Trekantede grave i Bohuslän

Transkript

1 Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en trekantet gravhøj der findes i Bohuslän. Hvor trekanterne benævnes som en "treodde" i både Danmark og Norge - ændrer denne betegnelse sig i Sverige til en "treudd". Grebbestad Greby gravfelt Gravfeltet ligger ca. 600 m nordøst for Grabbestads kirke i Tanums kommune og er det største i Bohuslän. Der er ca. 200 grave, rund- og langhøje, runde og ovale stensætninger samt ca. 40 bautasten, hvor den højeste måler 4,5 m. Der er ingen trekantede høje. I 1873 blev 11 af de dengang 157 kendte grave undersøgt - med fund som trisser, perler, kamme og keramik. De fleste grave indeholdt kun et lag kulrester og andre en urne med brændte ben. En sammenligning af keramikken tyder på tæt te forbindelser med Norge, men desuden England og Tyskland. Gennem fundmaterialet er brugstiden for pladsen dateret til ældre germansk jernalder e.kr. Arkæologen Kristina Bengtsson mener, at bopladsen eventuelt blev forladt allerede i 600-tallet. Tanumhede Gravfeltet - ca. 120 x 90 m - ligger lidt nord for Tanumhede nær gården Ryland. Feltet består af 3 høje, 1 rektangulær stensætning, 1 trekant og ca. 30 runde stensætninger. Højene er mellem 7-8 m i diameter og 0,8 til 1,0 m i højden. Trekanten ligger i den centrale del af feltet og er 10 m i langsiderne og højden er 0,2 m og højen er omkranset af lave randsten. Graven er placeret i retning N-SV-ØSØ. ~ Bautasten fra Greby gravfelt. Gissleröd gravfelt Gissleröd er nabogravfelt til Greby og indeholder flere end 54 grave, herunder gravhøje, stensætninger, bautastene, kredsformede høje, samt en triangulær stensætning i gravfelt II, dateret til yngre romersk jernalder ( e.kr.). Gravfeltet består egentligt af to felter - Gissleröd I og Gissleröd II. De første undersøgelser af 9 grave fandt sted i 1903 hvor fundmaterialet var fragmenter af en kors- 1

2 1) Kuseröd. 2) Gissleröd, 3) Greby. Skitse over Gissleröd I. Otto Frödin formet fibula, 3 nitter, en ring af bronze, en synål, stykker af en benkam, fragmenter af lerkar samt brændte ben og kulrester. Undersøgelser er ligeledes gennemført i 1927 og Seneste større undersøgelse af 29 grave foregik i Kuseröd På et strandfelt ved Kuseröd i nabolaget til Grabbestad ligger to trekantede grave. Den største måler m i ret linje mellem de meget smalle armes udskydende spidser. Hver arm er 13 m lang regnet fra centrum af højen til den yderste spids. Armenes bredde er ved basen kun ca. 2,5 m (som en stjerne). Stjernen er omkrandset af små lave randsten, der knap stikker op af jorden. I spidsen af hver arm står en 0,6 m høj bautasten. Den anden trekant måler mellem m mellem armene. I begge trekanter er der i midten fundet en urne indeholdende brændte ben. Nyere undersøgelser i 2006 har omfortolket gravfeltets datering. Den ældste sikre begravelse skønnes til at være fra perioden f.kr. - og en mere usikker grav er dateret til yngre bronzealder Kville ca f.kr. Det lille gravfelt - 55 x 35 m - ligger nord for Kville I flere tilfælde er nyere grave anlagt ovenpå ved Trättestad og består af 1 høj, 6 runde stensætældre, hvilket vurderes som, at en del af gravfeltet ninger og en trekant. Trekanten ligger i den vestlige er anlagt på resterne af en ældre boplads. del af feltet, er 4 m i langsiderne og højden er 0,2 m. Stjernen er placeret i retning VNV-S-NNØ. En Fundmaterialet daterer brugstiden af bopladsen af højene er undersøgt og fundene udgør en fedtgissleröd I til perioden folkevandringstid - vikingestensgryde med jerngreb, et lille rundt spænde af tid, med fund af keramik fragmenter fra spandbronze samt to "sländ" trisser. formede krukker og urner samt bjørneklør, der tyder på at den døde er blevet brændt indhyllet i et bjørneskind. Gissleröd II vurderes til en brugstid fra yngre romersk jernalder til folkevandringstid. Eftersom forvekslinger kan være sket af fundene fra de to felter over tid, er dateringerne usikre. ~ Spænde af forgyldt bronze fra vikingetid, Trättestad. 2

3 Störreberg Störreberg gravfält Gravfelt x 45 m - beliggende på næsset Stångenäs og ca. 3 km nord for Bro. Gravfeltet indeholder 76 grave, herunder 5 høje og 35 runde stensætninger fra yngre jernalder. I Bjälkebräcka og ca. 2,5 km nordøst for Störreberg gravfält findes en trekantet grav med spidserne vendt mod NØ-VNV-S. Trekanten måler 16 m og hver arm måler ca. 10 m fra midten af højen ud til en af de yderste spidser. Højen er ca. 0,1 m i højden. I midten er armene 1,5 m brede og danner en jævn flade på 2 m i diameter, der hvor armene mødes (som en stjerne). Stjernen er omkrandset af små lave randsten af størrelser mellem 0,3-0,8 m. Graven ligger nær gården Hallind og har været en del af et tidligere gravfelt. View over gravfeltet Västra Porten. Ytterby Grinneröd Trekantet grav i Bjälkebräcka i Hallind. Grinneröd ligger syd for Ljungskile, hvor vejen til Lilla Edet drejer mod øst. Tæt på Grinneröds kirke ligger et gravfelt x 30 m - indeholdene ca. 39 grave, hvor af 20 høje, 2 ovale høje, ca. 16 runde stensætninger og en enkelt trekant. Højene er mellem 7-19 m i diameter og 0,5 til 1,8 m i højden. Flere af stensætninger har kanter med lave randsten. Den trekantede grav er ca. 10 m i langsiderne og højden er 0,2 m. Den er placeret i retning NNØ-SØ-VSV. Trekanten er omkranset af lave randsten og i centrum står en 2,55 m høj bautasten. Gravpladsen er dateret til yngre jernalder ( e.kr.). Västra Porten - Stora Smällen. Hovedparten af gravfeltet ligger på den højeste del af den østlige og sydlige skråning af en morænehøjde, der kaldes Hällen. Herfra er der vid udsigt over Ytterbys dalgang, hvor Nordre Älv slynger sig ud mod havet nord om Hisingen. Gravfeltet består af mere end 160 gravehøje af forskellig form med mange stensætninger, høje, bautastene, skibssætninger, en trekant, en stenkreds og ligeledes fladmarksgrave. I 1919 blev 6 af gravhøjene undersøgt og dateret til perioden 500 f. Kr. og 1000 e. Kr. og en enkelt gravhøj blev yderligere undersøgt i Ved nævnte undersøgelser fremkom brændte ben af både mennesker og dyr samt keramik, der blev dateret til yngre jernalder. I 2004 blev der gennemført en række prøve- 3

4 gravninger i højderyggens kam der bekræftede, at bopladsen var i brug i yngre jernalder. I 2006 blev igangsat en større delundersøgelse af området, hvor fundmaterialet udgør en hel del brændte benfragmenter, forskelligt keramik, flintafslag og mange fragmenter af brændt ler. En præliminær bedømmelse af keramikken tyder på, at der er tale om blandet materiale fra en stor del af jernalder og middelalder. En række fundne stolpehuller efter en bebyggelse er undersøgt og udmønter sig i tre dateringer: ca e.kr., ca e.kr. og ca e.kr. Vurderingen udelukker ikke at alle tre anlæg kan være samtidige. Hisingen Kallerhamn Hisingen er øen mellem Nordre elv og Göta elv. På nordsiden af Hisingen findes en del mindre gravfelter fra jernalderen i området mellem Askesby og Öxnäs. Felterne er typisk ganske små med 5 til 10 synlige grave. De få steder gravene er undersøgt viser dateringerne en brugstid fra ældre romertid (1 f.kr.-400 e.kr.) samt vendeltid / yngre germansk jernalder ( e.kr.). Mest almindelige gravform er en rund lav stensætning. I Askesby er der undersøgt ca. 10 stensætninger og en enkelt høj, hvilket har givet fund dateret til yngre jernalder. Det største - og mest udprægede - gravfelt findes ved Kvillebäckens udløb i Nordre elv, ved Kallerhamn. Gravfältet består af to felter hvoraf et større er på 170 x 80 m - og et mindre på 70 x 15 m. Det mindste felt indeholder 5 runde stensætninger. Det største felt indeholder ca. 60 grave, heraf 11 høje, ca. 25 runde stensætninger, 1 uregelmæssig stensætning nærmest oval, 2 triangulære stensætninger og 7 rejste bautasten. Højene er mellem 4-7,5 m i diameter og har en højde på 0,4-0,6 m. Den ene trekant måler 6 x 6 x 6 m og er 0,4 m i højden og den anden 3 x 3 x 3 m og 0,3 m i højden og omkranset af lave randsten. En del andre høje er omkranset af sten. I perioden blev to grave undersøgt. Den ene grav - en fyldt stensætning med stenkrans 4 m i diameter og 0,5 m i højden - indeholdt en glasperle, nogle keramikskiver og brændte ben. Den anden grav var en høj uden stenfyld og ca. 7 m i diameter og 0,5 m i højden. I brandresterne blev fundet 1 skjoldbule, 1 pilespids, 1 kniv, 1 lertrisse, 1 perle, fragmenter af jern og bronze, ca. 400 søm, nitter, klinknagler og ankernitter. Det vurderes at en hel båd er blevet brændt i graven. Skjoldbulen dateres til vikingetid. I en sænkning mellem de to nævnte gravområder blev der fundet en mængde nitter af varierende form og størrelse, keramik, brændte ben og fedtstensfragmenter. Samtidig blev der målt høje fosfatværdier. Muligheden foreligger at der her har eksisteret en mindre handelsplads og et værksted til reparation af skibe. I Bohuslän kendes til en del guldfund fra jernalderen i perioden e.kr. En større guldskat blev år 1863 fundet i Hög-Edsten, der ligger nær Fjällbacka i Kville sogn. Interessant er her et sværdbeslag af guld med indlagte granater - et smykkehåndværk der oprindeligt blev udviklet i orienten. Sværdbeslagets tekniske sammensætning peger på området omkring Köln og Trier i Tyskland og er typisk produceret sidst i 400-tallet. Sværdbeslag af guld fra Kville sogn. 4

5 Oscar Montelius: Bidrag till kännedom om Göteborgs och Bohusläns Fornminnen och Historia, Första häftet Åke Fredsjö: Berättelse för år Sid i GAM Årstryck Åke Fredsjö: Berättelse för 1948 och Sid i GAM Årstryck1949. Gerdin Anna-Lena: Svärd och säd från bronsåldern samt mycket annat - om nya spännade fynd i Tanum. Riksantrikvarieämbetet Byrån för Arkeologiska Undersökningar UV Väst. Småskrifter nr 3, Kristina & Lasse Bengtsson: Greby - en förhistorisk handelsplats. I Häradsbladet årgång nr Stig Swedberg & Annika Östlund: Arkeologisk förundersögning, Anneberg Grebbestad, Tanums sn. Kulturhistoriska rapporter 15. Rio Kulturkooperativ Fredrik Fahlander & Tove Hjørungdal: Delundersökning av Raä 22, Västra Porten/ Smällen, Ytterby Sn. Vt & Ht Lillemor Olsson, Stig Swedberg & Annika Östlund: Gissleröd II Karsten Krambs, version Juli Lerkar, der forbinder Greby gravfeltet med Norge. Greby bautasten 5