere og vurdere forskellige institutionelle rammers og hjælpemidlers betydning for menneskers udvikling og for det social- og specialpædagogiske arbejde. Analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis. Basere sin deltagelse i tværprofessionelt samarbejde med eksempelvis lærere, sygeplejersker og socialrådgivere på refleksioner over pædagogers faglighed, roller og ansvar og skabe helhedsorienterede løsninger ved at inddrage relevante samarbejdspartners faglighed, roller og ansvar i opgaveløsningen. Lovgivning og politiske rammer for det tværprofessionelle. Samarbejdsformer, herunder kommunikative metoder og strategier, der understøtter tværgående samarbejde. Formidle pædagogisk faglighed og indsigt til andre professionelle, brugere og andre centrale partnere i en helhedsorienteret praksis. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 59

61 K. Individ, fællesskab og samfund L. Professionsviden og forskning Empiriske undersøgelser af, hvad der kendetegner tværprofessionelle og tværsektorielle samskabelsesprocesser. Projekt og procesledelse, herunder procesværktøjer, der kan understøtte samarbejdsformer og samskabende processer (4). Rammerne for samt potentiale og udfordring i arbejdet med brugerinddragelse. Normer, værdier, konventioners funktioner og udbredelse og om normalitetsbegrebers relativitet (K1/3). Etnicitet, kulturforståelse, kulturelle fællesskaber, tosprogethed og integrationsprocesser (K2/7). Forholdet mellem individ og fællesskab og om deltagelsesfremende social- og specialpædagogiske indsatser (K2/2). Inklusions- og eksklusionsmekanismer, herunder om grupperelationer, gruppeprocesser og gruppeledelse (K2/3). Marginaliserings- og stigmatiseringsprocesser (K1/4). Overordnede mål og værdier i social- og specialpædagogiske indsatser (K1/6). Identificere og tage højde for muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, herunder analysere og agere i et felt med etiske dilemmaer. Koordinere projekter og anvende procesværktøjer i samskabende processer. Udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi. Identificere og forholde sig kritisk til egne og andres normer, værdier, konventioner og normalitetsbegreber om en given målgruppe. Identificere integrationsmuligheder blandt børn, unge og understøtte udviklingen i kulturelle fællesskaber Identificere potentialer og udfordringer i forholdet mellem individ og fællesskab og understøtte udviklingen af det enkelte menneskes identitet og aktive deltagelse i fællesskaber, herunder inddrage lokalsamfund, fritidsliv og skole/arbejde. Identificere og fremme inkluderende processer i konkrete fællesskaber. Bidrage til at modvirke marginalisering og stigmatisering af mennesker i udsatte positioner. Anvende begreber som trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse på en måde, der kvalificerer praksis. Rehabiliterende indsatser og centrale individuelle og sociale aspekter af menneskers mestringsprocesser (K2/4). Det socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social- og specialpædagogik samt om gældende internationale konventioner (K2/8). Teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis herunder evidensbaserede metoder (K 2/9). Forandringer i synet på mennesker i udsatte positioner og på de social- og specialpædagogiske opgaver over tid (K1/2). Iværksætte rehabiliterende indsatser, der understøtter det enkelte menneskes mestringsprocesser. Agere professionelt inden for gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med relevante samarbejdspartnere. Vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis. Basere pædagogisk praksis på analyser og vurderinger af aktuelle paradigmer i det social- og specialpædagogiske arbejde og i samfundet. Etiske og institutionelle dilemmaer vedrørende det udsatte menneskes autonomi og mestring af eget liv (K1/5). Udvikling, læring og livsbetingelser hos mennesker inden for de tre målgrupper (K1/7). Understøtte autonomi og mestring af eget liv for mennesker i udsatte positioner. Basere en differentieret pædagogisk indsats på det enkelte menneskes situation, perspektiv og forudsætninger. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 60

62 Bilag 4: Oversigt over Specialiseringsdelens modulopgaver Specialiseringsdelens modulopgaver og -produkter giver de studerende mulighed for kontinuerligt at tilegne sig kompetencer i studie- og undersøgelsesmetoder. Gennem uddannelsens moduler bliver der arbejdet med blandt andet feltstudier, observation og interviewmetoder, og de studerende får mulighed for at øve sig i analyse, systematisk teoretisk baseret refleksion, vignetmetode, snaplogs, skriftlig og mundtlig fremstilling, herunder formidling af æstetisk produktion. De får erfaring med studiekreds samt med at tilrettelægge et seminar. Endvidere giver specialiseringsdelens modulopgaver de studerende kendskab til betydningen af forskningspositioner og til undersøgelsesdesign. Modulopgave G Modulopgaven består af: - Portfolioopgaver udarbejdet i grupper - Refleksionspapir - individuelt Portfolioopgaver Som en del af undervisningen arbejder de studerende med teoretiske og empiriske undersøgelser relateret til målgruppen. De studerende beskriver deres refleksioner over muligheder for pædagogiske aktiviteter samt deres didaktiske og metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet kan inviteres til præsentationer af undersøgelserne. Underviserne formulerer portfolioopgaver, der understøtter modulets læringsmål og metodiske fokus. De studerende arbejder i grupper om portfolioopgaverne og afleverer et fælles produkt, der samlet har et omfang på cirka 8 sider (max anslag incl. mellemrum) eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Individuelt refleksionspapir Den studerende afleverer et individuelt refleksion papir på max anslag, der indeholder refleksioner over hvordan de har arbejdet med læringsmålene, og deres læreproces. Metodisk fokus Metoder til at indsamle empiri f.eks. observationer og interviews Underviser- og studenteraktiviteter Gruppeopgave, empirisk arbejde, samarbejde med praksis Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Der er ingen prøve i modul G. Kompetence- og læringsmål understøttes af modulopgavens krav om at arbejde med undersøgelser og didaktisk refleksion. Modulopgave H Modulopgaven Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som for- Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 61

63 midler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Formidlingen indeholder en teoretisk baseret refleksion over den studerendes erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inklusive mellemrum. Metodisk fokus Analyse, teoretisk baseret refleksion over egne erfaringer og erkendelser. Skriftlig formidling Underviser- og studenteraktiviteter Individuel skriftlig fremstilling Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Modul H er første del af de valgfrie kompetenceområder. Modulopgaven understøtter, at undervisningen (også) beskæftiger sig med formidling af pædagogiske aktiviteter i bred forstand og ikke målgruppefokuseret. Der er ingen prøver i modul H, men arbejdet med modulopgaven kan understøtte prøven i modul I. Modulopgave I Modulopgaven Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musiskæstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag. Denne må fylde én A4-side (tekst, illustrationer mv.) Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Metodisk fokus Udarbejdelse af oplæg og materiale til formidling Deltagelse i tilrettelæggelse af et seminar og præsentation af projekt mv. Underviser- og studenteraktiviteter Modul I har en modulopgave, som forudsætter, at der bliver afholdt et seminar eller en konferencedag, hvor de valgfrie kompetenceområder præsenterer sig med aktiviteter/indlæg, som retter sig mod forskellige målgrupper. Seminaret/konferencedagen kan afholdes fælles for alle studerende eller organiseres på anden vis. Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Prøven i modul I de valgfrie kompetenceområder går ud på, at de studerende individuelt eller i grupper udarbejder et skriftligt oplæg, som præsenteres gennem en didaktisk analyse af en aktivitet relateret til en konkret målgruppe. Modulopgaven (indslaget på seminardagen) kan være et frugtbart afsæt, da de studerende i modulopgaven skal redegøre for didaktikken bag det, de har præsenteret på seminardagen og i forhold til deres konkrete målgruppe. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 62

64 Modulopgave J Modulopgaven Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en undersøgelse af dilemmaer og potentialer i en indsats, hvor pædagoger indgår i et tværgående samarbejde. Undersøgelsen baseres på et eller flere interviews evt. suppleret med snaplogs (billeder med en tilhørende tekst) eller vignetter (en case med et dilemma eller lignende). Afslutningsvis præsenteres undersøgelsen for medstuderende. Form og omfang af produktet uddybes i modulplanen. Modulopgavens pointer, dilemmaer og/eller potentialer samt metodiske refleksioner præsenteres for medstuderende og undervisere og gøres til genstand for fælles faglig drøftelse. Præsentationen skal være ledsaget af en PowerPoint eller andet digitalt formidlingsredskab. Individuelt refleksionspapir Den studerende afleverer et individuelt refleksion papir på max anslag, der indeholder refleksioner over hvordan de har arbejdet med læringsmålene, og deres læreproces. Metodisk fokus Empiri og interviewmetode evt. vignetmetode og snaplogs. Der er ingen krav til produkt eller omfang. Der kan være tale om undersøgelsesnoter, synopsis, videooptagelse eller andet, som lever op til et krav om, at de studerende har systematiseret deres empiri til nærmere analyse. Underviser- og studenteraktiviteter Gruppeopgave Eventuelt brug af digitale medier Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Prøven i det tværprofessionelle element er en individuel skriftlig opgave, som tager afsæt i arbejdet med den gruppe-modulopgave, der er udarbejdet i modul J. Formen lægger op til en empirisk undersøgelse i grupper og at den studerende ud fra denne undersøgelse formulerer en problemstilling, som gøres til genstand for beskrivelse og analyse. Modulopgave K Modulopgaven Som en del af undervisningen arbejder de studerende i en studiekreds med at undersøge forskellige positioner og interesser i forskningsbaserede tekster, som er udvalgt i samarbejde med modulets undervisere, og som afspejler forskellige perspektiver/interesser i forhold til et emne inden for specialiseringen. Herudover drøfter de studerende, hvordan og under hvilke forudsætninger, teksternes konklusioner og anbefalinger kan realiseres i praksis. Arbejdet præsenteres i en synopsis og ved en fremlæggelse. Synopsen har et omfang på max anslag. Endvidere udarbejder og afleverer de studerende et individuelt refleksionspapir på max anslag inkl. mellemrum, hvor den studerende reflekterer over arbejdet med modulets læringsmål og den studerendes læreproces. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 63

65 Metodisk fokus Forskningspositioner og samspil mellem forskning og praksis (jf. UCC s formater). Udarbejdelse af synopsis og fremlæggelser. Underviser- og studenteraktiviteter Studiekreds, kritisk læsning af forskningsbaserede artikler Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Der er ingen prøve i modul K, men de studerende skal støttes i at være særlig omhyggelige med at anvende portfolien som redskab i studiekredsarbejdet, da portfolien indgår i den ene af de to kompetencemålsprøver i det efterfølgende modul. De studerende skal støttes i at være særlig omhyggelige med deres portfolio, da denne indgår i den ene af modulets to kompetencemålsprøver. Modulopgave L Modulopgaven Som en del af undervisningen arbejder de studerende med at udvikle et undersøgelsesdesign i form af en synopsis. Undersøgelsesdesignet kan rettes mod 4. praktik og BA-projektet. Metodisk fokus Undersøgelsesdesign rettet mod en empirisk undersøgelse Individuel eller gruppeopgave Underviser- og studenteraktiviteter Studiegruppearbejde, individuelt produkt Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Modul L er et nationalt modul med fokus på forskningsviden og metoder. Modulopgaven går ud på at arbejde med et undersøgelsesdesign, der præsenteres i en synopsis. Det anbefales, at de studerende retter dette arbejde mod den forestående 4. praktik og BA. Kravene til modulopgaven i modul L skal tage hensyn til, at modulet indeholder to kompetencemålsprøver, hvoraf den ene fordrer et projektarbejde. Modulopgaven kan eventuelt kobles sammen med dette projektarbejde. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 64

66 Bilag 5: Struktur i meritpædagoguddannelsen - Specialiseringsdelen Campus Carlsberg/Nord: 1. studieår af meritpædagoguddannelsen organiseret som et fuldtidsstudium. 2. og 3. studieår er organiseret som et deltidsstudium. Campus Nord: På 1. studieår har man mulighed for at tage uddannelsen som et netbaseret uddannelsesforløb eller som et tilstedeværelsesbaseret forløb. 2. og 3. studieår tages som et netbaseret forløb. Afhængigt af antallet af studerende i de enkelte specialiseringer kan det forekomme at specialiseringsmodulerne samlæses på tværs af specialiseringerne. 3. semester Modul G 4. semester Modul H Modul I - ekstern prøve (VK) 5. semester Modul J intern prøve i tværprofessionelt element (TE) Modul K Ekstern prøve (SK1) Modul L (del 1) 6. semester Modul L (del 2) - ekstern prøve (SK2) Modul M og 4. praktik ekstern prøve Ift. valgmodulerne H & I: Kreativitet, diversitet og potentiale udbydes et reduceret antal kompetencemål (2 eller 3 afhængig af holdkvotient). Udbuddet af kompetenceområder afstemmes efter de studerendes prioritering. Den studerende kan frit vælge at læse modulet i enten Nord eller På Campus Carlsberg. 4. praktik afvikles så vidt muligt på egen arbejdsplads. Hvis den merit-studerende arbejder i gruppe er det muligt at indsamle empiri fra flere arbejdspladser eller evt. bytte arbejdspladser, så den empiriske indsamling ikke finder sted på egen arbejdsplads. Dette kan kun finde sted efter aftale med egen leder i samråd med egen leder. Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 65

67 Bilag 6: Profiluddannelsen i Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Specialiseringsdelen Studieretningen i socialt arbejde og socialpædagogisk foregår i samarbejde med professionshøjskolen Metropols Socialrådgiveruddannelse. At kunne udbyde en samlæst uddannelse kræver fleksibilitet fra begge uddannelser i forhold til planlægning og struktur. For pædagoguddannelsen betyder det konkret, at nogle moduler bryder den rækkefølge, der kendetegner de andre hold af pædagogstuderende på UCC og Campus Nordsjælland. Uddannelsens struktur i Specialiseringsdelen: 3. semester Modul F intern prøve (GK2) Modul G 2. Praktik 4. semester Praktik -prøve Modul H 5. semester Modul J prøve i tværprofessionelt element (TE) 6.semester Modul I ekstern prøve (VK) 3. Praktik Praktik ekstern prøve Modul K Ekstern prøve (SK1) Modul L (Del 1) 7.semester Modul L Del 2 ekstern prøve (SK2) Modul M og 4. praktik ekstern prøve Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 66