Retningslinjer for STU i Esbjerg

Transkript

1 Retningslinjer for STU i Esbjerg

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelser... 5 Målgruppe... 5 Uddannelsestilbuddet... 6 Uddannelsesplan... 7 STU Udbydere... 9 Indstilling og optagelse i ungdomsuddannelsen Praktik i løbet af uddannelsen Evalueringsmøder Opfølgning og afslutning på uddannelsen Visitationsudvalget Rollefordeling for STU i Esbjerg Kommune Kvalitetssikring Forsørgelsesgrundlag Bilag 1 - Flowdiagram Bilag 2 - Opgavefordeling Bilag 3 - Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Bilag 4 - Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Bilag 5 - Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv Bilag 6 - Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Bilag 7 - Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Bilag 8 - Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Bilag 9 - Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v

3 Indledning Hensigten med denne redegørelse er at give en præcis beskrivelse af, hvordan Esbjerg Kommune løser opgaven i forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov samt at beskrive rammerne for det tværfaglige samarbejde mellem afdelinger og forvaltninger. Redegørelsen afløser den tværsektorielle rapport fra Medio 2007 vedtog Folketinget loven om Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU) med det formål at sikre, at alle unge får mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær uddannelse, sikres med loven ret til at modtage STU uddannelse. Byrådet i Esbjerg Kommune vedtog december 2009 den tværsektorielle rapport vedr. procedurebeskrivelse for Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov gældende for Esbjerg Kommune. Januar 2012 organiseredes STU forløbene samt visitationskompetencen under Borger & Arbejdsmarked. Der blev nedsat en styregruppe, som skulle belyse STU-området, hvor dette arbejde tog udgangspunkt i rapporten. Styregruppen bestående af repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E, Beskæftigelsen, Jobcentret, Familie & Forebyggelse og Social & Tilbud har på den baggrund revideret rapporten, som nu betegnes Retningslinjer for STU i Esbjerg. Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er ændret medio december Efter Styregruppens indledende arbejde i 2012 er konsekvenserne af lovændringen i juni 2013 blevet indarbejdet ultimo

4 Lovgrundlag LBK nr 1031 af 23. august 2013 Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (jf lov nr 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr 612 af 12. juni 2013) BEK nr 874 af 7. juli 2010 Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 873 af 7. juli 2010 Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv BEK nr 1425 af 12. december 2013 Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VEJ nr 9569 af 16. november 2011 Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-vejledning) LBK nr 929 af 25. august 2011 Bekendtgørelse af i lov om specialundervisning for voksne BEK nr 845 af 30. juni 2010 Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. 4

5 Betingelser Betingelser, der skal være opfyldt, for at den unge har et retskrav på uddannelsen: Den unge skal have opfyldt undervisningspligten. Det skal vurderes, om den unge trods specialpædagogisk støtte og/eller særlig tilrettelagt undervisning i relation til ordinære undervisningstilbud, ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. Den unge skal være under 25 år gammel, når uddannelsen tilbydes. Målgruppe 1, stk. 2 (LBK nr 1031 af 23. august 2013) Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse Alle unge, der vurderes til at være omfattet af målgruppen, har retskrav på uddannelsen. Undervisningsministeriet forudsætter, at målgruppen til denne uddannelse udgør 2,3 % af en årgang. Visitationsudvalget afgør, om den unge er omfattet af målgruppen. Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen år. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Det er ikke betegnelsen eller diagnosen for unges funktionsnedsættelse, der er afgørende, men det faktum, at funktionsnedsættelsen forhindrer den unge i at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse. 5

6 I forbindelse med sygdom eller af andre grunde kan Visitationsudvalget efter anmodning fra den unge godkende at uddannelsen afbrydes midlertidigt. Den unge har ikke retskrav på starttidspunktet. Uddannelsestilbuddet Formål 1 (LBK nr 1031 af 23. august 2013) Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen er ikke en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men udgør et springbræt til voksentilværelsen, hvor den unge udvikles til så selvstændig en voksentilværelse som mulig. Ungdomsuddannelsen indeholder derfor både elementer af almen dannelse, udvikling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. Ungdomsuddannelsen udgør en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig giver ungdomsuddannelsen den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E orienterer unge i målgruppen om Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Ønsker den unge at deltage i Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E på baggrund af samtaler med den unge og dennes forældre, relevante dokumenter og udtalelser fra fx PPR, indstilling samt udkast til uddannelsesplan. Indstilling samt udkast til uddannelsesplan tager udgangspunkt i den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, samt den unges ønsker med hensyn til nærmere tilrettelæggelse. Ungdomsuddannelsen kan, hvis Visitationsudvalget har vurderet, at den unge er omfattet af målgruppen, indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger. Afkla- 6

7 ringsforløbet er en del af det samlede 3-årige uddannelsestilbud. Varigheden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering. Afklaringsforløbet kan finde sted på de i lovens 5 (se side 9) nævnte typer af skoler og institutioner beliggende både i og uden for Esbjerg kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E udarbejder i forbindelse med afklaringsperioden en endelig uddannelsesplan, som tager hensyn til den unges forudsætninger, behov og ønsker. Efter fastlæggelse af endelig uddannelsesplan udarbejder uddannelsesstedet en individuel undervisningsplan. Uddannelsens omfang skal mindst udgøre 840 timer årligt (inklusiv vejledningstimer givet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E). Den unge skal have modtaget Visitationsudvalgets tilbud inden det fyldte 25 år, og uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter start. For unge visiteret til Ungdomsuddannelsen på CSV-Esbjerg benyttes styrelsesreglerne i lov om specialundervisning for voksne (LBK nr 929 af 25. august 2011). Uddannelsesplan 4 LBK nr 1031 af 23. august 2013 Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. Stk. 3. I det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan, som godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt. 7

8 Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen. Uddannelsesplanerne tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og potentialer. Uddannelsen er individuel tilrettelagt og består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter. Uddannelsen indeholder elementer, som fremmer og udvikler den unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E udarbejder i samarbejde med den unge og dennes forældre et udkast til uddannelsesplan, der sikrer en individuel tilrettelagt uddannelse både med hensyn til mål, aktiviteter, vejledningssamtaler og praktikforløb. Udkastet til uddannelsesplan drøftes med relevante samarbejdspartnere. Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder og indstiller udkast og endelig uddannelsesplan til Visitationsudvalget. Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst én gang årligt. 8

9 STU Udbydere 5. LBK nr 1031 af 23. august 2013 I uddannelsesplanen, jf. 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af 1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 3) produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler, 4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6) værksteder og andre institutioner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-6 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne. På baggrund af indkomne beskrivelser af tilbud fra kommunale og ikke kommunale udbydere, reviderer Esbjerg Kommune en gang årligt et Tilbudskatalog for Ungdomsuddannelsen. Esbjerg Kommune optager uddannelsessteder i Tilbudskataloget, hvorfra der foreligger en tilbudsbeskrivelse, hvor kravene hertil er opfyldt. Der indgås kun aftale mellem Esbjerg Kommune og udbydere, der udarbejder en plan for undervisningen. Der er mulighed for at etablere kombinationstilbud mellem de forskellige aktører ud fra den enkeltes behov 9

10 Indstilling og optagelse i ungdomsuddannelsen På baggrund af relevante oplysninger fra blandt andet den afgivne skole, PPR og det sociale system udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-E en indstilling, hvoraf Visitationsudvalget kan foretage en målgruppevurdering. Herved lægges særlig vægt på: Hvilke vejledningsaktiviteter, der har været iværksat i forhold til at afklare, hvorvidt den unge vil kunne vejledes til ordinær uddannelse (herunder EGU) med specialpædagogisk støtte Ved afbrud af ordinær ungdomsuddannelser, hvorvidt der under uddannelsesforløbet har været iværksat specialpædagogisk støtte Argumentation for, om den unge via et uddannelsesforberedende forløb jf ungepakken kan blive parat til ordinær uddannelse Finder Visitationsudvalget, at den unge er omfattet af målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, træffer Visitationsudvalget afgørelse om: Et indledende afklaringsforløb med et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, eller En endelig (eller ændring af) individuel uddannelsesplan Af uddannelsesplanen fremgår hvor stor en andel af det årlige timetal, der indstilles til anvendelse i forbindelse med praktiske aktiviteter, og praktik. Visitationsudvalget kan godkende elevers anmodning om midlertidige pauser. Afgørelsen om optag og pauser foretages af Visitationsudvalget på baggrund af indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Praktik i løbet af uddannelsen Praktikker har forskellige formål: Samfundsorienterende (at opnå indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads herunder beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud). Personligt afklarende (at opnå arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer). Erhvervsrettet virksomhed/værksted (at opnå erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv) Praktikkens karakter skal være klar for alle involverede parter, og succeskriterier herfor skal opstilles inden iværksættelse. 10

11 Der er mulighed for at placere praktik i perioder, der normalt er undervisningsfrie fx i efterårsferien. Praktik, der er iværksat som led i uddannelsesplanen, er omfattet af statens erstatningsordning, jf 13 i BEK 845 af 30. juni 2010 om statens erstatningsordning for deltagelse i praktisk erhvervsorientering mv. Det kan ikke forventes, at praktik kan afvikles for alle praktikanter samtidigt. Praktikker forventes ikke at have en lønværdig arbejdsindsats som formål, og skal være ulønnet for at være omfattet af statens forsikringsordning. Evalueringsmøder Den institution, der varetager undervisningen, indkalder efter aftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E vejlederen til evalueringsmøder. Ved evalueringsmøderne deltager som minimum eleven, kontaktlærer/lærer og UU-E vejleder. Derudover inviteres elevens forældre samt elevens sagsbehandler med henblik på en helhedsorienteret, koordineret og tværfaglig indsats. I løbet af de op til 12 ugers afklaringsforløb afholdes evalueringsmøde med henblik på udarbejdelse af endelig uddannelsesplan. Derudover justeres uddannelsesplanen efter behov men min. 1 gang årligt, hvor der ligeledes afholdes evalueringsmøde. Alle parter, elev, uddannelsesinstitution, sagsbehandler, kan tage initiativ til et evalueringsmøde, såfremt denne mener, at der er et behov for justering af uddannelsesplanen eller et behov for vejledning. De uddannelsesinstitutioner, der har eleven indskrevet som elev, forventes forud for evalueringsmøderne at have taget stilling til og beskrevet følgende i evalueringsskemaet: Evaluering af målene i uddannelsesplanerne. Forslag til konkrete mål for elevens undervisning på den pågældende institution i den periode, hvor undervisningen skal foregå på det pågældende sted. En plan for, hvordan undervisningen forventes tilrettelagt, herunder en beskrivelse af træning, praktik m.v. En beskrivelse af hvordan undervisningen tilrettelægges på hold eller i grupper eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning En angivelse af omfanget af uddannelsens delelementer, angivet i timer a 60 minutter En beskrivelse af, hvordan progressionen i undervisningen er tilrettelagt i forhold til at nå målene i uddannelsesplanen. 11

12 Hensigten med ovenstående er, at Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E af den pågældende uddannelsesinstitution får et skriftligt materiale, der kan danne grundlag for den endelige eller ændringer af den eksisterende uddannelsesplan. Opfølgning og afslutning på uddannelsen 9. LBK nr 1031 af 23. august 2013 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets udformning og indhold. I passende tid før afslutningen af uddannelsen, afklarer Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E behovet for en sagsoverdragelse til evt. anden aktør, hvis den unge har behov herfor. Når den unge afslutter ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, har Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E ansvaret for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Ved afbrydelse af uddannelsen udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele. Inden kompetencepapiret udstedes, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E for at indkalde den unge til en samtale om uddannelsesforløbet og om den unges fremtidsplaner. Indkaldelsen til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre /værge eller andre personer, den unge har tillid til. Kompetencepapiret skal indeholde Navn og personnummer. Den unges mål med uddannelsen. En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold. 12

13 En beskrivelse af de praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold. En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og for de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige faglige og personlige kompetencer. Perspektivering i forhold til den unges videre udvikling. Visitationsudvalget Udvalgets opgaver På baggrund af en faglig vurdering og indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E er Visitationsudvalgets opgave at: Tage beslutning om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen. Tilkende den unge en 3-årig STU-uddannelse. Der er mulighed for at uddannelsen kan kombineres og afvikles med forskellige udbydere. Beslutte starttidspunkt. Godkende afklaringsforløb med udkast til uddannelsesplan Godkende endelig uddannelsesplan Godkende ændringer i uddannelsesplan Godkende elevers pauser i uddannelsen Afbryde en uddannelse, hvis den unge ikke er uddannelsesaktiv Beslutte udbydere til de enkelte uddannelseselementer. Afgøre, om der skal træffes ny afgørelse efter 3 stk 1-4 i forbindelse med revisitering Vurdere takstindpladsering. Sikre at der foreligger en tilbudsbeskrivelse Godkende flytning til andre tilbud efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Optagelsen sker for hele den 3-årige periode, med mindre andet er angivet i uddannelsesplanen Vælge uddannelsessted(er) til den unge med udgangspunkt i Tilbudskataloget og den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Formanden for visitationsudvalget kan mellem udvalgets møder godkende indstilling om optag, ophør af uddannelsen, anmodning om pause samt tage beslutning om dispensationer, hvis der er behov for akutte beslutninger, der ikke kan afvente møde i visitationsudvalget. 13

14 Udvalgets sammensætning Afdelingschef i Borger & Arbejdsmarked udpeger formand for visitationsudvalget. 3 repræsentanter fra Børn & Kultur (1 fra PPR, 1 fra Specialrådgivning, 1 fra Familierådgivningen). 1 repræsentant fra den forvaltningsenhed i Borger & Arbejdsmarked, hvor STU ikke er organiseret. Desuden deltager uden stemmeret: STU-vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Andre relevante samarbejdspartnere kan inviteres ad hoc. Formanden for visitationsudvalget udpeger en sekretær, der desuden varetager de administrative opgaver i forbindelse med visitationsmøderne. Udvalgets møder Visitationsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Der afholdes 4 årlige møder i visitationsudvalget: o Primo januar o Primo marts (hovedoptag) o Ultimo juni o Primo oktober Visitationsudvalget fastlægger senest på junimødet mødedatoer for det kommende skoleår. Rollefordeling for STU i Esbjerg Kommune Kommunalbestyrelsen skal sikre at lovens intentioner efterleves. Desuden er tilbuddet kendetegnet ved: Borgeren i centrum Borgerens vej ind i det offentlige skal være enkel Gennemskuelighed og sammenhæng Kvalitet i uddannelsestilbuddet Individuel tilgang Klar rollefordeling 14

15 Borger & Arbejdsmarked Den administrative forankring i forbindelse med STU en er henlagt til Borger & Arbejdsmarked. Borger & Arbejdsmarked varetager således funktioner i forhold til bl.a.: Forberedelse og efterbehandling af Visitationsudvalgets aktiviteter, herunder skriftlig tilbagemelding om indstilling og beslutning samt klagesagsbehandling. Økonomistyring. Aftaler med andre uddannelsesudbydere, herunder kravspecifikation i forhold til levering af ydelse. Registrering af pause i STU-forløbet. Forsikringsforhold. Sagsbehandling i forbindelse med flytning til anden kommune. Deltagelse i 6-by-samarbejde. Afdelingschef i Borger & Arbejdsmarked: - fastlægger kravbeskrivelse til udbyderne - udarbejder tilbudskatalog - beskriver tilsynsopgaven Gennemfører tilsynsopgaven Ungdommens Uddannelsesvejledning Orienterer unge i målgruppen for STU om uddannelsestilbuddet Iværksætter afklarende praktikker, besøg på institutioner mv. Indhenter relevant dokumentation Sikrer at den unges sag overdrages bedst mulig fra vejleder til vejleder Forestår afklaringssamtaler med den unge forud for indstilling til STU Indstiller til målgruppevurdering Indstiller til afklaringsforløb med udkast til uddannelsesplan Indstiller endelig (evt. ændring af) uddannelsesplan Indstiller til afbrydelse af uddannelsesforløbet ved manglende aktiv deltagelse i uddannelsesforløbet Orienterer og inviterer de bevilgende instanser til samarbejde omkring indstilling til STU Fremsender indstilling, bilag samt udkast til uddannelsesplan til Visitationsudvalget. Deltager i visitationsmøderne uden beslutningskompetence Udarbejder endelig uddannelsesplan umiddelbar efter afklaringsforløbet Justerer uddannelsesplan efter behov og min. 1 gang årligt Deltager i statusmøderne, når udbyder indkalder (udbyder koordinerer mødetidspunkt). 15

16 Følger op på igangsatte STU forløb også selvom den unge skifter bopæl i forbindelse med uddannelsen. Yder råd og vejledning til forældre og øvrige samarbejdspartnere Udsteder kompetencepapir PPR Udarbejder en psykologisk pædagogisk udtalelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E på baggrund af test og andet foreliggende sagsmateriale. Uddannelsesstedet Afholder uddannelsen. Gennemfører og evaluerer afklaringsforløbet på indtil 12 uger. Udfærdiger individuel undervisningsplan for både afklaringsforløbet og undervisningsforløbet. Esbjerg Kommune har fastlagt form- og kvalitetskrav for undervisningsplaner. På baggrund af uddannelsesplanen opstilles mål for undervisningen Forud for evalueringsmøderne udarbejdes og fremsendes evalueringsskema til Ungdommens Uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E. Evaluerinsskema udarbejdet af Ungdommens uddannelsesvejledning Esbjerg UU-E benyttes. På statusmøder fremlægges dokumenteret progression for erhvervede kompetencer i indeværende år og der opsættes mål for næste år. Målene skal opsættes indenfor: den almendannende del, en specifik målrettet del og en praktisk del (jf. vejledning) Har ansvaret for at undervisningen udføres efter undervisningsplanen. Indberetter manglende studieaktivitet herunder mødestatistik til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Er ansvarlig for dimission efter den afsluttede ungdomsuddannelse og udlevering af kompetencepapir. 16

17 Kvalitetssikring Jf. lovens 12, stk.2 behandler klagenævnet for den vidtgående specialundervisning i folkeskolen anker over kommunalbestyrelsens afgørelser om: Tilbud/ikke tilbud. (Er den unge omfattet af lovgivningen?) Tilbuddets indhold. (Den endelige uddannelsesplan, herunder omfanget af praktiske aktiviteter og praktik.) Læs mere på Der skal foreligge resultatdokumentation af deltagernes opnåede udbytte af uddannelsen. Esbjerg Kommune udøver tilsyn med ungdomsuddannelsen. Forsørgelsesgrundlag Ungdomsuddannelsen er ikke omfattet af SU Statens Uddannelsesstøtte. 17

18 Bilag 1 - Flowdiagram 18

19 Bilag 2 - Opgavefordeling Opgavens art Orientere målgruppen om tilbuddet Indstille til uddannelsestilbuddet Udarbejde udkast til uddannelsesplan Afgøre om den unge tilhører målgruppen Beslutte udbydere til de enkelte uddannelseselementer Udarbejde endelig uddannelsesplan Justere uddannelsesplanen min 1 gang årligt Afholde evalueringssamtale senest 14 dage efter endt uddannelsesforløb samt udstede kompetencepapir Ansvar iht. Bekendtgørelsen/loven Kommunalbestyrelsen + Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning Kommunalbestyrelsen Aktører i Esbjerg Kommune UU-Esbjerg UU-Esbjerg UU-Esbjerg Visitationsudvalget Visitationsudvalget UU-Esbjerg UU-Esbjerg UU-Esbjerg Gennemførselsvejledning Kommunalbestyrelsen + uddannelsesinstitutionerne Den uddannelsesinstitution, der har eleven indskrevet Etablere praktikforløb Kommunalbestyrelsen + uddannelsesinstitutionerne Tværfaglige møder Kommunalbestyrelsen UU-Esbjerg Uddannelsesinstitutionerne Administrative opgaver Kommunalbestyrelsen Den forvaltningsenhed i Borger & Arbejdsmarked, hvori STU er organiseret 19

20 Bilag 3 - Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Formål m.v. Kommunalbestyrelsens tilbud om ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsens indhold Befordring m.v. Klage m.v. Forsøg Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Herved bekendtgøres lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lov nr. 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr. 468 af 29. maj 2012 og lov nr. 612 af 12. juni Kapitel 1 Formål m.v. 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov. Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens tilbud om ungdomsuddannelse 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov, jf. dog 8, stk. 4. Stk. 2. Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år. Stk. 4. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på en ungdomsuddannelse. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal beslutningen offentliggøres. 3. Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 2 og 3, afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af 2, stk. 1. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sag- 20

21 kyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 foreligger, indstiller Ungdommens Uddannelsesvejledning efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsens godkendelse et udkast til en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb, jf. 4, stk. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal godkende den endelige individuelle uddannelsesplan, jf. 4, stk. 2. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved fremsættelse af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelse af tilbuddet. 3 a. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed. Kapitel 3 Ungdomsuddannelsens indhold 4. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. Stk. 3. I det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan, som godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen. 5. I uddannelsesplanen, jf. 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af 1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 3) produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler, 4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 5) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6) værksteder og andre institutioner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-6 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne. Stk. 3. Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse. Herunder kan kommunen for unge, der modtager ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v. Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1-4 nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed. Stk. 5. Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i 1, stk. 2-4 nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen. 21

22 5 a. Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve udgifterne refunderet fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den unge har bopæl. Stk. 2. Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt ungdomsuddannelsen, og afbryder den unge i den forbindelse uddannelsen, kan den unge anmode om at fortsætte ungdomsuddannelsen i tilflytterkommunen. I forbindelse med anmodning om fortsættelse af ungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter 3, stk Stk. 3. Visiteres en ung til et botilbud efter 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig ungdomsuddannelse, finder reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse. Stk. 4. Krav om refusion for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt. 5 b. Kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud efter 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats. 6. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer. Stk. 3. Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge 1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer, 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter. 7. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagere i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver sin indstilling efter samråd med den unge og forældrene. Stk. 3. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. 8. Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde. Stk. 2. Den unge kan anmode om at genoptage uddannelsen efter midlertidigt at have afbrudt uddannelsen på grund af sygdom m.v. Anmodning om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af uddannelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter 3, stk Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet i stk. 2, 2. pkt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afbryde den unges ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet. 9. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. 22

23 Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets udformning og indhold. Kapitel 4 Befordring m.v. 10. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i uddannelsen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring. 11. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne. Kapitel 5 Klage m.v. 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter 3, stk. 1 og 4, 7, stk. 2, og 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen. 13. Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl. a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner, og om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2. Kapitel 6 Forsøg 14. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser bortset fra kapitel 1. Stk. 2. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde. 15. Loven træder i kraft den 1. august Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 16. Unge under 25 år, der har afsluttet et ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne inden den 1. august 2007, har ikke krav på et ungdomsuddannelsestilbud efter 2, stk. 1. Stk. 2. Unge under 25 år, der pr. 31. juli 2007 deltager i et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne, er omfattet af denne lov. Ungdomsuddannelsen afkortes med den periode, hvor den pågældende har deltaget i ungdomsuddannelsesforløbet i henhold til lov om specialundervisning for voksne. 17. Loven tages op til revision senest i folketingsåret Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 23

24 Lov nr. 468 af 29. maj 2012, hvis 1 ændrer 17, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni Lov nr. 612 af 12. juni 2013, hvis 1 ændrer 2, stk. 1, 2. pkt. og 4, stk. 2, 1. pkt., ophæver 7, stk. 2 og 3, indsætter nyt 2, stk. 5, ny 3 a, nyt 4, stk. 2, nye 5 a og b og nyt 7, stk. 2, og nyaffatter 3, 8 og 12, stk. 2, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 1-6 og 8-10, træder i kraft den 1. januar Stk a, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som affattet ved denne lovs 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på undervisning m.v., der er afholdt inden den 1. august For sådan undervisning m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse. Undervisningsministeriet, den 23. august 2013 Christine Antorini / Merete Vinje 24

25 Bilag 4 - Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Uddannelsesplaner Kapitel 2 Uddannelsesparathedsvurdering Kapitel 3 Procedurer ved valg af ungdomsuddannelse m.v. for elever i 9. og 10. klasse Kapitel 4 Uddannelsesinstitutionerne Kapitel 5 Ansøgere, der ikke er elever i grundskolen, 10. klasse eller søger efter 1. maj Kapitel 6 Indberetningspligt Kapitel 7 Ikrafttræden Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 7, 2 d, stk. 3, 2 g, stk. 6, og 14, stk. 2, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, 3, stk. 3, i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 6, stk. 4, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010, 6, stk. 4, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010, og 5, stk. 4, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsesplaner 1. Ved udgangen af grundskolen og 10. klasse skal elever have en plan for den videre uddannelse. Stk. 2. Uddannelsesplanen udarbejdes for elever i folkeskolen med udgangspunkt i elevens elev- og uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens 13 b, stk. 2. Stk. 3. I uddannelsesplanen for den videre uddannelse m.v. indgår: 1) Elevens mål for uddannelse og erhverv efter grundskolen eller 10. klasse samt elevens standpunkts- og prøvekarakterer, jf. 10, stk. 4. 2) Oplysninger om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb. 3) Uddannelsesparathedsvurderingen, jf. kapitel 2. 4) Elevens ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse, tilmelding til 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at eleven gennemfører en uddannelse, jf. kapitel 3. Stk. 4. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan årige unges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet opfyldes efter afslutning af grundskolen henholdsvis 10. klasse, jf. bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Stk. 5. Uddannelsesplanen skal behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og På skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning eller ungdomsskolen forestår vejledningen, sikrer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven udarbejder uddannelsesplanen, samt at forældremyndighedens indehaver inddrages heri. Stk. 2. På friskoler, private grundskoler (frie grundskoler) og på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, sikrer skolen, at eleven udarbejder uddannelsesplanen, samt at forældremyndighedens indehaver inddrages heri. Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. stk. 1, eller elevens skole, jf. stk. 2, kontrollerer, at uddannelsesplanen er korrekt udfyldt. 25

26 Stk. 4. Forældremyndighedens indehaver, eleven og enten Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. stk. 1, eller skolen, jf. stk. 2, skal underskrive uddannelsesplanen. 3. Når eleven har forladt grundskolen eller 10. klasse, og indtil den unge fylder 18 år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. Den reviderede uddannelsesplan skal underskrives af forældremyndighedens indehaver, eleven og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Kapitel 2 Uddannelsesparathedsvurdering 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. stk. 3. Stk. 2. Vurderingen af uddannelsesparathed foretages samtidig med den øvrige udarbejdelse af uddannelsesplanen, jf. 1, således at vurderingen kan indgå i elevens og forældremyndighedens indehavers endelige beslutning om uddannelsesforløb. Vurderingen foretages også i forhold til elever, som afbryder 10. klasse. Stk. 3. Vurderingen foretages i forhold til én af følgende grupper af ungdomsuddannelser: 1) Gymnasiale uddannelser. 2) Erhvervsuddannelser. Stk. 4. Såfremt eleven blandt sine prioriterede uddannelsesønsker har såvel gymnasiale uddannelser som erhvervsuddannelser, foretages vurderingen i begge grupper af ungdomsuddannelser. Stk. 5. En elev med uddannelsesaftale, der har krav på at blive optaget til undervisning i medfør af lov om erhvervsuddannelser, eller er optaget på en uddannelse, anses for uddannelsesparat. 5. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. 2, stk. 1, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderingen efter 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal begrunde vurderingen. Stk. 2. I grundlaget for vurderingen efter stk. 1 indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer, jf. 10, stk. 4, og bemærkninger fra elevens skole. 6. Hvis elevens skole har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. 2, stk. 2, foretager skolen vurderingen efter 4. Skolen skal begrunde vurderingen og anføre sine bemærkninger. Stk. 2. Hvis elevens skole vurderer, at eleven ikke er uddannelsesparat, sender skolen uddannelsesplanen senest den 5. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er folkeregistreret (elevens hjemkommune). Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer derefter elevens uddannelsesparathed, herunder om kommunen yder støtte til eleven i overgangen til den søgte ungdomsuddannelse. Stk. 3. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at ansøgeren er uddannelsesparat, jf. stk. 2, sendes uddannelsesplanen senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den uddannelsesinstitution, eleven søger som første prioritet. 7. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at eleven ikke er uddannelsesparat, jf. 5 og 6, stk. 2, og eleven og forældremyndighedens indehaver er enige heri, drøftes, hvilke alternative aktiviteter der kunne imødekomme elevens ønsker og behov. En revideret uddannelsesplan udarbejdes og sendes senest den 30. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den institution, eleven nu søger som første prioritet. Hvis elevens ønske ikke er 10. klasse, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, sendes den reviderede uddannelsesplan til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Stk. 2. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, jf. 5 og 6, stk. 2, at eleven ikke er uddannelsesparat, og eleven og forældremyndighedens indehaver ikke er enige heri, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en uddannelsesinstitution, som udbyder ungdomsuddannelsen, jf. 4, stk. 3, foretager en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed. Stk. 3. Vurderingen efter stk. 2 foretages af den uddannelsesinstitution, Ungdommens Uddannelsesvejledning anmoder herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, ved fremsendelse af elevens uddannelsesplan anmode respektive ungdomsuddannelsesinstitutioner, som eleven har prioriteret 26

27 først i hver ungdomsuddannelsesgruppe, jf. 4, stk. 3 og 4, om at foretage vurderingen. Hvis der foreligger særlige geografiske eller institutionelle forhold, kan Ungdommens Uddannelsesvejledning dog anmode en anden institution, som udbyder uddannelse i den ønskede ungdomsuddannelsesgruppe om at foretage vurderingen. 8. Den uddannelsesinstitution, som efter 7, stk. 3, foretager vurderingen af elevens uddannelsesparathed, anfører resultatet og en begrundelse i uddannelsesplanen og sender den til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune senest den 30. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, hvis elevens prioriterede uddannelsesønsker omfatter en erhvervsuddannelse med adgangsbegrænsning, jf. 13, stk. 2 og 3, ellers senest den 15. april i det år, hvor ansøgeren forlader grundskolen eller 10. klasse. Stk. 2. Hvis eleven anses for uddannelsesparat af uddannelsesinstitutionen, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning revidere elevens uddannelsesplan i overensstemmelse hermed. Uddannelsesplanen underskrives og sendes senest den 30. april i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den uddannelsesinstitution, som eleven søger som første prioritet. Stk. 3. Hvis eleven ikke anses for uddannelsesparat af uddannelsesinstitutionen, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver revidere uddannelsesplanen for at sikre, at eleven vælger en anden uddannelse, som eleven er vurderet uddannelsesparat til, eller en anden aktivitet, som sigter mod, at eleven senere gennemfører en uddannelse. Den reviderede uddannelsesplan underskrives og sendes senest den 30. april i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den institution, eleven nu ønsker at søge som første prioritet. Hvis elevens ønske ikke er 10. klasse, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, sendes den reviderede uddannelsesplan til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. 9. Gennemfører den unge forberedende og udviklende forløb som led i sin uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, anses den unge herefter for uddannelsesparat i forhold til en erhvervsuddannelse. Kapitel 3 Procedurer ved valg af ungdomsuddannelse m.v. for elever i 9. og 10. klasse Krav til udfyldning af uddannelsesplanen ved ansøgning om optagelse 10. En elev ansøger om optagelse på en uddannelse ved at anføre sit uddannelsesønske i uddannelsesplanen, jf. kapitel 1. Ved et uddannelsesønske forstås en uddannelse kombineret med en uddannelsesinstitution. Uddannelsesplanen kan indeholde op til fem prioriterede uddannelsesønsker i hver sit bilag. Stk. 2. En elev må kun anføre den samme gymnasiale uddannelsesinstitution i flere af sine uddannelsesønsker, hvis institutionen udbyder sine uddannelser på flere forskellige adresser eller udbyder forskellige gymnasiale uddannelser. Eleven må gerne anføre samme uddannelse i flere af sine uddannelsesønsker. Stk. 3. Ingen elever, der søger optagelse på de gymnasiale uddannelser, har krav på at få opfyldt sine ønsker, uanset hvor mange eller få af de mulige prioriterede ønsker eleven har udfyldt. Stk. 4. Elevens skole skal påføre elevens standpunkts- og prøvekarakterer i uddannelsesplanen. For elever i 9. klasse påføres standpunktskarakterer. For elever i 10. klasse påføres standpunktskarakterer og prøvekarakterer fra folkeskolens afgangsprøve. Desuden påføres det antal år, som eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i tysk og fransk. 11. Udarbejdelse og forsendelse af uddannelsesplanen mellem institutioner som led i proceduren efter denne bekendtgørelse sker digitalt via Undervisningsministeriets tilmeldings- og optagelsesportal, Stk. 2. En eventuel forsendelse af uddannelsesplanen fra den først prioriterede institution til den dernæst prioriterede institution og alle efterfølgende videresendelser mellem lavere prioriterede institutioner, jf. 21, sker uden for Frist for udfyldelse af uddannelsesplan for elever i grundskolen og 10. klasse 12. Eleven og forældremyndighedens indehaver skal aflevere en udfyldt uddannelsesplan i underskrevet stand til Ungdommens Uddannelsesvejledning på elevens aktuelle folkeskole senest den 1. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse. Stk. 2. For elever på frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. 27

28 Stk. 3. For elever på frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, skal uddannelsesplanen afleveres til skolen. Stk. 1 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Procedure ved ønske om ungdomsuddannelse 13. Hvis en elev har angivet en ungdomsuddannelse som uddannelsesønske i uddannelsesplanen, og eleven er vurderet uddannelsesparat i forhold til den ønskede ungdomsuddannelse, videresender Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. 2, stk. 1, eller elevens skole, jf. 2, stk. 2, planen senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til den først prioriterede uddannelsesinstitution. Stk. 2. For uddannelsesparate elever, som ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse med adgangsbegrænsning, træffer uddannelsesinstitutionen senest den 15. april afgørelse om, hvorvidt eleven kan optages, jf. lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Hvis eleven ikke kan optages på en erhvervsuddannelse med adgangsbegrænsning, jf. stk. 2, og ikke har et lavere prioriteret ønske, jf. 20, stk. 1, sender den søgte uddannelsesinstitution senest den 15. april i det år, hvor ansøgeren forlader grundskolen eller 10. klasse, uddannelsesplanen til Ungdommens Uddannelsesvejledning eller ansøgerens skole, som efter drøftelse med eleven og forældremyndighedens indehaver reviderer planen. Den reviderede uddannelsesplan underskrives og sendes til den institution, eleven nu har søgt som første prioritet. Hvis elevens ønske ikke er 10. klasse, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, sendes den reviderede uddannelsesplan til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Den reviderede uddannelsesplan skal sendes senest den 30. april i det år, hvor ansøgeren forlader grundskolen eller 10. klasse. Procedure ved ønske om 10. klasse 14. Hvis eleven har angivet en 10. klasse som det først prioriterede ønske i uddannelsesplanen, videresender Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. 2, stk. 1, eller skolen, jf. 2, stk. 2, senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen, uddannelsesplanen til den ønskede skole. Stk. 2. Hvis eleven har angivet en 10. klasse i folkeskolen (distriktskolen) som uddannelsesønske, har eleven krav på optagelse, jf. 36 i lov om folkeskolen. Stk. 3. Hvis eleven søger en 10. klasse i folkeskolen omfattet af ordningen om frit valg, jf. 36 i lov om folkeskolen, eller en efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole, og der ikke er kapacitet på skolen til at optage eleven, skal den søgte skole videresende uddannelsesplanen til den uddannelsesinstitution, der er elevens dernæst prioriterede uddannelsesønske, senest den 15. april i det år, hvor eleven forlader grundskolen. Stk. 4. Hvis den først prioriterede skole er en fri grundskole, efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole, skal det fremgå af uddannelsesplanen, om eleven allerede på ansøgningstidspunktet er optaget på skolen, eller om en eventuelt ledig plads søges. Procedure ved ønske om erhvervsgrunduddannelse 15. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. 2, stk. 1, eller elevens skole, jf. 2, stk. 2, anser eleven for at tilhøre målgruppen, og eleven har angivet erhvervsgrunduddannelse som det først prioriterede uddannelsesønske i sin uddannelsesplan, sendes uddannelsesplanen senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Elevens hjemkommune skal sørge for, at ansøgningen behandles, jf. lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Procedure ved ønske om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 16. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. 2, stk. 1, eller elevens skole, jf. 2, stk. 2, anser eleven for at tilhøre målgruppen, og eleven har angivet ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som det først prioriterede uddannelsesønske i sin uddannelsesplan, sendes uddannelsesplanen senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Elevens hjemkommune skal sørge for, at ansøgningen behandles, jf. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Procedure ved ønske om anden aktivitet 17. Hvis eleven har angivet anden aktivitet end en ungdomsuddannelse eller 10. klasse som ønske i uddannelsesplanen, skal uddannelsesplanen senest den 15. marts i det år, hvor eleven forlader grundskolen eller 10. klasse, sendes til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Kopi til Ungdommens Uddannelsesvejledning 28

29 18. Af hensyn til vejledningen efter grundskolen eller 10. klasse skal Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges hjemkommune have kopi af uddannelsesplaner med ansøgning til ungdomsuddannelserne eller tilmelding til 10. klasse. Kapitel 4 Uddannelsesinstitutionerne Behandling af modtagne ansøgninger 19. Uddannelsesinstitutionen behandler de modtagne ansøgninger efter de optagelsesregler, der gælder for den søgte uddannelse. Institutionen skal umiddelbart efter modtagelsen pr. brev eller e-post anerkende modtagelsen af hver enkelt ansøgning. Såfremt institutionen allerede på dette tidspunkt har besluttet at optage en ansøger på institutionen, kan institutionen samtidig give ansøgeren meddelelse herom og behøver i så fald ikke at sende yderligere besked om optagelsen til ansøgeren. Stk. 2. Modtager en uddannelsesinstitution en uddannelsesplan, der ikke er fyldestgørende udfyldt, indhenter institutionen de nødvendige oplysninger, før der træffes afgørelse om optagelse eller videresendelse efter En uddannelsesinstitution, som modtager en anmodning om optagelse fra årige unge, som ikke har en uddannelsesplan, skal, jf. 22, stk. 3, henvise den unge til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges hjemkommune med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan. Videresendelse af ansøgninger 21. Hvis en ansøger ikke kan optages på den søgte uddannelse, videresender institutionen straks og senest den 15. maj uddannelsesplanen til den dernæst prioriterede uddannelsesinstitution, jf. dog 13, stk. 3. Hvis der i uddannelsesplanen ikke er flere prioriterede uddannelsesønsker, sendes uddannelsesplanen med oplysning herom til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune med kopi til ansøgeren. Svar på ansøgning 22. Senest den 1. juni skal ansøgere til erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser og 10. klasse have skriftligt svar på, om de er optaget. Kapitel 5 Ansøgere, der ikke er elever i grundskolen, 10. klasse eller søger efter 1. maj 23. Ansøgere, der ikke går i en grundskole eller i 10. klasse, eller som søger efter den 1. maj, skal tilmelde sig direkte til den ønskede uddannelsesinstitution efter de regler, der gælder for den pågældende erhvervsrettede eller gymnasiale ungdomsuddannelse, herunder eventuelle regler om ansøgningsfrist. Stk. 2. Ansøgere efter stk. 1 kan ansøge ved brug af digital signatur på eller sende papirskemaet Uddannelsesplan for unge, der ikke går i skole, der findes på samme hjemmeside. Stk. 3. Ansøgere omfattet af stk. 1, som er under 18 år, skal kontakte Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Kapitel 6 Indberetningspligt 24. Institutioner, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal på begæring meddele Undervisningsministeriet oplysninger, der er nødvendige for koordinering af ansøgning og tilmelding, herunder oplysninger om udbud af uddannelser, ansøgere til og optagne ved uddannelserne samt oplysninger til statistiske formål. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan bestemme, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format oplysningerne skal leveres. Kapitel 7 Ikrafttræden 29

30 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 988 af 3. oktober 2008 om procedure for ansøgning til og koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, procedure om tilmelding til 10. klasse og om meddelelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning, idet kapitlerne 7 og 8 dog fortsat finder anvendelse indtil 30. juni Stk. 3. For unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, og som den 31. december 2010 er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. 2 a, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, skal der ikke udarbejdes en ny uddannelsesplan, hvis den unge fortsætter med aktiviteten efter den 31. december Hvis den unge ikke fortsætter med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet eller afbryder uddannelsen, beskæftigelsen eller den anden aktivitet før det fyldte 18. år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der udarbejdes en ny uddannelsesplan for den unge. Undervisningsministeriet, den 7. juli 2010 P.M.V. E.B. Steffen Jensen / Simon Kjølby Larsen 30

31 Bilag 5 - Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv Kapitel 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Kapitel 2 Målgrupper Kapitel 3 Differentieret vejledning Kapitel 4 Indhold af vejledningen Kapitel 5 Uddannelsesguiden og e-vejledning Kapitel 6 Særlige vejledningsinitiativer Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 7 Vejledning om optagelse på produktionsskole Kapitel 8 Vejledning i forbindelse med optagelse på almen voksenuddannelse og folkehøjskoler m.v. Kapitel 9 Vejledning i forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kapitel 10 Underretningspligt Kapitel 11 Undervisningsministeriets fælles datagrundlag Kapitel 12 Samarbejde Kapitel 13 Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og resultatmål Kapitel 14 Uddannelseskrav til vejlederne Kapitel 15 Ikrafttræden Den fulde tekst Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk. 3, 12 c, stk. 2, og 15 e i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, 3, stk. 3, i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, 2, stk. 2, i lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) og 13 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, fastsættes: Kapitel 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning 1. Vejledning efter denne bekendtgørelse varetages af kommunalbestyrelsen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledning til elever i ungdomsskolens heltidsundervisning varetages af ungdomsskolen. Kapitel 2 Målgrupper 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vejlede eleverne i folkeskolen, herunder kommunale 10. klasser, jf. 5. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vejlede årige unge, jf. 6 og 7. Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal tilbyde årige unge vejledning om valg af uddannelse og erhverv, når de har opfyldt undervisningspligten, ikke går i 10. klasse og hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, jf. 6 og 8. Stk. 4. Forpligtelsen efter stk. 2-3 omfatter unge, der har bopæl i det geografiske område, vejledningsenheden omfatter. Stk. 5. Vejledning til elever på frie grundskoler (friskoler og private grundskoler) og efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, som gives af kommunalbestyrelsen, jf. 4 i lov om vej-ledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., følger reglerne i denne bekendtgørelse og tilrettelægges efter aftale mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolerne under hensyntagen til skoleformernes særlige karakter. 31

32 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at alle de af kommunens borgere, som har forældremyndighed over årige unge, bliver orienteret om den uddannelses- og erhvervsvejledning, som kommunen tilbyder de unge, og om hvilke uddannelsesmuligheder de unge har efter at have opfyldt undervisningspligten. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at alle de af kommunens borgere, som har forældremyndighed over årige unge, bliver orienteret om mulige konsekvenser af, at pligten efter 1, stk. 1, i bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet ikke overholdes, jf. lov om en børne- og ungeydelse. Stk. 3. Er den unges forældre ikke af dansk nationalitet, skal kommunen så vidt muligt sørge for en orientering, der sprogligt er målrettet forældrene. Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal tilrettelægge vejledningen af unge under 18 år således, at forældremyndighedens indehaver inddrages i vejledningen og i den unges uddannelsesplanlægning. Kapitel 3 Differentieret vejledning 4. Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige prioritering tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger. Stk. 2. Vejledningen skal differentieres i omfang, aktiviteter og redskaber så den i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Stk. 3. En særlig vejledningsindsats efter stk. 2 iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige og/eller sociale forhold. Kapitel 4 Indhold af vejledningen Indholdet af vejledningen i folkeskolen 5. Vejledning om valg af uddannelse og erhverv i folkeskolen, herunder kommunale 10. klasser, tilrettelægges, så den omfatter følgende aktiviteter: 1) kollektiv vejledning, gruppevejledning og for unge, som har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv, individuel vejledning, 2) forberedelse og udarbejdelse af individuel uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, 3) introduktion til ungdomsuddannelser, 4) informationsmøder for elever og forældre, 5) brobygningsforløb i 10. klasse, jf. bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, 6) introduktionskurser i 8. klasse efter kommunens beslutning, jf. bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, 7) brobygningsforløb i 9. klasse for elever der er uafklarede i valget af ungdomsuddannelse, jf. bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, 8) særlige initiativer, jf. 9, stk. 4, og 33, stk. 3-7, i lov om folkeskolen, 9) mentorer i 9. og 10. klasse, jf. 11 og 12, og 10) praktikforløb, jf. 9, stk. 3 og 4, og 33, stk. 5, i lov om folkeskolen. Stk. 2. Vejledningsforløbet, jf. stk. 1, skal sikre progression og differentiering i vejledningsprocessen, herunder sikre, at eleven reflekterer over egne kompetencer og potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder. Stk. 3. Vejledningen bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne blandt andet har tilegnet sig i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som eleverne modtager undervisning i fra klasse, jf. folkeskolelovens regler herom. Stk. 4. For elever i folkeskolen skal vejledningen føre til, at eleven udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse, jf. folkeskolelovens 13 b, stk. 2. Bidraget skal vedrøre elevens plan for den videre uddannelse og bygge på resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning på denne. 32

33 Stk. 5. Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen med tilrettelæggelse af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen. Indholdet af vejledningen efter grundskolen og 10. klasse 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbyde unge, der hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Stk. 2. Vejledningen skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionen også tilbydes unge, der er i risiko for at afbryde et skoleeller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed, jf. 19, stk. 3. Stk. 3. Vejledningen koordineres med andre kommunale vejledningstilbud, der retter sig mod målgruppen, herunder vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der er beskæftiget med den unge. Stk. 4. Vejledningen omfatter individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med den unges bestræbelser på at begynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Stk. 5. Hvor det ikke er muligt at komme i kontakt med den unge skriftligt, elektronisk eller telefonisk, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der rettes personlig henvendelse til den unge. Stk. 6. Hvis den unge ønsker at søge optagelse på en produktionsskole, skal vejledningen tillige omfatte en målgruppevurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. kapitel 7. Stk. 7. Hvis den unge anmoder om et uddannelsestilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning for at tilvejebringe det nødvendige grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning herom, jf. kapitel Vejledningen af årige unge sker i forbindelse med den løbende revision af den unges uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Stk. 2. I vejledningen kan anvendes de tilbud, der fremgår af bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. 8. Vejledningen af årige unge tilrettelægges og prioriteres, så den opsøgende og opfølgende indsats især rettes mod unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats, jf. 4, stk. 2, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge. Stk. 2. Vejledningen skal tilbydes løbende, indtil den unge er fyldt 25 år eller er kommet i en ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse. Stk. 3. Vejledningen bygger på den vejledning, som den unge tidligere har modtaget, herunder en tidligere udarbejdet uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Stk. 4. I vejledningen kan indgå udarbejdelse af en ny eller revideret uddannelsesplan, jf. dog Kapitel 5 Uddannelsesguiden og e-vejledning 9. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for, at den nationale virtuelle vejledningsportal, og den nationale vejledningsenhed, som tilbyder personlig vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer (e-vejledningen), anvendes i vejledningen. Herunder skal Ungdommens Uddannelsesvejledning i relevant omfang sørge for at henvise unge til uddannelsesguiden.dk og e-vejledningen. Kapitel 6 Særlige vejledningsinitiativer Vejledningsinitiativer ved overgangen til ungdomsuddannelse 33

34 10. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolen vurderer, at en elev har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, skal der tilbydes personlig støtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb ved overgangen til ungdomsuddannelse. Stk. 2. Indsatsen efter stk. 1 har til formål at sikre den unges forankring i ungdomsuddannelse og gennemføres i samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionen. Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning tager initiativ til planlægningen af indsatsen, jf. stk. 1 og 2, i samarbejde med skolen, uddannelsesinstitutionen og forældremyndighedens indehaver. Mentorer i 9. og 10. klasse 11. Kommunen skal sørge for, at der gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning etableres en mentorordning. Mentorer yder en personlig støtte, der kan tilbydes elever i 9. og 10. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelse. Stk. 2. På kommunens initiativ etableres et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner om anvendelse af mentorer. Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre mentorordninger og kommunen og blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen. Stk. 3. Kommunerne har pligt til at sikre, at den enkelte mentor er tilstrækkelig forberedt på den aktuelle mentoropgave, og at vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven til gavn for den unge. 12. Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal forældremyndighedens indehaver ligeledes give sit samtykke hertil. Kapitel 7 Vejledning om optagelse på produktionsskole 13. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, om unge med bopæl i kommunen, der agter at ansøge eller har ansøgt om optagelse på en produktionsskole, tilhører produktionsskolernes målgruppe, jf. lov om produktionsskoler. Stk. 2. Vurderingen udføres efter anmodning fra den unge eller fra produktionsskolen på den unges vegne. Stk. 3. Vurderingen skal foretages umiddelbart og senest 14 dage efter den unges eller produktionsskolens henvendelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Stk. 4. Den unge har efter anmodning krav på at få foretaget en ny vurdering 6 måneder efter, at en tidligere vurdering har fundet sted. Stk. 5. Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager vurderingen, jf. stk. 1, ud fra en helhedsvurdering af den unges kort- og langsigtede uddannelsesmæssige muligheder, hvor den unges erfaringer fra gennemførte og eventuelt afbrudte skole-, uddannelses- og beskæftigelsesforløb inddrages. Der gennemføres mindst en samtale med den unge. Stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i forbindelse med vurderingen tillige tilbyde den unge vejledning og udarbejdelse af en uddannelsesplan, jf. 6. Stk. 7. Vurderingen, jf. stk. 1, skal være skriftlig. Stk. 8. Inden for de første 6 måneder efter vurderingen skal Ungdommens Uddannelsesvejledning ved henvendelse fra en produktionsskole, som den unge ansøger om optagelse på, oplyse om resultatet af vurderingen efter stk. 1. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge tilhører målgruppen, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning tillige sende kopi af vurderingen til produktionsskolen, hvis der anmodes herom. Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1 8 finder tilsvarende anvendelse for unge, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, jf. produktionsskolelovens 1, stk. 6, 2. pkt. Opgaverne påhviler Ungdommens Uddannelsesvejledning i den ansøgte produktionsskoles beliggenhedskommune. Kapitel 8 34

35 Vejledning i forbindelse med optagelse på almen voksenuddannelse og folkehøjskoler m.v. 14. Unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan ansøge om at modtage undervisning efter avu-loven, hvis uddannelsesforløbet indgår i en uddannelsesplan, som den unge har udarbejdet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedure ved valg af ungdomsuddannelse m.v. 15. Unge uden en kompetencegivende uddannelse, der er mindst 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, kan ansøge om at få et kursusophold med mentorstøtte på en folkehøjskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges bopælskommune skal vurdere, om den unge, der ansøger om kursusophold efter stk. 1, tilhører målgruppen af unge, der med fordel kan tage et kursus på en fri kostskole med mentorstøtte. Stk. 3. Hvis den unge tilhører målgruppen, jf. stk. 2, udarbejdes en uddannelsesplan i samarbejde med den unge og forældremyndighedens indehaver, hvis den unge ikke er fyldt 18 år. Af uddannelsesplanen skal det fremgå, at den unge med fordel kan tage kursus på en folkehøjskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole med mentorstøtte. Uddannelsesplanen sendes til den folkehøjskole m.v., hvorpå den unge søger optagelse. Kapitel 9 Vejledning i forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 16. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager en vurdering af den unge med henblik på den unges optagelse på ungdomsuddannelsen. Ved vurderingen foretages en afdækning af, hvorvidt den unge har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Stk. 3. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, og der derfor skal gives den unge et tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning for, at der sammen med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen udarbejdes et udkast til en individuel uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Udkastet til uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bilægges indstillingen. Kan der ikke opnås enighed med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen om indstillingen eller udkastet til denne plan, skal der i indstillingen redegøres herfor. Stk. 5. Indstillingen kan efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Stk. 6. Samtidig med fremsendelsen til kommunalbestyrelsen af den i stk. 4 nævnte indstilling m.v. fremsendes en kopi til den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen. 17. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at der i forbindelse med afklaringsforløbet, jf. 16, udarbejdes en uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 18. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov justeres efter behov og mindst en gang årligt. Beslutning om justering af uddannelsesplanen skal ske efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen og godkendes af kommunalbestyrelsen. Kapitel 10 Underretningspligt 19. Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret, herom. 35

36 Stk. 2. Ved indgåelse og ophævelse af uddannelsesaftaler efter lov om erhvervsuddannelser underretter den skole, der foretager registreringen af uddannelsesaftalen eller ophævelsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret, herom. Stk. 3. Når uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed uden at påbegynde et nyt, skal institutionen straks tage kontakt til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret, med henblik på at fastholde den unge i uddannelse, jf. 6, stk. 2. Stk. 4. Når den unge er under 18 år, og uddannelsesinstitutionen foretager underretning efter stk. 1-3, skal uddannelsesinstitutionen tillige underrette forældremyndighedens indehaver. Stk. 5. Underretningen efter stk. 1 og 2 skal ske elektronisk via Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. 20, til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret, og skal ske uden unødigt ophold. Underretningen af forældremyndighedens indehaver, jf. stk. 4, skal ske samtidigt med underretningen af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Kapitel 11 Undervisningsministeriets fælles datagrundlag 20. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at oplysninger på individniveau om unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status elektronisk bliver indberettet til det fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Kapitel 12 Samarbejde 21. Med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende og koordineret vejledningsindsats skal Ungdommens Uddannelsesvejledning indgå i et samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg), ungdomsuddannelsesinstitutioner og andre uddannelsesinstitutioner, jobcentre, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, skoler og institutioner, der udbyder folkeoplysende aktiviteter, institutioner, der udbyder uddannelse og undervisning til unge med særlige behov, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, socialforvaltningen, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) samt Ungdommens Uddannelsesvejledning i andre geografiske områder, hvor dette samarbejde er relevant. Stk. 2. Samarbejdet skal omfatte konkrete vejledningsaktiviteter samt udvikling, tilrettelæggelse og koordinering af den samlede vejledningsindsats. Stk. 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse af vejledningsaktiviteter, jf. kapitlerne 3 og 4, skal ske i samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de uddannelsesinstitutioner og virksomheder m.v., der står for gennemførelsen af arrangementerne. Samarbejdet omfatter bl.a. arrangementernes formål, indhold og varighed og tidsmæssig placering på året. 22. Med henblik på at tilvejebringe et helhedsorienteret vejledningsforløb i folkeskolen tilrettelægges indsatsen i henhold til kapitel 4 i samarbejde med skolen. Stk. 2. Skolen sikrer, at vejledningsforløbet sker i tilknytning til folkeskolens løbende interne evaluering, jf. folkeskolelovens regler herom. Stk. 3. Skolen sikrer, at arbejdet med elevernes uddannelses- og erhvervsvejledning kan foregå inden for skolens fysiske rammer og i elevens undervisningstid. Stk. 4. Skolen stiller egnede lokaler til rådighed for Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor samtaler kan finde sted, undervisnings- og vejledningsmaterialer kan opbevares og edb-udstyr kan anvendes. Stk. 5. Ungdommens Uddannelsesvejledning sikrer, at arbejdet med elevernes uddannelses- og erhvervsvejledning kan indgå hensigtsmæssigt i skolens samlede planlægning og undervisning. Stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning afholder møder med grundskolerne, udbyderne af 10. klasse og ungdomsuddannelsesinstitutionerne på baggrund af underretningen fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne om elevernes udbytte af undervisningen, jf. kapitel 3 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Kapitel 13 36

37 Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og resultatmål 23. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal have et system til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den vejledning, der udbydes. Systemet skal, med udgangspunkt i de i henhold til kapitel 1 og 10, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., opstillede mål og rammer, som minimum belyse vejledningens omfang, resultater og effekter samt samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre aktører, jf. 21, stk Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder årligt en plan for opfølgning med henblik på at gennemføre den udvikling af vejledningen, som resultaterne af kvalitetssikringssystemet giver anledning til. 25. Som en del af systemet til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring indgår som minimum følgende: 1) Overgangsfrekvenser for overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse eller anden aktivitet for de elever, der vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, 2) en årlig brugerundersøgelse, der omfatter de personer, der er modtager af vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning, 3) opgørelse over antallet af dage fra Ungdommens Uddannelsesvejledning er blevet bekendt med, at en årig ikke følger sin uddannelsesplan, til Ungdommens Uddannelsesvejledning kontakter den unge, jf. 11, stk. 1, i bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, 4) opgørelse over antallet af dage fra Ungdommens Uddannelsesvejledning er blevet bekendt med, at en årig ikke følger sin uddannelsesplan, til Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder den unge en ny aktivitet, jf. 11, stk. 2, i bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, 5) andel af årige unge, der af Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderes ikke-uddannelsesparate, og 6) art og omfang af aktiviteter, der iværksættes, jf. 10 i bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. 26. Ungdommens Uddannelsesvejledning offentliggør en beskrivelse af systemet til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring og de opnåede resultater på en lettilgængelig måde på de berørte kommuners hjemmesider. Kapitel 14 Uddannelseskrav til vejlederne 27. Vejledningen efter denne bekendtgørelse skal varetages af personer, der har enten en professionsbacheloruddannelse i forvaltning med studieretning i uddannelses- og erhvervsvejledning, en diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Vejledningen kan endvidere varetages af: 1) Personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder og har gennemført en af følgende tidligere vejlederuddannelser: a) Skole- og/eller ungdomsvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole m.fl.) b) Voksenvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse m.fl.) c) Uddannelsen som uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse), (tidligere benævnt studievejledningen) d) Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser og voksenuddannelsescentre (Undervisningsministeriet) e) Grunduddannelsen for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (Undervisningsministeriet), 2) personer, som har mindst 3 års erhvervserfaring som vejleder og inden den 1. august 2008 har gennemført de tre basismoduler i diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, og 3) personer, der kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Stk. 3. Ved alle nyansættelser skal ansøgeren opfylde uddannelseskravet eller dokumentere sine kompetencer efter stk. 1 eller 2. Er det ikke muligt at ansætte en egnet ansøger, der opfylder kravene efter stk. 1 eller 2, kan der ansættes ansøgere, som herefter indgår i kommunalbestyrelsens efteruddannelsesplaner, jf. stk. 4. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal have en plan for, hvornår alle vejledere kan leve op til uddannelseskravene i stk. 1 og 2. Kapitel 15 Ikrafttræden 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2 og 3. 37

38 Stk. 2. Bestemmelserne i 3, stk. 2, 6-10, og træder dog først i kraft den 31. december Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 704 af 30. juni 2008 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, idet og dog fortsat finder anvendelse frem til den 31. december Undervisningsministeriet, den 7. juli 2010 P.M.V. E.B. Steffen Jensen / Simon Kjølby Larsen 38

39 Bilag 6 - Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde Kapitel 2 Tilbuddet om en ungdomsuddannelse m.v. Kapitel 3 Ungdomsuddannelsens indhold m.v. Kapitel 4 Befordring Kapitel 5 Kompetencepapiret Kapitel 6 Klage Kapitel 7 Ikrafttræden Den fulde tekst Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. august 2013, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde 1. Ungdomsuddannelsen gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om ungdomsuddannelsen, jf. 1, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. Stk. 2. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud umiddelbart efter undervisningspligtens ophør eller efter ophøret af eventuelt fortsat undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. og indtil det fyldte 25. år, jf. 2 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har bemyndiget en offentlig institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der ellers er henlagt til Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, finder denne bekendtgørelse anvendelse ved varetagelsen af opgaverne. Kapitel 2 Tilbuddet om en ungdomsuddannelse m.v. 3. Den unge retter henvendelse til kommunalbestyrelsen med anmodning om et uddannelsestilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver den unge vejledning og afgiver indstilling om uddannelsestilbud til kommunalbestyrelsen, jf. reglerne i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unges ønske om et uddannelsestilbud skal imødekommes eller afslås. 39

40 Stk. 2. Hvis den unges ønske imødekommes, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning et udkast til en individuel 3-årig uddannelsesplan, der skal indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen, jf. dog 7, stk. 1. Den unges uddannelsesplan på 9. og 10. klassetrin, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., indgår ved udarbejdelsen af den endelige uddannelsesplan, som udarbejdes sammen med den unge og forældrene eller værgen. Der skal ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen lægges betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen. Stk. 3. Udkastet til uddannelsesplan godkendes af kommunalbestyrelsen, og den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om godkendelsen. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der er halvårligt eller helårligt optag på ungdomsuddannelsen, jf. 2, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, orienteres den unge og forældrene eller værgen samtidigt om, hvornår optagelse kan ske. Kapitel 3 Ungdomsuddannelsens indhold m.v. 5. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. 6. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse, jf. 4, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at ungdomsuddannelsen ikke indledes med et afklaringsforløb, eller at afklaringsforløbet skal være kortere end 12 uger. Denne beslutning træffes i forbindelse med godkendelsen af udkastet til uddannelsesplan, jf. 4, stk. 3, og sker på baggrund af en indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er udarbejdet efter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Stk. 3. Den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. stk Hvis ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb, udarbejdes den endelige uddannelsesplan under hensyntagen til, hvilke ønsker og muligheder afklaringsforløbet afdækker. Stk. 2. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen og eventuelt vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, som forestås af de enkelte uddannelsessteder, jf. 8, samt beskrivelse af træning, praktik m.m. Uddannelsesplanen skal endvidere indeholde en beskrivelse af målene for hele uddannelsen og af de planlagte vejledningssamtaler om uddannelsesplanen m.m., jf. 4, stk. 2. Stk. 3. For hvert element i uddannelsen skal der angives følgende i uddannelsesplanen for unge med særlige behov: 1) Hvor og hvornår uddannelsens delelementer gennemføres, herunder hvordan de tilrettelægges enten på hold eller i grupper eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning. 2) Omfanget af uddannelsens delelementer angivet i timer a 60 minutter, jf. 7, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 3) Målsætningen for uddannelsens delelementer. Stk. 4. Uddannelsesplanen for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt. 8. Ud over kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne, kan kommunalbestyrelsen indgå aftaler med de i nr. 1-6 nævnte institutioner om, at der i uddannelsesplanen indgår elementer, der leveres af den pågældende institution: 1) Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud. 2) Husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler. 3) Produktionsskoler. 4) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 5) Daghøjskoler. 6) Værksteder og andre institutioner. 40

41 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftaler med de i stk. 1 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, herunder om tilrettelæggelse af praktik i virksomheder og institutioner. Reglerne i 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne finder i så fald anvendelse, jf. 5, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 9. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal omfatte følgende: 1) En almendannende del, der retter sig imod den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Der kan her i indgå fag, der udvikler den unges kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold, bo-undervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen. 2) En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Der kan heri indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Der kan også indgå fag, der forbereder til og giver træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter, herunder virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner. 3) Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, hvor meget praktik der kan indgå i den enkelte unges 3-årige uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes på baggrund af Ungdommens Uddannelsesvejledning indstilling, der er udarbejdet efter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen. Den unge og forældrene eller værge orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse. 10. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov justeres efter behov og mindst en gang om året, jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 11. De elementer, der er omfattet af uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, indgår i opgørelsen af undervisningstimetallet og i omfanget af praktiske aktiviteter, jf. 4, stk. 2, og En ung, der deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, kan anmode kommunalbestyrelsen om tilladelse til at afbryde uddannelsen midlertidigt. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den unges anmodning om afbrud af eller pause fra uddannelsen af mere end en måneds varighed. Stk. 2. Ved genoptagelse af ungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der foretages fornyet visitation, og at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen. Stk. 3. Hvis afbrydelsen af ungdomsuddannelsen skyldes barsel eller langvarig sygdom, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelsen i 8, stk. 2, 2. pkt. i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov om, at anmodning om genoptagelse af ungdomsuddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. 13. Hvis den unge ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, tager Ungdommens Uddannelsesvejledning kontakt med den unge og forældrene eller værgen med henblik på justering af uddannelsesplanen, så den i højere grad støtter den unge i forhold til de vanskeligheder, den unge har med aktiv deltagelse. Stk. 2. Hvis den unge stadig ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, udsendes et varselsbrev, hvor i den unge og forældrene eller værgen indkaldes til en samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning. I forbindelse med denne samtale kan den unges uddannelsesplan justeres yderligere med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, den unge har med at deltage aktivt i uddannelsen. Stk. 3. Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, og det ikke skønnes, at yderligere justeringer af uddannelsesplanen kan ændre den unges adfærd, kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffe beslutning om at afbryde den unges ungdomsuddannelse. Afgørelsen skal træffes på et sagligt og oplyst grundlag, og oplysninger fra den unges uddannelsessted eller uddannelsessteder kan inddrages, lige som afgørelsen bør træffes efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse, og den unge tilbydes vejledning om andre relevante tilbud. Kapitel 4 Befordring 14. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne. 41

42 15. Kommunalbestyrelsen sørger for befordring af unge med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb. Hvis den unge ved hjælp af særligt hjælpemiddel kan befordre sig selv, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringsforpligtelsen ved at afholde udgiften hertil. Stk. 2. Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes fysiske eller psykiske konstitution tillader det, og det ikke medfører urimeligt lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem, fast aflastningssted eller undervisningssted og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne hertil. Stk. 3. Hvis det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordring, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgiften hertil. Stk. 4. I tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv, finder reglerne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse. 16. Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Ved befordring med offentligt befordringsmiddel godtgør kommunen de faktisk afholdte udgifter, og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km. Kapitel 5 Kompetencepapiret 17. Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Stk. 2. Kompetencepapiret skal indeholde følgende oplysninger: 1) Den unges navn og personnummer. 2) Den unges mål med hele uddannelsen, jf. 7, stk. 2. 3) En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold. 4) En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold. 5) En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer. Stk. 3. Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelsen til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til. 18. Afbryder den unge ungdomsuddannelsen, eller afbrydes uddannelsen af kommunalbestyrelsen, jf. 13, stk. 3, sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir for den delvist gennemførte uddannelse. 17 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 6 Klage 19. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud om eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder, jf. 12, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, for kommunalbestyrelsens afgørelser om 1) målgruppevurderingen af den unge, 2) indholdet af ungdomsuddannelsen, 3) afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen, 4) afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet i forbindelse med genoptagelse af uddannelsen og 5) afbrydelse af ungdomsuddannelsen. Kapitel 7 42

43 Ikrafttræden 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014 og har virkning for uddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder anvendelse for uddannelsesforløb, der er påbegyndt før den 1. januar Undervisningsministeriet, den 12. december 2013 P.M.V. Per Hansen Afdelingschef / Merete Vinje 43

44 Bilag 7 - Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Bilag 2 Skabelon til uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Hjemmesider med relevans for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Den fulde tekst Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Afsnit I Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kapitel 1 Indledning Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Loven trådte i kraft den 1. august 2007 og medfører, at unge med særlige behov har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov giver en ensartet ramme for, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i hele landet kan få tilbud om et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb efter fastsatte formål og med et fastlagt omfang. Formålet med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ansvaret for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er placeret i kommunerne hos kommunalbestyrelsen, der også har finansieringsansvar for uddannelsen. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om ungdomsuddannelsen. Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole. Intentioner Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ligestiller unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig skal ungdomsuddannelsen give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er et planlagt og koordineret uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan, hvor der sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling, og ikke et ensartet undervisningstilbud gennem hele uddannelsens forløb. Ungdomsuddannelsen kan ikke anvendes som støtte til gennemførelse af andre ungdomsuddannelser. Ungdomsuddannelsen er heller ikke en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en selvstændig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der skal give disse unge et springbræt til voksentilværelsen. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan være et afsæt til en ordinær, kompetencegivende uddannelse, hvis den unge fx i forbindelse med justeringen af uddannelsesplanen vurderes til at kunne påbegynde fx en erhvervsfaglig grunduddannelse (egu), eller hvis den unge ved ungdomsuddannelsens afslutning har opnået et kompetenceniveau, der giver muligheder for at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse eller beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår. Det forudsættes i den forbindelse, at det opnåede kompetenceniveau ikke blev vurderet som muligt ved påbegyndelsen af ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser. At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for forskelligartede uddannelsesforløb og uddannelsessteder. Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere og evaluere, om der sker en udvikling og opnåelse af effekter og målsætninger. Uddannelsen opstiller ikke bestemte krav til færdigheder, der skal opnås, eller prøver der skal bestås. Der skal være tale om et sammenhængende individuelt sammensat uddannelsesforløb, hvor den unges kompetencer udvikles og nye opnås. 44

45 Disse kompetencer omfatter faglige og almene færdigheder, personlige og sociale færdigheder, samfundsmæssig indsigt og viden, selvstændig livsførelse og særlige interessefelter samt praktiske færdigheder og kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer. Ungdomsuddannelsen er et kommunalt ansvarsområde. Intentionen bag placeringen af myndighedsansvaret hos kommunalbestyrelsen er at sikre en sammenhæng til øvrige tilbud til målgruppen, herunder forsørgelsesmæssige foranstaltninger og eventuelle andre sociale ydelser. Vejledningens opbygning og formål Vejledningens afsnit I forklarer og uddyber lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og reglerne i bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Regelgrundlaget findes på eller på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside under love og regler. I kapitel 1 gives en kort introduktion til uddannelsen, og intentionerne beskrives. Endvidere redegøres for vejledningen opbygning og formål. I kapitel 2 gives en beskrivelse af retskravet, målgruppen og aldersgruppen for ungdomsuddannelsen. I kapitel 3 beskrives rammen om den 3-årige ungdomsuddannelse. I kapitel 4 beskrives kommunalbestyrelsens tilbud om en 3-årig ungdomsuddannelse, herunder hvornår og hvordan tilbuddet gives, og at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen. I kapitel 5 beskrives ungdomsuddannelsens indhold, herunder uddannelsesplan, afklaringsforløb, undervisning, praktik, praktiske aktiviteter og træning, timetal samt muligheden for afbrydelse af og genoptagelse af ungdomsuddannelsen. I kapitel 6 beskrives uddannelseselementernes finansiering, herunder mellemkommunale betalingsforhold. I kapitel 7 og 8 omtales kort de grundlæggende regler for befordring samt undervisningsmidler og specialpædagogisk støtte. I kapitel 9 omtales kompetencepapiret, som kommunalbestyrelsen udsteder til den unge ved ungdomsuddannelsens afslutning med en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kapitel 10 beskriver klageadgang og tilsyn. Vejledningens afsnit II beskriver ydelser og tilbud efter anden lovgivning, der kan have relation til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I kapitel 11 omtales lov om specialundervisning for voksne. Kapitel 12 beskriver ydelser efter serviceloven. I kapitel 13 redegøres for relevante regler på Beskæftigelsesministeriets område, fx mulighederne for at få kontanthjælp under uddannelsen som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I kapitel 14 redegøres for regler for tilkendelse af førtidspension. Kapitel 2 Retskravet Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, har, hvis de ønsker det, et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov. Uddannelsestilbuddet skal gives af kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at de unge efter undervisningspligtens ophør får et tilbud om en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke undlade at give tilbuddet med henvisning til, at der er andre tilbud fx i socialt regi, eller at der ikke er de fornødne økonomiske ressourcer til at give tilbuddet. Kravet om uddannelsestilbud i henhold til denne lovgivning omfatter et 3-årigt forløb med en aktivitet, der svarer til fuldtidsundervisning. Uddannelsens omfang er mindst 840 timer pr. år i 3 år inklusiv et afklaringsforløb på indtil 12 uger. Uddannelsen kan være mere omfangsrig og indeholde tidsmæssigt flere timer, hvis det er ønskeligt. De anførte rammer angiver et mindstemål for tilbuddets omfang. Den unge kan modtage uddannelsestilbuddet indtil det fyldte 25. år. Det skal fremgå af den godkendte uddannelsesplan, hvornår uddannelsen påbegyndes. Det forudsættes herved, at uddannelsen påbegyndes inden for en rimelig planlægningsperiode. Uddannelsen kan afbrydes og genoptages. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov erstatter ikke tilbud om skolegang i folkeskolen. Den unge har ret til at afslutte folkeskolen med 10. klasse, jf. folkeskolelovens 3, stk.1. Et tilbud om et 11. skoleår kan heller ikke tilbydes som en del 45

46 af en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, men vil være en del af grundskolen og dermed før påbegyndelsen af ungdomsuddannelsen. Målgrupper Ungdomsuddannelsens målgruppe er beskrevet som unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsens målgruppe omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørende for den unges berettigelse til et 3-årigt uddannelsesforløb, men det faktum, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Det bemærkes i øvrigt, at unge, der i 9. eller 10. klasse vurderes til at være»ikke uddannelsesparate«til en gymnasial ungdomsuddannelse eller til en erhvervsuddannelse, ikke nødvendigvis tilhører målgruppen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Det betyder, at hvis kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at en ung med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre andre ungdomsuddannelser, så vil den unge ikke være berettiget til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne vurdering skal bygge på de erfaringer, resultater og eventuelt sagkyndige udtalelser, der er opnået hidtil i forbindelse med skolegang og eventuel anden beskæftigelse eller uddannelse. Alle unge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Der er således ikke tale om, at den unge kan have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved fx at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå i den samlede uddannelsesplan. Aldersgruppe Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at unge i målgruppen, der har opfyldt undervisningspligten, får et tilbud om en ungdomsuddannelse. Grundskolen skal være afsluttet, før den unge kan begynde på ungdomsuddannelsen. Unge, der går i 10. klasse, skal først have tilbuddet i forbindelse med afslutningen af 10. klasse. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om, at unge i målgruppen skal påbegynde deres ungdomsuddannelse umiddelbart efter, at grundskolen er afsluttet, men tilbuddet skal afgives i så god tid, at den unge kan påbegynde ungdomsuddannelsen i fortsættelse af undervisningen i folkeskolen m.v. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år, men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fremsætte tilbuddet i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Uddannelsen kan herefter påbegyndes i henhold til uddannelsesplanen. Der er ikke i lovgivningen bestemmelser om, at udarbejdelsen af uddannelsesplanen skal påbegyndes straks efter meddelelsen om tilbuddet, eller at uddannelsen skal være påbegyndt, inden den unge er fyldt 25 år. Der er heller ikke bestemmelser om, at uddannelsesstart kun kan ske i forbindelse med skoleårets begyndelse. Uddannelsesstart kan således ske løbende. Der er ingen regler om, hvornår uddannelsen efter kommunalbestyrelsens godkendelse af den unges optagelse på ungdomsuddannelsen skal påbegyndes, men det er intentionen, at uddannelsen skal påbegyndes inden for et planlagt, rimeligt og overskueligt tidsforløb, og at påbegyndelsen ikke må udsættes unødvendigt længe. Det er desuden en del af regelgrundlaget, at det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvornår uddannelseselementerne gennemføres. Kapitel 3 Rammen om den 3-årige ungdomsuddannelse Loven fastlægger en ramme om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der sammensættes af en række delelementer tilpasset den unge. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner og andre virksomheder, der leverer uddannelseselementer til ungdomsuddannelsen. Det er også kommunalbestyrelsen, der står inde for kvaliteten i uddannelseselementerne og for, at uddannelsen lever op til lovens krav. Ministeriet for Børn og Undervisning skal ikke godkende de institutioner, der leverer uddannelseselementer til en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der kan i uddannelsesplanen indgå forskellige typer af uddannelseselementer. Der kan være tale om elementer med undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter som fx virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner. Der kan også indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Undervisningen kan tilrettelægges praktisk funderet, når det er i overensstemmelse med den unges ønsker og læringsstrategi. Der henvises nærmere til afsnittet Uddannelsesplanen i vejledningens kapitel 5. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de nedenfor nævnte institutioner om levering af elementer til uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med de nævnte institutioner om tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, herunder om tilrettelæggelse af praktik. Reglerne om overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en institution m.v. i 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, og 11 i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne, finder i så fald anvendelse. Overenskomsterne skal indeholde de nærmere vilkår for varetagelse af opgaverne, herunder rammerne for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang. De skal desuden indeholde økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, forhold vedrørende lokaleanvisning og eventuelle tilskud til lokaler, fornødne leder- og lærerkvalifikationer og forpligtelsen til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om varetagelsen af opgaverne. 46

47 Uddannelseselementerne kan leveres af: Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne. Efterskoler i form at særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse). Husholdningsskoler (ikke 10. klasse), håndarbejdsskoler og folkehøjskoler. Produktionsskoler. Institutioner med erhvervsrettede uddannelser. Daghøjskoler. Værksteder og andre institutioner, herunder regionale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne. I uddannelsesforløbet kan der indgå elementer af almendannende karakter, der bl.a. kan omfatte almindelige skolefag m.v. Hvis den unge som et led i sin uddannelsesplan fx ønsker at gå til prøveforberedende undervisning i enkelte fag, vil der kunne indgå sådanne fag, herunder avu-fag, der udbydes af VUC. Det skal præciseres, at enkelte delelementer fra offentligt godkendte ordinære ungdomsuddannelser kan indgå i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der kan derimod ikke indgå hele offentligt godkendte uddannelser. Der skal i uddannelsesplanen tages stilling til praktikforløb. Andelen af praktiske aktiviteter er generelt begrænset til at udgøre højst en tredjedel af det samlede uddannelsesforløb. Kommunalbestyrelsen kan dog efter anmodning fra den unge og forældrene øge andelen af praktiske aktiviteter, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste. En større andel af praktiske aktiviteter kan fx være relevant i uddannelsesplaner til unge med store funktionsnedsættelser, hvor det er relevant med elementer af træning og mere omsorgsprægede aktiviteter. Uddannelseselementerne med praktik, praktiske aktiviteter eller træning kan leveres af virksomheder og institutioner, fx fritidshjem. Kapitel 4 Kommunalbestyrelsens tilbud om en 3-årig ungdomsuddannelse Generelle bestemmelser Efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. De nærmere regler om vejledning i forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fremgår af bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Uddannelsen skal introduceres i folkeskolen, herunder i specialskoler og specialklasser i forbindelse med orientering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning om fremtidige uddannelsesmuligheder efter afslutning af folkeskolen. Dette vil for en del relevante deltagere allerede kunne ske i god tid inden afslutning af folkeskolen. Der skal senest i forbindelse med afslutningen af folkeskolen ske en orientering. Hvis eleven har opfyldt sin undervisningspligt ved at følge undervisningen på en fri grundskole, på en efterskole eller på anden vis, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret (herefter benævnt hjemkommunen) sikre, at der gives information i forbindelse med afslutningen af disse forløb. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at andre relevante deltagere informeres om mulighederne for at deltage i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Det kan være unge under 25 år, som ikke tidligere har fået et uddannelsestilbud, og som er beskæftigede i beskyttet beskæftigelse eller klienter på sociale institutioner. Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der foretages en indstilling til kommunalbestyrelsen om deltagelse i ungdomsuddannelsen. Sammen med indstillingen skal Ungdommens Uddannelsesvejledning vedlægge et udkast til en uddannelsesplan for den unges uddannelse. Udkastet skal udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen. Har kommunalbestyrelsen brug for yderligere oplysninger end dem, der fremgår af indstillingspapirerne, vil kommunalbestyrelsen naturligvis altid kunne rette henvendelse herom til samme Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har udfærdiget indstillingen, med henblik på tilvejebringelse af det nødvendige beslutningsgrundlag. Når kommunalbestyrelsen i den unges hjemkommune har godkendt udkastet til individuel uddannelsesplan, iværksættes uddannelsen af kommunalbestyrelsen i hjemkommunen, og vejledningsopgaven varetages herefter af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges hjemkommune. Skoler der benytter Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejleding varetager vejledningen om uddannelse og erhverv for elever på alle skoler, som er beliggende inden for Ungdommens Uddannelsesvejlednings geografiske område. Forpligtelsen gælder alle folkeskoler samt de frie grundskoler (friskoler og private grundskoler) og efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der har valgt at benytte Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der skelnes mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning i skolens beliggenhedskommune og Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i skolens beliggenhedskommune, der i samarbejde med elev og forældremyndighedens indehaver udfærdiger uddannelsesplan i forbindelse med elevens afslutning af 9. hhv. 10. klasse. Det gælder tilsvarende vejledningsforpligtelsen ved afklaring af målgruppe for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ungdommens Uddannelsesvejledning i skolens beliggenhedskommune udarbejder efterfølgende udkast til individuel uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og indstillingspapirer til brug for kommunalbestyrelsen i elevens hjemkommune. (Dette kan evt. ske i samarbejde med Ungdommens uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune.) Sagsgangen er, at samme Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har udfærdiget uddannelsesplan og indstillingspapirer, efterfølgende fremsender disse til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune med henblik på, at Ungdommens Uddannelses- 47

48 vejledning i elevens hjemkommune herefter fremsender papirerne til sin»egen«kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for uddannelsen. Kommunalbestyrelsen tager endvidere stilling til den unges uddannelsesplan, hvis den unge er omfattet af målgruppen for ungdomsuddannelsen. Skoler der ikke benytter Ungdommens Uddannelsesvejledning Når en elev modtager undervisning på en efterskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole eller en fri grundskole, som ikke benytter Ungdommens Uddannelsesvejledning, varetages vejledningsforpligtelsen i forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov af Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune i samarbejde med elevens skole. Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune udarbejder i samarbejde med skolen udkast til individuel uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt indstillingspapirer til brug for kommunalbestyrelsen. Udfærdigelsen af den almindelige uddannelsesplan i forbindelse med afslutningen af 9. hhv. 10. klasse varetages af skolen. Skolens forpligtelse hertil gælder altså også de elever, hvis uddannelsesplan måtte indeholde forslag om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er bl.a. med baggrund i den almindelige uddannelsesplan for elever på 9. og 10. klassetrin, jf. bekendtgørelse nr. 874 af 7. juli 2010 om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, at Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune indleder arbejdet vedrørende eventuel iværksættelse af den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der fordres således et tæt samarbejde mellem elevens skole og Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune. Elever der har forladt grundskolen For de elever, som har forladt grundskolen eller 10. klasse, varetages vejledningsforpligtelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges hjemkommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning har pligt til at vejlede unge op til 25 år, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, efter de har forladt grundskolen. Andre unge under 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at en ung, der har forladt grundskolen, og som endnu ikke er 25 år, tilhører målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er det Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges hjemkommune, der har forpligtelsen til at udarbejde og foretage indstillingen til uddannelsen til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen. Mulighed for andre aftaler om praktisk udmøntning Selv om ansvarsfordelingen ligger fast, hindrer det ikke lokale eller regionale aftaler om den praktiske udmøntning af vejledningen om uddannelsen. Sådanne aftaler må imidlertid ikke på nogen måde forringe vejlednings- eller uddannelsestilbuddet i forhold til hvad der gælder efter loven for den enkelte unge, og det anbefales, at der udarbejdes et aftalepapir, der tiltrædes af alle professionelle parter på området. Såfremt der ikke opnås enighed om sådanne lokale eller regionale aftaler, anvendes ovenstående fremgangsmåde. Kommunalbestyrelsens afgørelse Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen, der udarbejdes efter samråd med den unge og forældrene, skal indeholde et udkast til individuel uddannelsesplan, herunder forslag til bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Det gælder for alle unge, at valget af ungdomsuddannelse må ske med udgangspunkt i de til enhver tid eksisterende tilbud. Det gælder også for tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, at de elementer, der kan indgå i den enkelte unges uddannelsesplan, som hovedregel er elementer, der i forvejen findes ved kommunale og private undervisningsinstitutioner, i ordinære ungdomsuddannelser, værksteder, på sociale institutioner m.v. Kapitel 5 Ungdomsuddannelses indhold Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, jf. kapitel 3. Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Afklaringsforløb og indstilling om uddannelsestilbuddet Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der afgives indstilling til kommunalbestyrelsen om et uddannelsestilbud til unge under lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel 3-årig uddannelsesplan. Udkastet udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen og skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsesplanen skal beskrive målet med uddannelsen, og hvordan uddannelsen skal forløbe. 48

49 Der er tale om et udkast til uddannelsesplan. Derfor er der i loven indsat en bestemmelse om, at ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb, som nærmere fastlægger uddannelsen. Varigheden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang den unge har behov herfor. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes en individuel uddannelsesplan, der indeholder de aktiviteter, som den unge skal tilbydes. Afklaringsforløbet kan finde sted på de typer af skoler og institutioner, der nævnes i lovens bestemmelse om, hvilke skoler og institutioner, der kan levere uddannelseselementer til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Afklaringsforløbet er en del af det 3-årige individuelle forløb, og valget af den skole eller institution, der skal gennemføre afklaringsforløbet, skal således ske med udgangspunkt i den individuelle tilrettelæggelse og kan ikke i forvejen henlægges til bestemte institutioner. I forbindelse med afklaringsforløbet udfærdiges den unges 3-årige uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne plan, som udarbejdes sammen med den unge og forældre eller værgen, indgår i uddannelsesplanen for elever på 9. og 10. klassetrin, jf. bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for udarbejdelsen af uddannelsesplanen, og for at uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang årligt. Undervisning Loven indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes undervisningen skal tilrettelægges, eller hvilke formelle kvalifikationer undervisere og andet personale, der bidrager til undervisningsforløbet, skal besidde. Men det forudsættes, at der foreligger en tilbudsbeskrivelse og en plan for undervisningen, som kommunalbestyrelsen godkender som et uddannelseselement til uddannelsesplanen, i forbindelse med at aftalen indgås med udbyderen af uddannelseselementet. Kommunalbestyrelsen kan selv tilrettelægge uddannelsen eller efter aftale overlade tilrettelæggelsen til en anden kommunalbestyrelse eller til en skole, herunder daghøjskoler, efterskoler, erhvervsskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, højskoler, produktionsskoler og andre institutioner, jf. 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne. Praktik, praktiske aktiviteter og træning Efter loven skal ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholde praktiske aktiviteter, herunder praktik, i op til 280 timer om året. Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om omfanget af praktiske aktiviteter/praktik, hvis den unge og forældrene anmoder om det, og hvis særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste. Der kan således planlægges praktik i videre omfang i uddannelsen, hvis det er til elevens bedste. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Det betyder, at uanset hvor længe den unge er i praktik en given dag, vil det tælle med 4,2 timer den pågældende dag. Praktikken forudsættes at foregå på virksomheder og institutioner uden for de undervisningsmæssige rammer. Formålet med praktikken er blandt andet, at den unge får arbejdserfaring og erfaring med at indgå i samarbejdet på en arbejdsplads. Praktikforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er omfattet af bekendtgørelse nr. 845 af 30. juni 2010 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., jf. 13. Timetal For at sikre et ensartet tilbud er undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, fastsat til at udgøre mindst 840 timer årligt inkl. afklaringsforløb og vejledningssamtaler i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime. Dette svarer til 28 lektioner á 45 minutter i 40 uger. Hverken loven eller bekendtgørelsen indeholder en nærmere definition af, hvad der kan betragtes som undervisning(-stimer). Det fremgår af loven, at uddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der fremmer den unges personlige og udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv, og som er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og beskæftigelsessituationer. De praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra den unge og forældrene eller eventuelt værgen kan fravige timetallet, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. Praktik i virksomheder og institutioner skal bl.a. bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at give den unge: arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet, erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Det samme gælder for praktik i virksomheder og institutioner. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der skal tilrettelægges, så der er sammenhæng og progression i forløbet, og så eleverne sikres en kontinuerlig og integreret faglig, social og personlig udvikling over en 3-årig periode. Da den samlede uddannelsestid mindst skal udgøre 840 timer årligt, er der derfor ikke mulighed for at reducere det årlige timetal med henblik på fx at sprede timerne over mere end 3 år. Der er derimod ikke noget til hinder for, at uddannelsestiden er på mere end 840 timer årligt. 49

50 Afbrydelse af og genoptagelse af ungdomsuddannelsen Hvis den unge efter eget ønske har afbrudt ungdomsuddannelsen eller har afbrudt den på grund af sygdom eller af andre grunde, kan den unge anmode om at genoptage uddannelsen. Anmodningen om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. Den unge skal dog færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Ved genoptagelsen kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der foretages en ny henvisning, og det kan desuden blive aktuelt, at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen, jf. 3, stk. 1 og 2 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvorefter Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der foretages en indstilling til kommunalbestyrelsen om deltagelse i ungdomsuddannelsen, og at der udarbejdes et nyt udkast til individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen Generelt angiver lovgivningen ikke, hvorledes de forskellige elementer i uddannelsen skal indgå i den samlede uddannelsesplan. Sammensætningen af uddannelsesplanen skal netop tage hensyn til den unges forudsætninger, behov og ønsker. Der er således mulighed for at sammensætte uddannelsen, så der tages hensyn til den unges behov for pleje og omsorg og til de uddannelsesforløb, der er tilpasset den unges evner og interesser. Blandt de mange muligheder er også muligheden for at kombinere sociale tilbud med bl.a. praktiske aktiviteter og undervisning. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af den unges samlede uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen og eventuel vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, som forestås af de enkelte uddannelsessteder samt en beskrivelse af træning, praktik m.v. Uddannelsesplanen skal endvidere indeholde beskrivelse af målene for hele uddannelsen og af planlagte vejledningssamtaler om uddannelsesplanen m.v. For hvert uddannelseselement i ungdomsuddannelsen skal der angives følgende i uddannelsesplanen: Hvor og hvornår uddannelsens delelementer er planlagt til at finde sted, herunder hvordan de tilrettelægges på hold eller i grupper eller som enkeltmandsundervisning. Omfanget af uddannelsens delelementer angivet i timer a 60 minutter. Målsætningen for uddannelsens delelementer. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt. Uddannelsesplanen skal ved uddannelseselementerne have tilføjet en undervisningsplan, leveret af den udbyder, der leverer uddannelseselementet. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal omfatte følgende: En almendannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Der kan heri indgå fag, der udvikler den unges kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold, boundervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen. En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Der kan heri indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Der kan også indgå fag, der forbereder til og giver træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter, herunder virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner. Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet. De elementer, der er omfattet af uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse med særlige behov, jf. 7, stk. 2 og 9 i bekendtgørelsen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, indgår i opgørelsen af undervisningstimetallet og omfanget af praktiske aktiviteter, jf. 7 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen. Der henvises til denne vejlednings Bilag 1, hvor der er optrykt en skabelon til uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ungdomsuddannelsen er gratis for den unge. Kapitel 6 Finansiering af uddannelseselementer Som udgangspunkt afholder kommunalbestyrelsen alle udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifter til undervisning af unge, der har folkeregisteradresse i denne kommune, eller som har folkeregister i kommunen, men indgår i folketallet i en anden kommune ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommunen, jf. nedenfor under afsnittet»mellemkommunale betalingsforhold på undervisningsområdet«. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til særlig tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud samt tilrettelæggelse af undervisningen. Uddannelseselementer, der er særligt tilrettelagt for unge i ungdomsuddannelsen, skal således altid finansieres af kommunalbestyrelsen, også selv om der er tale om elementer, der udbydes af selvejende uddannelsesinstitutioner med statsligt finansierede uddannelser. Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af frie kostskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens 5, stk. 1, nr. 2-4, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. 50

51 Udgifter til eventuel elevbetaling betales af kommunen. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om boligforhold. Spørgsmål om i hvilket omfang den unge har krav på hjælp efter serviceloven afgøres af kommunalbestyrelsen. Mellemkommunale betalingsforhold på undervisningsområdet Det er reglerne i lov om specialundervisning for voksne, der følges. Der henvises til afsnit»3.2 Styrelsen af ungdomsuddannelsen«i de almindelige bemærkninger til Forslag til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L 196) fremsat den 28. marts Det fremgår blandt andet heraf, at»bestemmelserne om styrelsesregler for kommunale uddannelsesinstitutioner fremgår af lov om specialundervisning for voksne. Det samme gælder lovens bestemmelser om udgifter.«. Ansvaret for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er placeret hos kommunalbestyrelsen. Både regelgrundlaget og praktiske omstændigheder vil dog meget ofte kræve et samarbejde mellem de involverede kommuner, der kan give den nødvendige koordinering og fleksibilitet i sagsforløbet, så den unges uddannelsesforløb kan opretholdes. Det må således forventes, at der etableres et mellemkommunalt samarbejde om en del af uddannelsesplanerne under denne lovgivning. Kommunalbestyrelsen afholder som udgangspunkt alle udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov for de unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning af personer, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve betaling fra deltagerens bopælskommune, dvs. den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret. Det følger af 4, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommunalbestyrelse for udgifter til undervisning af personer, der bor og opholder sig i kommunen (er tilmeldt folkeregistret i kommunen), men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune. Det følger af 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne og vil typisk være tilfældet, hvor vedkommende er henvist til ophold på en institution, et opholdssted eller er i midlertidigt ophold fx på grund af behandling eller undervisning. Der henvises i øvrigt til Vejledning nr af 2. juli 2009 om specialundervisning for voksne, kapitel 12. Mellemkommunale betalingsforhold på socialområdet for unge på 18 år og derover Hovedreglen om kommunernes handle- og betalingspligt på det sociale område er, at en persons opholdskommune har pligten til at yde hjælp efter den sociale lovgivning og afholde udgiften hertil. Opholdskommunen for en person, der er fyldt 18 år, er den kommune, hvor personen bor eller sædvanligvis opholder sig. Opholdskommunen har som hovedregel pligten til at afholde udgifterne til den hjælp, der ydes. Det følger af 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Flytter en person til en anden kommune, er udgangspunktet således, at den nye kommune overtager disse forpligtelser. I de tilfælde, hvor den unge i forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov med den oprindelige opholdskommunes medvirken har fået ophold i: 1) boformer efter og 192 i lov om social service, 2) boliger efter 115, stk. 4, jf. 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller 3) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med disse boformer, bevarer den oprindelige kommune pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Pligten for den oprindelige opholdskommune består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Reglerne nævnt i dette afsnit fremgår af retssikkerhedslovens 9, stk. 7 og 8. Den oprindelige kommune har hermed både handle- og betalingsforpligtelsen efter serviceloven for disse unge. Retssikkerhedslovens 9, stk. 7 gælder kun, når den unge er flyttet til et af de botilbud, der er nævnt i bestemmelsen, og flytningen er sket efter medvirken fra den oprindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed. Den unge flytter bopæl, men følger fortsat sin tilbudte uddannelse Kommunerne er forpligtet til at tilbyde unge med særlige behov en 3-årig ungdomsuddannelse. En ung, der er tilbudt en sådan uddannelse, har ret til at fortsætte sin uddannelse, uanset at den unge flytter fra kommunen. Fraflytterkommunen vil i så fald kunne kræve godtgørelse fra tilflytterkommunen for afholdte udgifter til undervisning, jf. 4, stk. 3 i lov om specialundervisning for voksne og ovenfor under afsnittet»mellemkommunale betalingsforhold på undervisningsområdet«. Hvis den unge forbliver på sin hidtidige uddannelse, skal tilflytterkommunen dog ikke tilbyde en ungdomsuddannelse. Den unge har alene ret til én ungdomsuddannelse. Den unge flytter bopæl og afbryder sin tilbudte uddannelse Hvis den unge fraflytter den kommune, der har tilbudt en ungdomsuddannelse, og i den forbindelse afbryder uddannelsen, vil den unge have mulighed for at genoptage uddannelsen i tilflytterkommunen. Tilflytterkommunen vil dog kunne beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse om, hvorvidt den unge (stadigvæk) falder ind under lovens anvendelsesområde. I forbindelse med en genoptagelse af uddannelsen kan det blive aktuelt, at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen, jf. kapitel 5, under afsnittet»afbrydelse af og genoptagelse af ungdomsuddannelsen«. Den unge flytter som led i sin tilbudte uddannelse i midlertidigt botilbud efter 107 i lov om social service eller anden boform omfattet af retssikkerhedslovens 9, stk. 7 Hvis kommunen samtidig med visiteringen af den unge på 18 år og derover til et uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov visiterer den unge til et botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens 107 i en anden kommune, er det fraflytterkommunen, der er handlekommune i forhold til den unge i forhold til indsatser efter serviceloven. Den oprindelige opholdskommune har i disse situationer medvirket til, at den unge har ophold i et botilbud. Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har fraflytterkommunen herefter både handle- og betalingsforpligtelsen for disse unge i relation til ydelser efter lov om social service. 51

52 Fraflytterkommunen har ansvaret for at tilbyde den 3-årige ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov til unge, som bor i kommunen (er tilmeldt folkeregisteret), og kommunen skal samtidig betale for udgifterne til ungdomsuddannelsen. Det følger af lovens 2 og 5 samt af lovbemærkningerne hertil, som i afsnit 3.2. henviser til lov om specialundervisnings for voksne, jf. ovenfor under afsnittet»mellemkommunale betalingsforhold på undervisningsområdet«. Flytter den unge midlertidigt til et boophold i en anden kommune som led i uddannelsesplanen og efter henvisning fra fraflytterkommunen, kan opholdskommunen kræve betaling fra fraflytterkommunen, idet den unge indgår i folketallet i fraflytterkommunen ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud, jf. 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne. Det følger af 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009), at»ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.«. Under det midlertidige ophold i opholdskommunen påhviler ansvaret for uddannelsen for den unge fortsat den oprindelige kommune, idet den unges ophold i opholdskommunen er midlertidigt, og det er således hensigten, at den unge flytter tilbage til den oprindelige kommune. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis man fortolker lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov således, at det er opholdskommunen, der får ansvaret for uddannelsen under opholdet i kommunen, da hjælpepligten i mange tilfælde påhviler den oprindelige kommune. Formålet med ændringen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vedrørende ydelser efter lov om social service har netop været at skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar af hensyn til kommunernes styringsmuligheder. Hvis kommunen som led i visiteringen af den unge over 18 år til et uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bevilger den unge et botilbud til midlertidigt ophold i en anden kommune, bevarer den oprindelige kommune således både handle- og betalingspligten. Er en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får den unge selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Den anbringende kommune har handle- og betalingspligten svarende til det ovenfor anførte om unge, der er fyldt 18 år. Kapitel 7 Befordring Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring af unge med særlige befordringsbehov mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsessted (uden boophold) eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge denne befordring på: Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb. Hvis den unge ved hjælp af et særligt hjælpemiddel selv kan befordre sig, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringspligten ved at afholde udgiften hertil. Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang handicappet tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem og undervisningssted eller eventuelt nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften hertil. Hvis det er påkrævet med ledsagelse under befordringen, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgifterne hertil. Tilsvarende gælder i tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv. Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. og derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse fra kommunalbestyrelsen af faktisk afholdte udgifter til offentligt befordringsmiddel og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km. Reglerne om befordring fremgår af 10 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kapitel 8 Undervisningsmidler og specialpædagogisk støtte Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler til gennemførelsen af undervisningen stilles vederlagsfrit til rådighed for den unge. Det betyder, at det i forbindelse med uddannelsesplanen skal beskrives, hvilke hjælpemidler, herunder vejledning i brug heraf, der er nødvendige i forbindelse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet. Dog kan der, hvis den unge deltager i ordinære uddannelseselementer på husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler eller institutioner for erhvervsrettede uddannelser, søges om tilskud til specialpædagogisk støtte (SPS) via den pågældende uddannelsesinstitution efter de regler, der gælder for den pågældende aktivitet. Kommunalbestyrelsen kan for unge, der modtager elementer af ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v. 52

53 Såfremt støttebehovet dækkes af et hjælpemiddel, der vil være behov for under hele ungdomsuddannelsen, forudsættes dette finansieret af kommunen. I forbindelse med hjælpemidler skal der endvidere skelnes mellem hjælpemidler, der er nødvendige i forhold til gennemførelse af undervisningen/uddannelsen som fx en it-rygsæk, og hjælpemidler, der er personlige hjælpemidler som fx et høreapparat eller en kørestol. Personlige hjælpemidler bevilges under den sociale lovgivning. Kapitel 9 Kompetencepapiret Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Hvis den unge afbryder ungdomsuddannelsen, skal der ligeledes udstedes et kompetencepapir for de dele af uddannelsen, som den unge har færdiggjort. Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til. Kompetencepapiret skal blandt andet indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele. Kompetencepapiret kan rent praktisk udformes som et omslag, hvori der lægges: 1. En forside med: Navnet på uddannelsen: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kommunens navn og logo. Dato for udstedelsen af kompetencepapiret. Elevdata, navn, cpr. nr. m.v. Bilagsliste (over de vedlagte dokumenter, beviser, udtalelser m.m.). 2. En beskrivelse af indholdet i ungdomsuddannelsen: Uddannelsesplanen, hvor den opdaterede og gennemførte uddannelsesplan kan anvendes. 3. Dokumentation for gennemførelse af uddannelseselementerne: Beviser, udtalelser og anden dokumentation fra uddannelsessteder, praktiksteder m.v., der har leveret uddannelseselementer. 4. En generel vurdering af uddannelsesforløbet: Den generelle vurdering af uddannelsesforløbet kan udarbejdes på baggrund af den samtale, som den unge indkaldes til senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Med hensyn til samtalen, som den unge indkaldes til senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet, vil det være god praksis at overveje følgende elementer, før gennemførelsen af samtalen: Samtalen skal være forberedt og struktureret. Der indkaldes i god tid ved brev til samtalen, således at eleven og eventuelle bisiddere ved, hvad der skal foregå under samtalen. Det kan overvejes at udarbejde et skema til samtalen, som efter udfyldelse udgør den generelle vurdering uddannelsesforløbet. Samtalen kan desuden indeholde et punkt om planerne efter den gennemførte ungdomsuddannelse. Kapitel 10 Klageadgang og tilsyn Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen. Det følger af 12, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Forældre kan efter fuldmagt fra den unge klage på den unges vegne. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kan ud over at tage stilling til lovligheden af kommunalbestyrelsens beslutninger også tage stilling til spørgsmål om beslutningernes rimelighed og/eller hensigtsmæssighed, men klagenævnet kan fx ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens afgørelser om befordring og mellemkommunale betalingsforhold. I forbindelse med behandlingen af klager vil klagenævnet tage stilling til, om de formelle regler for kommunens sagsbehandling er overholdt, herunder bestemmelserne om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Klagenævnet kan derimod ikke tage stilling til kommunernes mere generelle sagsbehandling, fx sagsbehandlingstiden. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til skriftligt at oplyse om klagemuligheden i forbindelse med formidling af afgørelserne. Der er ikke en klagefrist i sager om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Flere oplysninger om Klagenævnet for vidtgående specialundervisning findes på I det omfang den kommunale virksomhed er omfattet af det kommunale tilsyn, varetages dette tilsyn af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn, og statsforvaltningen fører således tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. 53

54 Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommunens beslutning og dispositioner, herunder til om kommunen overholder principperne for god forvaltningsskik. Afsnit II Anden lovgivning med relationer til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Tilbuddet om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er ofte tæt forbundet til tilbud og ydelser under anden lovgivning inden for beskæftigelsesområdet og det sociale område. Det er derfor vigtigt, at der skabes et koordinerende samarbejde mellem de forskellige forvaltninger og sektorer i en kommune i forbindelse med, at den unge gives et tilbud om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. En sådan koordinering er nødvendig, for at ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan fungere optimalt. I den sammenhæng skal det særligt bemærkes, at lov ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke indeholder bestemmelser om forsørgelse under ungdomsuddannelsen. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det anført, at ungdomsuddannelsen ikke erstatter forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. På dette punkt er der således også behov for en koordinering. Kapitel 11 Lov om specialundervisning for voksne Efter lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, er specialundervisning for voksne undervisning og specialpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap (kompenserende specialundervisning). Loven giver imidlertid også mulighed for at give tilbud om særlige ungdomsuddannelsesforløb for fx sent udviklede. Hvis uddannelsesforløbet efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ønskes forlænget ud over de 3 år, som denne lov giver mulighed for, er det muligt i form af supplerende aktiviteter efter loven om specialundervisning for voksne, hvis betingelserne for et tilbud efter denne lov er opfyldt. Hvis den unge er over 25 år og ønsker at deltage i et uddannelsesforløb svarende til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, kan der eventuelt tilrettelægges et særligt ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Men der er ikke noget retskrav på et 3-årigt forløb, og der skal ske en henvisning hertil i henhold til reglerne i loven og bekendtgørelsen om specialundervisning for voksne. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at give et uddannelsestilbud på fuld tid, men alene at give et undervisningstilbud, der lever op til formålene i lov om specialundervisning for voksne. Det forhold, at en ung er optaget på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, udelukker ikke tilbud om kompenserende specialundervisning efter lov om specialundervisning for voksne, hvis den unge opfylder betingelserne herfor. Yderligere oplysninger Nærmere oplysninger om lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, fås på eller ved henvendelse til Ministeriet for Børn og Undervisning. Kapitel 12 Serviceloven Princippet om sektoransvarlighed på handicapområdet indebærer, at ansvaret for ligebehandling af mennesker med handicap inden for et givent samfundsmæssigt område er placeret hos den myndighed, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område. Borgere, som visiteres efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, vil i mange tilfælde ligeledes modtage ydelser efter serviceloven. Formålet med hjælp efter serviceloven er blandt andet at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Serviceloven giver mulighed for at iværksætte forskellige hjælpeforanstaltninger, der skal kompensere for den enkelte borgers funktionsnedsættelse. I det følgende nævnes kort nogle af de ydelser efter serviceloven, der på baggrund af individuel og konkret vurdering af den enkeltes behov for hjælp kan være relevante i forhold til unge omfattet af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der henvises til servicelovens enkelte bestemmelser og til vejledning 1-8 af 15. februar 2011 til lov om social service. Vejledningerne kan findes på og 54

55 Socialpædagogisk bistand, støtte m.v. Socialpædagogisk bistand, støtte m.v. efter servicelovens 85 retter sig mod voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, men kan også være relevant for fx personer, der som følge af sygdom eller ulykke har behov for et rehabiliteringsforløb. Indsatser efter servicelovens 85 kan bestå af hjælp, omsorg eller støtte til, at den pågældende kan leve et liv på egne præmisser. Den kan også bestå af oplæring eller genoptræning i en række færdigheder, som sætter den pågældende i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Indsatsen tager bl.a. sigte på, at brugeren kan bevare eller forbedre sine psykiske eller sociale funktioner. Der henvises til kapitel 5 i Socialministeriets vejledning nr. 2 af 15. februar 2011 til serviceloven. Genoptræning og vedligeholdelsestræning Træningsindsatser går i mange tilfælde på tværs af forskellige lovgivninger og sektorer. Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at borgere med behov herfor tilbydes genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86, såfremt de ikke modtager denne træning efter anden lovgivning. Der henvises til kapitel 6 og 7 i Socialministeriets vejledning nr. 2 af 15. februar 2011 til serviceloven. Personlig og praktisk hjælp Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens 83 pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver i hjemmet og madservice, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner. Der henvises til afsnit III i Socialministeriets vejledning nr. 2 af 15. februar 2011 til serviceloven. Borgerstyret personlig assistance (BPA) Personer med et omfattende hjælpebehov som følge af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har mulighed for at søge om hjælp i form af BPA, hvor borgeren modtager et kontant tilskud til selv at ansætte sine hjælpere. Det er en forudsætning, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. BPA ydes efter servicelovens 96. Der kan ydes BPA til pleje, overvågning og ledsagelse, når borgeren har et behov for hjælp, der gør det nødvendigt at yde denne særlige form for støtte. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 til serviceloven. Merudgiftsydelse Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 100 yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Formålet med hjælpen er at medvirke til, at personer med nedsat funktionsevne og deres familier kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Der henvises til afsnit III i Socialministeriets vejledning nr. 5 af 15. februar 2011 til serviceloven. Beskyttet beskæftigelse Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Der henvises til afsnit V i Socialministeriets vejledning nr. 5 af 15. februar 2011 til serviceloven. Aktivitets- og samværstilbud Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 104 tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Der henvises til afsnit VI i Socialministeriets vejledning nr. 5 af 15. februar 2011 til serviceloven. Hjælpemidler og forbrugsgoder Efter servicelovens 112 og 113 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Der henvises til afsnit I i Socialministeriets vejledning nr. 6 af 15. februar 2011 til serviceloven. Støtte til køb af bil Ifølge servicelovens 114 skal kommunen yde støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Eller forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der henvises til afsnit II i Socialministeriets vejledning nr. 6 af 15. februar 2011 til serviceloven. 55

56 Støtte til individuel befordring Ifølge servicelovens 117 kan kommunen yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Det er kommunen, der tilrettelægger tilskudsordningen og træffer beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal ydes. Der henvises til afsnit III i Socialministeriets vejledning nr. 6 af 15. februar 2011 til serviceloven. Ledsageordning Ifølge servicelovens 97 skal kommunen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer mellem 18 og 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ledsagelsen omfatter selve ledsagelsen og funktioner forbundet hermed, fx at hjælpe med at tage overtøj af og på eller hjælp med kørestol og lignende. Der henvises til afsnit I i Socialministeriets vejledning nr. 5 af 15. februar 2011 til serviceloven. Handleplaner Servicelovens 141 indeholder regler om krav til kommunalbestyrelsen om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen. Baggrunden for reglerne om handleplaner er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Der henvises til kapitel 17 i Socialministeriets vejledning nr. 1 af 15. februar 2011 til serviceloven. Yderligere oplysninger Nærmere oplysninger om serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, fås på eller ved henvendelse til Social- og Integrationsministeriet. Kapitel 13 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ingen bestemmelser om forsørgelse under ungdomsuddannelsen. Det er ikke intentionen, at ungdomsuddannelsen erstatter forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. Det er intentionen, at unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. For under 18-årige er det forældreforsørgelse. For unge på 18 år og derover er forsørgelsesgrundlaget primært førtidspension og derudover kontanthjælp, eventuelt under forrevalidering. Hertil kommer de unge, der er i stand til at forsørge sig selv og derfor ikke er berettiget til kontanthjælp. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kan gives som et tilbud efter 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der opfylder betingelserne herfor. Under tilbuddet modtager deltagerne den ydelse, som de i forvejen er berettiget til. Fx kan personer, der er berettiget til kontanthjælp, få uddannelsen som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de modtager deres kontanthjælp under uddannelsen. Det er kommunen, der i det enkelte tilfælde afgør, om uddannelsen kan gives som tilbud og i givet fald for hvilken periode. Uddannelsen vil også kunne gives som et tilbud i form af forrevalidering, hvor man modtager sin hidtidige ydelse, fx kontanthjælp eller som en revalidering med revalideringsydelse, til personer, der opfylder betingelserne herfor. For at uddannelsen kan gives som et tilbud om revalidering, herunder forrevalidering, er det en forudsætning, at der foreligger en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse for den pågældende. Yderligere oplysninger Nærmere oplysninger om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011, og lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, fås på eller ved henvendelse til Beskæftigelsesministeriet. Kapitel 14 Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Førtidspension, der behandles efter reglerne, der trådte i kraft den 1. januar 2003 (ny ordning), kan tilkendes personer fra det fyldte 18. år og frem til folkepensionsalderen. Tilkendelse af førtidspension forudsætter, at personens arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at pågældende ikke vil være i stand til at forsørge sig selv ved et indtægtsgivende arbejde uanset mulighederne for at få støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i et fleksjob. Alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige og øvrige foranstaltninger skal således være afprøvet, med mindre det er åbenbart, at personens arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres. Det skal være dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Der kan fx ikke tilkendes førtidspension, hvis borge- 56

57 ren er i stand til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke er en kompetencegivende uddannelse, og at visitation til og deltagelse i denne uddannelse derfor kan ske samtidig med tilkendelse af førtidspension eller efterfølgende. Førtidspensionister på gammel ordning, dvs. personer der har fået tilkendt pension efter reglerne gældende før den 1. januar 2003, har fået tilkendt førtidspension efter andre kriterier. Førtidspensionister på ny ordning har mulighed for at søge om hjælp efter aktivlovens regler om hjælp til blandt andet rimeligt begrundede enkeltudgifter og hjælp til medicin, ligesom der kan søges boligsikring. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar Førtidspensionister på den gamle ordning kan søge om forskellige tillæg og tilskud som varmetillæg, helbredstillæg, personligt tillæg, boligydelse, samt bistands- og plejetillæg. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 54 af 31. august 2007 om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Yderligere oplysninger Nærmere oplysninger om lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. august 2010, og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 19. august 2010, kan findes på eller under emnet»pension og efterløn«. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 16. november 2011 P.M.V. E.B. Steffen Jensen / / Jørgen Petersen 57

58 Bilag 1 Skabelon til uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov UDDANNELSESPLAN Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Version: Udarbejdet dato: 1. Personlig præsentation Fornavn Efternavn Cpr.nr. Adresse Postnr. og by Tlf./mobilnr. adresse Sidste grundskole Forældres/værges navn Forældres/værges adresse Forældres/værges tlf./mobilnr. Forældres/værges Kommune Sagsbehandler(e) Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejleder Tlf. 2. Den unges mål med uddannelsen Overordnet mål: Fagligt: Socialt: Personligt: 3. Afklaringsforløb til ungdomsuddannelsen 58

59 Aktivitet Beskrivelse af aktivitet Undervisning Træning Praktiske aktiviteter, praktik Andet 4. Uddannelsens delelementer Uddannelsesdel nr. Uddannelsessted Skole/praktikvært m.m. Kontaktperson/oplæringsansvarlig Personlige, sociale og faglige mål for denne uddannelsesdel Delmål og planlagt progression (evt. målsætning for fritidsaktiviteter) Uddannelsesdelens indhold, jf. undervisningsplan Fag, linje, hold, arbejdsområder og funktioner Almene og specifikke elementer Evt. tilhørende boform - målsætning Antal timer i alt pr. uge (60 min.) Behov for specialpædagogisk støtte Forsørgelsesgrundlag (denne uddannelsesdel) Vejledning/opfølgning Ungdommens Uddannelsesvejledning Start og slutdato Navn, adresse, telefonnummer og Navn og telefonnummer Fagligt: Socialt: Personligt: Antal uger i alt: Antal kalenderuger i alt: 5. Uddannelsesplan (oversigt) Fra til Uddannelseselementer skoler/virksomheder Kontaktperson/oplæringsansvarlig (navn og telefonnummer) Aftale indgået Sæt X Antal uger Uddannelsesdel 1 Uddannelsesdel 2 59

60 Uddannelsesdel 3 Uddannelsesdel 4 Uddannelsesdel 5 I alt antal uger: 6. Bemærkninger og underskrifter Den unges bemærkninger: Forældre/værges bemærkninger: Vejlederens bemærkninger: Generelle bemærkninger: Dato Dato Dato Elevens underskrift Forældre/værges underskrift (hvis den unge er under 18 år) Ungdommens Uddannelsesvejledning (vejleders underskrift) Hjemmesider med relevans for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ministeriet for Børn og Undervisning: Klagenævnet for vidtgående Specialundervisning: Social- og Integrationsministeriet: Beskæftigelsesministeriet: Pensionsstyrelsen: Bilag 2 60

61 Bilag 8 - Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Specialundervisning for voksne Kapitel 2 Lokaler Kapitel 3 Tilskud til undervisning, befordring m.v. Kapitel 4 Leder- og lærerkvalifikationer m.v. Kapitel 5 Styrelsesregler m.v. for kommunale undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne Kapitel 5 a Styrelsesregler m.v. for regionale undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne Kapitel 5 b Københavns Kommune Kapitel 6 Fælles bestemmelser om forsøg, medarbejderuddannelse, klage m.v. Kapitel 6 a Kontaktudvalget Kapitel 7 Ikrafttræden m.v. Uddrag Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Hermed bekendtgøres lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, med de ændringer, der følger af 62 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og 2 i lov nr. 592 af 24. juni Kapitel 1 Specialundervisning for voksne 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af kommunalbestyrelsens undervisningsforpligtelse over for personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer efter 107 og 108 i lov om social service. Stk. 2. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Regionsrådet kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Stk. 4. Regionsrådet kan efter overenskomst med private skoler, institutioner eller initiativtagere henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler eller institutioner m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 5. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningens mål og indhold samt om afgrænsningen efter denne lov. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og undervisningsinstitutioner m.v. til at indhente viden og bistand til kommunens udredning og specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, private eller andre kommunale skoler eller institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. 1 a. (Ophævet). 1 b. Kommunalbestyrelsen foretager henvisning af de i 1, stk. 1, omfattede personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. 61

62 Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for den af Borgerrepræsentationen drevne landsdækkende undervisningsinstitution i Københavns Kommune, jf. 6 k. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af personer til regionsrådets foranstaltning eller til den af Borgerrepræsentationen drevne landsdækkende undervisningsinstitution. Der kan desuden fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitations- og optagelseskompetence, af personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand til regionsråd eller voksenspecialundervisningsinstitutioner, herunder private institutioner. 2. (Ophævet) Kapitel 5 Styrelsesregler m.v. for kommunale undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne 6 a. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse af undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne i kommunen. 6 b. Lederen har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning. Stk. 2. Lederen varetager den daglige administrative ledelse af undervisningsinstitutionen. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om arbejdets fordeling blandt lærerne. Stk. 4. Lederen træffer afgørelse i alle enkeltsager vedrørende deltagerne. Stk. 5. Lederen afgiver indstilling til bestyrelsen om skolens budget. Stk. 6. Lederen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen. Indstillingen fremsendes gennem bestyrelsen med en udtalelse fra denne. 6 c. Kommunalbestyrelsen nedsætter for hver undervisningsinstitution en bestyrelse, der består af: 1) 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. 2) 2 medlemmer udpeget af de handicappedes organisationer. 3) 2 medlemmer valgt af og blandt undervisningsinstitutionens lærere og øvrige medarbejdere. Heraf skal mindst én være lærer. 4) 1 medlem valgt af og blandt undervisningsinstitutionens deltagere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at bestyrelsen udvides med flere medlemmer efter lokalt behov. Stk. 3. Valg af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte medlemmer finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg. Valg af de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte medlemmer sker for et undervisningsår ad gangen. Medlemmerne fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nye valg har fundet sted. Stk. 4. Er det ikke muligt at få valgt en deltagerrepræsentant, bortfalder valget af denne. Stk. 5. Deltagerrepræsentanten må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte deltagere eller lærere. Stk. 6. Undervisningsinstitutionens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand. Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og kompetence skal fremgå af undervisningsinstitutionens vedtægter, som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valg til bestyrelsen og dennes virksomhed. 6 d. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske ramme, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, undervisningsinstitutionens budget. Stk. 2. Bestyrelsen afgiver på baggrund af indstilling fra lederen udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen. Stk. 3. Bestyrelsen kan varetage andre opgaver vedrørende undervisningsinstitutionen efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. 6 e. For deltagelse i bestyrelsens møder kan der ydes medlemmerne diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. i overensstemmelse med reglerne i 16 i lov om kommunernes styrelse. 6 f. Ved hver undervisningsinstitution dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for institutionens leder og bestyrelse. Rådet består af undervisningsinstitutionens leder og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver. Stk. 2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand. 6 g. Ved hver undervisningsinstitution kan deltagerne danne et elevråd til at varetage deres interesser. 62

63 Bilag 9 - Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Formål og indhold Fælles betingelser for de omfattede aktiviteter Personkreds Dækning Administration Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. I medfør af tekstanmærkning nr. 151 til på finansloven for 2010 fastsættes: Kapitel 1 Formål og indhold 1. Formålet med statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv. er at sikre, at praktikanter får samme erstatningsretlige stilling som arbejdstagerne på arbejdspladsen samt at motivere arbejdspladser til at stille praktikpladser til rådighed. 2. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. sikrer praktikanter, der kommer til skade i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering mv., ret til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring efter 14. Stk. 2. Undervisningsministeriet yder efter ordningen erstatning for skader, som praktikanter i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. forvolder på andres person eller ejendele, såfremt praktikanten kan gøres ansvarlig for skaden efter dansk rets almindelige erstatningsregler efter Kapitel 2 Fælles betingelser for de omfattede aktiviteter 3. Ved praktisk erhvervsorientering m.v. forstås efter denne bekendtgørelse ulønnede aktiviteter, i form af virksomhedsbesøg eller erhvervspraktik, der 1) har uddannelses- og erhvervsorientering som et væsentligt formål, 2) er omfattet af den i 5-13 nævnte lovgivning og 3) foregår i en virksomhed her i landet eller i udlandet på grundlag af en udsendelse fra den pågældende virksomhed her i landet eller på et dansk registreret skib. Stk. 2. En mindre arbejdsdusør til specialundervisningselever, der udsendes i arbejdspraktik efter bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiskbistand, udelukker dog ikke erstatning, såfremt ydelsen ikke har karakter af en egentlig aflønning. Stk. 3. Endvidere er introduktionskurser og brobygning omfattet i tilfælde, hvor der er tale om undervisning under arbejdspladslignende forhold. Tidsbegrænsninger 63

64 4. Deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. efter 5-8, jf. 5, stk. 1, nr. 1-10, er omfattet af erstatningsordningen ved deltagelse i praktikforløb i op til sammenlagt 13 uger inden for et skoleår. Stk. 2. Deltagere i praktisk erhvervsorientering mv. efter 10-13, er omfattet af erstatningsordningen ved deltagelse i praktikforløb i op til sammenlagt 13 uger pr. løbende 12 måneder. Såfremt 7, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fraviges reglerne i 7, stk. 3, i samme lov, er deltagere i praktik efter 13 omfattet af erstatningsordningen ved deltagelse i praktikforløb ud over 13 uger. Stk. 3. Deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., efter stk. 1-2, er ved deltagelse i langvarige praktikforløb, der har en samlet varighed udover 13 uger, omfattet af erstatningsordningen i de første 13 uger af det samlede praktikforløb. Stk. 4. Ved opgørelsen af varigheden af de samlede praktikforløb efter stk. 1-3 tælles tidligere praktikforløb ikke med i den samlede opgørelse, hvis de tidligere praktikforløb er gennemført efter anden lovgivning end den, som efterfølgende praktikforløb gennemføres efter Kapitel 3 Personkreds Grundskolen mv. 5. Følgende elever i folkeskolen omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. iværksat af skolen eller af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med skolen: 1) Elever, der deltager i grundskolens undervisning i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering efter 7, nr. 3, i lov om folkeskolen. 2) Elever i 8. klasse, der introduceres til ungdomsuddannelse efter 7a i lov om folkeskolen og 10b i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 3) Elever i 9. klasse, der er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse og deltager i brobygning til ungdomsuddannelse efter 7a i lov om folkeskolen og 10c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 4) Elever i klasse, der deltager i valgfaget arbejdskendskab efter 9, stk. 1, nr. 15, i lov om folkeskolen. 5) Elever i klasse, der udsendes i praktik efter 9, stk. 3, i lov om folkeskolen. 6) Elever i klasse, som deltager i undervisningsforløb, der finder sted uden for skolen, herunder i tilfælde hvor de kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse efter 9, stk. 4, i lov om folkeskolen. 7) Elever i 10. klasse, der deltager i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik efter 19 c, stk. 4, 19d, stk. 6, og 19e i lov om folkeskolen og 10d i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., herunder i forbindelse med tilrettelagt undervisningsforløb. 8) Elever efter afslutning af 7. klasse, som deltager i introduktion eller brobygning til ungdoms-uddannelser i forbindelse med særligt tilrettelagte forløb efter 33, stk. 5, i lov om folkeskolen. 9) Elever efter afslutning af 7. klasse, som deltager i ulønnet praktik i forbindelse med særligt tilrettelagte forløb efter 33, stk. 5, i lov om folkeskolen. 10) Elever i klasse, der udsendes i arbejdspraktik efter 11, stk. 5, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden pædagogisk bistand. Stk. 2. Elever, der modtager specialundervisning på interne skoler i dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder efter 20, stk. 3, i lov om folkeskolen, som deltager i en af dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet iværksat undervisning eller aktivitet svarende til de betingelser, der er nævnt i stk. 1, omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. 6. Elever, der deltager i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning efter bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed, som deltager i en af skolen iværksat undervisning eller aktivitet svarende til de betingelser, der er nævnt i 5, stk. 1, omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. 7. Elever på friskoler eller på private grundskoler efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., eller på efterskoler eller i 10. klasse på husholdningsskoler eller på håndarbejdsskoler og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som deltager i en af skolen iværksat undervisning eller aktivitet svarende til de betingelser, der er nævnt i 5, stk. 1, omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. Stk. 2. Elever på friskoler, private gymnasier og efterskoler efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der deltager i praktik i 8. klasse, omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. 64

65 De gymnasiale uddannelser 8. Elever, der er optaget på de gymnasiale uddannelser efter lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) eller lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. som led i uddannelses- og erhvervsvejledning iværksat af skolen eller kurset. Produktionsskoler 9. Produktionsskoledeltagere omfattes ved deltagelse i praktik iværksat af skolen efter 2, stk. 5, nr. 1, i lov om produktionsskoler, hvis de modtager skoleydelse under praktikforløbet. Deltagere i praktik efter lov om vejledning om uddannelse eller erhverv 10. Unge under 18 år, der ikke er i gang med en uddannelse, omfattes ved deltagelse i undervisning under arbejdspladslignende vilkår, ulønnet praktik m.v. iværksat af kommunen efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. med henblik på, at den unge kan opfylde sin uddannelsesplan. Stk. 2. Unge under 25 år, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering, brobygningsforløb, ulønnet praktik m.v., der er iværksat af Ungdommens Uddannelsesvejledning efter 3, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Deltagere i uddannelse i dansk som andetsprog 11. Deltagere i uddannelse i dansk som andetsprog på sprogcentre eller hos andre udbydere efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v. iværksat af sprogcentret eller anden udbyder af danskuddannelse. Deltagere i praktik efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 12. Deltagere i praktik efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, omfattes, hvis praktikken er iværksat af institutionen. Deltagere i praktik efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 13. Deltagere i praktik efter reglerne i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfattes ved deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v., der er iværksat som led i den uddannelsesplan, der er udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Kapitel 4 Dækning Erstatning ved praktikantens tilskadekomst 14. Ved praktikantens tilskadekomst ydes erstatning og godtgørelse efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis praktikanten efter andre regler er berettiget til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Erstatning for personskade forvoldt af praktikanten 15. Ved skade forvoldt af praktikanten på andres person vurderes erstatningsansvaret efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Stk. 2. Er praktikanten erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler ydes erstatning og godtgørelse efter reglerne i lov om erstatningsansvar. 65

66 Erstatning for tingsskade forvoldt af praktikanten 16. Ved skade forvoldt af praktikanten på praktikværtens eller andres ejendele vurderes erstatningsansvaret efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Stk. 2. Er praktikanten erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, ydes erstatning og godtgørelse efter principperne i i lov om forsikringsaftaler. Det er en forudsætning for ydelse af erstatning efter ordningen, at den praktiske erhvervsorientering m.v. er gennemført i overensstemmelse med gældende lovgivning. 17. Tab, der er opstået ved tyveri eller anden kriminel adfærd, dækkes ikke. Kapitel 5 Administration 18. Den institution, der har iværksat den praktiske erhvervsorientering m.v., anmelder skaden til Undervisningsministeriet. Ved anmeldelsen skal institutionen anvende de særlige anmeldelsesskemaer vedr. statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside under For institutioner efterfulgt af Drift af institutioner. Stk. 2. Anmeldelsen skal være indgivet senest 6 måneder, efter at skaden er indtruffet. Ved personskade kan Undervisningsministeriet dog se bort fra denne frist, hvis der er særlig grund til det. 19. Ved anmeldelse af skade efter 14 afgør Undervisningsministeriet, om den skadelidte praktikant er omfattet af statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Hvis dette er tilfældet, behandles skaden af Undervisningsministeriet efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. 20. Ved anmeldelse af skade efter 15 og 16 afgør Undervisningsministeriet, om skaden er omfattet af statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., om der skal udbetales erstatning eller godtgørelse samt om størrelsen heraf. Tilbagebetaling af erstatning eller godtgørelse 21. Hvis modtageren af erstatning eller godtgørelse har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der har betydning for erstatningen eller godtgørelsen, kan beløb, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt. Stk. 2. Tilbagebetaling kan endvidere kræves, hvis modtageren af erstatningen eller godtgørelsen senere på anden måde opnår dækning for skaden. Klager 22. Undervisningsministeriets afgørelse efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010 og har virkning for skader, der er forvoldt den 1. august 2010 eller senere. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 577 af 20. juni 2008 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Undervisningsministeriet, den 30. juni 2010 P.M.V. Per Hansen Afdelingschef / Susan Parwini 66