Lenviken herred. Lenviken herred [ km.2, 4209 indbyggere] indbefatter Lenviken hovedsogn

Transkript

1

2 Lenviken herred. Lenviken herred [ km. 2, 4209 indbyggere] indbefatter Lenviken hovedsogn med Rossfjord kapel. Herredet udgjør en del af Lenviken lensmandsdistrikt og thinglag. Herredets gamle navn er: Lengjuvik. Herredets vestlige del ligger paa Senjenøen, vest for Gisundet; den østlige del paa fastlandet. Herredets længste udstrækning i nord og syd udgjør omtrent 41 km. og i øst og vest 38 km.

3 177 Lenviken omgives af: Hillesø, Berg, Tranø, Sørreisen, Maalselven og Malangen herreder. Af herredets samlede areal km. 2 er: km. 2 Fastland Øer: Del af Senjen Giø øer i saltvand, 33 skjær øer i ferskvand 0.2 Samlet areal af øer Lenviken herred er, som berørt, delt ved Gisundet, saaledes at en del af herredet ligger paa østsiden af Gisundet paa fastlandet, medens en anden del vestfor Gisundet ligger paa Senjenøen. Landet øst for Gisundet er høit og danner en halvø mellem Gisundet og Malangenfjord; det er delt ved Finfjordvatn, Finfjordeidet og Rosfjord. Øst for Tornvatn ligger fjeldstrækningen Vasbrun, hvis midtre del har høie, takkede alpetinder. Sultind (tr. p.) naar her omtrent 1250 m. Mod nord sænker landet sig mod Malangen, mod syd falder det i tildels steile styrtninger mod Fuglemyrene i Maalselven herred; mod vest og øst styrter fjeldene overordentlig steilt mod Malangen og Tornvatn. I den midtre del er flere botner med mindre isbræer. Birkeskogen naar op til 300 meter, hvor fjeldene ikke er for steile; ligeledes er der overalt græs op til en høide af over 600 m. Foruden Sultind ligger her de vilde og utilgjængelige, 1100 m. høie Svartfjeld og Storfjeld, samt Sandnesfjeld ud mod Malangen; mod nord gaar to græs- og skogbevoksede strækninger, den ene dannes af Rabben, Blaafjeld og Ramberget og den anden af Rosfjordakslen, 308 meter høi. I vest for Tornvatn ligger Fagerfjeld, vildt, sønderrevet og kun i sin lavere del sparsomt skog- og græsbevokset. I den østlige skraaning er en stor botn og isbræ. Paa dette fjeld ligger sneen længe, efterat den er gaaet bort paa de omliggende fjelde. Landet vest for Rosfjord og Finfjordvatn er en omtrent 30 km. lang og fra 8 til 9 km. bred halvø, der kun ved et ganske lavt, 6 km. langt og tildels myrlændt eid mellem Rosfjord og Gisund hænger sammen med fastlandet. Halvøen har mange fjelde og naar sin største høide i syd i Kistefjeld (tr. p.), 1002 m. Kistefjeld har paa sin østre side en ikke ubetydelig bræ; i høiderne er der temmelig magre beiter; længere nede i

4 178 skraaningerne er derimod meget græs, tildels ogsaa skog. Beiteme paa denne halvø trænger den temmelig talrige befolkning; finnerne, som skal til Senjenøen, har sin flytvei langs Kistefjeld. Paa den nordlige del af halvøen naar Kjølfjeld (tr. p.) 583 m. og nordligere ligger Aglapnova 238 m. Den paa S e n j e n l i g g e n d e del af Lenviken h e r r e d naar sin største høide i Lasset, 791 m., paa grændsen af Hillesø, og Berg herreder; landet er delt ved Lysbotnvatns dalføre, Helvedesvatns dalføre, Heggedalen og Tømmerelvens dalføre. Mellem Lysbotnvatn og Gisundet naar Svartfjeld (tr. p.) 329 meter, og vestlig for denne litle Bukken 384 meter med steilt affald mod Lysbotnvatn. Mellem Helvedesvøtns dalføre og Heggedalen naar paa grændsen af Berg herred Snefjeld 653 meter. Sydlig for Heggedalen ligger ogsaa et fjeld, som heder Snefjeld (tr. p.), der mod øst gaar over i Lanesbogaksla. Leopold von Buch skriver om Lenviken: Fjeldene paa Senjen blev større og større og høiere og høiere; og da vi var komne til Lenviken, var udsigten mod Mefjord- og Øifjordfjeldene paa den anden side af sundet som en udsigt fra høitliggende alpedale mod spidse tinder, som fra Lugnetzer dalhøiderne mod Hinterrheins toppe. Saaledes er ikke fjeldene omkring Lenviken. Senjenfjeldene naar høit op over snegrændsen; Lenvikens bjerge derimod stiger vel op over trægrændsen, men kun nogle hundrede fod, og de er vel kun lidet over 16 til 1800 fod høie. Gisundet er skriver Leopold von Buch i 1807, ved Lenviken paa begge sider omgivet af aaser, og Græsholmen, et rundt, fremspringende nes er endog fuldstændig fladt og tæt bevokset med birk og or. Ved foden af disse aaser og der, hvor sundet har den mindste bredde, ligger Gibostad, som samtidig er baade handelsplads og gjæstgiveri. Her svømmer aarlig 500 rensdyr fra fastlandet over vandet for om sommeren at belte paa Senjens alper. Senjen kan ikke føde dem hele vinteren igjennem; derfor reiser finnerne til vinteren over til Sverige med dem. Gisund er det eneste led, der forbinder Tromsø og Finmarken med det sydlige Norge; thi at seile omkring Senjen paa udsiden vilde være meget unyttigt og farligt. Derfor er der ogsaa altid meget livligt i Gisund og ved Kløven ogsaa, da skibene maa gaa lige forbi. Om vinteren, sagdes der, ser man henimod 300 baade reise herigjennem til Lofoten. Dette kan vel svare til 14 til 1500 mennesker, og giver nogenlunde en maalestok for, hvor mange der alene nordenfra søger hen til Lofotens fiskepladse.

5 179 Geologi. Dette herred bestaar for den allerstørste del af lagdelte bergarter, tilhørende Tromsø glimmerskifergruppe; lag af kalksten forekommer. I den nordlige del af herredet ved Kjølfjeld samt omkring Lysbotn paa Senjenøen optræder granit og gneis. Udfyldninger af sand forekommer, ligesom af myr. Ved Skaarliodden i Lenviken er 2 s t r a n d l i n j e r, hvis høide angives til 25 og 38 meter. Over gaardene Sletnes og Bukskind paa østre side af Gisund i Lenviken, ligger en strandlinje, der nogenlunde sammenhængende gaar sydover indtil Bondjord og stykkevis længere sydover langs Gisundet. Over Bukskindgaardene er ogsaa en lavere linje, der synes at mangle ved det nordenfor liggende Sletnes. Disse linjer kan følges ca. 8 km. Høiderne angives til 19 og 49 m. Over Sletnes danner den øvre trinflade en bred, græsbevokset udad svagt heldende flade. En høiere, ikke maalt linje gaar nordover efter Rødbergets vestlige skraaning. Noget søndenfor Gibostad - indimod Kvannaas paa Senjenø er en linje i en høide af 17.5 m., efter barometermaaling. Ved Lenviken kirke er der t e r r a s s e r. Vasdrag. Fra Tornvatn gaar mod vest den korte, men dybe og brede Tornelv til Rosfjordvatn, der igjen gjennem Rosfjordstrømmen staar i forbindelse med Malangenfjord. Rosfjordstrømmen har saa lidet fald, at strømmen i flodtiden gaar fra sjøen ind i Rosfjordvatn, der har brakt vand. Strømmen i forbindelse med Rosfjordvatn er vigtig som kommunikationsmiddel for gaardene. Tornelven kan neppe roes. Elve paa Senjen i Lenviken: Lysbotnelv, der danner afløb for Lysbotnvatn, som fra vest optager Heggedalselv og Helvedeselven. Græsmyrelv danner afløb for Græsmyrvatn, der optager Tømmerelv og Tverelv. Lakselven danner paa en strækning grændsen mod Tranø. Indsjøer. Lenviken herred har 137 indsjøer. Tornvatn er et ganske godt fiskevand, der bruges af de ved bredderne liggende gaarde og af de finner, der om sommeren ligger i fjeldene her. Vandet siges at være meget dybt. Rosfjordvatn kaldes ogsaa Rosfjorden, da den har brakt vand. Finfjordvatn ligger paa grændsen mellem Lenviken og Sørreisen. Der er rør og abor i Finfjordvatn, og lidt aal; gjedde siges ikke at være kjendt. I den paa Senjen liggende del af herredet er Lysbotnvatn det største, derefter kommer Græsmyrvatn. I Lysbotnvatn er baad for fiskeriernes skyld. I vandene er ørret, rør og laks.

6 180 Indsjøer: km. 2 Sandbakvatn 0.2 Lysbotnvatn 4.0 Del af Helvedesvatn 1.0 Vand s.v. for Isfjeld 0.2 Tornvatn 3.3 Rosfjordvatn 10.5 Tømmervatn 0.7 Vand ø. for Tyve 0.2 Græsmyrvatn 1.1 Del af Alemndingsvatn 0.4 Del af Finfjordvatn 5.8 Del af Gammesætervatn og Sjøvatn 0.2 Del af Mevatn og Troldbovatn vand 3.6 Samlet areal af indsjøer 33.1 Kyst. Gisundet gaar, som omtalt, gjennem herredet; det er paa sine steder, som ved Gibostad, ganske smalt, omtrent 1/2 km., og ved Laukhelle omtrent 1 km. bredt. Lysbotn gaar ind i den nordre del af Lenviken herred i Senjen. Malangenfjord skiller herredet fra Malangen og fra Kvalø. Havne. Ved Finsnes i Lenviken er en ankerplads paa 5 til 8 favne vand i bugten paa nordsiden af neset. Ankerpladsen er ret god sommerhavn selv for noget større fartøier, men om vinteren risikerer man, at isen fra Laksefjorden sætter ned paa den, og da kan undertiden hele sundet ved Finsnes være ufarbart paa grund af is. Ved Leiknes, saavel ved nordsiden af neset som søndenom ved Senjen, er gode havne overalt. Ved Gibostad kan større fartøier ankre over hele sundet paa fra 7 15 favne vand. Telegrafledningen gaar fra den søndre odde ved Gibostadbugten tvers over sundet. Ved Sletnes er der god ankerbund. Gode havne er der fremdeles i Kaarvik paa 6 favne vand, samt paa den anden side under Senjelandet. I bugten ved Lenviken er der grundt nær land, men dybt nær odden. Jordsmonnet er ganske frugtbart. Langs Strømmen er lag af sand med muld, længere op mod fjeldlien dels muld dels myr.

7 181 Underlaget er ler eller sand. Jorden egner sig for korn- og potetavl. Paa venstre side af Strømmen, især ovenfor gaardene nedre Kraknes, er jorden mere dyblændt, dels muld, dels myr og skikket til engdyrkning. Underlaget er tildels forvitret skifer. (grundforbedringer vilde bidrage til at forøge jordens frugtbarhed. Skjælsand findes og myrer af ganske god beskaffenhed. Dalføret omkring Rosfjord er temmelig vidt og aabent og begrændses paa begge sider af lave og sagte afskraanende fjeldlier, hvor jordbunden som oftest er frugtbar og frembringer en rig plantevækst af forskjellig slags løvskog, og hvor bregner med græsarter danner en art under skog og giver god havnegang. I afstand fra sjøen er gjerne frostlændt. Der dyrkes byg og lidt havre til grønfoder. ikke, undtagen paa et par gaarde. Arealet er saaledes udnyttet: Græsfrø saaes Ager 1.8 km. 2 Eng 11.2 Ager og eng 13.0 km. 2 Skog 50.0 Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne Udsæd pr. maal er: Byg 0.40 hl km. 2 Udsæd af korn var i aarlig 416 hl., af poteter hl. Der er kun lidet nyland opryddet i senere tid. Korndyrkningen er aftaget, siden kornet blev billigere. Potet dyrkningen er tiltaget noget. Der er ingen slaamaskiner. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 15 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til kr. Lenviken har tildels gode beiter, dog neppe større, end at de i det hele trænges af den fastboende befolkning. Beiter for ren findes paa begge sider af Heggedalen og Helvedes dalen paa Senjen. Paa fastlandet er rig græsvegetation op til over 600 m. Senjenøen mangler i det hele renlav, der er renens vinterføde. Ren beiter paa Fagerfjeld. Der er intet sæterbrug. Kvæget er idethele stedegent. Øverst oppe ved Rosfjordvatn og tildels i Græsmyrskogen er kjørene smaa og forkrøblede samt bærer præget af en mangelfuld opdræt og mislig fodring.

8 182 K r e a t u r hold samt f j æ r kræ i Lenviken herred 1ste januar 1891: Heste 383 Storfæ Faar Gjeder 664 Svin 162 Rensdyr 269 Høns 842 Opdræt og salg af kvæg samt faareholdet er ikke tiltaget. Melkeprodnktionen er maaske tiltaget. Kreaturerne skjøttes vel bedre, men sultefodring og knap fodring finder sted. Rossfjordstrømmens meieri kjøber ikke melk, men skummer den med separator og leverer melken tilbage. Der kjærnedes kg. smør i Der er adskillige myrer, men torv bruges ikke almindelig. Af myrene er intet dyrket. Af multer sælges der ikke stort. Skog. Lidt furuskog er der paa Senjen op for Lysbotn (statsalmenning) Hustommer kjøbes fra Maalselven. Der er adskillig ungskog af birk, og de fleste gaarde har fornøden vedskog. Birken gaar op til over 300 meter i Sultind, hvor fjeldet ikke er for steilt. Birkeskog er der paa begge sider af Gisundet i Græsmyrdalen og omkring Lysbotnvatn, ligesaa er der birkeskog paa fastlandet rundt Kistefjeld i lavere niveau og omkring Lenviken; ogsaa langs Malangenfjord er der birkeskog. Der er birkeskog til husbehov, og der sælges adskillig ved fra Fagerfjeld og Senjen. Bark sælges. Middelpris 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 8.00, for or Middelpris 1895 pr. tylvt bygningstømmer, 25 øre pr. alen sideskaaret tømmer. Skogen siges at gaa tilbage i noget omfang. Betydelige dele tilhører udenbygdsboende. Der fanges r y p e r, især paa Senjen, og der sælges en del. Aarfugl skydes af og til. Der er rødræv. Der er hare i Lenviken paa fastlandet. Oter fanges med saks. Sæl er sjelden. Nise fanges i Malangenfjord, ogsaa i Gisund. Ulv sees af og til. Et godt æg- og dunvær har Eggøen: et lidet æg- og dunvær har Hestøbogen og g Hestø. F i s k e r i. Kogefisk kan i regelen faaes. Ved Tenskjær og Jøvik drives af og til skreifiske før jul og fremover. I Malangen fiskes uer. Der fiskes af og til sild i herredet. Laksefiske i Rosfjordvatn var skatlagt, men nu er det paa det nærmeste ødelagt. Laksen gaar ogsaa op i Finfjordvatn.

9 183 Ved Tenskjær er et berg til tørring af fisk. Jarsletten, Skarsvaag, Vang og Tenskjær har ofte rigt hjemmefiske. Lidt laksefiske har øvre Vashaug og nedre Vashaug. Laukhelle ved Lakselv har betydeligt laksefiske. Lankhelle lakselv antoges ved matrikuleringen at give 140 voger, kg. laks. Samlet udbytte af fiskerierne i Lenviken kr Fedsildfisket i Lenviken. Antal fiskere. Garnbaade Notlag. Fangst- Udbytte mængde. kr Skreifisket i Lenviken. Antal fiskere. Værdi kr Vaarsild- og s m a a s i l d f i sk e r i e t i Lenviken: Vaarsild. Smaasild. kr

10 184 Laks- og sj øørretfiske i Lenviken: Kr. Andre f i s k e r i e r i Lenviken: Kr Der er et sagbrug i Sandnes. Handel. Der var i handlende personer. De vigtigste handelssteder er: Gibostad og Finsnes. Der er ingen rettighed til udskjænkning af øl. Postaabnerier i herredet er: Gibostad, Finsnes, Rosfjord. I herredet er: Gisund sparebank, oprettet 1897, med forvaltningskapital samme aar kr. I Lenviken anløbes: Vang, Buvik, Finsneshavn, Gibostad, Tenskjær og Rosfjord af dampskibe. Bebygningen i Lenviken er ikke indskrænket til kysten, men der er gaarde ogsaa paa den indre del af skiferfeltet. Herredet er tættest bebygget i dets sydlige del, omkring Finfjordvatn, paa eidet mellem dette og Rosfjordvatn, omkring sidstnævnte vand, samt paa det mellem dette vand og gaarden Bjorelv førende eid. Befolkningen findes forøvrigt spredt langs kysterne samt i det indre af Senjen omkring Lakselv-, Græsmyrog Lysbotnvatn. Ogsaa ved Tornvatn paa fastlandet er nogle faa opsiddere. Paa Senjen bor nogle finner i jordgammer. I Lenviken er mest nordmænd; der er mange Sjøfinner rundt Finfjordvatn og paa Senjen. Der har været nogle faa kvæner. Af den samlede tilstedeværende befolkning i Lenviken var i 1891:

11 kvæner (32 norsktalende) og 460 finner (118 norsktalende. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er: kr. Herredets matrikulskyld er mark, der er 425 skyldsatte brug, og 95 gaardsnummer, 393 jordbrug, gjennemsnitlig pr. brug 1.36 skyldmark. Lenvikens præstegaard, Bukskindvik med underbruget Flatvold har en samlet skyld af mark Gaarden har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni Jordveiens indmark og udmark (Flatvold medregnet) er opgivet til henholdsvis 3 og 6 ha., skogens fladeindhold til 6 ha.; den er bevokset med birk og forskjellige sorter løvtræer. Gaarden paaregnes at kunne føde en besætning paa 1 hest, 6 kjør, 3 ungfæ og 5 sauer. Den gjennemsnitlige avling er i 1891 opgivet til 80 læs hø, 34 hl. poteter. Til gaarden hører ikke nogen husmandsplads. Laukhelle-Lakselv, skyldsat for 2.76 mark, er ikke regnet som jordbrug. Lenviken (Lengjuvik) (6.35 mark), med to husmandspladse, var i middelalderen og indtil for nogle aar siden præstegaard for sognet; i det 14de aarhundrede blev gaarden brændt af karelerne. Sletnes (5.88 mark) med 1 husmandsplads ligger ved Gisund paa fastlandet nordenfor kirken. 1ste januar 1891 holdtes her 4 heste, 34 storfæ, 55 faar, 12 gjeder og 4 svin, og var i 1890 udsaaet 6.5 hl. byg og 34 hl. poteter. Sandnes ved Maalselvfjorden (4.02 mark) med to husmandspladse og 2 andre brugsdele, Sultindvik, udtales Svultenvika, (3.63 mark) med 2 husmandspladse, Rosfjord ved Rosfjord (3.08 mark) med 2 husmandspladse og 1 anden brugsdel, Strømmen, indre, med Henry Haab (4.26 mark), ved Rosfjord, Linberget (4.62 mark) med 1 husmandsplads, Linberget (4.73 mark), 3 brug, med 1 husmandsplads, Leiknes (3.59 mark), 1 husmandsplads, Leiknes (3.27 mark), 1 husmandsplads, Leiknes (3.24 mark), Leiknes (4.02 mark), en anden brugsdel, Finsnes (3.52 mark), 1 husmandsplads og 1 anden brugsdel, alle disse ligger ved Gisund; Finfjord ved Finfjord (3.55 mark) med 2 husmandspladse og 1 anden brugsdel. Vashaug (0.32 mark) med 1 husmandsplads ved Lakselvens udløb i Laksefjorden hører sammen med Laukhelle-Lakselv (2.76 mark); de udgjør saaledes et brug paa 3.08 mark med 1 hest; 4 kjør, 4 faar og 2 gjeder, samt 0.5 hl. byg og 5 hl. poteter udsæd. Viken (3.04 mark. Viken (3.59 mark), Aarnes (3.99 mark) med 2 pladse. Paa alle disse 17 gaarde tilsammen med underliggende pladse holdtes 1ste januar 1891: 28 heste, 212 storfæ, 308 faar, 46 gjeder, 15 svin, 9 rensdyr og 58 høns. Udsæden i 1890 var:

12 hl. byg, 9 hl. havre til grønfoder, 1 hl. erter og 269 hl. poteter. Gibostad (Geigubélstadr) (3.31 mark) med 2 husmandspladse, tilhørte Sands kirke. Tenskjær ved Malangen (Þernusker) tilhørte delvis Sands kirke. Kaarvik (Káravik) tilhørte i middelalderen Lenvikens kirke. Statens eiendomme i Lenviken er: Grepslien, af skyld 1 mark 62 øre. Lysbotn og Heggedalens almenninger paa Senjenøen. Efternævnte pladse ligger i almenningerne: Øvre Bakkemo. Nordre Heggemo. Søndre Heggemo. Furuskolten. Nordre Furumo. Søndre Furumo. Middagsmo. Jannamo. 2 gammer i Heggedalen paa Senjenøen er opførte, af reisværk med torv udenom, i 1895 til herberge under linjeanlægget og betaltes af bevilgningen dertil. Begge gammer kostede tilsammen kr De benyttes for senere linjebefaringer. Her er gamle navne paa nogle gaarde: Lenviken Tenskjær Kaarvik Finsnes Sandvik Laukhellen, Giøen Gibostad Vang Jøvik Grundvaag Lengjuvik. Þernusker. Káravik. Finnsnes. Sandvik. ytre Laukhella. Geigøy. Geigubólstaðr. Vangr. Djupvik. Grunnivágr. Oldfund. Fra Lenvikens herred kjendes: Stenaldersfund fra pladsen litle Rødberget ved Lenviken (1). Lenviken kirke er en langkirke af tømmer, opført 1879, med 750 siddepladse. Lengjuvik kirkja, Lenviken hovedkirke, laa efter reformatsen til Ibbestad residerende kapellani under Trondenes, og efter reskript af 28de december 1731 som residerende kapellani under Ibbestad Præstegjeld; det blev uden tvil eget Præstegjeld ved reskript af 5te januar 1759 (jfr. reskr ). Kirken er flyttet et godt stykke længere mod syd til Bjorelvnes ved

13 187 resolution af 12te mai Maalselven sogn blev fraskilt ved resolution af 22de februar I beretningen om øer ved Norge i Rymbegla (s. I, side 36) staar, at man antager, at Lengjuvik kirke er den nordligste i verden, hvoraf vistnok maa sluttes, at denne beretning om øer ved Norge i Rymbegla støtter sig til kilder, der er ældre end bygningen af Tromsø kirke. Rosfjord kapel i Lenviken sogn er indviet Rosfjord kapel er en langkirke af tømmer med 350 siddepladse. Veie. Fra Finsnes ved Gisundet er for kort tid siden anlagt en vei østover til Karlstad i Maalselven, 25 km. lang. Heraf falder inden Lenviken 14 km. Veien følger Finfjorden forbi gaardene Sandvik og Skogen, gaar derpaa over Skogkleven og videre paa Botnvatns søndre side, nedenfor Finfjordeidet til Lakselven, der passeres paa en 16 m. lang, tidligere af distriktet bygget træbo ved udløbet af Finfjordvatn. Herfra gaar veien i det væsentlige langs vandet under gaardene Fagernes, Fagerbugt, Aspenes, Djupdal og Haugen til Maalselvens grændse ved Blomli. Ved den nævnte bro, 8.9 km. fra Finsnes, udgaar en 3.2 km. lang sidevei, der først følger Lakselvens vestre side og derefter gaar over elven paa en træbro af 16 meters længde og fortsætter nedenfor gaardene Sætersmo og Andersdal til Rosfjordvatns søndre ende. Den største stigning paa disse veie er 1 paa 20, som alene forekommer i korte længder paa et par steder. Veiens høieste punkt, paa Skogkleven, ligger 52 meter over havet. Kjørebredden er næsten overalt 3.75 m. Faste skydsstationer er oprettede paa Finsnes, hvorfra skydses til Aspenes, 11 km., samt paa sidstnævnte sted, hvorfra afstanden til Guldhav i Maalselven er 14 km. Over Rosfjordstrømmen er opført en 34 m. lang træbro, bekostet af distriktet. Af paatænkte veianlæg kan nævnes: Langs Rosfjordvatns østside, fra endepunktet for den ovennævnte sidevei og til Rosfjordnes, 16.5 km. Fra Finsnes langs Gisundet til Bukskind (Lenviken kirke), 17.4 km., med en tverforbindelse herfra over Bjorelvdalen til Rosfjord. Fra Finsnes Karlstadveien i Finfjordbotn til Sørreisens grændse, 4.9 km. Paa Senjen: Fra Laukhelle forbi Høgli til Tranø grændse, 11.2 km., samt fra Kvannaas til Høgli med arm til Langhaug ( Græsmyrskogen ), ca. 11 km. Der turde ogsaa med tiden blive Spørgsmaal om anlæg af veie (rideveie ) tvers over Senjen fra Lakselvdalen gjennem Kaperdalen og Svanelvdalen til Torsken og Berg.

14 188 Der er projekteret statsveie for kr. i Lenviken: Længde af hvert anlæg. km. Rosfjordnes Strømmen 4.8 Langs ø. s. af Rosfjordvatn 11.7 Rosfj ordstrømmen Rogstad 6.0 Rogstad Bjorelvdalen Gisund 9.0 Rogstad Lakselven 8.0 Finsnes Bukskind 17.4 Finfjordbotn Sørreisens gr. 4.9 Laukhelle Tranø gr. (Høgli) 11.2 Kvannaas Høgli med arm til Langhaug 11.0 Der er projekteret herredsveie for kr. Gibostad Lysbotn Hillesø gr Laukhelle Kvannaas Gibostad 22.0 Lenviken herred er delt i 22 skolekredse med 823 undervisningsberettigede børn, 9 lærere, 6 lærerinder. Den ved skatteligningen antagne formue var i kr., den udlignede h e r r e d s s k a t var kr.