Vejledning om ansøgning til puljen: Bedste Ven til sårbare børn og unge

Transkript

1 Vejledning om ansøgning til puljen: Bedste Ven til sårbare børn og unge Indledning Puljens formål Projektets målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for fordeling af støtte Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Evaluering og erfaringsopsamling Praktiske oplysninger Indledning I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for blev der afsat i alt 630 mio. kr. til et samlet initiativ: Lige muligheder. Formålet med initiativet er at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at deltage i samfundet på lige vilkår med andre og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv. En del af Lige Muligheder er initiativet: Netværks- og samtalegrupper for sårbare børn og unge. Der er til dette initiativ afsat 28 mio. kr. over årene til en ansøgningspulje til etablering af Bedste Ven ordninger, hvor der knyttes relationer mellem sårbare børn og ressourcestærke ældre med henblik på at give børnene en stabil voksenkontakt. Derudover er der afsat midler til gennemførelse af en oplysningskampagne som Servicestyrelsen forestår.

2 Baggrund Forskningen viser, at mange børn og unge, der er socialt udsatte eller socialt marginaliserede, ofte er ensomme og isolerede, og mangler en stabil voksenkontakt i deres liv. Erfaringerne viser samtidig, at børn og unge kan bringes i bedre trivsel, ved at få en stabil, betydningsfuld voksen i deres liv, som kan give dem omsorg, støtte og interesse 1. Den nuværende og kommende ældregeneration adskiller sig afgørende fra tidligere ældregenerationer ved at have væsentlig bedre helbred, være mindre nedslidte, leve længere, have gode økonomiske vilkår og være bedre uddannede. Den demografiske udvikling medfører desuden, at ældrebefolkningen vokser. Denne ældregeneration har meget at byde på i forhold til sårbare eller marginaliserede børn. Etableringen af en relation mellem en ældre Bedste og et sårbart eller marginaliseret barn eller ung, forventes at kunne bibringe den ældre positive oplevelser. Nogle ældre har ikke megen familie eller måske bor familien langt væk, og de vil derfor kunne profitere af en sådan relation. Oplevelsen af at gøre noget godt for et barn eller ung at blive en vigtig person i barnets eller den unges liv, vil kunne give den ældre en oplevelse af at være betydningsfuld. 2 Puljens formål Formålet med puljen er at hjælpe udsatte, sårbare eller marginaliserede børn og unge ud af deres ensomhed og isolation, ved at give dem en stabil voksenkontakt, og dermed bidrage til at bringe dem i bedre trivsel. Projektet forventes desuden at kunne bibringe de ældre værdi og følelsen af at være noget for andre. 3 Projektets målgruppe Den primære målgruppe for projektet er børn og unge i alderen 8 til 18 år, som er sårbare og marginaliserede. Det vil sige, børn hvis forældre er ressourcesvage, som har et spinkelt eller intet familienetværk samt mangler en stabil voksenkontakt i deres liv og har lyst og overskud til at få en Bedste Ven. Bedste ven ordningerne sigter på at skabe et rart samvær, når barnet eller den unge og den ældre har tid og lyst. Tilbuddet omfatter ikke en pædagogisk eller behandlingsmæssig indsats i henhold til Serviceloven. Derfor omfatter målgruppen ikke børn og 1 Mortensen, B: Voksenvenner til børn med svagt primært netværk og som desuden har særlige problemer. UFC Børn og Unge, 2006

3 unge med alvorlige følelsesmæssige eller adfærdsmæssige vanskeligheder eller børn og unge med særlige behandlingskrævende behov, som kræver, at Bedste Vennen har specifikke faglige kompetencer. Den sekundære målgruppe i projektet er ældre, dvs. kvinder og mænd på 60 år eller derover, som har ressourcer til at hjælpe et barn eller en ung. Det vil sige ældre, som har tid, lyst og personligt overskud til på frivillig basis at involvere sig i ordningen. 4 Ansøgerkreds Ansøgere til puljen er frivillige organisationer og foreninger, der tager initiativ til projekter beskrevet i afsnit 6 Støtteegnede projekter. 5 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 2009 til Forventet projektstart 1. januar Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan af puljen søges midler til ansættelse af koordinatorer og etablering af Bedste Ven ordninger. Det er målet, at der ansættes 10 koordinatorer 5 centrale steder i landet til at skabe et korps af i alt 400 frivillige ældre på landsplan, som ønsker at være Bedste Ven for et barn. Derved forventes det, at omkring 1000 sårbare eller marginaliserede børn og unge i perioden vil kunne gives en Bedste Ven. Koordinatorernes opgave vil være, at: skabe opmærksomhed om Bedste Ven ordningerne opnå kontakt til børn og unge, der kan have brug for en Bedste Ven vurdere og udvælge egnede ældre til ordningen matche de frivillige ældre med et barn, der har behov for en stabil voksenkontakt

4 skabe attraktive miljøer for de ældre, der deltager i projektet. Det kan være fælles erfaringsudvekslingsdage, foredrag og kursusdage, der kan støtte dem i at virke som Bedste Ven løbende at støtte og vejlede Bedste Vennerne og sikre, at relationen er til gavn for barnet evaluere ordningen løbende Koordinatorerne skal have relevant socialfaglig baggrund, så det sikres, at de er fagligt kompetente og kvalificerede til at vurdere og udvælge egnede Bedste Venner, til at matche barnet med den rette ældre, samt til at støtte og vejlede disse. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at koordinatorerne udveksler erfaringer i forhold til at skabe gode resultater for børnene og de unge. Koordinatorerne har til opgave at formidle ordningen både i forhold til at rekruttere Bedste Venner, men også i forhold til at nå ud til de børn og unge, der kan have gavn af ordningen. Servicestyrelsen igangsætter sideløbende med projekternes start en oplysningskampagne med henblik på at udbrede kendskabet til og understøtte initiativet generelt. Koordinatorerne har endelig til opgave at evaluere ordningen. De skal således både evaluere, om børn og familier, der er omfattet af ordningerne, oplever bedre trivsel, ligesom de skal evaluere, hvorvidt de Bedste Venner der deltager, finder at projektet giver et positivt bidrag til deres liv. På baggrund heraf har koordinatorerne til opgave løbende at indrapportere resultater som led i projekternes statusrapportering til styrelsen. Det drejer sig om status på rekruttering af Bedste Venner, på antallet af børn og unge, der har fået en Bedste Ven, hvilke aktiviteter koordinatorerne har gennemført for Bedste Vennerne, hvorledes koordinatorerne erfaringsudveksler, og hvad deres erfaringer i øvrigt er i forhold til børnenes og de ældres udbytte af ordningen. Ved tildeling af midler fra puljen vil der blive lagt vægt på, at det er beskrevet og godtgjort, hvordan evalueringen gennemføres. Projekterne kan vælge at anvende en del af de ansøgte midler til konsulentbistand i forhold til denne opgave. De ældre i projektet skal være frivillige. Samtidig skal indtænkes virksomheder og forlystelsessteder mv. i forhold til at støtte op om det frivillige arbejde fx i form af gratis entre til Bedste Vennerne og barnet til forskellige aktiviteter og seværdigheder.

5 7 Kriterier for fordeling af støtte Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Projektets formål er en generel beskrivelse af de problemer, projektet søger at løse for målgruppen. Når I beskriver problemområdet, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i jeres målgruppe. Herunder om der er relevante undergrupper (fx om det er relevant at skelne mellem køn, etnisk baggrund eller andet)? Hvor mange børn/unge, der forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at I giver et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. I skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapacitet (f.eks. antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvor mange ældre der forventes rekrutteret? Hvordan vil antallet af deltagere i projektet blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. 3. At projektet er beskrevet konkret og præcist ud fra SMART-sikre mål 2 der relaterer sig til de deltagende børn og unge. Målene er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. De 2 De SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig.

6 skal tilsammen give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet. Det vil sige, målene skal angive hvor mange børn og unge, der forventes af få hvilket udbytte af projektets indsats. Og hvornår forandringen for børnene/de unge forventes at finde sted. Der kan være tale om flere forskellige tempi: Nogle mål er kortsigtede, andre vil tage længere tid at opfylde. Der udvælges nogle få og væsentlige målepunkter. Målene skal kunne vise, hvilke konkrete forandringer, der skal ske for børnene/de unge, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. Forandringen, der skal kunne identificeres hos målgruppen, skal relatere sig til den problemstilling, indsatsen er rettet mod. De forandringer, som vil være relevante at beskrive ud fra de aftalte succeskriterier, vil være i forhold til at beskrive, hvilke resultater I forventer at nå i forhold til: Barnets/den unges oplevelse af relationen Familiens vurdering af barnets trivsel De ældres oplevde udbytte af ordningen Koordinatorernes oplevelse af relationen mellem barnet og familien 4. At det i projektet er beskrevet, hvilke aktiviteter der iværksættes, for at nå målene. Det vil sige, at der i ansøgningen er en kort og præcis beskrivelse af: De konkrete tilbud og aktiviteter, som projektet vil gennemføre Hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet Indholdet af disse aktiviteter Indholdet i aktiviteterne skal beskrives ud fra karakteristikken af målgruppen og dens problemer, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Det skal også fremgå, hvilke professionelle, der vil blive involveret i aktiviteterne og hvordan samarbejdet med andre aktører uden for projektet organiseres. Ansøgningen skal som minimum indeholde en konkret beskrivelse og begrundelse for de planlagte aktiviteter i forhold til nedenstående: Formidling og etablering af ordningen

7 Rekruttering og ansættelse af koordinator. Koordinators faglige baggrund, særlige kompetencer mv. Etablering af kontakt til børn, der måtte have gavn af ordningen Rekruttering af frivillige ældre Matchning mellem børn og frivillige ældre Aktiviteter for børn og bedster Planlagte aktiviteter i forhold til støtte og vejledning til de frivillige ældre Planlagte aktiviteter i forhold til at sikre erfaringsudveksling blandt de frivillige ældre Planlagte aktiviteter for børn og bedster. Herunder hvordan virksomheder og forlystelsessteder mv. kan og vil blive inddraget Der skal udarbejdes en tidsplan for alle aktiviteterne, herunder for evalueringen af ordningen. Tidsplanen skal indeholde en angivelse af, om der er særlige kritiske betingelser (ex rekruttering af de ældre), der skal være opfyldt, før I kan fortsætte med projektet. 5. At det fremgår, hvordan koordinatorerne vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. Ansøgningen skal dels indeholde en konkret og præcis beskrivelse af, hvordan det vil blive dokumenteret, hvilke aktiviteter, der er gennemført, f.eks. ved systematisk registrering m.v. Dels skal det beskrives, hvordan evalueringen af ordningerne planlægges og konkret vil blive gennemført. Herunder og hvilke evalueringskriterier, der er opstillet med henblik på at kunne måle, hvorvidt ordningen er til gavn for såvel børn som ældre. 6. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 7. At I beskriver, hvilke overvejelser I har gjort jer i forhold til eventuelle muligheder for at videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. I behandlingen af ansøgere vil der endvidere blive lagt vægt på, at der opnås en geografisk spredning på regionalt niveau.

8 8 Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) I skal have overvejet, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoderne der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. I skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I må også overveje, om I vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af tilbuddet. I skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 9 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af koordinatorer. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til lokaler. 5. Diverse omkostninger, rejser, aktiviteter til de koordinatorer, der skal stå for at skabe et korps af Bedster 6. Udgifter til transport og til aktiviteter, som Bedsterne laver sammen med barnet eller den unge. 7. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km., jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. 10 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser over kr. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. 6. Støtte til enkeltpersoners underhold

9 11 Evaluering og erfaringsopsamling Det skal være muligt at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Velfærdsministeriet om de mål, projektet opstillede for sin succes, er/bliver opfyldt. Der skal indsendes en standardrapport én gang om året og ved projektafslutning. Standardrapporten kan hentes fra Velfærdsministeriets hjemmeside Rapporten skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en til Tilskudskontoret. Mailadressen er: rapport@sist.dk Derudover indkalder Servicestyrelsen koordinatorerne til årlige netværksmøder, således at de gives mulighed for at erfaringsudveksle. Derudover vil netværksmøderne være en metode til at sikre, at viden og erfaring fra de enkelte ordninger formidles. Forud for netværksmøderne skal koordinatorerne indgive en kortfattet skriftlig status på rekrutteringen af ældre, på antallet af børn og unge, der har fået en Bedste Ven, hvilke aktiviteter koordinatorerne har gennemført for de ældre, og hvad deres erfaringer i øvrigt er i forhold til børnenes og de ældres udbytte af ordningen. På netværksmøderne skal koordinatorerne præsentere de væsentligste erfaringer i forhold til at etablere og drive ordningerne. Umiddelbart efter projekternes start indkalder Servicestyrelsen til et opstartsmøde, hvor rammerne for denne løbende afrapportering til Servicestyrelsen fastlægges. Det er et krav for udbetaling af tilskud, at koordinatorerne deltager i netværksmøderne. Som afslutning på hele projektet udarbejder servicestyrelsen, på baggrund af de løbende afrapporteringer og netværksmøderne, en afsluttende evalueringsrapport. 12 Praktiske oplysninger 12.1 Ansøgningsprocedure

10 Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som består af et Word-dokument Ansøgningsskema og et regneark Budget. Regnearket skal anvendes til udarbejdelse af projektets budget. Til udarbejdelse af regnskabet skal anvendes et regneark Regnskab. Vejledningen, ansøgningsskema og regnearkene kan hentes fra Velfærdsministeriets hjemmeside eller fås hos Sikringsstyrelsen Tilskudskontoret, eller tlf , mandag fredag kl Alle punkter i ansøgningsskemaet skal være udfyldt for, at ansøgningen kan komme i betragtning til tilskud. Det udfyldte og underskrevne ansøgningsskema sendes til: Sikringsstyrelsen Tilskudskontoret Landemærket København K. Ansøgningsfristen er den 30. september Ansøgninger modtaget efter denne dato bliver ikke behandlet. Der bliver sendt et kvitteringsbrev til ansøgerne. Hvis dette brev ikke er modtaget senest 4 uger efter ansøgningsfristen udløb, bedes ansøgeren kontakte Tilskudskontoret. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt velfærdsministeren og satspuljepartierne til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo november Socialfaglige spørgsmål om puljen behandles af Servicestyrelsen. Spørgsmål kan stilles til fuldmægtig Anette Sejer Perthou på tlf eller anp@servicestyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af eventuelt tilskud bedes rettet til Tilskudskontoret: tlf på hverdage mellem kl til eller p5kt@sist.dk 12.2 Budget

11 Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal der anvendes et særligt regneark Budget, jf. afs. Ansøgningsprocedure. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for budgettet for jeres projekt. I skal også kun udfylde i år/årene, som er i overensstemmelse med projektperioden, jf. afs. Projektperiode. I kan udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i budgettet, men det er ikke et krav. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) og Ansøgers navn og adresse Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da de får momsen refunderet af momsudligningsordningen. Derfor skal alle udgifter i budgettet være ekskl. moms Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regneark Regnskab, jf. afs. Ansøgningsprocedure. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. Derudover kan der udarbejdes forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og j.nr.