Reno Djurs I/S BYG OG MILJØ. Udvidelse af deponeringsanlægget ved Glatved Strand

Transkript

1 BYG OG MILJØ Reno Djurs I/S Udvidelse af deponeringsanlægget ved Glatved Strand Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

2

3 Udgiver: Norddjurs Kommune Byg og Miljø 2013 Titel: Udvidelse af deponeringsanlægget ved Glatved Strand- Forslag til VVM- redegørelse Udarbejdet af: COWI A/S i samarbejde med Norddjurs Kommune

4

5 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 5 INDHOLD 1 Ikke-teknisk resumé 7 2 Indledning 14 3 Beskrivelse af det påtænkte anlæg Anlæggets lokalisering Anlæggets indretning Visualiseringer Anlæggets drift Udledninger 31 4 Undersøgte alternativer 33 5 Miljøvurdering Befolkning og afledte socioøkonomiske konsekvenser Landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv Plante- og dyreliv Overfladevand Grundvand Materielle goder Luft og klima Støj og vibrationer Omfang af transport 86 6 Forebyggende foranstaltninger Landskab Plante- og dyreliv Overfladevand og grundvand Materielle goder Jordforurening Luft og klima Støj og vibrationer 89 7 Evt. mangler ved oplysningerne og vurdering af miljøpåvirkningerne 90 8 Referenceliste 91

6 6 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND BILAG Bilag A Indretningsplan 92 Bilag B Landskabsplan 93 Bilag C Beregning af belastning på kystvandet 106 Bilag D Biomonitering ved Glatved Strand Bilag E Artslister fra feltundersøgelser 108 Bilag F Naboretlige forhold - udredning 120

7 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 7 1 Ikke-teknisk resumé På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper indenfor en kortere årrække. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget for herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejerkommunerne. Reno Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig større grad vil opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande end i dag. Som en del af projektet ønsker Reno Djurs I/S at ændre det fremtidige landskab i forhold til de bestemmelser om landskab, som er indeholdt i den gældende lokalplan for området. Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald. Flytning af det eksisterende komposteringsanlæg Måle- og reguleringsbygværk (til prøvetagning og disponering af perkolat) Perkolattank (til oplagring af perkolat inden afledning til f.eks. renseanlæg) Garage Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat Adgangsvej Projektet omfatter etablering af deponeringsenheder til farligt affald og er således omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 1, pkt. 9. Der skal derfor, ifølge VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1, gennemføres en vurdering af projektets indvirkninger på miljøet (VVM). Der skal endvidere meddeles miljøgodkendelse for udvidelsen, jf. VVM-bekendtgørelsens 9, stk. 3. Endelig forudsætter projektet, at der på grund af ændringer i fyldhøjden på deponeringsanlægget og den dermed forbundne ændring af indvirkningerne på de landskabelige forhold udarbejdes en ny lokalplan. Lokalplanen og det til VVM-redegørelsen knyttede kommuneplantillæg er omfattet af reglerne for gennemførelse af en miljøvurdering af planer (SMV). Kommuneplantillægget, der udarbejdes i forbindelse med VVM-processen, er omfattet af krav om en miljøvurdering i medfør af lovens 3, stk. 1. Lokalplanen er omfattet af et krav om screening af indvirkningerne på miljøet forud for en stillingtagen til, hvorvidt en miljøvurdering er påkrævet, jf. bilag 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da den ændrede landskabsplan udgør en af projektets dominerende indvirkninger er det antaget, at en miljøvurdering er påkrævet.

8 8 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Befolkning og afledte socioøkonomiske konsekvenser Ved etablering og drift af udvidelsen af deponeringsanlægget er der potentielt mulighed for miljømæssige konsekvenser heraf for mennesker i omgivelserne. Generelt vurderes etableringen af udvidelsen ikke at have nogen væsentlig miljøeffekt, som kan påvirke de socioøkonomiske forhold. Etablering af anlægget forudsætter, at der inddrages et areal på ca. 12 ha, som i dag er landbrugsjord, der vurderes at være af lav bonitet. Konsekvensen er vurderet ikke at være væsentlig, da arealet ikke er en del af et større jordbrugsområde og samtidig kun udgør en begrænset del af den samlede landbrugsjord på Djurs. Der vurderes, at anlæggets drift ikke vil give anledning til ændring i det nuværende niveau for støj eller luftpåvirkninger, som får konsekvenser for befolkning og erhverv i området. Der forventes heller ingen visuel påvirkninger af socioøkonomiske betydning. Trafikmønstrene ændres også kun minimalt og vurderes ikke at få socioøkonomisk betydning. Naboretlig tålegrænse Menneskers sundhed Landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv Det vurderes, at der med gennemførelsen af den påtænkte ændring i landskabsplanen i området og herunder de forhøjede terrænkoter for det retablerede terræn, ikke i forhold til den nuværende landskabsplan (lokalplan 116) sker væsentlige ændringer i udsigt mv. fra naboejendomme og at ændringerne er indenfor den naboretlige tålegrænse. Der vurderes således ikke at være grundlag for økonomisk kompensation for tab af udsigt eller for skyggevirkninger. På baggrund af nedenstående vurderinger af miljøpåvirkningerne fra den ændrede landskabsplan og den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget vurderes det, at realiseringen heraf ikke vil påvirke menneskers sundhed negativt. Det danske landskab, jordbunden, kulturarven og friluftslivet er beskyttet gennem en række planmæssige og beskyttelsesmæssige bindinger, som har betydning, når et nyt teknisk anlæg skal placeres. Udvidelsen af deponeringsanlægget ligger som det eksisterende anlæg i kystnærhedszonen, men ikke indenfor strandbeskyttelseslinjen. Projektområdet ligger ikke inden for et i kommuneplanen udpeget arkæologisk interesseområde, og der er ikke registreret bevaringsværdig bebyggelse indenfor området Landskabet ved og omkring det eksisterende deponeringsanlæg og udvidelsen og helt ud til kystlinjen er stærkt præget af råstofudvindingsaktiviteter for kalk, sten og grus. Aktiviteterne har pågået siden 1800-tallet og der er udgravet til m under det oprindelige terræn. Udvindingsaktiviteterne er ophørt i 2009, hvorefter en mindre del er blevet retableret og er overgået landbrugsdrift efter gældende lokalplan. På et område mod vest omkring ankomsten ved administrationsbygningerne er den tidligere Etape I af deponeringsanlægget nedlukket og efterbehandlet til skovområde og mod øst ud mod havet er DONGs askedeponier ligeledes nedlukkede og slutafdækkede til naturområde Set samlet er kun relativt små arealer retableret, og man regner med at området først vil være færdig retableret om ca. 100 år.

9 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 9 En vigtig faktor for området i dag er muligheden for at transportere affald, grus og sten, både på land og til vands, blandt andet fra Glatved Strand Industrihavn ved kysten øst for området. Mellem projektområdet og kystlinjen ligger et deponi for restprodukter fra energiproduktion. Deponiet er nedlukket og retableret, idet den sidste del af retableringen blev gennemført i Deponiet er markant i landskabet idet det rejser sig op til 25 m over havets overflade. Skovarealerne nord og syd for området er udpeget af Norddjurs som landskaber af særlig interesse, ligesom der umiddelbart syd for Reno Djurs I/S nuværende anlæg er udpeget et større område som værende af særlig geologisk interesse. Der er ingen muligheder for friluftsaktiviteter hverken i selve projektområdet eller det område, hvor det eksisterende deponeringsanlæg ligger. De mest betydningsfulde rekreative områder og faciliteter ligger udenfor Reno Djurs I/S' områder i forbindelse med kysten og havet, samt i forbindelse med de beskyttede skov og overdrevsområder udenfor områderne. Aktiviteterne i projektområdet med deponering og aktiviteterne i naboområderne med fortsat råstofudnyttelse, samt transport og udskibning vil fortsætte mod en meget lang tidshorisont. Ligeledes skal deponiet - også efter endelig nedlukning og slutafdækning - drives videre med håndtering af perkolat og evt. deponigas, samt monitering i en længere årrække. Det er derfor målet med landskabsplanen, at der etableres en helhedsplan for området, som også på meget langt sigt kan tage højde for og indeholde de forandringer, som aktiviteterne i området medfører. Planen er udarbejdet med henblik på en reetablering med vægten lagt på naturbeskyttelse og etablering af nye naturværdier. Planen tager også sit udgangspunkt i områdets typografi og historie. Historien om at der tages og lægges til, om indvinding og deponering, oppe og nede. Elementer der forhåbentlig vil sikre, at også de kommende generationer vil kunne læse historien i landskabet. Konsekvenser Ved realiseringen af landskabsplanen i forlængelse af opfyldningen og nedlukning, samt retablering af deponeringsområderne både på det eksisterende anlæg og på udvidelsen, vil der ske en ændring af landskabet i forhold til den nuværende situation. Det nuværende kulturlandskab, der er et resultat af råstofudvindingen, vil forsvinde og blive erstattet af et andet kulturlandskab, der vil afspejle netop de historiske kvaliteter i form af råstofudgravning og deponering. Det sikres med landskabsplanen og med den fremtidige slutafdækning, at det nye landskab fortsat understøtter og udvider landskabets overdrevskvaliteter. Landskaberne med særlig interesse nord og syd for området og området syd for af særlig geologisk interesse vil ikke blive berørt af landskabsplan eller af projektet. På baggrund af en landskabsanalyse og de udførte visualiseringer vurderes det videre, at den ændrede landskabsplan ikke vil have negative påvirkninger på de rekreative

10 10 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND værdier i nationalparken Mols Bjerge umiddelbart sy og sydøst for lokalplanområdet. Realisering af projektet vil ikke påvirke kulturarven, da der ikke indenfor projektområdet er registreret fortidsfund eller bevaringsværdige bygninger. Det vurderes, at realiseringen af landskabsplanen med tiden vil udvide mulighederne for rekreative aktiviteter i områderne op til og inde på områderne - sidstnævnte når områderne er opfyldte og slutafdækkede. Da der i anlægsfasen skal flyttes store mængder jord indenfor projektområdet vil der være en potentiel mulighed for, at der visuelt og ved støj, støv og luftforurening kan ske en mindre påvirkning på friluftslivet udenfor projektområdet. Imidlertid vil hovedparten af anlægsarbejderne foregå i et niveau væsentligt under det omgivende terræn og bag det eksisterende deponi med restprodukter. På grund af den kystnære beliggenhed forventes det endvidere, at vil ske en god opblanding af evt. emissioner til luften. Der forventes således kun at være en marginal indflydelse i de omkringliggende områder og dermed på friluftslivet i disse områder. I driftsfasen vil langt hovedparten af aktiviteterne foregå i et niveau under det omgivende terræn og bag strategisk placerede læhegn langs kanterne af deponiet. Påvirkningerne fra driften vil ikke forøges i forhold til den nuværende situation Samlet forventes det således, at der hverken i anlægs- eller driftsfasen vil ske en væsentlig påvirkning af friluftslivet i omgivelserne. Plante- og dyreliv Det område, som berøres ved den ændrede landskabsplan og ved udvidelsen af deponeringsanlægget er kortlagt for værdier for plante- og dyreliv. Kortlægningen er lavet ved at beskrive de naturmæssige værdier, der findes i området opdelt på lokaliteter, og ved at lave artslister for lokaliteterne. De arter der er registreret er dels planter og dels en række dyrearter, som der er gennemført specifikke eftersøgninger efter. I forbindelse med artseftersøgningen har der været fokus på særligt beskyttede arter (såkaldte bilag IV-arter). Hele området hvor udvidelsen placeres - bortset fra et ca. 12 ha opdyrket landbrugsareal - har overdrevskvaliteter, som er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det er således en forudsætning for projekts gennemførelse, at Norddjurs Kommune meddeler dispensation for 3 beskyttelsen af de berørte arealer. Projektet omfatter tiltag til at sikre arealerne på kort og langt sigt som overdrevsarealer. På arealerne er ligeledes registreret markfirben, som er Bilag-IV beskyttet dyreart, og rødrygget tornskade, som er en bilag-i beskyttet fugleart. Begge arter er forholdsvis almindeligt forekommende. Projektet omfatter gennemførelse af afværgetiltag som følger: Slutafdækning af de opfyldte deponeringsenheder foretages med næringsfattig mineraljord og stærkt kalkholdig overjord fra området, hvorved nye overdrevsområder etableres efterhånden som deponeringen afsluttes

11 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 11 Overjorden fra overdrevsarealer genudlægges hurtigst muligt og at langvarige oplag i store bunker undgås så vidt dette er muligt. Forud for anlægsarbejdernes påbegyndelse etableres supplerende leve- og opholdssteder for firben i form af egnede jordbunker af løst sand og grus langs Glatved Strandvej. Under den etapevise etablering af udvidelsen over de næste år sikres kontinuert sammenhæng mellem overdrevsområderne udenfor projektområdet og henliggende arealer indenfor området, samt til slutafdækkede arealer. Herved sikres, at yngle- og levesteder for markfirben og andre overdrevsarter bevares under anlæggets etapevis drift, og retableres efter driften er afsluttet Det vurderes, at hvis ovennævnte anbefalinger vedrørende planlægning og udførelse af anlægsarbejder og håndtering af overjord følges, vil man dels bevare overdrevsvegetationen på stedet for eftertiden og dels sikre at bestanden af markfirben og rødrygget tornskade har samme yngle- og levesteder på lokaliteten som nu. Desuagtet skal der af hensyn til bevarelsen af bestanden af markfirben opnås tilladelse fra Norddjurs kommune til at foretage de ændringer i området som projektet fordrer. Natura 2000 Overfladevand og grundvand I forbindelse med miljøvurderingen er det undersøgt om det er nødvendigt at udføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. En sådan vurdering skal gennemføres, hvis det ikke kan udelukkes, at projektet kan medføre væsentlige konsekvenser for arter eller naturtyper i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Screeningen har vist, at det kan udelukkes, at udvidelsen af deponeringsanlægget kan have væsentlige konsekvenser for et eller flere Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for at gennemføre en egentlig Natura2000-konsekvensvurdering. Begrebet overfladevand dækker over vandløb, søer og kystvande, mens grundvand dækker over de terrænnære såvel som de dybere vandførende lag. Mod syd grænser Reno Djurs I/S deponeringsanlæg op til beskyttelseszonen omkring Hoed Å. Det vurderes på baggrund af potentiale forholdene i området, at Hoed Å ikke kan påvirkes af udvidelsen. Der vurderes herudover ikke at være åer eller søer, der kan blive påvirket af projektet. Der er foretaget beregninger af den potentielle belastning på Kattegat som følge af etableringen af udvidelsen. Beregningerne indikerer, at udvidelsen ikke vil give uacceptable påvirkninger i recipienten. Der er ikke planlagt gennemført grundvandspumpning i området andet end midlertidigt og meget lokalt i forbindelse med etablering af et måle- og reguleringsbygværk centralt i projektområdet. Projektet vurderes derfor ikke at medføre sænket grundvandspejl med påvirkning af overfladevand og vådområder til følge.

12 12 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Der foretages ikke udvinding af grundvand til drikkevand i eller nedstrøms for projektområdet. En mindre almen vandforsyningsboring er placeret relativt tæt på projektområdet. Det vurderes på sigt, at boringen kan påvirkes fra driften af deponeringsanlægget. Reno Djurs har dog oplyst, at de vil finansiere tilslutningen til et større alment vandværk. Materielle goder Materielle goder kan som udgangspunkt forstås bredt og spænde fra store infrastrukturanlæg til små offentlige faciliteter, landbrugsområder og råstofforekomster, samt fraværet af forureninger i jorden. Der er ikke registreret forurenet jord inden for det område, hvor der påtænkes etableret nye deponeringsenheder. Langs en del af periferien af det nye anlæg, vil anlægget blive etableret op ad eksisterende nu nedlukkede deponier - herunder DONGs deponi til TASP (restprodukter fra el-produktion). Etablering og drift af et deponeringsanlæg kan potentielt medføre jordforurening, men med den beskrevne opbygning af projektet og de indeholdte afværgeforanstaltninger vurderes risikoen for en jordforurening i underbunden under anlægget dog at være uvæsentlig. Når deponeringsanlægget en gang i fremtiden overgår til passiv drift - dvs. at oppumpning og behandling af perkolat og evt. deponigas kan stoppes - da vil arealet skulle registreres som en forurenet grund under Regionens ansvarsområde. Dette er imidlertid ikke en ændring i forhold til gældende lokalplan, idet området allerede er udlagt som deponeringsområde. Ved etablering af udvidelsen af deponeringsanlægget inddrages et ca. 12 ha stort område, som for nærværende dyrkes og som i øvrigt er udpeget som muligt råstofområde for sten og grus. De dyrkede arealer er af lav bonitet, og der er i Norddjurs og Syddjurs kommuner generelt mange lignende jordbrugsområder. Konsekvensen af inddragelsen vurderes derfor ikke at være væsentlig. Den tidligere råstofudvinding på lokaliteten er imidlertid stoppet inden disse områder blev inddraget, idet råstofferne anses for at være af tvivlsom kvalitet, og i øvrigt kun udgør en meget lille del af råstofforekomsterne i kommunen. Konsekvensen af inddragelsen vurderes derfor ikke at være væsentlig. I anlægsfasen imødegås jordforurening ved at undgå spild af olie, brændstof og andre forurenende stoffer o. lign. Alle deponeringsenheder etableres med membran- og perkolatopsamlingssystemer med efterfølgende transport i tætte systemer, hvorved utilsigtet udslip i driftsfasen af perkolat til jordmiljøet forhindres. Luft og klima I anlægsfasen skal der flyttes store jordmængder indenfor projektområdet, ligesom der skal tilkøres ler- og grusmaterialer udefra, hvilket i nogen grad - men i en midlertidig periode - kan påvirke luftkvaliteten. Den potentielt største påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen vurderes at være støv fra opgravning og anden håndtering af materialer, samt fra kørsel på ikke befæstet vej. Herudover vil der være nogen ekstra emission fra lastbiler og entreprenørmaskiner.

13 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 13 Påvirkningerne vurderes at kunne minimeres ved brug af de rette afværgeforanstaltninger for støvbegrænsning, samt ved at stille krav til emissionen fra transportog entreprenørmateriel. Det vurderes således, at påvirkningen ikke vil være væsentlig set i forhold til den belastning, der har været i forbindelse med råstofudvindingen på området - ej heller hvad angår dyre- og planteliv udenfor området. Selv om etableringen af udvidelsen vil omfatte flytning af en større mængde jordmaterialer indenfor Reno Djurs I/S' samlede anlæg vurderes det, at virkningen heraf på det globale klima vil være negligeabelt og der er derfor ikke regnet detaljeret herpå. Den primære påvirkning af luftkvalitet i driftsfasen vil være emission af støj og støv, samt luftforurening i form af forbrændingsgasser fra kørende materiel og lugt fra affaldet. Dette vil være af samme størrelsesorden som driften af det nuværende anlæg, og vil i øvrigt være reguleret ved vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen i omgivelserne er meget begrænsede. Driften af det udvidede deponeringsanlæg vil - i forhold til det nuværende anlæg - lede til en let forhøjelse af klimabelastningen fra det samlede anlæg hovedsageligt på grund af et øget energiforbrug til belysning og pumper. Det vurderes, at forhøjelsen af klimabelastningen er uvæsentlig. Støj og vibrationer Der er i forbindelse med VVM-tilladelse og miljøgodkendelse for deponeringsanlæggets Etape II, A foretaget en beregning af støjbelastningen. Beregningen viste, at støjbelastningen i de nærmeste boliger ikke ville overskride Miljøstyrelsens krav. Der er i forbindelse med driften af den pågældende etape ikke modtaget klager over støj. Der er ikke foretaget en fornyet beregning for udvidelsen med Etape III. På baggrund af erfaringerne fra etablering og drift af Etape II vurderes det, at driften af den nye Etape II ikke vil medføre overskridelser ved de nærmeste boliger omkring Reno Djurs I/S. Der forventes ingen overskridelse af grænseværdier for vibrationer. Omfang af transport I anlægsfasen vil tilkørsel af materialer til arbejderne - hovedsageligt ler og grus - give en midlertidigt forøgelse af antallet at transporter på Nymandsvej, Glatved Strandvej og tilkørselsvejene hertil. På baggrund af de pågående aktiviteter med råstofudgravning vest for Reno Djurs I/S' område langs Nymandsvej og de heraf følgende transporter, vurderes det, at transporter i anlægsfasen til projektområdet kun vil medføre en marginal forhøjelse heraf. I driftsfasen vil antallet af transporter til og fra anlægget ikke ændres på grund af driften af udvidelsen, idet der som udgangspunkt skal modtages de samme affaldstyper og mængder til anlægget i sin helhed som hidtil.

14 14 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 2 Indledning På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper indenfor en kortere årrække. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget for herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejer kommunerne. Reno Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig større grad vil opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande end i dag. Som en del af projektet ønsker Reno Djurs I/S at ændre det fremtidige landskab i forhold til de bestemmelser om landskab, som er indeholdt i den gældende lokalplan LP 116 for området. Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald. Flytning af det eksisterende komposteringsanlæg Måle- og reguleringsbygværk (til prøvetagning og disponering af perkolat) Perkolattank (til oplagring af perkolat inden afledning til f.eks. renseanlæg) Garage Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat Adgangsvej De eksisterende faciliteter på Reno Djurs I/S' anlæg i form af administrationsbygninger, brovægte, anlæg til sorterings- og oplagsfaciliteter ændres ikke, og vil indgå i driften af udvidelsen som de hidtil har gjort det for driften af deponeringsanlægget.

15 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 15 VVM Da projektet dels udgør en væsentlig udvidelse af det eksisterende deponeringsanlæg og dels omfatter etablering af deponeringsenheder til farligt affald (shredderaffald) skal der gennemføres en vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM). Med det formål, at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om tilladelse til gennemførelse af projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som skal: Gøre rede for, hvilke foranstaltninger, der skal tages for at modvirke eller nedbringe uønskede virkninger af projektet på miljøet. Undersøge, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem ovennævnte faktorer. Indeholde en beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger til at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle negative påvirkninger. VVM-reglerne er nærmere beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december Norddjurs Kommune er planmyndighed og forestår dermed gennemførelsen af VVM-proceduren, og giver på baggrund heraf den nødvendige VVM-tilladelse. Det er en forudsætning for at der kan gives en VVM-tilladelse, at der forinden er vedtaget en ændret lokalplan 116 med en ændret landskabsplan og ændret arealanvendelse for lokalområdet. Miljøvurdering af planer Der er i den gældende lokalplan for området - omfattende både det eksisterende deponeringsanlæg og den planlagte udvidelse - fastlagt bestemmelser om det fremtidige landskab. Reno Djurs I/S har i forbindelse med projektet fremlagt forslag til ændring af dette landskab. En gennemførelse af disse ændringer kræver, at der tages stilling hertil og vedtages en ny lokalplan i overensstemmelse hermed. Norddjurs Kommune skal således som planmyndighed udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan for den planlagte udvidelse af Reno Djurs I/S deponeringsanlæg før udvidelsen kan realiseres. Forslagene til disse skal miljøvurderes i henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009), og resultaterne heraf afrapporteres i en miljørapport. Parallel myndighedsbehandling Der er en stor grad af overlap i kravene til VVM-redegørelsen for deponeringsanlæggets udvidelse og den strategiske miljøvurdering af forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan. Derfor har Norddjurs Kommune besluttet at gennemføre de administrative processer parallelt og rapportere resultaterne i en rapport, der opfylder såvel kravene til en VVM-redegørelse og kravene til en miljørapport. Nærværende VVM-redegørelse opfylder disse krav. Miljøgodkendelse Etablering af nye deponeringsanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens 33. Reno Djurs I/S skal derfor

16 16 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND udarbejde og fremsende det nødvendige ansøgningsmateriale til Norddjurs Kommune, som er den godkendende miljømyndighed. Dette ansøgningsmateriale er ikke i sin helhed indeholdt i nærværende redegørelse, idet dog væsentlige dele af redegørelsen også vil være medtaget i ansøgningsmaterialet. Der er i gældende lovgivning krav om parallelitet mellem den planlovsmæssige og den miljømæssige myndighedsbehandling således, at det endelige forslag til VVMtilladelse og til miljøgodkendelse med tilhørende vilkår offentliggøres samtidigt. Det er derfor ligeledes aftalt med Norddjurs Kommune, at kommunen foretager den nødvendige miljøsagsbehandling parallelt med VVM-proceduren og miljøvurderingen af kommuneplantillæg og af ændringerne i lokalplanen. Andre godkendelser, dispensationer, mv. I det omfang at gennemførelsen af projektet vil berøre områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 skal der indhentes de nødvendige tilladelser og/eller dispensationer fra Norddjurs Kommune. Det skal undersøges om projektet kan påvirke såkaldte Bilag IV-arter. Tilladelse til projektet kan alene gives såfremt projektet ikke ødelægger yngle- eller rastepladser for sådanne arter. For mere almindelige arter - som f.eks. markfirben - er der dog mulighed for dispensation, hvis projektet kan gennemføres således at bestanden samlet set har samme eller bedre levevilkår end før projektets realisering. En dispensation skal i givet fald søges hos Norddjurs kommune. Ved gennemførelsen af projektet vil områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 blive berørt og der skal derfor indhentes dispensation hos Norddjurs Kommune før projektet kan realiseres. Der er konstateret markfirben på det område, hvor de nye deponeringsenheder påtænkes etableret, og i de omgivende områder. Der skal således søges tilladelse hos Norddjurs kommune til at gennemføre projektet. Gennemførelsen af projektet vil ikke berøre områder indenfor beskyttelseslinjer for strandbeskyttelse, sø- og å- eller skovbeskyttelse, hvorfor der ikke skal indhentes tilladelser eller dispensationer indenfor disse områder. Etablering af nedsivningsanlæg kræver en tilladelse fra Norddjurs Kommune hertil efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Afledning af perkolat fra deponiet til det offentlige spildevandssystem kræver en tilladelse fra Norddjurs Kommune i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28. Hvor den nye Etape III skal etableres op ad skråningerne på det nedlukkede deponi til restprodukter, samt hvor det måtte være nødvendigt at flytte affald, som allerede er deponeret i samme, skal der indhentes tilladelser fra tilsynsmyndigheden for det nedlukkede deponi. Der skal ikke i forbindelse med projektets realisering udvindes råstoffer og der skal således ej heller indhentes tilladelse til råstofudvinding. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der foretages udgravning og flytning af relativt store råjordsmængder. Al råjord, der udgraves i forbindelse med projektet, genanvendes som fyldjord

17 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 17 enten ved den nødvendige profilering af anlæggets bund og sider henholdsvis terræn regulering, eller til slutafdækning af enheder, der er/bliver fyldt op.

18 18 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 3 Beskrivelse af det påtænkte anlæg 3.1 Anlæggets lokalisering Reno Djurs I/S deponeringsanlæg ved Glatved er beliggende på adressen: Nymandsvej Balle Ansøgt Etape III, A Evt. fremtidig udvidelse Deponeringsanlæg v. Glatved - Etape II Nedlukket deponi Etape I Til- og frakørsel til Reno Djurs I/S Figur 3-1: Beliggenhed af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved

19 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 19 Deponeringsanlæggets placering og den planlagte udvidelse fremgår af ovenstående figur 3-1, samt oversigtsplanen, Bilag A. Deponeringsanlæggets nedlukkede Etape I og igangværende Etape II, A er beliggende på matr. nr. 11 d, Glatved By, Hoed, som ejes af Reno Djurs I/S. Udvidelsesprojektet omfatter etablering af nye deponeringsenheder i en Etape III, A på matr. nr. 2k, Glatved by, Hoed, som ejes af Reno Djurs I/S. Matriklens samlede areal er ca. 27 ha, mens det område - hvorpå der etableres deponeringsanlæg - udgør ca. 18 ha. Der er endvidere mulighed for en fremtidig yderligere deponeringskapacitet på et ca. 17 ha stort tilstødende areal på matr. nr. 2b. Dette areal ejes af Nymølle Stenindustrier A/S. 5 c 5 m 3 a 2 k 5 e 2 a 11 f 2 b 11 d 11 f 2 a 1 y 1 c 11 b Figur 3-2 Oversigt over matrikel skel Etape III, A - Projektområdet Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet Den planlagte Etape III ligger mellem 0,3 km og 1,3 km fra kysten til Kattegat og er dermed i kystnærhedszonen, men udenfor strandbeskyttelseslinjen. Udvidelsen bliver etableret over den øverste vandstandslinje på kysten mod Kattegat med en bundkote beliggende i kote ca. 2,2-5,8 m over DNN og der påregnes etableret rand- og skelvolde omkring de enkelte deponeringsenheder på 1,5 m over dette niveau. Terrænet omkring deponeringsanlægget ligger generelt m højere end anlæggets bund. Ved den østlige adgangsvej mellem deponiet og stranden er det laveste punkt dog beliggende i kote knap +3,5 m DNN. Den beregnede højvandsstatistik (100 års vandstand) ved Grenå Havn viser, at den maksimale vandstand ved Grenå Havn ikke vil overstige ca. 178 cm over DNN

20 20 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND (Kystinspektoratet, 1997). Der anses derfor ikke at være risiko for oversvømmelse på udvidelsen ved det nuværende havniveau. Havniveauet kan - f.eks. som følge af klimaændringer - stige op til 1,5 m før der ved en 100 års vandstandssituation er risiko for at havvand kan strømme ind i deponeret affald. Deponeringsanlægget og hovedparten af den planlagte udvidelse er beliggende i en tidligere råstofgrav, hvor der er foretaget udgravninger i indtil m under det omkringliggende terræn. Dog er ca. en tredjedel af den samlede Etape III placeret på et område, som ikke tidligere har været udgravet. Underbunden under udvidelsen består af glaciale aflejringer af grus, sten, sand og kalk og vurderes som udgangspunkt ikke at ville give anledning til sætninger af en størrelsesorden, der kan være kritisk for integriteten eller funktionen af membraneller perkolatopsamlingssystemerne. Imidlertid er der ved de tidligere råstofudvindingsaktiviteter etableret såkaldte skylle-huller, som er udgravet til et niveau ned til 6-7 m under det nuværende terræn. Der er i disse skyllehuller sedimenterede aflejringer af sand og silt fra skylleaktiviteterne, som ikke har været is-belastede, og derfor kan give anledning til sætninger. Placeringen og udstrækningen er kendt og på baggrund af detailundersøgelserne for den videre projektering vil der blive taget stilling til hvorledes sådanne sætninger kan undgås. F.eks. ved komprimering eller udskiftning af de sætningsgivende aflejringer. Ved anlægsarbejderne for udvidelsen vil der langs Etape III, A's nordlige og nordøstlige afgrænsning blive foretaget udgravninger i ind til ca. 12 m under det eksisterende terræn. Udgravnings skråninger bliver reguleret til en hældning 1:3. Det vurderes, at der dermed ikke vil være risiko for jordskred på anlægget. Det nedlukkede deponi med restprodukter fra energiproduktionen er etableret uden membransystem eller tæt overdækning. De vestvendte, slutafdækkede skrænter af deponiet står med hældninger mellem 1: 3 til 1:5. Udvidelsen med Etape III, A vil alene berøre dette deponi i etapens sydøstligste hjørne, hvor udvidelsen skal etableres op ad disse skråninger. Den østlige afgrænsning af en fremtidig udvidelse med Etape III, B skal etableres primært op ad disse skråninger. Ved etableringen af udvidelsen foretages afretning af det nu nedlukkede deponi ved påfyldning af ren jord fra udgravningsarbejderne. Der vil således ikke være tale om egentlige afretningsarbejder i det deponerede affald. I det sydøstligste hjørne af Etape III, B ligger der dog en mindre mængde restprodukter i et op til ca. 4 m højt, slutafdækket deponi. Dette affald vil ved anlægsarbejderne for en fremtidig udvidelse med Etape III, B blive flyttet og indbygget i skråningerne af det nedlukkede deponi og afdækket igen. 3.2 Anlæggets indretning Den overordnede indretning af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg inklusive udvidelsen er skitseret på nedenstående Figur 3-3.

21 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 21 Figur 3-3 Overordnet indretning af Reno Djurs I/S deponeringsanlæg: Administration og vejebod Nedlukket Etape I Igangværende deponeringsenheder - Etape II, A Ikke-etableret Etape II, B (RGS90 jordbehandlingsanlæg) Sorteringshal og oplagsområder Disponibelt område m. perkolattank, vaskeanlæg, brovægt og nedsivningsanlæg Udvidelsens Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet De eksisterende faciliteter på deponeringsanlægget bibeholdes, idet udvidelsen alene omfatter etablering og drift af nye deponeringsenheder til erstatning for enheder, der fyldes op og skal nedlukkes. De nye deponeringsområder indrettes med membran- og perkolatopsamlingssystemer, måle- og reguleringsbygværk, pumpebrønde til transport af perkolat til bortledning, rensning eller nedsivning, perkolattanke og nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat, samt evt. anlæg til recirkulation af perkolat over enhederne. Endvidere indrettes området med de nødvendige adgangs- og serviceveje. Deponeringsenhederne etableres over en årrække efterhånden som der er behov og der etableres standplads/garage for kørende materiel på området. På en del af området etableres et komposteringsanlæg til erstatning for komposteringsanlægget på Etape II, A. Det disponible område indeholder for nærværende nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat fra Etape II, A og fra sorteringsområdet, perkolattank og pumpestation for bortledning af perkolat, samt et vaskeanlæg og en intern brovægt. På området kan det tænkes, at der fremtidigt etableres supplerende rensningsmulighe-

22 22 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND der for perkolat, faciliteter for forbehandling af affald forud for deponering, forsøgsområder, mv. På nedenstående Figur 3-4 er skitseret opdelingen af projektområdet i deponeringsenheder med system for opsamling og håndtering af perkolat. Det viste lay-out af udvidelsen kan i forbindelse med projekteringen blive ændret indenfor projektområdet. Ny perkolattank til re-cirkulation Måle- og reguleringsbygværk m. pumpebrønde Evt. Ny perkolattank Nyt nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat Eksisterende perkolattank m. pumpestation til afledning til Aquadjurs Slutafdækket TASP deponi Figur 3-4 Indretning af udvidelsen - Etape III, A Adgangsvej fra sorteringsområdet Intern servicevej Intern adgangsvej - midlertidig Forventet afgrænsning af komposteringsanlægget Afgrænsning af nedlukket TASP depot Nedlukket depot m. flyveaske Nedlukket depot m. Grenå aske Nedlukket forsøgsdepot u. grundvandsspejlet Nedlukket depot m. kød- og benmelsaske Ved etableringen reguleres råjordsplanum under deponeringsenhederne til et ensidigt fald på ca ind mod måle- og reguleringsbygværket. Der etableres ca. 1,5 m høje skelvolde som adskillelse mellem de enkelte deponeringsenheder.

23 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 23 Membransystem og perkolathåndtering På deponeringsenhedernes bund og op ad udgravningsskråningerne henholdsvis op ad skråningerne af restprodukt deponiet etableres membransystemer med geologisk barriere og plastmembran efter gældende bestemmelser i DS/Inf 466. Der etableres på alle membran flader et dræn- og beskyttelseslag af sand og grus. På bunden af de enkelte enheder etableres et perkolatopsamlingssystem med drænrør i stenfaskiner, der leder til en samle- og rensebrønd i det dybeste punkt i den enkelte enhed. Drænledningerne vil blive forlænget med en tæt ledning op ad de afgrænsende skråninger til et niveau svarende til det fremtidige terræn. Der skabes således mulighed for at drænledningerne også efter at den enkelte deponeringsenhed er fyldt op kan vedligeholdes ved trykspuling og kan tv-inspiceres. For de enheder, der ikke er placeret helt ude ved deponeringsanlæggets afgrænsende skråninger, etableres lignende tætte ledninger op af opfyldningsfronten på naboenhederne, hvorved der også for disse skabes muligheder for vedligeholdelse. Efterhånden som enhederne bliver fyldt op, vil samle- og rensebrøndene blive dækket af affald og det vil ikke længere være muligt at tilgå drænledningerne fra disse. Etableringen af de skrå renseledninger vil sikre, at drænledningerne fortsat kan renses også efter at den enkelte enhed er fyldt op og slutafdækket. Fra samle- og rensebrøndene etableres tætte ledninger under membransystemet i de øvrige enheder og frem til måle- og reguleringsbygværket. Umiddelbart før måleog reguleringsbygværket etableres rensebrønde på den enkelte ledning således, at transportledningerne kan vedligeholdes herfra. I måle- og reguleringsbygværket kan der udtages perkolatprøver fra den enkelte enhed ligesom perkolatmængden kan måles. Det er endvidere muligt med et ventilsystem i bygværket, at lede perkolatet til én af tre pumpestationer etableret umiddelbart op til bygværket. Herfra kan perkolatet pumpes enten videre til en ny perkolattank, til et nedsivningsanlæg ved udvidelsen eller til bortledning til rensning på Aquadjurs' Renseanlæg i Grenå. Sidstnævnte vil ske via den eksisterende pumpestation og trykledning på det disponible område, som er tilsluttet det offentlige spildevandssystem. Reno Djurs I/S ønsker at have muligheder for at recirkulere perkolatet over det deponerede affald. Der etableres derfor en trykledning fra den nye perkolattank op til en højt beliggende ny perkolattank i Etape III, A's nordvestlige hjørne. Der tænkes etableret en tæt ledning herfra til ventilbrønde placeret langs servicevejen ud for de enkelte enheder. Fra disse ventilbrønde kan perkolatet recirkuleres over affaldet på enhederne ved sprinkling eller ved nedsivningsanlæg udlagt i eller over affaldet. For nærværende har Reno Djurs I/S på Etape II, A tilladelse til at nedsive perkolat fra enheder med asbest og med forurenet jord i det omfang, at perkolatet overholder fastsatte grænseværdier. Reno Durs I/S agter på tilsvarende vis og under tilsvarende forhold, at nedsive dele af perkolatet fra udvidelsen. Den endelige placering af ét eller flere nedsivningsanlæg til dette formål er ikke fastlagt endnu, men forventes placeret nedstrøms for Etape III, A eller på det disponible område. Reno Djurs I/S forventer fremadrettet, at der skal undersøges muligheder for at rense perkolatet til nedsivnings- eller udledningskriterier lokalt på anlægget.

24 24 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 3.3 Visualiseringer I lokalplanforslaget er vist visualiseringer af landskabet efter opfyldning og nedlukning af Etape III. Der henvises til afsnit 5.2 og Bilag B. 3.4 Anlæggets drift Udvidelsen af deponeringsområdet vil ikke medføre ændringer i driften af det eksisterede deponeringsanlæg i øvrigt - hverken hvad angår modtage- og kontrolprocedurer, sortering eller perkolathåndtering på det eksisterende anlæg eller driften af de enkelte deponeringsenheder. Dette fremgår af og er reguleret ved den gældende miljøgodkendelse for anlægget. I det efterfølgende er derfor alene beskrevet driften af udvidelsen Affaldstyper og -mængder På deponeringsanlægget modtages affald fra de 2 interessentkommuner i Reno Djurs I/S, samt fra Aarhus Kommune og Reno Syd I/S, som Reno Djurs I/S samarbejder med om udveksling af behandlingskapacitet. Tilført affald Tilført affald omfatter: Deponeringsegnet affald til deponering. Have- og parkaffald til kompostering, der fraføres efter endt behandling. Genanvendeligt affald og forbrændingsegnet affald, der fraføres efter evt. oplagring. I 2011 blev der tilført tons affald til Reno Djurs I/S anlæg i Glatved fordelt på vejninger (lastbiler). De samlede affaldsmængder tilført Reno Djurs I/S er steget med ca. 6,5 % i forhold til Fraført affald Der blev i 2011 fraført tons til genanvendelse og forbrænding fordelt på vejninger (lastbiler). Reno Djurs I/S sikrer forbrændingskapacitet ved indgåelse af aftaler herom med forskellige forbrændingsanlæg. I 2011 blev forbrændingsegnet affald fra interessentkommunerne i Reno Djurs I/S således tilført forbrændingsanlæg i Aarhus og Grenaa. Rent træaffald frasorteres og leveres til Novopan træindustri i Pindstrup, hvor det indgår i spånpladeproduktion. Langt størstedelen af det forbrændingsegnede affald tilføres direkte til forbrændingsanlæggene fra affaldsproducenterne, herunder dagrenovation og letfordærveligt affald. Mellemdepoterne for brændbart affald i Glatved fungerer dels som modtagefacilitet for affaldsproducenterne og dels som bufferlager. Herudover modtages og neddeles stort brændbart affald inden det sendes til forbrænding.

25 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Samlede affaldsmængder til deponering De indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser fremgår af nedenstående tabel. Oversigt over tilført deponeringsegnet affald i Affaldsklasse Affaldstyper Indvejet mængde (ton) Farligt Shredderaffald og affald fra skibsophug Mineralsk Asbest Mineralsk affald Blandet Blandet affald Forurenet jord 256 Modtaget på Etape II, A i alt Tabel 3-1 Tilført affald til deponering på Etape II, A Jomfruelige råstoffer, vand samt neddelt byggeaffald benyttet som driftsmidler fremgår af nedenstående tabel. Enhed med: Oversigt over tilførte driftsmidler i 2011 (ton) Sand, sten og Ren jord Byggematerialer grus til anlæg Vand Shredderaffald Asbest Forurenet jord Inert Mineralsk Blandet Haveaffald Etape II, A i alt Tabel 3-2 Tilførte driftsmidler - Etape II, A Den relativt store mængde grusmaterialer i enheder med shredderaffald og asbestaffald, der er anvendt for at sikre mod støv og flyveaffald, søges løbende minimeret. Vand er tilført enheder med shredderaffald i forbindelse indbygningen for at sikre en maksimal og homogen opfugtning af affaldet. Ved den fremtidige drift af forventes den årligt tilførte mængde af sand, sten og grus, samt ren jord at være af samme størrelsesorden som hidtil, idet dette stort set alene afhænger af de deponerede affaldsmængder. I forbindelse med etablering af slutafdækning af de enkelte enheder, efterhånden som de når færdig fyldhøjde, skal der bruges store mængder af råjord samt kalkholdig overjord. Disse mængder forventes taget fra overskudsjorden fra etablering af anlægget, og vil således ikke medføre tilførsel af råmaterialer udefra. Ligeledes forventes det, at en del af de fremtidige jordmængder til afdækning mv. også kan tages fra nævnte overskudsmængder fra anlægsarbejderne, hvorfor mængden af tilført jord til anlægget formodentligt kan reduceres.

26 26 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Udvikling i affaldsmængder De seneste 10 års udvikling af mængder til deponering fra kommunerne i Reno Djurs I/S fremgår af nedenstående oversigt. Ren jord, der anvendes som driftsmiddel, er ikke medtaget i denne opgørelse. Udvikling i mængder til deponering fra kommuner i Reno Djurs I/S Mængder i ton Inkl. forurenet jord Ekskl. forurenet jord Figur 3-5 Udviklingen i mængder til deponering Affaldsmængden til deponering er i 2011 steget med ca. 42 %, som primært skyldes en levering af farligt affald stammende fra neddeling af metalaffald. På udvidelsen vil Reno Djurs I/S modtage de samme affaldstyper, som der hidtil er modtaget på Etape II, A. På det nuværende grundlag, forventes årlige mængder af samme størrelsesorden som modtaget hidtil Håndtering af affald Modtagelse Kunderne har pligt til at oplyse om affaldets art og oprindelse samt for affald til deponering at deklarere affaldet efter særlig procedurer. Personalet ved vægten foretager følgende procedure: Besigtiger læsset via kamera.

27 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 27 Træffer afgørelse om affaldet kan modtages på grundlag af deklaration (i tvivlsfælde foretages proceduren i samråd med teknikere). Anviser, hvor affaldet skal aflæsses. Tilkalder ved usikkerhed om læssets indhold maskinfører, der besigtiger ved aflæsning. Tilkalder ved modtagelse af jord og deponiaffald altid maskinfører, der besigtiger ved aflæsning. Indvejer og registrerer affaldet på edb-system. Personalet på pladsen udfører følgende: Kontrollerer affald ved aflæsning. Meddeler til vejebod om eventuelle fejlsorteringer. Meddeler godkendelse/ikke godkendelse til vejebod om deponiaffald. Vejleder kunderne. Der følges for affald til deponering særlige procedurer i overensstemmelse med bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Dette indebærer bl.a., at alt affald til deponering skal følges af en deklaration for affaldet udfyldt af affaldsproducenten. Ligeledes skal affaldet visuelt kontrolleres både ved indvejning og aflæsning. Stikprøvekontrol Der udtages rutinemæssigt stikprøvekontroller af deponeringsegnet, blandet affald til udvidet kontrol. Den udvidede kontrol foretages i sorteringshallen og læsset finsorteres i affaldsklasserne: Inert, mineralsk, blandet og farligt Indbygning af affaldet Mineralsk affald Mineralsk affald er ikke-farligt affald, som primært består af uorganisk, mineralsk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 50 g per kg tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere kemisk med vand. Asbest er mineralsk affald og deponeres i særskilt enhed til mineralsk affald. Der deponeres ikke-støvende asbest og emballeret støvende asbest. Affaldet dækkes løbende med sand for at mindske risikoen for emission af asbestfibre. Der foretages i forbindelse med indbygningen ikke kompaktering af asbestaffaldet og transport over allerede deponerede materialer begrænses mest muligt, jf. de særskilte regler for deponering af asbest affald i Deponeringsbekendtgørelsen. Andre mineralske affaldstyper deponeres i øvrige deponeringsenheder. Disse affaldstyper vil typisk være aske stammende fra bio-kraftvarmeværker, gartnerier m.v. Der foretages i forbindelse med indbygningen af øvrigt mineralsk affald ikke særlige tiltag som f.eks. kompaktering. PCB-holdigt, ikke-farligt mineralsk affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 50mg/kg TS og med TOC < 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald (EAK: ). Affaldet deponeres i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørelse om deponeringsanlæg samt Miljøstyrelsens Orientering om

28 28 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald af 5. juli Dette indebærer, at på Etape III, A vil dette affald blive deponeret på en særskilt celle på en enhed til mineralsk affald. Blandet affald Blandet affald er ikke-farligt affald, som består af en blanding af organisk og uorganisk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 50 g eller mere per kg tør prøve. Affaldet aflæsses på tippen, hvor kompaktoren udlægger affaldet i maksimalt 30 cm tykke lag, der overkøres gentagne gange for at sikre effektiv neddeling og komprimering. PCB-holdigt, ikke-farligt blandet affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 50mg/kg TS og med TOC > 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald (EAK: ). Affaldet vil blive deponeret på en særskilt celle på Etape III, A på en enhed til blandet affald. Ren jord og forurenet jord modtages på særskilte enheder til blandet affald. Administrationen skal godkende analyseresultater og den kommunale anvisning inden jorden modtages. Ren jord anvendes til anlægsarbejder og afdækning/slutafdækning på deponierne i det omfang det er egnet hertil. Forurenet jord, som ikke er karakteriseret som farligt affald, deponeres på afgiftsfritaget specialdepot og må ikke indeholde fremmedlegemer - f.eks. mursten, betonrør mm. Jorden kontrolleres ved aflæsning. Farligt affald Shredderaffald er klassificeret som farligt affald. Shredderaffald modtages som udgangspunkt kun fra én leverandør. I 2011 blev der dog ekstraordinært modtaget affald fra en oprydning på en erhvervsgrund i Grenaa, hvor affaldet blev klassificeret som farligt affald og havde karakter af shredderaffald. I forbindelse med indbygningen af affald tilsættes rent vand og/eller - efter særlig tilladelse - perkolat. Affaldet spredes ud ved tipfronten og vandes grundigt, hvorefter det med kompaktoren bygges ind i tipfronten med adskillige overkørsler. Der sikres med denne fremgangsmåde en stor grad af homogenitet, et maksimalt vandindhold og en høj komprimeringsgrad. Sorteringsegnet affald Blandet affald, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er udsorteret farligt, genanvendeligt og/eller forbrændingsegnet affald, kan ikke modtages til deponering. Reno Djurs I/S modtager i stedet dette til sortering. Sorteringen foretages i sorteringshallen i sorterings- og oplagsområdet med gravemaskine med sorteringsudstyr. Der foretages kun maskinel sortering.