Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom
|
|
- Kim Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter
2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske effekter Omkostninger Gevinster 4 3 Følsomhedsanalyser 7 4 Metode 10 5 Kilder 12 Kolofon Forfatter(e): Lise Hagelund, Mette Bøgelund Dato: 22. januar 2014 Version: 2 Kontakt Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte T: (+45) , E: kontakt@incentive.dk
3 1 Resumé Danske Fysioterapeuter har bedt Incentive om at gennemføre en analyse af gevinsterne ved Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom. Analysen baserer sig på eksisterende litteratur. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at mennesker med psykisk sygdom skal have vurderet behovet for en genoptræningsplan på lige fod med personer med en somatisk lidelse. Genoptræningsplanen skal sikre, at den fysioterapeutiske behandling ikke afbrydes ved udskrivelse fra sygehuset. Indholdet i genoptræningen skal være rettet mod de spor, den psykiske sygdom kan sætte i kroppen som eksempelvis manglende kropsafgrænsning, tunghed, træthed mv. Vi forventer, at tiltaget koster 35 mio. kroner årligt til ekstra personale beregnet ud fra erfaringerne med de genoptræningsplaner, som allerede tilbydes. Det er Danske Fysioterapeuters erfaring, at genoptræningsplaner til borgere med sindslidelser kan give borgeren en række redskaber til i højere grad at klare sig i eget hjem. En genoptræningsplan vil således give borgeren mulighed for leve et bedre liv. Flere undersøgelser viser, at støtte fra en fysioterapeut efter en udskrivelse vil kunne reducere omfanget af hjemmehjælp, reducere hyppigheden af genindlæggelser og også betyde en større sandsynlighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. På baggrund af eksisterende litteratur har vi beregnet, at tiltaget herigennem vil give besparelser på 123 mio. kr. året efter at tiltaget implementeres. Fratrukket omkostningerne på 35 mio. kroner, er nettogevinsterne ved tiltaget 88 mio. kroner. Borgerens livskvalitet vil blive forbedret, idet han/hun i højere grad bliver selvstændig og herre i eget liv. Dette skaber værdi for borgeren og derved for samfundet. Værdien for den enkelte borger af øget evne til selvhjælp er imidlertid vanskelig at kvantificere. Derfor kvantificerer vi ikke denne del. Figur 1 illustrerer de økonomiske effekter af tiltaget. Figur 1: Økonomiske omkostninger og gevinster året efter Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom implementeres, mio. kr.
4 2 Økonomiske effekter 2.1 Omkostninger Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning ( (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 2013)), har via et projekt for 8 kommuner beregnet at de gennemsnitslige udgifter er på kr. pr. genoptræningsplan. I denne analyse forudsætter vi en omkostning på +25%, altså pr. plan for at være på den sikre side. 2.2 Gevinster Genoptræningsplaner har flere effekter for patienterne. Vi har i det følgende opgjort to forskellige typer af gevinster: 1. Gevinster som følge af lavere støttebehov i eget hjem 2. Gevinster fra færre genindlæggelser Gevinster, der bliver skabt som følge af lavere støttebehov i eget hjem Danske Fysioterapeuter vurderer på baggrund af anbefalinger fra relevante fagpersoner, at tiltaget bør sigte mod at lave genoptræningsplaner for til personer, der for nyligt blev udskrevet fra et psykiatrisk hospital. Vi regner i det følgende med, at tiltaget vil tilrettelægge genoptræningsplaner. Borgere, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital, modtager ofte relativt meget støtte i hjemmet. På baggrund af (Kommunernes Landsforening, 2009) benytter vi et gennemsnitligt støttebehov på 15 timer pr. uge. Der findes andre undersøgelser, der skønner plejebehov blandt sindslidende (SFI, 2012). Disse omhandler imidlertid ikke udelukkende personer, der har været indlagt. Deres plejebehov er derfor lavere. Følsomhedsanalyserne viser, at plejebehovet som udgangspunkt skal helt ned på 3-4 timer per uge, for at tiltaget ikke længere er rentabelt. Omkostningen pr. time til støtte er forskellig fra kommune til kommune, og derfor benytter vi en omkostning på 500 kr. pr. time i gennemsnit. Vi har lavet dette skøn på baggrund af omkostningsniveauet til ydelser, der er offentliggjort på Fritvalgsdatabasen.dk. Vi antager, at der både er behov for støtte til personlig pleje og praktisk hjælp. Bruger vi den billigste takst på 311 kr. per time fra Fritvalgsdatabasen (praktisk hjælp), bliver den samlede gevinst ved tiltaget på 62 mio kr. i stedet for de 88 mio kr. Bruger vi i stedet den højeste takst på 815 kr. per time (personlig pleje uden for hverdagstimerne), bliver den samlede gevinst 131 mio kr. I den centrale beregning har vi antaget, at 10% af borgerne, der får en genoptræningsplan, har behov for 25% mindre støtte (fra 15 timer pr. uge til 11,25 timer pr. uge). Alt i alt sparer genoptræningsplanerne samfundet for 2,5% af udgifterne til støtte i hjemmet til disse borgere. Det svarer til ca. 34 mio. kr. pr. år. Gevinster fra færre genindlæggelser Der er i psykiatrien relativt mange genindlæggelser, hvor patienter, der er udskrevet, indlægges igen senere i livet. Et studie fra CBS estimerer, at andelen af personer med skizofreni, der bliver indlagt to eller flere gange, er 75% (Jacobsen, 2011). Vi læner os i analysen op ad tallene fra (Jacobsen, 2011) og antager altså, at disse nøgletal også gælder andre patienter, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital. Hvis tallene er mindre, falder gevinsten ved tiltaget. Hvis det er 50% bliver gevinsten 70 mio kr., og
5 hvis det er 25%, bliver gevinsten 51 mio kr. Tiltaget er altså stadig økonomisk rentabelt, også selv om genindlæggelsesprocenterne er markant mindre end i (Jacobsen, 2011). Der vil naturligvis være stor variation afhængig af, hvilken psykisk sygdom patienterne har været indlagt med. I hovedberegningen har vi antaget, at genoptræningsplanerne kan reducere antallet af genindlæggelser med 5%. Et skøn, som på basis af de få erfaringer, der er på området, er et ret konservativt skøn. For at vurdere følsomheden af disse nøgletal har vi gennemført en række følsomhedsanalyser. Patienter, der bliver genindlagt, har sværere ved at fastholde en kontakt med arbejdsmarkedet og belaster naturligvis sundhedssektoren mere i kraft af deres indlæggelser. Lønindtægten for de patienter, der bliver indlagt flere gange, er lavere end for de patienter, der kun indlægges en enkelt gang. Desuden er det dokumenteret, at de patienter, der indlægges flere gange, i større omfang får førtidspension, dagpenge eller andre ydelser end de patienter, der kun indlægges en gang. Vi har medregnet begge disse effekter i analysen. Vi går ud også ud fra, at patienter, der bliver indlagt på psykiatriske hospitaler, er der i gennemsnitlig 19 dage. Desuden har vi antaget, at patienter, der bliver indlagt flere gange, indlægges én gang hvert andet år. På denne baggrund kommer vi frem til, at tiltaget vil: øge løn-indtægterne i samfundet (øget løn pga øget beskæftigelse) med 17,0 mio. kr. om året reducere udgifterne til førtidspension med 6,1 mio. kr. om året reducere udgifterne i sundhedsvæsnet med 4,2 mio. kr. om året. Varighed af effekterne De personer, der undgår at blive genindlagt og derved får en tættere kontakt til arbejdsmarkedet, får i bedste fald glæde af genoptræningsprogrammet resten af deres liv. Det er dog også sandsynligt, at genoptræningen kun vil have en positiv effekt i en begrænset periode. Vi har ikke kunnet identificere undersøgelser af varigheden af gevinsterne. Vi benytter derfor som udgangspunkt, at arbejdsmarkedseffekterne varer to år. Derudover rapporterer vi også gevinsternes størrelse, hvis effekterne varer et, tre, fire eller fem år. Resultater Resultaterne er opsummeret i grafen nedenfor.
6 Millioner kr. Figur 2: Resultater afhængig af tiltagets varighed Gevinst Omkostninger år 2 år 3 år 4 år 5 år Allerede det første år hvor tiltaget implementeres vil det netto have en positiv effekt. Hvis gevinsterne varer to år eller længere, bliver nettogevinsten kun større. Dette resultat gælder vel at mærke med de meget konservative antagelser om effekt på behov for hjælp og genindlæggelsesrate.
7 Mio. kr. 3 Følsomhedsanalyser I beregningerne af gevinsterne er der en række centrale variable, der påvirker resultatet. Vi har derfor beregnet, hvordan resultatet påvirkes, hvis disse ændres. Beregningerne er lavet med udgangspunkt i hovedanalysen. Figur 3 viser, hvordan gevinsten af projektet påvirkes af ændringer i, hvor meget støttebehovet reduceres, givet gevinsterne fra reduktionen i genindlæggelser. Hvis reduktionen i støttebehovet er 2,5%, er nettogevinsten 89,5 mio. kr. Hvis reduktionen i støttebehovet i stedet er 5%, er nettogevinsten 158 mio. kr. Faktisk skal tiltaget øge støttebehovet for at gøre det ufordelagtigt. Figur 3: Resultatets følsomhed over for ændringer i, hvor meget støttebehovet reduceres Gevinster Hovedanalyse 0 0% 1% 2% 3% 4% 5% Reduktion i støttebehovet En anden central parameter i analysen er reduktionen i genindlæggelser. Figur 4 viser, hvordan resultatet påvirkes, når reduktionen i andelen, der genindlægges, ændres. Figur 4 viser, at tiltaget har en positiv nettogevinst, selv hvis andelen der genindlægges er uændret i forhold til niveauet i dag. Hvis andelen der genindlægges reduceres med 3 % er nettogevinsten 61 mio. kr. Derudover viser den, at i takt med, at antallet af genindlæggelser reduceres yderligere, bliver den økonomiske fordel ved projektet større. Hvis genindlæggelserne reduceres med 5%, bidrager tiltaget med en gevinst på 89,5 mio. kr.
8 Mio. kr. Mio. kr. Figur 4: Resultatets følsomhed over for ændringer i andelen, der genindlægges Gevinster Hovedanalyse 0 0% 3% 5% 8% 10% 13% 15% Reduktion i genindlæggelser Figur 5: Resultatets følsomhed over for ændringer i det ugentlige plejebehov Gevinster Hovedanalyse Ugentligt plejebehov (Timer) Figuren viser, at tiltaget er rentabelt, selv hvis plejebehovet per uge falder fra 15 timer til 3-4 timer. Figur 3 og Figur 4 viser, hvordan resultatet påvirkes, hvis en af parametrene ændres, og alt andet forbliver uændret.
9 Reduceret tilbagefalds risiko Det er sandsynligt, at de virkelige værdier af parametrene begge er ændret. Derfor har vi beregnet, hvordan resultatet påvirkes af ændringer i begge parametre. Figur 6 viser resultatet af disse beregninger. Linjerne på figuren repræsenterer kombinationer af reduceret genindlæggelsesrisiko og reduceret støttebehov, der giver en nutidsværdi på henholdsvis 0 kr., 50 mio. kr., 100 mio. kr. 150 mio. kr. og 200 mio. kr. Grafen skal derfor aflæses således, at alle punkter på den røde linje sammenlagt bidrager med 50 mio. kr., når omkostningerne er trukket fra. Tiltaget påvirker derfor samfundsøkonomien positivt, så længe kombinationen af parametre ligger nord-øst for den sorte linje. Figur 6: Resultatets følsomhed over for ændringer i begge parametre 25% 20% Nettogevinst = 0 mio. kr. Nettogevinst = 100 mio. kr. Nettogevinst = 200 mio. kr. Nettogevinst = 50 mio. kr. Nettogevinst = 150 mio. kr. Hovedanalyse 15% 10% 5% 0% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% Reduceret plejebehov Set i lyset af følsomhedsanalyserne vurderer vi, at tiltaget vil bidrage med flere gevinster end omkostninger og derfor bidrage positivt til økonomien.
10 4 Metode Vi uddyber i dette afsnit, hvordan vi har udregnet den værdi, som tiltaget skaber. Ligesom i de forrige afsnit opdeler vi gevinsterne i to grupper. Gevinster der bliver skabt som følge af lavere støttebehov i eget hjem Danske Fysioterapeuter vurderer på baggrund af anbefalinger fra relevante fagpersoner, at tiltaget bør sigte mod at lave genoptræningsplaner for til personer der for nyligt blev udskrevet fra et psykiatrisk hospital. Vi regner med, at tiltaget vil tilrettelægge genoptræningsplaner. Borgere, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital, modtager ofte relativt meget støtte i hjemmet. På baggrund af (Kommunernes Landsforening, 2009) benytter vi et gennemsnitligt støttebehov på 15 timer pr. uge. Omkostningen pr. time til støtte er forskellig fra kommune til kommune, og derfor benytter vi en omkostning på 500 kr. pr. time i gennemsnit. Vi har lavet dette skøn på baggrund af omkostningsniveauet til hjemmehjælp, der er offentliggjort på Fritvalgsdatabasen.dk. Genoptræningsplanernes effekt på støttebehovet er selvfølgelig central for besparelsernes størrelse. Der er ikke offentliggjort nogle studier af genoptræningens effekt på personer med psykisk sygdoms støttebehov, men Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har lavet en vurdering af Fredericia-modellen 1, der finder, at genoptræning af svage ældre sænker behovet for hjemmepleje med 18%. Der er stor forskel på psykisk velfungerende ældre med fysiske problemer og psykisk svage med velfungerende fysisk. Derfor bør direkte paralleller mellem resultaterne af Fredericia-modellen og det tiltag, som Danske Fysioterapeuter foreslår drages med forsigtighed. Trods forskellen i deltagergruppe mener vi, at erfaringer fra Fredericia-modellen kan bruges som indikator for genoptræningsplaners effekt. Vi forventer, at reduktionen i støttebehovet er lavere for personer med psykisk sygdom end for ældre. Derfor antager vi, at det sammenlagt er 2,5%. Dette svarer til, at hver tiende borger vil opleve en reduktion i støttebehovet på tre timer og tre kvarter om ugen. Selvom der er stor forskel på svage ældre og sindslidende, mener vi, at set i forhold til DSI s resultater er 2,5% reduktion i støttebehovet lavt. Det konservative estimat bidrager til at undervurdere gevinsterne ved tiltaget. Den samlede reduktion i støttebehovet bliver på baggrund af disse antagelser timer, svarende til 34 mio. kr. Gevinster fra færre genindlæggelser Der er i psykiatrien relativt mange genindlæggelser, hvor patienter, der er udskrevet, indlægges igen senere i livet. Et studie fra CBS estimerer, at andelen af personer med skizofreni, der bliver indlagt to eller flere gange, er 75% (Jacobsen, 2011). Vi læner os i analysen op ad tallene fra (Jacobsen, 2011) og antager altså, at disse nøgletal også gælder andre patienter, der bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital. Patienter, der bliver genindlagt, har sværere ved at fastholde en kontakt med arbejdsmarkedet og belaster naturligvis sundhedssektoren mere i kraft af deres indlæggelser. 1 Fredericia-modellen er et forsøg, hvor ældre tilbydes ekstra genoptræning. Genoptræningen har fokus på, at de ældre i højere grad kan klare sig selv i eget hjem.
11 Hvis genoptræningsprogrammerne kan give patienterne nogle redskaber til at forebygge og undgå genindlæggelser, skaber det altså værdi for både samfundet og patienten. Andre studier har vist, at andre terapimetoder kan reducere genindlæggelsesprocenten med op til 40%. Vi skønner på denne baggrund at genoptræningsplanerne kan reducere antallet af genindlæggelser med minimum 5%. Dette svarer til, at tiltaget reducerer antallet af personer, der genindlægges med 131. Det svarer til 3,8% af de personer. Lønindtægten for de personer, der bliver indlagt flere gange, er derfor lavere end for de personer, der kun indlægges en enkelt gang. På baggrund af (Jacobsen, 2011) og lønudvikling fra Danmarks Statistik tager vi udgangspunkt i, at gruppen af personer, der indlægges flere gange, har en årlig lønindkomst på kr., mens lønindkomsten for personer, der kun indlægges en enkelt gang, er På grund af den lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og værre sygdom får gruppen, der indlægges flere gange, oftere førtidspension end gruppen, der indlægges én gang. På baggrund af (Jacobsen, 2011) tager vi udgangspunkt i, at 55% af personerne, der indlægges flere gange, får førtidspension, mens det er 20% for den gruppe, der kun er indlagt én gang. I overensstemmelse med (Jacobsen, 2011) benytter vi en årlig førtidspension på kr. pr. person. Vi benytter, at folk, der bliver indlagt på psykiatriske hospitaler, indlægges i gennemsnitlig 19 dage. Dette er landsgennemsnittet offentliggjort af Danske Regioner (Danske Regioner, 2011). Hver indlæggelsesdag koster ifølge DRG-taksterne kr. Desuden har vi antaget, at personer, der bliver indlagt flere gange, indlægges én gang hvert andet år. På denne baggrund udregner vi at tiltaget vil; øge løn-indtægterne i samfundet (øget løn pga øget beskæftigelse) med 17,0 mio. kr. om året reducere udgifterne til førtidspension med 6,1 mio. kr. om året reducere udgifterne i sundhedsvæsnet med 4,2 mio. kr. om året. Varighed af effekterne De personer, som undgår at blive genindlagt og derved får en tættere kontakt til arbejdsmarkedet, får i bedste fald glæde af genoptræningsprogrammet resten af deres liv. Det er dog også sandsynligt, at genoptræningen kun vil have en positiv effekt i en begrænset periode. Vi benytter som udgangspunkt, at arbejdsmarkedseffekterne varer to år. Derudover rapporterer vi også gevinsternes størrelse, hvis effekterne varer et, tre, fire eller fem år. Tabel 1 viser de økonomiske konsekvenser af tiltaget i tilfælde af, at erhvervseffekterne varer fra et til fem år. Nettogevinsten er de samlede gevinsterne fratrukket omkostningerne. Som nævnt mener vi, at erhvervseffekterne varer i hvert fald to år.
12 Tabel 1: Resultater og varigheden af erhvervseffekter, mio. kr. 1 år 2 år (hovedanalyse) 3 år 4 år 5 år Reducerede plejeudgifter Stigning i lønindtægter Reduceret udgifter til førtidspension Reduceret omkostning til genindlæggelser Samlet gevinster Samlet omkostning Nettogevinst Kilde: Egne beregninger 5 Kilder Danske Regioner. (2011). Benchmarking af psykiatrien. København: Danske Regioner. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. ( ). Kommunal genoptræning - Produktivitet, udvikling og faglighed. Århus: Temamøde om udfordringerne på genoptræningsområdet, som kommunerne står overfor. Jacobsen, R. H. (2011). Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. København: CEBR. Kommunernes Landsforening. (2009). Momentum 2. udgave. København: Kommunernes Landsforening. SFI. (2012). Et liv i egen bolig. København: SFI. Sundhedsstyrelsen. (2011). Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen.
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereNOTAT om KORA analyse af ældreområdet
Dato: 31.08.2015 Sags nr.: Ref.: Pernille Bruun-Guassora / Effekt og faglig udvikling Aktiv hele livet NOTAT om KORA analyse af ældreområdet KORA analyse 2014 I august 2014 udgav Det nationale Institut
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereAnalyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen
Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2011 Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mere1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering
1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereBeregning af licens for elbybiler
Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2950207 Ref. TAPO Dir. tlf. Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 - status i Roskilde Kommune 24. september 2018 Regeringen, Danske Regioner
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 218 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) 30. april 2018 Regeringen,
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereAktivitetsrapport April 2016
Aktivitetsrapport April 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb (april 2016) Køb (april 2015) Pris per borger
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs mereForskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato
Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 lho@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.02.2013 Revideret business Case Demonstration og Udbredelse af Telepsykiatri Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs merePsykiatrien under pres
1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereBaggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering
Bilag 1A Opdateret januar 2017 Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering i Innovationsforløbet vedrørende udvikling af løsning, der kan forebygge eller afhjælpe dehydrering og eventuelt tillige
Læs mereBTU - Brobygningsforløb 2018
BTU - Brobygningsforløb 218 Økonomiske konsekvenser af indsatsen beregnet med SØM Version 1.2 af SØM udgivet 9. maj 218. Version 1.2 af Vidensdatabasen udgivet 9. maj 218. Notat 24-5-218 Udarbejdet af:
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereKOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde
Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse
Læs mereTabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.
N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle
Læs meresundhedsvæsenets resultater Resumé
2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereAktivitetsrapport Juli 2016
Aktivitetsrapport Juli 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb af pladser til borger med ÆH som betalermyndighed (internt og eksternt køb) JAN-13 FEB-13 MAR-13
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs mereOrientering om Nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet 2017
Punkt 7. Orientering om Nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet 2017 2018-082948 Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender til s orientering Nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet 2017. Beslutning:
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereBudgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621
Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,
Læs mereØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING
ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereSociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje
Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mere1 Gennemgang af timeprisberegning
1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereBilag 2 uddybning af tal
Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereIntegreret psykiatri, Trieste projekt... 2 Unge og unge voksne i alkoholramte familier... 4 Sundhedscentret & Jobcentret vedr. genoptræning...
Udvidelsesforslag for Sundheds- og Psykiatriudvalget. Sundheds og psykiatriudvalget har ikke prioriteret reduktionsforslagene på tværs af deres to politikområder, men derimod prioriteret imellem reduktionsforslagene
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereBusiness-case Investering i tidlig og intensiveret samtaleindsats for a-dagpengemodtagere. Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation
Business-case Investering i tidlig og intensiveret samtaleindsats for a-dagpengemodtagere med 5-26 ugers ledighed Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation Odense Kommune har med landets tredjehøjeste
Læs mereTOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.
TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereBP Research: Den samfundsøkonomiske gevinst ved gratis psykologhjælp til pårørende
BP Research: Den samfundsøkonomiske gevinst ved gratis psykologhjælp til pårørende 23/3-2015 Hovedresultater På baggrund af beregningerne kan de væsentligste resultater sammenfattes til følgende: - Ved
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs merePotentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund
Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereUdfordring: Ledige i Odense bliver indkaldt til færre samtaler end ledige i andre byer Odense sammenligner sig med.
Business case Boost af samtaler jobparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation Odense Kommune har med landets tredjehøjeste ledighed en meget stor udfordring. Kommunens
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mere400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012
Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereBusiness case Minifleksjob
Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense Kommune har erfaringer med projekt "Mini-fleksjob", der har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobvisiterede
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereFælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne
- Danske Regioner, marts 2017 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Arbejdsulykker i de fem regioner... 4 2.1 Arbejdsulykker fordelt efter område... 7 2.1.1 Det somatiske område... 7 2.1.2 Det psykiatriske område...
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold
Læs mereAktivitetsrapport Maj 2016
Aktivitetsrapport Maj 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb i perioden januar til maj (2016) Ændring ift.
Læs mereOrientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mere