Reno Djurs I/S BYG OG MILJØ. Udvidelse af deponeringsanlægget ved Glatved Strand

Transkript

1 BYG OG MILJØ Reno Djurs I/S Udvidelse af deponeringsanlægget ved Glatved Strand Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

2

3 Udgiver: Norddjurs Kommune Byg og Miljø 2013 Titel: Udvidelse af deponeringsanlægget ved Glatved Strand- Forslag til VVM- redegørelse Udarbejdet af: COWI A/S i samarbejde med Norddjurs Kommune

4

5 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 5 INDHOLD 1 Ikke-teknisk resumé 7 2 Indledning 14 3 Beskrivelse af det påtænkte anlæg Anlæggets lokalisering Anlæggets indretning Visualiseringer Anlæggets drift Udledninger 31 4 Undersøgte alternativer 33 5 Miljøvurdering Befolkning og afledte socioøkonomiske konsekvenser Landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv Plante- og dyreliv Overfladevand Grundvand Materielle goder Luft og klima Støj og vibrationer Omfang af transport 86 6 Forebyggende foranstaltninger Landskab Plante- og dyreliv Overfladevand og grundvand Materielle goder Jordforurening Luft og klima Støj og vibrationer 89 7 Evt. mangler ved oplysningerne og vurdering af miljøpåvirkningerne 90 8 Referenceliste 91

6 6 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND BILAG Bilag A Indretningsplan 92 Bilag B Landskabsplan 93 Bilag C Beregning af belastning på kystvandet 106 Bilag D Biomonitering ved Glatved Strand Bilag E Artslister fra feltundersøgelser 108 Bilag F Naboretlige forhold - udredning 120

7 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 7 1 Ikke-teknisk resumé På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper indenfor en kortere årrække. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget for herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejerkommunerne. Reno Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig større grad vil opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande end i dag. Som en del af projektet ønsker Reno Djurs I/S at ændre det fremtidige landskab i forhold til de bestemmelser om landskab, som er indeholdt i den gældende lokalplan for området. Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald. Flytning af det eksisterende komposteringsanlæg Måle- og reguleringsbygværk (til prøvetagning og disponering af perkolat) Perkolattank (til oplagring af perkolat inden afledning til f.eks. renseanlæg) Garage Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat Adgangsvej Projektet omfatter etablering af deponeringsenheder til farligt affald og er således omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 1, pkt. 9. Der skal derfor, ifølge VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1, gennemføres en vurdering af projektets indvirkninger på miljøet (VVM). Der skal endvidere meddeles miljøgodkendelse for udvidelsen, jf. VVM-bekendtgørelsens 9, stk. 3. Endelig forudsætter projektet, at der på grund af ændringer i fyldhøjden på deponeringsanlægget og den dermed forbundne ændring af indvirkningerne på de landskabelige forhold udarbejdes en ny lokalplan. Lokalplanen og det til VVM-redegørelsen knyttede kommuneplantillæg er omfattet af reglerne for gennemførelse af en miljøvurdering af planer (SMV). Kommuneplantillægget, der udarbejdes i forbindelse med VVM-processen, er omfattet af krav om en miljøvurdering i medfør af lovens 3, stk. 1. Lokalplanen er omfattet af et krav om screening af indvirkningerne på miljøet forud for en stillingtagen til, hvorvidt en miljøvurdering er påkrævet, jf. bilag 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da den ændrede landskabsplan udgør en af projektets dominerende indvirkninger er det antaget, at en miljøvurdering er påkrævet.

8 8 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Befolkning og afledte socioøkonomiske konsekvenser Ved etablering og drift af udvidelsen af deponeringsanlægget er der potentielt mulighed for miljømæssige konsekvenser heraf for mennesker i omgivelserne. Generelt vurderes etableringen af udvidelsen ikke at have nogen væsentlig miljøeffekt, som kan påvirke de socioøkonomiske forhold. Etablering af anlægget forudsætter, at der inddrages et areal på ca. 12 ha, som i dag er landbrugsjord, der vurderes at være af lav bonitet. Konsekvensen er vurderet ikke at være væsentlig, da arealet ikke er en del af et større jordbrugsområde og samtidig kun udgør en begrænset del af den samlede landbrugsjord på Djurs. Der vurderes, at anlæggets drift ikke vil give anledning til ændring i det nuværende niveau for støj eller luftpåvirkninger, som får konsekvenser for befolkning og erhverv i området. Der forventes heller ingen visuel påvirkninger af socioøkonomiske betydning. Trafikmønstrene ændres også kun minimalt og vurderes ikke at få socioøkonomisk betydning. Naboretlig tålegrænse Menneskers sundhed Landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv Det vurderes, at der med gennemførelsen af den påtænkte ændring i landskabsplanen i området og herunder de forhøjede terrænkoter for det retablerede terræn, ikke i forhold til den nuværende landskabsplan (lokalplan 116) sker væsentlige ændringer i udsigt mv. fra naboejendomme og at ændringerne er indenfor den naboretlige tålegrænse. Der vurderes således ikke at være grundlag for økonomisk kompensation for tab af udsigt eller for skyggevirkninger. På baggrund af nedenstående vurderinger af miljøpåvirkningerne fra den ændrede landskabsplan og den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget vurderes det, at realiseringen heraf ikke vil påvirke menneskers sundhed negativt. Det danske landskab, jordbunden, kulturarven og friluftslivet er beskyttet gennem en række planmæssige og beskyttelsesmæssige bindinger, som har betydning, når et nyt teknisk anlæg skal placeres. Udvidelsen af deponeringsanlægget ligger som det eksisterende anlæg i kystnærhedszonen, men ikke indenfor strandbeskyttelseslinjen. Projektområdet ligger ikke inden for et i kommuneplanen udpeget arkæologisk interesseområde, og der er ikke registreret bevaringsværdig bebyggelse indenfor området Landskabet ved og omkring det eksisterende deponeringsanlæg og udvidelsen og helt ud til kystlinjen er stærkt præget af råstofudvindingsaktiviteter for kalk, sten og grus. Aktiviteterne har pågået siden 1800-tallet og der er udgravet til m under det oprindelige terræn. Udvindingsaktiviteterne er ophørt i 2009, hvorefter en mindre del er blevet retableret og er overgået landbrugsdrift efter gældende lokalplan. På et område mod vest omkring ankomsten ved administrationsbygningerne er den tidligere Etape I af deponeringsanlægget nedlukket og efterbehandlet til skovområde og mod øst ud mod havet er DONGs askedeponier ligeledes nedlukkede og slutafdækkede til naturområde Set samlet er kun relativt små arealer retableret, og man regner med at området først vil være færdig retableret om ca. 100 år.

9 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 9 En vigtig faktor for området i dag er muligheden for at transportere affald, grus og sten, både på land og til vands, blandt andet fra Glatved Strand Industrihavn ved kysten øst for området. Mellem projektområdet og kystlinjen ligger et deponi for restprodukter fra energiproduktion. Deponiet er nedlukket og retableret, idet den sidste del af retableringen blev gennemført i Deponiet er markant i landskabet idet det rejser sig op til 25 m over havets overflade. Skovarealerne nord og syd for området er udpeget af Norddjurs som landskaber af særlig interesse, ligesom der umiddelbart syd for Reno Djurs I/S nuværende anlæg er udpeget et større område som værende af særlig geologisk interesse. Der er ingen muligheder for friluftsaktiviteter hverken i selve projektområdet eller det område, hvor det eksisterende deponeringsanlæg ligger. De mest betydningsfulde rekreative områder og faciliteter ligger udenfor Reno Djurs I/S' områder i forbindelse med kysten og havet, samt i forbindelse med de beskyttede skov og overdrevsområder udenfor områderne. Aktiviteterne i projektområdet med deponering og aktiviteterne i naboområderne med fortsat råstofudnyttelse, samt transport og udskibning vil fortsætte mod en meget lang tidshorisont. Ligeledes skal deponiet - også efter endelig nedlukning og slutafdækning - drives videre med håndtering af perkolat og evt. deponigas, samt monitering i en længere årrække. Det er derfor målet med landskabsplanen, at der etableres en helhedsplan for området, som også på meget langt sigt kan tage højde for og indeholde de forandringer, som aktiviteterne i området medfører. Planen er udarbejdet med henblik på en reetablering med vægten lagt på naturbeskyttelse og etablering af nye naturværdier. Planen tager også sit udgangspunkt i områdets typografi og historie. Historien om at der tages og lægges til, om indvinding og deponering, oppe og nede. Elementer der forhåbentlig vil sikre, at også de kommende generationer vil kunne læse historien i landskabet. Konsekvenser Ved realiseringen af landskabsplanen i forlængelse af opfyldningen og nedlukning, samt retablering af deponeringsområderne både på det eksisterende anlæg og på udvidelsen, vil der ske en ændring af landskabet i forhold til den nuværende situation. Det nuværende kulturlandskab, der er et resultat af råstofudvindingen, vil forsvinde og blive erstattet af et andet kulturlandskab, der vil afspejle netop de historiske kvaliteter i form af råstofudgravning og deponering. Det sikres med landskabsplanen og med den fremtidige slutafdækning, at det nye landskab fortsat understøtter og udvider landskabets overdrevskvaliteter. Landskaberne med særlig interesse nord og syd for området og området syd for af særlig geologisk interesse vil ikke blive berørt af landskabsplan eller af projektet. På baggrund af en landskabsanalyse og de udførte visualiseringer vurderes det videre, at den ændrede landskabsplan ikke vil have negative påvirkninger på de rekreative

10 10 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND værdier i nationalparken Mols Bjerge umiddelbart sy og sydøst for lokalplanområdet. Realisering af projektet vil ikke påvirke kulturarven, da der ikke indenfor projektområdet er registreret fortidsfund eller bevaringsværdige bygninger. Det vurderes, at realiseringen af landskabsplanen med tiden vil udvide mulighederne for rekreative aktiviteter i områderne op til og inde på områderne - sidstnævnte når områderne er opfyldte og slutafdækkede. Da der i anlægsfasen skal flyttes store mængder jord indenfor projektområdet vil der være en potentiel mulighed for, at der visuelt og ved støj, støv og luftforurening kan ske en mindre påvirkning på friluftslivet udenfor projektområdet. Imidlertid vil hovedparten af anlægsarbejderne foregå i et niveau væsentligt under det omgivende terræn og bag det eksisterende deponi med restprodukter. På grund af den kystnære beliggenhed forventes det endvidere, at vil ske en god opblanding af evt. emissioner til luften. Der forventes således kun at være en marginal indflydelse i de omkringliggende områder og dermed på friluftslivet i disse områder. I driftsfasen vil langt hovedparten af aktiviteterne foregå i et niveau under det omgivende terræn og bag strategisk placerede læhegn langs kanterne af deponiet. Påvirkningerne fra driften vil ikke forøges i forhold til den nuværende situation Samlet forventes det således, at der hverken i anlægs- eller driftsfasen vil ske en væsentlig påvirkning af friluftslivet i omgivelserne. Plante- og dyreliv Det område, som berøres ved den ændrede landskabsplan og ved udvidelsen af deponeringsanlægget er kortlagt for værdier for plante- og dyreliv. Kortlægningen er lavet ved at beskrive de naturmæssige værdier, der findes i området opdelt på lokaliteter, og ved at lave artslister for lokaliteterne. De arter der er registreret er dels planter og dels en række dyrearter, som der er gennemført specifikke eftersøgninger efter. I forbindelse med artseftersøgningen har der været fokus på særligt beskyttede arter (såkaldte bilag IV-arter). Hele området hvor udvidelsen placeres - bortset fra et ca. 12 ha opdyrket landbrugsareal - har overdrevskvaliteter, som er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det er således en forudsætning for projekts gennemførelse, at Norddjurs Kommune meddeler dispensation for 3 beskyttelsen af de berørte arealer. Projektet omfatter tiltag til at sikre arealerne på kort og langt sigt som overdrevsarealer. På arealerne er ligeledes registreret markfirben, som er Bilag-IV beskyttet dyreart, og rødrygget tornskade, som er en bilag-i beskyttet fugleart. Begge arter er forholdsvis almindeligt forekommende. Projektet omfatter gennemførelse af afværgetiltag som følger: Slutafdækning af de opfyldte deponeringsenheder foretages med næringsfattig mineraljord og stærkt kalkholdig overjord fra området, hvorved nye overdrevsområder etableres efterhånden som deponeringen afsluttes

11 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 11 Overjorden fra overdrevsarealer genudlægges hurtigst muligt og at langvarige oplag i store bunker undgås så vidt dette er muligt. Forud for anlægsarbejdernes påbegyndelse etableres supplerende leve- og opholdssteder for firben i form af egnede jordbunker af løst sand og grus langs Glatved Strandvej. Under den etapevise etablering af udvidelsen over de næste år sikres kontinuert sammenhæng mellem overdrevsområderne udenfor projektområdet og henliggende arealer indenfor området, samt til slutafdækkede arealer. Herved sikres, at yngle- og levesteder for markfirben og andre overdrevsarter bevares under anlæggets etapevis drift, og retableres efter driften er afsluttet Det vurderes, at hvis ovennævnte anbefalinger vedrørende planlægning og udførelse af anlægsarbejder og håndtering af overjord følges, vil man dels bevare overdrevsvegetationen på stedet for eftertiden og dels sikre at bestanden af markfirben og rødrygget tornskade har samme yngle- og levesteder på lokaliteten som nu. Desuagtet skal der af hensyn til bevarelsen af bestanden af markfirben opnås tilladelse fra Norddjurs kommune til at foretage de ændringer i området som projektet fordrer. Natura 2000 Overfladevand og grundvand I forbindelse med miljøvurderingen er det undersøgt om det er nødvendigt at udføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. En sådan vurdering skal gennemføres, hvis det ikke kan udelukkes, at projektet kan medføre væsentlige konsekvenser for arter eller naturtyper i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Screeningen har vist, at det kan udelukkes, at udvidelsen af deponeringsanlægget kan have væsentlige konsekvenser for et eller flere Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for at gennemføre en egentlig Natura2000-konsekvensvurdering. Begrebet overfladevand dækker over vandløb, søer og kystvande, mens grundvand dækker over de terrænnære såvel som de dybere vandførende lag. Mod syd grænser Reno Djurs I/S deponeringsanlæg op til beskyttelseszonen omkring Hoed Å. Det vurderes på baggrund af potentiale forholdene i området, at Hoed Å ikke kan påvirkes af udvidelsen. Der vurderes herudover ikke at være åer eller søer, der kan blive påvirket af projektet. Der er foretaget beregninger af den potentielle belastning på Kattegat som følge af etableringen af udvidelsen. Beregningerne indikerer, at udvidelsen ikke vil give uacceptable påvirkninger i recipienten. Der er ikke planlagt gennemført grundvandspumpning i området andet end midlertidigt og meget lokalt i forbindelse med etablering af et måle- og reguleringsbygværk centralt i projektområdet. Projektet vurderes derfor ikke at medføre sænket grundvandspejl med påvirkning af overfladevand og vådområder til følge.

12 12 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Der foretages ikke udvinding af grundvand til drikkevand i eller nedstrøms for projektområdet. En mindre almen vandforsyningsboring er placeret relativt tæt på projektområdet. Det vurderes på sigt, at boringen kan påvirkes fra driften af deponeringsanlægget. Reno Djurs har dog oplyst, at de vil finansiere tilslutningen til et større alment vandværk. Materielle goder Materielle goder kan som udgangspunkt forstås bredt og spænde fra store infrastrukturanlæg til små offentlige faciliteter, landbrugsområder og råstofforekomster, samt fraværet af forureninger i jorden. Der er ikke registreret forurenet jord inden for det område, hvor der påtænkes etableret nye deponeringsenheder. Langs en del af periferien af det nye anlæg, vil anlægget blive etableret op ad eksisterende nu nedlukkede deponier - herunder DONGs deponi til TASP (restprodukter fra el-produktion). Etablering og drift af et deponeringsanlæg kan potentielt medføre jordforurening, men med den beskrevne opbygning af projektet og de indeholdte afværgeforanstaltninger vurderes risikoen for en jordforurening i underbunden under anlægget dog at være uvæsentlig. Når deponeringsanlægget en gang i fremtiden overgår til passiv drift - dvs. at oppumpning og behandling af perkolat og evt. deponigas kan stoppes - da vil arealet skulle registreres som en forurenet grund under Regionens ansvarsområde. Dette er imidlertid ikke en ændring i forhold til gældende lokalplan, idet området allerede er udlagt som deponeringsområde. Ved etablering af udvidelsen af deponeringsanlægget inddrages et ca. 12 ha stort område, som for nærværende dyrkes og som i øvrigt er udpeget som muligt råstofområde for sten og grus. De dyrkede arealer er af lav bonitet, og der er i Norddjurs og Syddjurs kommuner generelt mange lignende jordbrugsområder. Konsekvensen af inddragelsen vurderes derfor ikke at være væsentlig. Den tidligere råstofudvinding på lokaliteten er imidlertid stoppet inden disse områder blev inddraget, idet råstofferne anses for at være af tvivlsom kvalitet, og i øvrigt kun udgør en meget lille del af råstofforekomsterne i kommunen. Konsekvensen af inddragelsen vurderes derfor ikke at være væsentlig. I anlægsfasen imødegås jordforurening ved at undgå spild af olie, brændstof og andre forurenende stoffer o. lign. Alle deponeringsenheder etableres med membran- og perkolatopsamlingssystemer med efterfølgende transport i tætte systemer, hvorved utilsigtet udslip i driftsfasen af perkolat til jordmiljøet forhindres. Luft og klima I anlægsfasen skal der flyttes store jordmængder indenfor projektområdet, ligesom der skal tilkøres ler- og grusmaterialer udefra, hvilket i nogen grad - men i en midlertidig periode - kan påvirke luftkvaliteten. Den potentielt største påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen vurderes at være støv fra opgravning og anden håndtering af materialer, samt fra kørsel på ikke befæstet vej. Herudover vil der være nogen ekstra emission fra lastbiler og entreprenørmaskiner.

13 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 13 Påvirkningerne vurderes at kunne minimeres ved brug af de rette afværgeforanstaltninger for støvbegrænsning, samt ved at stille krav til emissionen fra transportog entreprenørmateriel. Det vurderes således, at påvirkningen ikke vil være væsentlig set i forhold til den belastning, der har været i forbindelse med råstofudvindingen på området - ej heller hvad angår dyre- og planteliv udenfor området. Selv om etableringen af udvidelsen vil omfatte flytning af en større mængde jordmaterialer indenfor Reno Djurs I/S' samlede anlæg vurderes det, at virkningen heraf på det globale klima vil være negligeabelt og der er derfor ikke regnet detaljeret herpå. Den primære påvirkning af luftkvalitet i driftsfasen vil være emission af støj og støv, samt luftforurening i form af forbrændingsgasser fra kørende materiel og lugt fra affaldet. Dette vil være af samme størrelsesorden som driften af det nuværende anlæg, og vil i øvrigt være reguleret ved vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen i omgivelserne er meget begrænsede. Driften af det udvidede deponeringsanlæg vil - i forhold til det nuværende anlæg - lede til en let forhøjelse af klimabelastningen fra det samlede anlæg hovedsageligt på grund af et øget energiforbrug til belysning og pumper. Det vurderes, at forhøjelsen af klimabelastningen er uvæsentlig. Støj og vibrationer Der er i forbindelse med VVM-tilladelse og miljøgodkendelse for deponeringsanlæggets Etape II, A foretaget en beregning af støjbelastningen. Beregningen viste, at støjbelastningen i de nærmeste boliger ikke ville overskride Miljøstyrelsens krav. Der er i forbindelse med driften af den pågældende etape ikke modtaget klager over støj. Der er ikke foretaget en fornyet beregning for udvidelsen med Etape III. På baggrund af erfaringerne fra etablering og drift af Etape II vurderes det, at driften af den nye Etape II ikke vil medføre overskridelser ved de nærmeste boliger omkring Reno Djurs I/S. Der forventes ingen overskridelse af grænseværdier for vibrationer. Omfang af transport I anlægsfasen vil tilkørsel af materialer til arbejderne - hovedsageligt ler og grus - give en midlertidigt forøgelse af antallet at transporter på Nymandsvej, Glatved Strandvej og tilkørselsvejene hertil. På baggrund af de pågående aktiviteter med råstofudgravning vest for Reno Djurs I/S' område langs Nymandsvej og de heraf følgende transporter, vurderes det, at transporter i anlægsfasen til projektområdet kun vil medføre en marginal forhøjelse heraf. I driftsfasen vil antallet af transporter til og fra anlægget ikke ændres på grund af driften af udvidelsen, idet der som udgangspunkt skal modtages de samme affaldstyper og mængder til anlægget i sin helhed som hidtil.

14 14 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 2 Indledning På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper indenfor en kortere årrække. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget for herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejer kommunerne. Reno Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig større grad vil opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande end i dag. Som en del af projektet ønsker Reno Djurs I/S at ændre det fremtidige landskab i forhold til de bestemmelser om landskab, som er indeholdt i den gældende lokalplan LP 116 for området. Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald. Flytning af det eksisterende komposteringsanlæg Måle- og reguleringsbygværk (til prøvetagning og disponering af perkolat) Perkolattank (til oplagring af perkolat inden afledning til f.eks. renseanlæg) Garage Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat Adgangsvej De eksisterende faciliteter på Reno Djurs I/S' anlæg i form af administrationsbygninger, brovægte, anlæg til sorterings- og oplagsfaciliteter ændres ikke, og vil indgå i driften af udvidelsen som de hidtil har gjort det for driften af deponeringsanlægget.

15 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 15 VVM Da projektet dels udgør en væsentlig udvidelse af det eksisterende deponeringsanlæg og dels omfatter etablering af deponeringsenheder til farligt affald (shredderaffald) skal der gennemføres en vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM). Med det formål, at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om tilladelse til gennemførelse af projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som skal: Gøre rede for, hvilke foranstaltninger, der skal tages for at modvirke eller nedbringe uønskede virkninger af projektet på miljøet. Undersøge, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem ovennævnte faktorer. Indeholde en beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger til at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle negative påvirkninger. VVM-reglerne er nærmere beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december Norddjurs Kommune er planmyndighed og forestår dermed gennemførelsen af VVM-proceduren, og giver på baggrund heraf den nødvendige VVM-tilladelse. Det er en forudsætning for at der kan gives en VVM-tilladelse, at der forinden er vedtaget en ændret lokalplan 116 med en ændret landskabsplan og ændret arealanvendelse for lokalområdet. Miljøvurdering af planer Der er i den gældende lokalplan for området - omfattende både det eksisterende deponeringsanlæg og den planlagte udvidelse - fastlagt bestemmelser om det fremtidige landskab. Reno Djurs I/S har i forbindelse med projektet fremlagt forslag til ændring af dette landskab. En gennemførelse af disse ændringer kræver, at der tages stilling hertil og vedtages en ny lokalplan i overensstemmelse hermed. Norddjurs Kommune skal således som planmyndighed udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan for den planlagte udvidelse af Reno Djurs I/S deponeringsanlæg før udvidelsen kan realiseres. Forslagene til disse skal miljøvurderes i henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009), og resultaterne heraf afrapporteres i en miljørapport. Parallel myndighedsbehandling Der er en stor grad af overlap i kravene til VVM-redegørelsen for deponeringsanlæggets udvidelse og den strategiske miljøvurdering af forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan. Derfor har Norddjurs Kommune besluttet at gennemføre de administrative processer parallelt og rapportere resultaterne i en rapport, der opfylder såvel kravene til en VVM-redegørelse og kravene til en miljørapport. Nærværende VVM-redegørelse opfylder disse krav. Miljøgodkendelse Etablering af nye deponeringsanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens 33. Reno Djurs I/S skal derfor

16 16 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND udarbejde og fremsende det nødvendige ansøgningsmateriale til Norddjurs Kommune, som er den godkendende miljømyndighed. Dette ansøgningsmateriale er ikke i sin helhed indeholdt i nærværende redegørelse, idet dog væsentlige dele af redegørelsen også vil være medtaget i ansøgningsmaterialet. Der er i gældende lovgivning krav om parallelitet mellem den planlovsmæssige og den miljømæssige myndighedsbehandling således, at det endelige forslag til VVMtilladelse og til miljøgodkendelse med tilhørende vilkår offentliggøres samtidigt. Det er derfor ligeledes aftalt med Norddjurs Kommune, at kommunen foretager den nødvendige miljøsagsbehandling parallelt med VVM-proceduren og miljøvurderingen af kommuneplantillæg og af ændringerne i lokalplanen. Andre godkendelser, dispensationer, mv. I det omfang at gennemførelsen af projektet vil berøre områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 skal der indhentes de nødvendige tilladelser og/eller dispensationer fra Norddjurs Kommune. Det skal undersøges om projektet kan påvirke såkaldte Bilag IV-arter. Tilladelse til projektet kan alene gives såfremt projektet ikke ødelægger yngle- eller rastepladser for sådanne arter. For mere almindelige arter - som f.eks. markfirben - er der dog mulighed for dispensation, hvis projektet kan gennemføres således at bestanden samlet set har samme eller bedre levevilkår end før projektets realisering. En dispensation skal i givet fald søges hos Norddjurs kommune. Ved gennemførelsen af projektet vil områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 blive berørt og der skal derfor indhentes dispensation hos Norddjurs Kommune før projektet kan realiseres. Der er konstateret markfirben på det område, hvor de nye deponeringsenheder påtænkes etableret, og i de omgivende områder. Der skal således søges tilladelse hos Norddjurs kommune til at gennemføre projektet. Gennemførelsen af projektet vil ikke berøre områder indenfor beskyttelseslinjer for strandbeskyttelse, sø- og å- eller skovbeskyttelse, hvorfor der ikke skal indhentes tilladelser eller dispensationer indenfor disse områder. Etablering af nedsivningsanlæg kræver en tilladelse fra Norddjurs Kommune hertil efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Afledning af perkolat fra deponiet til det offentlige spildevandssystem kræver en tilladelse fra Norddjurs Kommune i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28. Hvor den nye Etape III skal etableres op ad skråningerne på det nedlukkede deponi til restprodukter, samt hvor det måtte være nødvendigt at flytte affald, som allerede er deponeret i samme, skal der indhentes tilladelser fra tilsynsmyndigheden for det nedlukkede deponi. Der skal ikke i forbindelse med projektets realisering udvindes råstoffer og der skal således ej heller indhentes tilladelse til råstofudvinding. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der foretages udgravning og flytning af relativt store råjordsmængder. Al råjord, der udgraves i forbindelse med projektet, genanvendes som fyldjord

17 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 17 enten ved den nødvendige profilering af anlæggets bund og sider henholdsvis terræn regulering, eller til slutafdækning af enheder, der er/bliver fyldt op.

18 18 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 3 Beskrivelse af det påtænkte anlæg 3.1 Anlæggets lokalisering Reno Djurs I/S deponeringsanlæg ved Glatved er beliggende på adressen: Nymandsvej Balle Ansøgt Etape III, A Evt. fremtidig udvidelse Deponeringsanlæg v. Glatved - Etape II Nedlukket deponi Etape I Til- og frakørsel til Reno Djurs I/S Figur 3-1: Beliggenhed af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved

19 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 19 Deponeringsanlæggets placering og den planlagte udvidelse fremgår af ovenstående figur 3-1, samt oversigtsplanen, Bilag A. Deponeringsanlæggets nedlukkede Etape I og igangværende Etape II, A er beliggende på matr. nr. 11 d, Glatved By, Hoed, som ejes af Reno Djurs I/S. Udvidelsesprojektet omfatter etablering af nye deponeringsenheder i en Etape III, A på matr. nr. 2k, Glatved by, Hoed, som ejes af Reno Djurs I/S. Matriklens samlede areal er ca. 27 ha, mens det område - hvorpå der etableres deponeringsanlæg - udgør ca. 18 ha. Der er endvidere mulighed for en fremtidig yderligere deponeringskapacitet på et ca. 17 ha stort tilstødende areal på matr. nr. 2b. Dette areal ejes af Nymølle Stenindustrier A/S. 5 c 5 m 3 a 2 k 5 e 2 a 11 f 2 b 11 d 11 f 2 a 1 y 1 c 11 b Figur 3-2 Oversigt over matrikel skel Etape III, A - Projektområdet Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet Den planlagte Etape III ligger mellem 0,3 km og 1,3 km fra kysten til Kattegat og er dermed i kystnærhedszonen, men udenfor strandbeskyttelseslinjen. Udvidelsen bliver etableret over den øverste vandstandslinje på kysten mod Kattegat med en bundkote beliggende i kote ca. 2,2-5,8 m over DNN og der påregnes etableret rand- og skelvolde omkring de enkelte deponeringsenheder på 1,5 m over dette niveau. Terrænet omkring deponeringsanlægget ligger generelt m højere end anlæggets bund. Ved den østlige adgangsvej mellem deponiet og stranden er det laveste punkt dog beliggende i kote knap +3,5 m DNN. Den beregnede højvandsstatistik (100 års vandstand) ved Grenå Havn viser, at den maksimale vandstand ved Grenå Havn ikke vil overstige ca. 178 cm over DNN

20 20 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND (Kystinspektoratet, 1997). Der anses derfor ikke at være risiko for oversvømmelse på udvidelsen ved det nuværende havniveau. Havniveauet kan - f.eks. som følge af klimaændringer - stige op til 1,5 m før der ved en 100 års vandstandssituation er risiko for at havvand kan strømme ind i deponeret affald. Deponeringsanlægget og hovedparten af den planlagte udvidelse er beliggende i en tidligere råstofgrav, hvor der er foretaget udgravninger i indtil m under det omkringliggende terræn. Dog er ca. en tredjedel af den samlede Etape III placeret på et område, som ikke tidligere har været udgravet. Underbunden under udvidelsen består af glaciale aflejringer af grus, sten, sand og kalk og vurderes som udgangspunkt ikke at ville give anledning til sætninger af en størrelsesorden, der kan være kritisk for integriteten eller funktionen af membraneller perkolatopsamlingssystemerne. Imidlertid er der ved de tidligere råstofudvindingsaktiviteter etableret såkaldte skylle-huller, som er udgravet til et niveau ned til 6-7 m under det nuværende terræn. Der er i disse skyllehuller sedimenterede aflejringer af sand og silt fra skylleaktiviteterne, som ikke har været is-belastede, og derfor kan give anledning til sætninger. Placeringen og udstrækningen er kendt og på baggrund af detailundersøgelserne for den videre projektering vil der blive taget stilling til hvorledes sådanne sætninger kan undgås. F.eks. ved komprimering eller udskiftning af de sætningsgivende aflejringer. Ved anlægsarbejderne for udvidelsen vil der langs Etape III, A's nordlige og nordøstlige afgrænsning blive foretaget udgravninger i ind til ca. 12 m under det eksisterende terræn. Udgravnings skråninger bliver reguleret til en hældning 1:3. Det vurderes, at der dermed ikke vil være risiko for jordskred på anlægget. Det nedlukkede deponi med restprodukter fra energiproduktionen er etableret uden membransystem eller tæt overdækning. De vestvendte, slutafdækkede skrænter af deponiet står med hældninger mellem 1: 3 til 1:5. Udvidelsen med Etape III, A vil alene berøre dette deponi i etapens sydøstligste hjørne, hvor udvidelsen skal etableres op ad disse skråninger. Den østlige afgrænsning af en fremtidig udvidelse med Etape III, B skal etableres primært op ad disse skråninger. Ved etableringen af udvidelsen foretages afretning af det nu nedlukkede deponi ved påfyldning af ren jord fra udgravningsarbejderne. Der vil således ikke være tale om egentlige afretningsarbejder i det deponerede affald. I det sydøstligste hjørne af Etape III, B ligger der dog en mindre mængde restprodukter i et op til ca. 4 m højt, slutafdækket deponi. Dette affald vil ved anlægsarbejderne for en fremtidig udvidelse med Etape III, B blive flyttet og indbygget i skråningerne af det nedlukkede deponi og afdækket igen. 3.2 Anlæggets indretning Den overordnede indretning af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg inklusive udvidelsen er skitseret på nedenstående Figur 3-3.

21 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 21 Figur 3-3 Overordnet indretning af Reno Djurs I/S deponeringsanlæg: Administration og vejebod Nedlukket Etape I Igangværende deponeringsenheder - Etape II, A Ikke-etableret Etape II, B (RGS90 jordbehandlingsanlæg) Sorteringshal og oplagsområder Disponibelt område m. perkolattank, vaskeanlæg, brovægt og nedsivningsanlæg Udvidelsens Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet De eksisterende faciliteter på deponeringsanlægget bibeholdes, idet udvidelsen alene omfatter etablering og drift af nye deponeringsenheder til erstatning for enheder, der fyldes op og skal nedlukkes. De nye deponeringsområder indrettes med membran- og perkolatopsamlingssystemer, måle- og reguleringsbygværk, pumpebrønde til transport af perkolat til bortledning, rensning eller nedsivning, perkolattanke og nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat, samt evt. anlæg til recirkulation af perkolat over enhederne. Endvidere indrettes området med de nødvendige adgangs- og serviceveje. Deponeringsenhederne etableres over en årrække efterhånden som der er behov og der etableres standplads/garage for kørende materiel på området. På en del af området etableres et komposteringsanlæg til erstatning for komposteringsanlægget på Etape II, A. Det disponible område indeholder for nærværende nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat fra Etape II, A og fra sorteringsområdet, perkolattank og pumpestation for bortledning af perkolat, samt et vaskeanlæg og en intern brovægt. På området kan det tænkes, at der fremtidigt etableres supplerende rensningsmulighe-

22 22 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND der for perkolat, faciliteter for forbehandling af affald forud for deponering, forsøgsområder, mv. På nedenstående Figur 3-4 er skitseret opdelingen af projektområdet i deponeringsenheder med system for opsamling og håndtering af perkolat. Det viste lay-out af udvidelsen kan i forbindelse med projekteringen blive ændret indenfor projektområdet. Ny perkolattank til re-cirkulation Måle- og reguleringsbygværk m. pumpebrønde Evt. Ny perkolattank Nyt nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat Eksisterende perkolattank m. pumpestation til afledning til Aquadjurs Slutafdækket TASP deponi Figur 3-4 Indretning af udvidelsen - Etape III, A Adgangsvej fra sorteringsområdet Intern servicevej Intern adgangsvej - midlertidig Forventet afgrænsning af komposteringsanlægget Afgrænsning af nedlukket TASP depot Nedlukket depot m. flyveaske Nedlukket depot m. Grenå aske Nedlukket forsøgsdepot u. grundvandsspejlet Nedlukket depot m. kød- og benmelsaske Ved etableringen reguleres råjordsplanum under deponeringsenhederne til et ensidigt fald på ca ind mod måle- og reguleringsbygværket. Der etableres ca. 1,5 m høje skelvolde som adskillelse mellem de enkelte deponeringsenheder.

23 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 23 Membransystem og perkolathåndtering På deponeringsenhedernes bund og op ad udgravningsskråningerne henholdsvis op ad skråningerne af restprodukt deponiet etableres membransystemer med geologisk barriere og plastmembran efter gældende bestemmelser i DS/Inf 466. Der etableres på alle membran flader et dræn- og beskyttelseslag af sand og grus. På bunden af de enkelte enheder etableres et perkolatopsamlingssystem med drænrør i stenfaskiner, der leder til en samle- og rensebrønd i det dybeste punkt i den enkelte enhed. Drænledningerne vil blive forlænget med en tæt ledning op ad de afgrænsende skråninger til et niveau svarende til det fremtidige terræn. Der skabes således mulighed for at drænledningerne også efter at den enkelte deponeringsenhed er fyldt op kan vedligeholdes ved trykspuling og kan tv-inspiceres. For de enheder, der ikke er placeret helt ude ved deponeringsanlæggets afgrænsende skråninger, etableres lignende tætte ledninger op af opfyldningsfronten på naboenhederne, hvorved der også for disse skabes muligheder for vedligeholdelse. Efterhånden som enhederne bliver fyldt op, vil samle- og rensebrøndene blive dækket af affald og det vil ikke længere være muligt at tilgå drænledningerne fra disse. Etableringen af de skrå renseledninger vil sikre, at drænledningerne fortsat kan renses også efter at den enkelte enhed er fyldt op og slutafdækket. Fra samle- og rensebrøndene etableres tætte ledninger under membransystemet i de øvrige enheder og frem til måle- og reguleringsbygværket. Umiddelbart før måleog reguleringsbygværket etableres rensebrønde på den enkelte ledning således, at transportledningerne kan vedligeholdes herfra. I måle- og reguleringsbygværket kan der udtages perkolatprøver fra den enkelte enhed ligesom perkolatmængden kan måles. Det er endvidere muligt med et ventilsystem i bygværket, at lede perkolatet til én af tre pumpestationer etableret umiddelbart op til bygværket. Herfra kan perkolatet pumpes enten videre til en ny perkolattank, til et nedsivningsanlæg ved udvidelsen eller til bortledning til rensning på Aquadjurs' Renseanlæg i Grenå. Sidstnævnte vil ske via den eksisterende pumpestation og trykledning på det disponible område, som er tilsluttet det offentlige spildevandssystem. Reno Djurs I/S ønsker at have muligheder for at recirkulere perkolatet over det deponerede affald. Der etableres derfor en trykledning fra den nye perkolattank op til en højt beliggende ny perkolattank i Etape III, A's nordvestlige hjørne. Der tænkes etableret en tæt ledning herfra til ventilbrønde placeret langs servicevejen ud for de enkelte enheder. Fra disse ventilbrønde kan perkolatet recirkuleres over affaldet på enhederne ved sprinkling eller ved nedsivningsanlæg udlagt i eller over affaldet. For nærværende har Reno Djurs I/S på Etape II, A tilladelse til at nedsive perkolat fra enheder med asbest og med forurenet jord i det omfang, at perkolatet overholder fastsatte grænseværdier. Reno Durs I/S agter på tilsvarende vis og under tilsvarende forhold, at nedsive dele af perkolatet fra udvidelsen. Den endelige placering af ét eller flere nedsivningsanlæg til dette formål er ikke fastlagt endnu, men forventes placeret nedstrøms for Etape III, A eller på det disponible område. Reno Djurs I/S forventer fremadrettet, at der skal undersøges muligheder for at rense perkolatet til nedsivnings- eller udledningskriterier lokalt på anlægget.

24 24 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 3.3 Visualiseringer I lokalplanforslaget er vist visualiseringer af landskabet efter opfyldning og nedlukning af Etape III. Der henvises til afsnit 5.2 og Bilag B. 3.4 Anlæggets drift Udvidelsen af deponeringsområdet vil ikke medføre ændringer i driften af det eksisterede deponeringsanlæg i øvrigt - hverken hvad angår modtage- og kontrolprocedurer, sortering eller perkolathåndtering på det eksisterende anlæg eller driften af de enkelte deponeringsenheder. Dette fremgår af og er reguleret ved den gældende miljøgodkendelse for anlægget. I det efterfølgende er derfor alene beskrevet driften af udvidelsen Affaldstyper og -mængder På deponeringsanlægget modtages affald fra de 2 interessentkommuner i Reno Djurs I/S, samt fra Aarhus Kommune og Reno Syd I/S, som Reno Djurs I/S samarbejder med om udveksling af behandlingskapacitet. Tilført affald Tilført affald omfatter: Deponeringsegnet affald til deponering. Have- og parkaffald til kompostering, der fraføres efter endt behandling. Genanvendeligt affald og forbrændingsegnet affald, der fraføres efter evt. oplagring. I 2011 blev der tilført tons affald til Reno Djurs I/S anlæg i Glatved fordelt på vejninger (lastbiler). De samlede affaldsmængder tilført Reno Djurs I/S er steget med ca. 6,5 % i forhold til Fraført affald Der blev i 2011 fraført tons til genanvendelse og forbrænding fordelt på vejninger (lastbiler). Reno Djurs I/S sikrer forbrændingskapacitet ved indgåelse af aftaler herom med forskellige forbrændingsanlæg. I 2011 blev forbrændingsegnet affald fra interessentkommunerne i Reno Djurs I/S således tilført forbrændingsanlæg i Aarhus og Grenaa. Rent træaffald frasorteres og leveres til Novopan træindustri i Pindstrup, hvor det indgår i spånpladeproduktion. Langt størstedelen af det forbrændingsegnede affald tilføres direkte til forbrændingsanlæggene fra affaldsproducenterne, herunder dagrenovation og letfordærveligt affald. Mellemdepoterne for brændbart affald i Glatved fungerer dels som modtagefacilitet for affaldsproducenterne og dels som bufferlager. Herudover modtages og neddeles stort brændbart affald inden det sendes til forbrænding.

25 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Samlede affaldsmængder til deponering De indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser fremgår af nedenstående tabel. Oversigt over tilført deponeringsegnet affald i Affaldsklasse Affaldstyper Indvejet mængde (ton) Farligt Shredderaffald og affald fra skibsophug Mineralsk Asbest Mineralsk affald Blandet Blandet affald Forurenet jord 256 Modtaget på Etape II, A i alt Tabel 3-1 Tilført affald til deponering på Etape II, A Jomfruelige råstoffer, vand samt neddelt byggeaffald benyttet som driftsmidler fremgår af nedenstående tabel. Enhed med: Oversigt over tilførte driftsmidler i 2011 (ton) Sand, sten og Ren jord Byggematerialer grus til anlæg Vand Shredderaffald Asbest Forurenet jord Inert Mineralsk Blandet Haveaffald Etape II, A i alt Tabel 3-2 Tilførte driftsmidler - Etape II, A Den relativt store mængde grusmaterialer i enheder med shredderaffald og asbestaffald, der er anvendt for at sikre mod støv og flyveaffald, søges løbende minimeret. Vand er tilført enheder med shredderaffald i forbindelse indbygningen for at sikre en maksimal og homogen opfugtning af affaldet. Ved den fremtidige drift af forventes den årligt tilførte mængde af sand, sten og grus, samt ren jord at være af samme størrelsesorden som hidtil, idet dette stort set alene afhænger af de deponerede affaldsmængder. I forbindelse med etablering af slutafdækning af de enkelte enheder, efterhånden som de når færdig fyldhøjde, skal der bruges store mængder af råjord samt kalkholdig overjord. Disse mængder forventes taget fra overskudsjorden fra etablering af anlægget, og vil således ikke medføre tilførsel af råmaterialer udefra. Ligeledes forventes det, at en del af de fremtidige jordmængder til afdækning mv. også kan tages fra nævnte overskudsmængder fra anlægsarbejderne, hvorfor mængden af tilført jord til anlægget formodentligt kan reduceres.

26 26 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Udvikling i affaldsmængder De seneste 10 års udvikling af mængder til deponering fra kommunerne i Reno Djurs I/S fremgår af nedenstående oversigt. Ren jord, der anvendes som driftsmiddel, er ikke medtaget i denne opgørelse. Udvikling i mængder til deponering fra kommuner i Reno Djurs I/S Mængder i ton Inkl. forurenet jord Ekskl. forurenet jord Figur 3-5 Udviklingen i mængder til deponering Affaldsmængden til deponering er i 2011 steget med ca. 42 %, som primært skyldes en levering af farligt affald stammende fra neddeling af metalaffald. På udvidelsen vil Reno Djurs I/S modtage de samme affaldstyper, som der hidtil er modtaget på Etape II, A. På det nuværende grundlag, forventes årlige mængder af samme størrelsesorden som modtaget hidtil Håndtering af affald Modtagelse Kunderne har pligt til at oplyse om affaldets art og oprindelse samt for affald til deponering at deklarere affaldet efter særlig procedurer. Personalet ved vægten foretager følgende procedure: Besigtiger læsset via kamera.

27 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 27 Træffer afgørelse om affaldet kan modtages på grundlag af deklaration (i tvivlsfælde foretages proceduren i samråd med teknikere). Anviser, hvor affaldet skal aflæsses. Tilkalder ved usikkerhed om læssets indhold maskinfører, der besigtiger ved aflæsning. Tilkalder ved modtagelse af jord og deponiaffald altid maskinfører, der besigtiger ved aflæsning. Indvejer og registrerer affaldet på edb-system. Personalet på pladsen udfører følgende: Kontrollerer affald ved aflæsning. Meddeler til vejebod om eventuelle fejlsorteringer. Meddeler godkendelse/ikke godkendelse til vejebod om deponiaffald. Vejleder kunderne. Der følges for affald til deponering særlige procedurer i overensstemmelse med bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Dette indebærer bl.a., at alt affald til deponering skal følges af en deklaration for affaldet udfyldt af affaldsproducenten. Ligeledes skal affaldet visuelt kontrolleres både ved indvejning og aflæsning. Stikprøvekontrol Der udtages rutinemæssigt stikprøvekontroller af deponeringsegnet, blandet affald til udvidet kontrol. Den udvidede kontrol foretages i sorteringshallen og læsset finsorteres i affaldsklasserne: Inert, mineralsk, blandet og farligt Indbygning af affaldet Mineralsk affald Mineralsk affald er ikke-farligt affald, som primært består af uorganisk, mineralsk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 50 g per kg tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere kemisk med vand. Asbest er mineralsk affald og deponeres i særskilt enhed til mineralsk affald. Der deponeres ikke-støvende asbest og emballeret støvende asbest. Affaldet dækkes løbende med sand for at mindske risikoen for emission af asbestfibre. Der foretages i forbindelse med indbygningen ikke kompaktering af asbestaffaldet og transport over allerede deponerede materialer begrænses mest muligt, jf. de særskilte regler for deponering af asbest affald i Deponeringsbekendtgørelsen. Andre mineralske affaldstyper deponeres i øvrige deponeringsenheder. Disse affaldstyper vil typisk være aske stammende fra bio-kraftvarmeværker, gartnerier m.v. Der foretages i forbindelse med indbygningen af øvrigt mineralsk affald ikke særlige tiltag som f.eks. kompaktering. PCB-holdigt, ikke-farligt mineralsk affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 50mg/kg TS og med TOC < 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald (EAK: ). Affaldet deponeres i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørelse om deponeringsanlæg samt Miljøstyrelsens Orientering om

28 28 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald af 5. juli Dette indebærer, at på Etape III, A vil dette affald blive deponeret på en særskilt celle på en enhed til mineralsk affald. Blandet affald Blandet affald er ikke-farligt affald, som består af en blanding af organisk og uorganisk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 50 g eller mere per kg tør prøve. Affaldet aflæsses på tippen, hvor kompaktoren udlægger affaldet i maksimalt 30 cm tykke lag, der overkøres gentagne gange for at sikre effektiv neddeling og komprimering. PCB-holdigt, ikke-farligt blandet affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 50mg/kg TS og med TOC > 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald (EAK: ). Affaldet vil blive deponeret på en særskilt celle på Etape III, A på en enhed til blandet affald. Ren jord og forurenet jord modtages på særskilte enheder til blandet affald. Administrationen skal godkende analyseresultater og den kommunale anvisning inden jorden modtages. Ren jord anvendes til anlægsarbejder og afdækning/slutafdækning på deponierne i det omfang det er egnet hertil. Forurenet jord, som ikke er karakteriseret som farligt affald, deponeres på afgiftsfritaget specialdepot og må ikke indeholde fremmedlegemer - f.eks. mursten, betonrør mm. Jorden kontrolleres ved aflæsning. Farligt affald Shredderaffald er klassificeret som farligt affald. Shredderaffald modtages som udgangspunkt kun fra én leverandør. I 2011 blev der dog ekstraordinært modtaget affald fra en oprydning på en erhvervsgrund i Grenaa, hvor affaldet blev klassificeret som farligt affald og havde karakter af shredderaffald. I forbindelse med indbygningen af affald tilsættes rent vand og/eller - efter særlig tilladelse - perkolat. Affaldet spredes ud ved tipfronten og vandes grundigt, hvorefter det med kompaktoren bygges ind i tipfronten med adskillige overkørsler. Der sikres med denne fremgangsmåde en stor grad af homogenitet, et maksimalt vandindhold og en høj komprimeringsgrad. Sorteringsegnet affald Blandet affald, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er udsorteret farligt, genanvendeligt og/eller forbrændingsegnet affald, kan ikke modtages til deponering. Reno Djurs I/S modtager i stedet dette til sortering. Sorteringen foretages i sorteringshallen i sorterings- og oplagsområdet med gravemaskine med sorteringsudstyr. Der foretages kun maskinel sortering.

29 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 29 Affaldstyper der er forbrændingsegnede, genanvendelige (evt. efter videre oparbejdning) eller farlige udsorteres og fraføres anlægget. Restfraktionen af deponeringsegnet affald føres til deponi Gasindvindingsanlæg, indretning og drift Der vil kun blive deponeret affaldsfraktioner med meget begrænset indhold af bionedbrydeligt affald på udvidelserne. Det forventes derfor kun at give anledning til en særdeles ringe produktion af metangas herfra. I forbindelse med den fremtidige drift af deponeringsenhederne på etape III, A og III, B gennemfører Reno Djurs I/S moniteringer af metanproduktionen. I det omfang, metangasproduktionen overstiger den fremtidige slutafdæknings omsætningskapacitet, vil Reno Djurs I/S etablere den nødvendige opsamling og behandling af gassen Behandlingen kan være udnyttelse til energiproduktion, affakling eller omsætning i kompostbede eller lignende Afhjælpning af gener fra lugt, støv, skadedyr etc. Deponeringsanlægget modtager slam eller slamlignende affaldstyper, der potentielt kan give anledning til lugtgener. Ved modtagelse af sådanne lugtende affaldstyper dækkes disse umiddelbart efter deponering for at mindske udbredelsen af lugt mest muligt. I tørre perioder kan der forekomme støvgener fra deponeringsanlægget. Støvgener begrænses gennem følgende tiltag: Særligt støvende affald udlægges straks efter modtagelse og overdækkes med jord eller andet ikke støvende affald. Støvende affald som asbest, aske m.v. leveres og deponeres emballeret eller befugtet. Ikke-støvende cementbundet asbest dækkes løbende med sand for at undgå støvdannelse. Arealer og interimsveje befæstet med stabilt grus vandes i tørre perioder for at binde støvet. Skadedyr som f.eks. rotter kan tiltrækkes af deponeret affald såfremt dette kan fungere som føde. Gennem kontrol af affaldet og effektiv kompaktering mindskes tilgængeligheden af mulige fødeemner. Personalet er ligeledes opmærksomt på tilstedeværelsen af skadedyr. Konstateres der skadedyr, kontaktes Norddjurs Kommunes skadedyrsekspert således, at en effektiv bekæmpelse kan iværksættes. Papir, plast og andre lette materialer vil kunne give anledning til affaldsflugt i forbindelse med blæsevejr. Affaldsflugt bekæmpes ved løbende kompaktering og afdækning af det modtagne affald samt ved anvendelse af mobile hegn, der opstilles i umiddelbar nærhed af affaldstippen.

30 30 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Desuden foretages der løbende renholdelse af anlægget. Arealer udenfor anlægget kontrolleres jævnligt for affald og rengøres herfor om nødvendigt Forbrug af råvarer Forbrug af tilførte driftsmidler af jord er beskrevet under afsnit ovenfor. Ved driften af deponeringsanlægget er der et forbrug af brændstof til maskinparken og et el-forbug til administrationsbygninger, pumper, mv. I 2011 var forbruget af diesel på ca l. Der forventes ikke et forøget dieselforbrug i forbindelse med driften af udvidelsen, da driften på deponeringsenhederne på Etape II, A lukkes efterhånden som nye enheder på Etape III, A tages i brug. El-forbruget fordelte sig som følger: Samlet elforbrug (kwh) Heraf: Varme og ventilation i administrationsbygninger Vaskeanlæg Pumper inkl. pladsbelysning Øvrigt (opvarmning af maskinhal, køling server- rum, it-udstyr, bomme etc.) Tabel 3-3 Elforbrug ved drift af deponeringsanlægget efter udvidelse Ved idriftsættelsen af udvidelsen af deponeringsanlægget forventes det, at elforbruget til pumpning af perkolat vil stige - hovedsageligt fordi der vil være væsentligt større perkolatmængder, der skal håndteres i forhold til den nuværende situation. Det vurderes på denne baggrund, at el-forbruget hertil vil stige til det dobbelte og dermed at det samlede el-forbrug vil stige til ca kwh/år Drift og vedligehold Der foreligger drifts- og vedligeholdelsesinstrukser for alle Reno Djurs I/S aktiviteter på anlægget. Disse instrukser fastlægger alle aktiviteterne med det formål, at Sikre at alle aktiviteter udføres i overensstemmelse med gældende miljøgodkendelse. Sikre korrekt udførelse af aktiviteterne. Minimere risiko for uheld og påvirkninger på medarbejderne og på miljøet. Der vil tillige være regelmæssig kontrol og eftersyn af brønde, pumper, dræn, befæstelser, samt kontrol af maskiner og udstyr således, at nedbrud, funktionsstop og uheld kan forebygges og evt. uheld kan opdages i tide og konsekvenserne minimeres.

31 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 31 Alle dræn- og transportledninger til perkolat etableres således, at det er muligt at foretage spuling og eftersyn, både under driften og efter den enkelte deponeringsenhed er nedlukket Nedlukning og efterbehandling Opfyldte deponeringsenheder slutafdækkes, når færdig fyldhøjde er nået, hvorved der sikres kontrol med indsivning af overfladevand til affaldet og dermed med perkolatdannelsen. Slutafdækningen har en samlet lagtykkelse på ca. 1,0 m og består af: Nederst: min. 0,8 m mineraljord Øverst: min. 0,2 m stærkt kalkholdigt jord 3.5 Udledninger Overfladevand Overfladevand der fremkommer ved afstrømning fra interne køreveje med asfaltbelægning nedsives direkte langs kørevejene, idet det forventes, at der kan opnås nedsivningstilladelse hertil i lighed med håndteringen af overfladevandet fra belagte arealer på den eksisterende del af deponeringsanlægget. Overfladevand opsamlet i deponeringsenheder, der endnu ikke er taget i brug, føres via enhedens perkolatopsamlingssystem og samlebrønden til nedsivning umiddelbart udenfor enhedens areal Perkolat Jf. ovenstående beskrivelse af systemerne til håndtering af perkolat fra udvidelsens deponeringsenheder, vil perkolatet blive opsamlet og recirkuleret eller sendt til rensning på Grenaa Renseanlæg. I det omfang at der kan opnås nedsivningstilladelse hertil forventes det, at dele af perkolatstrømmene kan nedsives direkte på eller ved arealerne Støj I forbindelse med driften af udvidelsen med Etape III er der følgende kilder, som kan give et støjbidrag til omgivelserne Lastbiltrafik til og fra anlægget Kørsel med kompaktor på deponeringsenhederne Intern kørsel med gummihjulslæsser og gravemaskiner.

32 32 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND I forhold til den nuværende drift af det eksisterende anlæg vil der ikke ske en forøgelse af den samlede støjemission fra deponeringsanlægget. Dog vil aktiviteterne med de ovennævnte maskiner flytte fra Etape II, A til de nye etaper. Herved vil støj emissionen flytte væk fra boliger og skovarealerne syd for Etape II, A (hvor de 3 nærmeste boliger ligger m fra kanten af deponiet) og op mod beboelsesejendommene langs Glatved Strandvej. Disse bygninger vil komme til at ligge i en tilsvarende afstand fra udvidelsens afgrænsninger mod nord og mod nordøst. Det bemærkes, at der ikke hidtil er modtaget klager over støj fra anlægget. Indtil opfyldningen af deponeringsenhederne når en niveau med det omgivende terræn - svarende til en opfyldningshøjde på ca m - vil alle støjende aktiviteter foregå afskærmet i forhold til omgivelserne. Ved opfyldning op over det omgivende terræn vil Reno Djurs I/S holde opfyldningen langs deponiets kant højere end tipfronten, således at der fortsat sker en afskærmning i forhold til omgivelserne. Andre støjende aktiviteter på deponeringsanlægget vil ikke blive ændret ved etablering og drift af udvidelsen. Tidligere støjberegninger i forbindelse med myndighedsbehandlingen af Etape II, a har vist, at gældende støjgrænser i skel og omgivelser ikke ville blive overskredet.

33 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 33 4 Undersøgte alternativer Der er i forbindelse med ændringen af landskabsplanen og udvidelsen af deponeringsanlægget ikke undersøgt andre alternativer. O-alternativ Ved 0-alternativet vil landskabsplanen ikke blive ændret, og deponeringsanlægget vil ikke blive udvidet med den planlagte etape. Den samlede kapacitet af det nuværende deponeringsanlægs Etape II, A forventes opbrugt indenfor ca år, idet deponeringsenhederne til visse affaldstyper dog forventes fyldt op væsentligt hurtigere. Det vil således være nødvendigt, indenfor en kort årrække, at påbegynde etableringen af nye enheder på den endnu ikke etablerede Etape II, B - hvilket vil kunne strække deponeringskapaciteten yderligere år. Dette vil igen medføre, at RGS90' anlæg til behandling af forurenet jord skal flyttes fra Reno Djurs I/S' område indenfor en ganske kort årrække. Når anlæggets Etape II, B herefter er fyldt op skal der findes ny deponeringskapacitet.

34 34 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 5 Miljøvurdering 5.1 Befolkning og afledte socioøkonomiske konsekvenser I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på befolkningen i undersøgelsesområdet, samt direkte og afledte socioøkonomiske effekter af den ændrede landskabsplan og af udvidelsen af deponeringsanlægget, og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv Metode Vurderingen er baseret på en kvalitativ gennemgang af de direkte og indirekte konsekvenser, som projektets miljøforhold kan have for mennesker, som er recipient for miljøpåvirkninger og for større relevante grupper, samt en vurdering af afledte konsekvenser for disse. I analysen skelnes mellem anlægsfase og efterfølgende driftsfase. I følge VVM-bekendtgørelsen 1, skal redegørelsen påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker. Ud fra denne betragtning vurderes først de direkte konsekvenser for mennesket, herunder påvirkninger af livskvalitet, levevilkår samt sundhed. Mennesker indbefatter Befolkningen, det vil sige enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer. Dernæst vurderes de afledte påvirkninger på erhvervs- eller samfundsgrupper, der kan have socio-økonomiske konsekvenser. Dette tager afsæt i Bilag 4 i VVM bekendtgørelsen hvor det uddybes, hvilke beskrivelser der skal foretages. Her fremgår det, at en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold skal indgå i VVM-redegørelsen. 1

35 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 35 I forhold til analysen skal det fremhæves, at der generelt er tale om en meget overordnet fremstilling uden detaljerede konsekvensvurderinger eller særskilte økonomiske analyser. Analysen beskriver forholdene i området inden realisering af lokalplansændringen og af udvidelsen af anlægget - de eksisterende forhold - samt de forventede miljømæssige påvirkninger heraf, det vil sige forskellen mellem referencesituation og projektet. De direkte (miljø)påvirkninger for befolkningen er behandlet under følgende emner: Trafikale konsekvenser, friluftsliv, støj og vibrationer, luftforurening, overfladevand og grundvand, samt arealanvendelse. Det vurderes desuden, om nogle af de beskrevne miljøpåvirkninger fra projektet kan medføre afledte socio-økonomiske effekter for erhvervs- eller samfundsgrupper. De miljøpåvirkninger, der kan få betydning, omfatter primært arealinddragelse, barrierevirkninger, støj og luftpåvirkning, samt visuel påvirkning. Datagrundlag De øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og projektgrundlaget danner grundlaget for analysen. Den primære kilde er VVM-redegørelsens relevante kapitler. Derfor fremstår dette kapitel som en opsummering af alle forhold herfra, som kan påvirke menneskers livskvalitet og sundhed eller væsentlige socio-økonomiske forhold. En del af beskrivelsen af eksisterende forhold er lavet på baggrund af eksisterende kortmateriale, bl.a. fra Danmarks Miljøportal. Afgrænsning I denne VVM-redegørelse er lokalområdet afgrænset til de parter, der må antages at blive direkte eller indirekte berørt af miljøkonsekvenser. Det drejer sig om borgere eller erhverv, der kan opleve ovennævnte miljømæssige påvirkninger, samt besøgende. Beskrivelse af området Eksisterende forhold Placeringen af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg og den udvidelse heraf som er omfattet af projektet er gengivet i nedenstående figur, sammen med en afmærkning af beboelse og erhverv i området.

36 36 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Figur 5-1Placering af beboelse og erhverv i projektets umiddelbare nærhed: Beboelse - helårs eller sommerboliger Landbrugsejendom Erhverv Udvidelsens Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet I området findes landbrugsejendommene Nymandsgård (1) og Glatved Nygård (2), beboelsesejendommene langs Nymandsvej (3 og 4) og Glatved Strandvej (5, 6 og 7), samt kystanlæggene Glatved Strand Industrihavn og Glatved Strand Ladeplads (8). Ejendom (hus) Afstand til Etape III, A (periferi) Afstand til mulig fremtidig deponeringskapacitet (periferi) m 860 m m 720 m m 800 m m 590 m m 630 m m 380 m m m m 260 m Tabel 5-1 Afstand til nabo-beboelser

37 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 37 De primære rekreative områder findes langs med kysten og i de beskyttede områder syd vest og syd for Nymandsvej, samt kyst- og skovområder nord og nordøst for Nymandsvej. Planmæssige forhold Området er for nærværende reguleret ved lokalplan L116. I nedenstående Figur 5-2 er lokalplanens bestemmelser hvad angår arealanvendelsen beskrevet. Figur 5-2 Arealanvendelse i henhold til gældende lokalplan L 116 I lokalplanen er endvidere indeholdt en landskabsplan med tilhørende terrænkoter og beplantningsplan for lokalområdet, som angiver terræn- og beplantningsforhold for området når råstofudgravning og deponering er afsluttet. I nedenstående Figur 5-3 er gengivet terrænforholdene således som de fremgår af lokalplanen. Udsigtsforhold - naboer Den nugældende lokalplan LP116 med de heri angivne retableringskoter er gengivet i nedenstående figur. Det fremgår, at det retablerede område vil have topkote i kote ca. 25 m over havets overflade - svarende stort set til toppen af DONGs nu nedlukkede deponi.

38 38 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Figur 5-3 Retableringsplan i henhold til gældende lokalplan LP 116 Terrænniveau ved nærmeste naboer Teoretisk "vindue" mod havet Terræn ved de nærmestliggende ejendomme kan kort resumeres som følger: Adresse: Markering nr. Terræn ved adressen (m DNN) Glatved Strandvej nr m Glatved Strandvej nr m Glatved Strandvej nr m Glatved Strandvej nr m Tabel 5-2 Terrænforhold ved nærmeste naboejendomme Terræn ved de nærmeste naboer er umiddelbart under eller stort set i det samme niveau som toppen af det retablerede område henholdsvis toppen af det allerede slutafdækkede DONG depot. Udsigten fra nævnte ejendomme over havet vil således være begrænset af udbredelsen af det retablerede område henholdsvis af bevoksning i læbælter mv. Allerede i dag skærmer bevoksningen i læbælter, mv. så meget, at det selv ved de teoretisk åbne vinduer mod havet er vanskelligt at se dets overflade fra naboejendommene. Der henvises til kortbilag 6 i lokalplanforslaget, hvor den nuværende udsigt fra Glatved Strandvej nr. 23 mod havet i sydøstlig retning er vist.

39 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 39 Figur 5-4 Nuværende udsigt mod sydøst fra Glatved Strandvej Vurdering af projektets virkninger Anlægsfasen Etableringen af udvidelsens Etape III, A vil ske over en årrække, hvor der med 5-8 års mellemrum kan forventes etableret nye deponeringsenheder på arealet. Indledningsvis vil der skulle foretages udgravning og reguleringer i udvidelsens område med en forventet anlægsfase på ca. 9 mdr. Efterfølgende anlægsperioder forventes at være at være 6-9 mdr. Det vurderes, at der ikke vil forekomme nogen større påvirkninger af befolkningen eller socioøkonomi i anlægsfasen. Der forventes ingen luftgener for beboelse i anlægsfasen, da anlægsaktiviteterne hovedsageligt foregår i niveauer under det omgivende terræn og i et meget åbent område med en stor opblanding på grund af den kystnære beliggenhed. Der kan være kortvarig påvirkning af trafikanter på grund af kørsel på Nymandsvej og Glatved Strandvej ned fra Balle og til anlægsområdet - specielt i forbindelse med tilkørsel af lermaterialer og grusmaterialer. Støjgener vil være på samme niveau, som når anlægget er i drift i dag. Der er ikke identificeret væsentlige visuelle påvirkninger og ændringer i friluftsmulighederne i anlægsfasen, jævnfør kapitel 5.2. Driftsfasen Etablering af udvidelsen af deponeringsanlægget indebærer, at deponeringsaktiviteterne fra Etape II, A successivt flyttes til området for udvidelsen. Overordnet set er der ingen ændringer i påvirkningerne på befolkningen i driftsfasen set i forhold til den påvirkning, som sker fra det nuværende anlæg. Enkelte beboere og besøgende, der enten bor tæt på projektområdet eller færdes i området, kan blive påvirket i mindre grad, men som helhed vil aktiviteterne på anlægget ligesom indtil nu være afskærmede mod omgivelserne. Driften af udvidelsen forventes ikke at ændre trafik volumen. Der vil derfor ikke i driftsfasen være trafikale konsekvenser for området og dermed heller ikke for befolkningen i området mere generelt. Det samme forhold gør sig gældende i forhold til trafiksikkerhed på både Nymandsvej og Glatved Strandvej.

40 40 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Udvidelsen af deponeringsanlægget får samme vilkår for støj, som de nuværende deponeringsenheder, ligesom de ansøgte aktiviteter svarer til nuværende. Der forventes derfor ikke en ændring i støj fra virksomheden. Der er ingen påvirkninger af vandindvinding eller drikkevandskvalitet, jævnfør kapitel 5.4 om overfladevand og grundvand. I forbindelse med deponeringsaktiviteterne vil disse enten ske i et niveau lavere end det omgivende terræn eller bag afskærmende volde og evt. beplantninger. Der vil således blive etableret læhegn og anden beplantning, som sammen med den allerede eksisterende bevoksning vil dække anlægget i driftsfasen. Der vil om nødvendigt ligeledes blive etableret afskærmende volde på området for i driftsperioden at skærme for indsigt. Der vil derfor ikke være indsigt fra naboarealerne ind til deponeringsaktiviteterne. Ændringerne i landskabet vil blive synlige efterhånden som deponeringen kommer over niveauet af det omgivende terræn. De visuelle påvirkninger er beskrevet i kapitel 5.2 med tilhørende bilag. Efter nedlukning I forhold til friluftsliv, landskab mv. forventes den ændrede landskabsplan på sigt - dvs. når deponeringsanlægget er nedlukket og arealerne åbnes for offentligheden - at få positive konsekvenser for mennesker. Dels fordi området i højere grad vil afspejle de aktiviteter, som har frembragt det, og dels fordi landskabet med sine markante højder og stejle skråninger vil fungere som et oplevelseslandskab med muligheder for udfordrende vandreture og udsigter. Dette vurderes at kunne få en positiv betydning for befolkningens sundhed og livskvalitet. Såfremt den nye landskabsplan realiseres, vil der ske en ændring af udsigten mod havet fra enkelte naboejendomme. Denne påvirkning er beskrevet i lokalplanforslagets visualiseringer - jf. også nedenstående afsnit 5.2 samt Bilag B. Det vurderes, at realiseringen af landskabsplanen ikke vil medføre væsentligt forringet udsigt fra naboejendommene set hverken i forhold til den nuværende situation eller når anlægget til sin tid er slutafdækket og terrænet retableret. Menneskers sundhed På baggrund af de ovenfor angivne vurderinger af påvirkningerne i anlægs-, driftsog efterbehandlingsfaserne vurderes det, at der ved realisering af lokalplansændring henholdsvis den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget ikke vil ske en negativ påvirkning af menneskers sundhed. Socioøkonomiske konsekvenser Driften af udvidelsen og den ændrede landskabsplan vurderes ikke at have nogen væsentlig miljøeffekt, øget støj- eller luftpåvirkning eller visuel påvirkning, der giver socioøkonomiske konsekvenser for erhverv på lokaliteten eller andre steder. Udvidelsen giver ingen direkte påvirkninger i beskæftigelsen eller ændringer af trafikmønstrene i området med sådanne konsekvenser Der inddrages et areal på 12 ha landbrugsjord til udvidelsen. Konsekvensen vurderes ikke at være væsentlig, da arealet ikke er en del af et større jordbrugsområde,

41 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 41 jævnfør kapitel 5.6 om materielle goder. Samtidig udgør 12 ha en meget begrænset del af den samlede landbrugsjord i Norddjurs Kommune. På sigt - når deponeringsanlægget er fyldt op og slutafdækket - vil det ikke længere være muligt, at føre transporter mellem råstofudvindingsområderne vest for Reno Djurs I/S' områder og ned til Glatved Strand Industrihavn og Ladeplads, således som det er muligt i dag. Dette tidspunkt ligger dog meget langt ude i fremtiden. På baggrund af forespørgsler under for-offentlighedsfasen er udarbejdet et kort afsnit vedrørende retlige forhold i forbindelse med økonomisk kompensation overfor naboejendommene til deponeringsanlægget. I Bilag F er vedlagt en principiel gennemgang af det retlige grundlag for udløsning af sådan økonomisk kompensation. Det fremgår af udredningen, at Som hovedregel er vedtagelsen af planer udtryk for erstatningsfri regulering af arealanvendelse - jf. offentligretlig regulering.. Ulemper i form af udsigtstab og/eller skyggevirkning - som overskrider naboretlig tålegrænse - kan udløse kompensation - jf. naboretlig regulering. Udbetaling af erstatning for ulemper forvoldt efter naboretten vil typisk ske på det tidspunkt hvor ulempens tilstedeværelse kan konstateres. Med reference til at ændringen af udsigten for de nærmest beliggende ejendomme vil blive ændret væsentligt - jf. visualiseringerne i lokalplanforslaget - vurderes det, at der ikke er grundlag for økonomisk kompensation til naboer til anlægget. Uanset dette vil en evt. kompensation ikke skulle betales før ulempen - dvs. tabet af udsigt - er konstateret og kan vurderes. 5.2 Landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv Metode Det danske landskab, jordbunden, kulturarven og friluftslivet er beskyttet gennem en række planmæssige og beskyttelsesmæssige bindinger, som har betydning, når et nyt teknisk anlæg skal placeres. Der er derfor indhentet oplysninger om de planog beskyttelsesforhold, der har relevans i forhold hertil inden for lokalplanområdet. Kulturarven i og omkring projektområdet beskrives. Når man vurderer kulturarv og arkæologiske interesser, ser man på både synlige og umiddelbart ikke-synlige enkeltelementer, strukturer og helheder i landskabet. Kulturarven afspejler menneskets brug og påvirkning af landskabet fra historisk tid og frem til vores tid. Kulturarven omfatter fredede fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger, beskyttede sten- og jorddiger, læhegn, værdifulde kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser samt kulturarvsarealer og arkæologiske fundsteder.

42 42 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Afslutningsvis beskrives de rekreative muligheder og faciliteter i området, som kan blive direkte eller indirekte påvirket af projektet, f.eks. fra trafik, støj, luftforurening og lys. Friluftsliv dækker over en bred vifte af udendørsaktiviteter og - faciliteter, som benyttes, opleves og dyrkes i fritiden og i forbindelse med besøg og ferier. Målet kan være såvel rekreation som motion. Oplysninger til kapitlet er bl.a. indhentet fra: Topografiske kort Geomorfologiske kort Jordartskort 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort Flyfotos, ortofotos Data fra Danmarks Miljøportal med arealinformationer Kommune- og fredningsplanlægning Eksisterende forhold På nedenstående figurer er gengivet de planmæssige bindinger og udpegninger, der har relevans for hhv. landskab, jordbund og friluftsliv samt kulturarv. Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen og er udpeget til de anførte formål i Kommuneplan for Norddjurs Kommune I forbindelse med kommuneplanen er arealanvendelsen i lokalplanområdet blevet vurderet og godkendt. Med nærværende lokalplan bliver der ikke inddraget nye arealer i kystnærhedszonen. For lokalplanlægning i kystnærhedszonen gælder jævnfør planlovens 16 stk. 3, at der skal redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 meter anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser.

43 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 43 Skovbyggelinjer Åbeskyttelseslinjer Strandbeskyttelseslinjer Figur 5-5 Beskyttelseslinjer ved projektområdet Projektområdet - Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet Det fremgår, at både projektområdet og området, hvor der er mulighed for fremtidig deponeringskapacitet, ligger uden for beskyttelseslinjer for å og skov, samt ikke berører strandbeskyttelseszonen.

44 44 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Figur 5-6 Beskyttede fortidsminder, stendiger mv. Projektområdet - Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet Der er adskillige fortidsminderegistreringer i lokalområdet, men kun 3 er fredede. Disse er placeret nordøst for projektområdet. Der er herudover flere fredede stendiger i området syd for Reno Djurs I/S' nuværende deponeringsanlæg, og et enkelt i skovområdet nord for projektområdet. Der er ikke i projektområdet eller i området, hvor der er mulighed for fremtidig deponeringskapacitet, registreret arkæologiske fundsteder, fortidsminder eller udpeget arealer af arkæologisk interesse. Ligeledes findes der ej heller beskyttede stendiger indenfor områderne. Landskab og jordbund I forbindelse med forarbejderne til forslaget til ny lokalplan er udarbejdet en landskabsanalyse. Landskabets dannelse og historie Mols er et af landets flotteste eksempel på den glaciale landskabsserie. Det omfattende bl.a. Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft Halvø og dele af Tirstrup Hedeslette. Området viser en glacial landskabsserie i tydelige, og efter danske forhold, meget storslåede terrænformer.

45 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 45 Landskabet er et morænelandskab med overvejende sandbund samt hedesletter. Her skabtes under sidste istid et storslået landskab hvor afsmeltningen fra isen foregik mod nord og øst, hvorved den flade Tirstrup Hedeslette blev dannet. Ved Glatved findes store aflejringer af marint sand og kridt, da en del af områdets sydøstlige del består af hævet havbund fra stenalderen. De mest markante terrænformer langs kystlinjen kystlinjen er Jernhatten, skrænten ved Stenled Sønderskov og de stejle kystskråninger ved Katholm Skov. Nord og syd for området er der to vandløb, der fremhæver projektområdet som en mindre bakkeø. Bevoksning Kulturhistoriske elementer Rekreative interesser Området ved Glatved er generelt opdyrket landbrugsland med store marker og levende læhegn i skel og langs veje. Større tilplantninger er Strandplantagen syd for Glatved samt den gamle Katholm Skov nord for området. Både nord og syd for området er der gamle stendiger og store allétræer, som stammer fra de gamle herregårde. Råstofindvinding har også sat sine tydelige spor i området. Store kratere efter endt indvinding står tilbage som sår i landskab. Nationalpark Mols Bjerge er udpeget og blev igangsat i foråret Forud er gået fem år, siden pilotprojektet blev startet. Området er først og fremmest kendetegnet ved et unikt istidslandskab og en rig mangfoldighed i flora og fauna. Oprettelsen af nationalparker er med til at udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur og landskab med kulturhistorisk værdi og en bedre mulighed for at komme ud og opleve naturen. Projektområdet ligger tæt ved nationalparkens nordlige grænse, men bliver ikke en del af den fremtidige nationalpark. Områder med særlig landskabelig interesse I Norddjurs Kommuneplan er udpeget større sammenhængende områder umiddelbart nord og syd for projektområdet henholdsvis det eksisterende deponeringsanlæg, jf. nedenstående Figur 5-7.

46 46 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Figur 5-7: Områder udpeget som områder med særlig landskabelig interesse. Projektområdet - Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet I henhold til Norddjurs kommunes kommuneplan består områder af særlig landskabelig interesse af særprægede eller sjældne landskaber, særligt varierede landskaber eller landskaber, der bryder et ellers monotont område, landskaber hvor der er samspil med bevaringsværdige kulturmiljøer og kystlandskaber, der visuelt har en sammenhæng med havet. Det fremgår videre af kommuneplanen, at områderne skal beskyttes og bevares. Retningslinjerne for disse områder angiver, at 1 Inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås. Inden for områder af særlig landskabelig interesse skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt 2 I områder af særlig landskabelig interesse skal byggeri, større veje og større tekniske anlæg så vidt muligt undgås 3 Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse i områder af særlig landskabelig interesse skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Evt. byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet

47 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 47 Det fremgår af ovenstående figur, at projektområdet og området, hvor der er mulighed for fremtidig deponeringskapacitet, ikke som sådan er placeret indenfor et af disse områder med særlige landskabsinteresser. Dog støder projektområdet i det nordøstlige hjørne op til et sådant område, måske endog med et mindre overlap. Det pågældende område fremstår i dag som et overdrevsområde og er ligeledes registreret af Norddjurs Kommune som overdrevsområde, der er 3 beskyttet - jf. nedenstående afsnit om flora og fauna. Områder af særlig geologisk interesse Norddjurs Kommune har endeligt udpeget et større sammenhængende område syd og sydvest for det eksisterende deponeringsanlæg til et område med særlig geologisk interesse, jf. nedenstående figur. Figur 5-8 Områder af særlig geologisk interesse Projektområdet - Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet Det fremgår af figuren, at hverken projektområdet eller området, hvor der er mulighed for fremtidig deponeringskapacitet, berører udpegede områder af særlig geologisk, mens det eksisterende deponeringsanlæg støder direkte op til et sådant langs den sydlige afgrænsning. Kulturarv Området er i høj grad præget af at være og have været et område, hvor der i historisk tid og fortsat foretages udvinding af råstoffer.

48 48 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Der er indenfor området eller i dets umiddelbare nærhed ikke arkæologiske fundsteder og området er ikke udpeget til som arkæologisk interesseområde. Friluftsliv De mest betydningsfulde rekreative områder og faciliteter ligger i forbindelse med kysten, samt skovområderne syd for deponeringsanlægget samt nord for Glatved Strandvej. Indenfor det eksisterende deponeringsanlægs rammer og området for udvidelsen heraf er der for nærværende ingen muligheder for friluftsaktiviteter. 0-alternativet Vurdering af anlæggets virkninger Projektområdet er i den nugældende lokalplan udlagt til deponering af affald efter råstofgravningens ophør. Ved 0-alternativet - hvor ændringen af landskabsplanen ikke gennemføres - vil der fortsat efter planens retningslinjer kunne etableres et deponeringsanlæg på projektområdet og det tilstødende område umiddelbart syd herfor. Den samlede deponeringskapacitet vil dog være væsentligt mindre end det forslaget til ny landskabsplan vil kunne give muligheder for. Landskabsplanens nuværende udformning og retningslinjer for beplantning mv. vil være medvirkende til, at området vil springe i skov, hvorved der ikke skabes erstatningsarealer for den overdrevsnatur, der i dag findes på store dele af arealerne. Såfremt udvidelsen af deponeringsanlægget ikke realiseres vil den nuværende lokalplans retningslinjer ikke blive efterlevet. Retablering af arealet til det i lokalplanen fastsatte terræn vil enten ikke ske eller skal ske ved opfyldning med ren jord over en formodentligt meget lang årrække. Realiseres hverken landskabsplanen eller udvidelsen af deponeringsanlægget, vil mulighederne for friluftsliv og betydningen af kulturarv og landskabet være stort set som i dag. Dog vil arealerne på sigt - når deponeringsanlæggets Etaper II, A og II, B er fyldt op og slutafdækket - blive åbnet for offentligheden og vil således kunne benyttes til friluftsaktiviteter. Vurdering af virkninger i anlægsfasen I forhold til 0-alternativet er der ved projektet i anlægsfasen kun få negative konsekvenser for landskab, jordbund, kulturarv og friluftsliv. Anlægsfasens varighed er ca. 9 måneder. I forbindelse med etablering af de næste faser i den samlede udbygning af Etape III, A vil der tilsvarende være anlægsfaser - forventeligt af tilsvarende eller lidt kortere varigheder - med 5-10 års intervaller. Beskrivelse af landskabsplanen og dens effekter Reno Djurs I/S har i samarbejde med Norddjurs kommune fået udarbejdet en ny landskabsplan for området, som er indeholdt i lokalplanforslaget. Landskabsplanen og dens konsekvenser for området er beskrevet i kortbilagene til lokalplanforslaget - indeholdt i nærværende redegørelse i bilag B. I nedenstående figur er vist det retablerede terræn på det samlede deponeringsområde, således som det vil være udformet i henhold til landskabsplanen.

49 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 49 Figur 5-9 Retableret terræn på Reno Djurs I/S deponeringsanlæg Hensigten med landskabsplanen er på sigt, at skabe et oplevelsesrigt landskab, der er tilpasset omgivelserne og som kan fortælle lokalitetens historie som råstofgrav, sorteringsanlæg og deponi. Landskabsplanen viser blandt andet, hvordan det nye landskab skal formes som en bakkeformation, der harmonerer med de øvrige terrænformer langs kystlinjen, herunder Jernhatten, skrænten ved Stenled Sønderskov og de stejle kystskråninger ved Katholm Skov. Mod naboområderne og kystlandskabet bliver det nye landskab formet med et blødt og naturligt formet terræn. Den eksisterende transportvej ned gennem anlægget bliver omdannet til en dyb slugt med markante voldagtige skråninger, og på bakkedragets top bliver der etableret en præcis kegleformet udsigtshøj, hvor topkoten er cirka 50 meter over normal vandstand. Udsigtshøjen og slugten skal med sine præcise former fremstå som markante kulturelle elementer i landskabet. Landskabsplanen omfatter desuden principper for hvordan lokalplanområdet skal beplantes efter retablering. Beplantningsplanen er gengivet på lokalplanforslagets kortbilag nr. 4. Beplantningen skal i stor grad ske ved en naturlig indvandring.

50 50 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND I forbindelse med lokalplanforslaget er det undersøgt med visualiseringer, hvordan det nye landskab ved Glatved Strand vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet. Visualiseringerne er vist på forslagets kortbilag nr Påvirkningen af det kystnære terræn På baggrund af en besigtigelse af området ved Glatved Strand og visualiseringer af det fremtidige terræn er det vurderet, at det nye landskab primært kan påvirke oplevelsen af de kystnære terrænformer. Det er derfor undersøgt med visualiseringer, om man kan se det nye landskab i projektområdet fra lokaliteter ved henholdsvis Glatved Strand, Glatved Strandvej, Ruggårdsstrand og Kattegat. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at det nye landskab ikke vil påvirke oplevelsen af de kystnære terrænformer i væsentlig grad. Fra Glatved Strandvej, hvor afstanden til toppunktet i det nye landskab er cirka 900 meter, er det vurderet, at det nye landskab vil fremstå som et markant og karakteristisk morænelandskab. Visuel påvirkning af landskabet Kulturhistorie Rekreative værdier Det vurderes videre, at den eksisterende bevoksning i stor grad vil reducere den visuelle påvirkning af landskabet og at det dermed generelt alene er fra højtliggende lokaliteter og/eller fra åbne områder at man kan se det nye landskab i projektområdet. I den forbindelse er det undersøgt med visualiseringer om man kan se det nye landskab fra lokaliteter på Bakkegårdsvej, Nyballevej ved Hoed Å og Nyballevej øst for Rosmus. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at det nye landskab generelt vil være skjult bag den eksisterende bevoksning. Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at oplevelsen af markante kulturhistoriske elementer kan blive visuelt forstyrret af det nye landskab i projektområdet. Ligeledes vurderes det, at det nye landskab i projektområdet ikke vil medføre nogen negativ påvirkning af de rekreative værdier i den fremtidige nationalpark Mols Bjerge. På baggrund af visualiseringerne er det vurderet, at det nye landskab fremstår harmonisk i forhold til de øvrige landskabselementer i kystnærhedszonen. Det er samtidig vurderet, at det nye landskab vil forstærke de natur- og friluftsmæssige interesser i området. Lokalplanen vurderes derfor ikke at være i strid med planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområderne.

51 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 51 Udsigt fra naboejendomme Hvad angår udsigten fra naboejendomme er i lokalplanforslaget vist nedenstående visualisering til illustration af ændringen af samme. Figur 5-10 Visualisering af udsigt mod sydøst fra Glatved Strandvej 23. Det fremgår, at der ikke vil ske væsentlige ændringer i udsigtsforholdene fra naboejendommene. Vurdering af påvirkning af jordbund, kulturarv og friluftsliv I forhold til 0-alternativet vurderes, at realiseringen af landskabsplanen henholdsvis den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget ikke vil påvirke jordbund, kulturarv eller friluftsliv negativt. For så vidt angår friluftsliv vil gennemførelsen af landskabsplan og projekt på sigt give forbedrede muligheder for at området i sin helhed indgår som rekreativt område sammen med de nærliggende udpegede henholdsvis beskyttede områder med overdrev, skov og strand Kumulative effekter Der vil ikke være kumulative effekter ved realiseringen af landskabsplanen eller deponeringsanlægget hvad angår jordbund, kulturarv eller friluftsliv.

52 52 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 5.3 Plante- og dyreliv Metode Kortlægning - indsamling af eksisterende oplysninger De anvendte kilder til eksisterende data om plante- og dyreliv er databaserne Miljøportalen (Miljøministeriet, 2010), DOF-Basen (Dansk Ornitologisk Forening, 2011), Danmarks svampeatlas (Foreningen til svampekundskabens fremme, 2010), Bugbase (Lepidopterologisk Forening, 2010) og fugleognatur.dk (Thomas Eske Holm, 2010). Herudover er der indhentet oplysninger fra Atlas Flora Danica (Botanisk Forening, 2009), Dansk Pattedyratlas (H. Baagøe & T.S. Jensen, 2007), Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (B. Søgaard & T. Asferg (red), 2007), Norddjurs Kommunes registrering af Bilag IV arter og forskellige andre håndbøger. Undersøgelsesområdet Kortlægning - feltarbejde med nye registreringer Undersøgelsesområdet omfatter tre delområder, således som det fremgår af figuren nedenfor. Bortset fra den nordligste del af området, som fortsat er opdyrket, har hele undersøgelsesområdet været opgravet i forbindelse med råstofudvinding af kalk, grus og sten.

53 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 53 Områderne er gennemgået til fods, og alle arter af højere planter, der kunne erkendes, blev noteret. I alt blev der set 195 forskellige plantearter ved de to besøg. Fug- Delområde 2 Delområde 1 Delområde 3 Figur 5-11 Kort over området med inddeling i de tre del-områder, samt beskyttede naturtyper Projektområdet - Etape III, A Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet 1. Reno Djurs I/S' nu nedlukkede Etape 1, de aktive deponeringsenheder og sorteringsområdet, samt et område med RGS 90 A/S' jordbehandlingsanlæg. 2. Projektområdet for Etape III, A og område med mulighed for fremtidig deponeringskvalitet. Området omfatter et mindre opdyrket område. Råstofudvindingen afsluttedes på dette område i Et område, der ligger i udkanten af de arealer der tænkes inddraget, omfattende nu nedlukkede og efterbehandlede deponier til restprodukter fra energiproduktion, samt ældre mere uforstyrrede overdrevsarealer på kanten heraf. To feltbesøg Området er besøgt den 21 marts fra kl 13 til 18 samt mellem den 17. og 19. juli Derudover er en del af området gennemgået i sommeren 1999 i forbindelse med en tidligere VVM-undersøgelse.

54 54 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND le, der opholdt sig på eller over arealerne, blev ligeledes noteret. Spor af pattedyr og fund af sommerfugle og en skrubtudse blev også noteret. Vejret ved forårsbesøget var lunt for årstiden, solen skinnede, og det blæste 5-8 sekundmeter. Feltbesøget fandt sted for tidligt på året, til at man kunne registrere ynglefugle, sommerfugle og flere arter af padder og krybdyr. Således kunne det ikke afgøres med sikkerhed om der er markfirben på området. Markfirben er omfattet af EF-habitatdirektivet og kræver streng beskyttelse. Ligeledes var mange af de plantearter, der er karakteristiske for området, endnu ikke fremme. Enkelte kunne erkendes som vinterstandere, men listerne fra besøget var ikke fuldkomne. Ved sommerbesøget var vejret omskifteligt dansk sommervejr med byger og moderat blæst, men også med en lang periode på 5 timer med solskin den 18. Ved sommerbesøget var der i forhold til forårsbesøget flere blomster fremme, så det var muligt at lave en længere artsliste og få et bedre indtryk af områdets kvaliteter og potentiale. Eftersøgning for markfirben Den 17. juli blev der lagt nogle plader af krydsfiner på 5cm høje fødder ud i firbenegnet terræn. Tilstedeværende firben vil i dårligt vejr søge i ly under pladerne og kan på denne måde nemt registreres. Pladerne blev undersøgt og genindsamlet i dårligt vejr den 19. juli. Den 18. juli blev vegetationen gennemgået nærmere, og områder, der var egnede til markfirben, blev gennemgået i timerne med solskin, hvor det ikke var for varmt (under 20 grader), hvor firben kan forventes at være fremme for at varme sig i solskinnet. Ved eftersøgning af firben ser man 5-10 m frem for sig for at opdage dem inden eller når de løber i skjul Undersøgelsesområdet Artslisterne og lokalitetsskemaerne fra feltarbejdet er vedlagt som Bilag D. Nedenstående tabel gengiver de fundne overdrevsindikatorer, der er særligt værdifulde i forhold til DMUs vejledning - de såkaldte stjernearter, også kaldet positivarter på Registreringsskema til overdrev, version 1.04 (jan. 10).

55 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 55 Særlige overdrevsarter Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 bakketidsel (K*) X X brunelle, alm (*) X ene (S*) gyldenris, alm. (S*) X X høgeurt, håret (*) X X X hør, vild (K*) jordbær, bakke- (K*) X X katteskæg (S*) X klokke, liden (*) knopurt, almindelig (K*) X X knopurt, stor (K*) X X krageklo, mark- (K*) X X kællingetand, alm (*) X X ranunkel, knold- (*) X X rundbælg (*) X X X snerre, gul (*) X X stenbræk, kornet (*) X stenurt, bidende (K*) X X vikke, musse (*) X X voldtimian (K*) X X X Total K: fortrinsvis kalkholdig bund *: positivart. S: fortrinsvis sur bund. Fed skrift: indikatorart. Tabel 5-3 Fundne overdrevsarter - feltarbejder 2012.

56 56 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Beskrivelse af delområder Delområde 1 Figur 5-12 Området omkring modtagelsen fremstår bypark-lignende. Området omfatter administrationsbygningerne/modtagelse og det gamle deponiområde, der er færdigbehandlet, aktive områder med deponeringsenheder bl.a. for forurenet jord, asbest, shredderaffald og blandet affald, Reno Djurs I/S' sorteringsområde med hal, og RGS 90 A/S' jordbehandlingsanlæg. På de færdigbehandlede områder er der efterbehandlet med lerjord, flis og andet. Vegetationen her er domineret af arter, der trives under næringspåvirkede forhold, bl.a. stor nælde, tidsler og andre høje urter. Da jorden har været blandet noget rundt, ses der enkelte steder arter af planter, der normalt ses på fugtig bund. Det er steder, hvor jorden f.eks. på grund af sammentrykning har dårlige drænforhold. Der er plantet visse vejtræer og eksotiske buske omkring administrationsbygningerne, og flere arter af haveplanter ses enten plantet eller forvildet fra haveaffald. Alt sammen bidrager til at give et bypark-lignende indtryk, der er helt anderledes end de overdrev, der tidligere fandtes her.

57 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 57 Figur 5-13 Der er efterbehandlet med flis og næringsrig jord, hvorfor området ikke længere har overdrevskvaliteter. Det færdigbehandlede område er efterbehandlet i henhold til retningslinjerne i nedlukningsplanen for Etape I og den oprindelige tilladelse, der ikke tog sigte på at genskabe områdets tidligere overdrevskarakter. I den del af området, hvor der fortsat er deponerings- og andre affaldsrelaterede aktiviteter, ses stadig rester af overdrev langs kanterne. Der blev ved feltarbejdet (i foråret) registreret 60 arter af højere planter. Dette delområde har dermed formodentligt det største antal plantearter, hvilket skyldes en kombination af flere jordtyper og forekomsten af ikke-hjemmehørende arter. Nedenfor er anført de arter, som er særlige overdrevsindikatorer (de såkaldte stjernearter på DMUs overdrevsskema, se Registreringsskema til overdrev, version 1.04 (jan. 10)) og som er fundet i forbindelse med feltarbejdet. Som det fremgår af tabellen over fundne overdrevsarter har undersøgelsesområde 1 den laveste værdi som overdrev, idet der - trods det høje artsantal - er færrest stjernearter. Stjernearter indikerer særligt værdifulde overdrev. De få, der blev fundet, voksede alle langs kanten til det aktive område, hvor den rå minerealjord stadig forefindes. Af andre organismegrupper blev der på delområdet registret 19 arter af fugle, bl.a. den sjældne rovfugl rød glente. Igen den 18 juli blev der set 2 røde glenter, og arten yngler uden tvivl i en skov eller lund i nærheden. Rød glente er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, den er rødlistet og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Ved sommerbesøget kunne det også konstateres, at der på Glatved Strand - udenfor projektområdet og selve undersøgelsesområdet - er ikke mindre end 4 ynglepar af den rødryggede tornskade, af hvilke en enkelt fugl lagde vejen forbi hegnet

58 58 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND mellem område 1 og 2 og kunne ses fra delområde 3. Den rødryggede tornskade er også omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Delområde 2 Området omfatter det areal, der planlægges inddraget til udvidelsen. Området omfatter hovedsageligt tidligere udvindingsområder, der ikke er efterbehandlede, samt et ikke-udgravet område, der er landbrugsareal. En del af arealet udgøres af de vestvendte, efterbehandlede skråninger af deponierne med restprodukter fra energiproduktion. 39 arter af planter blev set ved feltbesøget om foråret, mens der i juli kunne registreres hele 106 arter på arealet. Af de fundne arter er 45 arter medtaget på DMUs registreringsskema for overdrev, heraf er de 13 såkaldte positivarter, der findes på mere værdifulde overdrev, se skema ovenfor. Benyttes andre definitioner af overdrevsindikatorer er tallet højere, f.eks. vokser her også den ualmindelige gule evighedsblomst (som dog lokalt er meget hyppig og findes på vejkanter overalt i området) og den sjældne knopnellike (se foto i margen). Overdrevet er dog endnu i et tidligt successionsstadie med mange enårige planter, da der indtil 2009 har været jordarbejder og forstyrrelser på det meste af arealet. Så arealet har ikke alle overdrevsarter, der er kendt fra Glatved, repræsenteret. Ligeledes forekommer heller ikke nogle af de særlige indikatorarter, der indikerer overdrev i god naturtilstand, hvilket stemmer overens med at overdrevet har været forstyrret væsentligt i nyere tid. Figur 5-14 Gul evighedsblomst er ualmindelig og knyttet til overdrev og sandede steder, men er ikke med i de officielle lister over typiske overdrevsplanter.

59 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 59 Figur 5-15 På den centrale del af delområde 2, som har henlagt nogle få år siden råstofgravningen blev stoppet, findes mange overdrevsarter i tidligt successionsstadie. Under feltarbejdet noteredes 10 fuglearter i foråret og 16 i sommeren på delområde 2, men mange af de arter, der sås strejfer rundt mellem de enkelte områder I alt blev 33 arter af fugle noteret på alle delområder i undersøgelsesområdet.

60 60 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Figur 5-16 Følfod blomstrer under havtornbuske på en af de lidt mere tilgroede dele af delområdet Af pattedyr blev der set hare, fundet spor af ræv og rådyr, samt fundet en død muldvarp. I undersøgelsesområde 2 sås 5 arter af dagsommerfugle, herunder sandrandøje, der er lokalt udbredt på tørre og sandede steder.

61 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 61 Figur 5-17 Sandrandøje er en mindre almindelig og lokalt udbredt sommerfugl tilknyttet meget tørre levesteder. Delområde 3. Området omfatter de østvendte skrænter og toppen af DONGs efterbehandlede deponier, samt et område nord herfor, som er delvist tilplantet. 48 forskellige arter af planter kunne identificeres den 21/3, mens der ved sommerbesøget kunne findes ikke mindre end 91 arter, selvom kun den berørte nordlige del blev undersøgt. Af de fundne planter er de 45 arter medtaget på DMUs registreringsskema til overdrev, heraf er 17 særlige stjernearter, som indikerer værdifulde overdrev. Se skema oven for under delområde 1. Dette er det højeste antal for de tre delområder. Overdrevet her fremstår som mest uforstyrret, og har tilsyneladende henligget uforstyrret siden slutafdækningen blev etableret på DONGs deponis østvendte skråninger. Det er det eneste af de undersøgte delområder, hvor der er fundet en af de arter, der er typiske for overdrev i god naturtilstand - nemlig ene. Der er plantet skov på en del af arealet. Det er navnlig den nordlige del, der er tilplantet med lige rækker af blandede løvtræer, heriblandt arter som balsam-poppel og fjeldribs, der ikke er naturligt hjemmehørende. Længere mod syd ses et bredere græsdækket overdrev, som - fordi det ikke er afgræsset - er noget tilvokset med højt græs. Her vokser dog stadig en del overdrevsplanter, det største antal ud af alle tre delområder.

62 62 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Figur 5-18 Der er rejst skov i den nordøstlige udkant af området. Et tiltag, der yderligere forringer områdets betydning for den biologiske mangfoldighed, idet overdrev er en mindre almindelig naturtype, der rummer flere sårbare arter, end ung skov. Figur 5-19 Længere mod syd - i den østlige kant af området - ses de ældste overdrevsarealer med flest stjernearter, der indikerer værdifulde overdrev.

63 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 63 Der kunne under feltarbejdet kun noteres 7 fuglearter i foråret og 15 ved sommerbesøget, men mange af de arter, der sås i det første delområde, strejfer også ind over dette område. Trods det blæsende vejr havde en enkelt skrubtudse vovet sig frem i foråret, og et markfirben havde søgt ly under en af de dertil udlagte plader. Kun en meget lille del af dette område er allerede udpeget som 3- jf. markeringen heraf gengivet i Figur , men det vurderes, at hele området har overdrevskarakter (se nedenfor). Bilag IV arter Arter omfattet af EU-direktiver Arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV er strengt beskyttede arter, der nyder beskyttelse uanset hvor de findes. Tilladelse til projektet kan alene gives såfremt projektet ikke ødelægger yngle- eller rastepladser for sådanne arter. For mere almindelige arter - som f.eks. markfirben - er der dog mulighed for dispensation, hvis projektet kan gennemføres således, at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. En dispensation skal i givet fald søges hos Norddjurs kommune. Af øvrige arter, der er omfattet af bilag IV og som kunne forekomme på Reno Djurs I/S' område, skal nævnes: Flagermus spidssnudet frø stor vandsalamander Flagermus arterne vand-,brun-,langøret-, syd- og dværgflagermus er kendte fra denne del af Djursland og andre kunne også forekomme (f.eks dam-, frynse- og skimmelflagermus). Flagermus raster i bygninger, hule træer og grotter, og sådanne rastesteder findes ikke i projektområdet. Kun jagende flagermus af arter, der færdes i meget åbne områder, vil jage over området. Projektet vil ikke påvirke disse arters muligheder for at finde føde, og det konkluderes derfor at der ikke vil være nogen påvirkning. Spidssnudet frø og stor vandsalamander kan evt. yngle i vandhullet i den sydlige del af delområde 3. Vandhullet ligger imidlertid uden for projektområdet og vurderes ikke at blive påvirket via luft, overfladevand eller grundvand fra projektet. Der er andre og bedre fødesøgnings- og rasteområder tættere på vandhullet (end de områder der berøres af projektet). Disse arter vurderes således ikke at ville blive påvirket af projektet og er derfor ikke nærmere eftersøgt. Beskyttede fugle Fugle, der er omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, er underlagt lignende krav om streng beskyttelse som bilag IV-arterne i habitatdirektivet. To bilag

64 64 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND I-fuglearter, rød glente og rødrygget tornskade, yngler i nærheden og bruger området i en vis udstrækning til fouragering. Figur 5-20 Rødrygget tornskade har en væsentlig forekomst med 4 par på Glatved Strand og benytter Reno Djurs I/S' arealer til fødesøgning. Den er omfattet af strenge beskyttelseskrav af EU. Den røde glente ynder uforstyrrede skove som ynglested, mens den rødryggede tornskade er afhængig af varme, tørre områder med spredte tjørne/tornebuske, en vegetationstype, man finder på Glatved Strand og til en vis udstrækning i de gamle råstofgrave. Det er ikke umuligt at arten kan have ynglet her tidligere, f.eks. i tilknytning til de mange havtornebuske. Under feltarbejdet blev der dog ikke observeret tegn på at dette er tilfældet nu. Ved besøget i juli sås kun en enkelt han, der sandsynligvis er en af ynglefuglene fra stranden, hvor der er 4 ynglepar. Dette er en usædvanlig stor tæthed af denne fugl, der er gået meget tilbage i Østdanmark, mens den er blevet mere udbredt i Vestdanmark. Det vurderes at der er mellem 1500 og 3000 par i landet. Markfirbens forekomst på Reno Djurs I/S' område Den 18. juli kunne konstateres markfirben på delområde 2 i den nordøstlige del, hvor en ret stor og tyk hun sås i ret åbent terræn. Den 19. juli fandtes et andet individ, en hun under den ene af de til formålet udlagte plader på undersøgelsesområde 3 (centralt).

65 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 65 Figur 5-21 Det er svært at få et godt billede af markfirben, men her er et snapshot af en hun i delområde 1. De anvendte metoder til at finde markfirben kan ikke bruges til at sige ret meget om bestandsstørrelsen, men viser først og fremmest at arten findes her. Kombineret med det faktum, at området er meget velegnet og ligger i tilknytning til andre velegnede områder, er det rimeligt at antage, at der er en væsentlig forekomst af markfirben på Reno Djurs I/S' område, også på de dele der inddrages som følge af projektet. For at underbygge denne rapports forslag til afværgeforanstaltninger, forklares neden for lidt om markfirbens krav til levesteder. Markfirben efterstræbes især af fugle, grævling og huskatte. Huskatte er normalt den væsentligste fjende, men der er kun få huse i nærheden (hvorfra kattene kunne komme). Til gengæld er område 1 så åbent og vegetationsfattigt, at firben er mere synlige for f.eks. krager og fasaner. Ved naturlig succession, det vil sige udvikling i vegetationsdække og artssammensætning, vil delområde 2 blive mere velegnet efterhånden som det gror lidt til, mens område 3 måske allerede næsten er for tæt. Delområde 2 er meget sparsomt bevokset, da det har været forstyrret inden for de sidste få år. Delområde 3 har ikke været forstyrret i længere tid, og jordbunden synes også at være noget mere næringsrig end på 2. Det bedst egnede landskab til markfirben vil være et område med variation i et forholdsvist sparsomt vegetationsdække. Der skal være enkelte højere stauder eller buske, der kan skærme for solen på meget varme dage, og der skal være områder med løs, gerne åben jord, hvor markfirbenet let kan grave deres æg ned. En sådan naturtype kan opnås enten gennem pleje (med ekstensiv græsning) eller, som det er muligt i dette tilfælde, ved at undgå at næringsrig jord og humus ligger øverst. Jo

66 66 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND renere kalk og bedre dræn, jo mindre tæt vegetation. Rydning af større træer kan dog stadig ad åre komme på tale Om overdrev og botanikken på Glatved Strand Glatved Strand har haft meget fine overdrev, og flere sjældne planter - der er særdeles sjældne på nationalt plan - er kendt fra området. Overdrev er en gammel lysåben naturtype, der ofte domineres af græs og blomster, der ikke kan klare sig i konkurrence med næringskrævende arter. Overdrev findes derfor typisk på steder med en meget lang historie for græsning og på meget næringsfattige jorder. På overdrev vokser også gerne enkelte, ofte tornede buske, som husdyrene undgår at æde. I gamle dage var det typisk de dårligste jorder man lod afgræsse, de bedre egnede sig til dyrkning af afgrøder. Efter at man har kunnet gøde jorden effektivt (med indførsel af kunstgødning), er overdrev blevet trængt meget tilbage og er derfor omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. I dag findes de bedste overdrev på steder, der pga. geologien har meget næringsfattig jord, f.eks. i gamle råstofgrave, og de er på grund af mangel på afgræsning ofte truet af tilgroning. Kun meget beskedne dele af arealet er af kommunen udpeget som 3 overdrev, idet det dog - jf. ovenstående - fremgår, at også andre dele af undersøgelsesområdet har tilsvarende overdrevskvaliteter. Uagtet at arealerne er udpeget eller ej kan arealer med overdrev ikke ændres uden at der forinden ansøges om dispensation herfor. Da store dele af område 2, hvor udvidelsen af deponeringsanlægget agtes placeret, opfylder definitionen for overdrev (bl.a. med forekomst af biotoptypiske planter) vurderes det, at der bør ansøges om en sådan dispensation for hele det berørte område. De allerede udpegede dele af området, der er udpeget som 3, fremgår af kortet øverst i kapitlet. Tidligere feltarbejder COWI har tidligere (sommeren 1999) gennemgået delområde 1 og dets omgivelser på et tidspunkt hvor deponeringsanlæggets Etape I stadig var aktiv og de nuværende aktive deponeringsenheder - Etape II, A - endnu ikke var blevet etablerede. På tidspunktet var der stadig aktiv råstofudgravning i del-område 2, og der var endnu ikke gennemført slutafdækning af de vestvendte skråninger af restprodukt deponiet på del-område 3. Den gang skrev COWI bl.a. (i uddrag): "Kalken, der er fremme i overfladen, betinger en helt speciel og enestående flora i området. Her vokser mange sjældne, meget sjældne, sårbare lokalt udbredte og rødlistede arter sammen med en lang stribe af arter, der er biotoptypiske for overdrev. I området vokser desuden to meget sjældne mosser, der hver især kun findes ét andet sted i Danmark (Fakse Kalkbrud og Møns Klint)".

67 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 67 Kategori Arter registreret i og omkring Glatved Kalkbrud 1999 Registreret v. feltarbejdet Herudover fra litteraturen Ex Ingen Kalk-Øjentrøst V Ingen Hylde-Gøgeurt R Ingen Knop-nellike, Filtet Soløje, Stinkende Krageklo, Dansk Astragel. A Ingen Opret Kobjælde, Bjerg-Perikon, Bakke-Jordbær, Aks-Ærenpris, Kattefod, Glat Rottehale, Bakke- Gøgelilje, Tyndakset Gøgeurt. B Sand-Frøstjerne, Nikkende Limurt, Bakke-Nellike, Stivhåret Kalkkarse, Strandkål, Farve Visse Overdrevsindikatorer 1) Håret Viol, Grådodder, Knoldet Mjødurt, Blodrød Storkenæb, Rød Kornel, Merian, Gul Evighedsblomst, Lav Tidsel, Skov-Høgeurt, Stivhåret Borst, Alm. Månerude, Bakke-Soløje, Engelsk Visse, Smalbaldet Klokke. Ene, Håret Viol, Hulkravet Kodriver, Bidende Stenurt, Knoldet Mjødurt, Mark-Krageklo, Rundbælg, Blodrød Storkenæb, Vild Hør, Alm. pimpinelle, Gul Snerre, Mark-Bynke, Gul Evighedsblomst, Lav tidsel, Stor Knopurt, Håret Høgeurt, Bakke-Soløje, Filtet Soløje, Smalbaldet Høgeurt, Lav Skorzonner, Fåre-Svingel, Eng- Havre, Tanbælg. Alm. Månerude, Sandfrøstjerne, Opret Kobjælde, Nikkende Limurt, Bakke-Nellike, Alm. Hjertegræs, Krat-Fladbælg, Djævelsbid, Kattefod, Bakke-Gøgelilje. Tabel 5-4: Liste over særlige arter fra Glatved Kalkbrud - udarbejdet i forbindelse med feltundersøgelser i Ex: Formodet uddød i Danmark V: Rødlistet som sårbar R: Rødlistet som sjælden A: Arter som er ansvarsarter, fredede eller mere eller mindre sjældne B: Lokalt udbredte eller ualmindelige arter 1): Skov- og Naturstyrelsens system fra 1994 I forhold til Skov- og Naturstyrelsens system med 62 overdrevsindikatorer blev 18 arter fundet i delområde 1, hvortil skal lægges de arter der er kendt fra nærområdet, eller i alt ikke mindre end 35 overdrevsindikatorer omkring Glatved Kalkbrud. Det er over halvdelen af Danmarks overdrevsindikatorer. Ved forekomst af 20 sådanne indikatorer klassificeres lokaliteten som I-lokalitet. I-lokaliteter er de vigtigste botaniske lokaliteter i Danmark. Lokaliteten opfylder også kriterierne for at være en I-lokalitet ud fra forekomsten af kalk og antallet af rødlistede arter. Så hele tre forhold gør lokaliteten til en I-lokalitet og i hvert fald af regional, måske af national betydning.

68 68 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND I forhold til DMU's nyere system med stjernearter, af hvilke der findes 20, blev der ved sidste VVM-undersøgelse fundet 12 af disse. COWI anbefalede derfor følgende i forhold til den fremtidige nedlukning af etapen (Etape 1): "Det er vigtigt at fyldområderne ved overgang til passiv drift dækkes med kalk fra området, og ikke moræneler, desuden at det ikke tilplantes. Mange af de meget sjældne arter på lokaliteten vokser langs kanterne af kalkbruddet, og vil derfor hurtigt kunne indvandre, hvis deponiet dækkes med kalk." Der er i miljøgodkendelsen for de nu aktive dele af deponiet - Etape II, A - stillet sådanne vilkår for nedlukningen heraf, der netop sikrer, at der benyttes næringsfattig jord til slutafdækningen for at genskabe overdrevskvaliteterne i området. Der er indtil nu kun etableret slutafdækning over en enkelt deponeringsenhed (Enhed A - delvist - i 2011), hvorfor der endnu ikke er erfaringer for effekten af de påbudte afværgetiltag. Det er imidlertid evident fra netop del-område 2 - hvor råstofudvindingen sluttede i 2009 og DONGS deponi ligeledes blev slutafdækket på de vestvendte skråninger - at overdrevsarterne indfinder sig meget hurtigt på arealerne. Dette tilskrives de særlige jordbundsforhold og de tæt tilgrænsende overdrevsområder, hvorfra de særlige overdrevsarter nemt kan indvandre. Nedlukningen af Etape I var reguleret efter krav fra tidligere miljøgodkendelse og har således ikke omfattet af tilsvarende krav. Etapen er derfor blevet slutafdækket med næringsrig, muldet eller leret overjord, og er - efter den gældende beplantningsplan - beplantet med ikke-hjemmehørende arter. Det således nedlukkede deponeringsområde fremstår derfor i dag byparkslignende uden overdrevskvaliteter. Det kan konstateres, at overdrevsvegetationen helt er forsvundet fra den nedlukkede Etape I af deponeringsanlægget og er ret trængt i den aktive del af delområde 1. Kun små rester med få arter forefindes stadig langs kanten af den aktive del. Vegetationen, som den fremstår i dag, viser at mængden af overdrevsplanter svinder meget med forstyrrelser og forsvinder helt med ved anvendelse af næringsrig jord i slutafdækningen. Lang tidsperiode Vurdering af udvidelsen Efterhånden som deponeringen på anlæggets Etape II, A når endelig fyldhøjde vil de enkelte deponeringsenheder blive nedlukkede og slutafdækkede. Dette forventes at ske over de næste ca. 10 år. Der vil dermed med de gældende vilkår herfor blive etableret nye arealer med næringsfattig, kalkrig overjord over de nedlukkede enheder, hvorved overdrevsarterne kan brede sig ind over disse. Deponeringsenhederne på den ansøgte Etape III forventes etableret, udnyttet og slutafdækket over en længere periode på år. Etapen vil blive anlagt, udnyttet og slutafdækket i del-etaper over den lange periode, idet kun enheder til ca. 10 års deponering forventes at være i drift samtidigt. Store dele af arealerne på etapen vil således henligge i flere år før de inddrages, ligesom de enkelte enheder slutafdækkes med næringsfattig og kalkrig mineraljord, så snart de har nået endelig fyldhøjde.

69 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 69 Området er 3 beskyttet Særligt beskyttede arter Det er konstateret, at vegetationen i området opfylder de botaniske definitioner for overdrev. Der må derfor - jf. bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3- ikke foretages ændringer i tilstanden af disse. Der er dog mulighed for, at Norddjurs Kommune i særlige tilfælde kan give dispensation herfor, jf. Lovens 65, stk. 3. Der er ligeledes i området konstateret de overdrevskrævende og særligt beskyttelseskrævende arter markfirben (bilag IV art) og rødrygget tornskade (EF fuglebeskyttelsesdirektiv bilag 1). Markfirben må antages at yngle i selve området, mens området fungerer som jagtområde for rødrygget tornskade, der yngler på selve Glatved Strand udenfor projektområdet. Disse arter er begge beskyttede ved EU's habitatdirektiv og bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 29 a. Arterne må således ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, hvilket gælder i forhold til alle livsstadier af arterne. Der er muligheder for - jf. Naturbeskyttleseslovens 65 stk.5 at dispensere for denne beskyttelse, når der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og når dispensationen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Sidstnævnte indebærer for især mere udbredte bilag IV-arter - som f.eks. markfirben - at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde skal opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Dispensationen skal endvidere have til formål f.eks. at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art. Forslag til afværgetiltag De overdrevsarealer som inddrages ved etablering og drift af den påtænkte udvidelse af deponeringsanlægget genskabes ved, at opfyldte deponeringsenheder slutafdækkes med næringsfattig og kalkrig mineraljord hvorved, der skabes gode betingelser for at overdrevsvegetation og -fauna genindvandrer til området. Overdrevsvegetationen kan yderligere understøttes på lokaliteten ved at overjord fra de arealer der inddrages udlægges igen på naboarealer, hvor der ikke er overdrev, og på de nedlukkede og slutafdækkede deponeringsenheder. Derved flyttes den frøbank som rummes i overjorden til nye erstatningsarealer. Frøene fra forskellige plantearter har forskellig persistens. Uanset om en planteart måtte have en høj persistens eller ej må det antages, at jo længere overjorden ligger i depot inden genudlægning, jo større risici er der for at nogle af frøene ikke spirer på den nye placering. Det anbefales derfor, at overjorden planlægges håndteret således under anlægsarbejderne, at den genudlægges hurtigst muligt og at langvarige oplag i store bunker undgås så vidt dette er muligt. Den periode, hvori markfirben ikke er nedgravet i dvale eller har begravet æg er kun ganske kortvarig (medio maj til medio juni). Det formodes endvidere, at markfirben ikke kan nå at flygte fra entreprenørmateriel, der benyttes til anlægsarbejderne. Det er således næppe muligt helt at undgå at påvirke markfirben under anlægsarbejderne for projektet. Den langvarige og etapevise etablering, drift og nedlukning af deponeringsanlægget over de næste år kan udnyttes til at bevare bestanden af overdrevsarter, idet der i lange perioder vil være områder som henligger uudnyttede og områder som er slutafdækkede.

70 70 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Det kan således undlades samtidigt at foretage grave-/påfyldningsarbejder i hele delområdet, og i stedet friholde væsentlige dele af området herfor i længere perioder, hvorved overdrevsarterne kan etablere sig. Ligeledes bør det sikres, at der er forbindelse mellem sådanne henliggende og/eller slutafdækkede områder og eksisterende overdrevsområder ved anlæggets afgrænsninger således, at vegetation og fauna kan migrere herimellem. Det anbefales yderligere, at der af hensyn til markfirben etableres dertil egnede jordbunker af løst sand og grus langs Glatved Strandvej. Bestanden kan derved understøttes med supplerende leve- og opholdssteder, mens anlægsarbejderne foregår. Sådanne bunker bør etableres så tidligt som muligt og gerne 1-3 år før anlægsarbejderne påbegyndes. Overdrev på allerede nedlukkede anlægsdele? Som nævnt ovenfor er deponeringsanlæggets Etape I allerede nedlukket, slutafdækket og tilplantet. Dette er ikke sket efter principper, som kan understøtte overdrevskvaliteterne på lokaliteten og området fremstår da ej heller med sådanne kvaliteter i dag. I det omfang, at der ved anlægsarbejderne på delområde 2 opstår et væsentligt jordoverskud af egnet mineraljord, er det muligt yderligere at bidrage til bevarelsen af lokalitetens overdrevskvaliteter i sin helhed ved at udlægge et lag mineraljord og overjord på den allerede nedlukkede Etape I. Dette ville da kunne fremstå med et mere autentisk overdrevsudseende, der er fuldt forligeligt med det herregårdslandskab, der er i øvrigt er lagt op til i efterbehandlingsplanen for råstofudvindingsområderne i sin helhed. Konklusion Der skal søges og opnås dispensation hos Norddjurs Kommune før de nuværende overdrevsområder kan inddrages til projektets gennemførelse. Det vurderes, at hvis ovennævnte anbefalinger vedrørende anlægsarbejder og håndtering af overjord, samt efterbehandling af områderne følges, vil man kunne bevare overdrevsvegetation på lokaliteten i projektets anlægs- og driftsperioder. På tidspunktet for ophør af deponering på projektområdet vil områdets overdrevskvaliteter være genskabt og udbygget i hele projektområdet. Der skal af hensyn til markfirben og rødrygget tornskade søges og opnås dispensation hos Norddjurs kommune før projektområdet kan inddrages og anlægsarbejderne kan påbegyndes. Det kan ikke undgås, at størrelsen af de områder, der i dag indeholder yngle- og jagtområder for markfirben og fourageringsområder for rødrygget tornskade, vil være reducerede i den periode, hvor deponeringsanlægget anlægges og er i drift. Der vil imidlertid med de foreslåede afværgetiltag kontinuert kunne bibeholdes større, sammenhængende områder på projektområdet og i dets omgivelser under hele driftsperioden. Når deponeringsaktiviteterne ophører, vil hele projektområdet igen fremstå som overdrev.

71 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 71 Det vurderes, at gennemførelsen af projektet derved ikke vil være til hinder for bestandenes bevaringsstatus på lokaliteten i sin helhed. 5.4 Overfladevand Metode Kortlægning overfladevand Overfladevand omfatter i denne forbindelse vandløb, søer og kystvande. Kortlægningen af vandløb, søer og kystvande lægger vægt på forekomsternes biologiske, kemiske og fysiske forhold. Gældende planforhold, retningslinjer og værdisætninger tages ligeledes i betragtning. Beskrivelsen af de eksisterende forhold vedr. vandløb, søer og kystvande er baseret på tilgængelige data fra følgende litteratur og databaser: Nationale data og data fra det tidligere Århus Amt fra Danmarks arealinformationssystem: (Miljøportalen, 2005a) og (Miljøportalen, 2009b) Målsætninger, indsatsprogram og retningslinjer for overfladevand i Norddjurs Kommunes planretningslinjer Vurdering Det er vurderet, om påvirkninger som følge af projektet vil have væsentlige konsekvenser for overfladevand og grundvand. En væsentlig konsekvens kan f.eks. være tab eller alvorlig forringelse af et vandløb, forurening eller grundvandssænkning som medfører forringet tilførsel af vand til følsomme naturområder. Vurderingen af konsekvenser er gennemført for henholdsvis driftsfasen og anlægsfasen. Påvirkninger som følge af arealinddragelse er beskrevet under driftsfasen (da fokus er på at påvirkningen er permanent), selvom påvirkningen allerede sker under anlægsfasen. De påvirkninger, der er vurderet fordi de potentielt kan have væsentlige konsekvenser for grundvand og overfladevand, er: Arealinddragelse. Kan medføre tab af søer eller vandløbsstrækninger. Ændringer i oplandet til søer og vandløb. Arealinddragelser og terrænændringer kan medføre, at oplandsarealer til søer og vandløb ændres med deraf følgende ændret vandtilførsel. Befæstelse: Det maksimale afløb i forbindelse med nedbør er højere fra befæstede arealer end fra landbrugs- og naturarealer. En højere befæstelsesgrad vil derfor medføre en større belastning af vandrecipienter, også kaldet hydraulisk belastning. Ved befæstelse af områder, hvor der sker grundvandsdannelse, afskæres grundvandsdannelsen, og den tilgængelige ressource reduceres.

72 72 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Fysisk barriere/opsplitning: Anlæg af enhver art kan ændre eller opsplitte selve overfladevandforekomsten eller oplandet til de enkelte overfladevandsforekomster. Ved ændringer af denne art er der stor risiko for indirekte påvirkning af vandløb opstrøms såvel som nedstrøms anlægget. Udledning af vand: Såfremt man vælger at tilføre oppumpet grundvand til vandløb og søer, kan dette medføre en ændret hydraulisk belastning i driftssåvel som anlægsfasen. Udledning af vand fra befæstede arealer kan ligeledes medføre en hydraulisk belastning. Udledning af miljøfremmede stoffer: I driftsfasen kan der ske en udledning af miljøfremmede stoffer fra vejanlæg og pladsarealer. I anlægsfasen kan der komme miljøfremmede stoffer til vandmiljøet gennem oppumpet grundvand samt spild. Forurening med miljøfremmede stoffer ved spild eller udledning kan forringe grundvandskvaliteten og have betydning både i forhold til indvinding af vand og for tilknyttede naturområder og forekomster af overfladevand. Risiko for forurening findes både i anlægsfasen og i driftsfasen Eksisterende forhold Fersk overfladevand Planforhold - overfladevand Hoed Å gennemstrømmer et område umiddelbart vest for Deponeringsanlægget ved Glatved Strand. Vandløbet har i Vandplan , 1.6 Djursland, miljømålet God økologisk tilstand, hvilket både omfatter kemisk og økologisk tilstand. Den kemiske tilstand vurderes udelukkende ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav, de tidligere Liste-1 stoffer. Miljømålet for den økologiske tilstand i vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen, hvor God økologisk tilstand er et udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet.. Hoed Å er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven - ligesom et mindre vandhul i strandbeskyttelseszonen - jf. Figur 5-11Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Loven beskytter naturtyperne mod ændringer i tilstanden, og eventuelle ændringer kræver dispensation for beskyttelse. 3-områder er yderligere behandlet i afsnit om plante- og dyreliv. Kystvande Kystvandet langs Glatved Strand har i Vandplan , 1.6 Djursland, miljømålet God økologisk tilstand, hvilket både omfatter kemisk og økologisk tilstand. Den kemiske tilstand vurderes udelukkende ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav, de tidligere Liste-1 stoffer. Miljømålet for økologisk tilstand er i vandplanen fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. For farvandet Djursland Øst er denne dybdegrænse fastsat til 9 meter.

73 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 73 Hoed Å Områdebeskrivelse overfladevand Hoed Å er relativt klarvandet, og flere steder er der en kraftigt udviklet kantvegetation af høje urter og Rør-Græs, der tyder på nogen næringsstofbelastning. Hvor åen løber gennem skoven er vandet mere brunt, formodentligt pga. humus. Strækningen før udløbet ved Glatved Strand er sammen med den øvre del af Hoed Å de strækninger, der har det største fald og de mest varierede fysiske forhold. De danner derfor også grundlag for den mest varierede og værdifulde fiskefauna, og vandløbet har her den bedste vandkvalitet. Bunden består på disse strækninger af sand, grus og sten, og flere steder er der en veludviklet grøde af Smalbladet Mærke, der giver skjul til fisk og smådyr. Langs vandløbet vokser flere steder Rød-El, der giver skygge til vandløbet, befæster brinkerne og er levested for fisk. Vandhul Kystvandet Det eneste ferske vandområde, der findes i omgivelserne, er et mindre vandhul beliggende på forstranden ud for den sydlige del af Reno Djurs I/S' område. Der er tale om et lavvandet, temmelig tilgroet vandhul med vegetation domineret af rørgræs og buske, der tyder på en vis næringsstofbelastning. Glatved Strand ligger ud mod Kattegat. Der er relativt dybt tæt under kysten og dybden tiltager hurtigt. Der er ca. 8 m dybt 1 km fra land. Vandudskiftningen i Kattegat ud for Glatved Strand er betydelig. Der forekommer hyppigt strømhastigheder på op til 1-2 m/s. De dominerende vandbevægelser er nordgående (Bro, 1995). Bevægelserne er induceret af tidevand og af forskelle mellem densiteterne af vandmasserne, samt meteorologiske forhold, der primært påvirker hydrografien i Kattegat. Der vurderes, at forekomme en god opblanding af vandmasserne det meste af året. Der kan forekomme lagdeling, men kun dybere end 10 meter og primært mellem meters dybde. Vestenvind er den mest fremherskende vindretning. Ved Glatved Strand svarer vestenvind omtrent til fralandsvind. Den medfører en udadgående strøm i overfladen, væk fra land. Samtidig induceres en indadgående strøm langs bunden og ind mod kysten. Denne strøm transporterer bundvand fra et område foran kysten ind mod land, hvor det løftes op til overfladen helt inde ved kysten. Det vurderes, at der er gode iltforhold ned til 10 m dybde. På dybere vand fra m, kan der sensommer og efterår optræde iltsvindslignende forhold. Disse forhold skyldes dog iltfattigt bundvand fra Kattegat og vurderes derfor ikke at kunne relateres til udledninger fra kysten ved Glatved Strand. Intet tyder på, at bundfaunaen ved Glatved Strand har været væsentligt påvirket af iltsvind.

74 74 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Sedimentet ud for Glatved Strand består primært af lyst finsand fra 2-3 m med lavt indhold af organisk stof. Fra kystzonen og m ud fra land er der en næsten sammenhængende zone med sten. Bundforholdene er i øvrigt varierende med hård bund og rest sediment af sand, grus og sten. Den hårde bund er bevokset af fastsiddende alger (64 arter) ud til m dybde. Vegetationens dækningsgrad vurderes til at være væsentligt mindre end 50 % i området foran Glatved Strand. Forekomsten af bunddyr ud for Glatved Strand er blevet undersøgt fra 5-26 m dybde. Biomassen af bunddyr er domineret af muslinger, mens der er flest arter af børsteorm (VKI, 1996). Samlet vurderedes bundfaunasamfundene ved Glatved Strand, at være varierede, rige på arter og med et stort antal individer. Der drives erhvervsfiskeri i området. Der fanges primært rødspætter og torsk, men også mange andre arter. Området betegnes som rigt fiskeområde, og der fiskes intensivt hele året. Biomonitering af kystvandet Der er foretaget deponering af affald i de forladte graveområder ved Glatved i mange år. Således er der modtaget kommunalt indsamlet affald og andet affald til deponering på den nu nedlukkede Etape I på Reno Djurs I/S' anlæg fra 1980'erne og frem til Ligeledes er der deponeret TASP, aske mv. på DONG's nu nedlukkede deponier i perioden 1988 til Alle ovennævnte deponier er etableret uden bundmembran og uden perkolatopsamling. Efter nedlukningen af Etape I i 2009 har Reno Djurs I/S modtaget mineralsk, blandet og farligt affald til deponering på anlæggets Etape II, A - der alle er etablerede med membran- og perkolatopsamlingssystemer. I 1990, 1995, 2000 og 2005 og nu senest i 2011er gennemført biomonitering i kystvandet ud for deponierne. Formålet med biomoniteringen er at detektere en evt. marin forurening fra deponierne. Som moniteringsorganisme anvendes blåmuslinger, da muslinger filtrerer store mængder vand, og evt. forurenende stoffer erfaringsmæssigt vil blive opkoncentreret i muslinger. Resultaterne af biomoniteringen 2011 er afrapporteret sammen med en sammenligning med resultaterne fra tidligere moniteringer i rapporten "Biomonitering ved Glatved Strand 2011" dateret november Rapporten er vedlagt denne redegørelse som Bilag D. Det fremgår af rapporten, at der ikke kan konstateres en påvirkning af det marine miljø fra deponeringsanlæggene Vurdering af anlæggets virkninger Arealinddragelse Anlægsfasen I forbindelse med projektet og landskabsplanen vil der ikke umiddelbart være tab af overfladevandsforekomster ved arealinddragelser. Oplande til overfladevand

75 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 75 Etableringen af den planlagte udvidelse og gennemførelsen af landskabsplanen vil ikke ændre nævneværdigt på oplandet til Hoed Å på grund af anlæggets placering tæt ved kysten. Ligeledes vurderes det, at deponeringsanlægget og udvidelsen heraf ikke at udgøre et opland ved overfladeafstrømning til det beskyttede vandhul øst for deponeringsanlæggets område. Fysisk barriere/opsplitning Udledning af vand Anlæg af enhver art kan ændre eller opsplitte selve overfladevandforekomsten eller oplandet til de enkelte overfladevandsforekomster. Projektet kan imidlertid ikke opfattes som en ændring af denne art. Der vil ikke ske udledning af vand til Hoed Å eller det beskyttede vandhul. Ved lokale tiltag med grundvandssænkning i forbindelse med etablering af bygværker under grundvandsspejlet, forventes oppumpet grundvand ledt retur til grundvandet via faskine eller lignende. Driftsfasen I driftsfasen vil der med en grundvandstilstrømning fra deponeringsanlægget kunne ske en påvirkning af vandløb, søer og kystvande såfremt grundvandet under anlægget belastes med perkolat fra affaldet - enten ved lækage i membransystemet, transportledninger, fra perkolattanke og brønde eller ved nedsivning af perkolat eller andet belastet overfladevand. Risikoen for en lækage gennem membransystemet vurderes at være meget lille på grund af opbygningen med et kompositsystem af en geologisk barriere i ler og en plastmembran. Alle tanke, brønde og ledninger, der etableres udenfor de membranbelagte områder udføres som tætte konstruktioner, som løbende kontrolleres og vedligeholdes. Risici for en lækage fra disse konstruktionselementer vurderes at være særdeles lille. Hoed Å På grund af potentialeforholdene under hele deponeringsområdet vurderes, at grundvandsstrømmen generelt vil være rettet bort fra Hoed Å. Kun ved en kraftigt forøget og næppe sandsynlig vandindvinding i indvindingsboringer syd for åen, kan potentialebilledet evt. vendes, således at påvirket grundvand fra deponeringsanlæggets etaper kan påvirke den nederste del af åen. Åen ligger ydermere syd for en grænsestrømlinje fra grundvandsstrømmen under udvidelsen, hvorfor evt. påvirket grundvand herfra ikke kan nå åen. Vandhul Kystvandet Det vurderes på baggrund af vandhullets ringe dybde og tilstand, at vandet heri næppe er påvirket af grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget. Eventuelt belastet grundvand vil således ikke kunne påvirke vandhullet. Grundvand under udvidelsen vil blive ført under DONGs nedlukkede deponier og ud i kystvandet. I det omfang grundvandet måtte være påvirket med perkolat fra

76 76 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND evt. lækager i membransystemet eller fra nedsivning af perkolat i nedsivningsanlæg kan der således ske en påvirkning af kystvandet. Der er gennemført en JAGG-beregning af den potentielle belastning af kystvandet, jf. "Opblandingsmodel for nyt deponeringsanlæg ved Glatved" vedlagt som bilag C. Beregningen tager udgangspunkt i at både projektets Etape III, A og området syd herfor med mulighed for fremtidig deponeringskapacitet er udnyttet til deponi. Ved beregningen er det forudsat, at perkolatet fra enheder med forurenet jord og asbest nedsives, idet det antages at sådanne enheder udgør ca. 30 % af det samlede areal på udvidelsen. Det er endvidere forudsat, at der fra de øvrige deponeringsenheder sker en lækage svarende til 5 % af den dannede perkolat. Beregningen viser, at med de givne forudsætninger vil Miljøministeriets kvalitetskrav for alle stoffer, hvortil der er stillet krav, overholdes i det marine miljø. Arsen er det mest kritiske stof, bl.a. fordi grundvandet naturligt indeholder ret store koncentrationer heraf. Det vurderes på denne baggrund, at etableringen af udvidelsen af deponeringsanlægget ikke vil medføre overskridelser af gældende miljøkvalitetskrav i kystvandet. Det fremgår af den foretagne bio-monitering af kystvandet, at end ikke den påvirkning, som der allerede nu sker fra de nedlukkede deponeringsetaper (Reno Djurs I/S' Etape I og DONGS TASP depot og øvrige askedepoter, som alle er etablerede uden bundmembran og perkolatopsamling) sker en uacceptabel påvirkning. Det vurderes derfor, at de nye deponeringsenheder - der alle etableres med bundmembran og perkolatopsamling - næppe heller kan medføre sådanne Kumulative effekter Vurderingen af anlæggets virkninger er lavet i forhold til, hvordan projektområdet ser ud ved projektets igangsættelse. Udvidelsen etableres umiddelbart op til det eksisterende deponeringsanlæg. Under dette anlægs Etape I sker der en diffus udsivning af perkolat til grundvandet, da etapen ikke er etableret med membransystem og perkolatopsamling. Endvidere er der givet tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 33 til nedsivning af overfladevand fra befæstede arealer, perkolat fra deponeringsenheder med asbest og forurenet jord, samt fra komposteringsanlægget. RGS 90 har en tilsvarende tilladelse til nedsivning af overfladevand fra jordbehandlingsanlægget på deponeringsanlæggets fremtidige Etape II, B. Potentialeforholdene under det samlede deponeringsanlæg indikerer imidlertid, at grundvandsstrømmen under Etape III løber langs en grænsestrømlinje mod grundvandsstrømmen under det eksisterende anlæg. Der vil således ikke ske en forøgelse af koncentrationerne i kystvandet som følge af en kumulativ effekt mellem udvidelsen og det eksisterende anlæg, hvorved gældende grænseværdier overskrides i kystvandet.

77 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Grundvand Kortlægning - grundvand Grundvandsforholdene - således som registreret - beskrives ud fra to grundlæggende forskellige perspektiver: Grundvandsressourcens betydning for vandindvinding og drikkevandskvalitet. Grundvandets betydning for naturen i form af overfladevand og vådområder. Kortlægningen af grundvandet er foretaget med udgangspunkt i både kvantitet og kvalitet. Begge disse parametre har betydning for såvel vandressourcen som naturen. Desuden kan kvantitative påvirkninger også medføre ændringer i grundvandets kvalitet. Planforhold - vandindvinding og drikkevand Figur 5-22 Planforhold vedr. grundvand - drikkevandsinteresser og registrerede boringer Vandværket er placeret på matr. nr. 2c Glatved By, Hoed, Glatved Strandvej 53. Vandværket er beliggende på græsplænen i en villahave. Afstanden til Glatved Strandvej er ca. 10 meter. Afstanden til nærmeste punkt af DONGs TASP-depot er

78 78 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND ca. 35 meter. Afstanden til det nærmeste punkt af RenoDjurs s påtænkte nye deponeringsenheder vil være ca meter i nordvestlig retning. Planmæssige forhold Området er beliggende i område uden udpegning af Drikkevandsinteresser. Nærmeste område med Drikkevandsinteresser (OD) ligger ca. 900 meter mod nord, mens grænsen til nærmeste område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD Djurs Syd) ligger ca. 1,6 km i nordlig retning. Vandværket Glatved Strandvej 53 er i Vandforsyningsplan kategoriseret som Øvrigt vandværk, hvilket betyder at der i planperioden lægges op til at vandværket søger samarbejde eller sammenlægning med et Primært Vandværk. Et Øvrigt vandværk kan ikke forvente at få tilladelse til væsentlige investeringer eller udvidelser. Terrænkoten ved boringen er ca. kote 7 meter og terrænet falder svagt mod Kattegatkysten. Området fremstår som et jævnt landskab bestående af extramarginale aflejringer (strandvolde og flyvesand). Den kvartære lagserie, som beskrevet i den nærliggende moniteringsboring, DGU-nr består af et sandlag med sten indtil 15 meter under terræn. Herunder findes et ca. 2,5 m tykt lag af silt, underlejret af et stenlag på 1,5 meter. Fra meter under terræn findes et lag af stenet moræneler. De underliggende aflejringer er prækvartære lag af kalk og kridt. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken. Grundvandsstanden i kalkmagasinet står i ca. kote 5,6 5,8, mens der i sandlaget hvorfra vandværket indvinder er en grundvandsstand i kote 6,3 meter. Der er således lokalt tale om spændte magasinforhold i kalken, og et ubeskyttet frit magasin i sandlaget. Grundvandet strømmer i sektoren nær Glatved Strandvej jfr. Reno- Djurs s potentialekort fra NNV mod SSØ i retning af Kattegatkysten. Indvindingen foregår fra én boring, DGU-nr som indvinder fra det øvre sandmagasin. Boringen er angivet til at være ca. 5 meter dyb. Der findes ingen jordlagsbeskrivelse. Grundvandet som indvindes til drikkevand ved Glatved Strandvej Vandværk betegnes i Statusrapport fra 2010 til Vandforsyningsplan som nitratsårbart. Ligeledes er sandmagasinet ved vandværket (jfr. den nærliggende moniteringsboring) ubeskyttet og betegnes som nitratsårbart. Forvitringsindekset er højt, (1,4), nitratindholdet er højt, 25 mg/l. Sulfatindholdet er på 44 mg/l. Der ses store udsving i nitrat- og sulfatindholdet, hvilket i alt afspejler, at grundvandet i høj grad er påvirket af processer der sker nær jordoverfladen. Vandtypen giver ikke anledning til at der skal foretages vandbehandling, hvorfor drikkevandskvaliteten svarer til grundvandskvaliteten. Vandværket er i statusrapporten vurderet til at have en uacceptabel lav forsyningssikkerhed, da der kun rådes over én boring, ingen rentvandsbeholder eller nødforbindelse til andet vandværk.

79 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 79 Vandværket forsyner 9 husstande og virksomheden Nymølle Stenindustrier A/S. Vandværket har tilladelse til indvinding af m3 årligt. Der er i 2011 indvundet 853 m3. Tilladelsen er udløbet i udgangen af Det forventes at udvidelsen af deponeringsanlægget vil betyde at der i anlæggets driftstid vil kunne deponeres godt 2,0 mio. ton affald. Jfr. opblandingsmodellen der ligger til grund for vurdering af anlæggets miljøpåvirkning kalkuleres der med et tab af perkolat fra deponeringsanlægget, svarende til 5 % af nettoinfiltrationen. Denne perkolatmængde vil opblandes og fortyndes, og i et vist omfang spredes i det forbistrømmende grundvand. Grundvandet afstrømmer til Kattegatkysten, hvor der sker en endelig opblanding og fortynding i recipienten. De hydrauliske gradienter er højest i den nordvestlige del, og er aftagende mod sydøst. Det er vurderet at størstedelen af den dannede perkolatmængde vil afstrømme mod kysten. Grundvandet der strømmer under den nye etape vil jfr. RenoDjurs s potentialekort få et mere østligt forløb, og kun i meget ringe grad blive opblandet med grundvandet der strømmer under de tidligere etaper. Potentialbilledet er desuden meget fladt ved Glatved Strandvej og der vil være stor usikkerhed på hvilken horisontal udbredelse perkolatfanen vil få, og hvilken præcis retning den vil tage i det mest terrænnære grundvand. Helt lokale forhold i den geologiske opbygning kan have stor indflydelse på dette. Det vil kræve omfattende og detaljerede undersøgelser at belyse de lokale strømningsforhold. Samtidig er vandværkets boring meget kort og sårbar, og indvinder fra det øverste grundvand. Det kan derfor ikke afvises at der i forbindelse med deponeringen i den nye etape er en risiko for at boringen kan blive forurenet med tiden. Henset til vandværkets begrænsede indvinding, grundvandets sårbarhed, den planmæssige status og den lave tekniske forsyningssikkerhed finder Norddjurs Kommune, at det i forbindelse med udvidelse af deponeringsanlægget vil være hensigtsmæssigt at opgive egen vandindvinding på Glatved Strandvej 53.

80 80 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Figur 5-23 Potentialelinjer og strømning i grundvandsmagasinet Vurdering af anlæggets virkninger Anlægsfasen Der henvises til vurderingerne i forbindelse med påvirkning af vandløb, sø og kystvande i afsnit ovenfor. Driftsfasen I driftsfasen kan perkolat, der nedsiver til grundvandet under Etape III enten via lækager eller ved nedsivningsanlæggene, påvirke grundvandet under projektet. Da der imidlertid ikke er grundvand med drikkevandsinteresser under eller nedstrøms deponeringsanlægget vurderes det, at der ikke vil ske uacceptable påvirkninger af grundvandet. 5.6 Materielle goder I dette kapitel vurderes projektets konsekvenser i forhold til de materielle goder i området, samt konsekvenser i forhold til forurenet jord.

81 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Metode Materielle goder og forurenet jord er kortlagt ud fra informationer fra bl.a. Miljøportalen. Materielle goder Materielle goder kan som udgangspunkt forstås bredt og spænde fra store infrastrukturanlæg til små offentlige faciliteter. I det følgende beskrives kun få, afgrænsede forhold for at undgå overlap med de øvrige behandlede miljøforhold. De materielle goder, der behandles i forbindelse med vurderingen af den ændrede landskabsplan og udvidelsen af deponeringsanlægget, omfatter: Råstofforekomster Jordbundens bonitet (dyrkningsværdi) Med udgangspunkt i kortlægningen er det vurderet, hvorvidt og hvordan projektet påvirker de kortlagte materielle goder. Påvirkningerne kan være i form af f.eks. tab eller mindsket tilgængelighed. Herudfra er det vurderet, om påvirkningen har væsentlige konsekvenser. Forurenet jord Ren jord kan opfattes som et materielt gode, som i tilfælde af forurening mister sin værdi. Forekomsten af forurenet jord og risici herfor som en følge af projektet vurderes derfor i det følgende. Der fokuseres på de arealer, der inddrages i forbindelse med projektet. Der er hentet udtræk fra miljøportalen over ejendomme, som er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven (V2) og ejendomme, som er kortlagt som muligt forurenede i henhold til Jordforureningsloven (V1). Det planlagte projektområde sammenholdes med de kortlagte jordforureningsområder Eksisterende forhold Forurenet jord og råstofindvinding er omtalt i Norddjurs Kommunes kommuneplan, men omtalen er primært rettet mod hensyn i råstofindvinding. Retningslinjerne er derfor ikke gengivet her. Der er ikke kortlagt forurenet jord på projektområdet. Langs projektområdets østlige afgrænsning findes DONG's nu nedlukkede og slutafdækkede deponier til TASP, asker, mv. Disse anlæg er alle anlagt uden bundmembran og perkolatopsamling. Deponierne er fortsat regulerede af deres respektive miljøgodkendelser. Udvidelsen af deponeringsanlægget er primært placeret i et tidligere udgravningsområde for kalk, sten og grus, idet dog ca. 12 ha er placeret i et område, der ikke tidligere har været udgravet. Det pågældende område er opdyrket, men vurderes at være af en lav bonitet, da overjorden er meget sandet og kalkholdig, mens råjorden herunder hovedsageligt er leret, siltet sand.

82 82 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Den tidligere råstofudvinding på lokaliteten er imidlertid stoppet inden disse områder blev inddraget, idet råstofferne anses for at være af tvivlsom kvalitet på grund af indhold af mere finkornet materiale som silt og ler, og i øvrigt kun udgør en meget lille del af råstofforekomsterne i kommunen Vurdering af anlæggets virkninger 0-alternativet I 0-alternativet vil de ca. 12 ha landbrugsareal ikke blive inddraget og forekomsten af sten og grus på det samme området vil desuden stadig findes uberørt. På grund af den lave kvalitet er det dog usandsynligt, at der fremtidigt vil blive foretaget en indvinding heraf. Vurdering af virkninger i anlægsfasen Projektet inddrager permanent 12 ha jordbrugsområde med lav bonitet. Der er i kommunen generelt mange jordbrugsområder med tilsvarende eller bedre kvalitet, og arealtabet er meget begrænset i den sammenhæng. Det er derfor vurderet, at konsekvensen ikke er væsentlig. Da der ikke er kortlagt jordforurening inden for projektområdet, vurderes eventuel flytning af jord i anlægsfasen ikke at udgøre et miljøproblem. I det omfang, at det viser sig nødvendigt, at flytte affald som er deponeret i de nedlukkede deponier for TASP og flyveaske, indhentes tilladelse hertil hos tilsynsmyndigheden for disse anlæg. Materialerne påregnes indbygget og slutafdækket andetsteds i nævnte deponier. Det vurderes, at de involverede affaldsmængder vil være begrænsede og da de indbygges igen på lokaliteten under tilsvarende forhold som hidtil vil flytningen ikke medføre miljømæssige problemer. I forbindelse med anlægsarbejder er der risiko for spild og uheld med forurenende stoffer som olie. Sådanne spild eller uheld kan medføre forurening af jorden såfremt de ikke oprenses tilstrækkeligt. Ingen af konsekvenserne vurderes at være væsentlige, såfremt de nedenfor foreslåede afværgeforanstaltninger implementeres i projektet. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der foretages udgravning og flytning af relativt store råjordsmængder fra de ikke-udnyttede råstofforekomster på projektområdets nordlige del. Som råstofforekomst vurderes materialet imidlertid at være af en relativt ringe kvalitet, men materialerne er anvendelige som fyldjord ved den nødvendige profilering af anlæggets bund og sider henholdsvis terræn regulering, eller til slutafdækning af enheder, der er/bliver fyldt op eller som driftsmidler i forbindelse med deponeringsaktiviteterne. Det vurderes således, etableringen af anlægget ikke medfører tab af væsentlige råstofressourcer.

83 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 83 Vurdering af virkninger i driftsfasen Driften af deponeringsenhederne indebærer en risiko for jordforurening. Hvis der sker en lækage i membransystemer, transportledninger, perkolattanke mv. eller sker spild af perkolat eller andre forurenende stoffer er der risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer og jordforurening. Sikkerheden mod lækager gennem membransystemer, brønde og transportledninger henholdsvis fra perkolattanke vurderes at være meget høj, da: Membransystemer udføres som kompositmembraner med ler og plast Brønde og ledninger udføres som tætte konstruktioner med svejste samlinger. Drænledninger og transportledninger udføres således, at der kan foretages vedligeholdelse og inspektion heraf Perkolattanke etableres i tæt konstruktion og over terræn Kumulative effekter Der er ingen kumulative effekter. 5.7 Luft og klima Metode Kortlægning - luftkvalitet Luftkvaliteten vurderes ud fra luftens betydning for menneskers sundhed og påvirkning af vegetation. Vurdering - luftkvalitet Der er lavet en vurdering af, om påvirkninger som følge af projektet vil have væsentlige konsekvenser for luftkvalitet i området. En væsentlig konsekvens kan f.eks. være overskridelser af grænseværdier for luftkvalitet, af separate emissionsgrænser. Mindre væsentlige konsekvenser vil være lokale midlertidige gener fra f.eks. ophvirvlning af støv etc. Vurderingen af konsekvenser er udført for henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen Eksisterende forhold Deponeringsaktiviteterne på det eksisterende anlæg udgør et potentiale får emission af støv, støj, lugt og luftforurening fra kørende materiel. Emission af støj, støv og lugt er reguleret ved virksomhedens miljøgodkendelse, og der ikke under driften af anlægget modtaget klager fra omgivelserne. Emission af udstødningsgasser mv. fra kørende materiel vurderes ligeledes at være uvæsentligt

84 84 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND i omgivelserne på grund af områdets store åbenhed og den store opblanding på grund af anlæggets nærhed til kysten Vurdering af anlæggets virkninger Anlægsfase Ved etableringen af udvidelsen vil der ske anlægsaktiviteter som i nogen grad i en midlertidig periode kan påvirke luftkvaliteten. Der skal således foretages omfattende jordarbejderetableres membransystemer ved tilførsel og indbygning ag ler, udlægges grus i perkolatopsamlingssystemet mv. Anlægsfasen forventes at tage omkring 9 måneder. Den størst potentielle påvirkning af luftkvaliteten i anlægsfasen vurderes at være støv fra opgravning og anden håndtering af materialer samt fra kørsel på ikke befæstet vej. Herudover vil der være nogen ekstra emission fra lastbiler og entreprenørmaskiner. Nærmeste beboelse ligger i en afstand af over m nord for udvidelsen og vurderes at være uden for væsentlig påvirkningsafstand. Påvirkningerne vurderes at kunne minimeres væsentligt ved brug af de rette afværgeforanstaltninger for støvbegrænsning, samt ved at stille krav til emissionen fra transport- og entreprenørmateriel. Den forøgede trafik på Nymandsvej og Glatved Strandvej på grund af tilkørsel af ler og grus til anlægsområdet kan påvirke trafikanter på vejene og udsætte dem for kortvarig trafikal gene. Selv om etableringen af udvidelsen vil omfatte flytning af en større mængde jordmaterialer indenfor Reno Djurs I/S' samlede anlæg vurderes det, at virkningen heraf på det globale klima vil være negligeabelt og der er derfor ikke regnet detaljeret herpå. Emission via luft Driftsfase Den primære påvirkning af luftkvalitet i driftsfasen vil være emission af støj, støv og luftforurening i form af forbrændingsgasser fra kørende materiel og lugt fra affaldet. Dette vil være af samme størrelsesorden som driften af det nuværende anlæg, og vil i øvrigt være reguleret ved vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen i omgivelserne er meget begrænsede. Da anlægget og også udvidelsen heraf med nye Etaper III, A og III, B er godkendelsespligtigt vil den nuværende og kommende miljøgodkendelse af anlægget, indeholde en lang række vilkår for at styre og begrænse anlæggets miljøpåvirkninger. Anlæggets påvirkning af luftkvaliteten i driftsfasen vil ligeledes blive håndteret via anlæggets miljøgodkendelse, hvor der fortsat vil blive stillet en række krav med hensyn til reduktion af støv og lugt. Blandt andet skal lugt reduceres mest muligt og eventuelt lugtende fraktioner skal overdækkes herudover skal støvflugt forebygges ved at foretage renholdelse og vanding af køreveje og arealer.

85 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 85 Det vurderes at vilkår i anlæggets miljøgodkendelse håndterer anlæggets påvirkninger af luftkvaliteten således, at påvirkningen i omgivelserne er meget begrænset. Som gældende i anlægsfasen er nærmeste beboelse beliggende i en afstand af m nord for den nye udvidelse og vurderes at være uden for væsentlig påvirkningsafstand. Påvirkningerne vurderes at kunne minimeres væsentligt ved brug af de rette og anviste afværgeforanstaltninger for støv- og lugtbegrænsning. Klima I forhold til klimabelastningen vurderes det, at anlægget efter udvidelsen vil have et forbrug på ca. 49 m 3 diesel og omkring kwh på et år. Dette svarer til en udledning på omkring 254 ton CO 2 per år, hvilket igen svarer til udledning fra ca. 29 gennemsnitsdanskere, mod et nuværende niveau svarende til ca. 25. Den forøgede udledning af CO 2 fremkommer på grund af et øget strømforbrug til pumper, da der skal håndteres betydeligt større mængder perkolat set i forhold til det nuværende anlæg. Der vil herudover være behov for udbygning af belysningen på anlægget af hensyn til aktiviteter efter mørkets frembrud på de nye arealer. Den samlede klimabelastning kan evt. nedbringes ved at energieffektiviteten af kørende maskinel og el-forbrugende udstyr som pumper, belysning med videre forbedres. Den øgede klimabelastning vurderes at være både acceptabel, dels fordi den er uundgåelig, da en forøgelse af deponeringsanlæggets areal uundgåeligt vil medføre håndtering af større perkolatmængder, og dels fordi forøgelsen vurderes at have en uvæsentlig størrelse Kumulative effekter Der vurderes ikke være nogen væsentlige kumulative effekter med det eksisterende anlæg, da deponeringsaktiviteterne her ophører i takt med at de nye deponeringsenheder tages i brug. 5.8 Støj og vibrationer Metode Der er ved vurderingen taget udgangspunkt i tidligere gennemførte støjberegninger i forbindelse med VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen af deponeringsanlæggets Etape II, A og her sammenlignet med driftssituationen før og efter udvidelsen Eksisterende forhold Der er med den nuværende drift af deponeringsanlægget ikke modtaget klager over støj i omgivelserne.

86 86 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Vurdering af anlæggets virkninger Støj og vibrationer De støjende aktiviteter på deponeringsanlægget vil ikke ændre sig i forhold til den eksisterende situation Støjende aktiviteter i driftsfasen Typisk arbejde på pladsen vil involvere brug af gummihjulslæssere, gravemaskiner, kompaktor, samt transporter til og fra deponeringsområderne. Flere af disse maskiner vil være i drift hele dagen, mens enkelte kun vil være kortvarigt i drift. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil ske overskridelse af gældende støjgrænser i skel og ved nærtliggende beboelser Støjende aktiviteter i anlægsfasen I anlægsfasen forventes der støjende aktiviteter, der ligner aktiviteterne i driftsfasen. Det vil sige arbejde med entreprenørmaskiner på området og transport af materialer til og fra pladsen. Anlægsarbejdet forventes ikke at overskride støjgrænserne i de nærmeste omgivelser. Vibrationer Der forventes ingen vibrationsgener i forbindelse med driften eller anlæg af pladsen. 5.9 Omfang af transport Metode Oplysninger til brug for vurdering af trafikken til og fra udvidelsen af deponeringsanlægget er baseret på faktuelle oplysninger vedrørende det anlæg og de forventede transporter til og fra anlægget Eksisterende forhold I 2011 blev der registreret i alt transporter på vejerboden til det eksisterende deponeringsanlæg. Transporterne til anlægget foregår af Nymandsvej fra Balle til anlæggets hovedindkørsel Vurdering af anlæggets virkninger Driftsfasen Ved den fremtidige drift af udvidelsen af deponeringsanlægget forventes mængden af affald, der skal modtages til deponering, at være af samme størrelsesorden som hidtil. Der forventes derfor ikke en væsentlig ændring i antallet af transporter til anlægget når udvidelse er taget i brug.

87 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 87 Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være en forøgelse af transporterne til anlægget, som følge af, at der skal tilkøres ler- og grusmaterialer til anlægsarbejderne. Disse transporter vi køre til anlægget via Nymandsvej og der kan derfor i de ca. 9 mdr. anlægsarbejderne forventes at pågå være en forøget transportbelastning på denne.

88 88 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 6 Forebyggende foranstaltninger 6.1 Landskab For at begrænse projektets påvirkninger på de landskabelige forhold under driften er der indarbejdet en række afværgeforanstaltninger. Ligeledes vil miljøgodkendelsen af udvidelsen indeholde en række vilkår for afværgeforanstaltninger. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være behov for yderligere krav. 6.2 Plante- og dyreliv Den etapevise etablering af udvidelsens Etape III, A tilrettelægges således med hensyn til tid og arealer, at overdrevsarterne kan indvandre fra naboområderne. Der tilstræbes endvidere i så høj grad som praktisk muligt, at overjorden fra arealerne flyttes til ny placering og udlægges uden oplægning i depoter, således, at frøbanken i disse jordlag kan bevares. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være behov for yderligere krav. 6.3 Overfladevand og grundvand Projektet indeholder en række beskrevne tiltag, der udgør afværgeforanstaltninger i forhold til overfladevand og grundvand. Miljøgodkendelsen af udvidelsen vil videre indeholde en række vilkår for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse af konstruktionselementerne på anlægget. Endvidere vil miljøgodkendelsen indeholde krav vedrørende monitering af grundvand op- og nedstrøms i forhold til deponeringsanlægget henholdsvis nedsivningsanlæg, samt vedrørende biomonitering af den marine recipient. Det vurderes, at der ikke vil blive behov for yderligere krav. 6.4 Materielle goder Projektet forventes ikke at have væsentlig indflydelse på erhverv og råstofområder.

89 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 89 Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være behov for yderligere krav. 6.5 Jordforurening Følgende afværgeforanstaltninger skal implementeres i projektet for at mindske risikoen for jordforurening: Oprensning af spild og uheld med forurenende stoffer indarbejdes som en del af anlægsfasens miljøhandlingsplan I driftsfasen forventes det, at miljøgodkendelsen af anlægget vil indeholde tilstrækkelige krav til dimensionering, udførelse, drift, kontrol og vedligehold af membransystemer, tanke, brønde og ledninger til at sikre, at jordforurening imødegås. Når deponeringsanlægget overgår til passiv drift skal området registreres som en forurenet grund uagtet, at det ikke længere er nødvendigt at opsamle og behandle perkolat og evt. gas eller at foretage monitering. Dette er dog forudset i den gældende lokalplan, da området allerede er udlagt til deponering. Der er i projektet indeholdt afværgeforanstaltninger til imødegåelse af forurening af jordlagene under projektet, og miljøgodkendelsen af udvidelsen vil ligeledes indeholde vilkår herom. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være behov for yderligere krav. 6.6 Luft og klima I anlægsfasen vil støvpåvirkning blive minimeret via f.eks. vanding, overdækning af oplag, rengøring mv. I driftsfasen forventes, at de nødvendige afværgeforanstaltninger vil blive sat som vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse. Ingen yderligere afværgeforanstaltninger vurderes at være nødvendige. 6.7 Støj og vibrationer Lokal afskærmning Det bør sikres, at støjende aktiviteter på deponeringsområderne enten finder sted i et niveau under det omgivende terræn, eller det ved opfyldningsmetoden sikres, at der langs områdets afgræsning vil være en lokal afskærmning mod omgivelserne.

90 90 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 7 Evt. mangler ved oplysningerne og vurdering af miljøpåvirkningerne Det vurderes, at der ikke er væsentlige mangler ved oplysningerne eller ved vurderingerne af miljøpåvirkningerne.

91 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 91 8 Referenceliste B. Søgaard & T. Asferg (red). (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning - Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Botanisk Forening. (2009). Data fra projektet Atlas Flora Danica. Botanisk Forening. Bro, C. (1995). Lokalisering af centrale deponeringsanlæg for restprodukter fra røggasrensning fra forbrændingsanlæg. Elementerne geologi, hydrogeologi og overfladevand. Fase II. Carl Bro Energi & Miljø as. Dansk Ornitologisk Forening. (2011). DOFBasen. Database med oplysninger om fugle. Dansk Ornitologisk Forening DOFBasen. Database med oplysninger om fugle. Tilgængelig på Foreningen til svampekundskabens fremme. (2010). Danmarks svampeatlas. Foreningen til svampekundskabens fremme. H. Baagøe & T.S. Jensen. (2007). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Lepidopterologisk Forening. (2010). Databasen bugbase. Lepidopterologisk Forening. Miljøministeriet. (2010). Danmarks Miljøportal. Database med myndighedernes miljødata. Miljøministriet. Miljøportalen. (2009b). GIS lag og temaer- Norddjurs kommuneplan. Miljøportalen. (2005a). Tidligere Århus Amts regionalplan. Thomas Eske Holm. (2010). Danmarks fugle og natur. Privat database Thomas Eske Holm. VKI. (1996). Undersøgelse af bundvegetation og bundfauna samt tungmetal niveauer i sediment og organismer ved Strand 2 i Rapport til I/S Midtkraft.. VKI.

92 92 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Bilag A Indretningsplan

93 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 93 Bilag B Landskabsplan Kortbilag fra forslag til Lokalplan

94 94 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

95 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 95

96 96 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

97 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 97

98 98 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

99 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 99

100 100 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

101 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 101

102 102 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

103 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 103

104 104 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

105 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 105

106 106 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Bilag C Beregning af belastning på kystvandet

107 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 107 Bilag D Biomonitering ved Glatved Strand 2011

108 108 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Bilag E Artslister fra feltundersøgelser

109 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 109

110 110 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

111 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 111

112 112 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

113 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 113

114 114 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

115 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 115

116 116 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

117 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 117

118 118 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND

119 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 119

120 120 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND Bilag F Naboretlige forhold - udredning Indledning Norddjurs Kommune er påbegyndt en planproces med det formål, at ændre landskabsplanen og arealanvendelsen på det tidligere graveområde på og ved Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand. Det aktuelle område er i forvejen omfattet af lokalplan L116, hvoraf det fremgår, at når råstofudvindingen er afsluttet skal områderne for hovedparten benyttes til deponering af restprodukter fra kraftværksdrift henholdsvis deponering af affald. Andre områder skal efter råstofudvinding overgå til landbrugsdrift. Efter endt råstofudvinding og evt. deponering skal langt hovedparten efterbehandles til naturområder, mens de resterende arealer skal efterbehandles til landbrug. Der er i lokalplanen fastlagt en landskabsplan for det samlede område og herunder de retablerede terrænforhold når råstofudvinding og deponering i området er afsluttet. Realiseringen af landskabsplanen i den nugældende lokalplan vil medføre og har allerede til dels medført, at udsigten fra de nærmeste naboer mod havet er begrænset. Reno Djurs I/S har fremlagt et forslag for Norddjurs Kommune med en revideret landskabsplan for lokalplanområdet, samt ændringer i arealanvendelsen af visse områder i lokalplanen. Den fremlagte landskabsplan lægger op til væsentligt forhøjede terrænkoter for overfladen af lokalplanens område, når området er retableret. Dette vil samtidigt muliggøre en forøget fyldhøjde i deponeringsanlægget med deraf følgende øget deponeringskapacitet i anlægget. I forhold til omliggende ejendomme kan en væsentlig forhøjelse af terrænkoterne potentielt medføre en forringelse af udsigt fra disse eller en henlæggelse af dele af ejendommene i permanent/semi-permanent skygge, hvilket ultimativt kan føre til tab af værdi på de enkelte ejendomme. Sådanne forhold er omfattet af den almindelige naboret. I det følgende redegøres der med udspring i præmisserne for den aktuelle situation generelt og kort for den almindelige naborets indhold og praksis, samt for forholdet mellem naboretten og den almindelige offentligretlige regulering. Der tages dog ikke i nærværende redegørelse stilling til hvorvidt der i den aktuelle situation vil være erstatningspligt. Offentligretlig regulering af arealanvendelsen Den generelle offentligretlige regulering af arealanvendelsen ligger i planloven som suppleres af en række lovgivninger af mere specifik karakter (miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven, m.v.). Det er generelt antaget, at beslutninger truffet i medfør af planloven i form af kommune- og/eller lokalplaner er erstatningsfri regulering af anvendelse af de ejendomme, der er omfattet af de pågældende planer. Det er dog samtidig forudset i planloven, at lokalplaner kan være tillagt ekspropriationsvirkning af kommunalbestyrelsen. I sådanne tilfælde vil en

121 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND 121 lokalplans realisering nødvendiggøre at en ejendom eksproprieres for at virkeliggøre planens formål. Hovedreglen er dog, at vedtagelsen af planer er udtryk for erstatningsfri regulering af arealanvendelsen og dermed udnyttelsen af de ejendomme der er omfattet af en plan. Således vil en ændring af en lokalplanen - og heri af landskabsplanen samt af arealanvendelsen indenfor lokalplanens område - utvivlsomt høre til den generelle erstatningsfri regulering af arealanvendelsen. Naboretten Naboretten er en gennem praksis ved domstolene udviklet retsdannelse, der eksisterer side om side med den almindelige offentligretlige regulering. Der er selvsagt et betydeligt overlap mellem naboretten og den offentligretlige regulering, hvor der gennem tiden er sket en gradvis overflytning af de hensyn der varetages i den oprindelige naboret til den offentligretlige regulering. Der er dog samtidig tale om en sameksistens mellem de to reguleringstyper, idet det forhold, at der er vedtaget en erstatningsfri regulering af arealanvendelsen gennem en plan ikke udelukker, at realiseringen af planen netop kan udløse en erstatning på grundlag af naboretten. Naboretten bygger på, at der for en afgrænset gruppe af ejere og lejere gælder en beskyttelse af disse mod ulemper fra andre ejendomme. Omfanget af den personkreds hvis ejendomme kan være omfattet af beskyttelsen mod ulemper bestemmes af ulempens karakter. Dette fører bl.a. til at det ikke nødvendigvis kun er de direkte naboer til den forulempende ejendom, der er omfattet af beskyttelsen. Der kan også være tale om personer hvis ejendomme ligger længere fra forulempende ejendom. Grænsen mellem de der er omfattet af beskyttelsen fastlægges ud fra hvad der i en konkret sag må antages at være en ulempe som er generel for alle og en ulempe som er særlig for den pågældende ejendom. Såfremt der er ejendomme i og ved lokalplansområdet, som ved en ændring af landskabet påføres en ulempe i form af tab af udsigt eller delvis henlæggelse af ejendommen i skygge, og såfremt en sådan ulempe overstiger en naboretlig tålegrænse, har disse ejendomme muligheder for at søge en erstatning for tab af herlighedsværdi, m.v. Spørgsmål vedrørende evt. erstatningspligt og størrelse af samme afgøres af domstolene. Naboretlig tålegrænse Indenfor naboretten opereres der med en såkaldt naboretlig tålegrænse. Tålegrænsen fastlægges typisk ud fra det konkrete områdes karakter og beskaffenhed. Man taler i praksis om, at der reageres mod ulemper som i væsentlig grad overstiger hvad der er sædvanligt efter områdets karakter/beskaffenhed. Der er generelt store forskelle på hvad man som ejer/lejer skal tåle i forhold til den almindelige udvikling i et område, alt efter om området er bymæssig bebyggelse eller et landområde. Et eksempel på en nyere retssag om overskridelse af den nabo-

122 122 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND retlige tålegrænse fra Thisted handler om at Thisted Kommune lod opføre et renseanlæg på en opfyldning ud i Limfjorden i forlængelse af et eksisterende villaområde. Højesteret tildelte en række villaejere erstatning som følge af værdiforringelsen på grund af forringet udsigt og risiko for lugtgener. Der lå i forvejen et mindre mekanisk renseanlæg på grunden men den gennemførte udvidelse var ifølge retten helt "uforudsigelig". Sanktioner ved overskridelsen af tålegrænsen Det typiske ved overskridelsen af den naboretlige tålegrænse vil være, at den forulempende virksomhed pålægges at nedbringe ulempen i form af støjdæmpning eller lignende. I særlige tilfælde kan domstolene skride til at nedlægge et forbud mod en virksomhed såfremt det ikke er muligt at nedbringe ulemperne. Dette vil dog kun ske i situationer hvor ulemperne er så betragtelige at de antages at veje tungere end den samfundsmæssige interesse i virksomheden videre beståen. Der vil derfor typisk kunne søges erstatning for den påførte ulempe, som pålægges den forulempende virksomhed. Størrelsen af erstatningen kan f.eks. fastlægges som svarende til det værditab, som den eller de omliggende ejendomme påføres som følge af ulempen. En ofte anvendt opgørelsesmetode er at anmode en eller flere ejendomsmæglere fra lokalområdet om at gennemføre en vurdering af de berørte ejendomme med og uden den pågældende ulempe. Udbetaling af erstatning Udbetaling af erstatning for ulemper forvoldt efter naboretten vil typisk ske på det tidspunkt hvor ulempens tilstedeværelse vil være konstateret, idet det ellers ikke vil være muligt at gennemføre vurderingen af ulempens omfang og karakter.